Kendelse af 13-01-2025 - indlagt i TaxCons database den 10-02-2025

Journalnr. 23-0088110

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
1. april 2020 – 30. juni 2021
Hæftelse for manglende indeholdelse af AM-bidrag	60.545 kr.	0 kr.	Forhøjes til 75.682 kr.
Hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat	382.951 kr.	0 kr.	Forhøjes til 478.688 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden. Virksomheden blev stiftet den 1. september 2019 og ophørte den 30. juni 2021. Virksomheden blev stiftet af [person1]. Virksomheden var registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og bibranchen 331500 ”Reparation og vedligeholdelse af skibe og både”.

Virksomheden blev momsregistreret fra den 1. september 2019, og momsregistreringen ophørte den 30. juni 2021. Virksomheden har afregnet moms kvartalsvis.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har virksomheden i den påklagede periode ikke været registreret med ansatte.

Det fremgår af virksomhedens bankkontoudtog, at der i den påklagede periode i alt er overført 250.000 kr., hvor den anførte tekst ved overførslerne indeholder klagerens navn og løn.

Klagerens repræsentant har fremlagt salgsfakturaer. Af de fremlagte salgsfakturaer fremgår navnene [person2], [person3] og [person4]. Herudover fremgår teksten ”2 mand udrykker tillæg” på salgsfaktura 11070, og på salgsfakturaen 11089 fremgår teksten ”[person4]s timer fra uge 41”.

Ifølge virksomhedens angivne salgsmoms har selskabet omsat for 1.603.260 kr. i 2020 og 572.008 kr. i perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021. Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens omsætning til 1.603.260 kr. i 2020 og 843.717 kr. i perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021.

Skattestyrelsen har taget klagerens virksomhed op til kontrol grundet virksomhedens brug af underleverandører. Kontrollen har ført til, at Skattestyrelsen har fundet at virksomheden er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag af en række betalinger til virksomhedens underleverandører, idet der ikke anses at være sket reel levering af ydelser fra underleverandørerne, og at betalingerne i stedet anses for at være gået til aflønning af uregistreret arbejdskraft.

Virksomheden har i kontrolperioden anvendt følgende fem underleverandører:

Underleverandør	år	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
[virksomhed2]	2020	111.950 kr.	27.987,50 kr.	139.937,50 kr.
[virksomhed3] ApS	2020	351.920 kr.	87.980 kr.	439.900 kr.
[virksomhed4] ApS	2020	109.500 kr.	27.375 kr.	136.875 kr.
[virksomhed5]	2021	63.000 kr.	15.750 kr.	78.750 kr.
[virksomhed6] ApS	2021	120.450 kr.	30.112,5 kr.	150.562,50 kr.
Total		756.820 kr.	189.205 kr.	946.025 kr.

Følgende forhold gør sig gældende, for de anvendte underleverandører:

[virksomhed2], CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], var ejet og drevet af [person5]. [virksomhed2] blev startet den 14. november 2019 og ophørte den 11. januar 2021. [virksomhed2] var registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”.

Ifølge CVR har [virksomhed2] i den påklagede periode ikke været registreret med ansatte og har ifølge Skattestyrelsen ikke været arbejdsgiverregistreret.

Virksomheden har afholdt følgende udgifter til [virksomhed2]:

Fakturadato	Fakturanr.	Tekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
23.06.2020	227	Arbejdssted: [adresse1] mandskabstimer 302 timer x 225 kr. pr. time	67.950 kr.	16.987,50 kr.	84.937,50 kr.
23.06.2020	228	Arbejdssted: [adresse2] fast pris: udskiftning af vinduer	44.000 kr.	11.000 kr.	55.000 kr.
Total			111.950 kr.	27.987,50 kr.	139.937,50 kr.

Fakturaerne indeholder en beskrivelse af arbejdssted. Faktura 227 indeholder en beskrivelse af antal mandskabstimer, men ikke en beskrivelse af det udførte arbejde. Faktura 228 vedrører udskiftning af vinduer til en fast pris. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvem der har udført arbejdet.

Klageren har fremlagt to fakturaer fra [virksomhed2], som dokumentation for retten til fradrag for købsmoms. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale med underleverandøren eller time-/arbejdssedler.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser.

Skattestyrelsen har derudover oplyst, at [virksomhed2] i kontrolperioden har indsendt nulangivelser vedrørende moms.

Endelig har Skattestyrelsen oplyst, at beløb indsat på [virksomhed2]s bankkonti straks bliver videreført til andre konti, og at der over en kort periode er indsat et tocifret millionbeløb.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], er startet den 19. marts 2020, og er taget under konkurs den 15. juli 2021. [virksomhed3] er registreret med branchekode 282200 ”Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr” og bibranchen 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed3]s formål var at ”drive virksomhed ved formidling af salg af håndteringsudstyr til tunge løft i såvel indland som udland samt hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed”.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] ikke har været arbejdsgiverregistreret. Af CVR fremgår, at der ikke har været ansatte i [virksomhed3].

