Kendelse af 28-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 07-01-2025

Journalnr. 23-0088879

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til 19 posteringer i selskabets bogføring med i alt 211.607 kr. for perioden 1. januar 2022 til 30. september 2022. Det ikke godkendte fradrag skyldes, at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for de tilhørende udgifter.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet, er stiftet den 21. juli 2020 af [person1], der er direktør og eneanpartshaver. Selskabet er registreret under branchekoden 494100 "Vejgodstransport" og bibranchen 471110 "Købmænd og døgnkiosker". Selskabets formål er at udøve virksomhed med handel og service.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har selskabet været registreret med mellem 2 og 12 ansatte i kontrolperioden.

Selskabet har i perioden 1. januar 2022 til 30. september 2022 angivet følgende salgs- og købsmoms:

Periode

Salgsmoms

Købsmoms

1. kvartal 2022

115.218 kr.

65.247 kr.

2. kvartal 2022

263.818 kr.

128.959 kr.

3. kvartal 2022

416.128 kr.

193.916 kr.

Skattestyrelsen har for den angivne periode udtaget følgende 21 posteringer i selskabets bogføring til stikprøvekontrol:

Dato

Bilagsnr.

Tekst

Beløb ekskl. moms

Moms

03.01.2022

21

[finans1]

3.204,00 kr.

801,00 kr.

03.01.2022

22

[finans1]

2.654,00 kr.

664,00 kr.

10.01.2022

55

DIESEL/BENZIN

51.152,00 kr.

12.788,00 kr.

27.01.2022

104

[virksomhed2]

10.703,00 kr.

2.676,00 kr.

01.02.2022

184

[finans2]

2.612,00 kr.

653,00 kr.

01.02.2022

181

[finans1]

4.870,00 kr.

1.218,00 kr.

10.02.2022

232

DIESEL/BENZIN

61.497,00 kr.

15.374,00 kr.

10.03.2022

408

DIESEL/BENZIN

48.233,00 kr.

12.058,00 kr.

29.03.2022

466

[virksomhed3]

48.000,00 kr.

12.000,00 kr.

11.04.2022

622

DIESEL/BENZIN

65.067,00 kr.

16.267,00 kr.

10.05.2022

818

DIESEL/BENZIN

59.176,00 kr.

14.794,00 kr.

24.05.2022

851

[virksomhed4]

70.000,00 kr.

17.500,00 kr.

10.06.2022

994

DIESEL/BENZIN

70.917,00 kr.

17.729,00 kr.

11.07.2022

1214

DIESEL/BENZIN

80.107,00 kr.

20.027,00 kr.

02.08.2022

1395

[virksomhed5]

16.434,00 kr.

16.434,00 kr.

10.08.2022

1415

DIESEL/BENZIN

67.069,00 kr.

16.767,00 kr.

15.08.2022

1428

[virksomhed5]

18.996,00 kr.

18.996,00 kr.

31.08.2022

1532

UDBETALINGBILAG

50.000,00 kr.

12.500,00 kr.

01.09.2022

1560

[virksomhed6]-07

48.542,00 kr.

12.136,00 kr.

12.09.2022

1599

DIESEL/BENZIN

66.824,00 kr.

16.706,00 kr.

20.09.2022

1616

[virksomhed6]-08

27.971,00 kr.

6.992,80 kr.

I alt

874.028,00 kr.

245.080,80 kr.

Som dokumentation for ovenstående udgifter har selskabet til Skattestyrelsen fremlagt regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2022 til den 30. september 2022.

Skattestyrelsen godkender fradrag for udgifter til bilagsnr. 1415 og 1599, idet selskabet har fremlagt samlefakturaer og underliggende fakturaer vedrørende køb af brændstof hos [virksomhed7]. Skattestyrelsen nægter selskabet fradrag for købsmoms for udgifter til de resterende 19 bilag på i alt 211.607 kr., hvortil der ikke er fremlagt underliggende bilag.

I forbindelse med klagesagen har selskabet til Skatteankestyrelsen den 26. juni 2024 fremlagt følgende 16 bogføringsbilag:

Udstedelsesdato

Bilagsnr.

Beløb inkl. moms

Moms

01.10.2020

21

4.005,00 kr.

801,00 kr.

22.04.2021

22

3.317,50 kr.

663,50 kr.

31.12.2021

55

63.939,60 kr.

12.787,87 kr.

01.03.2022

104

13.379,06 kr.

2.675,81 kr.

31.01.2022

232

76.871,82 kr.

15.374,82 kr.

28.02.2022

408

60.290,62 kr.

12.058,07 kr.

29.03.2022

466

60.000,00 kr.

12.000,00 kr.

31.03.2022

622

81.333,35 kr.

