|
|
Kendelse af 07-01-2025 - indlagt i TaxCons database den 10-02-2025
Journalnr. 23-0089351
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomstår 2015 Forhøjelse af resultat af virksomhed | 72.084 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 35.742 kr. |
Anden personlig indkomst | 0 kr. | 0 kr. | Hjemvisning |
Indkomståret 2016 Forhøjelse af resultat af virksomhed | 119.280 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 69.321 kr. |
Anden personlig indkomst | 0 kr. | 0 kr. | Hjemvisning |
Indkomståret 2017 Forhøjelse af resultat af virksomhed | 42.051 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 0 kr. |
Anden personlig indkomst | 0 kr. | 0 kr. | Hjemvisning |
Indkomståret 2018 Forhøjelse af resultat af virksomhed | 82.358 kr. | 0 kr. | Nedsættes 38.757 kr. |
Anden personlig indkomst | 0 kr. | 0 kr. | Hjemvisning |
Indkomståret 2019 Forhøjelse af resultat af virksomhed | 146.570 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 98.647 kr. |
Anden personlig indkomst | 0 kr. | 0 kr. | Hjemvisning |
Indkomståret 2020 Forhøjelse af resultat af virksomhed | 270.734 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 223.776 kr. |
Anden personlig indkomst | 0 kr. | 0 kr. | Hjemvisning |
Indkomståret 2021 Forhøjelse af resultat af virksomhed | 404.517 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 368.465 kr. |
Anden personlig indkomst | 0 kr. | 0 kr. | Hjemvisning |
Faktiske oplysninger
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, drev klageren i perioden 1. juli 2012 til 29. november 2021 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr.: [...1]. Virksomheden var registreret under branchekode 812210 Vinduespolering og bibranche 620900 Anden it-servicevirksomhed.
Klageren har selvangivet resultat af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016 med henholdsvis 82.378 kr. og 68.964 kr. Der har ikke været selvangivet resultat af virksomhed for indkomstårene 2017-2021. Skattestyrelsen har tidligere skønnet resultat af virksomhed for indkomstårene 2017-2020 med henholdsvis 190.000 kr., 195.000 kr., 210.000 kr. og 215.000 kr.
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015-2021 konstateret indsætninger på 100 kr. eller derover, for samlet 3.279.590 kr. på klagerens konti. De er fordelt som følgende pr. indkomstår:
2015: | 214.348 kr. |
2016: | 294.132 kr. |
2017: | 362.581 kr. |
2018: | 433.371 kr. |
2019: | 557.140 kr. |
2020: | 758.960 kr. |
2021: | 632.058 kr. |
Skattestyrelsen har den 30. januar 2023 indkaldt samhandelsoplysninger fra to af klagerens samhandelspartnere [virksomhed2] ApS og [virksomhed3]. Skattestyrelsen modtog disse oplysninger henholdsvis den 6. februar 2023 og 21. februar 2023.
Det fremgår af klagerens bankkonti, at flere af indsætningerne er markeret med benævnelserne "Fak", "Fakt", "Faktura" efterfulgt af et nummer. Der fremgår endvidere flere overførsler benævnt "Overførsel".
I Skattestyrelsens udarbejdede opgørelse over indsætninger, fremgår flere indsætninger med benævnelsen "Overførsel" fra virksomheder hvortil der er sendt fakturaer før eller senere.
Skattestyrelsen har givet et skønsmæssigt fradrag for udgifterne på 20 % af indsætningerne. Skønnet er foretaget på baggrund af bruttoavancen for branchekoden 810000 Ejendomsservice. Det fremgår af Danmarks statistik at bruttoavancen i 2015 udgjorde 75,7 % og i 2021 udgjorde 76,3 %.
Klageren har under Skattestyrelsens behandling af sagen fremsendt en række udgiftsbilag fra bl.a. [virksomhed4], [virksomhed5] ApS, [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12] og [virksomhed13]. Disse udgifter har Skattestyrelsen anset for at være en del af det skønsmæssige fradrag.
Skattestyrelsen har fordelt indsætninger og resultat således pr. indkomstår:
2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | i alt | |
Fakturaer med fakturanummer | 121.295 | 142.183 | 232.978 | 324.551 | 455.201 | 657.038 | 543.459 | 2.476.705 |
Virksomhed hvortil der er sendt fakturaer før eller senere | 48.275 | 62.569 | 37.297 | 29.394 | 16.640 | 3.312 | 197.487 | |
[forbund] - fremgår på R75, som B-indkomst vedrørende virksomheden [...1] | 10.000 | 10.000 | ||||||
Overførsel | 3.913 | 1.500 | 300 | 5.713 | ||||
Indbetaling | 5.000 | 10.600 | 5.200 | 20.800 | ||||
[finans1] | 15.630 | 16.953 | 9.006 | 13.005 | 14.799 | 25.322 | 61.787 | 156.502 |
[person2] tidligere samlevers søn | 52.235 | 72.427 | 73.300 | 59.921 | 70.500 | 66.000 | 18.000 | 412.383 |
Indsætninger i alt | 241.348 | 294.132 | 362.581 | 433.371 | 557.140 | 758.960 | 632.058 | 3.279.590 |
Beregnet / skønsmæssig fastsat moms (20 %) | 48.270 | 58.827 | 72.517 | 86.674 | 111.428 | 151.792 | 126.412 | 655.920 |
Skønsmæssig skattepligtig indtægt af virksomhed ekskl. moms | 193.078 | 235.305 | 290.064 | 346.697 | 445.712 | 607.168 | 505.646 | 2.623.670 |
Skønsmæssig fastsatte udgifter: 20 % | 38.616 | 47.061 | 58.013 | 69.339 | 89.142 | 121.434 | 101.129 | 524.734 |
Skønsmæssigt fastsat resultat af virksomhed | 153.462 | 188.244 | 232.051 | 277.358 | 356.570 | 485.734 | 404.517 | 2.097.936 |
Skattestyrelsen varslede ændringen den 12. juni 2023 og traf afgørelse den 5. juli 2023.
Repræsentanten har i forbindelse med klagesagens behandling fremsendt et supplerende indlæg, samt følgende materiale:
| · | Bemærkninger til indsætninger fra [person2]/stedsøn |
| · | Lejekontrakt mellem klageren og dennes udlejer [DSY] |
| · | Bemærkninger til indsætninger fra [KJ] |
| · | Bemærkninger til indsætninger fra [CV]/datter |
| · | Bemærkninger til indsætninger fra venner |
| · | Bemærkninger til kontante indsætninger |
Vedrørende bemærkningerne til indsætninger fra [person2], har repræsentanten markeret disse indsætninger med bemærkningerne "[person2]" og "Stedsøn". Det fremgår af CPR-registeret, at klageren i perioden 2015-2021 har boet med [KJV].
Det fremgår af klagerens bankkontoudtog, at størstedelen af indsætningerne fra [KJV] er indsat i slutningen af hver måned og udgør mellem 2.000 og 6.000 kr., hvoraf størstedelen udgør omtrent 6.000 kr. Det fremgår at klageren modtager indsætninger fra [person2] på under 1.000 kr. Indsætningerne under 1.000 kr. udgør samlet følgende pr. indkomstår:
2015 | 1.285 kr. |
2016 | 1.427 kr. |
2017 | 1.300 kr. |
2020 | 200 kr. |
2021 | 300 kr. |
Vedrørende den fremsendte lejekontrakt, fremgår det, at der er tale om et lejemål på 104 m2 fordelt på 3 værelser og det lejede er markeret som "andet". Huslejen udgør 5.500 inkl. forbrug.
Vedrørende indsætningerne fra [KJ] har repræsentanten markeret disse indsætninger med bemærkningen "Kæreste". De samlede indsætninger fordeler sig således i perioden 2015-2021:
2015 | 3.850 kr. |
2016 | 5.000 kr. |
2017 | 6.634 kr. |
2018 | 6.380 kr. |
2019 | 4.379 kr. |
2020 | 5.172 kr. |
2021 | 30.602 kr. |
i alt | 62.017 kr. |
Repræsentanten har oplyst, at klageren og [KJ] har været kærester i 15 år.
Skattestyrelsen har oplyst, at klageren i indkomstårene 2015 til 2022 har overført samlet 37.066 kr. til [KJ]. Det fremgår på klagerens kontoudtog, at der er foretaget mange overførsler i perioden 2015-2022 mellem [KJ] og klageren. Det fremgår endvidere af kontoudtoget, at klageren typisk samme dag, som han modtager pengene fra [KJ], foretager en overførsel eller har haft udgifter af samme eller større beløb.
Vedrørende indsætningerne fra [CJ]/datter, har repræsentanten markeret disse indsætninger med bemærkningen "Datter". De samlede indsætninger fordeler sig således i indkomstårene 2015-2021:
2015 | 700 kr. |
2016 | 635 kr. |
2018 | 1.825 kr. |
2021 | 550 kr. |
i alt | 3.710 kr. |
Det fremgår af CPR-registeret, at klageren har en datter ved navn [CJ].
Vedrørende indsætningerne fra [LR], [BON], [AS], [HBH], [OR], [PT], [JHS], [EZ] og [MA] har repræsentanten markeret disse indsætninger med bemærkningen "Ven". De samlede indsætninger for indkomstårene 2016, 2017, 2019, 2020 og 2021 fordeler sig således:
2016 | 2.569 kr. |
2017 | 497 kr. |
2019 | 2.620 kr. |
2020 | 2.900 kr. |
2021 | 3.700 kr. |
i alt | 12.286 kr. |
Det fremgår af oversigten over beløbene, at der er tale om få indsætninger pr. år, hvoraf indkomståret 2016, er det år med flest antal indsætninger, som er 7 indsætninger. Der er generelt for alle indkomstårene tale om indsætninger mellem 100 kr. - 2.000 kr., hvoraf de fleste af indsætninger er mellem 100 kr. - 500 kr.
Vedrørende kontante indsætninger har repræsentanten markeret disse indsætninger med bemærkningen "Indbetalt, penge lånt privat". Det fremgår af bemærkningerne, at indsætningerne har posteringstekst kundekort eller automatindbetaling. De samlede indsætninger for indkomstårene 2018, 2020 og 2021 fordeler sig således:
2018 | 5.000 kr. |
2020 | 10.600 kr. |
2021 | 5.200 kr. |
i alt | 20.800 kr. |
I det supplerende indlæg, er det af repræsentanten anført, at indsætningerne af 5. marts 2016 og 21. juni 2016 på henholdsvis 250 kr. og 350 kr. vedrører salg af privat indbo.
Klagerens repræsentant har i forbindelse med Skatteankestyrelsens fremsendelse af forslag til afgørelse, fremsendt eksempler på fællesudgifter og en oversigt over eksempler på fællesudgifter.
Af eksemplerne på fællesudgifter fremgår følgende:
· Betalingsoversigter for følgende måneder: februar 2015 - april 2015, juli 2015, oktober 2015 - januar 2016, april 2016, august 2016, maj 2017, februar 2018 og december 2019- Af betalingsoversigterne fremgår udgifter til [virksomhed14], [virksomhed15], [virksomhed16], [virksomhed17], [virksomhed18], [virksomhed19] og [virksomhed20].
·Opgørelse fra [virksomhed17] for el i perioden 9. juni 2015 til 30. marts 2016, årsopgørelse over el for perioden 1. juni 2014 til 8. juni 2015, acontoberegning af el for perioden 9. juni 2015 til 31. august 2015, opgørelse for el i perioden 1. oktober 2017 til 31. december 2017 fra [virksomhed21].
· Faktura vedrørende abonnement fra [virksomhed13] på 1.080,94 kr. for perioden 24. august 2019 til 30. september 2019.
Udgifterne på de fremlagte betalingsoversigter kan opgøres som følgende:
(kr.) | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
[virksomhed14] forsikring | 2.663,12 | 1.352,57 | 528,09 | 454,06 | |
[virksomhed17] | 21.475,49 | 6.650,34 | |||
[virksomhed21] | 4.040,24 | 42.884,89 | |||
[virksomhed15] | 4.234,00 | 1.760,00 | 650,00 | 674,00 | 718,00 |
[virksomhed16] | 1.252,50 | 417,50 | 208,75 | 208,75 | |
[virksomhed6] | 596,00 | 208,75 | 208,75 | ||
[virksomhed19] | 500,00 | ||||
[virksomhed20] | 500,00 | ||||
I alt | 30.221,11 | 10.180,41 | 1.595,59 | 6.085,80 | 44.102,89 |
Af de fremlagte opgørelser af el, er forbruget fordelt som følgende:
[virksomhed17]
Periode | Beløb (kr.) |
01.06.14 - 08.06.15 | 12.327,23 |
09.06.15 - 31.08.15 | 2.749,64 |
09.06.15 - 30.03.16 | 11.783,96 |
i alt | 26.861 (afrundet) |
[virksomhed21]
Periode | Beløb (kr.) |
01.10.17 - 31.12.17 | 3.724,89 |
01.10.18 - 23.10.18 | 860,31 |
01.02.19 - 30.09.19 | 39.409,28 |
01.10.19 -31.01.20 | 42.884,89 |
I alt | 51.984 (afrundet) |
Af [virksomhed21]-fakturaen for perioden 1. oktober 2019 til 31. januar 2020 fremgår det, at 27.749,52 kr. ud af de 42.884,89 kr. udgør korrektioner fra tidligere periode.
Af oversigtsarket med eksempler på fællesudgifter fremgår der betalinger for samlet 78.604,49 kr. med bogføringsdatoer for perioden 16. november 2015 til 24. januar 2022. Repræsentanten har anført, at der er tale om alle betalinger vedrører [virksomhed22] /a.m.b.a / strøm, [virksomhed23] / tv, [virksomhed15] / [virksomhed24] / Tv, [virksomhed13] / internet, [virksomhed25] / vandregning, [virksomhed26] / tv og olie til varmekamin/opvarmning.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020 og 2021 skønsmæssigt forhøjet klagerens resultat af virksomhed med henholdsvis 72.084 kr., 119.280 kr., 42.051 kr., 82.358 kr., 146.570 kr., 270.734 kr. og 404.517 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"...
2. Skønsmæssig ansat resultat af virksomhed - konsekvensændring
...
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har ved tidligere skrivelser til dig indkaldt dit regnskabsmateriale for hele kontrolperioden, herunder også dit skatteregnskab for indkomståret 2021 efter reglerne i momslovens § 74, stk. 4 og skattekontrollovens § 53, stk. 1.
...
Ekstraordinær genoptagelse
Fristerne for ordinær ansættelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er overskredet for perioden 1/1 2015 - 31/12 2019. Skatteansættelsen genoptages ekstraordinært efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, da Skattestyrelsen er af den opfattelse, at du ved ikke at selvangive det overskud af virksomhed, som svarer til indsætningerne på dine kontoudtog, forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Du har drevet erhvervsmæssig virksomhed for indkomstårene 2015 - 2021, men du har ikke selvangivet / oplyst din indkomst for alle årene, som du har pligt til efter tidligere skattekontrollovs § 1 og nugældende skattekontrollovs § 2.
Skattestyrelsen har ved tidligere henvendelser / breve, skønsmæssig ansat virksomhedens skattemæssige resultat som nævnt under punkt 2.1, og du har ikke reageret på disse skønsmæssige ansættelser.
Ved kontrol af virksomhedens moms for perioden 1/1 2015 - 31/12 2021, har skattestyrelsen konstateret indsætninger på dine konti som følger:
...
For opgørelsen se vedlagte bilag 1 - Indsætninger og bilag 5 - Skattemæssig opgørelse.
Vi anser dig for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i hele kontrolperioden, og dine momspligtige indtægter er ligeledes skattepligtig erhvervsmæssig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a. Du har endvidere fradrag for udgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.
Indsætningerne på dine konti overstiger væsentlig dine tidligere selvangivne overskud af virksomhed, og Skattestyrelsens tidligere skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed for indkomstårene 2015 - 2020. Vi foretager derfor en ændring af tidligere selvangivne og skønsmæssige ansættelser af overskud af virksomhed for årene 2015 - 2020. Vi skønsmæssig ansætter ligeledes dit overskud af virksomhed for indkomståret 2021. Vi foretager ændringerne i henhold til tidligere skattekontrollos § 5, stk. 3, og nugældende skattekontrollos § 74, stk. 1 og 3.
Vi vil ved skønnet over dit overskud af virksomhed for indkomstårene 2015-2021 lægge vægt på de modtagne materialer fra bank, samhandelspartnere, bilagsmateriale fra dig, og den skønsmæssige fastsatte salgsmoms vedrørende perioden 1/1 2015 - 31/12 2021. Derudover vil vi ligeledes hense til bruttoavancen for en virksomhed som din, og herunder lægge dine redegørelser om, at der ikke kun er udført vinduespudsning og rengøring til grund.
Indsætninger
Indsætninger på dine konti som Skattestyrelsen har vurderet som værende erhvervsmæssige, fordeler sig som følger:
...
For specificering heraf, se vedlagte bilag 1 - Indsætninger.
For indkomstårene 2019, 2020 og 2021 er der indberettet oplysninger på din virksomhed om skattepligtige udførte service- / håndværkerydelser med henholdsvis 375 kr., 710 kr., og 1.511 kr. Indtægter fra disse serviceydelser har vi anset for at være inkluderet i ovenstående skattepligtige indtægter, som fremgår af dine konti.
Indsætninger benævnt faktura udgør for perioden 1/1 2015 - 31/12 2021 i alt 2.476.705 kr. Fakturaindsætningerne anses for skattepligtig erhvervsmæssig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a.
Indsætninger for perioden 1/1 2015 - 31/12 2021 benævnt overførsel fra virksomheder, hvortil der tidligere eller senere har været fakturaindtægter, [forbund], overførsel, indbetaling og [finans1] udgør i alt 390.502 kr., og Skattestyrelsen skønner disse indsætninger til at være erhvervsmæssig indkomst. Dette gør vi, fordi beløbene ikke har kunnet henføres til øvrige beskattede midler, hvorfor disse også anses for skattepligtig erhvervsmæssig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a. Der henvises til SKM2008.905.HR, hvor Højesteret stadfæster Landsrettens dom. Her afgøres det, at det påhviler skatteyder at godtgøre, at indsætninger, der ikke ses selvangivet, stammer fra midler som allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Til at underbygge dette henvises der endvidere til følgende Landsskatteretsafgørelse vedrørende skat LSR 01.10.2020 Journalnr. 19-0084264. I afgørelsen henviser Landsskatteretten til dommen fra Højesteretsdommen.
Overførsler til dig fra [person2] udgør i perioden 1/1 2015 - 31/12 2021 i alt 412.383 kr. Du har ved telefonsamtale med Skattestyrelsen den 11/5 2023, forklaret at der er tale om penge, som [person2] har lånt af dig, og derfor betaler tilbage. På det foreliggende grundlag, anser Skattestyrelsen disse overførsler / indsætninger for at være skattepligtige indtægter efter statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a. Det gør vi, da det ikke kan udelukkes, at der er tale om indsætninger i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed.
Du har jf. afsnit 2.2 pr. telefon den 5/7 2023 forklaret, at indsætninger fra [person2] er betaling for kost og logi, idet [person2] har haft bopæl hos dig.
Du har således fremlagt to forskellige forklaringer på, hvad indsætningerne dækker over. Du har ikke fremlagt tilstrækkeligt dokumentation for, at indsætningerne ikke er erhvervsmæssig omsætning. Derfor fastholder vi, at beløbene medregnes ved opgørelsen.
For dokumentation af låneforhold kan henvises til Landsskatteretsafgørelse af 06-10-2020, journalnummer 17-0988703 og SKM2021.587BR, hvoraf det fremgår, at tilbagebetaling af lån skal dokumenteres ved udbetaling af lånet, lånedokument indeholdende vilkår om rente, afdrag og tilbagebetalingsplan, og som kan stemmes af med indsætninger på konto. Foreligger disse objektive beviser ikke til at underbygge en skatteyders forklaring, er praksis at indsætningerne medregnes som udeholdte erhvervsmæssige indtægter.
Alle indsætninger, som skønsmæssigt er vurderet som erhvervsmæssige, er under hensyn til virksomhedens branche, som er vinduespudsning, vurderet at skulle medregnes fra 100 kr. og opefter.
Skattestyrelsen foretager en samlet skønsmæssig opgørelse af dine skattepligtige indtægter med baggrund i den skønsmæssig opgjorte salgsmoms iht. denne sagsfremstillings punkt 1.4.
Dine skattepligtige indtægter efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, skønnes herefter at udgøre følgende:
2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Skønsmæssig fastsat salgsmoms (se bilag 2 - momsopgørelse) | 48.270 | 58.827 | 72.517 | 86.674 | 111.428 | 151.792 | 126.412 |
Skønsmæssig ansat skattepligtig indtægt af virksomhed ekskl. moms (se bilag 5 - Skattemæssig opgørelse) | 193.078 | 235.305 | 290.064 | 346.697 | 445.712 | 607.168 | 505.646 |
For yderligere specificering af medregnede indtægter og skønsmæssig fastsat moms, henviser til bilagene 1 - Indsætninger, 2 - Momsmæssig opgørelse og 5 - Skattemæssig opgørelse.
Udgifter
Du har ikke fremsendt alle de materialer, og de redegørelser, som Skattestyresen har anmodet dig om efter momsloven og skattekontrollovens bestemmelser, og som ligeledes ville kunne underbygge din skattemæssige opgørelse af indkomst og udgifter.
Du har dog ved e-mails af 2/5 2023, 10/5 2023, og 11/5 2023 fremsendt diverse bilag til dokumentation for dine udgifter i perioden 2/3 2016 - 31/12 2022. Der er tale om diverse udgifter til dine opgaver, benzin, rengøringsartikler, telefon og internet. I alt er der bilag inklusive moms for perioden 1/1 2015 - 31/12 2021, som er den der skattemæssigt reguleres, på 70.715 kr.
Udgifterne fordeler sig som følger:
2016 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Bilag inklusiv moms | 214 | 101 | 12.216 | 24.974 | 33.210 |
Når du driver virksomhed, har du fradrag for de udgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er som udgangspunkt dig, der skal dokumentere, eller på anden måde sandsynliggøre de fradragsberettigede driftsudgifter. Der henvises til Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.1.1 - Dokumentation og bevis for fradragsret.
Ved skønsudøvelse over din skattepligtige virksomhedsindkomst efter tidligere skattekontrollovs § 5, stk. 3, og nugældende skattekontrollovens § 74, stk. 1 og 3, er Skattestyrelsen forpligtet til at foretage et realistisk skøn over din skattepligtige indkomst, herunder dit overskud af virksomhed, med baggrund i alle relevante foreliggende oplysninger. Der henvises til Den juridiske Vejledning afsnit A.C.2.1.4.4.1 - Grundlaget for skønsudøvelsen og et realistisk skøn. Skattestyrelsen har modtaget dine kontoudskrifter fra bank, et udpluk af fakturaer fra samhandelspartnere, samt dine oplysninger om, at du ikke kun har udført arbejde inden for vinduespudsning og rengøring, men har lavet alle mulige forskellige opgaver, herunder eksempelvis mindre tømrer- og mureropgaver.
Fakturaer er indkaldt fra dine samhandelspartnere [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] for perioden 1/1 2019 - 31/12 2021. Dette har vi gjort for bl.a. at kunne klarlægge, om der er tale om ren levering af arbejdsydelser, eller om fakturaerne også indeholdt materialer, som har været indkøbt af dig. Ud fra fakturaerne har Skattestyrelsen ikke kunne se, at du har afholdt udgifter vedrørende disse opgaver. Det skal dog bemærkes, at fakturaer til [virksomhed3] ofte kun henviser til et opgave nummer. Derudover kan Skattestyrelsen se, at der primært er tale om opgaver i forbindelse med vinduespudsning og rengøring, og at opgaverne udføres på timepris.
Skattestyrelsen har ud fra dine kontoudtog fra bank ikke direkte kunne finde, og henføre, udgifter til din virksomhed. Det kan dog ikke udelukkes, at en del af de udgifter der foreligger på dine kontoudskrifter, herunder eksempelvis udgifter til parkering, benzin og byggemarkeder, kan vedrøre din virksomhed.
Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at vi for at kunne udøve et realistisk skøn, skal skønsmæssig fastsætte mere i udgifter, end de udgifter, som fremgår af dine fremsendte bilag.
Skattestyrelsen har undersøgt den gennemsnitlige bruttoavance for branchekode 810000 Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, som for 2015 ligger på 75,7 % og for 2021 ligger på 76,3 %.
Bruttoavancen for vinduespudsere og rengøring skønnes at ligge højere end for Ejendomsservice og anlægsgartnere, da disse brancher som udgangspunkt vil have et større vareforbrug.
Med baggrund heri, og med baggrund i oplysninger på fremsendte fakturaer fra 2 samhandelspartnere, hvoraf det fremgår, at der for perioden 1/7 2019 - 31/12 2021 primært har været tale om levering af arbejdsydelser på timebasis, samt dine oplysninger om at du har arbejdet inden for forskellige brancher i hele perioden, og den kendsgerning, at Skattestyrelsen kun har et udsnit af dit regnskabsmateriale, skønner vi dine samlede udgifter til at udgøre 20 %. Vi godkender på dette grundlag skønsmæssigt fradrag for 20 % af de skattepligtige indtægter efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Dine dokumenterede udgifter ved bilag jf. ovenfor, anses herefter for at indgå i det samlede skøn over dine udgifter.
2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Skønsmæssig ansat skattepligtig indtægt af virksomhed ekskl. Moms (se bilag 5 - Skattemæssig opgørelse) | 193.078 | 235.305 | 290.064 | 346.697 | 445.712 | 607.168 | 505.646 |
Skønsmæssig fastsat udgifter 20 % | 38.616 | 47.061 | 58.013 | 69.339 | 89.142 | 121.434 | 101.129 |
For specifikation heraf se bilag 5 - skattemæssig opgørelse.
SKAT:
På baggrund af ovenstående grundlag og vurderinger foretager Skattestyrelsen en skønsmæssig forhøjelse / ansættelse af dit skattemæssige overskud af virksomhed, jævnfør tidligere skattekontrollovs § 5, stk. 3 og nugældende skattekontrollovens § 74, stk. 1 og 3, som følgende:
Virksomhedens overskud fastsættes skønsmæssigt således:
2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Indsætninger efter momstal i bank | 241.348 | 294.132 | 362.581 | 433.371 | 557.140 | 758.960 | 632.058 |
Virksomhedens salgsmoms | -48.270 | -58.827 | -72.517 | -86.674 | -111.428 | -151.792 | -126.412 |
Fradrag for udgifter 20 % | -38.616 | -47.061 | -58.013 | -69.339 | -89.142 | -121.434 | -101.129 |
Overskud af virksomhed | 154.462 | 188.244 | 232.051 | 277.358 | 356.570 | 485.734 | 404.517 |
Tidligere selvangivet eller skønsmæssig ansat | -82.378 | -68.964 | -190.000 | -195.000 | -210.000 | -215.000 | |
Forhøjelse af overskud af virksomhed | 72.084 | 119.280 | 42.051 | 82.358 | 146.570 | 270.734 | 404.517 |
3. Skønsmæssig ansættelse af indkomst for indkomståret 2021
...
3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Efter skattekontrollovens § 2, stk. 1 skal enhver, der er skattepligtig her til landet årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst.
Skattestyrelsen ansætter skønsmæssigt hele din indkomst for 2021 efter skattekontrollovens § 74, stk. 1, fordi du ikke har oplyst indkomsten til os.
Vi har i denne sagsfremstillings afsnit 2.4 skønsmæssig ansat dit overskud af virksomhed for 2021 bl.a. med baggrund i modtagne kontoudtog fra dine pengeinstitutter. De øvrige oplysninger til din skatteansættelse for 2021 er oplysninger, vi har modtaget fra tredjemand.
Personlig indkomst
Skattepligtig resultat af virksomhed skønnes af Skattestyrelsen til (se punkt 2.4) | 404.517 kr. |
Kapital indkomst
Skattestyrelsen ansætter din kapitalindkomst sådan:
Renteindtægter fra pengeinstitutter | 8 kr. |
Renteudgifter fra pengeinstitutter på | -49 kr. |
Renteindtægter af virksomhed | -69 kr. |
Din samlede skattepligtige indkomst for 2021 ansættes dermed skønsmæssigt til 404.407 kr.
Der er beregnet ejendomsværdiskat ud fra de oplysninger vi har om ejendommen [adresse1] med 1.073 kr.
..."
Udtalelse fra Skattestyrelsen
Skattestyrelsen har i høringssvar af 26. oktober 2023 udtalt, at styrelsen ikke har yderligere bemærkninger til repræsentantens fremsendte klageskrivelse.
Skattestyrelsen har den 3. maj 2024 fremsendt følgende supplerende udtalelse til repræsentantens bemærkninger af 26. april 2024:
"...
Skatteyder og hans rådgiver har påklaget specifikke poster i perioden 2015-22, som følger:
1.1 | [person2] - stedsøn | 443.174 kr. |
1.2 | [person3] - kæreste | 72.209 kr. |
1.3 | [person4] - Datter | 7.810 kr. |
1.4 | Venner | 16.811 kr. |
1.5 | Salg af privat indbo | 600 kr. |
1.6 | Kontante indsættelser / lån | 26.750 kr. |
I alt | 567.354 kr. |
Punkt 1.1. - [person2] / stedsøn - Nye oplysninger som kan begrunde en ændring
Skatteyder og rådgiver er kommet med sådanne nye oplysninger, som kan begrunde en ændring af skatteyders moms og skatteansættelse.
De har forklaret, at der er tale om skatteyders stedsøn, at de har haft fælles bolig hele perioden, og at der har bestået et boligfællesskab, hvor stedsønnen har betalt til kost og logi. Der argumentres således imod værelsesudlejningsreglerne.
Efter disse nye oplysninger er Skattestyrelsen af den opfattelse, at skatteyder har sandsynliggjort, at der ikke er tale om erhvervsmæssige indtægter. Skattestyrelsen er ligeledes af den opfattelse, at det er sandsynliggjort, at der ikke har været tale om værelsesudlejning. Skattestyrelsen har ved denne vurdering henset til, at der er tale om skatteyders tidligere samlevers søn, at de har delt adresse hele den påklagede periode, og at der for lejemålets vedkommende ikke ses, at være tale om to separate lejligheder, men 3 værelser med fælles bad/toilet og køkken. Derudover er der henset til, at indsætningerne typisk falder i større beløb ved månedens udgang.
Punkt 1.2 - [person3] / kæreste - Nye oplysninger som kan begrunde en ændring
Skatteyder og rådigiver er kommet med sådanne nye oplysninger, som kan begrunde en ændring af skatteyders moms og skatteansættelse.
De har forklaret, at [person3] gennem 15 år, har været skatteyders kæreste, og at der grundet varigheden af forholdet har bestået ægteskabslignende forhold, hvor de i hverdagen har delt fælles oplevelser, middage, ture osv., hvor der har været udlæg for hinanden.
Ud fra de nu foreliggende oplysninger er Skattestyrelsen af den opfattelse, at skatteyder har sandsynliggjort, at der har været tale om en kæresterelation, hvor der er delt udgifter. Skattestyrelsen har ved denne vurdering blandt andet også henset til, at der i den påklagede periode 2015 - 2022, ses overført 37.066 kr. fra skatteyder og til [person3], hvorefter nettooverførslen til skatteyder over perioden udgør 35.143 kr. Vi er derfor af den opfattelse, at dette underbygger, at der har været tale om løbende deling af udgifter.
Punkterne 3.1 - [person4] / datter, 1.4 - venner og 1.5 - salg af privat indbo - Nye oplysninger som kan begrunde en ændring:
Skatteyder og rådigiver er kommet med sådanne nye oplysninger, som kan begrunde en ændring af skatteyders moms og skatteansættelse.
Skatteyder og rådgiver har vedrørende ovenstående punkter forklaret, at der er tale om hans datter, og specifikke overførsler fra venner i forbindelse med fælles arrangementer, herunder spisning, byture osv., samt salg af privat indbo.
Under hensyn til skatteyders og rådgivers redegørelser, er Skattestyrelsen enig i, at indsætninger fra skatteyders datter er moms- og indkomstansættelsen uvedkommende. Derudover er vi af den opfattelse, at det er blevet sandsynliggjort, at de specifikke indsætninger fra venner, og salg af privatindbo, er moms - og indkomstansættelsen uvedkommende. Der er ved denne vurdering henset til, at Skattestyrelsen, grundet branchen som var rengøring / vinduespolering, ved den skønsmæssige opgørelse, har medtaget alle indsætninger over 100 kr., hvorfor det vil være sandsynligt, at der ved skønnet er blevet medtaget enkelte privat. Derudover er der henset til omfanget, som anses for realistisk.
Punkt 1.6 - Kontante indsættelser / lån - Ikke nye oplysninger, som kan begrunde en ændring:
Skatteyder og rådigiver er ikke kommet med sådanne nye oplysninger, som kan begrunde en ændring af skatteyders moms- og skatteansættelse.
Skatteyder og rådgiver har forklaret, at der er tale om kontante indsættelser i pengeautomat, som stammer fra kontante lån, som han har modtaget i de omhandlende år. Der er ikke vedlagt nogen form for dokumentation for låneforholdene.
Skattestyrelsen anser det ikke for tilstrækkeligt dokumenteret, at der er tale om lån. Der foreligger en ret stram praksis på området som siger, at tilbagebetaling af lån skal dokumenteres i form af udbetaling af lånet, lånedokument indeholdende vilkår om rente, afdrag og tilbagebetalingsplan, og som kan stemmes af med indsætninger på konto. Der kan henvises til Landsskatteretsafgørelse af 06-10-2020, journalnummer 17-0988703 og SKM2021.587BR. Skatteyder og rådgiver har ikke fremlagt nogen som helst dokumentationer, hvorfor det ikke er dokumenteret, at indsætningerne er moms- og skatteansættelsen uvedkommende.
Vi mener derfor forholdet bør fastholdes.
Yderligere bemærkninger
Imødekommes skatteyder og rådgivers klage, således at momspligtig og skattepligtige beløb nedsættes med de her i klagen påståede ændringer, er Skattestyrelsen af den opfattelse, at de skønsmæssigt fastsatte udgifter i afgørelse af 5/7 2023 kan fastholdes. Ved afgørelsen blev der skønnet udgifter svarende til en bruttoavance på 80 %. Gennemsnittet for branchen i perioden var 75,7 % - 76,3 %. Godkendes ovenstående vil bruttoavancen for perioden 2015 -2021 ligge i spændet 72 % - 78 %, hvilket vi anser at være inden for skønsusikkerheden, hvorfor de kan fastholdes.
..."
Skattestyrelsen har den 27. september 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
"...
Skattestyrelsens vurdering
Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens indstilling på alle punkter, herunder at opgørelsen af klagers lejeindtægter som anden personlige indkomst for indkomståret 2015-2021 skal hjemvises til Skattestyrelsen.
...
Skattestyrelsens vurdering
Skønsmæssig forhøjelse
Det fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, at erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab og regnskabsmateriale.
Videre fremgår det af skattekontrollovens § 53, stk. 1, at erhvervsdrivende, der fører regnskab, skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen indsende deres regnskabsmateriale med bilag såvel for tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrolloven af den pågældendes skatteansættelser, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Hvis anmodningen ikke efterkommes, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan told og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74.
Østre landsret fandt i SKM2019.225.ØLR, at Skattestyrelsen kunne forhøje skatteyders skattepligtige indkomst på baggrund af en række kontante indsætninger på skatteyders bankkonto, idet skatteyder ikke havde bevist, at de indsatte beløb stammede fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler. Retten fandt, at skatteyder ikke havde foretaget bogføring af virksomhedens indtægter og udgifter i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven.
Af SKM2019.473.LSR fremgår, at ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger.
Skattestyrelsen fastholder, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagers indkomst for indkomstårene 2015-2021, jf. skattekontrollovens § 74.
Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er konstateret indsætninger på klagers konto i indkomstårene 2015 og 2016, der vurderes at vedrøre skattepligtig omsætning i klagers virksomhed, men som ikke er selvangivet.
Til støtte herfor kan der henvises til, at der er tilgået indsætningerne på klagers konto, der henviser til fakturanummer eller stammer fra virksomheder hvortil der tidligere eller senere har været sendt fakturaer.
Derudover er der ikke selvangivet er resultat af virksomhed for indkomstårene 2017-2021.
Det er således med rette at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af klagers indkomst for indkomstårene 2015-2021, med hjemmel i skattekontrolloven.
Det er således med rette at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af klagers indkomst for indkomstårene 2015-2021, med hjemmel i skattekontrollovens § 74.
Forhøjelse af overskud af virksomhed
Det fremgår af statsskattelovens § 4, at udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller der konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra allerede beskattede midler, eller midler som er undtaget fra beskatning, jf. SKM2008.905.H, hvor Højesteret stadfæstet Landsrettens dom om skønsmæssig fastsættelse af indkomst på baggrund af indsætninger på bankkonto.
Skattestyrelsen fastholder, at indsætningerne som henviser til fakturanummer og indsætninger/overførsler fra virksomheder, hvortil der tidligere eller senere har været sendt fakturaer, indsætning fra [forbund] forbundet og andre overførsler på i alt 5.713 kr. er skattepligtige indsætninger, idet de anses for at være betalinger for ydelser, der har relation til klagers virksomhed og fordi beløbene ikke har kunnet henføres til øvrige beskattede midler. Der henvises til SKM2008.905.HR.
Overførsler fra datter og kæreste
Skattestyrelsen har i sin supplerende udtalelse af 3. maj 2024 udtalt, at det er blevet sandsynliggjort, at indsætninger fra skatteyders datter [CV] på i alt 3.710 kr. i den påklagede periode og kæreste [KJ] på i alt 49.614 kr. i den påklagede periode, er moms- og indkomstansættelsen uvedkommende, hvorfor indsætninger fra klagers datter og kæreste ikke skal indgå i virksomhedens omsætning.
Skattestyrelsen fastholder, at indsætningerne fra skatteyders datter er indkomstansættelsen uvedkommende, idet forholdet er omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c. Skattestyrelsen finder det også sandsynliggjort, at indsætninger fra klagers kæreste er til deling af udgifter til den fælles husførelse og skal således ikke indgå i virksomhedens omsætning.
Skattestyrelsen tiltræder således Skatteankestyrelsen indstilling på dette punkt, hvor indsætninger fra klagers datter og kæreste ikke indgår i virksomhedens omsætning.
Specifikke indsætninger og salg af indbo
Skattestyrelsen har i sin supplerende udtalelse af 3. maj 2024 udtalt, at det er blevet sandsynliggjort, at de specifikke indsætninger fra [LR], [BON], [AS], [HBH], [OR], [PT], [JHS], [EZ] og [MA], og salg af privatindbo er moms- og indkomstansættelsen uvedkommende.
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at indsætninger fra [LR], [BON], [AS], [HBH], [OR], [PT], [JHS], [EZ] og [MA] på i alt 12.286 kr. i indkomstårene 2015-2021 ikke er dokumenteret som værende private dispositioner. Der er henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at indsætningerne er fra venner eller at der har været tale om udlæg afholdt i forbindelse med fælles arrangementer herunder eksempelvis fælles spisning eller ture i byen med afholdelse af middag og andre aktiviteter, som klager hævder. Skattestyrelsen bemærker, at overførslerne er omfattet af den skærpede bevisbyrde, jf. SKM2008.905.HR, som klager ikke har hævet. Beløbets størrelse kan ikke føre til et andet resultat.
Klagers repræsentant henviser i det henseende til Skatteankenævnets afgørelse 21-0056347. hvor der blev set bort fra enkelte beløb på baggrund af deres størrelse. Skattestyrelsen bemærker, at vurderingen beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, og at Landsskatteretten ikke er bundet af afgørelsen, hvorfor der ikke kan ses bort fra beløbene alene på baggrund af deres størrelse.
Angående salg af privat indbo, er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at klager ikke har dokumenteret, at indsætningerne på i alt 600 kr. vedrører salg af privat indbo. Der er henset til, at klager ikke har fremlagt dokumentation for at der er tale om salg af privat indbo, i form af eksempelvis salgsannonce, korrespondance eller anden dokumentation. Beløbets størrelse kan ikke føre til et andet resultat.
Kontante overførsler/lån
Klager har foretaget en række indsættelser, blandt andet via automatindbetaling. Klagers repræsentant har anført, at indsættelserne stammer fra kontante lån, som han har modtaget i de omhandlende år, i alt 20.800 kr. i indkomstårene 2015-2021.
Det følger af praksis, at hvis skatteyder mener at han har optaget et lån, skal denne forklaring kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger, f.eks. ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forretning og afvikling af lån, påvisning af pengestrømme eller lignende. Dette gælder også for private lån, herunder familielån, hvilket kan udledes af SKM2009.37.HR og U.2011.1599 H. Skatteyder skal godtgøre, at der består et reelt gældsforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtelse.
Der henvises også til SKM2013.363.BR, hvor Byretten fandt, at låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, m.v.
Endvidere fremgår det af SKM2021.587.BR, at tilbagebetaling af lån skal dokumenteres ved udbetaling af lånet, lånedokument indeholdende vilkår om rente, afdrag og tilbagebetalingsplan, og som kan afstemmes af med indsætninger på konto. Hvis disse objektive kendsgerninger ikke foreligger til at underbygge en skatteyders forklaring, er praksis at indsætningerne medregnes som udeholdte erhvervsmæssige indtægter.
Klager har ikke fremlagt dokumentation eller andre objektive kendsgerninger der kan bevise, at der har været tale om tilbagebetaling af lån. Klager har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde som følger af SKM2008.905.HR om, at indsætningerne stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning eller stammer fra allerede beskattede midler.
Indsætninger fra [person2]
Det er oplyst, at [person2] er klagers stedsøn.
Klager har pr. telefon den 11. maj 2023 forklaret, at indsætninger fra [person2] er penge som [person2] har lånt af klager og derfor betaler tilbage.
Klager har pr. telefon den 5. juni 2023 forklaret, at indsætninger fra [person2] er betaling for kost og logi, idet [person2] har haft bopæl hos klager.
I sin klage af 26. april 2024 har klager gjort gældende, at der i de påklagede indkomstår bestod et boligfællesskab mellem [person1] og [person2], som er hans stedsøn, som udgjorde én husstand. Derfor mener klager, at [person2]s udgifter til husholdningen er [person1]s indkomstopgørelse uvedkommende.
Klager har som subsidiær gjort gældende, at hvis Landsskatteretten er af den opfattelse, at der i indkomstårene ikke bestod et boligfællesskab mellem [person1] og [person2], som udgjorde én husstand, så mener klager, at indkomsten skal opgøres efter reglerne om udleje af et værelse.
Skattestyrelsen har udtalt i sin supplerende udtalelse af 3. maj 2024, at skatteyder har sandsynliggjort, at der ikke er tale om erhvervsmæssige indtægter. Ligeledes har Skattestyrelsen udtalt, at det er sandsynliggjort, at der ikke har været tale om værelsesudlejning. Der henvises ved vurderingen til, at der er tale om skatteyders tidligere samlevers søn, at de har delt adresse hele den påklagede periode, og at der for lejemålets vedkommende ikke ses, at være tale om to separate lejligheder, men 3 værelser med fælles bad/toilet og køkken. Derudover er der henset til, at indsætningerne typisk falder i større beløb ved månedens udgang.
Skatteankestyrelsen har indstillet, at indsætninger modtaget fra [person2] ikke skal henføres til klagers virksomhed, men udgør betaling af husleje og fællesudgifter. Desuden mener Skatteankestyrelsen, at indsætninger på i alt 3.227 kr. anses for at være deling af udgifter, idet der er tale om beskedne beløb og svarer til deling af udgifter
til kost og andre fælles udgifter.
Skatteankestyrelsen indstiller, at de resterende indsætninger fra [person2] anses for betaling af lejet værelse og fællesudgifter, som skal beskattes som anden personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b og ligningslovens § 15 P. Skatteankestyrelsen indstiller til hjemvisning på dette punkt, således at Skattestyrelsen som første instans kan tage stilling til beskatningsgrundlaget for klagers udlejning af værelse.
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Der er efter Skattestyrelsens opfattelse bestået et boligfællesskab mellem [person2] og klager, der udgjorde én husstand i den påklagede periode.
Klager har oplyst, at hans årlige husleje var 50.400 kr. i de omhandlede indkomstår. [person2]s indsætninger på klagers konto udgør årligt mellem 25.180 kr. og 73.300 kr., hvilket antyder at [person2] ikke blot har betalt for fællesudgifter, kost og logi, men at der er tale om betaling for leje af værelse og fællesudgifter. Overførslerne er som regel foretaget i slutningen af måneden, hvilket også taler for, at indsætningerne skal anses for betaling for leje af værelse og fællesudgifter.
På baggrund heraf tiltræder Skattestyrelsens Skatteankestyrelsens indstilling om, at lejeindtægterne skal beskattes som anden personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, og ligningslovens § 15 P, og bør derfor hjemvises til fornyet behandling, således at Skattestyrelsen som første instans kan tage stilling til beskatningsgrundlaget, eventuelle fradrag, m.v., for klagers udlejning af værelse.
Skønsmæssigt fradrag
Skattestyrelsen fastholder et skønsmæssigt fradrag af de skattepligtige indsætninger på 20 %. Skattestyrelsen har undersøgt den gennemsnitlige bruttoavance for tilsvarende branchekoder hos Danmarks Statistik, og dannet et skøn på 80 % på baggrund heraf. De udgifter som klager mener at have afholdt i virksomheden anses for at være indeholdt i det skønnede fradrag.
Klager har ikke fremlagt dokumentation der kan underbygge en anden opgørelse af udgifterne som klager har haft i virksomheden. Klager har heller ikke fremlagt specifik eller statisk materiale, der påviser at Skattestyrelsens skøn er foretaget på et forkert eller åbenbart urimeligt grundlag.
Skattestyrelsen er således af den opfattelse, at skønnet er realistisk og fastholder et skønsmæssigt fradrag af de skattepligtige indsætninger på 20 %.
Formalitet
Skattestyrelsen afsendte varsling om ændring af skatteansættelsen den 12. juni 2023. Fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, var således udløbet for indkomstårene 2015-2019, hvorfor genoptagelse for indkomstårene 2015-2019 alene kan ske, hvis betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og fristerne efter § 27, stk. 2 er overholdt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, at en ansættelse kun kan foretages efter § 27, stk. 1, nr. 5, hvis den varsles senest 6 måneder efter at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
Højesteret har i SKM2018.481.HR slået fast, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattestyrelsen mener, at klager har handlet mindst groft uagtsomt, ved at klager ikke har selvangivet korrekt, og fordi der fremgår indsætninger på klagers konti som overstiger det selvangivne resultat af virksomhed og indberettede lejeindtægter.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kundskabstidspunktet tidligst kan regnes fra den 6. februar, når Skattestyrelsen først modtog materiale fra klagers tidligere samhandelspartnere. Skattestyrelsen fastholder derfor, at der er hjemmel til genoptagelse af klagers skatteansættelse for indkomstårene 2015-2019, med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2.
Ligeledes mener Skattestyrelsen ar 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. er overholdt.
Indkomståret 2017
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der ikke kan ske nedsættelse af den skattepligtige indkomst ved en ekstraordinær genoptagelse, jf. U.2022.393.HD.
Klager mener, at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse skal nedsættes yderligere, hvilket vil medføre en nedsættelse af den skattepligtige indkomst, hvilket der ikke er hjemmel til efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor Skattestyrelsen anser klagers påstand for at være en anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Der skal derfor tages stilling til, hvorvidt der kan foreligge særlige omstændigheder, der kan medføre genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det fremgår af retspraksis, blandt andet ved SKM2017.242.VLR og SKM2017.224.HR, at en forkert skatteansættelse ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse og at ansættelsen ikke anses for urimelig at opretholde.
Skattestyrelsen tiltræder derfor Skatteankestyrelsens indstilling om, at Skattestyrelsens tidligere skønsmæssige ansættelse på 190.000 kr. i forhold til overskud af virksomhed står ved magt, ligeledes som Skattestyrelsens forhøjelse nedsættes til 0 kr.
..."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af resultat af virksomhed for indkomstårene 2015-2021, nedsættes til 0 kr.
Repræsentanten har subsidiært fremsat påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af resultat af virksomhed for indkomstårene 2015-2021, nedsættes til et mindre beløb.
Repræsentanten har mere subsidiært fremsat påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"...
2. ANBRINGENDER
I forbindelse med den nedlagte påstand gøres gældende, at Skattestyrelsens opgørelse af momstilsvar og resultat af [person1]s virksomhed i 2015-2020 samt Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af indkomst i 2021 er forkert. Det gøres i den forbindelse blandt andet gældende, at der i Skattestyrelsens opgørelse er medtaget indsættelser på [person1]s bankkonto, som er hans indkomstopgørelse uvedkommende.
..."
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har den 26. april 2024 fremsat følgende bemærkninger:
"...
1.1 Særligt vedrørende indsættelser fra [person2]
[person1] har i de omhandlende indkomstår modtaget en række indsættelser fra sin stedsøn [person2] - se hertil Bilag 1. [person2] deler mor med [person1]s biologiske børn. Skattestyrelsen har anset overførsler fra [person2] for at være momspligtige indtægter efter momslovens § 4, stk. 1. Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at det på afgørelsestidspunktet ikke kunne udelukkes, at der er tale om erhvervsmæssige indsætninger.
[person1] og [person2] har i de omhandlende indkomstår delt bolig på adressen [[adresse2], [by1]], og [person1] har i den forbindelse forklaret, at indsætninger fra [person2] er sket som betaling for hans andel af omkostninger til husholdningen, herunder kost og logi m.v. [person1] har forklaret, at [person2] har været registreret med adresse på [[adresse2], [by1]], i alle årene. Det gøres gældende, at der i de påklagede indkomstår bestod et boligfællesskab mellem [person1] og [person2], som udgjorde én husstand. Allerede af den grund er det vores opfattelse, at [person2]s bidrag til husholdningen er [person1]s indkomstopgørelse uvedkommende. Vi skal i den forbindelse henvise til SKM2020.137.LSR:
...
Hvis det er Landsskatterettens opfattelse, at der i indkomstårene ikke bestod et boligfællesskab mellem [person1] og [person2], som udgjorde én husstand, så skal indkomsten efter vores opfattelse opgøres efter reglerne om udleje af et værelse.
Da [person2] har lejet et værelse hos [person1] i mere end 4 måneder, kan [person1]s overskud af lejeindtægter opgøres med et bundfradrag på 2/3 af hans årlige husleje ekskl. forbrug.
[person1]s årlige husleje var 50.400 kr. i de omhandlende indkomstår. Lejeaftale er vedlagt som Bilag 2. [person1] har dermed et bundfradrag på 33.600 kr.
[person1] har i de omhandlende indkomstår modtaget mellem 25.180 kr. og 73.300 kr. fra [person2] for betaling af kost og logi. Det lægges til grund, at betaling af husleje højest har udgjort 33.000 kr. pr. år svarende til halvdelen af hans årlige husleje inkl. udgifter til vand og varme. Den resterende del af [person2]s overførsler udgør bidrag til kost og øvrige udgifter i den fælles husholdning.
Da [person1]s bundfradrag udgør kr. 33.600 kr., er den modtagne lejeindtægt også af denne grund skattefri.
Det gøres dermed gældende, at [person1]s indkomst vedrørende dette punkt skal nedsættes med:
47.235 kr. i 2015
72.427 kr. i 2016
73.300 kr. i 2017
59.921 kr. i 2018
70.500 kr. i 2019
68.200 kr. i 2020
25.180 kr. i 2021
26.411 kr. i 2022
1.2 Særligt vedrørende indsættelser fra [KJ]
[person1] har i de omhandlende indkomstår modtaget en række indsættelser fra sin kæreste, [KJ] - se hertil Bilag 3.
[person1] har forklaret, at han og [person3] har været kærester i mere end 15 år. [person1] og [person3] har aldrig boet sammen, men det gøres gældende, at deres forhold, grundet varigheden, kan sidestilles med ægteskabslignende forhold. Det nære forhold har også betydet og betyder stadig, at de til tider afholder udlæg på vegne af hinanden. Det sker for eksempel, hvis de køber ind til en fælles middag eller hvis de går i byen sammen.
Det gøres gældende, at overførsler fra [person3] i altovervejende grad er sket som tilbagebetaling af udlæg eller bidrag til fælles oplevelser i hverdagen. Det bemærkes i den forbindelse, at der i overvejende grad er tale om relativt beskedne beløbsstørrelser.
Det gøres gældende, at der til enhver tid har været en ligelig fordeling af økonomiske transaktioner mellem [person1] og [person3], således at når tingene gøres op, så er der ingen af parterne, som har opnået en berigelse. Det gøres derfor gældende, at overførsler fra [person3] er [person1]s indkomstopgørelse uvedkommende.
Det gøres dermed gældende at [person1]s indkomst vedrørende dette punkt skal nedsættes med:
3.850 kr. i 2015
5.000 kr. i 2016
6.634 kr. i 2017
6.380 kr. i 2018
4.379 kr. i 2019
5.172 kr. i 2020
30.602 kr. i 2021
10.192 kr. i 2022
1.3 Særligt vedrørende indsættelser fra [CV]
[person1] har i de omhandlende indkomstår modtaget en række indsættelser fra sin datter, [CV] - se hertil Bilag 4.
Allerede fordi at indsættelserne fra [person4] ikke overstiger det afgiftsfrie gavebeløb i de omhandlende indkomstår, så er det vores opfattelse, at indsættelserne er [person1]s indkomstopgørelse uvedkommende.
Det gøres dermed gældende at [person1]s indkomst vedrørende dette punkt skal nedsættes med:
700 kr. i 2015
635 kr. i 2016
1.825 kr. i 2018
550 kr. i 2021
4.100 kr. i 2022
1.4 Særligt vedrørende indsættelser fra venner
[person1] har i de omhandlende indkomstår modtaget en række indsættelser fra sine venner:
- [LR]
- [BON]
- [AS]
- [HBH]
- [OR]
- [PT]
- [JHS]
- [EZ]
- [MA]
- se hertil Bilag 5.
[person1] har forklaret, at der er tale om tilbagebetaling af udlæg. De omhandlende udlæg er afholdt i forbindelse med fælles arrangementer herunder eksempelvis fælles spisning eller ture i byen med afholdelse af middag og andre aktiviteter. Det bemærkes i den forbindelse, at der i overvejende grad er tale om relativt beskedne beløbsstørrelser.
Det er vores opfattelse, at det ikke er med rette, at småoverførsler som disse er anset for skattepligtig indkomst.
Disse overførsler ses ikke at have nogen systematisk sammenhæng med hinanden. Der er heller ikke tale om store pengebeløb. Disse overførsler er derfor efter vores opfattelse ikke omfattet af den skærpede bevisbyrde, der følger af SKM2008.905.HR. Vi skal desuden henvise til Skatteankenævnets afgørelse: 21-0056347, hvor nævnet med den samme begrundelse har set bort fra beløb i samme størrelsesorden med de som er overført fra ovennævnte venner.
Vi skal i den forbindelse bemærke, at det alene er indtægter, og ikke blot indsættelser, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.
For indsættelser af ubetydelig beløbsstørrelse findes der ikke en generel formodning for, at indsættelserne har karakter af indtægter. For sådanne indsættelser, må det altså påhvile skatteforvaltningen at påvise, at indsættelserne overhovedet har karakter af indtægter, i overensstemmelse med almindelige bevisregler.
Skattestyrelsen ses ikke at have løftet denne bevisbyrde for disse mindre overførslers vedkommende.
Det gøres dermed gældende at [person1]s indkomst vedrørende dette punkt skal nedsættes med:
2.569 kr. i 2016
497 kr. i 2017
2.620 kr. i 2019
2.900 kr. i 2020
3.700 kr. i 2021
4.525 kr. i 2022
1.5 Særligt vedrørende salg af privat indbo
[person1] har den 05.03.2016 og den 21.06.2016 modtaget henholdsvis 250 kr. og 350 kr. fra [MN]. [person1] har forklaret at overførslerne vedrører salg af private dartpile.
Salg af privat indbo er indkomstopgørelsen uvedkommende og skal dermed ikke indgå i skatteligningen.
1.6 Kontante indsættelser
[person1] har i de omhandlende indkomstår foretaget en række kontante indsættelser blandt andet via automatindbetaling - se hertil Bilag 6.
[person1] har forklaret, at indsættelserne stammer fra kontante lån, som han har modtaget i de omhandlende år.
Lån, som [person1] har modtaget i indkomstårene, er hans indkomstopgørelse uvedkommende og skal dermed ikke indgå i skatteligningen.
..."
Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Klagerens repræsentant har den 3. september 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
"...
1.2 Bemærkninger
[person1] har oplyst, at [person2]s andel af huslejen udgjorde 3.000 kr., og at indbetalinger derudover er gået til dækning af fælles udgifter i husstanden, herunder mad, vand, varme, el og diverse underholdningskanaler som eksempelvis [virksomhed23], [virksomhed24] og [virksomhed13]. [person1] har indhentet oversigter fra betalingsservice med eksempler på faste udgifter betalt i 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019 - se hertil Bilag 1 og Bilag 2. Det skal understreges, at der kun er tale om et lille udpluk af de fælles udgifter, som [person1] og [person2] har betalt i perioden. Dertil kommer, at oversigten ikke indeholder fællesudgifter til mad og almindelige husholdningsprodukter.
Skatteankestyrelsens antagelse af at udgifter ud over 1.285 kr. i indkomståret 2015, 1.427 kr. i indkomståret 2016, 1.300 kr. i indkomståret 2017, 200 kr. indkomståret 2020 og 300 kr. i indkomståret 2021 er gået til husleje er altså ikke korrekt. Det bemærkes desuden hertil, at den månedlige husleje i henhold til lejekontrakten udgjorde 5.500 kr., hvorfor det må anses for usandsynligt, at [person2] skulle have betalt op til 6.000 kr. for hans andel af huslejen.
I forbindelse med [person1] og [person2]s fællesudgifter skal vi bemærke, at der har været en række forhold, som har betydet, at deres fælles udgifter i årene har været relativt høje.
Eksempelvis har [person1] oplyst, at udlejeren af [[adresse2]] i en lang periode hverken betalte for vand eller varme. For at sikre, at ejendommen fortsat havde adgang til vand og varme, var [person1] og [person2] derfor nødsaget til at betale for regninger på egen hånd. Det bemærkes hertil, at der fortsat blev opkrævet betaling for vand og varme gennem huslejen. [person1] har efterfølgende forsøgt at hente pengene tilbage fra udlejeren gennem fogedretten, men uden held.
[person1] har endvidere oplyst, at ejendommens gasfyr gik i stykker i 2016. Udlejeren nægtede at udskifte eller reparere fyret, hvilket betød, at [person1] var nødsaget til at købe en varmepumpe til at varme boligen op med. Varmepumpen betød, at [person1]s og [person2]s elregning steg betydeligt i den efterfølgende periode.
2. Øvrige indsættelser
Det fastholdes, at indsættelser fra [LR], [BON], [AS], [HBH], [OR], [PT], [JHS], [EZ] og [MA] er [person1]s indkomst uvedkommende. Det fastholdes endvidere, at indsætningerne fra [MN] af henholdsvis den 5. marts 2016 på 250 kr. og af 21. juni 2016 på 350 kr. vedrører salg af privat indbo. Afslutningsvis skal vi fastholde, at de kontante indsætninger på [person1]s konti vedrører tilbagebetaling af lån og at de dermed også er hans indkomstopgørelse uvedkommende.
..."
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om der er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af klagerens resultat af virksomhed på baggrund af indsætninger på klagerens konti, herunder om Skattestyrelsens skønsmæssige fradrag skal tilsidesættes.
Landsskatteretten skal desuden tage stilling til, om visse indsætninger på klagerens konti er klagerens indkomstopgørelse uvedkommende.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Indtægter ved udlejning af fast ejendom er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.
Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. For indkomstår 2017 og tidligere følger det af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013). For indkomstår 2018 og senere følger det af gældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017).
Udgifter afholdt i årets løb til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Er det godtgjort, at der har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst godkendes et skønsmæssigt fradrag. Der henvises til SKM2013.613.ØLR, hvor der ud fra en konkret vurdering blev godkendt et skønsmæssigt fradrag på 25 % af omsætningen.
Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. For indkomstår 2017 og tidligere følger det af dagældende skattekontrollovs § 3. For indkomstår 2018 og senere følger det af dagældende bestemmelse i skattekontrollovs § 6, stk. 2, nr. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1987 af 27. oktober 2021) og gældende § 6, stk. 1, nr. 1.
Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. For indkomstår 2017 og tidligere følger det af dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 1. For indkomstår 2018 og senere følger det af gældende skattekontrollovs § 53, stk. 1.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. For indkomstår 2017 og tidligere følger det af dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4 jf. §§ 5, stk. 3 og 6, stk. 7. For indkomstår 2018 og senere følger det af dagældende skattekontrollovs § 74, jf. §§ 53, stk. 3 og 6, stk. 3. (lovbekendtgørelse nr. 1987 af 27. oktober 2021) og gældende § 6, stk. 2
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 og nr. 1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009.
Kravene til den løbende bogføring og registrering fremgår af dagældende bogføringslov (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og gældende bogføringslov.
Af dagældende bogføringslovs §§ 7, stk. 3, og 9, stk. 1, fremgår følgende:
"Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.
(...)
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb."
Af gældende bogføringslovs §§ 9, stk. 1-2 og 11, stk. 1, fremgår følgende:
"Virksomheder har pligt til at sikre kontrolsporet, ved at registreringer efter § 7, stk. 1 kan dokumenteres ved bilag og indeholder henvisninger hertil. Hver registrering skal indeholde oplysning om sin tidsmæssige placering i bogføringen.
Bilag skal indeholde oplysninger, der er nødvendige for at identificere kontrolsporet herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Danner eksterne bilag grundlag for en registrering, skal der henvises hertil.
(...)
Virksomheder skal foretagne de afstemninger, der er nødvendige for at sikre, at der foreligger et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger eller angivelser om moms, skatter, afgifter og års- og delårsrapporter."
En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis den samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på henholdsvis 60.700 kr., 61.500 kr., 62.900 kr., 64.300 kr., 65.700 kr., 67.100 kr. og 68.700 kr. i indkomstårene 2015 - 2021 til sine forældre. Dette fremgår af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det, efter omstændighederne, skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i den forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.H.
Som udgangspunkt kan salg af privat indbo ske skattefrit jf. statsskattelovens § 5. I vurderingen af hvorvidt der er tale om indtægter fra salg af privat indbo, lægges der vægt på objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Vestre Landsrets dom af 21. oktober 2013 offentliggjort i SKM2013.748.VLR.
Hvis ejeren af en fast ejendom overlader benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en ikke uvæsentligt lavere husleje end markedslejen, beskattes ejeren af den objektive udlejningsværdi jf. Højesterets dom af 29. oktober 2002, offentliggjort som SKM2002.547.HR.
Hvis der konstateres et boligfællesskab som udgør én husstand, skal der ikke fastsættes en objektiv udlejningsværdi for den del af boligen, der benyttes af andre end ejeren selv jf. SKM2020.137.LSR.
Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Dette fremgår af ligningslovens § 15 P.
Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltnings bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
I forhold til fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., om myndighedens varsel om ekstraordinær genoptagelse har Højesteret i SKM2018.481.HR udtalt, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
I Østre Landsrets dom gengivet i SKM2024.140.ØLR fandt landsretten, at fristen i § skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, 1. pkt., først begyndte at løbe fra det tidspunkt Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der forelå et konkret talmæssigt grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
I dom af 3. november 2021, offentliggjort som U.2022.393.HD, udtalte Højesteret, at bestemmelsen [i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5] efter forarbejderne alene finder anvendelse ved ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ, mens fristen for den skattepligtiges anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen derimod ikke suspenderes, og at bestemmelsen må forstås således, at den kun giver adgang til skattemyndighedernes forhøjelse af en skatteansættelse, men ikke til nedsættelse af en ansættelse.
En forkert skatteansættelse udgør i sig selv ikke en særlig omstændighed efter § 27, stk. 1, nr. 8. Dette følger af SKM2017.242.VLR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten finder, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2015 - 2021. Retten har lagt vægt på, at der er konstateret indsætninger på klagerens kontoudtog, som overstiger de selvangivne beløb for indkomstårene 2015 og 2016, samt at der ikke er selvangivet resultat af virksomhed for indkomstårene 2017-2021.
Retten har endvidere lagt vægt på, at flere af indsætningerne på klagerens konti, fremgår med benævnelsen "Fak", "Faktura" efterfulgt af et fakturanummer. Derudover er mange indsætningerne med posteringsteksten "Overførsel". Dette indikerer, at der er tale om betaling for ydelser, der har relation til udøvelsen af virksomhed, og at indkomsten derfor skal medtages ved opgørelsen af overskuddet af virksomheden.
Da der ikke er fremlagt et tilstrækkeligt fyldestgørende regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af overskud af virksomhed, finder retten, at der ved den skønsmæssige ansættelse kan tages udgangspunkt i de modtagne kontoudtog.
Landsskatteretten finder indledningsvist, at klageren på tilstrækkelig vis har godtgjort, at indsætningerne fra [KJ] på henholdsvis 3.080 kr., 4.000 kr., 5.307 kr., 5.104 kr., 3.503 kr., 4.138 kr. og 24.482 kr. for indkomstårene 2015-2021, er deling af udgifter til den fælles husførelse og således ikke skal indgå i virksomhedens omsætning.
Retten har lagt vægt på, at der på klagerens kontoudtog er foretaget mange overførsler frem og tilbage mellem klageren og [KJ] som efter rettens opfattelse er deling af udgifter, sammenholdt med repræsentantens bemærkninger om, at klageren og [KJ] har været kærester i over 15 år. Retten har endvidere lagt vægt på, at klageren ved modtagelsen af pengene fra [KJ] typisk har lavet en overførsel eller har haft udgifter af samme beløb eller større beløb.
Landsskatteretten finder desuden, at indsætninger fra [CV] på henholdsvis 700 kr., 635 kr., 1.825 kr., 550 kr. for indkomstårene 2015, 2016, 2018 og 2021 ligeledes ikke skal indgå i virksomhedens omsætning. Retten har lagt vægt på, at [CV] er klagerens datter og således er omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c.
Anden personlig indkomst
Landsskatteretten finder, at der i de påklagede indkomstår bestod et boligfællesskab mellem [person2] og klageren, der udgjorde én husstand. Retten har lagt vægt på, at [person2] er klagerens stedsøn og i hele perioden har boet sammen med klageren. Retten har endvidere lagt vægt på, at det af den fremsendte lejekontrakt fremgår, at der er tale om en bolig på 104 m2, og boligen består af 3 værelser. Det er rettens opfattelse, at boligen ikke kan betragtes som to selvstændige boliger.
Retten finder, at indsætninger modtaget fra [person2] ikke skal henføres til klagerens virksomhed, men udgør betaling af husleje og fællesudgifter.
Retten finder endvidere, at indsætningerne på samlet 1.285 kr. i indkomståret 2015, 1.427 kr. i indkomståret 2016, 1.300 kr. i indkomståret 2017, 200 kr. i indkomståret 2020 og 300 kr. i indkomståret 2021, anses for at være deling af udgifter. Retten har lagt vægt på, at indsætningerne er af beskeden størrelse og svarer til deling af udgifter til kost og andre fælles udgifter.
Retten finder, at de resterende indsætninger fra [person2], anses for at være betaling af lejet værelse og fællesudgifter. Retten har lagt vægt på, at størstedelen af indsætningerne fra [person2] er modtaget i slutningen af måneden og således anses for at være betaling for leje af værelse og fællesudgifter.
Retten finder på baggrund heraf, at lejeindtægterne skal beskattes som anden personlig indkomst og at den beløbsmæssige opgørelse af lejeindtægterne efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b og ligningslovens § 15 P samt opgørelsen af fællesudgifter hjemvises til Skattestyrelsen, således at Skattestyrelsen som første instans kan tage stilling til beskatningsgrundlaget for klagerens udlejning af værelse.
Den af repræsentantens nævnte afgørelse kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt fyldestgørende dokumentation for udgifter til forbrug for alle indkomstårene og det er ikke anført, hvor stor en andel af indsætningerne der udgør forbrug. I SKM2020.137.LSR betalte svoger og svigerinden for forbrug og i øvrigt bidrog til en fælles husholdning.
Retten finder således indsætninger fra klagerens stedsøn på henholdsvis 41.788 kr., 57.942 kr., 58.640 kr., 47.937 kr., 56.400 kr., 54.560 kr. og 20.144 kr. svarende til indsætningerne ekskl. moms for indkomstårene 2015-2021, ikke skal indgå som omsætning i klagerens virksomhed.
Retten hjemviser den beløbsmæssige opgørelse af fællesudgifter og lejeindtægter i henhold til statsskattelovens § 4 og 6, samt ligningslovens § 15 P for perioden 2015-2021.
Omsætning
For så vidt angår de resterende indsætninger på samlet 184.563 kr., 216.070 kr., 282.647 kr., 365.245 kr., 482.261 kr., 685.588 kr. og 575.726 kr. for indkomstårene 2015-2021 finder retten, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der ikke er tale om omsætning i virksomheden. Retten har lagt vægt på, at flere af indsætningerne på klagerens konti har betegnelsen "Fak", "Fakt" "Faktura", som er efterfulgt af et nummer. Der er endvidere indsætninger med betegnelsen "Overførsel" fra flere virksomheder, som virksomheden tidligere har handlet med. Dette indikerer, at der er tale om betaling for ydelser, der har relation til udøvelsen af virksomhed, og at indkomsten derfra skal medtages ved opgørelse af overskuddet af virksomheden.
Vedrørende indsætningerne fra [LR], [BON], [AS], [HBH], [OR], [PT], [JHS], [EZ] og [MA] finder Landsskatteretten, at indsætningerne ikke er dokumenteret som værende af private dispositioner. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at indsætningerne er fra venner eller at der har været tale om udlæg for venner.
Vedrørende indsætningerne fra [MN] finder Landsskatteretten, at det ikke er dokumenteret, at indsætningerne af henholdsvis den 5. marts 2016 på 250 kr. og af 21. juni 2016 på 350 kr. vedrører salg af privat indbo. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har fremsendt salgsannonce eller anden dokumentation for, at der er tale om salg af privat indbo.
Landsskatteretten finder endvidere, at ikke er dokumenteret, at de kontante indsætninger på klagerens konti vedrører tilbagebetaling i lån. Retten har lagt vægt på, at der hverken er fremsendt lånedokumenter eller andre objektive kendsgerninger, som dokumenterer, at der er tale tilbagebetaling af lån.
Landsskatteretten finder desuden, at klageren ikke har dokumenteret, at de øvrige indsætninger, der er medtaget i Skattestyrelsens forhøjelse af resultat af virksomhed, stammer fra midler, der er undtaget beskatning eller stammer fra allerede beskattede midler. Retten har lagt vægt på, at flere af indsætningerne på klagerens konti står med posteringstekster, der henviser til fakturaer.
Når der henses til ovenstående ændringer, finder retten, at omsætningen i klagerens virksomhed kan opgøres til henholdsvis 147.650 kr., 172.856 kr., 226.118 kr., 292.196 kr., 385.809 kr., 548.470 kr. og 460.581 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2015-2021.
Skønsmæssigt fradrag
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skønsmæssige fradrag af de skattepligtige indsætninger på 20 %. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for en anden opgørelse af udgifterne, som klageren har haft i forbindelse med udøvelse af virksomhed. Retten har endvidere lagt vægt på, at en bruttoavance på 80 % ikke anses for at være urimelig.
De af klagerens fremsendte bilag kan ikke føre til et yderligere fradrag, da disse udgifter anses for at være indeholdt i det skønnede fradrag.
Samlet opgørelse:
(kr.) | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
Samlede indsætninger inkl. moms | 241.348 | 294.132 | 362.581 | 433.371 | 557.140 | 758.960 | 632.058 |
Ikke skattepligtige indsætninger | -56.785 | -78.062 | -79.934 | -68.126 | -74.879 | -73.372 | -56.332 |
Skattepligtige indsætninger inkl. moms | 184.563 | 216.070 | 282.647 | 365.245 | 482.261 | 685.588 | 575.726 |
- Moms | -36.913 | -43.214 | -56.529 | -73.049 | -96.452 | -137.118 | -115.145 |
Skattepligtige indsætninger ekskl. moms | 147.650 | 172.856 | 226.118 | 292.196 | 385.809 | 548.470 | 460.581 |
- Skønsmæssigt fradrag 20 % | -29.530 | -34.571 | -45.224 | -58.439 | -77.162 | -109.694 | -92.116 |
Resultat af virksomhed | 118.120 | 138.285 | 180.894 | 233.757 | 308.647 | 438.776 | 368.465 |
Selvangivet / tidl. skønnet | -82.378 | -68.964 | -190.000 | -195.000 | -210.000 | -215.000 | 0 |
Forhøjelse af resultat af virksomhed | 35.742 | 69.321 | 0 kr. | 38.757 | 98.647 | 223.776 | 368.465 |
Indkomståret 2017
Der kan ikke efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ske nedsættelse af den skattepligtige indkomst ved ekstraordinær genoptagelse jf. U.2022.393.HD.
Klagerens påstand om, at der skal ske yderligere nedsættelse end hvad Skattestyrelsen i første omgang opgjorte skønsmæssigt, skal i stedet anses for en anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 1-4 eller 6-8.
Retten finder, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 og 6-7, og det skal således vurderes, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
En forkert skatteansættelse udgør ikke i sig selv en særlig omstændighed jf. SKM2017.242.VLR.
Retten finder, at der ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2017. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation, der godtgør, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og at ansættelsen ikke anses for urimelig at opretholde.
Skattestyrelsens forhøjelse nedsættes således til 0 kr. og den tidligere skønsmæssige ansættelse på 190.000 kr. i forhold til overskud af virksomhed står ved magt.
Formalitet - ekstraordinær genoptagelse
Fristen for varsling af ændring for indkomstårene 2015-2021 udløber efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 således:
Indkomstår | Varsling |
2015 | 1. maj 2019 |
2016 | 1. maj 2020 |
2017 | 1. maj 2021 |
2018 | 1. maj 2022 |
2019 | 1. maj 2023 |
2020 | 1. maj 2024 |
2021 | 1. maj 2025 |
Skattestyrelsen har afsendt varsling om ændring af klagerens skatteansættelser den 12. juni 2023.
Fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er således udløbet for indkomstårene 2015-2019.
Genoptagelsen af indkomstårene 2015-2019 kan således kun ske, hvis betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og fristerne efter § 27, stk. 2 er overholdt.
Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har selvangivet korrekt, da der fremgår indsætninger på klagerens konti som overstiger det selvangivne resultat af virksomhed og indberettede lejeindtægter.
Landsskatteretten finder endvidere, at fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt. Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen den 30. januar 2023 fremsender materialeindkaldelser til klagerens tidligere samhandelspartnere. Skattestyrelsen modtog oplysningerne henholdsvis den 6. februar 2023 og 21. februar 2023. Retten finder på baggrund heraf, at Skattestyrelsens kundskabstidspunkt tidligst kan regnes fra den 6. februar 2023.
Landsskatteretten finder desuden, at 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er overholdt.
Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.