Virksomheden har afholdt følgende udgifter til [virksomhed3]:

Fakturadato	Fakturanr.	Tekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
30.06.2020	10037	Mandskabsleje på [adresse3] if. aftale	40.000 kr.	10.000 kr.	50.000 kr.
30.06.2020	10038	Mandskabsleje på [adresse3] if. aftale	71.920 kr.	17.980 kr.	89.900 kr.
31.07.2020	20044	Montering af møbler på [by1]	90.000 kr.	22.500 kr.	112.500 kr.
04.09.202	20058	Mandskabsudlejning vedr. [adresse4]	40.000 kr.	10.000 kr.	50.000 kr.
25.09.2020	20069	Mandskabsudlejning	60.000 kr.	15.000 kr.	75.000 kr.
30.09.2020	20085	Diverse	50.000 kr.	12.500 kr.	62.500 kr.
I alt			351.920 kr.	87.980 kr.	439.900 kr.

[virksomhed3] har ifølge fakturaerne 10037, 10038, 20044, 20058 og 20069 leveret mandskab. Af de samme fakturaer fremgår en adresse/geografisk placering. Det fremgår ikke tydeligt hvilket arbejde, der er udført eller hvem der har udført arbejdet. Faktura 20058 har teksten ”diverse”. Det er ikke anført, hvad der er leveret.

Klageren har fremlagt fakturaer fra [virksomhed3]. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftaler eller time-/arbejdssedler som understøttende bilag til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at deres kontrol af [virksomhed3] er foretaget i samarbejde med politiet ([...]).

[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed4], er startet den 13. maj 2020, og [virksomhed4] er taget under konkurs den 12. januar 2022. [virksomhed4] er registreret med branchekode 259900 ”Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n” og bibranchen 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed4]s formål var at ”drive virksomhed med udvikling og produktion af andre færdige metalprodukter - branchekode 259900 - samt andre dermed efter direktionens skøn beslægtede formål”.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] ikke har været registreret som arbejdsgiver. Af CVR fremgår, at der ikke har været ansatte i [virksomhed4].

Skattestyrelsen har oplyst, at kontrol af [virksomhed4] er foretaget i samarbejde med politiet ([...]).

Virksomheden har afholdt følgende udgifter til [virksomhed4]:

Fakturadato	Fakturanr.	Tekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
23.10.2020	20111	mandskabsudlejning	45.000 kr.	11.250 kr.	56.250 kr.
15.12.2020	20132	mandskabsudlejning	64.500 kr.	16.125 kr.	80.625 kr.
I alt			109.500 kr.	27.375 kr.	136.875 kr.

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen er i besiddelse af to fakturaer med fakturanummer 20111 med samme fakturadato og fakturabeløb. Den ene faktura vedrører køb af værktøj. Den anden faktura vedrører mandskabsudlejning.

Klageren har fremlagt tre fakturaer fra [virksomhed4], som dokumentation for retten til fradrag. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftaler eller time-/arbejdssedler som understøttende bilag til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at det ved kontrol af [virksomhed4] er konstateret, at [virksomhed4] ikke har anvendt underleverandører, som kan have leveret de fakturerede ydelser.

[virksomhed5] A/S, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed5], er startet den 1. januar 2016, og [virksomhed5] er taget under konkurs den 24. marts 2021. [virksomhed5] var registreret med branchekode 466200 ”Engroshandel med værktøjsmaskiner” og bibranchekode 467100 ”Engroshandel med fast, flydende og luftformigt brændstof og lignende varer”. [virksomhed5]s formål var at drive handelsvirksomhed.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] har indberettet lønninger i perioden november 2020 til februar 2021 til mellem 9 og 10 årsværk. Ifølge CVR var [virksomhed5] registreret med ansatte med følgende antal:

Periode	Antal ansatte	Årsværk
November 2020	11	9
December 2020	11	10
Januar 2021	11	9
Februar 2021	11	9

Virksomheden har afholdt én udgift til MS:

Fakturadato	Fakturanr.	tekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
25.01.2021	20140	Mandskabsudlejning	63.000 kr.	15.750 kr.	78.750 kr.
I alt			63.000 kr.	15.750 kr.	78.750 kr.

Skattestyrelsen er i besiddelse af to fakturaer 20140 og 30145, med fakturadato 25.01.2021. Fakturaerne har ikke samme fakturanummer, men vedrører begge mandskabsudlejning til identisk pris.

Virksomheden har ikke fremlagt samarbejdsaftaler eller time-/arbejdssedler som understøttende bilag til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] ifølge deres bogføring har haft en omsætning på 7,6 mio. kr. i perioden november 2020 til februar 2021. I samme periode fremgår det, at [virksomhed5] har udstedt fakturaer, svarende til en omsætning på 21,6 mio. kr. inklusive moms. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed5] har overført 15,5 mio. kr. til forskellige udenlandske bankkonti i perioden fra den 1. november 2020 til den 16. marts 2021.

[virksomhed6] ApS ([virksomhed7] ApS/[virksomhed8] ApS), CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed6], er startet den 12. juli 2016 og [virksomhed6] er taget under konkurs den 30. september 2021. [virksomhed6] var registreret med branchekode 412000 ”Opførelse af bygninger” og bibrancherne 439910 ”Murere”, 431100 ”Nedrivning”, 782000 ”Vikarbureauer”. Selskabets formål var at drive tømrer- og entreprenørvirksomhed samt hertil efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister fremgår der ingen ansatte i [virksomhed6] i februar 2021.

Virksomheden har afholdt tre udgifter til [virksomhed6]:

Fakturadato	Fakturanr.	tekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
11.02.2021	20143	Mandskabsudlejning	30.500 kr.	7.625 kr.	38.125 kr.
23.02.2021	20146	Mandskabsudlejning	42.350 kr.	10.587,50 kr.	52.937,50 kr.
24.02.2021	20148	Mandskabsudlejning	47.600 kr.	11.900 kr.	59.500 kr.
I alt			120.450 kr.	30.112,50 kr.	150.562,50 kr.

