Kendelse af 23-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 03-02-2025

Journalnr. 23-0085951

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2019
Fradrag for tab på veteranbiler	2.893 kr.	9.800 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2020
Fradrag for tab på veteranbiler	278.846 kr.	944.600 kr.	Stadfæstelse
Fradrag for vedligehold af veteranbiler	18.701 kr.	63.351 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] (herefter ”selskabet”) blev stiftet den 1. februar 1993, og er registreret med branchekode 642020 Ikke-finansielle holdingselskaber. Selskabets formål er at drive virksomhed med investering i datterselskaber, værdipapirer, ejendomme osv. samt øvrig kapitalforvaltning og al hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet indgår i sambeskatning med [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], som administrationsselskab (herefter ”administrationsselskabet”). Administrationsselskabets ejerandel af selskabet udgør 100 %.

Selskabet har siden den 31. december 2016 haft en ejerandel på 100 % af [virksomhed3] A/S, CVR-nr. [...2] (herefter ”datterselskabet”). Datterselskabet er registreret med branchekode 682040 Udlejning af erhvervsejendomme, og har til formål at udøve virksomhed med handel og investering i ejendomme samt aktiviteter i tilknytning hertil, men også i andre aktier og værdipapirer m.v.

Fradrag på tab vedrørende veteranbiler

Indkomståret 2019

Selskabet har fradraget tab på salg af veteranbiler på i alt 9.800 kr. i indkomståret 2019.

I henhold til bilag 505 og 509 indgik selskabet den 21. juni 2019 følgende aftale med [virksomhed4] ApS:

[virksomhed1] ApS køber følgende aktiver:	Værdi	[virksomhed4] ApS Køber følgende aktiver:	Værdi	Adkomsthaver og sælger
Veteranbiler	1.940.400 kr.	[adresse1], [by1]	420.000 kr.	[virksomhed3] A/S
[adresse2], [by2]	600.000 kr.	[adresse3], [by3]	820.000 kr.	[virksomhed3] A/S
Krydspant i tre af de solgte ejendomme	840.000 kr.	[adresse4], [by4]	420.000 kr.	[virksomhed3] A/S
		[adresse5], [by5]	725.000 kr.	[virksomhed3] A/S
		[adresse6]	999.400 kr.	[virksomhed1] ApS
I alt	3.384.400 kr.	I alt	3.384.400 kr.

Af bilag 505 og 509 fremgår det endvidere, at der er tale om følgende veteranbiler m.v.:

Veterankøretøj	Værdi i henhold til aftale
Rover TC (1969)	79.900 kr.
Opel Manta uden afgift (1974)	99.900 kr.
Volvo 218 B18	79.900 kr.
Triumph TR 4 A (1966)	129.000 kr.
Mercedes 450 SL	149.000 kr.
Alfa Spider	89.900 kr.
MGB	169.000 kr.
Fiat Seat 600 L	49.900 kr.
Citröen Berlina	149.900 kr.
Cadillac De Ville	249.000 kr.
Mercedes 560 SL	199.000 kr.
Jaguar XJ6 (1973) og Harley Davidson motorcykel	500.000 kr.
I alt	1.940.400 kr.

Overtagelsesdatoen blev fastsat til den 1. september 2019 i forhold til alle de overdragne aktiver.

Ifølge de fremlagte købsaftaler vedrørende [adresse3], [by3], [adresse4], [by4] og [adresse5], [by5], fremgår det, at købsaftalerne er indgået mellem [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] ApS. Det fremgår endvidere af tingbogen, at [adresse1], [by1] blev overdraget fra [virksomhed3] A/S til [virksomhed4] ApS.

Videre følger det af selskabets bogføring, at salget af de fire ejendomme er blevet bogført som en mellemregning mellem selskabet og datterselskabet på konto 5651M/R [virksomhed3] A/Smed henholdsvis 1.545.000 kr. og 840.000 kr. den. 1. september 2019.

Købet af bilerne er bogført på konto 5630: Lager , og ifølge Skattestyrelsen er ingen af bilerne blev indregistreret i Danmark i [virksomhed1] ApS ejertid.

Selskabet har til dokumentation af handlens realitet fremlagt en erklæring fra selskabets advokat vedrørende handelsaftalen, mailkorrespondance mellem selskabet og [virksomhed4] ApS vedrørende finansiering m.v., mailkorrespondance med mægleren vedrørende formidlingen af bilerne, kopier af registreringsattester på bilerne samt to gældsbreve.

Salg af biler – indkomståret 2019

Den 4. november 2019 sælger selskabet to biler til en samlet værdi af 190.000 kr.

Ifølge selskabets bogføring blev bilerne indtægts- udgiftsført på følgende måde:

Konto 1325: *Køb biler*		Konto 1030: *Salg til kunder uden moms*
Tekst	Beløb	Tekst	Beløb
Citroen Berlina	149.900 kr.	Salg Citroen Berlina	145.000 kr.
Fiat 600L	49.900 kr.	Salg Fiat 600L	45.000 kr.
I alt	199.800 kr.	I alt	190.000 kr.

Selskabet har dermed fradraget tabet på afståelsen af veteranbilerne på i alt 9.800 kr. i indkomståret 2019.

Indkomståret 2020

Selskabet har fradraget udgifter på i alt 63.351 kr. vedrørende opbevaring og diverse vedligehold af veteranbilerne i indkomståret 2020. Selskabet har endvidere fradraget et tab på i alt 944.600 kr., som ifølge selskabet er opstået i forbindelse med salget af veteranbilerne.

Salg af biler – indkomståret 2020

Den 30. april 2020 tilbagesælger selskabet yderligere ni biler til en samlet værdi af 800.000 kr. til [virksomhed4] ApS.

Ifølge selskabets bogføring blev bilerne indtægts- udgiftsført på følgende måde:

Konto 1330: *Vareforbrug (lagermodul)*		Konto 1030: *Salg til kunder uden moms*
Tekst	Beløb	Tekst	Beløb
Ansk. Sum biler solgt	1.744.600 kr.	Salg bilpark	800.000 kr.
I alt	1.744.600 kr.	I alt	800.000 kr.

Selskabet har endvidere bogført følgende vedligeholdelsesudgifter vedrørende bilerne på konto 1325: Køb biler:

Dato	Bilag	Tekst	Beløb (DKK)
29.02.20	131	Husleje biler	8.000,00
29.02.20	135	Værksted Berlino	10.351,35
29.02.20	137	Dæk	45.000,00
I alt			63.351,35

Selskabet har dermed bogført udgifter på i alt 63.351 kr. vedrørende veteranbilerne, samt et samlet realiseret tab på i alt 944.600 kr. i indkomståret 2020.

Selskabets repræsentant har den 8. maj 2024 indsendt diverse salgsannoncer som dokumentation af selskabets salgsbestræbelser. Der er tale om salgsannoncer vedrørende følgende biler:

•	Rover TC
•	Opel Manta
•	Mercedes 450 SL
•	MGB
•	Fiat Seat 600 L
•	Citröen Berlina
•	Cadillac Coupé de Ville
•	Mercedes 560 SL

Selskabets repræsentant har den 26. september 2024 indsendt diverse mailkorrespondancer mellem selskabets direktør og Mægler [person1], mailkorrespondancen mellem en køber af de to biler i indkomståret 2019 og selskabets direktør og mægleren, underskrevne købs- og tilbagesalgsaftaler mellem selskabet og [virksomhed4] ApS samt diverse forsikringspapirer vedrørende bilerne, herunder et girokort vedrørende løsøreforsikringen af bilerne, som er stilet til [virksomhed5] IVS.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har alene godkendt et forholdsmæssigt fradrag for selskabets tab vedrørende salg af veteranbiler på i alt henholdsvis 2.893 kr. og 278.846 kr. ud af de fratrukne tab på i alt henholdsvis 9.800 kr. og 944.600 kr. i indkomstårene 2019 og 2020, svarende til 29,52 %.

Tilsvarende har Skattestyrelsen alene godkendt fradrag for 29,52 % af selskabets udgifter til husleje, værkstedregninger og dæk vedrørende veteranbilerne, svarende til 18.703 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

(...)

2. Veteranbiler anses som investeringaktiv

Delvis imødekommelse af indsigelse

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ved indkomstopgørelsen medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, jf. statsskattelovens § 4.

Gevinst eller tab ved salg af formueaktiver medregnes ikke i indkomstopgørelsen Jf. statsskattelovens § 5.

Det er et grundlæggende princip, at fortjenester og tab, der konstateres ved salg af den skattepligtiges formuegoder (aktiver), ikke beskattes, jf. statsskattelovens § 5 stk. 1, litra a.

Statsskatteloven indeholder altså en negativ afgrænsning af indkomstbegrebet i statsskattelovens § 4, se Den juridiske vejledning C.C.2.1.3.3.1.

Det fremgår ligeledes af Den juridiske vejledning C.C.2.1.3.3.1 at gevinst og tab ved salg af aktiver der har karakter af omsætningsaktiver skal medtages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst dvs. hvor køb og salg sker som led i skatteyderens næringsvej.

Ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Det er dog også en betingelse, at skatteyderen har erhvervet eller produceret det konkrete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste, det fremgår af Den juridiske vejledning C.C.2.1.3.3.2.

Det fremgår ligeledes af Den juridiske vejledning C.C.2.1.3.3.2 at begrebet vederlagsnæring indebærer, at en erhvervsdrivende vil kunne blive næringsbeskattet ved afståelse af aktiver, som den erhvervsdrivende har modtaget som usædvanlige betalingsmidler, f.eks. en bil i stedet for penge.

Dette gælder, selvom den erhvervsdrivende ikke er næringsdrivende med den type aktiv, som han har modtaget.

Det fremgår af retspraksis LSRM 1944, 104 LSR, at en møbelfabrikant, modtog en hoppe som betaling for møbler. Senere viste det sig, at hoppen var med føl. Da fabrikanten solgte føllet, blev han beskattet af fortjenesten, fordi salget blev anset for et led i afviklingen af møbelsalget.

Det fremgår af SKM2001.479.HR, at et selskab (H1), som var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, solgte en næringsejendom til selskab (F1). Handlen var betinget af et samtidigt køb af en båd. Båden var ejet af IJ der var eneaktionær i F1. Motorbåden udgjorde således ikke en del af F1 betaling for ejendommen. Højesteret tiltræder derfor, at H1 ikke har erhvervet båden som en del af vederlaget for ejendommen og dermed som vederlag i selskabets næringsvirksomhed. På denne baggrund stadfæster Højesteret Landsrettens dom og H1 udgifter og tab vedrørende båden ikke er fradragsberettiget.

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan virksomheder fratrække udgifter der er anvendt til at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Der kan ikke opnås fradrag for udgifter der anvendes til formueforøgelse jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Det fremgår af Den juridiske vejledning C.C.2.2.1.2. at hvis udgiften går til anskaffelse af et aktiv med omsætningsværdi, er der kun tale om en omplacering af formue i modsætning til et forbrug af formuen i driftens interesse. Først når og hvis anskaffelsessummen forbruges som følge af den erhvervsmæssige brug af aktivet, indtræder der et forbrug af formuen i driftens interesse.

Skattestyrelsen har gennemgået [virksomhed1] ApS bogføring og opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019-2021.

Det fremgår af selskabets indsendte bilag 505 og 509, at der indgås en handelsaftale med selskabet [virksomhed4] ApS hvor det fremgår, at [virksomhed1] ApS køber 13 veteranbiler for i alt 1.944.440 kr. Det fremgår ligeledes af bilag 505 og 509, at de 1.944.440 kr. modregnes i købesummen for de ejendomme der indgår i aftalen.

Det fremgår af bilag 509 at følgende ejendomme indgår i handlen:

1. [adresse7] [by3]

2. [adresse4] [by4]

3. [adresse5] [by5]

4. [adresse6] [by6]

5. [adresse1] [by1].

Det fremgår af [virksomhed1] ApS skattemappe, at [virksomhed1] ApS kun ejer ejendommen beliggende [adresse6], [by6], de øvrige 4 ejendomme ejes af [virksomhed3] A/S indtil den 1. september 2019 hvor selskabet [virksomhed4] ApS overtager ejendommene.

I tidligere fremsendte forslag fremsendt den 10. november 2022 er det Skattestyrelsens opfattelse, at købet af veteranbilerne skal anses som en investering i formueaktiver for [virksomhed1] ApS. Det er ligeledes Skattestyrelsens opfattelse at [virksomhed1] ApS ikke kan anses som næringsdrivende med køb og salg af biler, da selskabet ikke kontinuerligt køber og sælger biler, hvilket er et krav for at opfylde kravene som næringsdrivende, jf. Den juridiske vejledning C.C.2.1.3.3.2.

Skattestyrelsen lægger også vægt på at selskabet i den korte ejertid på maksimum 7 måneder op- når et tab på 954.400 kr.

Ingen af de 13 veteranbiler er på noget tidspunkt i selskabets ejertid indregistreret på danske nummerplader og kan derfor ikke ses at være anvendt i driften.

Da veteranbilerne af Skattestyrelsen anses som formueaktiver, er det Skattestyrelsens opfattelse, at salget af veteranbilerne ikke skal medtages i opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst jf. statsskattelovens § 5. Tilsvarende er der ikke fradrag for købet når aktivet realiseres jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Skattestyrelsen har den 31. januar 2023, modtaget selskabets indsigelse til Skattestyrelsens fremsendte forslag fremsendt den 10. november 2022. I jeres indsigelse fremgår det, at I anser veteranbilerne som vederlags næring og I er derfor af den opfattelse, at [virksomhed1] ApS ved opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst kan fratrække følgende.

Indkomstår 2019: Tab ved salg af 2 biler i 2019 på 9.980 kr.

Indkomstår 2020: Afholdte omkostninger på 63.351 kr. og tab på salg af bilerne 944.000 kr.

I har i jeres indsigelse henvist til 2 afgørelser LSRM 1944, 104 LSR og SKM2001.479.HR der også er beskrevet i Den juridiske vejledning C.C.2.1.3.3.2.

Det fremgår af LSRM 1944, 104 LSR, at en møbelfabrikant modtager en hest for nogle møbler, senere for hesten et føl som møbelfabrikanten sælger. Salget af føllet anses som vederlagsnæring og salget er skattepligtigt.

Skattestyrelsen har gennemgået jeres indsigelse og henvisninger til retspraksis og på den baggrund har Skattestyrelsen imødekommet jeres anmodning delvist.

Det fremgår af det fornyede fremsendte forslag, fremsendt den 28. marts 2023, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at der kun er tale om vederlagsnæring i form af veteranbilerne, for den procentvise andel som vedrører ejendommen [adresse6] som var ejet af [virksomhed1] ApS på handelstidspunktet.

Til grund for dette har Skattestyrelsen henset til følgende:

Handelsaftalen (bilag 509) er lavet mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed1] ApS vedrører følgende:

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

[virksomhed1] ApS ejer således på handelstidspunktet den 1. september 2019 kun den ene af fem ejen- domme, der svarer til en procentvis andel på 999.400 kr. x 100 / 3.384.400 = 29,52 %.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der kun er tale om vederlagsnæring i form af veteranbilerne, for den procentvise andel som vedrører ejendommen [adresse6], altså 29,52 %.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den procentvise andel på 70,48 % af veteranbilerne, der kan henføres til ejendommene, der ejes af [virksomhed3] A/S, ikke kan anses som vederlagsnæring for [virksomhed1] ApS, idet salget af disse ejendomme ikke vedrører [virksomhed1] ApS næringsvej, da det netop

fremgår af de underliggende købsaftaler, at [virksomhed3] A/S er sælger og [virksomhed4] er køber. [virksomhed1] ApS har således ikke ejet disse aktiver (ejendomme).

Dette understøttes af højesterets dommen SKM2001.479.HR, hvor det fremgår, at Højesteret ikke anser selskab H1 køb af båd fra eneanpartshaveren i F1 som vederlagsnæring, når det er selskab F1 som køber ejendommen af H1. H1 kan således ikke få fradrag for tabet ved det efterfølgende salg af båd og de løbende afholdte omkostninger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Højesteretsdommen med SKM2001.479.HR og [virksomhed1] ApS scenarie ikke er identiske, men alligevel sammenlignelig. Salget af ejendommen i SKM2001.479.HR var betinget af et samtidigt køb af båden. Handlen mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS var ikke betinget af købet af bilerne, men der var derimod tale om en handelsaftale.

I SKM2001.479.HR køber H1 båden af eneanpartshaveren i F1 samtidig med, at F1 køber en næringsejendom af H1. Da båden er erhvervet af eneanpartshaver i F1, er det Højesterets opfattelse, at båden ikke kan anses som vederlagsnærig for H1, da det netop ikke er af F1 båden erhverves af, men eneanpartshaveren i F1.

[virksomhed1] ApS indgår en handelsaftale (bilag 509) med [virksomhed4] ApS, hvor det fremgår, at

[virksomhed1] ApS sælger 5 huse til [virksomhed4] ApS for i alt 3.384.400 kr. Købet betales med veteranbiler for 1.944.400 kr. en ejendom til 600.000 kr. og et pantebrev på 840.000 kr. Fire af de fem ejendomme ejes af [virksomhed3] A/S og det fremgår af de indsendte underliggende købsafta- ler, at [virksomhed3] A/S er sælgeren og [virksomhed4] ApS er køberen. [virksomhed3] A/S bliver afregnet kontant af [virksomhed1] ApS via mellemregning for de solgte ejendomme. [virksomhed1] ApS har så- ledes ikke overtaget de 4 af [virksomhed3] A/S ejede ejendomme som sælges i handelskomplekset.

