Kendelse af 17-06-2024 - indlagt i TaxCons database den 26-07-2024

Journalnr. 23-0089265

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 173.550 kr. for perioden 1. oktober 2021 til 30. juni 2022 vedrørende ikke angivet salgsmoms og ikke godkendt købsmoms, herunder fradrag for købsmoms for tre fakturaer fra tre underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomhedsindehaveren (i det følgende benævnt indehaveren) har drevet virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] (herefter virksomheden) siden den 20. september 2021. Virksomheden har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, været registreret med branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger” og med bibranchekode 561020 ”Pizzarier, grillbarer, isbarer m.v.”

Virksomheden har siden stiftelsen været registreret som arbejdsgiver. Der foreligger ikke oplysninger om, hvornår virksomheden blev momsregistreret.

Virksomheden har angivet moms således:

Periode	Salgsmoms	EU-køb	Købsmoms	Momstilsvar	Rubrik A
4. kvartal 2021	237.053 kr.	932 kr.	81.186 kr.	156.799 kr.	3.729 kr.
1. kvartal 2022	85.640 kr.	516 kr.	5.257 kr.	80.899 kr.	2.067 kr.
2. kvartal 2022	252.221 kr.	0 kr.	98.522 kr.	153.699 kr.	0 kr.
I alt	574.914 kr.	1.448 kr.	184.965 kr.	391.397 kr.	5.796 kr.

Virksomheden har ikke oplyst resultat af virksomhed for indkomståret 2021, hvorefter Skattestyrelsen har anmodet om regnskabsmateriale.

Skattestyrelsen har efterfølgende modtaget regnskabsmateriale i form af saldobalancer, kontospecifikationer, bankkontoudtog, bilagsmateriale samt en beskrivelse af virksomheden. Efter anmodning har Skattestyrelsen desuden modtaget blandt andet dokumenter vedrørende køb af driftsmidler, samarbejdsaftaler, huslejekontrakt samt billeder af virksomhedens lejemål.

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 173.550 kr. for perioden 1. oktober 2021 til 30. juni 2022, heraf vedrører 76.614 kr. (afrundet) en forhøjelse af salgsmomsen for perioden 1. april 2022 til 30. juni 2022, og 96.936 kr. vedrører en nedsættelse af købsmomsen for perioden 1. oktober 2021 til 30. juni 2022.Forhøjelsen af salgsmomsen angår en ikke angivet salgsmoms af en af virksomheden udstedt faktura, hvor salgsmomsen udgør 66.614 kr., og en ikke angivet salgsmoms af et salg af en byttebil, hvor momsen udgør 10.000 kr. Nedsættelsen af købsmomsen skyldes, at Skattestyrelsen dels ikke har godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører på 85.936 kr., dels ikke har godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til husleje på 11.000 kr.

Salgsmoms

Det fremgår af fakturanr. 204, at virksomheden den 12. december 2021 har erhvervet en bil fra [virksomhed2] for i alt 30.000 kr. inkl. moms. Moms udgør 6.000 kr. Virksomheden har bogført købet på konto 3617 ”Mindre anskaffelser” og konto 6903 ”Indgående (køb) moms” med henholdsvis 24.000 kr. og 6.000 kr.

Ved slutseddel af 1. april 2022 har virksomheden erhvervet en anden bil fra [virksomhed3] A/S, hvor virksomheden har ladet den første bil indgå som byttebil som del af betalingen for den nye bil. Købsprisen er angivet til 300.000 kr. inkl. moms. Moms udgør 60.000 kr. Byttebilens pris er angivet til 50.000 kr. inkl. moms. Virksomheden har bogført købet på konto 5222 ”Driftsmidler, årets tilgang” og 6903 ”Indgående (køb) moms” med henholdsvis 240.000 kr. og 60.000 kr. Bytteprisen på 50.000 kr. er bogført på konto 6135 ”Mellemregning”. Salget af bilen erhvervet fra [virksomhed2] er ikke bogført på konto 6902 ”Udgående (salg) moms”.

Virksomhedens repræsentant har oplyst, at virksomheden efter opstart indgik et samarbejde med [virksomhed4] (herefter [virksomhed4]) med henblik på levering af diverse rengøringsydelser til [virksomhed4].

Det fremgår af virksomhedens fakturaer til [virksomhed4], at virksomheden har udført rengøringsarbejde, og at større dele af de fakturerede timer er anvendt på adresser i Midt- og Østjylland. Virksomhedens repræsentant har oplyst, at flere af adresserne, som fremgår af fakturaerne til [virksomhed4], kan henføres til rengøringsydelser, som underleverandørerne ([virksomhed5] og [virksomhed6]) har leveret.

I perioden fra 1. januar 2022 til 30. juni 2022 har virksomheden udstedt seks fakturaer til [virksomhed4]. Fakturaerne har fakturanr. 6, 7, 8, 9, 10 og 11. Det fremgår af konto 1010 ”Salg af varer/ydelser m/moms” og konto ”Udgående (salg) moms”, at virksomheden alene har bogført fakturanr. 6, 7, 8, 9 og 10. Af fakturanr. 11 fremgår, at virksomheden har faktureret rengøringsydelser til [virksomhed4] for i alt 333.067,50 kr. inkl. moms. Moms udgør 66.613,50 kr. Fakturaen er udstedt den 30. juni 2022.

Købsmoms

Underleverandører

Skattestyrelsen har foretaget kontrol af virksomhedens samhandel med underleverandørerne [virksomhed5] ApS (herefter [virksomhed5]), [virksomhed6] (herefter [virksomhed6]) og [virksomhed7] ApS (herefter [virksomhed7]).

I perioden fra 1. januar 2021 til 30. juni 2022 er der på konto 1326 ”Lønninger, afsluttede projekter (projekter)” bogført 343.745 kr. i udgifter til underleverandører og på konto 6903 ”Indgående (køb) moms” er der bogført 85.936,25 kr. i købsmoms for ydelser fra underleverandører.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms for følgende tre fakturaer:

Fakturadato	Fakturanr.	Underleverandør	Beskrivelse	Beløb kr. ekskl. moms	Moms kr.
27-10-2021	264	[virksomhed5] ApS	Div. Arbejdsopgaver udført på vegne af [virksomhed8]	160.000,00	40.000,00
20-01-2022	96	[virksomhed6] ApS	Arbejde udført efter aftale i perioden fra d. 01.11.2021 til 15.12.2021 med fastpris aftale	113.620,00	28.405,00
24-06-2022	620	[virksomhed7] ApS	Rengøringsmandskab	70.125,00	17.531,25
I alt				343.745	85.936 (afrundet)

Virksomheden har sammen med ovennævnte fakturaer fremlagt en samarbejdsaftale og en fortegnelse over arbejdsopgaver.

Samarbejdsaftalen er udarbejdet mellem virksomheden og [virksomhed7] og er underskrevet af ejeren af [virksomhed7] den 1. juni 2022. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at såfremt virksomheden har behov for vikarer indenfor rengøring, skal [virksomhed7] stille mandskab til rådighed. Endvidere fremgår, at [virksomhed7] står til rådighed alle dage og helligdage, og at medarbejdernes arbejdstid aftales løbende. Samarbejdsaftalen specificerer ikke hvilke opgaver, der skal varetages, herunder det nærmere omfang heraf. Timeprisen er aftalt til 165 kr. ekskl. moms.

Følgende fremgår af samarbejdsaftalens punkt 1 og 7:

”1.Samarbejdsaftalens formål og omfang

Overleverandør som ved nærværende aftale tilknyttes Underleverandør, som loyal samarbejdspartner inden for tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, og skal udføres efter gældende arbejdsplan.

(...)

7. Underleverandør foretager fakturering den sidste dag i måneden med 14 dages betaling. Faktureringen sker på baggrund af opgørelser hver måned.”

Virksomheden har herudover ikke fremlagt timesedler, korrespondance eller andet underliggende materiale til støtte for virksomhedens underleverandørforhold. Virksomheden har oplyst, at indehaveren alene har haft telefonisk kontakt med [virksomhed5] og [virksomhed6].

Følgende gør sig gældende vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed5] ApS ([virksomhed9] ApS) – CVR-nr. [...2], [virksomhed5], er stiftet den 5. december 2017 og er registreret med branchekode 494100 ”Vejgodstransport” og bibranchekode 422100 ”Anlæg af ledningsnet til væsker”. [virksomhed5]’s formål er at drive vognmandsvirksomhed samt anden hermed beslægtet virksomhed.