16.266,62 kr.

30.04.2022

818

73.970,46 kr.

14.794,06 kr.

24.05.2022

851

87.500,00 kr.

17.500,00 kr.

31.05.2022

994

88.646,78 kr.

17.729,37 kr.

30.06.2022

1214

100.133,59 kr.

20.026,71 kr.

31.07.2022

1415

83.836,45 kr.

16.767,25 kr.

30.08.2022

1560

60.677,50 kr.

12.135,00 kr.

31.08.2022

1599

83.530,36 kr.

16.706,05 kr.

15.09.2022

1616

34.964,00 kr.

6.992,80 kr.

I alt

976.396,09 kr.

195.278,93 kr.

Bogføringsbilagene består af samlefaktura vedrørende køb af brændstof fra [virksomhed7], leasingkontrakter, faktura for vinduer og døre, samt fakturaer for kørsel.

Bilagsnr. 55, 232, 408, 622, 818, 994, 1214, 1415 og 1599 er alle opgørelser for køb af brændstof hos [virksomhed7]. Opgørelserne fremgår alle med reference, dato, kundenummer ([...9]), kunde CVR ([...1]), beløb og forfaldsdato, samt er anført med teksten "NB: Beløbet trækkes på forfaldsdato". Yderligere er opgørelserne anført med information for de fakturerede køb i perioden totalt, bestående af rabat, beløb ekskl. moms, moms og beløb inkl. moms.

Af bilagsnr. 55 fremgår, at forfaldsdatoen er den 10. januar, hvor pengene ses betalt af selskabet.

Der er til bilagsnr. 55, 232, 408, 622, 818, 994, 1214, 1415 og 1599 fremlagt underliggende fakturaer. Fakturaerne er specificeret med informationer om køb i form af dato, tidspunkt, stationsnavn, produktnavn, mængde, bruttopris pr. liter, rabat inkl. moms, netto pr. liter, samlet pris, moms og beløb inkl. moms. Købene er opgjort over flere kort, der alle er noteret som tilhørende selskabet.

Bilagsnr. 1560 og 1616 er fakturaer fra [virksomhed6] I/S og omhandler køb af ydelser i form af kørsel. På fakturaerne er der anført selskabets navn, og fremgår med beskrivelsen "Køresel københavn", antal (1), dato og fakturanr. Derudover er der på fakturaerne anført sælgers selskabsnavn, adresse, CVR-nr. og bankkonto.

Bilagsnr. 104 er en faktura fra [virksomhed2] vedrørende køb og levering af vinduer og døre. Fakturaen indeholder fakturanr., fakturadato, og kunde-nr., og som betalingsinformation er der anført bank [finans3], reg-nr. [...] og konto-nr. [...62]. Der fremgår ikke yderligere oplysninger om sælger på fakturaen.

Bilagsnr. 21 og 22 er leasingkontrakter imellem selskabet og [finans4]. Kontrakterne omhandler leasing af to forskellige biler med henholdsvis stelnummer [...40] og [...31]. Leasingaftalerne betales månedligt med start den 1. oktober 2020 og den 1. maj 2021 og er aftalt for en 60 måneders periode.

Bilagsnr. 466 er en betalingsadvis omhandlende ekstraordinær leasingydelse. Af betalingsadvisen fremgår, at leasing vedrører en Ford Transit Custom med stelnummer [...99]. Betalingsadvisen er anført med sælgers og købers selskabsnavne og adresser.

Bilagsnr. 851 er en kvittering for leasing af en bil fra [virksomhed4]. Kvitteringen er anført med forhandlerens navn og adresse, samt navne på ansatte. Som køretøj er anført Mercedes-van Sprinter med stelnummer [...24]. Selskabets selskabsnavn og adresse er anført. Der fremgår ikke CVR-nr. på sælger eller køber på kvitteringen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til 19 posteringer på i alt 211.607 kr. i perioden 1. januar til 30. september 2022, idet selskabet ikke har fremlagt dokumentation herfor.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse bl.a. anført:

"2. Købsmoms

...

2.4.2. Nedsættelse af købsmoms på grund af manglende dokumentation

Det er en forudsætning for udnyttelsen af retten til fradrag for købsmoms, at virksomheden fremlægger dokumentation i form af købsbilag m.v. Det står i momsbekendtgørelses § 81. Bilagene skal opfylde fakturakravene ifølge momsbekendtgørelses § 57.

Det fremgår af momslovens § 37, at følgende betingelser skal være opfyldt for at få fradrag for købsmoms:

· Køber skal være momsregistreret
· Købet skal vedrøre virksomhedens momspligtige leverancer
· Der skal fremgå moms af købsfakturaen
· Der skal være foretaget levering mod vederlag

I forbindelse med gennemgangen af selskabets regnskabsmateriale har vi udvalgt bilag til stikprøvevis kontrol og intet modtaget, se bilag 1.

