Kendelse af 17-06-2024 - indlagt i TaxCons database den 23-07-2024

Journalnr. 23-0091270

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
2019
Ikke godkendt fradrag udokumenterede udgifter	3.273.089 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Nedsættelse af fremførselsberettiget underskud opstået i tidligere indkomstår	3.273.089 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
2020
Ikke godkendt fradrag for udokumenterede udgifter	5.238.465 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Nedsættelse af fremførselsberettiget underskud opstået i tidligere indkomstår	6.283.154 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Det fremgår af indberetninger til Virksomhedsregisteret, at selskabet blev stiftet den 1. juli 2016 under navnet ApS [virksomhed1]. Selskabets anpartskapital udgjorde på stiftelsestidspunktet 50.000 kr. Selskabets første regnskabsår omfattede perioden 1. juli 2016 til den 31. december 2017.

Den 12. juli 2016 blev selskabets navn i Virksomhedsregisteret ændret til ”[virksomhed2] ApS” og selskabets formål er registreret som ”Investering i aktiver samt eje kapitalandele”. I forbindelse hermed er [person1], bosiddende i Storbritannien, registreret som eneste medlem af direktionen.

Selskabet blev den 1. august 2016 registreret som pligtig til at afregne moms.

Den 22. september 2016 indberettede selskabet en forhøjelse af anpartskapitalen med 14.900.000 kr., samtidig med at selskabets anpartskapital blev opdelt i A og B anparter. Erhvervsstyrelsen traf den 18. december 2017 afgørelse om, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret kapitalforhøjelsen på 14.900.000 kr., hvorfor registreringen blev tilbageført, således at selskabskapitalen fortsat er 50.000 kr.

Den 5. december 2017 blev [person2] registreret med 99 % af kapitalandele og 25 % af stemmerettighederne med tilbagevirkende kraft fra den 1. september 2016.

Den 22. august 2018 blev der registreret en række ændringer i ejerkredsen. [virksomhed3] GmbH, Tyskland og [virksomhed4] GmbH, Østrig har solgt deres andele til [virksomhed5] inc., USA. [person2] er herefter registreret med en ejerandel på 95 % af kapitalandele og 25 % af stemmerettighederne i [virksomhed6] ApS.

Det fremgår af Det Centrale Virksomheds Register, at den 1. december 2020 ejede [virksomhed7] AG 100 % af anparterne i [virksomhed6] ApS. Det fremgår af en mail til Erhvervsstyrelsen (fremsendt ved registreringen af ejerskabet) at [virksomhed7] AG er ejet af følgende: [person1], [person3], [person2] og [person4].

Den 11. marts 2022 blev selskabets navn ændret til sit nugældende navn: [virksomhed6] ApS.

Samtidig blev selskabets formål ændret til: ”handel med Solar produkter”.

Den 20. december 2022 bliver ejerskabets ejerstruktur ændret, idet [virksomhed8] AG, Schweiz overtog 100 % af selskabets anparter. De reelle ejere er uændrede.

Beskrivelse af øvrige selskaber

[virksomhed9] GmbH, Tyskland

Det fremgår af det tyske virksomhedsregister ”Gemeinsames Registerportal der Länder” at [virksomhed9] GmbH blev stiftet af det danske selskab [virksomhed6] ApS, som på stiftelsestidspunktet hed [virksomhed2] ApS.

Det fremgår af de officielle regnskaber for [virksomhed9] GmbH for blandt andet 2019 og 2020, at selskabet er moderselskab for [virksomhed9] GmbH.

[virksomhed3] GmbH, Tyskland

Det fremgår af det tyske virksomhedsregister ”Gemeinsames Registerportal der Länder” at selskabet er ophørt med at eksistere den 14. oktober 2016.

Der er ikke yderligere informationer om det tyske selskab i det tyske virksomhedsregister.

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister i Danmark at selskabet [virksomhed3] GmbH har været registreret som ejer af [virksomhed6] ApS i perioden 1. september 2016 – 22. august 2018.

Skattestyrelsen har den 3. januar 2022 forgæves anmodet selskabet om at indsende selskabets regnskabsgrundlag herunder selskabets bogføring med tilhørende bilag, samt specifikation af den skattepligtige indkomst, opgørelse over mellemregninger med interesseforbundne parter, herunder dattervirksomheder.

Endvidere anmodede Skattestyrelsen selskabet om oplysninger om de tyske koncernforbundne selskaber [virksomhed3] GmbH og [virksomhed9] GmbH, dokumentation for bogføring, gældsbreve og dokumentation for afregning af interne mellemregninger m.v.

Selskabets repræsentant, [person2] kvitterede den 30. januar 2022 for modtagelsen af Skattestyrelsens skrivelse, hvor han også anmodede om aktindsigt og stillede en række spørgsmål til Skattestyrelsens anmodning.

Skattestyrelsen besvarede den 7. og 8. februar 2022 repræsentantens anmodning om aktindsigt.

Da selskabet fortsat ikke har fremlagt det ønskede materiale, fremsendte Skattestyrelsen den 21. februar 2022 endnu engang en anmodning om fremlæggelse af det ønskede materiale.

Da selskabet fortsat ikke har fremlagt det ønskede materiale, fremsendte Skattestyrelsen den 20. februar 2023 et forslag om ændring af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2019 og 2020.

Selskabets repræsentant fremsendte ikke bemærkninger til forslaget, hvorefter Skattestyrelsen traf afgørelse den 11. juli 2023.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt:

Licensaftale mellem [virksomhed10] ApS og [virksomhed11]. Aftalen er indgået i 2015.

Der er endvidere fremlagt fakturaer for henholdsvis 2019 og 2020, hvoraf det fremgår, at [virksomhed11] har udskrevet fakturaer til [virksomhed9] GmbH på med i alt 141.686,42 euro i 2019.

I 2020 er fakturaerne udskrevet til [virksomhed9] GmbH med i alt 8.800 $ og 294.463,27 euro.

Endvidere har repræsentanten fremlagt bankkontoudtog for [virksomhed10] ApS´ bankkonto i [finans1] for 2019 og 2020.

Der er også fremlagt kopi af selskabets årsrapporter for 2019 og 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for driftsudgifter med 3.273.089 kr. for indkomståret 2019 og 5.238.465 kr. for indkomståret 2020, da selskabet ikke har fremlagt den fornødne dokumentation.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1. Manglende dokumentation for udgifter i indkomstårene 2019 og 2020

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er fradragsret for driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Heri ligger, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Dette følger blandt andet af Højesteretsdom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Skattestyrelsen har efter reglerne i skattekontrollovens § 53, stk. 1 den 3. januar 2022 og den 21. februar 2022 anmodet selskabet om at fremsende bogføring og regnskabsmateriale samt opgørelser af selskabets skattepligtige indkomster. Yderligere har Skattestyrelsen detaljeret oplyst selskabet om baggrunden for henvendelsen den 7. februar 2022.

Selskabet har undladt at besvare Skattestyrelsens anmodning om oplysninger, hvorved selskabet ikke har dokumenteret sine udgifter.

Udokumenterede udgifter i indkomståret 2019

For så vidt angår indkomståret 2019, er det Skattestyrelsens opfattelse, at hele det selvangivne underskud på 3.273.089 kr. stammer fra ikke dokumenterede udgifter, da selskabet har oplyst at omsætningen er under 500.000 kr. Ligeledes har selskabet angivet at den momspligtige omsætning udgør 0 kr.

Det påhviler, som anført i Højesterets dom af 19. marts 2004 (SKM2004.162.HR) skatteyder at dokumentere, at de i den skattepligtige indkomst modregnet udgifter er fradragsberettiget.

Selskabet har ikke løftet denne bevisbyrde, hvorfor Skattestyrelsen ikke anser udgifterne som fradragsberettet efter statsskattelovens § 6, litra a.

På denne baggrund foreslår Skattestyrelsen at forhøje selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 med 3.273.089 kr.

Udokumenterede udgifter i indkomståret 2020

For så vidt angår indkomståret 2020 har selskabet oplyst, at selskabet har et vareforbrug på 5.218.230 kr. og derudover har selskabet taget fradrag for andre omkostninger på 20.235 kr. (beregnet som forskellen mellem omsætning – vareforbrug – bruttotab).

Derved har selskabet taget fradrag for udgifter på 5.238.465 kr., som selskabet har undladt at doku- mentere. Det påhviler, som anført i Højesterets dom af 19. marts 2004 (SKM2004.162.HR), skatteyder at dokumentere, at de i den skattepligtige indkomst modregnet udgifter er fradragsberettiget.

Selskabet har ikke løftet denne bevisbyrde, hvorfor Skattestyrelsen ikke anser udgifterne som fradragsberettet efter statsskattelovens § 6, litra a.

På denne baggrund foreslår Skattestyrelsen at forhøje selskabets skattepligtige indkomst for ind- komståret 2020 med 5.238.465 kr.

1. 5. Endelig afgørelse

Skattestyrelsen fastholder de i forslaget af den 20. februar 2023 anførte reguleringer af skatteansæt- telserne for indkomstårene 2019 og 2020, idet hverken selskabet eller selskabets repræsentanter er fremkommet med en begrundet indsigelse imod reguleringerne.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Indledningsvis skal det bemærkes, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at hverken selskabet eller selskabets advokat har fremsendt den af Skattestyrelsen tidligere ønskede dokumentation for selskabets udgifter.

Der er således fortsat ikke fremlagt dokumentation for de selvangivne driftsudgifter. Alene af den grund kan der ikke anerkendes fradrag for disse udgifter.

I tilfældet af at selskabet i forbindelse med Skatteankestyrelsens klagebehandling fremsender det af Skattestyrelsen tidligere ønskede materiale, er det Skattestyrelsens opfattelse, at sagsbehandlingen bør hjemvises til Skattestyrelsen, idet Skattestyrelsen ikke tidligere har haft mulighed for at foretage en gennemgang af materialet, således at denne førstegangsbehandling af selskabets fradragsret ikke bliver omfattet af en eventuel omkostningsgodtgørelse.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at advokatens bemærkninger til praksis omkring fradragsretten for driftsudgifter ikke er relevant i nærværende situation, idet Skattestyrelsen i sin afgørelse ikke har behandlet dette spørgsmål, men udelukkende har nægtet fradrag for selskabets udgifter, som følge af at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for udgifterne.

Skattestyrelsen har således ikke taget stilling til fradragsretten for det enkelte bilag.

I tilfældet af at selskabet ikke fremsender det materiale, som Skattestyrelsen tidligere har anmodet om, til Skatteankestyrelsen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Skatteankestyrelsen bør tage hensyn til følgende forhold.

Selskabet har ikke dokumenteret driftsudgifterne
Selskabets formål indeholder ikke en løbende drift af en handelsvirksomhed
Fakturaerne vedrørende licensbetalingerne er udstedt til det tyske datterselskab
Selskabet har en stor mellemregning med datterselskabet
Selskabets årsrapporter for regnskabsårene 2019 og 2020 er ikke revideret.

Ad 1:

Som anført ovenfor bør der ikke anerkendes fradragsret for selskabets driftsudgifter, idet selskabet ikke har besvaret Skattestyrelsens anmodninger om fremsendelsen af selskabets regnskabsmaterialer (herunder udgiftsbilagene) til Skattestyrelsen.

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at de af advokaten til klagen medsendte udgiftsbilag, som følge af at selskabet ikke har fremsendt sin bogføring, ikke kan henføres til de selvangivne fradrag.

Det er således ikke muligt at kunne konstatere, hvorvidt disse bilag er bogført som driftsudgifter eller som en del af selskabets mellemregning med det tyske datterselskab.

Alene af den grund bør der ikke anerkendes fradragsret for udgifterne.

Ad 2, 3 og 4:

Det fremgår af punkt 1.13 i licensaftalen (klagens bilag 3) imellem selskabet og AB [virksomhed11], at aftalen indebærer, at selskabet selv kan bestemme om selskabet eller om et datterselskab skal være den erhvervsmæssige part i aftalen. Denne rettighed har selskabet tilsyneladende benyttet til at overføre aktiviteten til det tyske datterselskab, idet AB [virksomhed11] efterfølgende udsteder sine fakturaer til det tyske datterselskab.

Denne opfattelse ses, uden at det har en afgørende betydning for fradragsretten, at være i overensstemmelse med selskabets formål.

På dette grundlag må det, da selskabet ikke har dokumenteret sine driftsudgifter og ikke har dokumenteret hvorledes disse er bogført, konstateres, at selskabet ikke har dokumenteret, at de på selskabets bankkonto anførte hævninger dækker over selskabets driftsudgifter.

Der skal i forbindelse hermed henses til, at selskabet har en stor mellemregning med det tyske datterselskab, hvor hævningerne og indsætningerne på selskabets bankkonto kunne være bogført.

På dette grundlag er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke bør anerkendes fradragsret for de selvangivne driftsudgifter, idet selskabet ikke har dokumenteret udgifterne og hvorledes disse udgifter er bogført i selskabets årsregnskaber.

Ad 5:

Det fremgår af selskabets årsrapporter for regnskabsårene 2019 og 2020, at årsregnskaberne ikke er revideret. Endvidere fremgår det ikke af årsrapporterne, hvorvidt årsrapporterne er opstillet af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Der er således i forbindelse med regnskabsopstillingen ikke foretaget en revision af selskabets udgiftsposter, hvorved der ikke er taget stilling til, hvorvidt selskabet opfylder dokumentationspligten for sine udgifter.

Skatteankestyrelsen bør således ikke – med udgangspunkt i selskabets årsrapporter – anerkende fradragsret for de i årsrapporterne anførte udgifter, idet udgifternes afholdelse ikke er underbygget af en revision.

(...)”

Skatteankestyrelsen indstilling har været sendt til udtalelse hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til en stadfæstelse af vores afgørelse af den 11. juli 2023.

Faktiske forhold

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for fratrukne driftsudgifter for 2019 med 3.273.089 kr. og 2020 med 5.238.465 kr. på grund af manglende dokumentation og herefter reduceret selskabets fremførselsberettigede underskud med 3.273.089 kr. 2019 og 6.283.184 kr. for 2020. Derfor er selskabets skattepligtige indkomster for indkomstårene 2019 og 2020 er blevet ændret med i alt 8.511.554 kr.

Skattestyrelsen har anmodet [virksomhed6] ApS om fremsendelse af selskabets regnskabsmaterialer for indkomstårene 2017, 2018, 2019 og 2020 den 3. januar 2022.

Hverken selskabet eller selskabets advokat har fremsendt den af Skattestyrelsens tidligere ønskede dokumentation for selskabets udgifter.

Selskabet har påklaget dette med påstand om, at forhøjelsen af selskabets skatteansættelse nedsættes til det selvangive.

Materielt

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at selskabet ved beregningen af deres skattepligtige indkomst kan fratrække de udgifter, som er med til at sikre og vedligeholde indkomsten. Dog kan private udgifter ikke fradrages, jf. stk. 2.

Efter en konkret gennemgang af sagens oplysninger sammenholdt med det materiale som selskabet har fremsendt under klagebehandlingen ved Skatteankestyrelsen bemærker Skattestyrelsen, at selskabet ikke har dokumenteret driftsudgifterne, og bemærker ligeledes, at fakturaerne vedrørende licensbetalingerne er udstedt til det tyske datterselskab ([virksomhed9] GmbH), hvor selskabet har en stor mellemregning med datterselskabet.

Under henvisning til den manglende dokumentation, skal Skattestyrelsen henvise til at selskabet i første omgang ikke har fremsendt regnskabsmateriale, herunder udgiftsbilagene til Skattestyrelsen, men har på et senere tidspunkt fremsendt udgiftsbilag til Skatteankestyrelsen, dog uden bogføringsmateriale, der kan henføres til de selvangivne fradrag.

Det har derfor ikke været muligt at fastslå, hvorvidt disse bilag er bogført som driftsudgifter eller som en del af selskabets mellemregning med det tyske datterselskab.

Hertil skal Skattestyrelsen henvise licensaftalen imellem selskabet og AB [virksomhed11], hvor sidstnævnte har faktureret til det tyske datterselskab, men da selskabet ikke har dokumenteret sine driftsudgifter, samt undladt at dokumentere hvorledes disse er bogført, finder Skattestyrelsen, at selskabet ikke har dokumenteret, at de på selskabets bankkonto anførte hævninger, dækker over selskabets driftsudgifter.

Hævningerne og indsætningerne på selskabets bankkonto kunne være bogført, men det er de ikke. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til pkt. 1.13 i licensaftalen mellem selskabet og AB [virksomhed11], hvor det fremgår, at selskabet selv kan bestemme hvem af de tyske koncernselskaber, der skal stå som den erhvervsmæssige part i aftalen. Da Skattestyrelsen som anført ovenfor ikke har modtaget dokumentation for udgifterne i datterselskabernes regnskaber, lægger Skattestyrelsen fortsat til grund, at selskabet ikke har dokumenteret sine driftsudgifter.

Slutteligt skal Skattestyrelsen henvise til, at der for selskabets årsrapporter 2019 og 2020 ikke er foretaget en revision af selskabets udgiftsposter.

Da udgifternes afholdelse ikke er underbygget af en revision, er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke opfylder dokumentationspligten for sine udgifter.

Skattestyrelsen finder dermed, at der ikke bør anerkendes fradragsret for udgifterne.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skatteansætte for indkomstårene 2019 og 2020 skal nedsættes med henholdsvis 3.273.089 kr. og 5.238.465 kr. idet selskabet har dokumenteret at have afholdt fradragsberettigede driftsudgifter i de omtvistede indkomstår.

Klageren har anført følgende:

SAGSFREMSTILLING

[virksomhed10] ApS er en del af en koncern, der sælger solceller m.v. af mærket [virksomhed11] og [virksomhed12] i en lang række lande.

Selskabet har bl.a. i de omtvistede indkomstår ejet 100 pct. af kapitalen i [virksomhed9] GmbH, der er hjemmehørende i [Tyskland]. Til belysning af dette selskabs drift fremlægges som bilag 2 kopi af udskrift fra hjemmesiden northdata.de, hvoraf data for tyske kapitalselskaber bl.a. fremgår. Heraf fremgår, at selskabet har været i drift i de respektive år, ligesom det fremgår, at der bl.a. i 2019/2020 har været et væsentligt overskud på ca. 1 mio. euro.

[virksomhed10] ApS indgik i 2015 en licensaftale med [virksomhed11] vedrørende salg af [virksomhed11]-produkter i form af solceller m.v. Kopi af licensaftalen fremlægges som bilag 3.

Af aftalen fremgår bl.a., at [virksomhed10] ApS forpligtede sig til at betale årlige royalties til [virksomhed11] mod at få licens til at sælge produkter i en lang række lande. Det fremgår ligeledes af kontraktens punkt 1.14, at der var aftalt minimumsbetalinger i relation til royalties i størrelsesordenen EUR 120/240 t. om året.

Kontrakten vedrørte, jf. punkt 1.11, perioden fra 2018 til 2022.

I henhold til kontrakten skulle [virksomhed10] ApS således betale en række beløb til [virksomhed11] mod at få licens til at sælge solcelleprodukter m.v.

Til belysning af de konkrete udgifter, som selskabet har afholdt i 2019 og 2020 i relation til licenskontrakten, fremlægges som bilag 4 kopi af fakturaer fra [virksomhed11] vedrørende 2019, og som bilag 5 kopi af fakturaer for 2020.

Herudover fremlægges som bilag 6 kopi af bankkontoudtog for [virksomhed10] ApS’ bankkonto i [finans1] for 2019 og 2020. Af bankkontoudtoget fremgår posteringer vedrørende selskabets drift for de pågældende år.

Eksempelvis er der den 2. januar 2020 foretaget en indsætning på EUR 20.000 fra datterselskabet, [virksomhed9] GmbH. Indsætningen vedrører lån/mellemregning fra datterselskabet. Samme dag er der hævet EUR 5.000 vedrørende konsulentfaktura fra selskabet [virksomhed13] Ltd.

På samme måde fremgår der en række hævninger vedrørende royaltybetalinger til [virksomhed11], jf. også det ovenfor anførte.

Selskabet vil i et senere indlæg ligeledes fremlægge kopi af de fakturaer, der fremgår som hævninger på bankkontoudtoget.

For fuldstændighedens skyld fremlægges som bilag 7 og 8 ligeledes kopi af selskabets årsrapporter for 2019 og 2020, hvoraf det bl.a. fremgår, at selskabet ejer datterselskabet [virksomhed9] GmbH, hvorfra koncernen har solgt sine produkter.

Idet det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at redegøre fyldestgørende for sagens faktiske forhold, tager jeg forbehold for at fremkomme med en uddybende sagsfremstilling i et supplerende indlæg.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der er tale om sædvanlige driftsomkostninger i relation til den indgåede licensaftale med [virksomhed11], hvorfor selskabet har fradrag herfor ved indkomstopgørelsen.

Af statsskattelovens § 6 fremgår bl.a.;

”Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er an- vendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger; [...]”

Det helt centrale ved afgrænsningen af de fradragsberettigede driftsomkostninger er, at disse udgør udgifter med indkomstvirkning og derved udgør en forudsætning for skabelsen af indtægterne.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

For at en udgift er omfattet af driftsomkostningsbegrebet, stilles der krav om, at udgiften har en vis kvalificeret tilknytning til virksomhedens drift og dermed til driftsindtægterne.

Det fremgår af retspraksis, herunder Højesterets dom refereret i UfR.2004.1516H, at skatteyderen som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at opnå et skattemæssigt fradrag er opfyldt.

Skatteyder skal således sandsynliggøre, at udgiften er afholdt, og at denne relaterer sig til driften af den pågældende virksomhed.

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.1.1 Introduktion ved- rørende fradrag for udgifter:

”Krav til dokumentation for skattefradrag.

I afsnit A.B.3.1.4 beskrives bogføringsloven i forhold til regnskabet efter skattelovgivningen.

Det fremgår, at hvis den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav, vil den skatteplig- tige også som udgangspunkt opfylde kravene til bogføring og regnskab efter skatte- og afgiftslovgivningen. Det udelukker ikke i sig selv fradragsret efter f.eks. statsskatteloven, at den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogføringsloven. I praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog fra leverandøren og lignende som betingelse.

Bevisbedømmelsen er imidlertid i princippet fri. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan føres bevis for udgifter på anden måde, f.eks. hvor der af naturlige årsager ikke kan foreligge sådan dokumentation, eller under visse omstændigheder i forbindelse med skønsmæssig ansættelse.

[...]

Bevis for, at der er tale om en fradragsberettiget udgift

Det er ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen fremlægger dokumentation for, at udgiften er afholdt. Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke f.eks. en privatudgift, påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Skatteyderen skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at evt. udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt, herunder, at udgiften henhører til det på- gældende indkomstår.

Det bemærkes, at skatteyderens betegnelse for udgiften ikke er afgørende, men derimod, hvad udgiften reelt dækker over.” (mine fremhævninger)

Dette er tillige omtalt af Jan Pedersen m.fl. i Skatteretten 1, 7. udgave, side 248, hvoraf følgende fremgår:

”Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse.” (min fremhævning).

Som det fremgår heraf, kan der altså ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevisførelsen. Skatteyder skal således blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften.

På baggrund af det ovenfor anførte kan det helt overordnet konkluderes, at fradragsberettigede driftsomkostninger skal være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Det kan videre udledes, at der alene kan stilles krav om, at skatteyderen skal sandsynliggøre den pågældende udgift, idet der således ikke stilles egentlige formkrav til dokumentationen herfor.

Der skal i denne forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af den 4. april 2013, j.nr. 12-0189675.

Sagen drejede sig om, hvorvidt klager kunne få fradrag for udgifter til et kinesisk selskab. Klager drev virksomhed inden for reklamebranchen og havde i den forbindelse indgået aftale med et kinesisk selskab, der som underleverandør for klager angiveligt havde udført et varesammenligningsprojekt og en billeddatabase.

Både SKAT og skatteankenævnet havde nægtet at godkende fradrag for udgifterne til selskabet, idet klager ikke fandtes at have løftet bevisbyrden for, at betingelserne for at fradrage udgifterne i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, var opfyldt. Fradrag blev bl.a. nægtet, på baggrund af at der var indgået mundtlige aftaler mellem parterne om det arbejde, der skulle udføres.

Der forelå intet skriftligt aftalegrundlag for det udførte arbejde, på trods af at klager og selskabet havde samarbejdet i over to år. Herudover var de mundtlige aftaler ikke understøttet af skriftlig korrespondance, specifikationer og følgeskrivelser m.v., hvilket fandtes besynderligt henset til parternes flerårige samarbejde.

Klager havde ligeledes foretaget uregelmæssige overførsler til selskabet for det udførte arbejde, og de udstedte fakturaer fra selskabet var ikke specificerede, og det var ikke objektivt dokumenteret, at selskabet reelt havde udført et stykke arbejde for klager.

SKAT havde sågar modtaget oplysninger fra selskabets revisor om, at der ikke var erhvervsmæssig aktivitet i det kinesiske selskab. Herudover havde klager henholdsvis klagers samlever ikke afgivet samstemmende forklaringer vedrørende selskabets arbejdsresultat.

Imidlertid fandt Landsskatteretten det tilstrækkeligt dokumenteret, at klagerens virksomhed havde afholdt udgifterne til varesammenligningsprojektet og billeddatabasen, idet der – på trods af ovenstående – forelå tilstrækkelig dokumentation for pengestrømmene, og idet modydelsen var tilstrækkeligt sandsynliggjort. På denne baggrund blev klager tilkendt fradrag for udgifterne til selskabet i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens kendelse fastslår på denne baggrund, at der alene kan stilles krav om, at skatteyderen skal sandsynliggøre den pågældende udgift, idet der således ikke stilles egentlige formkrav til dokumentationen herfor.

Det gøres overordnet gældende, at [virksomhed10] ApS i medfør af statsskattelovens § 6, litra a, opfylder betingelserne for at fradrage omkostningerne til bl.a. licensbetalinger til [virksomhed11] samt konsulentudgifter m.v., da udgifterne har den fornødne nære tilknytning til indkomsterhvervelsen.

Det er ikke muligt at redegøre fyldestgørende for anbringenderne på nuværende tidspunkt, hvorfor der tages forbehold for at uddybe ovennævnte anbringender i et supplerende indlæg.

(...)”

Der er afholdt møde mellem repræsentanten [person5] fra [virksomhed14], og virksomhedens repræsentant [person2] og sagsbehandleren, hvor følgende blev oplyst:

”(...)

Repræsentanten oplyste om baggrunden for det manglende bogføringsmateriale. I september 2019 afgik selskabets revisor ved døden. Herefter blev KR revision valgt som revisor. Der har i 2019 været anvendt to bogføringsprogrammer, henholdsvis E-conomic og Dinero. Selskabet har pt. ikke adgang til bogføringen, da man har valgt andet bogføringsprogram. Selskabet arbejder på en løsning, så vi kan modtage det ønskede bogføringsmateriale.

Selskabet har oplevet, at Skattestyrelsen har været på ”fisketur”, hvor de har anmodet om unødigt meget materiale hos selskabet, klagerens ægtefælle og deres børn. Ligeledes har Skattestyrelsen udleveret fortroligt materiale til uvedkommende. Derfor har klageren været meget tilbageholdende med at fremlægge materiale for Skattestyrelsen.

Om selskabet oplyser klageren at man havde en licensaftale med [virksomhed11], i forhold til salg af solceller og invertere. Omsætninger er på mellem 300 – og 400 millioner kr. om året.

Klageren ville fremsende det ønskede materiale i henhold til brev af 9. november 2023 senest den 31. januar 2024.

Jeg oplyste om, at da Skattestyrelsen alene havde truffet afgørelse med udgangspunkt i, at der ikke var fremsendt den fornødne dokumentation, vil jeg indstille sagen hjemvist til fornyet behandling, såfremt der fremsendes materiale, som kan begrunde hjemvisning.

(...)”

Repræsentanten har den 31. januar 2024 ved mail fremlagt følgende materiale:

Saldobalance for [virksomhed6] ApS for 2022:

•	grafisk oversigt over ejerskab i selskabskonstruktionen,
•	grafisk oversigt over ejerskab mellem [virksomhed6] ApS og [virksomhed8] AG

•	ikke underskrevet erklæring fra [person6], [finans1] om hvem der har online adgang til konto [...77], og hvoraf det fremgår at [person7] har haft dette frem til den 26. oktober 2018 og [person2] har haft adgang i perioden 24. april 2018 til 7. juni 2021

•	Resultatopgørelse og balance pr. 31. december 2019 for [virksomhed9] GmbH. Det fremgår ikke, at regnskabet er revideret.

•	Kontokort for [virksomhed6] ApS for indkomstårene 2021 og 2022. Saldobalance pr. 31. december 2021 for [virksomhed6] ApS.

...”

Retsmøde

Selskabets repræsentant fastholdt de nedlagte påstande og uddybede sine anbringender til støtte herfor.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at der ikke foreligger til strækkelig dokumentation for, at selskabet har afholdt driftsudgifter og gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for driftsudgifter for indkomståret 2019 med 3.273.089 kr. og med 5.238.465 kr. for indkomståret 2020 på grund af manglende dokumentation og herefter reduceret selskabets fremførselsberettigede underskud med henholdsvis3.273.089 kr. 2019 og 6.283.184 kr. for 2020.

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2

Der påhviler selskabet en pligt til mod begæring at dokumentere de udgifter, som det har fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsen har ikke modtaget de oplysninger, som de har bedt om. Skattestyrelsen har forgæves anmodet selskabet om at fremlægge selskabets regnskabsgrundlag herunder selskabets bogføring med tilhørende bilag, samt specifikation af den skattepligtige indkomst, opgørelse over mellemregninger med interesseforbundne parter, herunder dattervirksomheder.

Desuden har Skattestyrelsen forgæves anmodet selskabet om at fremlægge oplysninger om de tyske koncernforbundne selskaber [virksomhed3] GmbH og [virksomhed9] GmbH regnskaber, i form af dokumentation for bogføring, gældsbreve og dokumentation for afregning af interne mellemregninger m.v.

Den fremlagte dokumentation i form af fakturaer udstedt af AB [virksomhed11] til [virksomhed9] GmbH anses ikke for fyldestgørende. Der er fortsat ikke fremlagt fyldestgørende regnskabsmateriale i form af diverse bogføringsmateriale. Det er således ikke dokumenteret at udgiften ikke er bogført i [virksomhed3] GmbH eller [virksomhed9] GmbH regnskaber. Det skal her bemærkes, at det fremgår af punkt 1.13 i licensaftalen mellem selskabet og AB [virksomhed11] at selskabet kan selv bestemme om det er selskabet, eller om det er et datterselskab, der skal være den erhvervsmæssige part i aftalen.

Landsskatteretten finder herefter, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradragsret for de selvangivne driftsudgifter.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.