Kendelse af 09-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 16-05-2024

Journalnr. 23-0084227

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Selskabets opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2019
Skattemæssigt fradrag for nægtet købsmomsfradrag	0 kr.	25.494 kr.	0 kr.
Indkomståret 2020
Skattemæssigt fradrag for nægtet købsmomsfradrag	0 kr.	67.193 kr.	0 kr.
Indkomståret 2021
Skattemæssigt fradrag for nægtet købsmomsfradrag	0 kr.	45.271 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS Klagerens navn (i det følgende benævnt selskabet) blev stiftet den 7. november 2013. Selskabet er ejet og drevet af [person1], der er direktør. Selskabet er registreret under branchekoden 439990 "Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering". Selskabets formål er at "drive virksomhed med byggevirksomhed, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed".

Selskabets regnskabsperiode går fra 1. januar til 31. december.

Ifølge CVR har selskabet i den påklagede periode været registreret med én ansat svarende til et årsværk.

Selskabet har angivet følgende momstilsvar:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
2019	255.196 kr.	192.980 kr.	62.216 kr.
2020	373.013 kr.	116.807 kr.	256.206 kr.
2021	127.150 kr.	87.532 kr.	39.618 kr.
Samlet	755.359 kr.	397.319 kr.	358.040 kr.

Skattestyrelsen har på baggrund af oplysninger fra gennemførte kontroller af selskabets underleverandører indkaldt selskabets regnskabsmateriale, men har ikke modtaget det. Skattestyrelsen har herefter indhentet bankkontoudskrifter fra selskabets banker.

Skattestyrelsen har ændret selskabets momstilsvar med i alt 416.205 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2021. Skattestyrelsens ændring vedrører en nedsættelse af fradrag for købsmoms med 137.958 kr., og en forhøjelse af selskabets salgsmoms med 278.246 kr. Skattestyrelsen har ansat selskabets momspligtige omsætning til 1.874.311 kr. for afgiftsperioderne i 2019, 2.180.681 kr. for afgiftsperioderne i 2020 og 1.113.036 kr. for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2021, og har samlet opgjort en salgsmoms på 1.033.605 kr.

Selskabets repræsentant har, i forbindelse med klagesagens behandling, fremlagt fakturaer fra selskabets underleverandører, udskrift af oplysninger om selskabets fra [virksomhed2] A/S, kontospecifikationer samt saldobalance.

Købsmoms

Skattestyrelsen har ikke godkendt det af selskabet angivne købsmomsfradrag, da selskabet ikke har fremlagt fakturaer m.v. til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har godkendt købsmoms af betalinger til hovedaktionærs virksomhed [virksomhed3], da Skattestyrelsen har vurderet, at [virksomhed3] har fungeret som underleverandør for virksomheden. Det kan henføres til følgende betalinger:

5. marts 2019 150.000 kr.

7. juni 2019 100.000 kr.

12. august 2019 100.000 kr.

19. september 2019 100.000 kr.

1. oktober 2019 100.000 kr.

12. november 2019 100.000 kr.

12. februar 2020 30.000 kr.

22. marts 2021 100.000 kr.

I alt 780.000 kr.

Selskabet har ikke fremlagt fakturaer eller lignende som dokumentation for betalingerne til [virksomhed3].

Skattestyrelsen har ansat skønsmæssigt fradrag for købsmoms, svarende til 10 % af den opgjorte salgsmoms på 1.033.605 kr.

Skattestyrelsen har opgjort købsmomsen til:

Angivet af selskabet	397.319 kr.
- Skønsmæssigt fradrag for 10 % af den opgjorte salgsmoms	103.361 kr.
- 20 % af betalinger til [virksomhed3], jf. kontoudtog	156.000 kr.
Ændring af købsmoms	137.958 kr.

Det fremgår af de fremlagte kontospecifikationer, at selskabet har bogført sine udgifter til underleverandører på konto 2225 "Leje mandskab" med 632.900 kr. ekskl. moms for afgiftsperioderne i 2019. For afgiftsperioderne i 2020 og 2021 er udgifter til underleverandører bogført på konto 2210 "Fremmed arbejde" med henholdsvis 995.640 kr. ekskl. moms og 305.600 kr. ekskl. moms. Købsmomsen kan herefter opgøres til i alt 483.535 kr.

Skattestyrelsen har ikke godkendt momsfradrag for følgende fakturaer:

Fakturadato	Underleverandør Faktura nr.	Tekst på faktura	Beløb kr. ekskl. Moms	Moms kr.	Beløb kr. inkl. moms
27.09.2019	[virksomhed4] ApS, faktura nr. 11125	Pris ifølge aftale September: Montage af multiplader if. Aftale Opmuring - 10/40/60 - 1286 kvm	192.900,00	48.225,00	241.125,00
17.04.2020	[virksomhed5], faktura nr. 032	Work adress [adresse1]	100.000,00	25.000,00	125.000,00
Samlet			292.900,00	73.225,00	366.125,00

Fakturaerne er ifølge kontoudtog fra [finans1] betalt via bankoverførsler til underleverandørerne.

Selskabet har fremlagt de to ovennævnte fakturaer. Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftaler mellem selskabet og underleverandørerne, eller underbilag i form af timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Følgende oplysninger foreligger vedrørende de to underleverandører:

[virksomhed4] ApS, CVR.nr. [...1], herefter [virksomhed4], blev stiftet 8. september 2015 og blev opløst ved konkurs den 18. juli 2022. [virksomhed4] var registreret med branchekode 821100 "Kombinerede administrationsserviceydelser" og med bibranchekoder 811000 "Kombinerede serviceydelser" og 466300 "Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed". [virksomhed4]'s formål var at drive administrationsvirksomhed.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] var momsregistreret, men har kun angivet et mindre beløb i moms. [virksomhed4] var registreret som arbejdsgiver, men har angivet 0 kr. i A-skat og AM-bidrag. [virksomhed4] har ikke reageret på henvendelser fra Skattestyrelsen.

Selskabet har fremlagt én faktura fra [virksomhed4]. Af fakturaen fremgår en kort beskrivelse af arbejdet samt at arbejdet er udført "ifølge aftale". Fakturaen er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal.

Det fremgår af fakturaen fra [virksomhed4], at der skal stå en specifik tekst/kode ved betaling, men samtidig fremgår der under bankoplysningerne på fakturaen, at fakturanummeret bedes anført ved overførsel.

Tre personer blev i sommeren 2020 dømt for hvidvask ved [by1] Byret, og en af de dømte har ifølge Skattestyrelsen forklaret, at [virksomhed4] var et stråmandsselskab, som udstedte falske og fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft eller andre ydelser eller varer, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

[virksomhed5], CVR.nr. [...2], herefter [virksomhed5], har skiftet navn seks gange siden 2019 og hedder i dag [virksomhed6], endvidere har [virksomhed5] skiftet tilstand af flere omgange og har senest været aktiv i perioden 18. maj 2022 til 30. juni 2022. Både i dag og i perioden under navnet [virksomhed5] er branchekoden registreret til 811000 "Kombinerede serviceydelser".

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] er momsregistreret, men at [virksomhed5] har nulangivet moms i afgiftsperioderne i 2019 og 2020. [virksomhed5] har ikke været registreret som arbejdsgiver i hverken 2019 og 2020.

Selskabet har fremlagt én faktura fra [virksomhed5], som selskabet har bogført den 17. april 2020, hvilket er sammenfaldende med fakturadatoen. Det fremgår ikke af fakturaen hvilken type arbejdsopgave fakturaen vedrører. I beskrivelsen fremgår en adresse i form af "[adresse1]". Fakturaen er ikke specificeret ud på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 stk. under antal.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] ikke har svaret på Skattestyrelsens henvendelser. Skattestyrelsen har anset, at [virksomhed5] ikke har haft de tekniske eller menneskelige ressourcer til at kunne levere de ydelser, som fremgår af fakturaen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms med i alt 137.958 kr. for perioden 1. januar 2019 til 3. december 2021. Skattestyrelsen har samtidig nægtet at indrømme selskabet skattemæssigt fradrag for det ikke godkendte fradrag for købsmoms.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

" Evt. skattemæssigt fradrag for den ikke godkendte moms:

Skattestyrelsen har foretaget en vurdering af, hvorvidt der eventuelt skal godkendes skattemæssigt fradrag for den ikke godkendte købsmoms (indgående moms).

Udgangspunktet er, at fradraget for købsmoms er nægtet hos [virksomhed1] ApS, idet der er rejst tvivl om fakturaernes realitet, herunder at fakturaerne fra nogle af underleverandørerne på baggrund af Skattestyrelsens kontrol anses for fiktive. Spørgsmålet er så, hvorvidt denne moms skattemæssigt kan fratrækkes som en driftsudgift hos [virksomhed1] ApS.

Af Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.2.14 fremgår: "Moms er som udgangspunkt en afgift, der ikke vedrører indkomstopgørelsen, fordi den er en neutral meromsætningsafgift."

Den relevante lovhjemmel for ekstraordinært skattemæssigt fradrag findes i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som har følgende ordlyd:

" Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, dvs. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger; "

Det afgørende heri er, hvorvidt udgiften er "anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten".

Skattestyrelsen har i styresignal af 16. marts 2009 (SKM2009.181.SKAT) udtalt følgende: "Der er tale om et tab, der er lidt som følge af en adfærd, der ikke er udslag af almindelig driftsrisiko, hvorfor tabet ikke anses for en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da der ikke i øvrigt ses at være hjemmel til fradrag i en situation som den foreliggende, finder Skattestyrelsen konkluderende, at der er tale om en udgift (tab), som ikke berettiger til fradrag." Skattestyrelsen lægger her vægt på, at den adfærd en virksomhed udviser i forbindelse med afholdelse af udgiften, sammen med andre forhold, er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om almindelig driftsrisiko.

Det er på grundlag af en samlet vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at den købsmoms der nægtes på grund af de pågældende fakturaer er anset for fiktive, ikke kan anses for afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der kan derfor ikke godkendes skattemæssigt fradrag for købsmomsen.

Der er ved vurderingen lagt vægt på følgende:

·	Moms er en meromsætningsafgift og som udgangspunkt indkomstopgørelsen uvedkommende.
·	Der foreligger ikke en separat hjemmel til fradragsret.
·	Udgiften til indgående moms er ikke afholdt til, at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
·	Det er virksomhedens ansvar, at de fakturaer der ligger til grund for en driftsudgift opfylder be-

stemmelsen i momsbekendtgørelsen § 57, og at der ikke kan rejses tvivl om fakturaernes realitet. Det er således virksomhedens egen adfærd der er skyld i, at formalia ikke er opfyldt. Ligesom i SKM2009.181.SKAT kunne "tabet" være undgået såfremt virksomhedens adfærd havde været anderledes.

Det er samtidig Skattestyrelsens opfattelse, at fradragsnægtelse for købsmoms har en pønal effekt, som svækkes, hvis der tildeles skattemæssigt fradrag for den samme moms. Der skal i den forbindelse henvises til, at fartbøder og lignende opstået under udøvelse af erhverv af samme grund ikke er fradragsberettiget."

Skattestyrelsen har i udtalelse af 31. juli 2023 bemærket følgende til repræsentantens supplerende bemærkninger af 20. juni 2023:

"...

·	Skattemæssigt fradrag for den ikke godkendte moms:

Skattestyrelsen har foretaget en vurdering af, hvorvidt der eventuelt skal godkendes skattemæssigt fradrag for den ikke godkendte købsmoms (indgående moms).

Udgangspunktet er, at fradraget for købsmoms er nægtet hos [virksomhed1] ApS, idet der er rejst tvivl om fakturaernes realitet, herunder at fakturaerne fra underleverandørerne på baggrund af Skattestyrelsens kontrol anses for fiktive. Spørgsmålet er så, hvorvidt denne moms skattemæssigt kan fratrækkes som en driftsudgift hos [virksomhed1] ApS.

Af Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.2.2.14 fremgår: "Moms er som udgangspunkt en afgift, der ikke vedrører indkomstopgørelsen, fordi den er en neutral meromsætningsafgift."

Den relevante lovhjemmel for ekstraordinært skattemæssigt fradrag findes i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som har følgende ordlyd:

" Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

·	Driftsomkostninger, dvs. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger; "

Det afgørende heri er, hvorvidt udgiften er "anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten".

Der er ved vurderingen lagt vægt på følgende:
• Moms er en meromsætningsafgift og som udgangspunkt indkomstopgørelsen uvedkommende.
• Der foreligger ikke en separat hjemmel til fradragsret.
• Udgiften til indgående moms er ikke afholdt til, at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
• Det er virksomhedens ansvar, at de fakturaer der ligger til grund for en driftsudgift opfylder bestemmelsen i momsbekendtgørelsen § 58, og at der ikke kan rejses tvivl om fakturaernes realitet. Det er således virksomhedens egen adfærd der er skyld i, at formalia ikke er opfyldt. Ligesom i SKM2009.181.SKAT kunne "tabet" være undgået såfremt virksomhedens adfærd havde været anderledes.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019, 2020 og 2021 med i alt 137.958 kr.

Selskabets repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende i det supplerende indlæg af 20. juni 2023 (uddrag):

"3 Skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger

Såfremt [virksomhed1] ApS mod forventning nægtes momsfradrag for de i sagen omhandlede fakturaer, gøres det gældende, at [virksomhed1] ApS i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a har skattemæssigt fradrag for de i sagen omhandlede fakturaer.

3.1 Lovgrundlaget og administrative vejledninger

Det følger helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes - med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger - alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Den positive afgrænsning af statsskattelovens § 4 indebærer, at det er udgangspunktet, at samtlige realiserede økonomiske fordele anses for skattepligtige uden hensyntagen til deres fremtrædelsesform og værdi.

Det følger herudover helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved beregning af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, dvs. udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Fradragsretten er således betinget af, at der er en direkte forbindelse mellem afholdelsen af omkostningen og erhvervelsen af indkomsten. Denne betingelse er nærmere omtalt i Skattestyrelsens egen vejledning, idet der henvises til Den juri- diske vejledning 2023-1, afsnit C.C.2.2.1.2 Driftsomkostningsbegrebet, SL § 6, stk. 1, litra a, hvoraf der fremgår følgende:

"Krav om driftsmæssig begrundelse

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Højesteret har slået fast, at der ved ordet "indkomsten" i SL § 6 a forstås den skattepligtige indkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Se SKM2012.13.HR og SKM2015.341.ØLR."

Der fremgår videre af Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.C.2.2.1.1 Introduktion vedrørende fradrag for udgifter om adgangen til fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a følgende:

"Fradrag for udgifter, SL § 6 og andre fradragsregler

Hvis en udgift skal kunne trækkes fra i bruttoindkomsten, kræves der en hjemmel i lovgivningen til at fratrække netop denne type udgift. Den oprindelige og grundlæggende hjemmel til fradrag for udgifter er SL § 6.

[...]

SL § 6, stk. 1, litra a, om driftsomkostninger og afskrivninger

Efter SL § 6, stk. 1, litra a , kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrækkes driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

[...]

Pligtpådragelsesprincippet

Fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, forudsætter efter praksis,

·	at der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb,
·	at beløbet kan gøres endeligt op.

Der stilles normalt ikke krav om, at beløbet er betalt eller er forfaldent til betaling.

Fradragstidspunkt

Skatteyderens adgang til fradrag hænger nøje sammen med principperne om pligtpådragelse og realisation, som også har betydning for, hvornår udgiften kan trækkes fra.

Om princippernes betydning for fradragstidspunktet, se afsnit C.C.2.5.3.3 om periodisering og tidspunktet for fradrag for udgifter, hvor det bl.a. omtales, at SL § 6, stk. 1, litra a, ikke indeholder hjemmel til at foretage fradrag for hensættelser til fremtidige udgifter.

[...]

Efter SL § 6, stk. 1, litra a, er det som udgangspunkt kun udgifter, der er anvendt i årets løb, der kan fratrækkes som driftsomkostninger i det pågældende år. Derfor er der normalt ikke fradragsret for forudbetalte omkostninger før i det år, hvor omkostningerne "anvendes".

Det er de afholdte udgifter, der kan fradrages, dvs. udgifter, som skatteyderen i det pågældende indkomstår er blevet endeligt forpligtet til at betale. Hvis en arbejdsgiver f.eks. har bestridt et lønkrav, der er indbragt til afgørelse ved domstolene, kan fradrag først foretages, når forpligtelsen er endeligt fastslået." (vores understregning)

Om adgangen til at fradrage driftsomkostninger har Jan Pedersen m.fl. - side 298 i Skatteretten 1, 9. udgave 2021, Karnov Group - anført følgende:

"Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse." (vores understregning)

Der fremgår videre af Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.C.2.2.1.4 Afgrænsning over for udgifter til formue, anlæg og etablering, følgende:

"Udgifter til etablering eller udvidelse

Det er en forudsætning for omkostningsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, at dispositionen falder inden for virksomhedens hidtidige naturlige rammer.

[...]

Fradrag for udgifter, der sikrer det hidtidige indtægtsgrundlag

Hvis en udgift ikke har til formål at udvide eller forbedre det hidtidige indkomstgrundlag, men derimod kun at sikre de hidtidige indtjeningsmuligheder, er der mulighed for fradrag.

Det er dog en betingelse, at der kan påvises en aktuel driftsmæssig begrundelse for dispositionen.

Hvis den driftsmæssige begrundelse foreligger, udelukker det derfor ikke fradrag, at udgiften i realiteten indebærer en tidsubestemt sikring af indkomstgrundlaget.

Et selskab fik fradrag for sagsomkostninger, som det havde af- holdt på grund af en strid om selskabets ret til at forhandle et produkt. Fradraget blev indrømmet, fordi udgifterne havde til formål at sikre både tidligere opnået fortjeneste og muligheden for fortjeneste ved fortsat salg af produktet. Se UfR 1942, 335 HRD (Skandinavisk Grammofon).

Et vognmandsfirma betalte i forbindelse med indmeldelse i en fragtmandshal et indskud på 175.000 kr. Efter foreningens vedtægter tilfaldt beløbet foreningen endeligt og blev ikke betalt tilbage, da fragtmanden udtrådte af fragtmandshallen. Beløbet blev betalt, for at selskabet kunne få en ny holdeplads til erstatning for en mistet holdeplads i [by1]området, hvor man i forvejen drev virksomhed. Højesteret fandt, at formålet med at afholde udgiften i det væsentlige var at sikre virksomhedens hidtidige konkurrencedygtighed og indkomst, og udgiften blev derfor anset for en driftsomkostning, der kunne afskrives efter SL § 6, stk. 1, litra a. Se TfS 1987, 315 HRD."

Som det fremgår ovenfor, er afgørende for fradragsretten i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a helt overordnet, at der er en driftsmæssig begrundelse for omkostningens afholdelse, dvs. at den er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, samt at omkostningens eksistens og berettigelse kan sandsynliggøres.

3.2 Praksis

Da skatteretten - som det fremgår ovenfor - ikke indeholder særlige formkrav, følger det af praksis, at det i forhold til adgangen til fradrag for driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a er tilstrækkeligt, at skatteyderen - dvs. [virksomhed1] ApS - sandsynliggør udgiftens afholdelse.

Der er således i [virksomhed1] ApS' tilfælde tale om en konkret vurdering på baggrund af de i sagen faktiske omstændigheder.

Dette afspejler sig således også i praksis, idet der henvises til byrettens dom af den 7. marts 2014 offentliggjort som SKM2014.374BR. Sagen omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt klageren var berettiget til fradrag for driftsudgifter og købsmoms.

I forbindelse med en kontrol af sagsøgerens ansættelse for indkomståret 2010 konstaterede skattemyndighederne, at sagsøgeren havde selvangivet et fradrag for købsmoms på kr. 46.000 uden at kunne fremvise dokumentation for det pågældende fradrag. Skattemyndighederne forhøjede på den baggrund sagsøgerens momstilsvar med kr. 46.000.

Overordnet oplyste sagsøgeren, at fradraget vedrørte køb af konsulentbistand i forbindelse med en IT-forundersøgelse. Sagsøgeren fremlagde blandt andet en faktura fra konsulentselskabet, regnskabsbilag og en IT-forundersøgelsesrapport.

For Landsskatteretten og for byretten var der en række uoverensstemmelser mellem fakturaen, den bogføringsmæssige behandling af fakturaen, det udførte arbejde samt selve betalingen af fakturaen.

Af byrettens begrundelse og resultat fremgår følgende:

"Skatteankenævnet har ved afgørelse af 21. december 2012 truffet bestemmelse om, at der med A ApS' faktura af 15. oktober 2010 opstod en endelig retlig forpligtelse til at betale for IT Forundersøgelsen. Nævnet fandt, at beløbet var omfattet af statsskattelovens § 6a. Nævnet godkendte fradrag for køb af konsulentbistand med 230.000 kr. ekskl. moms.

På den anførte baggrund finder retten, at S har godtgjort, at virksomheden har modtaget momspligtige leverancer i 2010 i henhold til den fremlagte faktura af 15. oktober 2010. Retten tager derfor sagsøgers påstand til følge."

Det følger således af dommen, at selvom der var uoverensstemmelser mellem fakturaen, den bogføringsmæssige behandling af fakturaen, det udførte arbejde samt selve betalingen af fakturaen fik sagsøgeren skattemæssigt fradrag for den pågældende faktura.

3.3 Den konkrete sag

Der er med afsæt i ovenfor beskrevne lovgrundlag og praksis ikke grundlag for at nægte [virksomhed1] ApS skattemæssigt fradrag for den ikke godkendte købsmoms såfremt [virksomhed1] ApS ikke er berettiget til momsfradrag for de i sagen omhandlede fakturaer udstedt af de i sagen omhandlede underleverandører i perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2021.

Til støtte herfor skal der henvises til følgende forhold:

For det første at de i sagen omhandlede fakturaer udstedt af de af [virksomhed1] ApS anvendte underleverandører er reelle, samt at [virksomhed1] ApS har bevist eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at udgifterne til virksomhedens anvendte underleverandører er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i [virksomhed1] ApS.

For det andet at [virksomhed1] ApS' fradragsret erhverves på pligtpådragelsestidspunktet, og at [virksomhed1] ApS således på tidspunktet for modtagelsen af de af virksomheden anvendte underleverandørers udstedte fakturaer har opnået fradragsret i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For det tredje at [virksomhed1] ApS de facto har betalt alle de af virksomhedens anvendte underleverandørers udstedte fakturaer.

For det fjerde at [virksomhed1] ApS har modtaget betaling for det af virksomhedens underleverandørers udførte arbejde.

Der kan i den forbindelse eksempelvis henvises til [virksomhed1] ApS' modtagne betaling for bygge- og anlægsarbejde udført for [virksomhed7] den 17. april 2020, jf. Bilag 9 og Bilag 13.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed1] ApS fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a for den ikke godkendte købsmoms, såfremt [virksomhed1] ApS ikke er berettiget til momsfradrag for de i sagen omhandlede fakturaer udstedt af de i sagen omhandlede underleverandører."

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

" Skattestyrelsen er på alle punkter enig i Skatteankestyrelsens indstilling, der indstiller stadfæstelse af den påklagede afgørelse.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst med 25.494 kr. for indkomstår 2019, 67.193 kr. for indkomstår 2020 og 45.271 kr. for indkomstår 2021, som følge af ikke godkendt fradrag for købsmoms, herunder for selskabets udgifter til underleverandører.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Skattestyrelsen er enig i det af Skatteankestyrelsen i indstillingen anførte herom, og herunder enig i, at udgifter til moms som udgangspunkt er indkomstopgørelsen uvedkommende, idet momsen er en neutral meromsætningsafgift.

I særlige tilfælde, hvor momsloven hindrer, at der kan gives fradrag for købsmoms af en afholdt udgift, kan den fulde udgift inkl. moms fradrages i den skattepligtige indkomst jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I nærværende sag er der ikke tale om et sådant særligt tilfælde, som kan give et skattemæssigt fradrag for moms, blandt andet henset til at det er muligt at opnå fradrag

for købsmoms for virksomhedens udgifter, herunder udgifter til underleverandører, hvis der er sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person, og at dette er dokumenteret.

Det fremgår også af Skatteankestyrelsens indstilling, at den i den sammenholdte klagesag med Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1] om selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021 har indstillet stadfæstelse af den del af Skattestyrelsens afgørelse som angår ikke godkendt fradrag for købsmoms, dels da selskabet ikke har fremlagt fakturaer vedrørende hovedparten af den af selskabet angivne købsmoms og dels da selskabet ved to fakturaer fra to underleverandører ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af underleverandørydelser.

Derfor er det med rette, at Skattestyrelsen ikke har indrømmet selskabet skattemæssigt fradrag for det af Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms.

Derudover fremgår det af Skatteankestyrelsens indstilling, at den i den sammenholdt klagesag med Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1] har ændret Skattestyrelsens afgørelse og har nedsat den af Skattestyrelsen ansatte købsmoms på 259.361 kr. til 0 kr.

Dette med udgangspunkt i, at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for den bog- førte købsmoms i form af fakturaer. Da selskabet under sagens behandling ikke har fremlagt dokumentation for udgifterne, herunder, at der er betalt købsmoms, kan ret- ten heller ikke indrømme skattemæssigt fradrag for det af retten nægtede fradrag for købsmoms."

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst med 25.494 kr. for indkomstår 2019, 67.193 kr. for indkomstår 2020 og 45.271 kr. for indkomstår 2021, som følge af ikke godkendt fradrag for købsmoms, herunder for selskabets udgifter til underleverandører.

Retsgrundlag

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af selskabet.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a, påhviler - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt skatteyderen, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004 offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Retten bemærker, at udgifter til moms som udgangspunkt er indkomstopgørelsen uvedkommende, idet momsen er en neutral meromsætningsafgift. I særlige tilfælde, hvor momsloven hindrer, at der kan gives fradrag for købsmoms af en afholdt udgift, kan den fulde udgift inkl. moms fradrages i den skattepligtige indkomst på samme måde som andre udgifter, som har været afholdt til at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten finder, at der i sagen ikke er tale om et sådant særligt tilfælde, som kan give et skattemæssigt fradrag for moms. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at det er muligt at opnå fradrag for købsmoms for selskabets udgifter, herunder udgifter til underleverandører, såfremt der er sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person, og at dette er dokumenteret.

Landsskatteretten har i sammenholdt klagesag med sagsnr. [sag1] vedrørende selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021 stadfæstet den del af Skattestyrelsens afgørelse som angår ikke godkendt fradrag for købsmoms, dels da selskabet ikke har fremlagt fakturaer vedrørende hovedparten af den af selskabet angivne købsmoms og dels da selskabet ved to fakturaer fra to underleverandører ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af underleverandørydelser.

Retten finder på den baggrund, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har indrømmet selskabet skattemæssigt fradrag for det af Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms.

Endvidere har retten i sammenholdt klagesag med sagsnr. [sag1] ændret Skattestyrelsens afgørelse og har nedsat den af Skattestyrelsen ansatte købsmoms på 259.361 kr. til 0 kr. med udgangspunkt i, at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for den bogførte købsmoms i form af fakturaer. Da selskabet under sagens behandling ikke har fremlagt dokumentation for udgifterne, herunder, at der er betalt købsmoms, kan retten heller ikke indrømme skattemæssigt fradrag for det af retten nægtede fradrag for købsmoms.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.