Ifølge CVR er [virksomhed5] beliggende på Sjælland. Videre fremgår det af CVR, at [virksomhed5] var registreret med tre ansatte i perioden for fakturaens udstedelse og arbejdets udførsel.

Det fremgår af fakturaen, at arbejdet er udført i perioden fra 20. september 2021 til 20. oktober 2021. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om det udførte arbejde, men angiver alene følgende beskrivelse ”div. arbejdsopgaver udført på vegne af [virksomhed8]”. Ligeledes indeholder fakturaen ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet. Det fremgår af fakturaen, at der er faktureret 800 timer.

Virksomheden har oplyst, at den fremlagte fortegnelse over arbejdsopgaver relaterer sig til arbejde udført af [virksomhed5]. Fortegnelsen indeholder en oversigt over datoer, antal timer og antal medarbejdere samt adressen for arbejdernes udførsel. Det fremgår af fortegnelsen, at der anvendt 452,5 timer, og at arbejdet er udført både i hverdage og i weekender. Fortegnelsen er udarbejdet i en notesbog og er uden datoangivelse. Ifølge virksomhedens repræsentant kan adresserne, som fremgår af fortegnelsen, henføres til virksomhedens viderefakturering til [virksomhed4].

Skattestyrelsen har oplyst, at bankkontoen, som fremgår af fakturaen, ikke er tilknyttet [virksomhed5], og at fakturaen ikke er bogført i [virksomhed5]’s bogholderi. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der foreligger tvivl om leveringsforholdet.

[virksomhed6] ApS – CVR-nr. [...3], [virksomhed6], blev stiftet den 29. oktober 2018 og er opløst efter konkurs den 20. januar 2023. [virksomhed6] var registreret med branchekode 741010 ”Industriel design og produktdesign”. [virksomhed6]’s formål var at drive virksomhed med handel og service samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.

Ifølge CVR var [virksomhed6] beliggende på Sjælland. CVR indeholder ikke oplysninger om ansatte i perioden for fakturaens udstedelse og arbejdets udførsel.

Det fremgår af fakturaen, at arbejdet er udført i perioden fra 1. november 2021 til 15. december 2021. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om det udførte arbejde, men angiver alene følgende beskrivelse ”arbejde udført efter aftale”. Ligeledes indeholder fakturaen ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet. Det fremgår af fakturaen, at der er faktureret 598 timer.

Virksomhedens repræsentant har oplyst, at arbejdet er udført på adresserne [adresse1] i [by1], [...] og [adresse2] og kan henføres til virksomhedens viderefakturering til [virksomhed4]. I relation til arbejdet udført på [adresse2] har repræsentanten oplyst, at arbejdet blev udført som led i ejendomsudviklingsfirmaet [virksomhed10] byggeprojekt af 248 boliger, og at de enkelte rengøringsydelser nærmere er specificeret i fakturaerne til [virksomhed4].

Indehaveren har den 15. januar 2023 rettet henvendelse til [virksomhed6] med henblik på at fremskaffe dokumentation for levering af rengøringsydelserne. [virksomhed6] har ikke vendt retur på indehaverens forespørgsel.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] i den påklagede periode ikke har angivet moms og har faktureret forskelligartede ydelser inden for flere brancher. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at betalinger til [virksomhed6] efterfølgende er overført til udlandet med tilnærmelsesvis samme beløb. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i den påklagede periode ikke har været tegn på almindelig drift i [virksomhed6]. Skattestyrelsen har således vurderet, at den udstedte faktura er fiktiv.

[virksomhed7] ApS (under konkurs) – CVR-nr. [...4], [virksomhed7], er stiftet den 11. december 2012 og er registreret med branchekode 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og bibranchekoderne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed7]’s formål er at drive tømrer- og snedkervirksomhed og hermed forbundet virksomhed.

Ifølge CVR er [virksomhed7] beliggende på Sjælland. Videre fremgår det af CVR, at Erhvervsstyrelsen den 16. maj 2023 har fratrådt direktøren med følgende meddelelse ”Erhvervsstyrelsen skal hermed meddele, at den registrerede direktør, legale ejer og reelle ejer i [virksomhed7] ApS, CVR [...4][person1], fratrædes pr. dags dato, idet Erhvervsstyrelsen ikke kan konstatere, at den pågældende udøver den faktiske ledelse af selskabet samt verificere den pågældende identitet”.

Fakturaen vedrører mandskabsudleje inden for rengøring, men indeholder ikke en nærmere beskrivelse af det udførte arbejde. Ligeledes indeholder fakturaen ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet. Det fremgår af fakturaen, at der er faktureret 425 timer. Fakturaen er udstedt den 24. juni 2022, og forfaldsdato er angivet til den 1. juli 2022. Betalingsfristen er således 7 dage. I rubrikken fragttype er følgende angivet ”fragten er ekskl. moms”.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] ikke har angivet moms rettidigt og efterfølgende har foretaget en 0-indberetning. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at [virksomhed7] ikke har haft ansatte i den påklagede periode og ikke har haft en bankkonto i Danmark, men har anvendt en udenlandsk bank via Banking Circle. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der foreligger tvivl om leveringsforholdet.

Husleje

Ifølge den fremlagte huslejekontrakt har virksomheden indgået en lejeaftale på et erhvervslokale på 110 kvm. med en månedlig husleje på 5.000 kr. inkl. moms med startdato den 1. september 2021. Huslejekontrakten er uden datering og underskrift og indeholder ikke oplysninger om adresse eller nærmere identificerbare oplysninger på udlejeren. Virksomheden har bogført udgifter til husleje på konto 3410 ”Husleje m/moms” og konto 6903 ”Indgående (køb) moms” med henholdsvis 44.000 kr. og 11.000 kr. Der er ikke fremlagt fakturaer til støtte for de månedlige betalinger.

Af billederne fremgår en garage, hvor der opbevares et mindre lager af rengøringsartikler.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 173.550 kr. for perioden 1. oktober 2021 til 30. juni 2022, da Skattestyrelsen dels har forhøjet virksomhedens salgsmoms, dels ikke har godkendt fradrag for virksomhedens købsmoms, herunder ikke godkendt fradrag for købsmoms vedrørende tre fakturaer fra tre underleverandører.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ved gennemgangen af dit momsregnskab har vi konstateret, at dine indberetninger stemmer til det indsendte bogholderi.

Vi har samtidig konstateret, at du har fremlagt leverandørfakturaer fra underleverandører, hvor vi ikke kan godkende fradrag for købsmoms.

Efter vores opfattelse, kan der rejses begrundet tvivl om realiteten i fakturaerne, i forhold til om der er sket levering af de fakturerede ydelser.

Moms for perioden 1. oktober – 31. december 2021

Købsmoms

Det følger af momslovens § 37, stk. 2, at der kun kan fradrages købsmoms, når der er sket en levering.

Underleverandører

Som anført under punkt 1.4 er det vores opfattelse, at nedenstående underleverandører ikke har leveret varer eller ydelser, men har udstedt fiktive fakturaer.

Der er ved fradragsnægtelsen lagt vægt på følgende forhold:

[virksomhed5] ApS

•	Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden ikke er nærmere specificeret.
•	Ved kontrol af bogholderiet for [virksomhed5] ApS, har vi konstateret at leverandørfakturaen ikke eksisterer i deres bogholderi, ligesom fakturanummeret afviger fuldstændigt fra den anvendte nummerserie.
•	Der er ikke indsendt timesedler eller anden dokumentation, som kan understøtte hvad der er udført, hvem som har udført arbejdet og hvornår arbejdet er udført.

[virksomhed6] ApS.

•	Virksomheden [virksomhed6] er under konkurs.
•	Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden ikke er nærmere specificeret.
•	Der er ikke indsendt timesedler eller anden dokumentation, som kan understøtte hvad der er udført, hvem som har udført arbejdet og hvornår arbejdet er udført.
•	Selskabet overfører de indbetalte beløb til en udenlandsk bankkonto kort efter modtagelse.
•	Skattestyrelsen har tidligere undersøgt selskabets forhold i perioden, og vurderet at der er tale om en fakturafabrik.

På baggrund af de nævnte forhold vurderer vi, at ingen af underleverandørerne har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske muligheder for at levere ydelser til din virksomhed.