Af fakturaerne 30143, 20146 og 20148, fremgår to forskellige virksomhedsnavne [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS. Af de samme fakturaer fremgår CVR-nr. [...6]. Dette CVR-nr. tilhører hverken [virksomhed7] ApS eller [virksomhed8] ApS. CVR-nr. [...6] tilhører [virksomhed6]. Det på fakturaerne oplyste CVR-nr. stemmer således ikke med underleverandørens navn.

Fakturaerne indeholder samme tekst ”Mandskabsudlejning”. Der fremgår ikke hvor arbejdet er udført, hvem der har udført arbejdet og hvad der er udført.

Virksomheden har ikke fremlagt samarbejdsaftaler eller time-/arbejdssedler som understøttende bilag til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at det på faktura 20143 angivne registrerings- og kontonummer ikke tilhører [virksomhed6], men i stedet underleverandøren [virksomhed5].

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] har indberettet lønninger til to ansatte i 2020, hvor direktøren er den ene. Der er ikke indberettet løn til ansatte i 2021.

Skattestyrelsen har oplyst, at der af [virksomhed6]s bankkonti ikke fremgår overførsler til underleverandører, som kan have leveret mandskabet til mandskabsudlejning.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] har udstedt fakturaer svarende til en omsætning på 16.900.030 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for perioden 1. april 2020 til 30. juni 2021 foretaget en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens manglende indeholdelse af AM-bidrag på 60.545 kr. og manglende indeholdelse af A-skat på 382.951 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende (uddrag):

” 2. A-skat og Am-bidrag

...

2.1. De faktiske forhold
Vedrørende de faktiske forhold henvises der indledningsvist til punkt 1.1.

Virksomheden har ikke i den kontrollerede periode været arbejdsgiverregistreret.

Skattestyrelsen har i afsnit 1 anset virksomheden for at have store udgifter til underleverandører,
som udsteder fiktive fakturaer. Der henvises til Skattestyrelsens beskrivelser i afsnit 1.1 og 1.4.

Det vedrører underleverandørerne:

[virksomhed2], cvr-nr. [...2]
[virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...3]
[virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...7]
[virksomhed5] A/S, cvr-nr. [...5]
[virksomhed7] ApS – også kaldt [virksomhed6] ApS, cvr-nr. [...6]
[virksomhed8] ApS – også kaldt [virksomhed6] ApS, cvr-nr. [...6]

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af virksomhedens kontoudskrifter konstateret, se eventuelt bilagene 6a-c og 8a-b, at virksomheden har betalt 14 fiktive fakturaer, der desuden er beskrevet i afsnit 1.1.

I 2020 blev der overført 716.712,50 kr. inklusive moms til de fiktive underleverandører, se afsnittene 1.1.3.2 til 1.1.3.4, hvilket svarer til 573.370 kr. eksklusiv moms.

I 2021 blev der overført 229.312,50 kr. inklusive moms til de fiktive underleverandører, se afsnit 1.1.5.1, hvilket svarer til 183.450 kr. eksklusiv moms.

[...]

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Som beskrevet under punkt 1.4 ovenfor, er det Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaerne fra de ovennævnte underleverandører er uden realitet, og at fakturaerne alene er udstedt for at virksomheden kan opnå et moms- og skattemæssigt fradrag for udgifter. Kunden betaler fakturaen, hvorefter pengene kanaliseres gennem flere led, herunder udenlandske virksomheder, hvorefter de må formodes at blive returneret, helt eller delvist, til kunden til brug for f.eks. ”sorte” lønninger eller indehaverens private forbrug.

Efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 skal den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb i forbindelse med udbetalingen. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side, ifølge kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden har udvist forsømmelighed, idet virksomheden har udbetalt lønninger uden at indberette disse som arbejdsgiver (indeholdelsespligtig). Samtidig er dette efter Skattestyrelsens opfattelse forsøgt sløret ved at foretage betalinger af fiktive fakturaer til danske selskaber.

Skattestyrelsen har henset til SKM2016.9.BR, hvor retten lagde til grund, at skatteyderen havde ansatte, der ikke var indeholdt A-skat og am-bidrag for. Der er endvidere henset til SKM2019.332.ØLR.

Virksomheden opfylder derfor heller ikke kildeskattelovens § 49 B, stk. 1 vedrørende pligten til at opgøre bidragsgrundlaget og beregne arbejdsmarkedsbidraget.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at fastslå hvilke personer, der har arbejdet i virksomheden ud over de privatpersoner, der er angivet i afsnit 1.1.5.2, samt bilag 8b og bilag 10e. Det antages derfor ikke, at der har været skattekort som grundlag for udbetaling af lønningerne, til den ukendte kreds af personer, ifølge kildeskattelovens § 48, stk. 1.

Er arbejdsgiveren ikke i besiddelse af et skattekort, skal der indeholdes 55 % i A-skat, ifølge kildeskattelovens § 48, stk. 8. Der skal endvidere indeholdes et am-bidrag på 8 %, ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 7.

For så vidt angår de fiktive underleverandører, har Skattestyrelsen ikke opkrævet A-skat og am-bidrag i disse selskaber, da fakturaerne udstedt af og/eller betalingerne til disse selskaber er anset for at være fiktive og uden realitet.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at virksomhedens betalinger til alle disse underleverandører vedrører betaling for fakturaer, som er udstedt for at virksomheden kan opnå et moms- og skattemæssigt fradrag for udgifter til sorte lønudbetalinger, og at beløbene er kommet retur til virksomheden til brug for udbetaling af sorte lønninger.

Ved opgørelsen af A-skat og am-bidrag lægger Skattestyrelsen betalingerne til de fiktive underleverandører til grund. Da der er tale om betaling til eksterne, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er sket reduktion af de beløb, der er kommet retur til virksomheden til brug for betaling af sorte lønninger.

Ved beregning af A-skat og am-bidrag lægger Skattestyrelsen derfor virksomhedens afholdte udgifter til fremmed assistance på 80 % af det betalte til grund. Forskellen mellem de betalte beløb til underleverandørerne og de driftsmæssige udgifter udgør 20 % (momsbeløbet). Beregningsgrundlaget er således reduceret med 20 % inden der beregnes A-skat og am-bidrag.

Da vi ikke har lønningsregnskabet og dermed ikke kan opgøre lønnen på baggrund af lønningsregnskabet, opgøres lønnen skønsmæssigt efter opkrævningsloven § 5, stk. 2, eftersom virksomheden ikke har været arbejdsgiverregistreret og dermed angivet løn. Skønnet udgift til lønmodtagerne udgør herved 756.820 kr. for 2020 til 2021. Dette er i overensstemmelse med hvad der skattemæssigt er fratrukket, hvorved der ingen ændring foretages af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Såfremt virksomheden ønsker skattemæssigt fradrag for de 20 % af det overførte beløb, skal der fremsendes dokumentation for, hvordan dette beløb er anvendt. Da fakturaerne fra ovenstående underleverandører anses for at være fiktive, kan disse ikke lægges til grund for skattemæssigt fradrag for de resterende 20 %.

Ikke angivet A-skat og am-bidrag heraf er beregnet således:

2020-2021

Betaling til fiktive underleverandører	756.820 kr.
Am-bidrag heraf 8 % (756.820 kr. x 8 %)	60.545 kr.
A-skat herefter 55 % (756.820 kr. – 60.545 kr.) x 55 %	382.951 kr.

Virksomheden skal efterbetale A-skat og am-bidrag med i alt 443.496 kr. for 2020-2021.

Løn med videre fordeles å perioder ud fra oplysningerne på fakturaerne eller ud fra betalingstidspunkt. Fordeling på perioder fremgår af bilag 9.

...”

Skattestyrelsen har den 23. august 2024 videre bemærket:

”...

Vedrørende A-skat og am-bidrag, herunder Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 24. juli 2023, opkrævet yderligere A-skat og am-bidragvedrørende perioderne 2020 og 2021.Vi mener ikke jeres brev ”supplerende indlæg til den fremsendte klage af den 22. september 2023” vedrørende pågældende krav indeholder oplysninger som giver anledning til at ændre vores stillingtagen.

Skattestyrelsen fastholder dermed det i afgørelsen opkrævet beløb vedrørende A-skat og am-bidrag, og henviser til afgørelsens punkt.

...”

Skattestyrelsen har den 16. september 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen indstilling:

”Skattestyrelsen fastholder således at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige AM-bidrag og A-skat i perioden fra 1. april 2020 til 31. juni 2021 på baggrund af virksomhedens overførsler til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed6] og [virksomhed5].

Skattestyrelsen tiltræder således også Skatteankestyrelsens indstilling om, at det er fakturabeløbene i sin helhed, der skal udgøre beregningsgrundlaget for de indeholdelsespligtige beløb svarende til fakturabeløbene inkl. moms, og ikke fakturabeløbene ekskl. moms, sådan som Skattestyrelsen har lagt til grund i afgørelsen.

Skattestyrelsen tiltræder dermed også den af Skatteankestyrelsen indstillede fastsættelse af beregningsgrundlaget, hvorefter forhøjelsen af det indeholdelsespligtige AM-bidrag og den indeholdelsespligtige A-skat kan fastsættes til i alt 554.370 kr.

Dette indebærer en forhøjelse på i alt 110.874 kr. i forhold til det af Skattestyrelsen i afgørelsen fastsatte beløb på i alt 443.496 kr.

Skatteankestyrelsens indstilling, der som allerede anført tiltrædes af Skattestyrelsen, indebærer dermed en skærpelse i forhold til Skattestyrelsen afgørelse i sagen, og følger Landsskatteretten indstillingen, vil den stille virksomheden dårligere, end virksomheden bliver med Skattestyrelsens afgørelse.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige AM-bidrag og A-skat med 443.496 kr. i perioden fra 1. april 2020 til 31. juni 2021 på baggrund af virksomhedens overførsler til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed6] og [virksomhed5].

Begrundelse

Det fremgår også af Skatteankestyrelsens indstilling, at den i afgørelsen i klagesagen med Skatteankestyrelsens sagsnummer [sag1] har indstillet stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed6] og [virksomhed5] i perioden 1. april 2020 til 31. juni 2021, fordi fakturaer udstedt af disse underleverandører anses for at være fiktive, og som følge heraf er der ikke godkendt fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter hertil.

Dette blandt andet henset til, at de fremlagte fakturaer er mangelfulde og for eksempel ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og om hvor og hvornår arbejdet er udført.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling herom, og henviser til sin udtalelse i sagen med Skatteankestyrelsens sagsnummer [sag1].