Vi har tidligere bedt selskabet om underliggende dokumentation på bogføringsbilag, som fremgår af bilag 1.

Efter vi har sendt vores forslag af 3. maj 2023, har vi modtaget bilag fra selskabet, se bilag 2.

Af de modtagne udgiftsbilag (bilag 2) fremgår der ikke bilagsnr. Det har kun være muligt at identificere to af de modtaget bilag over til bogføringen med bilagsnr. 1415 og 1599. De øvrige udgiftsbilag ligger uden for kontrolperioden. Købsmoms af bilagsnr. 1415 og 1599 udgør 33.473 kr.

Vi godkender hermed fradrag for købsmoms på 33.473 kr. og fastholder, at selskabet ikke har fradrag for købsmoms på de ikke modtagne bilag på 211.607 kr., i henhold til momsbekendtgørelses § 81.

Da forudsætningen for udnyttelsen af retten til fradrag for købsmoms i henhold til momsbekendtgørelses § 81 ikke er opfyldt, godkender Skattestyrelsen ikke selskabets fradrag for købsmoms på i alt 211.607 kr."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 10. juni 2024 udtalt følgende i forhold til bilag modtaget fra klageren:

"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Da vi tidligere har bedt [virksomhed1] ApS om bilagsnr. 1532, 1560, 1616, 104, 55, 232, 408, 622, 818, 994, 1214, 1415, 1599, 466, 184, 21, 22, 181, 851, 1395 og 1428 og ikke har modtaget bilagene, har vi nægtet fradrag for købsmoms efter regler i momsbekendtgørelses § 81 og momslovens § 37 (bilag 1).

Vi har gennemgået de købsfakturaer, som vi har modtaget fra Skatteankestyrelsen vedr. [virksomhed1] ApS. Det har været muligt at identificere alle de modtagne bilag over til bogføringenmed bilagsnr. 55, 104, 232, 408, 466, 622, 818, 851, 994, 1214, 1415 og 1599. Dog har vi ikkenægtet fradrag for købsmoms på bilagsnr. 1415 og 1599 i vores afgørelse af 4. september 2023.

Vi godkender hermed fradrag for købsmoms for bilagsnr. 55, 104, 232, 408, 466, 622, 818, 851,994 og 1214 på i alt 141.213 kr. efter reglerne i momsbekendtgørelses § 81 og momslovens § 37."

Skattestyrelsen er yderligere den 29. august 2024 kommet med bemærkninger til yderligere bilag modtaget fra klageren:

"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Vi har tidligere modtaget nye oplysninger fra Skatteankestyrelsen vedr. Skattestyrelsens afgørelse af 4. september 2023.

Vi har i vores udtalelse af 10. juni 2024 til Skatteankestyrelsen skrevet følgende:

"Vi tidligere har bedt [virksomhed1] ApS om bilagsnr. 1532, 1560, 1616, 104, 55, 232, 408, 622, 818, 994, 1214, 1415, 1599, 466, 184, 21, 22, 181, 851, 1395 og 1428 og ikke har modtaget bilagene, har vi nægtet fradrag for købsmoms efter regler i momsbekendtgørelses § 81 og momslovens § 37 (bilag 1).

Vi har gennemgået de købsfakturaer, som vi har modtaget fra Skatteankestyrelsen vedr. [virksomhed1] ApS. Det har været muligt at identificere alle de modtagne bilag over til bogføringen med bilagsnr. 55, 104, 232, 408, 466, 622, 818, 851, 994, 1214, 1415 og 1599. Dog har vi ikke nægtet fradrag for købsmoms på bilagsnr. 1415 og 1599 i vores afgørelse af 4. september 2023.

Vi godkender hermed fradrag for købsmoms for bilagsnr. 55, 104, 232, 408, 466, 622, 818, 851, 994 og 1214 på i alt 141.213 kr. efter reglerne i momsbekendtgørelses § 81 og momslovens § 37."

Vi har den 19. august 2024 fra Skatteankestyrelsen modtaget dokumentation på følgende bilag:

Bilagsnr.

Bogføringsdato

Momsbeløb

Dokumentation

21

03-01-2022

12.136 kr.

Leasingkontrakt

22

03-01-2022

6.993 kr.

Leasingkontrakt

1560

01-09-2022

801 kr.

Faktura

1616

20-09-2022

664 kr.

Faktura

I alt

20.594 kr.

Da [virksomhed1] ApS har dokumenteret fradragsretten for bilag 21, 22, 1560 og 1616 godkender vi hermed fradrag på købsmoms på alt 20.594 kr. efter reglerne i momslovens § 37."