På baggrund af den fremlagte dokumentation er det vores vurdering, at der er tvivl om grundlaget for fakturaernes realitet. Din bevisbyrde for, at fakturaerne dækker over reelle ydelser, skærpes som følge heraf i henhold til SKM2009.325.ØLR.

Det er derfor vores opfattelse, at du ikke har ret til fradrag for 40.000 kr. i købsmoms vedrørende faktura fra [virksomhed5] ApS og, at du ikke har fradrag for 28.405 kr. i købsmoms vedrørende faktura fra [virksomhed6] ApS.

Husleje

Du har taget momsfradrag vedrørende huslejeudgift. Købsmomsen udgør 4.000 kr. i 2021.

Der fremgår ikke moms af bilaget, ligesom sælger ikke er momsregistreret. Kravene efter momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1. er således ikke opfyldt, hvorfor der ikke er fradrag for købsmomsen efter momslovens § 37, stk. 1.

Momstilsvar

Ej fradrag for købsmoms vedrørende [virksomhed5] ApS 40.000 kr.

Ej fradrag for købsmoms vedrørende [virksomhed6] ApS 28.405 kr.

Ej fradrag for købsmoms vedrørende husleje -4.000 kr.

I alt 72.405 kr.

Det er på baggrund af ovenstående gennemgang vores opfattelse, at din købsmoms for 4. kvartal 2021 skal nedsættes med 72.405 kr.

Moms for perioden 1. januar – 30. juni 2022

Salgsmoms

Ifølge momslovens § 4, skal du afregne salgsmoms af din momspligtige omsætning.

Efter momslovens § 23, stk.1 indtræder afgiftspligten på leveringstidspunktet. Udstedes der en faktura, sidestilles leveringstidspunktet med faktureringstidspunktet efter stk. 2.

Du har udstedt faktura nr. 11 den 30. juni 2022, uden at afregne salgsmoms.

Momsen på fakturaen udgør 66.614 kr. og skal efter fakturadatoen indregnes i 2. kvartal 2022.

Salg af driftsmiddel

Du har i 2021 erhvervet en bil registreret under [reg.nr.1]. Ved købet har du fratrukket købsmoms.

Bilen indgår i 2022 som en del af betalingen for din nye bil [reg.nr.2].

Det fremgår af den indsendte slutseddel, at byttebilens værdi er 50.000 kr. inklusive moms.

Du har bogført bytteprisen på 50.000 kr. som en privat hævning.

Da du har taget fradrag for købsmomsen ved anskaffelsen af bilen, skal du også betale salgsmoms

ved afhændelsen. Salgsmomsen af 50.000 kr. udgør 10.000 kr. som efter vores opfattelse skal indregnes i din salgsmoms for 2. kvartal 2022.

På baggrund af ovenstående, er det vores opfattelse, at din salgsmoms for 2. kvartal 2022 i alt skal forhøjes med 76.614 kr.

Købsmoms

Det følger af momslovens § 37, stk. 2, at der kun kan fradrages købsmoms, når der er sket en levering.

Underleverandører

Du har taget fradrag for købsmomsen leverandørfaktura nr. 620, udstedt af [virksomhed7] ApS.

Købsmomsen udgør 17.531 kr.

Af fakturaen fremgår ” rengøringsmandskab 425 stk. a 165 kr.”

Vi har bedt dig indsende dokumentation som f.eks. i form af timeregistreringer på de enkelte medarbejdere, mailkorrespondance med [virksomhed7] eller lignende.

Du har indsendt en samarbejdsaftale mellem [virksomhed8] og [virksomhed7] ApS, underskrevet 1. juni 2022.

Af punkt 2 i aftalen fremgår det ”parterne har aftalt, at e-mail/sms kan anvendes som forpligtende skriftlig kommunikation og underleverandør er forpligtet til at holde underleverandør orienteret om aktiv e-mail konto/mobilnummer”

Det er derfor vores opfattelse, at der bør kunne fremfindes elektronisk dokumentation for timeforbruget.

Ved undersøgelse af selskabets forhold har vi konstateret:

•	At selskabet ikke har ansatte i perioden
•	At selskabet har indberettet sin moms til at udgøre 0 kr.

På baggrund af den fremlagte dokumentation, vurderer vi, at der er tvivl om fakturaernes realitet.

Din bevisbyrde for, at fakturaerne dækker over reelle ydelser, skærpes som følge heraf i henhold til SKM2009.325.ØLR.

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at [virksomhed7] ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske muligheder for at levere varer eller ydelser. Det følger af momslovens § 37, stk. 2, at der kun kan fradrages købsmoms, når der er sket en levering.

Det er vores opfattelse, at du ikke har fradrag for købsmomsen på 17.531 kr. i 2. kvartal 2022.

Husleje

Du har taget momsfradrag vedrørende huslejeudgift. Købsmomsen udgør 3.400 kr. for 1. kvartal 2022 og 3.600 kr. for 2. kvartal 2022.

Momstilsvar

Gennemgangen af dit momsregnskab giver følgende rettelser for 2022:

Gennemgang	1. kvartal	2. kvartal	Total
Salgsmoms	0 kr.	76.614 kr.	76.614 kr.
Købsmoms	- 3.400 kr.	- 21.131 kr.	- 24.531 kr.
Tilsvar	3.400 kr.	97.745 kr.	101.145 kr.

Skattestyrelsens svar på din rådgivers bemærkninger

Salg af aktiv

Vi er enige i, at der må være tale om en bogføringsfejl, og det fremsendte forslag korrigerer netop det forhold, at der ikke er afregnet salgsmoms af byttebilens værdi.

Underleverandører

Som anført under punkt 1.4, er det fortsat vores opfattelse, at der ikke er bevist realitet bag leverandørfakturaerne.

Det er vores opfattelse, at der er fremlagt objektive forhold og vi fastholder derfor vores opgørelse af virksomhedens momstilsvar, som det fremgik af forslaget.”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har i udtalelse af 26. oktober 2023 anført følgende:

”Det fremgår af den indsendte klage, at Skatteyder ikke kunne have vidst at underleverandørerne udviste svigagtig adfærd, idet skatteyder ikke har haft adgang til at kontrollere ejeren af kontonummeret, eller undersøge ansættelsesforhold hos underleverandøren.

Det er vores opfattelse, at en ansvarlig selvstændig erhvervsdrivende foretager en due diligence i forbindelse med indgåelse af væsentlige samarbejder, for derved at undgå forskellige risici.

Det fremgår deslige af kontrakten indgået med [virksomhed4], at anvendelsen af underleverandører skal godkendes ved [virksomhed4].

De samlede omstændigheder viser efter vores opfattelse, at skatteyder vidste eller burde have vist, at der ikke er tale om normal forretningsgang.”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 15. november 2023 supplerende anført:

”Det fremgår af skrivelsen, at [virksomhed11] savner en præcision af, hvad Skattestyrelsen forstår ved en due diligence i [person2]s sag.

Vi er klar over, at en due diligence oftest ses udført i sammenhæng med overtagelse af en virksomhed dog har vi søgt at anvende begrebet i dets egentlige betydning - som blot er "rettidig omhu".

Vi ønsker derfor kort at præcisere hvilke undersøgelser, der efter vores opfattelse, ville være udtryk for rettidig omhu, inden indgåelse af et leverandørsamarbejde.

•	Hvem handler jeg med?

- Hvem ejer/driver virksomheden?

- Er virksomheden registreret i den forventede branche?

- Har virksomheden ansatte så den kan levere de ønskede ydelser?

- Hvilken information er tilgængelig på en evt. hjemmeside?

- Hvilken oplevelse har andre med virksomheden- f.eks. en simpel google søgning?

Alle ovenstående oplysninger er offentligt tilgængelige hvorfor de kunne være gennemført hurtigt og simpelt.

Vælger man herefter at indlede et samarbejde, er det vores opfattelse, at det er udtryk for rettidig omhu at være ekstra opmærksom på eksempelvis:

•	Ved mandskabsleje - har jeg så den egentlige instruktionsbeføjelse?
•	Indgår jeg en skriftlig aftale?
•	Udarbejdes der timesedler?
•	Har jeg dokumentation for, at der er leveret den ydelse jeg betaler for?

Ovenstående undersøgelser og overvejelser, er efter vores opfattelse ikke ualmindelige at gennemføre, og slet ikke omkostningstunge. Dette gør sig gældende uanset branche.

Som tidligere fremhævet i sagen, er det fortsat vores opfattelse, at de samlede omstændigheder viser, at [person2] vidste eller burde have vidst, at underleverandørerne ikke havde de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere de ønskede ydelser.”

Skattestyrelsen har den 19. april 2024 desuden bemærket følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsens er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til forslag til afgørelse, der forhøjer fradrag for skønnede udgifter lønninger og forhøjelse af manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsens begrundelse

Faktiske forhold

Klager har den 20. september 2021 stiftet og siden drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], med CVR-nummer [...1].

Virksomheden er registreret med branchekoden ”812100 Alminde rengøring i bygninger” og med bibranche ”561020 Pizzarier, grillbarer, isbarer m.v.”

Virksomheden er stadig aktiv.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 29. august 2023, truffet afgørelse om at forhøje virksomhedens skattepligtige resultat for indkomståret 2021, forhøjelse af momstilsvar for perioden 1. oktober 2021 til 30. juni 2022 og manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2021 og 2022.

Fradrag for udgifter til underleverandører

Udgifter afholdt i årets løb til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter. Der henvises til Retten i [by2] dom af 22. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.796.BR, dom afsagt ved Retten i [by3] den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM.2017.210.BR. og afgørelser afsagt ved Landsskatteretten den 27. september og 15. november 2018, offentliggjort som SKM.2018.539.LSR og SKM.2018.613.LSR.

Skattestyrelsen har fundet, at der foreligger så usædvanlige omstændigheder i forbindelse med virksomhedens brug af underleverandører, at der påhviler virksomheden en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er leveret tjenesteydelser.

Der er lagt vægt på klagers forklaring omkring kontakt med underleverandørerne, fakturaernes udfærdigelse og den manglende understøttende dokumentation i form af samarbejdsaftaler, time- eller arbejdssedler som understøtter at parterne skulle have haft et samhandelsforhold og ingen af de tilgængelige oplysninger om underleverandøren tyder på, at der har været almindelig drift.

Der er endvidere lagt vægt på underleverandørernes forhold omkring manglende registrering af ansatte for [virksomhed6] vedkommende og for [virksomhed5] ApS vedkommende, at registrerings- og kontonummer som fremgår af fakturaen, ikke tilhører virksomheden og at det ikke fremgår af virksomhedens bogholderi at de har udstedt en faktura til klagers virksomhed.

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for at der er leveret ydelser til klagers virksomhed af de påståede underleverandører, og som følge deraf fastholder vi at der ikke er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke anerkendes fradrag for de fremlagte fakturaer.

Da klagers virksomhed har modtaget betaling for udført arbejde, har virksomheden leveret ydelser i form af rengøring til sine kunder.

Skattestyrelsen fastholder, at virksomheden ikke har kunne dække de fakturerede timer alene med virksomhedens registrerede ansatte i de pågældende perioder. Sammenholdt med klagers forklaring om, at virksomheden ikke havde ansatte nok til at dække efterspørgslen, fastholdes det virksomhedens mangler indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, hvilket fastsættes skønsmæssigt, jf. dagældende opkrævningslovs § 5, stk. 2.

(...)

Moms

Salgsmoms

Skattestyrelsen fastholder at der skal afregnes salgsmoms på 10.000 kr. for salget af bilen, baseret på bytteprisen på 50.000 kr.

Købsmoms

Erhvervsdrivende kan få fradrag for købsmoms jf. momslovens § 37.

Af de samme grunde som det fremgår af afsnittet ”Fradrag for udgifter til underleverandører”, fastholdes det, at på baggrund af de fremlagte fakturaer alene, har klager ikke har dokumenteret at der er leveret momspligtige ydelser til virksomheden.

Som konsekvens af den manglende dokumentation for at der er leveret momspligtige ydelser af de påståede underleverandører, kan der ikke indrømmes fradrag for købsmoms for de fremlagte fakturaer.”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at momstilsvaret for perioden 1. oktober 2021 til 30. juni 2022 nedsættes med 173.550 kr.

Som begrundelse for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”Sagsfremstilling

(...)

1.4 Øvrigt

[person2] købte i forbindelse med opstart af virksomheden en Peugeot varebil, som senere viste sig ikke at være tilstrækkeligt driftssikker til brug i virksomheden. Bilen indgik derfor i en byttehandel med en ny bil til en byttepris på 50.000 kr. I den forbindelse har [virksomhed8]s revisor bogført bytteprisen som en privat hævning, hvilket er en fejl, idet [person2] ikke har modtaget 50.000 kr. fra virksomheden. Det fremgår i øvrigt af fakturaen for den nye bil, at byttebilens værdi blev modregnet i den pris, som [virksomhed8] betalte for den nye bil.

Endvidere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om mindre ændringer af virksomhedens købsmoms vedrørende husleje og en ændring af [virksomhed8]s salgsmoms vedrørende salg af en bil samt salgsmoms på en udstedt faktura til [virksomhed4].

Anbringender

(...)

1.2 De momsmæssige ændringer

I relation til Skattestyrelsens momsmæssige ændringer gøres det helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til § 37, stk. 2, er grundlag for at nægte momsfradrag under henvisning til, at fakturaerne anses for fiktive.

Det følger af bestemmelsen i momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder, som er registreret efter momsloven, kan opnå momsfradrag for indkøb af varer og ydelser, såfremt disse udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Momslovens § 37, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Videre fremgår af momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, at:

”... Den fradragsberettigede afgift er

1)afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden...”

Momsloven er baseret på EU’s momssystemdirektiv af den 28. november 2006.

Ifølge momssystemet er det en hovedregel, at en virksomhed har fradragsret for moms på indkøb, i det omfang indkøbet relaterer sig til virksomhedens momsbelagte aktiviteter.

Fradragsretten er betinget af, at den registrerede virksomhed kan fremlægge dokumentation i form af fakturaer, herunder også forenklede fakturaer.

Det følger af momsbekendtgørelsens § 81, hvoraf fremgår:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller behørig dokumentation for indførsel med eventuelle ændringer m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit D.A.11.1.7, fremgår om krav til dokumentationen for indkøbet følgende:

”... Det er som udgangspunkt en betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen. Se momsbekendtgørelsens § 81.

EU-landene skal som faktura accepterer ethvert dokument eller enhver meddelelse i papirform eller elektronisk form, som opfylder fakturakravene i momssystemdirektivet. Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer og henviser til en oprindelige faktura, sidestilles med en faktura. Se dommen i sag C-80/20, Wilo Salmson France SAS.

Skattemyndighederne kan ikke nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226, nr. 6) og 7), i momssystemdirektivet, hvis de er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt. Se dommen i sag C-516/14, Barlis.

Det er kun, hvis et dokument er behæftet med mangler af en sådan art, at de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder ikke råder over de oplysninger, der er nødvendige for at kunne efterprøve de materielle betingelser for fradragsret eller godtgørelse, at det kan lægges til grund, at et sådant dokument ikke udgør en "faktura" som omhandlet i momssystemdirektivet. Se dommen i sag C-80/20, Wilo Salmson France SAS.”

I relation til ovenstående påpeges, at det ikke er en betingelse for fradragsretten i medfør af momslovens § 37, at en virksomhed har betalt for ydelserne, men at den retlige forpligtelse til at betale i sig selv er tilstrækkeligt.

Det er ligeledes underordnet for fradragsretten, om den, der udsteder fakturaen, afregner korrekt moms over for myndighederne. Af praksis kan derimod udledes, at det afgørende for at nægte momsfradrag er en viden eller burde viden om en underleverandørs svigagtige adfærd, jf. umiddelbart herunder.

1.2.1 Praksis

Det er af EU-Domstolen fastslået gentagne gange, at fradragsretten i 6. direktiv udgør en integrerende del af momsordningen, og denne ret kan som udgangspunkt ikke begrænses, jf. præmis 53 i EU-Domstolens dom af 12. januar 2006 i de forenede sager C-354/03, C-355/03 og C-484/03 (Optigen m.fl.). Af præmis 53 fremgår følgende:

”Som Domstolen har fastslået gentagne gange, udgør fradragsretten i henhold til sjette direktivs artikel 17 ff. En integrerende del af momsordningen og kan som udgangspunkt ikke begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der har påhvilet transaktioner i tidligere omsætningsled (jf. bl.a. dom af 6.7.1995, sag C-62/93, BP Soupergaz Sml. I, s. 1883, præmis 18 og Gabalfrisa-dommen, præmis 43).”

EU-Domstolen fastslog endvidere i præmis 55 i de forenede sager C-354/03, C- 355/03 og C-484/03 (Optigen m.fl.), at fradragsretten kun kan nægtes, såfremt den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i momssvig. Af præmis 55 fremgår følgende:

”Det første præjudicielle spørgsmål i hver af sagerne skal derfor besvares med, at transaktioner som de i hovedsagen omhandlede, med hensyn til hvilke der ikke i sig selv er begået momssvig, udgør leveringer af gode foretaget af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, og er en økonomisk virksomhed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, artikel 4 og artikel 5, stk. 1, når de opfylder de objektive kriterier, som disse begreber er baseret på, uanset hensigten hos en anden erhvervsdrivende end den pågældende afgiftspligtige person, som har medvirket i samme leveringskæde, og/eller den eventuelle svigagtige karakter af en anden transaktion, og som denne ikke havde og ikke kunne have kendskab til . Retten for en afgiftspligtig person, som foretager sådan transaktioner, til at fradrage den betalte indgående moms, kan ikke berøres af, at der i den leveringskæde, som disse transaktioner indgår i, uden at den afgiftspligtige ved eller kan vide det , findes en anden transaktion, som ligger før eller efter den afgiftspligtiges egen transaktion, og som er behæftet med momssvig.” (mine understregninger)

Det kan af præmis 55 endvidere udledes, at det er skattemyndighederne, der skal godtgøre, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i momssvindel. Dette må antages tilsvarende at gøre sig gældende for andre former for lovovertrædelser hos den anden aftalepart.

Der er afsagt flere domme fra EU-Domstolen om bevisbyrden for tilsidesættelse af retskravet på momsfradrag – også i sager, hvor der ikke var sket levering svarende til Skattestyrelsens synspunkt i nærværende sag.

EU-Domstolens praksis er helt klar. Udgangspunktet er således, at den afgiftspligtige person (her [virksomhed8]) har et retskrav på momsfradrag. Fragåelse af dette udgangspunkt forudsætter, at afgiftsmyndigheden i medlemsstaten (her Skattestyrelsen) på objektivt bestyrket grundlag godtgør, at den afgiftspligtige person selv har begået svig eller vidste eller burde have vidst, at vedkommende som led i en transaktionskæde medvirkede i momssvig, jf. f.eks. C-18/13 (Maks Pen).

Videre kan det af EU-Domstolens praksis, herunder også C-18/13 Maks Pen, de forenede sager C-439/04 og C-440/04 Axel Kittel m.fl. samt de forenede sager C- 354/03, C-335/03 og C484/03 Optigen Ltd m.fl., tilsvarende udledes, at vurderingen af, hvorvidt [person2] vidste eller burde have vidst, at transaktionerne var et led i underleverandørernes manglende overholdelse af skattelovgivningen, skal foretages på baggrund af de objektive forhold og den dokumentation, som skattemyndighederne har fremlagt under sagen.

EU-Domstolen har i sine præmisser 28-32 i C-18/13 Maks Pen udtalt følgende:

”28 Indrømmelse af fradragsretten kan således kun nægtes en afgiftspligtig person på betingelse af, at der på grundlag af objektive forhold godtgøres, at denne afgiftspligtige person, hvortil de varer eller ydelser, der tjener som grundlag for at støttefradragsretten, er blevet leveret, vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved erhvervelsen af disse varer eller ydelser medvirkede til en transaktion, som var led i momssvig begået af leverandøren eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden (jf. Bonik-dommen, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis).

29 Eftersom nægtelse af fradragsretten er en undtagelse til anvendelse af det grundlæggende princip, som nævnte ret udgør, påhviler det de kompetente skattemyndigheder i tilstrækkelig grad at godtgøre, at de objektive forhold , der henvises til i dennes doms foregående præmis, foreligger . Det tilkommer herefter den nationale ret at efterprøve, om de pågældende skattemyndigheder har godtgjort, at der foreligger sådanne objektive forhold (jf. i denne retning Bonik-dommen, præmis 43 og 44).

30 Det bemærkes, at Domstolen i sager, der er anlagt i henhold til artikel 267 TEUF, hverken har kompetence til at prøve eller bedømme de faktiske omstændigheder i hovedsagen. I hovedsagen tilkommer det derfor den forelæggende ret i henhold til de nationale bevisregler at foretage en samlet vurdering af alle forhold og faktiske i denne sag med henblik på, henset til de objektive forhold, som skattemyndighederne har fremlagt, at fastlægge, om Maks Pen vidste eller burde have vidst , at den transaktion, der er påberåbt som grundlag for fradragsretten, var led i svig begået af selskabets leverandører.

31 I denne forbindelse er den blotte omstændighed, at den ydelse, som i hovedsagen er blevet leveret til Maks Pen, ikke reelt er blevet leveret af den leverandør, som er anført på fakturaen, eller af leverandørens underleverandør, bl.a. eftersom disse ikke rådede over det nødvendige personale, det nødvendige materiale og de nødvendige aktiver, eftersom omkostningerne i forbindelse med ydelsen ikke er dokumenteret i deres regnskaber, eller identiteten på personer, der har underskrevet visse dokumenter som leverandører, har vist sig at være ukorrekt, ikke i sig selv er tilstrækkelig til at nægte den ret til fradrag , som Maks Pen har påberåbt sig.

32 Under disse omstændigheder skal det første og det tredje spørgsmål besvares med, at direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en afgiftspligtig person foretager fradrag af moms, der er anført på fakturaer, som er udstedt af en leverandør, såfremt det viser sig, at selv om tjenesteydelsen er blevet leveret, er den reelt ikke blevet leveret af denne leverandør eller af dennes underleverandør, bl.a. eftersom disse ikke rådede over det nødvendige personale, det nødvendige materiale og de nødvendige aktiver eftersom omkostningerne i forbindelse med ydelsen ikke er blevet dokumenteret i deres regnskaber, eller at identiteten på personer, der har underskrevet visse dokumenter som leverandør, har vist sig at være ukorrekt, såfremt to betingelser er opfyldt, nemlig at sådanne faktiske omstændigheder udgør svigagtig adfærd, og at det, henset til de objektive forhold, som skattemyndighederne har fremlagt, er godtgjort, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er påberåbt som grundlag for fradragsretten, var led i denne svig , hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.” (Mine understregninger)

Fra dansk retspraksis kan desuden henvises til SKM2021.625.BR.

Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT med rette havde nægtet sagsøgeren, der drev virksomhed med skalmuring, fradrag for indgående moms på fakturaer udstedt i 2014 af underleverandører af murerarbejde, jf. momslovens § 37, stk. 1, og hvorvidt sagsøgeren hæftede for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Virksomhedens bruttoomsætning blev i årene 2011-2015 øget fra 3.253.060 kr. til 11.877.334 kr. Der var i årene 2012-2014 mellem 35 og 42 ansatte, for hvem der er indberettet A-indkomst med op til 8,9 mio. kr. årligt. Der var i årene 2012-2015 afholdt udgifter til forskellige underentreprenører for samlet op til 2,25 mio. kr. årligt. For 2014 udgjorde udgiften til underleverandører 2.200.519 kr.

Daværende SKAT nægtede virksomheden fradrag for moms af 15 fakturaer fra i alt fire underentreprenører med et samlet faktureret beløb på 1.833.685 kr. for perioden 1. januar 2014-31.december 2014. SKAT havde i sin afgørelse lagt vægt på en lang række omstændigheder hos underleverandørerne og mente på den baggrund, at det ikke var dokumenteret, at der var sket levering af ydelser.

Der blev bl.a. lagt vægt på:

•	At underleverandørerne ikke havde angivet købs- og salgsmoms i den omhandlende periode.
•	At underleverandørerne ikke havde haft sådanne udgifter som reelt måtte forventes af en underentreprenør.
•	At underleverandørerne videresendte en del af pengene fra betaling af fakturaerne til vekselbureauer, hvorefter pengene formodes hævet kontant.
•	Nogle af underleverandørerne havde ikke indberettet løn, og de som havde indberettet løn, blev vurderet som proforma.

Det var i sagen ubestridt, at virksomheden havde betalt de fakturerede beløb.

Under klagesagen for Landsskatteretten kom det frem, at der ikke forelå skriftlige samarbejdsaftaler med underentreprenørerne, og at aftalerne om den enkelte underentreprise blev indgået mundtligt, og der eksistererede ikke underbilag til fakturaerne. Ligeledes kom det frem, at sagsøgeren, inden der blev indgået aftale om arbejde med underleverandøren, tjekkede, at underleverandøren var registreret med et aktivt dansk CVR-nummer og var momsregistreret.

Der blev fremlagt dokumentation for, at alle fakturaer var betalt til underleverandørens danske bankkonto, der var enslydende med den bankkonto, som var angivet i fakturaen.

Der blev videre fremlagt dokumentation for viderefakturering til slutkunden af det udførte arbejde inklusive eventuelle andre opgaver eller anvendelse af murerfirmaets egen ansatte. I alle tilfælde havde murerfirmaet en avance ved udførelse af opgaven.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, som virksomheden herefter indbragte for byretten. Under sagen for byretten blev det oplyst, at når virksomhedens medarbejdere ikke selv kunne dække opgaverne, blev der typiskhyret underleverandører. Når arbejdet var udført, blev det kontrolleret, og efterfølgende blev fakturaen fra underleverandøren betalt.

Indehaveren af virksomheden forklarede, at der foruden virksomhedens 30-40 ansatte blev anvendt fremmed arbejdskraft ved behov. I den forbindelse indgik han selv mundtlige aftaler med underleverandørerne, og aftalerne blev i enkelte tilfælde bekræftet pr. sms. Det var derfor heller ikke muligt at fremvise korrespondance mellem virksomheden og underleverandørerne.

Videre var der ikke mulighed for at fremlægge detaljerede timesedler, ud over det i fakturaerne allerede anførte. Der var ikke tale om egentlige kontrakter af længere varighed, eftersom der blev anvendt fremmed arbejde efter behov ved hver enkelt sag.

Retten fandt på baggrund af en konkret bevisvurdering, at der ikke var grund for at betvivle, at arbejdet var udført af underleverandørerne og lagde i den forbindelse b.la. afgørende vægt på:

•	at fakturaerne alle var udstedt af momsregistrerede virksomheder,
•	at de var udstedt til og betalt af sagsøgeren ved bankoverførsel, og
•	at der var tale om fakturering af arbejde, der skulle være udført i underentreprise, som retten anså som et naturligt led i den virksomhed, som sagsøgeren i øvrigt udøvede.

Skatteministeriet blev på denne baggrund tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens momstilsvar for den omhandlede periode på i alt 458.421 kr. skulle nedsættes, og at sagsøgeren derfor heller ikke var indeholdelsespligtig af AM-bidrag og A-skat.

1.2.2 Den konkrete sag

Det kan af EU-Domstolens bemærkninger i bl.a. C-18/13 Maks Pen udledes, at vurderingen af, om den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at transaktionen var et led i skattelovgivningen, skal foretages på baggrund af de objektive forhold og den dokumentation, som skattemyndighederne har fremlagt under sagen.

Det er Skattestyrelsen, der på baggrund af objektive forhold skal godtgøre, at [person2] vidste eller burde have vidst, at transaktionerne, foretaget med de i nærværende sag omhandlede virksomheder, var et led i overtrædelse af skattelovgivningen.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen på ingen måde har dokumenteret eller godtgjort, at [person2] vidste eller burde have vidst, at transaktionerne blev foretaget som led i overtrædelse af skattelovgivningen. Der foretages alene en opremsning af de hos underleverandørerne konstaterede forhold, men ingen nærmere præsentation af objektive kendsgerninger, der tilsiger, at [person2] vidste eller burde vide, at der kunne være tvivlsomme omstændigheder hos underleverandørerne i skatte- og momsmæssig henseende.

Skattestyrelsen tillægger det bl.a. betydning ved vurderingen af, at der ikke er realitet bag fakturaerne, at [virksomhed6] har faktureret mange forskelligartede ydelser, at der ikke er sammenhæng mellem selskabets branche, hovedanpartshaverens forklaring omkring aktivitet og de fakturerede ydelser, og at det er usandsynligt, at selskabet har kunnet generere en omsætning på 10.597.786 kr. på fire måneder uden lønansatte. Det tillægges betydning, at selskabet ikke har umiddelbare tegn på betaling af driftsomkostninger, herunder underleverandører, der gør det muligt at levere de fakturerede ydelser. Videre tillægges det betydning, at selskabet kort efter indbetalingerne overfører næsten samme beløb til udlandet, og at selskabet ikke har foretaget momsangivelse for perioden. Alle disse forhold har [person2] ikke haft mulighed for at undersøge eller opnå viden om, da han entrerede med selskabet.

Der er ikke grundlag for at rejse tvivl om, hvorvidt der reelt er sket levering af de i sagen omhandlede ydelser, for hvilke der i god tro er sket betaling.

I nærværende sag er Skattestyrelsen netop af den overbevisning, at de fakturerede ydelser de facto er leveret, dog ikke af underleverandørerne, men af sort aflønnet personale i [virksomhed8], hvilket som bekendt leder til, at Skattestyrelsen anser fakturabeløbene for indeholdelsespligtig løn og omkvalifcerer det skattemæssige fradrag. Det påpeges, at det er op til Skattestyrelsen at godtgøre på et objektivt bestyrket grundlag, at rengøringsydelserne ikke er leveret af personer udsendt fra tre underleverandører, for at [virksomhed8] kan fortabe retten til momsfradrag. Det må tillægges betydning, hvilken interesse [person2] skulle have i at anvende sorte lønninger samt det faktum, at [person2] har indberettet løn for alle sine egne medarbejdere.

Det kan lægges til grund som ubestridt, at rengøringsydelserne er leveret, at der ikke er grund til at anse dem for leveret af andre end underleverandørerne, og at en eventuel svigagtig adfærd må være sket hos underleverandørerne.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at det i første række påhviler Skattestyrelsen at løfte bevisbyrden for, at [person2] har været i ond tro vedrørende sine underleverandører, hvilket ikke er sket.

[person2] har derimod tjekket, at der hos underleverandørerne var et aktivt CVR-nummer, og at han betalte fakturabeløbet, der var afstemt med aftalen og de leverede ydelser, til en dansk bankkonto, ligesom han med [virksomhed7] ApS sikrede sig via et skriftligt kontraktgrundlag, som [virksomhed7] ApS var retligt forpligtet til at leve op til.

Det fremgår klart og tydeligt af EU-Domstolens præmis 31, at den svigagtige adfærd, som måtte være sket hos underleverandørerne, ikke i sig selv er tilstrækkelig til at nægte momsfradrag. Dermed falder Skattestyrelsens begrundelse for at nægte momsfradrag sammen, idet der som bekendt udelukkende er lagt vægt på omstændigheder hos underleverandørerne, og altså ikke er anført en eneste objektiv omstændighed, der tilsiger en viden eller burde viden hos [person2].

Også i byrettens dom, SKM 2021.625.BR, forholdt det sig sådan, at det var tvivlsomme omstændigheder hos underleverandørerne, der udløste skattemyndighedernes krav mod den virksomhed, der havde betalt de pågældende underleverandører. På samme måde som i nærværende sag var der alene mellem virksomheden og underleverandørerne indgået mundtlige aftaler, og der fandtes ikke detaljerede timesedler.

Der var tale om kortvarige samarbejder, ligesom i nærværende sag, hvor samarbejdet med [virksomhed5] ApS begrænser sig til perioden 20. september-15. oktober 2021, samarbejdet med [virksomhed6] begrænser sig til perioden 7. november- 9. december 2021, og samarbejdet med [virksomhed7] ApS begrænser sig til perioden 1. juni-24. juni 2022.

Som det fremgår ovenfor, så gav retten virksomheden medhold i, at de var berettiget til momsfradrag, jf. momslovens § 37, og at virksomheden ikke var indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag.

Ved vurderingen lagde retten afgørende vægt på, at fakturaerne alle var udstedt af momsregistrerede virksomheder, at de var udstedt til og betalt af sagsøgeren ved bankoverførsel. Begge momenter gør sig ligeledes gældende i nærværende sag.

Byretten lagde desuden vægt på, at der var tale om fakturering af arbejde, der skulle være udført i underentreprise, som retten anså som et naturligt led i den virksomhed, som sagsøgeren i øvrigt udøvede. Det må lægges til grund, at det også er helt naturligt i en virksomhed som [virksomhed8] at benytte sig af underleverandører.

Der er således ikke grundlag for at nægte momsfradrag, jf. momslovens § 37, idet der er sket betaling af underleverandører, der har leveret momspligtige ydelser.”

Virksomhedens repræsentant har ved indlæg af 10. november 2023 supplerende anført:

”Vi skal bemærke, at det fastholdes, at [person2] ikke kendte til eller burde have haft kendskab til forhold hos de omhandlende underleverandører, som kunne karakteriseres som svigagtig adfærd hos disse.

At Skattestyrelsen anfører, at [person2], som forholdsvis lille erhvervsdrivende skulle foretage en omfattende due diligence på rengøringsopgaver i underentreprise, illustrerer blot at Skattestyrelsen ikke har forståelse for, hvordan det foregår i servicebranchen.

Ved begrebet ”due diligence” forstås almindeligvis den procedure en virksomhed iværksætter før en virksomhedsoverdragelse gennemføres. Derudover sidestilles begrebet i almindelig tale med undersøgelser af juridiske forhold i og omkring den virksomhed, der ønskes opkøbt. Desuden er det almindelig forekommende, at der – igen som led i en virksomhedsoverdragelse – kan laves en teknisk due diligence, eller due diligence af kommercielle forhold, IP og f.eks. IT-relateret forhold.

Skattestyrelsen præciserer ikke nærmere, hvad der skal forstås ved indholdet af den due diligence, som kræves af [person2] i nærværende sag, men det må i almindelighed have formodningen imod sig, at en virksomhed vil udlevere interne forretningsoplysninger om f.eks. bank-og ansættelsesforhold som led i en ”due diligence”.

Det vil være yderst uhensigtsmæssigt, hvis alle små erhvervsdrivende pålægges at lave en omfattende og bekostelig due diligence på selv de mindste underentrepriser.

Vi henviser i øvrigt til det i klagen anførte, og Skattestyrelsens udtalelse giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.”

I forbindelse med udsendelse af forslag til afgørelse i klagesagen vedrørende [person2] er virksomhedens repræsentant den 8. marts 2024 fremkommet med følgende bemærkninger:

”Det bemærkes indledningsvis, at det i klage af den 5. oktober 2023 anførte fastholdes.

Det fastholdes således, at der ikke er grundlag for at nægte [person2] fradrag for udgifter til underleverandørerne [virksomhed5] ApS og [virksomhed6], ligesom der ej heller er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms i denne henseende.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det på ingen måde er dokumenteret eller godtgjort, at [person2] vidste eller burde have vidst, at de omhandlede transaktioner blev foretaget som led i skatte- eller afgiftssvig. Dette navnlig under henvisning til det forhold, at der udelukkende er foretaget en vurdering af de objektive forhold hos underleverandørerne. Der er herved ikke henvist til objektive forhold hos [person2], som indikerer, at han kendte eller burde have kendt til eventuelle svigagtige forhold hos underleverandørerne.

Der er ikke fra Skattestyrelsens side henvist til konkrete forhold hos [person2], som efter en samlet vurdering kan føre til, at skattemyndighederne i nærværende sag kan siges at have løftet sin bevisbyrde for, at skatteyderen, [person2], bør nægtes skatte- og momsmæssigt fradrag i anledning af dennes indkøb af rengøringsydelser hos de omtalte to underleverandører.

Skatteankestyrelsen anfører i brev af den 21. februar 2024, at blandt andet følgende forhold skal føre til nægtelse af [person2]s ret til skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifter til underleverandører:

•	Underleverandørerne var beliggende med stor geografisk afstand til flere af de oplyste arbejdsadresser.
•	Underleverandørerne var i CVR-registeret registreret under andre brancher end de brancher, de i henhold til fakturaerne leverede ydelser indenfor.

For så vidt angår Skatteankestyrelsens henvisning til den geografiske afstand, må det heroverfor blot påpeges, at infrastrukturen i det danske samfund anno 2021 muliggjorde arbejde på tværs af landet. Den geografiske afstand kan således ingenlunde begrunde, at der ikke skulle være realitet i de af underleverandørerne udstedte fakturaer. Det ses da også ganske ofte, at et selskab beliggende på Sjælland kontraherer med en virksomhed beliggende i Jylland.

Det forhold, at underleverandørerne formelt var registreret under branchekoder, som ikke stemmer overens med de leverede ydelser, kan ikke føre til, at [person2] burde have kendt til eventuelle svigagtige forhold hos underleverandørerne. Det bemærkes i den forbindelse, at den formelle registrering ikke på nogen måde kan anses som juridisk bindende i spørgsmålet om, inden for hvilket område det pågældende selskab måtte ønske at udøve erhvervsmæssig virksomhed.

Spørgsmålet om, hvilke krav der kan stilles til et selskab, der ønsker fradrag for købsmoms i forbindelse med indkøb af momsbelagte varer og ydelser til brug for selskabets egne momsbelagte aktiviteter, har været til genstand for behandling i en nyligt afsagt dom fra EU-Domstolen af den 11. januar 2024 (sag C-537/22).

I sag C-537/22Global Ink Trade Dom af 11. januar 2024 blev EU-Domstolen forelagt en anmodning om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 167, artikel 168, litra a) og artikel 178. litra a) i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, det vil sige momsdirektivet. Artikel 168, litra a) er implementeret i dansk ret ved momslovens § 37, hvorved EU-Domstolen med nærværende dom har behandlet fortolkningen af momslovens § 37.

Den konkrete sag angik nærmere et ungarsk selskab ved navn Global Ink Trade, som drev virksomhed indenfor engroshandel. I perioden fra juli 2012 til juli 2013 indkøbte virksomheden diverse elektronisk udstyr af den ungarske virksomhed Office Builder Kft.

Det blev senere konstateret, at dette selskab, Office Builder Kft, ikke havde overholdt sine afgiftsmæssige forpligtelser, i hvilken forbindelse spørgsmålet blev, om Global Ink Trade var berettiget til at foretage fradrag for købsmoms på de af Office Builder Kft. solgte varer.

Den øverste afgiftsmyndighed i Ungarn fastslog, at der efter dennes opfattelse ikke var grundlag for at indrømme Global Ink. Trade det omtalte momsfradrag. Dette blev begrundet med, at Global Ink Trade ikke havde udvist den fornødne omhu i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, herunder ved at undlade at indhente tilstrækkelige oplysninger om leverandørens reelle identitet og om dennes overholdelse af sine afgiftsforpligtelser. Global Ink Trade havde således efter myndighedens opfattelse gjort sig skyldig i passiv svig.

EU-Domstolen fastslog i præmis 32, at fradragsretten for købsmoms udgør et grundlæggende princip i det fælles momssystem, ligesom det også blev fastslået, at adgangen til fradrag som udgangspunkt ikke kan begrænses.

Videre fastslog domstolen i præmis 35-36, at retten til fradrag kan nægtes, dersom det på baggrund af objektivt konstaterbare forhold er godtgjort, at den afgiftspligtige person vidste eller burde vide, at vedkommende ved sin erhvervelse af varer eller ydelser deltog i en transaktion, som var led i afgiftssvig.

I forlængelse heraf fremførtes det i præmis 37, at nægtelsen af fradrag er en undtagelse til anvendelse af det grundlæggende princip om fradrag for købsmoms, hvorfor det påhviler skatte- og afgiftsmyndigheder i tilstrækkelig grad at godtgøre, at den afgiftspligtige person vidste eller burde vide, at denne deltog i afgiftssvig.

EU-Domstolen understregede i præmis 39, at der ved vurderingen af, om den afgiftspligtige person har udvist den fornødne omhu, det vil sige om denne vidste eller burde vide, at denne deltog i afgiftssvig, ikke kan stilles krav om, at der foretages komplekse og vidtrækkende kontroller af den leverandør, som leverer varer eller ydelser.

På baggrund af EU-Domstolens ovennævnte dom gøres det gældende, at [person2] ikke burde have udvist en større omhu end sket. Der kan således ikke stilles krav om, at [person2] burde have foretaget mere dybdegående undersøgelser af underleverandørernes formelle registreringer.

Dette understøttes desuden af præmis 44 i den ovenfor omtalte EU-dom, hvor følgende fremgår:

”Når afgiftsmyndigheden således bl.a. støtter sig på uregelmæssigheder, der er begået i forhold til udstederen af en faktura, kan bedømmelsen af beviserne derfor ikke føre til, at nævnte afgiftspligtige person, som er modtager af denne faktura, indirekte forpligtes til at foretage kontroller hos sin medkontrahent, som principielt ikke påhviler denne.”

I forlængelse heraf fremgår videre følgende af dommens præmis 49:

”(...) påhviler det imidlertid den forelæggende ret at efterprøve, at afgiftsmyndighedens krav ikke bevirker, at denne person pålægges at foretage komplekse og vidtrækkende kontroller vedrørende sin leverandør ved de facto at overføre udførelsen af de kontrolforanstaltninger, som påhviler denne myndighed, til nævnte afgiftspligtige person som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 39 og 44.”

EU-Domstolen understregede herved, at EU-landenes forvaltningsmyndigheder ved håndhævelsen af reglerne om fradrag for købsmoms ikke kan stille sådanne vidtgående krav til undersøgelsesforanstaltninger, at der reelt bliver tale om, at den afgiftspligtige person pålægges at foretage kontroller, som påhviler den offentlige forvaltning selv.

Efter en samlet vurdering må det – særligt med afsæt i den nyligt afsagte EU-dom – fastholdes, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag i forbindelse med indkøb af rengøringsydelser hos [virksomhed5] ApS og [virksomhed6]. Dette uafhængigt af, om disse underleverandører måtte have begået afgiftssvig.”

Virksomhedens repræsentant har den 3. maj 2024 bemærket følgende til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

”Efter en nærmere gennemgang af det modtagne materiale kan det oplyses, at vi ikke har yderligere bemærkninger. Vi henviser i det hele til det tidligere anførte, der fastholdes. Det er således fortsat vores opfattelse, at der ikke er grundlag for at nægte [person2] fradrag for udgifter til underleverandørerne [virksomhed5] ApS og [virksomhed6], ligesom der ej heller er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms i denne henseende.”

Der har været afholdt møde mellem virksomhedens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Virksomhedens repræsentant uddybede det i klagen og det i det supplerende indlæg anførte vedrørende de tre fakturaer fra de tre underleverandører.

Virksomhedens repræsentant anførte, at virksomhedens viderefakturering af timer til [virksomhed4] ikke kan sammenholdes én til én med de timer, som virksomheden ifølge fakturaer fra underleverandører har betalt for, og de ydelser, som virksomhedsindehaveren selv har leveret. I relation hertil fremhævede repræsentanten, at det høje antal timer, som virksomheden har viderefaktureret, ikke skyldes uregistreret arbejdskraft, men at virksomheden har faktureret det antal timer, som virksomheden kunne forsvare i forhold til [virksomhed4], selvom der reelt blev anvendt færre timer til at udføre det pågældende arbejde.

Virksomhedens repræsentant anførte endvidere, at Skattestyrelsen ikke har ført bevis for, at de afholdte udgifter til underleverandører er ført retur til indehaveren eller dennes virksomhed til aflønning af uregistrerede ansatte.

Virksomhedens repræsentant oplyste, at indehaveren forsøger at komme i kontakt med underleverandørerne med henblik på at fremskaffe yderligere dokumentation.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 173.550 kr. for perioden 1. oktober 2021 til 30. juni 2022.

Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 76.614 kr. på baggrund af manglende angivelse af salgsmoms ved salg af ydelser til [virksomhed4] og ved salg af en byttebil. Forhøjelsen skyldes også, at Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens købsmoms med 96.936 kr., idet Skattestyrelsen dels ikke har godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører, dels ikke har godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til husleje.

Retsgrundlaget

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Det fremgår af momslovens § 23, stk. 1, at afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Det fremgår af momslovens § 23, stk. 2, at hvis der udstedes faktura over en levering, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, såfremt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

” Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179.

Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 og dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 57, stk. 1, og dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter virksomheden pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Landsskatteretten begrundelse og resultat

Salgsmoms

Salg af rengøringsydelser

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 66.614 kr. (afrundet), idet Skattestyrelsen har konstateret, at virksomheden ikke har angivet salgsmoms af dele af de ydelser, som virksomheden har leveret til [virksomhed4].

Det fremgår af virksomhedens kontospecifikationer, at virksomheden ikke har bogført salgsmoms af salget fra fakturanr. 11. Af fakturaen fremgår, at virksomheden har faktureret rengøringsydelser for i alt 333.067,50 kr. Moms heraf udgør 66.613,50 kr. Fakturaen er udstedt den 30. juni 2022. Virksomhedens kontospecifikationer har dannet grundlag for virksomhedens momsangivelse.

Virksomheden skal betale afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsen med rette har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 66.614 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Salg af bil

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 10.000 kr., idet Skattestyrelsen har konstateret, at virksomheden ikke har angivet salgsmoms af salg af en bil, hvor virksomheden ved erhvervelsen har taget fradrag for købsmoms.

Som følge af at virksomheden ved erhvervelsen har taget fradrag for købsmoms, finder retten, er virksomheden ligeledes er forpligtiget til at angive salgsmoms af det efterfølgende salg. Salgsmoms skal beregnes af den fulde salgspris. Bilens byttepris er angivet til 50.000 kr. Retten finder herefter, at Skattestyrelsen med rette har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 10.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Købsmoms

Fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører

Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i dagældende momsbekendtgørelses § 57, stk. 1, og dagældende § 58, stk. 1, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført.

Der påhviler derfor virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.

Underleverandørerne har været registreret med få eller ingen ansatte på fakturatidspunktet og har været beliggende med geografisk stor afstand til virksomheden og flere af de oplyste arbejdsadresser. Hertil kommer, at der er sket betaling uden tilknytning til den pågældende underleverandør, ligesom der er konstateret usædvanligheder i forhold til virksomhedens foregående og efterfølgende kontakt til underleverandørerne. Desuden har retten henset til, at to ud af tre af underleverandørerne er opløst efter konkurs eller er under konkurs.

Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Den fremlagte samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed7] viser ikke, at der har været et reelt underleverandørforhold. Retten har lagt vægt på, at samarbejdsaftalen er generelt udformet og ikke specificerer hvilke arbejdsopgaver, der skal varetages, herunder omfanget heraf. Endvidere er samarbejdsaftalen uoverensstemmende i forhold til branche og ydelse, ligesom de angivne fakturerings- og betalingsbetingelser er uforenelige med det på fakturaen anførte.

Den fremlagte fortegnelse over arbejdsopgaver, som ifølge virksomheden er udført af [virksomhed5], kan heller ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at timeantallet er uoverensstemmende med det fakturerede timeantal, og at oplysningerne i fortegnelsen ikke på anden vis er dokumenteret. Hertil kommer, at timeprisen, som fremgår af fakturaen, er den samme, uanset at det af fortegnelsen fremgår, at arbejdet er udført i både hverdage og weekender.

Virksomhedens repræsentants forklaringer om, hvor arbejderne er udført, har retten endvidere ikke tillagt vægt. Retten har herved henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at det er den pågældende underleverandør, der har udført arbejdet på de angivne adresser, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, hvem der i givet fald har udført arbejdet.

Virksomhedens repræsentant har anført, at Retten i [by3] ved dom af 27. oktober 2021, offentliggjort i SKM2021.625.BR, i en sag med samme tema som i denne sag har givet skatteyderen medhold i, at de anvendte underleverandører konkret havde leveret ydelser. Byretten fandt efter en konkret bevisbedømmelse, at den tvivl, der var rejst om fakturaernes realitet, konkret blev afkræftet af parternes vidneforklaringer. Retten finder, at byrettens dom ikke indeholder generelle holdepunkter, der kan overføres direkte til denne sag, og at dommen derfor ikke kan føre til et andet resultat.

Det af repræsentanten i øvrigt anførte, herunder anden praksis og indehaverens gode tro, kan heller ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Fradrag for købsmoms af udgifter til husleje

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms på i alt 11.000 kr. af udgifter til husleje.

Retten finder, at virksomheden ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag for købsmoms af udgifter til husleje er opfyldt. Retten har lagt vægt på, at udlejeren ikke er nærmere identificeret, og at der ikke er fremlagt fakturaer til støtte for de månedlige betalinger. Endvidere er huslejebeløbet ikke nærmere specificeret. Retten finder herefter, at virksomheden ikke har godtgjort, at der er tale om erhvervsmæssig leje af lokaler, ligesom virksomheden i øvrigt ikke opfylder betingelserne for fradrag for købsmoms efter momslovens § 37.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.