I nærværende sag er Skattestyrelsen dermed også enig i Skatteankestyrelsens konklusion i indstillingen om, at henset til sagens konkrete omstændigheder, er den genererede omsætning ikke oppebåret af klageren alene, hvorfor virksomhedens udgifter til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed6] og [virksomhed5] anses for at dække over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte.

Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse, der fremgår af afgørelsen, og herunder beskrivelsen af de enkelte underleverandører, hvoraf blandt andet fremgår, at størstedelen af underleverandørerne hverken har været registreret med ansatte eller indeholdt AM-bidrag og A-skat.

Hæftelsen, jf. kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden har udvist forsømmelighed ved at undlade at foretage indeholdelse, idet virksomheden har udbetalt lønninger uden at indberette disse som arbejdsgiver (indeholdelsespligtig).

Virksomheden har været bekendt med de faktiske forhold, der begrunder indeholdelsespligten, nemlig at der blev udført arbejde for virksomheden af dens ansatte og at der blev udbetalt løn for dette.

Samtidig er dette efter Skattestyrelsens opfattelse forsøgt sløret ved at foretage betalinger af fiktive fakturaer til danske selskaber

Dermed har der heller ikke ud fra sagens oplysninger foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at virksomheden kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Virksomheden hæfter derfor for A-skat og AM-bidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne i den påklagede periode.

Beregningsgrundlaget

Som allerede anført ovenfor i indledningen tiltræder Skattestyrelsen også Skatteankestyrelsens indstilling om, at det er fakturabeløbene i sin helhed, der skal udgøre beregningsgrundlaget for de indeholdelsespligtige beløb svarende til fakturabeløbene inkl. moms, og ikke fakturabeløbene ekskl. moms, sådan som Skattestyrelsen har lagt til grund i afgørelsen.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen i, at forhøjelsen af det indeholdelsespligtige AM-bidrag og den indeholdelsespligtige A-skat herefter kan fastsættes til i alt 554.370 kr., svarende til en yderligere forhøjelse på 110.874 kr. i forhold til det af Skattestyrelsen i afgørelsen fastsatte beløb på i alt 443.496 kr. Som også allerede anført ovenfor, indebærer dette en skærpelse i forhold til Skattestyrelsen afgørelse i sagen.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal efterbetale i alt 443.496 kr. i A-skat og AM-bidrag i indkomstårene 2020 og 2021.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført (uddrag):

”...

3 ANBRINGENDER Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at der er realitet bag fakturaerneudstedt til virksomhedens underleverandører, og at der derfor ikke er grundlag for den af Skattestyrelsen foretagne momskorrektion for perioden den 1. januar 2020 til den 31. december 2021.

Det gøres endvidere gældende, at [virksomhed1] har indberettet de reelle lønudbetalinger, og at der derfor heller ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens A-skat og AM-bidrag i indkomstårene 2020 og 2021. Det skal i relation hertil særligt bemærkes, at det bestrides, at virksomheden har udvist forsømmelighed.

Sagens argumentation vil blive uddybet i et supplerende indlæg på et senere tidspunkt.

...”

Repræsentanten har i tillæg til klagen fremlagt følgende supplerende indlæg:

”...

3.3.2 Betingelserne for indeholdelsespligt er ikke opfyldt

Klager gør gældende, at betalingen af fakturaerne til underleverandørerne ikke er A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, hvorfor Virksomheden ikke har pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsen har ikke foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt Virksomhedens overførsler til underleverandørerne var et vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. I stedet henviser Skattestyrelsen til, at Virksomhedens betalinger til underleverandørerne vedrører betalinger for fakturaer, som er udstedt for at Virksomheden kan opnå et moms- og skattemæssigt fradrag for udgifter til sorte lønudbetalinger, og at beløbene er kommet retur til Virksomheden til brug for udbetaling af ”sorte lønninger”.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsens begrundelse og argumentation for at pålægge Klager en indeholdelsespligt for en skønsmæssigt opgjort A-skat og AM-bidrag bygger på en forudindtaget antagelse fra den pågældende sagsbehandler ved Skattestyrelsen, og at der ikke reelt er ført bevis for realiteten bag Skattestyrelsen påstand.

Skattestyrelsen har bevisbyrden for, at Virksomhedens overførsler til underleverandørerne er tilbageført til Virksomheden med henblik på aflønning af egne medarbejdere. Denne bevisbyrde har Skattestyrelsen ikke løftet, idet Skattestyrelsen ikke har fremlagt beviser for, at overførslerne er tilbageført til Virksomhedens økonomi.

Forudsat at Skattestyrelsen senere måtte kunne fremlægge betryggende bevise for, at pengene er tilbageført til Virksomhedens økonomi, mangler Skattestyrelsen ligeledes at dokumentere, at pengene er blevet anvendt til udbetaling af ”sorte lønninger” til Virksomhedens ansatte.

Det er en forudsætning for en materielt korrekt afgørelse, at Skattestyrelsen kan løfte bevisbyrden for ovenstående; 1) fakturabetalingerne er tilbageført til Virksomheden og 2) at det tilbageførte er anvendt til lønudbetalinger hos Virksomhedens ansatte. Kan bevisbyrden ikke løftes af Skattestyrelsen, er der ikke grundlag for at pålægge Klager en indeholdelsespligt iht. kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Som væsentligt argument imod, at pengene er tilbageført til Virksomhedens økonomi, og sidenhen anvendt til udbetaling af ”sorte lønninger” til Virksomhedens ansatte er, at Klager har betalt fakturaerne til [person6], [person7], [person8] og [person4] (omtalt i pkt. 2.4.11) ved almindelige bankoverførsler.

Underleverancerne fra [person6], [person7], [person8] og [person4] er sket efter leverancerne fra de øvrige underleverandører.

Var pengene tilbageført til Virksomhedens økonomi og skulle der være tale om ”sorte lønninger” ville de fleste virksomheder forsøge at maskere udbetalingerne, f.eks. ved kontant udbetaling af lønningerne.

Klager har ikke forsøgt at maskere udbetalingerne. Der er både udstedt fakturaer og sket betaling ved almindelig bankoverførsel. Desuden er der ikke sket overførsler til Virksomhedens konto, som kan begrunde, at betalingen skulle anses som ”sorte lønninger”.

3.4 Der er ikke udvist forsømmelighed

Hvis Landsskatteretten når frem til, at Klager, helt eller delvist, skulle have indeholdt A-skat og AM-bidrag, hæfter Klager ikke for de indeholdelsespligtige beløb, jf. kildeskattelovens § 69.

En konklusion om indeholdelsespligt i denne sag hviler på et spinkelt, retligt og faktuelt grundlag. Dels fordi skattemyndighederne konkret ikke har bedømt, hvorvidt der er tale om lønmodtagerforhold, dels fordi en vurdering ved anvendelse af kriterierne i personskattelovscirkulæret konkret ikke fører til et entydigt resultat, jf. U.1977.844H og SKM2002.470.ØLR.

Klager har ikke, indtil Skattestyrelsens afgørelse af 24. juli 2023, haft føje til at antage, at Virksomhedens fakturabetalinger af underleverandørerne reelt var A-indkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Klager har handlet i den tro, at Virksomhedens fakturabetalinger udgjorde betalinger for underleverandørernes ydelser.

Skattestyrelsens afgørelse hviler på en antagelse om, at Klager har beskæftiget et – i øvrigt (u)bestemt antal ansatte i Virksomheden. Der er imidlertid ingen objektive kendsgerninger, der understøtter dette synspunkt og Skattestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden for deres påstand, jf. vores fremstilling ovenfor i pkt. 3.3.1.

Det er ganske almindelig praksis for virksomheder, der arbejder med opførelse af byggeprojekter inden for bolig- og erhvervsbyggeri at anvende underleverandører til at udføre specifikke opgaver i bygge- og renoveringsprocessen.

Outsourcing af specifikke opgaver til underleverandører kan medvirke, at virksomheden kan fokusere på sine kernekompetencer og hovedansvar. Dette medfører en mere effektiv ressourceudnyttelse og øget produktivitet. Derudover sikres det, at virksomheden, ved at anvende underleverandører, kan reducere sin egen risiko og ansvar i forbindelse med specifikke opgaver.

Brugen af underleverandører giver herudover fleksibilitet og øger virksomhedens mulighed for at op-/ned-skalere kapaciteten, når det er nødvendigt. Dette kan være særligt nyttigt i tilfælde af projekter med varierende omfang og kompleksitet.

Alt i alt er brugen af underleverandører en effektiv og praktisk tilgang til at sikre, at byggeprojekter gennemføres med høj kvalitet, inden for budgettet og til tiden.

Da der ikke er noget odiøst i at benytte sig af underleverandører, har Klager således heller ikke haft til føje at tro, at den fysiske arbejdskraft, som blev stillet til rådighed af dennes underleverandører, i skattemæssig henseende kunne anses for at være selskabets egne ansatte. Klager har derfor ikke udvist forsømmelighed.

I relation hertil gøres det særligt gældende, at Skattestyrelsen rent faktisk anerkender, at Virksomheden kan foretage fradrag for fakturaer udstedt af [virksomhed9], [virksomhed10] og [virksomhed9], og at dette bestyrker Klager i hans opfattelse af, at Virksomhedens brug af underleverandører er reelt og ikke udløser pligt til indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Klager gør sammenfattende gældende, at Klager ikke har udvist forsømmelighed ved iagttagelsen af bestemmelserne i kildeskatteloven, og derfor ikke skal pålægges at betale skatten for en eventuel skønsmæssigt fastsat indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, 2. led.

...”

Repræsentanten har den 14. oktober 2024 indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skatteankestyrelsen har foreslået, at Landsskatteretten behandler sagerne uden afholdelse af retsmøde.

Vi har bedt om et retsmøde.

Denne anmodning fastholdes baseret i nedenstående forhold:

Formålet med et retsmøde ved Landsskatteretten er at sikre, at alle relevante aspekter af sagen bliver belyst grundigt. Et retsmøde vil give Klager mulighed for at præsentere sit syn på sagen og understøtte den dokumentation, der er fremlagt. Det er særligt vigtigt i denne sag, da Skatteankestyrelsen i sine forslag til afgørelser underkender den dokumentation, Klager har fremlagt i forhold til realiteten af underleverancerne.

Retssikkerheden ved et retsmøde:

Skatteankestyrelsen har i sagsnr. 23-0088110 indstillet, at Landsskatteretten skal skærpe Skattestyrelsens afgørelse. Dette sker ved at forhøje den indeholdelsespligtige A-skat og A-bidrag med 110.874 kr., beregnet som differencen mellem nettobeløbet (fakturabeløbene ekskl. moms) og bruttobeløbet (fakturabeløbene inkl. moms).

At træffe afgørelse uden et retsmøde må betragtes som retssikkerhedsmæssigt problematisk, særligt når indstillingen indeholder en skærpelse af Skattestyrelsens afgørelse.

Subjektive faktorer, som alene kan komme til udtryk ved et retsmøde:

Landsskatteretten skal i sagsnr. 23-0088110 tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag i perioden 1. april 2020 til 31. juni 2021.

Det bestrides i sin helhed, at betalingerne af de modtagne fakturaer fra underleverandørerne er udtryk for lønninger til egne ansatte ved [virksomhed1] (herefter ”Virksomheden”).

Kommer Landsskatteretten frem til et andet resultat, som måtte medføre, at Virksomheden er helt eller delvist indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag, gøres det i anden række gældende, at forholdene, der kan begrunde Virksomhedens indeholdelsespligt, ikke har en sådan klarhed, at det kan lægges til grund, at Virksomheden har udvist forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69.

For nærmere uddybning henvises til anbringenderne i klageskrivelsen af den 22. april 2024.

Ved bedømmelsen af om en virksomhed har udvist forsømmelighed ved ikke at have indeholdt A-skat og AM-bidrag, skal der tages hensyn til en række subjektive faktorer. Dette omfatter blandt andet, om ledelsen havde indset, at der var en hæftelsesforpligtelse.

Klager har, indtil Skattestyrelsens afgørelse af den 24. juli 2023, ikke haft føje til at antage, at fakturabetalinger til underleverandørerne reelt var A-indkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette er beskrevet nærmere i klageskrivelsen.

De subjektive faktorer kan ikke alene vurderes ud fra et skriftligt grundlag. Det er derfor væsentligt, at Klager også har mulighed for at blive hørt på et retsmøde ved Landsskatteretten.

Bemærkninger til forslag til afgørelse i sagsnr. [sag1] og 23-0088110:

Vi har i klageskrivelsen af den 23. september 2023 opfordret Skattestyrelsen til at dokumentere, at fakturanr. 20069 fra [virksomhed3] ApS, reelt er fratrukket, jf. nærmere klageskrivelsens pkt. 2.4.6.

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, at de har modtaget fakturaen (bilag 9) via kontrollen ved [virksomhed3] ApS. Da vi ikke kan tilgå Visma e-conomic, kan vi ikke be- eller afkræfte, om fakturaen er fratrukket.

Det påhviler Skattestyrelsen at bevise, at fakturaen faktisk er fratrukket.

Kan Skattestyrelsen ikke føre tilstrækkeligt bevis herfor, skal forhøjelsen i sagsnr. [sag1] nedsættes med momsbeløbet, 15.000 kr., og i sagsnr. 23-0088110 med det samlede fakturabeløb inkl. moms, 75.000 kr.

Vedrørende [sag1]:

Skatteankestyrelsen har foreslået, at Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter Virksomhedens salgsmoms med 14.000 kr. i 1. kvartal 2021. Vi er enige i Skatteankestyrelsens forslag og har ikke yderligere bemærkninger hertil.

Skatteankestyrelsen har foreslået, at Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandørerne, [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed6] og [virksomhed5].

Da det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at fakturaerne udstedt af disse underleverandører er fiktive, og at der som følge heraf ikke kan godkendes fradrag for købsmoms for Virksomhedens udgifter hertil.

Klager gør i første række gældende, at der i indkomstårene 2020 og 2021 er sket levering mod vederlag af de omhandlede ydelser, og at Klager derfor opfylder betingelserne for fradrag efter momslovens § 37.

Klager gør i anden række gældende, at underleverandørernes forhold ikke skal komme Klager til skade ved bedømmelsen af, om der er sket levering mod vederlag i henhold til momslovens § 37. De nævnte forhold er Klager ikke ”herre over”, og forholdene er ikke afgørende for sagen.

Afgørende for fradragsretten efter momslovens § 37, stk. 2, er, om ydelserne faktisk er blevet leveret, jf. nærmere SKM 2019.231.HR og klageskrivelsens pkt. 3.1.1.

Det er i sagen dokumenteret, at arbejdet udført af underleverandørerne er viderefaktureret til Virksomhedens kunder i umiddelbar forlængelse af, at underleverandørerne har faktureret Virksomheden, jf. nærmere klageskrivelsens pkt. 3.1.2.

Underleverandørernes forhold skal ikke komme Klager til skade ved bedømmelsen af, om Klager opfylder betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37. Klager og de pågældende underleverandører var og er ikke interesseforbundne. Klager har ikke haft indsigt i underleverandørernes interne forhold. Herunder at størstedelen af underleverandørerne efter det oplyste (Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse) ikke har været registeret med ansatte eller indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremgår det, at Klager ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation og dermed ikke har opfyldt den skærpede bevisbyrde for, at virksomhedens udgifter vedrører reelle leverancer.

Eftersom Skattestyrelsens afgørelse primært bygger på forhold ved underleverandørerne og ikke på Klagers egne forhold, bestrides det, at Klager har et skærpet bevisbyrdekrav. For at bevisbyrden kan vende over på Klager, skal Skattestyrelsen først løfte bevisbyrden for, at der er noget at sætte på Klagers egne forhold.

I det omfang at Landsskatteretten måtte mene, at bevisbyrden er placeret hos Klager, må det stå klart, at Klager har løftet denne bevisbyrde, under henvisning til den dokumentation der er fremlagt som bilag og omtalt i klageskrivelsen og det supplerende indlæg af den 9. maj 2024.

Det faktum, at Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse har anført, at der ikke er fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne, kan ikke føre til et andet resultat.

Det er almindelig praksis, at virksomheder indenfor tømrer- og byggeribranchen benytter sig af underleverandører. Det er almindelig praksis, at mindre virksomheder ikke benytter sig at samarbejdsaftaler eller større kontrakter i forhold til det af underleverandørerne udførte arbejde. Her skal man dels have for øje, at der er tale om kortere projekter, ligesom man skal have for øje, at Klager har visse udfordringer med at læse og skrive, hvilket betyder, at Klager foretrækker at undgå lange kontrakter med sine kunder og samarbejdspartnere. Størstedelen af Virksomhedens entrepriseaftaler laves således på mundtligt grundlag eller pr. mail/sms.

At stille krav om, at der skal være indgået skriftlige samarbejdsaftaler eller kontrakter med underleverandørerne for at anerkende fradrag for moms, er en betingelse Klager har meget svært ved at opfylde. Dette gør det unødigt vanskeligt, ja næsten umuligt, for personer med læse- og skrivevanskeligheder at opfylde betingelserne.

Landsskatteretten skal derfor forholde sig til den dokumentation, der er fremlagt og tage højde for Klagers fremstilling af faktum under retsmødet.

Vedrørende 23-0088110:

Skatteankestyrelsen har foreslået, at Landsskatteretten skærper Skattestyrelsens afgørelse om Virksomhedens pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag fra 443.496 kr. til 544.370 kr., hvilket udgør en forhøjelse på 110.874 kr.

Skatteankestyrelsen benytter samme argumentation som i ovenstående momssag med sagsnr. [sag1].

Tilsvarende vil vi henvise til vores argumentation i ovenstående momssag med sagsnr. [sag1]. Herunder i forhold til fakturaerne og leverancernes realitet og fastlæggelsen af, hvor bevisbyrden er placeret.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med 443.496 kr. i perioden fra 1. april 2020 til 31. juni 2021 på baggrund af virksomhedens overførsler til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed6] og [virksomhed5].

Retsgrundlaget
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes A-skat med 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst. Dette følger af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 % af grundlaget.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre virksomheden godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra virksomhedens side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har i afgørelsen i klagesagen med sagsnummer [sag1] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed6] og [virksomhed5] i perioden 1. april 2020 til 31. juni 2021. Retten har anset fakturaer udstedt af disse underleverandører for at være fiktive og har som følge heraf ikke godkendt fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter hertil.

Retten har henset til, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsen, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført. Størstedelen af underleverandørerne ([virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed6]) har ikke været registreret med ansatte og har ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR. Underleverandøren [virksomhed5] været registreret med ansatte og udbetalt lønninger. [virksomhed5] har imidlertid været registreret med branchekoder og formål, som ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser, ligesom [virksomhed5] har bogført en omsætning på 7,6 millioner kr. i perioden november 2020 til februar 2021, mens der i samme periode er udstedt fakturaer for i alt 21,6 millioner kr. inkl. moms. Derudover har [virksomhed5] foretaget udenlandske overførsler på i alt 15,5 millioner kr. Klageren har ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation og derfor ikke løftet den skærpede bevisbyrde. Retten har fundet, at udgifterne i virksomheden ikke dækker over reelle leverancer.

Virksomheden har leveret ydelser til virksomhedens kunder og har ifølge den angivne salgsmoms haft en omsætning på 1.603.260 kr. i år 2020, og 674.973 kr. i perioden fra 1. januar 2021 til 30. juni 2021.

Virksomheden har ifølge CVR-registeret ikke haft ansatte. Det fremgår af virksomhedens bankkontoudtog, at der er overført i alt 250.000 kr. med klagerens navn anført i teksten i perioden 1. april 2020 til 30. juni 2021. Der er fremlagt salgsfakturaer udstedt af virksomheden, hvoraf fremgår, at klageren ikke har udført alt arbejde selv. Salgsfakturaerne er ikke specifikke og skaber ikke et overblik over de anvendte personer, men der fremgår navne på mindst to andre personer, der har udført arbejde for virksomheden.

Under disse konkrete omstændigheder finder retten, at den genererede omsætning ikke er oppebåret af klageren alene, hvorfor virksomhedens udgifter til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed6] og [virksomhed5] anses for at dække over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Retten finder på denne baggrund, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at virksomheden kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Virksomheden hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne i den påklagede periode.

Da der ikke er oplysninger om, at virksomheden har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.

Beregningsgrundlaget
Landsskatteretten tiltræder ikke Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens yderligere lønudgifter, hvor Skattestyrelsen har lagt fakturabeløbene ekskl. moms til grund for beregningen.

Landsskatteretten har i klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende virksomhedens momstilsvar for perioden 1. april 2020 til 31. juni 2021 anset fakturaerne for at være fiktive, hvorfor det på fakturaerne anførte momsbeløb, falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet der ikke er tale om levering mod vederlag efter momslovens § 37. Retten finder derfor, at fakturabeløbene i sin helhed skal udgøre beregningsgrundlaget, svarende til fakturabeløbene inkl. moms.

Retten fastsætter herefter beregningsgrundlaget og forhøjelsen af den indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag således:

Beregningsgrundlag	946.025 kr.
AM-bidrag (8 % af 946.025 kr.)	75.682 kr.
A-skat (55 % af 946.025 kr. – 75.682 kr.)	478.688 kr.
Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i alt	554.370 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.