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at selskabet er berettiget til fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til 19 bogførte posteringer på i alt 211.607 kr. i perioden 1. januar til 30. september 2022.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"Jeg har alle dokumenter angående købsmoms og hun har ikke bliv beregnet"

Selskabets yderligere bemærkninger til sagen

Selskabet har den 13. juni og 29. juli per telefon med Skatteankestyrelsen oplyst, at han ønsker at fremkomme med yderligere bemærkninger til klagesagen efter dialog med en revisor eller repræsentant. Den 31. juli 2024 kontakter selskabet Skatteankestyrelsen sammen med dennes revisor og efterspørger, hvad der ønskes indsendt. Selskabet er informeret om, at al materiale, der kan understøtte den af selskabet fremlagte påstand bør fremsendes til brug for vurderingen. Endvidere blev det drøftet, at Skattestyrelsen har givet udtryk for, at en genoptagelse af afgørelsen var muligt. Selskabet eller dennes revisor har ikke fremlagt yderligere.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for selskabets udgifter ifølge 19 posteringer i selskabets bogføring for i alt 211.607 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag herfor med den begrundelse, at der ikke er fremlagt dokumentation for udgifterne.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 37 fremgår:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

..."

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179.

Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 fremgår:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 57, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales."

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

EU-Domstolen fastslog i sagen C-516/14 (Barlis 06), at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. Det følger heraf, at afgiftsmyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af momssystemdirektivets artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt, jf. præmisserne 42 og 43.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for udgifter ifølge 19 bogførte posteringer for i alt 211.607 kr. i afgiftsperioden 1. januar 2022 til 30. september 2022, idet selskabet på tidspunktet for afgørelsen ikke havde fremlagt dokumentation for udgifterne.

Selskabet har den 26. juni 2024 til Skatteankestyrelsen fremlagt dokumentation for 16 af posteringerne. Dokumentationen består af fakturaer, samlefakturaer med underfakturaer og leasingkontrakter.

Bilagsnr. 55, 232, 408, 622, 818, 994, 1214, 1415 og 1599 vedrører køb af brændstof hos [virksomhed7]. Bilagsnr. 1560 og 1616 er fakturaer fra [virksomhed6] I/S vedrørende køb af kørsel. Bilagsnr. 104 er en faktura fra [virksomhed2] vedrørende køb og levering af vinduer og døre. Bilagsnr. 21 og 22 er leasingkontrakter imellem selskabet og [finans4] vedrørende to biler. Bilagsnr. 466 er en betalingsadvis vedrørende ekstraordinær leasingydelse af en Ford Transit Custom. Bilagsnr. 851 er en kvittering for leasing af en bil fra [virksomhed4].

Der er ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for bogføringsbilag nr. 181, 184, 1395, 1428 og 1532.

Det fremgår af dagældende momsbekendtgørelse § 81, at selskabet for at kunne opnå ret til fradrag for købsmoms skal kunne fremlægge dokumentation for udgifterne.

Bogføringsbilag nr. 21, 22, 55, 232, 408, 466, 622, 818, 994, 1214, 1415 og 1599 opfylder kravene til en forskriftsmæssig faktura i dagældende momsbekendtgørelses § 57, stk. 1.

Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke er forhold, der giver anledning til, at varerne og ydelserne på bogføringsbilag nr. 21, 22, 55, 232, 408, 466, 622, 818, 994, 1214, 1415 og 1599 ikke er leveret til selskabet.

Bogføringsbilag nr. 104, 851, 1560 og 1616 indeholder formelle mangler, idet der mangler oplysninger om sælger, sælgers CVR-nr., og adresse på køber. Ydermere er bogføringsbilag 1560 og 1616 ikke specificeret med omfanget, dato eller sted for levering. Skattestyrelsen har den 10. juni 2024 til Skatteankestyrelsen om de angivne bilag oplyst, at bilagene kan identificeres over til bogføringen.

Ud fra det i sagen oplyste, finder Landsskatteretten, at der kan godkendes fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til bogføringsbilag nr. 21, 22, 55, 104, 232, 408, 466, 622, 818, 851, 994, 1214, 1415, 1560, 1599 og 1616 på i alt 161.806 kr. Retten har henset til, at formelle mangler ikke i sig selvfører til, at der ikke godkendes fradrag for købsmoms, såfremt de øvrige omstændigheder ikke giver anledning hertil, jf. EU-domstolens dom i C-516/14 (Barlis 06), præmis 42.

Derudover finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms for bogføringsbilag nr. 181, 184, 1395, 1428 og 1532 på i alt 49.801 kr., idet selskabet ikke har fremlagt dokumentation for udgifterne, jf. momslovens § 37.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse.