Kendelse af 26-02-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-04-2024

Journalnr. 23-0088970

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2019 Yderligere skattepligtig løn fra selskabet [virksomhed1] IVS	99.275 kr.	0 kr.	Ugyldig

Faktiske oplysninger

Sagen er startet op, da Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet [virksomhed1] IVS med cvr-nummer [...1] har overført i alt 158.043,24 kr. til klagerens bankkonto [...36].

Der er tale om følgende indsætninger:

Dato	Beløb
31-01-2019	19.843,33 kr.
28-02-2019	19.483,33 kr.
29-03-2019	19.843,33 kr.
30-04-2019	19.499,93 kr.
27-06-2019	19.843,33 kr.
30-07-2019	19.843,33 kr.
29-08-2019	19.843,33 kr.
30-09-2019	19.843,33 kr.
I alt	158.043,24 kr.

Ifølge klagerens skatteoplysninger har selskabet [virksomhed1] IVS indberettet følgende løn til klageren i indkomståret 2019:

Løn	86.716 kr.
Tilbageholdt A-skat	21.012 kr.
Tilbageholdt AM-bidrag	6.936 kr.
Netto udbetalt til dig	58.768 kr.

Skattestyrelsen har anset differencen på 99.275 kr. (158.043 kr. – 58.768 kr.) som yderligere skattepligtig løn.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at han havde en lønindkomst på i alt 181.832 kr. bestående af indberettet løn fra [virksomhed1] IVS for perioden 1. januar 2019 til 31. maj 2019 og fra [virksomhed2] ApS for perioden 1. oktober 2019 til 31. december 2019.

Klageren har oplyst, at han i indkomståret 2019 var ansat som kok i [virksomhed1] IVS og havde indgået en skriftlig kontrakt om en månedsløn på 29.000 kr. Som dokumentation herfor har klageren fremsendt 3 lønsedler, en for januar 2019, en for februar 2019 og en for maj 2019, hvor fremgår, at klagerens månedsløn var 29.000 kr., og at han fik udbetalt 19.589,33 kr. efter ATP, AM-bidrag og A-skat.

Klageren har oplyst, at han på et tidspunkt ikke længere modtog lønsedler i sin E-Boks. Ifølge klageren rettede han henvendelse til sin chef, som ville undersøge det nærmere. Klageren modtog imidlertid aldrig de manglende lønsedler og gjorde ikke videre ved dette, da hans løn stemte overens med det, som han plejede at få udbetalt.

Klageren har videre oplyst, at hans tidligere chef ikke kan fremskaffe de manglende lønsedler, da han ikke er ejer af virksomheden. Klageren er ligeledes ikke længere i besiddelse af sin ansættelseskontrakt.

Det fremgår af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, at [virksomhed1] IVS med cvr-nummer [...1] blev opløst efter konkurs den 8. november 2021, og at der blev afsagt konkursdekret den 29. juli 2020.

Den 9. august 2023 bad Skattestyrelsen klageren om dokumentation/redegørelse for modtagelse af differencebeløbet på 99.275 kr. fra [virksomhed1] IVS. Klageren besvarede henvendelsen den 23. august 2023. Skattestyrelsen sendte et forslag om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 den 30. august 2023.

Skattestyrelsen har over for Skatteankestyrelsen oplyst, at feltet vedrørende klagerens lønindkomst er et låst felt på årsopgørelsen.

Skattestyrelsen har ligeledes fremsendt klagerens årsopgørelser for indkomståret 2019.

Det fremgår af årsopgørelse nr. 1 af 6. marts 2020, at klagerens lønindkomst m.v. er indberettet med 181.832 kr. før AM-bidrag og 167.286 kr. efter AM-bidrag.

Derudover fremgik følgende af årsopgørelse nr. 1 af 6. marts 2020 med fed skrift:

”Din årsopgørelse indeholder oplysninger, som vi har modtaget fra din arbejdsgiver, dit pengeinstitut og andre indberetningspligtige. Du kan rette årsopgørelsen ved brug af TastSelv eller ved at kontakte Skattestyrelsen.

Der er en række felter på årsopgørelsen, der er låst, hvori du ikke via TastSelv kan rette beløb eller tilføje oplysninger.

Her kan du kontakte Skattestyrelsen. Det er ikke dit ansvar, hvis der er fejl eller mangler i oplysninger, som skulle være indberettet automatisk af en indberetningspligtig, medmindre du har haft indflydelse på indberetningen af disse oplysninger.

For de felter på årsopgørelsen, der ikke er låst, skal du rette eller tilføje beløb, hvis der er fejl i disse felter. Det kan være strafbart, hvis du ikke tilføjer de oplysninger, der mangler, eller hvis du giver forkerte eller mangelfulde oplysninger. Reglerne om eventuelt strafansvar står i skattekontrollovens §§ 82 og 83.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 99.275 kr. for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at du skal beskattes af det difference beløbet på 99.275 kr. som løn efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c, idet du ikke har dokumenteret, at der ikke er tale om skattepligtig ydelse fra [virksomhed1] IVS.

Kan du fremskaffe lønsedler bedes disse indsendes til Skattestyrelsen. I givet fald vil du blive beskattet af den modtagne løn samt blive godskrevet tilbageholdte A-skatter og am-bidrag.

Efter bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 1, skal Skattestyrelsen varsle en ændring af indkomsten for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Af samme bekendtgørelse § 3 fremgår det, at fristerne fælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt

Efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 kan Skattestyrelsen ændre indkomsten efter ligningsfristens udløb, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætlig eller groft uagtsom har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtig eller ufuldstændigt grundlag. Efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 skal ændringen varsles senest 6 måneder efter at forholdet er kommet Skattestyrelsen til kendskab. Afgørelse skal være truffet senest 3 måneder efter at ændringen er varslet.

Skattestyrelsen er af den opfattelse at du har handlet groft uagtsom ved ikke at medregne lønnen fra [virksomhed1] IVS til din skattepligtige indkomst. Dette alene på grund af beløbets størrelse.

Skattestyrelsen blev opmærksom på, at du ikke har selvangivet korrekt indkomst den 23. august 2023, datoen hvor Skattestyrelsen har modtaget svar fra dig på vores henvendelse dateret den 23. august 2023

Beløbet vil blive beskattet som personlig indkomst efter bestemmelserne i personskattelovens § 3 stk. 1.
(...)”

Skattestyrelsen har den 6. november 2023 udtalt følgende:

”(...)

Der er tale om et låst felt.

Af årsopgørelsen fremgår det, at skatteyder skal kontakte Skattestyrelsen, såfremt han mener, at der er fejl og mangler i denne.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at skatteyder burde have rettet henvendelse til skattestyrelsen og oplyst Skattestyrelsen om, at årsopgørelse nr. 1 var forkert – at der manglende en del løn fra [virksomhed1] IVS.

Dette alene på grund af beløbets størrelse som er væsentlig i forhold til skatteyders indtjening.”

Af Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling fremgår:

”Følgende er indstillet:

Klagepunkt	Skatte- styrelsens afgørelse	Klagers opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skatte- styrelsens udtalelse
Indkomståret 2019
Yderligere skattepligtig løn jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c	99.275 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

Formelt

En skatteyder skal oplyse om sin indkomst jf. hovedreglen som findes i den dagældende skattekontrollovs § 2, stk. 1.

Klageren er i denne sag omfattet af den korte ligningsfrist ved umiddelbart at have enkle økonomiske forhold jf. Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1.

Reglen om den forkortede ligningsfrist er dog ikke afgørende, hvis der er udvist minimum grov uagtsomhed fra den skattepligtiges side. Reglerne herfor findes i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Kundskabstidspunkt:

Fristerne for kundskabstidspunktet findes i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Kundskabstidspunktet regnes fra den dag hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der kunne fortages en ansættelsesændring. (SKM 2018.481 HR)

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B, stk. 1 og stk. 4.