Jeres indsigelse til det fornyede forslag:

Skattestyrelsen har den 19. maj 2023 modtaget jeres indsigelse til Skattestyrelsens fremsendte fornyede forslag, fremsendt den 28. marts 2023.

Det fremgår af jeres indsigelse, at det er jeres opfattelse at [virksomhed1] ApS skal have fuldt fradrag for tabet ved salg af veteranbilerne i 2019 og 2020.

Første del af jeres begrundelse er identisk med jeres indsigelse fremsendt den 31. januar 2023.

Hvorfor Skattestyrelsen ikke har yderligere bemærkninger til denne del af jeres indsigelse, da der ikke er kommet nye oplysninger.

Det fremgår af indsigelsen, at I har følgende yderligere begrundelse:

Skattestyrelsen henviser til SKM 2001.479 H og erkender samtidig, at den ikke er identisk med denne sag, men efter Skattestyrelsens opfattelse dog alligevel sammenlignelig. Det forhold, at SKM 2001.479 H skulle være sammenlignelig med [virksomhed1] ApS’ sag, er vi yderst uforstående overfor.

SKM 2001.479 H handler om erhvervelse af en båd, som en betingelse for et salg af en ejendom. Altså er båden ikke vederlagsbetaling for den pågældende ejendom eller dele heraf. Derforuden er der den afgørende forskel, at SKM 2001.479 omfatter involvering af tredjepart, idet der ikke er tale om køb og salg mellem 2 parter. I SKM 2001.479 H indgår hovedaktionæren som tredjepart, idet salget af den pågældende ejendom fra selskab 1 til selskab 2 var betinget af, at hovedaktionæren i selskab 2 samtidig solgte sin båd til selskab 1.

I oplyser at både [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] A/S´ næringsvej er køb og salg af fast ejendom.

Skattestyrelsen bemærkninger hertil:

Skattestyrelsen er enig i at i SKM 2001.479.HR er hovedaktionæren tredjepart, idet salget af den pågældende ejendom fra selskab H1 til selskab F1 var betinget af, at hovedaktionæren i selskab f1 samtidig solgte sin båd til selskab H1.

Skattestyrelsen er derimod ikke enig i at SKM 2001.479.HR ikke er sammenlignelig med indevæ- rende sag, da det netop er Skattestyrelsens opfattelse at handelskompleksaftalen har tre parter.

[virksomhed1] ApS som første part, da de sælger en næringsejendom, [adresse6], [by6] og [virksomhed1] ApS står som part i handelsaftalen (bilag 509)
[virksomhed4] ApS er anden part i sagen da de sælger veteranbiler, en ejendom og et pantebrev og [virksomhed4] ApS står ligeledes som part i handelsaftalen (bilag 509)
[virksomhed3] A/S anses af Skattestyrelsen som tredje part i sagen, da 4 af de 5 solgte ejendomme ejes af [virksomhed3] A/S på handelstidspunktet den 1. september 2019 og købsaftalerne er indgået mellem [virksomhed4] ApS (som køber) og [virksomhed3] A/S (som sælger)

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

Figur 1Diagram over handelskomplekset

Handelskomplekset består af 2 dele, køb af aktiver og salg af aktiver. Det fremgår af det indsendte bilag 509 (handelskompleksaftalen), at handelskomplekset er indgået mellem 2 parter. [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS.

Det fremgår af bilag 509 (handelskompleksaftalen), at [virksomhed1] ApS sælger fem ejendomme til [virksomhed4] ApS for 3.384.400 kr. Fire af ejendommene til en samlet værdi på 2.385.000 kr. ejes på salgstidspunktet den 1. september 2019 af [virksomhed3] A/S og fremgår af købsaftalerne på de 4 ejendomme at [virksomhed3] A/S står som sælger og [virksomhed4] ApS står som køber.

[virksomhed1] ApS har således ikke købt de fire ejendomme af [virksomhed3] A/S inden de sælges til [virksomhed4] ApS.

[virksomhed4] ApS betaler med veteranbiler til en værdi på 1.944.400 kr. en ejendom til 600.000 kr. og et pantebrev på 840.000 kr. i alt 3.384.400 kr.

Veteranbilerne med en værdi på 1.944.400 kr. og ejendommen (I omtaler denne som lejlighed) placeres i [virksomhed1] ApS, hvilket fremgår af [virksomhed1] ApS årsrapport, skattebilag og kontospecifikationer.

[virksomhed1] ApS betaler [virksomhed3] A/S via mellemregningen mellem de 2 selskaber, dels kontant betaling på 1.545.000 kr. og pantebrevet på 840.000 kr.

Skattestyrelsen er enig i, at både [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] A/S er næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom. Men Skattestyrelsen er ikke enig i, at den andel af veteranbilernes værdi der kan henføres til [virksomhed3] A/S salg af ejendommene, kan anses som vederlagsnæring for [virksomhed1] ApS.

Der henses til følgende:

[virksomhed1] ApS har ikke ejet de 4 ejendomme, [adresse7], [by3], [adresse4], [by4], [adresse5], [by5] og [adresse1], [by1] inden de sælges til [virksomhed4] ApS.
Der foreligger købsaftaler for de fire ejendomme hvor det fremgår at [virksomhed3] A/S er sælger og [virksomhed4] ApS er køber.

Indeværende sag er efter Skattestyrelsens opfattelse sammenlignelig med SKM2001.479.HR, da [virksomhed3] A/S er en selvstændig juridisk enhed og salget af de 4 ejendomme i handelskomplekset ikke kan anses som næring for [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen kan på baggrund af ovenstående ikke imødekomme jeres anmodning om, at [virksomhed1] ApS får fuldt fradrag for tabet som opstår ved salg af bilerne og fuldt fradrag for de afholdte udgifter.

I forbindelse med jeres indsigelse modtaget den 19. maj 2023, til Skattestyrelsens fornyede forslag har I anmodet om følgende såfremt Skattestyrelsen ikke kan imødekomme jeres principale påstand.

Subsidiær påstand

”Skulle Skattestyrelsen ikke være enig i vores primære påstand om fuldt tabsfradrag i [virksomhed1] ApS, beder vi Skattestyrelsen foranledige, at [virksomhed3] A/S’, CVR-nr. [...3], skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019 og 2020 nedsættes med tilsvarende beløb, som Skattestyrelsen måtte forhøje [virksomhed1] ApS (denne sag) for i samme indkomstår.”

Skattestyrelsen bemærkninger til jeres Subsidiær påstand:

Det fremgår af Den juridiske vejledning C.D.2.2.1, at koncernindkomsten skal i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er henholdsvis rette indkomstmodtager og rette omkostningsbærer. Denne fordeling foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige princip- per i statsskattelovens §§ 4 - 6. Indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.

Skattemæssige hensyn kan være bestemmende for fordelingen af indtægter og udgifter mellem skattesubjekter, hvor der foreligger interessefællesskab.

Der tages udgangspunkt i aftaler indgået imellem interesseforbundne parter, men der må henholdsvis foretages en konkret vurdering af hvem, der har erhvervet retten til indkomsten og hvem, der henholdsvis er forpligtet til at afholde omkostningen.

Fordelingen af indkomsten/omkostningen sker ved en egentlig bevisvurdering med udgangspunkt i faktiske oplysninger, indgåede aftaler m.v.

Skattestyrelsen har gennemgået selskabet kontospecifikationer og bilag for 2019 og 2020, samt selskabets årsrapport og skattebilag. På baggrund af de faktiske oplysninger er det Skattestyrelsens opfattelse af veteranbilerne erhverves af [virksomhed1] ApS og ligeledes sælges af [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS anses således som rette indkomstmodtager jf. statsskattelovens § 4 og rette omkostningsbærer jf. statsskattelovens § 6 og Den juridiske vejledning C.D.2.2.1.

Skattestyrelsen kan derfor ikke imødekomme jeres susidiær påstand om, at den ikke fradragsberettigede andel af tabet, som opstår ved salg af veteranbilerne, og den ikke fradragsberettigede andel af de afholdte udgifter overføres til [virksomhed3] A/S.

Skattestyrelsen har lagt vægt på følgende forhold:

Det fremgår af handelskompleksaftalen (bilag 509), at der er tale om en handelsaftale mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS.

Handelskompleksaftalen består af følgende aktiver:

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

Det er Skattestyrelsens opfattelse at [virksomhed3] A/S er rette indkomstmodtager jf. statsskattelovens § 4 og den juridiske vejledning C.D.2.2.1 for ejendomssalget på 2.385.000 kr. der vedrører de af [virksomhed3] A/S solgte ejendomme.

Det fremgår af [virksomhed1] ApS indsendte kontospecifikation (konto 5651 MR med [virksomhed3] A/S), at [virksomhed1] ApS den 1. september 2019 betaler 1.545.000 kr. via mellemregningen til [virksomhed3] A/S med teksten byttehandel [person2] og pantebrevet på 840.000 kr. overføres ligeledes til [virksomhed3] A/S den 1. september 2019. [virksomhed1] ApS afregner således 2.385.000 kr. via mellem- regningen til [virksomhed3] A/S.

Det fremgår af [virksomhed1] ApS indsendte kontospecifikation, årsrapport og skattebilag, at veteranbilerne med en værdi på 1.944.400 kr. placeres i [virksomhed1] ApS på konto 5630 Lager og den 4. novem- ber sælges 2 af bilerne for i alt 190.000 kr. og den 1. maj 2020 sælges 9 biler til [virksomhed4] ApS og det fremgår af handelsaftalen med bilags nr. 245 i indkomståret 2020, at det er [virksomhed1] ApS der sælger bilerne, de 2 sidste biler sælges til ejendomsmægler [person1] og modydelsen er salær for handlen.

Da Skattestyrelsen hverken kan imødekomme jeres principale påstand, om at [virksomhed1] ApS skal have fuldt fradrag for tabet ved salg af veteranbilerne og dertil afholdte omkostninger eller jeres subsidiære påstand om, at [virksomhed3] A/S skal have fradrag for det tab og de udgifter Skattestyrelsen ikke godkender fradrag for ved [virksomhed1] ApS er det således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at 29,52 % af veteranbilerne kan anses som vederlagsnæring for [virksomhed1] ApS, da [virksomhed1] ApS ejer og sælger på handelstidspunktet den 1. september 2019 kun den ene af fem ejendomme. Procentvis andel: 999.400 kr. x 100 / 3.384.400 = 29,52 %.

Selvom [virksomhed1] ApS ejer [virksomhed3] A/S, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om to selvstændige juridiske enheder. Hvorfor den andel af veteranbiler på 70,48 %, der modtages for [virksomhed3] A/S solgte ejendomme, ikke kan anses som vederlagsnæring i [virksomhed1] ApS, men køb og salg af formueaktiver der ikke er skattepligtige jf. statsskattelovens § 5 og ej heller fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 2.

På baggrund af ovenstående ændres selskabets skattepligtige indkomst i 2019 og 2020 således:

Indkomståret 2019

Den 1. september 2019 indkøber [virksomhed1] ApS følgende 13 veteranbiler for i alt 1.944.400 kr.

Bilerne købes af selskabet [virksomhed4] ApS.

Bilerne bogføres på selskabets lagerkonto 5630.

Den 4. november 2019 sælges følgende biler:

Salget er medtaget i opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst og udgiften er ligeledes fra- trukket i opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 70,48 % af 190.000 kr. eller 133.912 kr. da salget af bilerne ikke er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 5. Tilsvarende forhøjes selskabets skattepligtige indkomst med 70,48 % af 199.800 kr. eller 140.819 kr., da der ved opgørelse af selskabets indkomst ikke er fradrag for udgifter til formueforøgelse jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

[virksomhed1] ApS skattepligtige resultat for 2019 forhøjes derfor i alt med 6.907 kr. (140.819 kr. – 133.912 kr.) jf. statsskattelovens § 5 og § 6, stk. 2.

Indkomstår 2020

Ved indkomstårets begyndelse er der på selskabets konto 5630 en værdi på 1.744.600 kr. og består af følgende biler:

Den 30. april 2020 sælges følgende biler for i alt 800.000 kr.tilbage selskabet [virksomhed4] ApS. Salgsprisen er ikke specificeret for de enkelte køretøjer.

Oprindelig købspris:

Salget på 800.000 kr. er medtaget i opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, men der er jf. bogføring fratrukket 1.744.600 kr. som udgift med teksten anskaffelsessum biler solgt og udgiften er fratrukket i opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Ved opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst er der den 29. februar 2020 fratrukket udgifter til husleje, værksted og dæk for i alt 63.351 kr.

Da 70,48 % af veteranbilerne af Skattestyrelsen anses som formueaktiver, er det Skattestyrelsens opfattelse, at 70,48 % af salget af veteranbilerne ikke skal medtages i opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Tilsvarende er der ikke fradrag for 70,48 % af købet, når aktivet realiseres. Da veteranbilerne på intet tidspunkt i [virksomhed1] ApS ejertid har været indregistreret i Danmark, er det ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at der kun kan opnås fradrag for de afholdte udgifter svarende til 29,52 %. De øvrige 70,48 % af udgifterne anses ikke at være løbende driftsudgifter, men derimod formueudgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med den del af salget af veteranbilerne, der anses som formueinvestering, altså 70,48 % af 800.000 kr. eller 563.840 kr. jf. statsskattelovens § 5 og selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med den andel af købet af veteranbilerne, der anses som køb af formuegode på 70,48 % af 1.744.600 kr. eller 1.229.594 kr. og de ikke fradragsberettigede udgifter til garageleje, værksted og dæk på 70,48 % af 63.351 kr. eller 44.650 kr. jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

[virksomhed1] ApS skattepligtige resultat for 2020 forhøjes derfor i alt med 710.404 kr. (1.229.594 kr. + 44.650 kr. – 563.840 kr.) jf. statsskattelovens § 5 og § 6, stk. 2.

Vedrørende Volvo B18 og Triumph Tr 4A fra 1966 imødekommer Skattestyrelsen jeres anmod- ning, hvor I oplyser at disse 2 biler er overdraget til [virksomhed6] [person1] i for- bindelse med deres udførte arbejde vedrørende ovenstående handel, hvorfor dette punkt bortfalder.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for hele det realiserede tab vedrørende veteranbilerne på i alt henholdsvis 9.800 kr. og 944.600 kr. i henholdsvis indkomstårene 2019 og 2020. Repræsentanten har endvidere fremsat påstand om, at der skal godkendes fuldt fradrag for de afholdte vedligeholdelsesudgifter vedrørende veteranbilerne på i alt 63.351 kr.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”(...)

Indkomstansættelserne 2019 og 2020

Skattestyrelsen finder, at [virksomhed1] ApS’ tab på veteranbiler ikke er fradragsberettiget. Vi henviser til punkt 2 (veteranbiler) i Skattestyrelsens afgørelse af 27. juni 2023. Det er alene punkt 2, der påklages.

Indkomstforhøjelserne i de pågældende år er som følger:

Indkomståret 2019	DKK 6.907
Indkomståret 2020	DKK 710.404

Det er vores påstand, at tabene på veteranbilerne er helt eller delvist fradragsberettiget, og at skatteansættelserne for indkomstårene 2019 og 2020 skal nedsættes. Subsidiært gør vi gældende, at [virksomhed3] A/S’ skatteansættelser for indkomstårene 2019 og 2020 skal genoptages, og tab på veteranbiler helt eller delvist skal fradrages i dette selskab.

Faktum

[virksomhed1] ApS indgår den 21. juni 2019 handelsaftale (bilag 1) med [virksomhed4] ApS om salg af ejendomme og berigtigelse af disse:

DKK
Ydelse: [virksomhed1] ApS (Sælger)
[adresse1], [by1]	420.000
[adresse7], [by3]	820.000
[adresse4], [by4]	420.000
[adresse5], [by5]	725.000
[adresse6]	999.400
Ydelser i alt	3.384.400
Modydelse: [virksomhed4] ApS (Køber)
Veteranbiler	1.944.400
[adresse2], ejerlejlighed 25, [by2]	600.000
Pantebreve	840.000
Modydelser i alt	3.384.400

Følgende ejendomme var ejet af [virksomhed3] A/S på salgstidspunktet:

DKK
[adresse1], [by1]	420.000
[adresse7], [by3]	820.000
[adresse4], [by4]	420.000
[adresse5], [by5]	725.000

Af førnævnte handelsaftale mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS som aftaleparter og underskrevne parter fremgår følgende:

”Bilerne overdrages i gældsfri stand, og der vedlægges billeder og registreringsattester ved denne aftale som bilag. Købesummen på bilerne modregnes i købesummer på de ejendomme, der også er handlet i forbindelse med denne handel”.

[virksomhed1] ApS har betalt [virksomhed3] A/S for overtagelse af ejendommene over mellemregning mellem selskaberne.

Regelgrundlag

Af Juridisk Vejledning 2023-2, afsnit C.C.2.1.3.3.2 fremgår følgende om vederlagsnæring:

”Begrebet vederlagsnæring indebærer, at en erhvervsdrivende vil kunne blive næringsbeskattet ved afståelse af aktiver, som den erhvervsdrivende har modtaget som usædvanlige betalingsmidler, f.eks. en bil i stedet for penge. Dette gælder, selvom den erhvervsdrivende ikke er næringsdrivende med den type aktiv, som han har modtaget.

Eksempel: Vederlagsnæring

En møbelfabrikant, modtog en hoppe som betaling for møbler. Senere viste det sig, at hoppen var med føl. Da fabrikanten solgte føllet, blev han beskattet af fortjenesten, fordi salget blev anset for et led i afviklingen af møbelsalget. Se LSRM 1944, 104 LSR.

Eksempel: Ikke vederlagsnæring

Et selskab, som var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, solgte en næringsejendom. Handlen var betinget af et samtidigt køb af en båd. Fordi båden ikke var en del af vederlaget for den solgte ejendom, var den ikke erhvervet som led i næring. Tabet ved videresalget kunne derfor ikke trækkes fra. Se SKM2001.479.HR.”

Af Juridisk Vejledning 2023-2, afsnit C.C.2.1.3.3.2 fremgår følgende om spekulation:

”Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.

Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.”

Vores anbringender

[virksomhed1] ApS og Skattestyrelsen er enige om følgende to forhold:

1. Hvis der er tale om vederlægsnæring, er tabet på veteranbilerne fradragsberettiget

2. Veteranbilerne er erhvervet af [virksomhed1] ApS, og tabet er realiseret af [virksomhed1] ApS.

Uenigheden mellem [virksomhed1] ApS og Skattestyrelsen er, at Skattestyrelsen finder, at [virksomhed1] ApS kun har fradrag for den andel af tabene på veteranbilerne, som udgør den forholdsmæssige værdi af [virksomhed1] ApS egen ejendom, dvs. 29,52 % (DKK 999.400 / DKK 3.384.400).

Skattestyrelsen kommer til det resultat ud fra den fiktion, at [virksomhed3] A/S sælger ejendommene direkte til [virksomhed4] ApS, men får betalingen fra [virksomhed1] ApS over mellemregningen.

Faktum er, at [virksomhed1] ApS sælger alle fem ejendomme til [virksomhed4] ApS mod bl.a. betaling i form af veteranbiler. Da [virksomhed1] ApS imidlertid ikke ejer 4 af ejendommene, erhverves disse 4 ejendomme fra [virksomhed3] A/S, således at [virksomhed1] ApS kan opfylde den handelsaftale, der er indgået med [virksomhed4] ApS. [virksomhed1] ApS betaler [virksomhed3] A/S over mellemregningen.

Dette fremgår direkte ordlyden handelsaftale mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS som aftaleparter og underskrevne parter:

[virksomhed3] A/S er – som det direkte fremgår af handelsaftalen – ikke aftalepart.

Når dette faktum lægges til grund, er der også uden videre fradrag for alle tabene på veteranbilerne.

Hvis det fastholdes, at der - som af Skattestyrelsen anført – er indgået en trepartsaftale, gør vi gældende, at alt realitet i denne sag viser, at der er tale om vederlagsnæring og derfor allerede også af denne grund bør behandles skattemæssigt som sådan.

Hvis en formalistisk tilgang til sagen opretholdes, gør vi gældende, at der er tale om spekulationstab. Vi henser til, at begge betingelser er opfyldt, nemlig kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste.

•	Kravet om videresalgshensigt understøttes klart af den korte ejerperiode, og at ingen af veteranbilerne har været indregistreret
•	Kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, er tillige opfyldt, idet [virksomhed1] ApS indgik aftalen med køb af veteranbiler for at opnå fortjeneste ved videresalg.

Derfor kan tabet på veteranbilerne fradrages som et spekulationstab. Der er i hvert fald intet faktuelt, der understøtter, at veteranbilerne er erhvervet med henblik på varigt eje eller med henblik på at realisere et tab. Handlen er alene erhvervsmæssigt begrundet mellem to professionelle parter.

(...)”

Selskabets repræsentant er herefter kommet med følgende kommentarer til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

Kommentarer til Skattestyrelsens udtalelse af klage jeres sagsnr. 23-0085951

•	Det er handelsaftalen, der er det juridisk grundlag for aftalen og definerer ydelse og modydelse. Denne aftale er indgået mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS.
•	[virksomhed3] A/S ejer 4 af de ejendomme, som [virksomhed4] ApS køber, jf. Handelsaftalen
•	[virksomhed3] A/S anses derfor for at have solgt ejendommene til [virksomhed1] ApS, og [virksomhed1] ApS betaler til [virksomhed3] A/S på mellemregning.
•	[virksomhed1] ApS videresælger de 4 ejendomme til [virksomhed4] ApS mod betaling i bl.a. veteranbilerne til en værdi på DKK 1.944.400
•	[virksomhed1] ApS sælger efterfølgende veteranbilerne.

Det forhold, at der ifølge tingbog er sket direkte overdragelse fra [virksomhed3] A/S til [virksomhed4] ApS, er alene for at spare en gang tinglysningsafgift.

Det er således fortsat vores vurdering, at hele tabet på veteranbilerne kan anses for tab som følge af vederlagsnæring for [virksomhed1] ApS.

Hvis tabet ikke fradragsberettiget som følge af vederlagsnæring, er tabet fradragsberettiget som spekulationstab.

Skattestyrelsen anfører følgende:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kravet om at videresalget sker med henblik på at opnå en

fortjeneste ikke kan anses for overholdt da [virksomhed1] ApS netop tager et tab på 945.400 kr. eller 49 %

af købsprisen og af de 954.400 kan de 735.700 kr. i tab henføres til samhandel med [virksomhed4] ApS. Derudover anser Skattestyrelsen netop den korte ejertid sammenholdt med det realiserede tab, at veteranbilerne er erhvervet for at realisere et tab.

Det er ligeledes vores opfattelse, at biler som ofte ikke kan sælges med gevinst og på den bag- grund kan købet af veteranbilerne og det efterfølgende salg ikke kan anses som spekulation.”

Skattestyrelsen anfører, at ”de 735.700 kr. i tab henføres til samhandel med [virksomhed4] ApS.” Hvis Skattestyrelsen virkelige finder dette, skal vi venligst bede Landsskatteretten om at træffe afgørelse om, at ejendomme m.v., der er solgt [virksomhed4] ApS, også er solgt til en værdi, der er DKK 735.700 lavere, således at [virksomhed1] ApS på denne måde får det ønskede fradrag. Dette for at skabe symmetri mellem ydelse og modydelse.

Derudover anfører Skattestyrelsen, at veteranbilerne er erhvervet med henblik på at realisere et tab. Vi har ingen oplysninger om, hvor Skattestyrelsen har denne opfattelse fra. Blot for at præcisere: [virksomhed1] ApS har erhvervet veteranbilerne med henblik på at realisere en gevinst.

Subsidiære påstand

Hvis Skattestyrelsen fastholder, at [virksomhed3] A/S har solgt de 4 ejendomme til [virksomhed4] ApS,

har [virksomhed4] ApS også direkte betalt til [virksomhed3] A/S, herunder i form af veteranbiler.

Dette er grunden til, at vi fastholder, at [virksomhed3] A/S i så fald har fradrag for tabet.

(...)”

Skatteankestyrelsen har den 25. april 2024 anmodet selskabet om at redegøre nærmere for omstændighederne omkring byttehandlen med [virksomhed4] ApS, de efterfølgende salgsbestræbelser i forhold til veteranbilerne samt tilbagesalget af bilerne til [virksomhed4] ApS til en væsentligt lavere pris. Selskabets repræsentant har den 8. maj 2024 sendt følgende indlæg:

”(...)

Spørgsmål 1 – Redegør nærmere for, hvorfor selskabet valgte at acceptere veteranbilerne i bytte i stedet for at modtage almindelig kontantbetaling for ejendommene

Udfordringen var, at [virksomhed4] ApS havde vanskeligt ved at finde finansiering i banken til de pågældende ejendomme. Der blev derfor tænkt i alternative løsninger. Den foreslåede løsning blev, at Selskabet tog de pågældende biler ind som en del af betalingen. De ejendomme, der blev solgt, lå sekundært og var svære at få finansieret for enhver, idet det ikke er de typer ejendomme, som banker/kreditforeninger ønsker at finansiere. Da Selskabet havde en god ide om, at bilerne kunne sælges og laves til kontanter / likviditet, valgte man at tage imod den løsning, som ejendomsmægleren foreslog. I overvejelserne indgik tillige, at ejendomsmægleren, som foranlediger hele handlen, havde lovet at assistere med at sælge veteranbilerne. Ejendomsmæglernes salær blev i den forbindelse betinget af, at det først blev udbetalt, når veteranbilerne blev solgt. Der var således god tro på, at veteranbilerne blev solgt til en fornuftig pris. Ejendomsmægleren ville heller ikke have accepteret opgaven, hvis ikke han troede, at han kunne få sit salær.

Vi henviser til vedhæftede mail som dokumentation.

Spørgsmål 2 – Redegør nærmere for, hvilke salgsbestræbelser selskabet har gjort sig i forhold til veteranbilerne i perioden mellem anskaffelsen den 1. september 2019 og tilbagesalget af bilerne til [virksomhed4] ApS den 30. april 2020

Som ovenfor anført tog Selskabet bilerne ind som delbetaling i handlen for at kunne få handlen gennemført. Det blev dog samtidig aftalt, at ejendomsmægleren, som skulle have forstand på veteranbiler, skulle sørge for, at disse blev omsat igen, og hans salær bestod i at få solgt de her biler.

Vi henviser til vedhæftede mail som dokumentation.

Det fremgår af mailen, at veteranbilerne var vurderet til DKK 1.844.000, og det aftales, at Target price var DKK 1.544.000. Ejendomsmæglernes salær udgjorde DKK 150.000 for at sælge veteranbilerne.

Spørgsmål 3 – Send evt. dokumentation af selskabets salgsbestræbelser vedrørende veteranbilerne

Selskabet satte veteranbilerne i kommission hos Ejendomsmægleren. Selskabet har derfor ikke egenhændigt gjort en hel masse udover at trække på eget netværk – bl.a. [person3] fra [virksomhed7] og henvise ham til Ejendomsmægleren, der havde veteranbilerne i kommission.

Ejendomsmægleren forsøgte at sælge bilerne på [...dk], [...dk], [...] og [...dk], derudover lavede de opslag diverse steder med vedhæftede opslag. Se billeder af bilerne.

Spørgsmål 4 – Redegør nærmere for, hvorfor selskabet vælger at tilbagesælge de resterende 9 veteranbiler til [virksomhed4] ApS efter 7 måneders ejerskab til en væsentlig lavere pris, hvorved størstedelen af det fratrukne tab realiseres

Selskabet var bibragt den tro, at veteranbilerne kunne omsættes inden for rimelig tid og nogenlunde inden for prisrammen.

Som tiden gik, viste det sig imidlertid, at denne formodning ikke var fuldstændig korrekt. Da Ejendomsmægleren derfor kom med tilbagesalgsløsningen, valgte Selskabet at acceptere dette for at frigøre likviditet og komme af med de resterende biler. Det skal dog i den forbindelse nævnes, at det var lykkes at sælge 2 veteranbiler forinden, og Ejendomsmægleren måtte acceptere at få to biler som betaling i stedet for kontantbetaling.

(...)”

Skatteankestyrelsen har den 12. september 2024 anmodet selskabet om at fremsende en kopi af den underskrevne aftale med [virksomhed4] ApS, og at fremlægge yderligere oplysninger om forsikringsforholdene vedrørende veteranbilerne samt at sende en nærmere redegørelse for, hvor veteranbilerne har været opbevaret og af hvem bygningen har været lejet. Selskabet blev endvidere anmodet om nærmere dokumentation af, hvorledes bilerne er blevet transporteret. Selskabet blev derudover anmodet om at fremlægge evt. foreliggende underskrevne køb-/salgsaftaler vedrørende de solgte biler fra indkomståret 2019.

Selskabets repræsentant har den 26. september 2024 sendt følgende indlæg:

“(...)

Kopi af den underskrevne handelsaftale mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS samt oplyse om, hvorvidt ”eller ordre”-muligheden i den ikke-underskrevne aftale er udnyttet

o Underskrevne handelsaftaler er vedlagt.

Oplyse nærmere om, hvorvidt selskabet selv har indgået en forsikringsaftale vedrørende bi lerne, samt evt. fremsende nærmere dokumentation heraf

o Den oprindelige plan var at placere bilerne i [virksomhed5] IVS, hvor mægleren skulle købe halvdelen af det selskab og på denne måde optjene sit salær – altså ved profit i det selskab. Derfor blev der bestilt forsikringspolice i det selskab, men i stedet valgtes en løsning med [virksomhed1] ApS som køber og for at undgå forvirring undlod man at ændre police og håndtere omkostningen internt, idet [virksomhed5] IVS var 100 % ejet og i samme koncern

o Vedhæftet police / opkrævning

o Vedhæftet opsigelse af forsikringen

o Forsikringssted [adresse8], [by7]

Sende en nærmere redegørelse for, hvor veteranbilerne har været opbevaret, og af hvem byg- ningen har været lejet. I bedes ligeledes fremsende evt. transportdokumenter vedrørende transport af bilerne

o Vi henviser til redegørelse fra Ejendomsmægler i mail af 24.09.2024.2

Sende kopi af evt. foreliggende underskrevne køb-/salgsaftaler vedrørende de i indkomståret 2019 solgte biler

o Se vedhæftede.

(...)”

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen er den 4. juli 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:

”(...)

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om nægtet fradrag for tab, men med en anden begrundelse herfor. Der er ligeledes nedlagt en subsidiær påstand.

Faktiske forhold

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) ejede [virksomhed3] ApS 100 % i de påklagede indkomstår. Selskabet var ejet af hovedanpartshaveren [person4] (herefter HOA) og [person5] med ejerandele på hhv. 85 % og 15 %.

Omdrejningspunktet i klagesagen er, hvorvidt selskabets modtagne veteranbiler i modydelse for salget af fem ejendomme udgør vederlagsnæring, hvorfor tab ved efterfølgende afståelse af bilerne er fradragsberettiget.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse dateret 27. juni 2023 ændret selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019-2021 og alene anerkendt fradrag for 29,52 % af tabene ved salg af veteranbilerne i indkomstårene 2019 og 2020.

Materielt

Selskabet har nedlagt påstand om, at tabene på veteranbilerne er helt eller delvist fradragsberettiget hidrørende enten fra vederlagsnæring eller spekulation, og skatteansættelserne for indkomstårene 2019 og 2020 derfor skal nedsættes. Subsidiært har selskabet gjort gældende, at tab på veteranbilerne skal fradrages i selskabet [virksomhed3] A/S.

Ved gennemgang af handelskomplekset mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS med inddragelse af [virksomhed3] A/S og de foretagne dispositioner imellem parterne er det Skattestyrelsens opfattelse, at handlen er uden reelt indhold, der alene har haft til formål at frembringe et tab ved salg af veteranbilerne.

At de foretagne dispositioner er uden realitet bestyrkes efter Skattestyrelsens opfattelse af de foretagne dispositioner er sket over en kort periode, hvor køb og salg sker til samme part og med et større tab på relativ kort tid, hvor handelsaftalen uden reelt indhold er etableret til fordel for de involverede parter.

På dette grundlag finder Skattestyrelsen, at tabet ikke er reelt, hvorfor selskabet nægtes fradrag for tab i de påklagede indkomstår.

Handelsaftale indgået mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS

Handelsaftalen (bilag 505 og 509 fremlagt af selskabet) er indgået mellem selskabet og [virksomhed4] ApS den 21. juni 2019 med en senere regulering i 2019, hvor selskabet som sælger overdrager 5 ejendomme og i modydelse modtager 13 veteranbiler, 1 ejerlejlighed og pantebreve på 840.000 kr.

I henhold til udtræk fra tinglysningen er selskabet ejer af ejendommen beliggende [adresse6], hvor restende 4 ejendomme ejes af [virksomhed3] A/S.

Skattestyrelsens finder, at handlerne er uden realitet. Der er ikke fremlagt nogen dokumentation for eller nærmere redegørelse for; hvordan og hvornår de omhandlede veteranbiler skulle være leveret, selskabets ejerskab af bilerne i form af tinglysning eller på anden vis selskabets rådighed af bilerne. Der ses ikke at fremgå bilernes faktisk placering, forsikringsforhold, registreringsforhold m.v. eller andet der dokumenterer, at der faktisk er sket overdragelse af bilerne til [virksomhed1] ApS, der kan understøtte en realitet i modtaget modydelse.

Pantebrevet med oplyst værdi på samlet 840.000 kr., der fremgår af udateret handelsaftale (bilag 509) finder Skattestyrelsen ej heller er godtgjort at være overdraget til selskabet med en videreførelse til [virksomhed3] A/S.

Det fremgår af aftalen, at selskabet sætter 840.000 kr. stående lån i 3 ejendomme som krydspant. Idet selskabet ikke har ejerskabet til de nævnte ejendomme, som overføres direkte fra [virksomhed3] A/S til [virksomhed4] ApS, forekommer det juridisk ikke muligt, at der kan sættes 840.000 kr. i lån som krydspant.

Skattestyrelsen finder det således ikke godtgjort, at pantebrevet er reelt og uden videre kan overdrages eller er overdraget til [virksomhed3] A/S. Forholdet understøtter ligeledes, at handelsaftalen er uden reelt indhold.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bilerne ikke udgør en modydelse til overdragne ejendomme til [virksomhed4] ApS henset til det ikke er godtgjort, at bilerne faktisk er overdraget til selskabet.

Det forhold at bilerne er medtaget i selskabets bogføring og herunder regnskaberne for 2019 og 2020 som varebeholdning dokumenterer ikke i sig selv, at der er sket faktisk overdragelse og selskabet har ejerskabet til bilerne.

Tilbagesalg af biler til [virksomhed4] ApS

4. november 2019, dvs. 2 måneder efter overtagelsen, sælges 2 stk. biler, Citroen Berlina og Fiat, til en samlet salgspris på 190.000 kr. og et opgjort tab på 9.800 kr. i indkomståret 2019

30. april 2020, dvs. 7 måneder efter overtagelsen, tilbagesælges de resterende 11 biler til [virksomhed4] ApS til en samlet salgspris på 800.000 kr. og et opgjort tab på 944.600 kr. i indkomståret 2020.

Selskabets tilbagesalg af veteranbilerne til [virksomhed4] ApS efter selskabets erhvervelse ses der efter omstændighederne ikke at være godtgjort for, at der er realiseret et tab. Efter Skattestyrelsens opfattelse understøtter dette, at tilbagesalg er sket med henblik på at frembringe et konstrueret tab.

Skattestyrelsen finder det usædvanligt, at tilbagesalg sker på kort tid til selvsamme handelspart, som selskabet har modtaget bilerne fra. Ligeledes finder Skattestyrelsen det usædvanligt, at 11 biler sælges til den samlede salgssum på 800.000 kr. Det vides således ikke, hvordan tabet fordeler sig på de solgte biler og hvilken værdiansættelse, der er foretaget individuelt for hver bil.

Det har ligeledes formodningen imod sig, at en part vil sælge med tab af den størrelsesorden så kort tid efter til den samme part, hvor købet først er sket. Der er ingen oplysninger om, at selskabet har forsøgt at sælge bilerne til anden side på det frie marked.

Oplysninger om, at ejendomsmægler har påtaget sig salget af bilerne uden en realiseret salg, ses ikke at være godtgjort ved fremlagte billeder af bilerne og Skattestyrelsen finder ikke, dette dokumentere salgsbestræbelser som omtalt i repræsentantens skrivelse dateret 8. maj 2024.

Notering af et telefonnummer og navnet på en kontaktperson på billeder af bilerne finder Skattestyrelsen ikke dokumentere en salgsannonce eller at billederne har været annonceret på de nævnte hjemmesider i repræsentantens skrivelse. Ligeledes er fremlagte digitale annoncer af bilerne udateret og det er derfor tvivlsomt, hvorvidt bilerne har været annonceret i indkomstårene 2019 og 2020.

Det forhold, at handlen med ejendommene er reelt og at der er sket faktisk overdragelse af ejendommene med tinglysning af [virksomhed4] ApS som ejer samt at der senere er sket salg af ejendomme til en uafhængig part, ændrer ikke på, at tabet ved tilbagesalg af bilerne efter Skattestyrelsens opfattelse er uden realitet.

Skattestyrelsen bemærker, at bilerne Volvo og Triumph ikke er tilbagesolgt til [virksomhed4] ApS og af e-mailkorrespondance mellem ejendomsmægler, [person1], og HOA (fremgår af Skattestyrelsens afgørelse) fremgår, at de 2 biler i 2020 er overdraget til 0 kr. til ejendomsmægleren, som modydelse.

Hertil finder Skattestyrelsen ikke, at bekræftelsen fra [person1] understøtter, at der faktisk er sket en overdragelse eller en handel henset til, det ikke er godtgjort, at bilerne er overdraget til 0 kr. til [person1] som led i en ejendomshandel. Forklaringerne er ikke understøttet af en indgået aftale eller på anden vis.

Konklusion

Ud fra nævnte forhold må det herefter, efter Skattestyrelsens opfattelse, påhvile selskabet at løfte bevisbyrden for, at selskabet er berettiget til fradrag for tab ved afståelse af veteranbilerne hvad enten der er tale om tab opstået som følge af vederlagsnæring eller spekulation.

Henset til de særlige omstændigheder og usædvanlige forhold, der forligger ved handelskomplekset, anerkender Skattestyrelsen ikke handelsaftalen og at denne har et reelt indhold.

Skattestyrelsen finder ikke selskabet har løftet den påhvilende bevisbyrde med henvisning til nævnte begrundelser ovenfor, hvorfor selskabet nægtes fradrag for det fulde tab.

Selskabets fradrag for tab nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2019 og 2020 og indkomsten forhøjes i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

Subsidiær påstand

Såfremt Landsskatteretten måtte finde at handelskomplekset er underbygget af en reel handel, finder Skattestyrelsen, at klagesagen skal afgøres i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

Der er heri indstillet, at tab ved afståelse af veteranbilerne ikke er omfattet af vederlagsnæringsbegrebet jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Begrundelsen herfor er, at selskabet fortrinsvist har afstået kontante midler og et pantebrev ved anskaffelsen af veteranbilerne.

Skattestyrelsen tiltræder således begrundelsen subsidiært.

Fradrag for diverse udgifter – 63.351 kr.

Henset til Skattestyrelsen ikke finder, at bilerne har været reelt overdraget og handelsaftalen for overdragelsen af bilerne ikke har nogen realitet finder Skattestyrelsen ikke, at selskabet kan fratrække udgifter afholdt i tilknytning til disse biler i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 2.

Såfremt Landsskatteretten måtte finde, at handelsaftalen er reel og der er sket overdragelse af veteranbilerne, finder Skattestyrelsen, at klagepunktet skal afgøres i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

(...)”

Selskabets bemærkninger til indstillingen samt Skattestyrelsens udtalelse

Selskabets repræsentant er den 19. august 2024 fremkommet med følgende bemærkninger:

“(...)

På vegne af [virksomhed1] ApS skal vi hermed kommentere på Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 12. juni 2024 samt Skattestyrelsens udtalelse i sagen af 26. juni 2024.

Vi fastholder vores tidligere anførte anbringer til primære og subsidiære påstande og anmoder om at uddybe disse på et retsmøde. Vi forholder os i det følgende isoleret til Skattestyrelsens nye påstand om, at handlen med veteranbilerne er uden realitet.

Faktum

[virksomhed1] ApS indgår den 21. juni 2019 handelsaftale med [virksomhed4] ApS om salg af ejendomme og berigtigelse af disse:

DKK

[virksomhed1] ApS indgår den 21. juni 2019 handelsaftale med [virksomhed4] ApS om salg af ejendomme og berigtigelse af disse:

	DKK
Ydelse: [virksomhed1] ApS (Sælger)
[adresse1], [by1]	420.000
[adresse7], [by3]	820.000
[adresse4], [by4]	420.000
[adresse5], [by5]	725.000
[adresse6]	999.400
Ydelser i alt	3.384.400

Modydelse: [virksomhed4] ApS (Køber)
Veteranbiler	1.944.400
[adresse2], ejerlejlighed 25, [by2]	600.000
Pantebreve	840.000
Modydelser i alt	3.384.400

Følgende ejendomme var ejet af [virksomhed3] A/S på salgstidspunktet:

	DKK
[adresse1], [by1]	420.000
[adresse7], [by3]	820.000
[adresse4], [by4]	420.000
[adresse5], [by5]	725.000

Af førnævnte handelsaftale mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS som aftaleparter og underskrevne parter fremgår følgende:

[virksomhed1] ApS har betalt [virksomhed3] A/S for overtagelse af ejendommene over mellemregning mellem selskaberne.

”Realitetsvurderingen”

Skattestyrelsens påstand om manglende realitet forudsætter, at der ikke er indgået bindende juridiske aftaler om erhvervelse af veteranbilerne som en del af berigtigelsen af ejendomshandlen. Vi er fuldstændig uforstående over for denne helt grundløse påstand, som ikke tidligere har været fremsat, men nu fremsættes kort tid før sagen skal afgøres i Landsskatteretten.

Der er efter vores klare vurdering indgået juridisk bindende aftale, hvor [virksomhed8] har medvirket. Vi har af samme grund anmodet advokat [person6] om en udtalelse i sagen, jf. vedhæftede skrivelse af 14. august 2024. [person6] bekræfter forløbet i sagen og de anførte dispositioner i relation til veteranbilerne. Alt sammen forhold, der uomtvisteligt påviser, at [virksomhed1] ApS har erhvervet veteranbilerne. Vi finder på dette grundlag Skattestyrelsens påstand for helt ubegrundet.

Vi gør derforuden opmærksom på, at vi ikke kan følge Skattestyrelsens indledende vurdering, jf. følgende citat:

”Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsen indstilling om nægtet fradrag for tab, men med en anden begrundelse herfor...”

Skattestyrelsen vil således helt nægte fradrag for tab – ligesom i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse – men med den begrundelse, at veteranbilerne ikke er erhvervet.

Hvis Skattestyrelsens argumentation skal følges, er berigtigelsen af handlen som følger:

	DKK
Ydelse: [virksomhed1] ApS (Sælger)
[adresse1], [by1]	420.000
[adresse7], [by3]	820.000
[adresse4], [by4]	420.000
[adresse5], [by5]	725.000
[adresse6]	999.400
Ydelser i alt	3.384.400

Modydelse: [virksomhed4] ApS (Køber)
Veteranbiler	1.944.400
[adresse2], ejerlejlighed 25, [by2]	600.000
Pantebreve	840.000
Modydelser i alt	1.440.000

DKK

Vi lægger til grund som uomtvisteligt,

•	At parterne er uafhængige, og der således ikke foreligger et gavemiljø,
•	At [virksomhed1] ApS juridisk set har solgt de 5 ejendomme, og at
•	At [virksomhed1] ApS juridisk set har erhvervet [adresse2] og pantebreve som betaling.

Det er vores skatteretlige vurdering, at de skattemæssige konsekvenser heraf er, at afståelsessummen på de 5 ejendomme udgør i alt DKK 1.440.000 og ikke som lagt til grund for selvangivelsen: DKK 3.384.400. Vi opfordrer på dette grundlag Skattestyrelsen om at fremsende en ny ejendoms-avanceopgørelse visende tabene på ejendommene.

(...)”

Indlæg under retsmødet

Selskabets repræsentant og selskabets hovedanpartshaver fastholdt deres principale påstand om, at tabene på i alt 9.800 kr. og 944.600 kr. i henholdsvis indkomstårene 2019 og 2020, var fuldt fradragsberettigede efter reglerne om vederlagsnæring i statsskattelovens §§ 4-6 og gennemgik deres anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Hovedanpartshaveren forklarede, at grunden til tilbagesalget af bilerne efter så relativ kort tid var, at han var utålmodig og gerne vil geninvestere kapitalen i nogle nye ejendomme, hvorfor bilerne blev solgt tilbage til 800.000 kr. som led i en handel vedrørende købet af nogle rækkehuse i [by8], så de kom af med bilerne på en god måde. De var ved overdragelsen klar over, at bilerne nok var værdiansat for højt, men alternativerne var begrænsede, og de havde fået en god pris for ejendommene ved at acceptere bilerne som vederlag.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsens afgørelse skærpes med henvisning til, at den indgåede aftale manglede realitet.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår fradrag for de realiserede tab vedrørende selskabets erhvervelse og efterfølgende afståelse af diverse veteranbiler på i alt henholdsvis 9.800 kr. i indkomståret 2019 samt 944.600 kr. i indkomståret 2020, og om selskabets udgifter til opmagasinering og diverse reparationer af bilerne er fradragsberettigede.

Retsgrundlag

Vederlagsnæring

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af penge værdi.

Til indkomsten henregnes ifølge statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, ikke indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af selskabet.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

For at et konkret aktiv kan anses for at være omfattet af vederlagsnæringsbegrebet i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er det en forudsætning, at det pågældende aktiv modtages som betalingsmiddel for levering af den vare eller ydelse, som skatteyderen er næringsdrivende med, jf. f.eks. LSRM 1944, 104 LSR, hvor en møbelfabrikant modtog en hoppe som betaling for møbler, som dog viste sig at være med føl. Møbelfabrikanten blev beskattet af fortjenesten ved salget af føllet som vederlagsnæring, da salget blev anset for et led i afviklingen af møbelsalget.

Såfremt et aktiv er omfattet af vederlagsnæringsbegrebet og aktivet sælges med fortjeneste, at fortjenesten skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, imens tab tilsvarende er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Spekulation

Spekulationsbegrebet i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Bevisbyrden herfor påhviler selskabet, jf. SKM2009.764.VLR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Selskabet har fratrukket tabene på afståelsen af diverse veteranbiler på i alt 9.800 kr. og 944.600 kr. i henholdsvis indkomstårene 2019 og 2020. Skattestyrelsen har i den forbindelse alene godkendt fradrag for 29,52 % af de tabene vedrørende veteranbilerne, svarende til 2.893 kr. og 278.846 kr. i henholdsvis indkomstårene 2019 og 2020 og har dermed forhøjet selskabets indkomst tilsvarende.

Selskabet har endvidere fratrukket diverse udgifter til vedligehold af selskabets veteranbiler på i alt 63.351 kr. i indkomståret 2020. Skattestyrelsen har godkendt et forholdsmæssigt fradrag på i alt 18.701 kr. og har dermed forhøjet selskabets indkomst med i alt 44.650 kr.

Med henvisning til omfanget af og systematikken i selskabets køb og salg af fast ejendom, lægger Landsskatteretten til grund, at selskabet er næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom i den påklagede periode.

Selskabet indgik den 21. juni 2019 en aftale med [virksomhed4] ApS om overdragelsen af forskellige aktiver i en byttehandel, som involverede både selskabet, datterselskabet, [virksomhed3] A/S, samt [virksomhed4] ApS.

Landsskatteretten lægger efter det oplyste og forklarede til grund, at ifølge aftalen og i overensstemmelse hermed overdrog selskabet én ejendom, [adresse6], direkte til [virksomhed4] ApS, som i parternes aftale var værdiansat til 999.400 kr. Som led i den indgåede aftale betalte selskabet endvidere datterselskabet med et pantebrev på 840.000 kr. samt en kontantbetaling på 1.545.000 kr. via mellemregningen, i alt 2.385.000 kr., som betaling for, at datterselskabet overdrog ejendommene [adresse1], [by1], [adresse7], [by3], [adresse4], [by4], og [adresse5], [by5], til [virksomhed4] ApS. Værdien af de fire ejendomme fra [virksomhed3] A/S blev værdiansat til henholdsvis 420.000 kr., 820.000 kr., 420.000 kr. og 725.000 kr., i alt 2.385.000 kr., hvormed værdien af de overdragne aktiver ifølge aftalen samlet set lød på 3.384.400 kr. Som modydelse modtog selskabet ejendommen [adresse2], [by2], værdiansat til 600.000 kr. i aftalen, krydspant i 3 ejendomme på i alt 840.000 kr. samt de i sagen omhandlede veteranbiler, som blev værdiansat til i alt 1.944.400 kr. i aftalen – i alt 3.384.400 kr.

Under de her konkret foreliggende omstændigheder, herunder det forklarede om baggrunden for vederlæggelsen i form af veteranbilerne, finder Landsskatteretten, at veteranbilerne rent faktisk må anses for at være indgået som vederlag i forbindelse med afståelse af fast ejendom som en del af de nævnte sammenhængende transaktioner i handelsaftalen, og veteranbilerne derfor i den her foreliggende situation må anses for erhvervet af selskabet som led i selskabets virksomhed som næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom. Der er herved også lagt vægt på sammenhængen mellem salget af den faste ejendom og det oplyste om betydningen af vederlaget i form af veteranbiler for prissætningen af denne faste ejendom.

Størstedelen af selskabets engagement i handelsaftalen bestod af selskabets betaling via mellemregningen til datterselskabet [virksomhed3] A/S, i alt 2.385.000 kr., hvor den direkte overdragelse af fast ejendom, som selskabet er næringsdrivende med, alene udgjorde en mindre del af berigtigelsen med i alt 999.400 kr. af aftalens værdi på i alt 3.384.400 kr., svarende til 29,52 %.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har anset veteranbilerne som fuldt ud erhvervet som led i selskabets næringsvej, men derimod alene ud fra de konkret foreliggende forhold har godkendt et forholdsmæssigt fradrag for de realiserede tab på i alt 2.893 kr. og 278.846 kr. i henholdsvis indkomstårene 2019 og 2020, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, jf. § 6, stk. 1, litra a.

I forlængelse heraf tiltræder Landsskatteretten, at selskabet alene er berettiget til et forholdsmæssigt fradrag på 29,52 % for de udgifter, som selskabet har afholdt vedrørende veteranbilerne på i alt 63.351 kr. i indkomståret 2020, svarende til et fradrag på 18.701 kr.

Landsskatteretten bemærker, at selskabet ikke har godtgjort, at de pågældende veteranbiler er erhvervet med det formål at opnå en fortjeneste ved et videresalg. Der er herved blandt andet henset til, at selskabet realiserer et tab på veteranbilerne på i alt 954.400 kr. blot 7 måneder efter anskaffelsen, samt at den absolut største del af tabet realiseres i forbindelse med selskabets tilbagesalg til [virksomhed4] ApS, og det af selskabet oplyste om prissætningen af veteranbilerne ved erhvervelsen, der ikke understøtter, at selskabet forventede at videresælge veteranbilerne i sig selv med fortjeneste.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelses afgørelse.