Sagen vedrører klagers skatteansættelse for indkomståret 2019. Vi bemærker, at vi anser, at klager er omfattet af den forkortede ligningsfrist for indkomståret 2019, ved at have enkle økonomiske forhold. Regelsættet herfor findes ligningsfrist jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1305.

Den skattemæssige konsekvens af, at klager er omfattet af regelsættet er, at skattemyndighederne er bundet af den omtalte forkortede ligningsfrist. Vi henviser dog her til, at Klager tillige var omfattet af regelsættet i den dagældende skattekontrollovs § 2, stk. 2. Således lægger vi vægt på, at der burde have været sket indberetning af Klagers skattepligtig indkomst.

Vi finder ikke at Klager kan tilskrives, som minimum at have udvist grov uagtsomhed, således finder regelsættet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. ikke anvendelse i denne sag.

Vi henviser til SKM 2020.311 HR.

Vi har endvidere ved bedømmelsen taget udgangspunkt i de faktiske datoer for de skattemæssige hændelser i sagen. Der blev sendt forslag til ændring af skatteansættelsen den. 30. august 2023 og afgørelsen er dateret den 20. september 2023.

Under hensynet til de omtalte regelsæt, herunder de nævnte og gældende tidsfrister, finder vi ikke at skattestyrelsen overholdt fristerne i de for klager gældende regelsæt, såvel som at der ikke var grundlag for at statuere grov uagtsomhed fra klagers side.

Vi vurderer, at den af Skattestyrelsen gennemførte ansættelsesændring er ugyldig set i forhold til de for Klager gældende regelsæt. Således foreslår vi, at den gennemførte forhøjelse af klagers skattepligtige indkomst skal annulleres.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af hans skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har som begrundelse for sin påstand anført følgende:

”Jeg var i 2019 ansat som kok i virksomheden [virksomhed1] IVS, CVR-nr: [...1]. Jeg havde indgået en skriftlig kontrakt med virksomheden omkring en fast månedsløn på 29.000 kr. brutto og fik, som

det fremgår af vedhæftede lønsedler, ca. 19.988 kr. udbetalt netto.

På et tidspunkt i min ansættelse modtog jeg ikke længere lønsedler i min e-boks, hvorefter jeg rettede henvendelse til min chef. Jeg fik her at vide, at det måtte skyldes en fejl, og at der ville blive kigget på det. Jeg fik dog desværre aldrig de manglende lønsedler.

Da min løn stemte overens med det jeg plejede at få udbetalt netto, tænkte jeg ikke nærmere over det og antog det som en selvfølge, at der blev indberettet skat af min løn. Det ses også, at det er det samme beløb, som blev udbetalt til mig de måneder, hvor jeg ikke modtog lønsedler, som jeg får udbetalt netto i de måneder, hvor jeg modtog lønsedler og hvor der blev indberettet skat.

Jeg har været i kontakt med min fagforening som oplyser, at det jf. Kildeskattelovens §84, stk. 1 er arbejdsgiverens ansvar at der bliver indberettet skat, og at der udleveres en lønseddel til mig som kvittering – hvilket desværre ikke er sket, og at det derfor ikke er mit ansvar at der ikke er blevet indberettet skat, men virksomhedens.

Jeg vil derfor gerne klage over vedhæftede afgørelse fra SKAT, da jeg mener at ansvaret skal placeres hos [virksomhed1] IVS, og ikke hos mig. Jeg har handlet i god tro og med en klar forventning om at virksomheden havde orden i sagerne, samt at der blev betalt skat af min løn. Jeg havde på ansættelsestidspunktet indrettet min indkomst i fuld tillid til at min arbejdsgiver sørgede for den fornødne indberetning og indbetaling til SKAT. Jeg mener derfor ikke at jeg, som det fremgår af afgørelsen fra SKAT, har handlet groft uagtsomt.

Månedslønnen har, trods manglende lønsedler, været uændret over perioden, så jeg har ikke haft anledning til på noget tidspunkt at tro, at der ikke skete korrekt indbetaling til SKAT, som angivet i tidligere lønsedler.

Jeg finder det ikke rimeligt, at jeg 4 år efter min ansættelse skal betale 46.773 dkr. i skat, fordi virksomheden er gået konkurs og rette ansvar derfor ikke kan placeres dér.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om det er med rette, at klagerens personlige indkomst skal forhøjes med 99.275 kr. vedrørende løn fra [virksomhed1] IVS i indkomståret 2019.

Materielt

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer). I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 2 i forarbejderne til skattekontrolloven (LFF 2017-10-04 nr. 13).

Klageren var i indkomståret 2019 ansat som kok hos selskabet [virksomhed1] IVS. Selskabet havde indberettet en lønindkomst på 58.768 kr. efter A-skat og AM-bidrag. Klageren har fremsendt 3 lønsedler svarende til 58.768 kr.

Skattestyrelsen har imidlertid modtaget oplysninger om, at selskabet har overført i alt 158.043 kr. til klageren, hvorfor styrelsen har anset differencen på 99.275 kr. som skattepligtig løn.

Landsskatteretten finder, at klageren har modtaget yderligere løn på 99.275 kr. fra sin arbejdsgiver [virksomhed1] IVS, som er for skattepligtig indkomst for klageren.

Formelt

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Skattestyrelsen varslede en ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 den 30. august 2023 og fremsendte den påklagede afgørelse den 20. september 2023. Fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er således ikke overholdt.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at Skattestyrelsen kan foretage en ansættelse efter udløbet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag.

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dette betyder dog ikke, at gennemførelse af ansættelsessagen er betinget af, at der fastslås strafansvar, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Det er altid en konkret vurdering ud fra de konkrete omstændigheder i den konkrete sag, om en skattepligtig eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt, og Skatteforvaltningen dermed kan ændre ansættelsen i medfør af bestemmelsen.

Det er dog en forudsætning, at Skattestyrelsen foretager en sådan ansættelse inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skattestyrelsen skal således varsle ændringerne senest 6 måneder efter, at styrelsen har fået kundskab om forholdet og ydermere skal der træffes afgørelse senest 3 måneder efter varslingen.

Enhver skatteyder skal oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Dette følger af den dagældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer).

Af den dagældende skattekontrollovs § 2, stk. 2, fremgår, at den skattepligtige ikke skal give oplysninger til told-og skatteforvaltningen efter stk. 1, hvis oplysningerne er eller burde være indberettet efter indberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtige, og oplysningerne skal anvendes i årsopgørelsen, jf. § 8, eller låses i oplysningsskemaet, jf. § 15.

I SKM2020.311.HR fastslog Højesteret, at en person ikke kunne ifalde strafansvar efter skattekontrollovens § 16, da klageren var omfattet af ansvarsfrihedsbestemmelsen i den dagældende skattekontrollovs § 1 A (§ 2, stk. 2).

Det fremgår af den dagældende skattekontrollovs § 82, stk. 2, at den skattepligtige kun kan drages til ansvar for de oplysninger, som den skattepligtige selv skal afgive, kan korrigere i oplysningsskemaet eller har haft indflydelse på ved indberetningen, forinden oplysningen indgår i oplysningsskemaet.

I Landsskatterettens afgørelser, offentliggjort i SKM2019.468.LSR og SKM2022.342.LSR, fandt retten det betænkeligt at statuere grov uagtsomhed efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten lagde vægt på, at den forkerte indberetning var foretaget af henholdsvis skatteydernes pensionsselskab og arbejdsgiver, og at der var tale om et låst felt, som skatteyderne ikke kunne rette i.

Landsskatteretten finder efter en samlet konkret vurdering, at der ikke foreligger grov uagtsomhed efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten har henset til, at den forkerte indberetning af klagerens lønindkomst er foretaget af hans arbejdsgiver i et låst felt, som klageren ikke har kunnet rette i. Der er endvidere henset til beløbets størrelse, og at det kan udledes af SKM2019.468.LSR og SKM2022.342.LSR, at der ikke er grundlag for at statuere grov uagtsomhed.

Landsskatteretten finder således, at Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at genoptage efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor afgørelsen af 20. september 2023 anses for ugyldig og derfor annulleres.