Kendelse af 18-07-2024 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2024

Journalnr. 23-0092861

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 696.980 kr. for perioden fra 1. januar 2020 til 31. december 2022. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, blev stiftet den 3. april 2013 og er fortsat aktivt. Selskabet er ejet og drevet af [person1]. Selskabet er registreret under branchekoden 439990 ”Anden Bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. Formålet med selskabet er entreprenørvirksomhed.

Selskabet har i den påklagede periode været registreret med 2-5 ansatte og 2-4 årsværk.

Selskabet blev momsregistreret den 3. april 2013 og blev den 1. august 2013 registreret for selskabsskat, A-skat, AM-bidrag og ATP. Selskabet afregner moms kvartalsvis.

Selskabet har angivet følgende momstilsvar:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
1. kvartal 2020	496.853 kr.	380.224 kr.	116.629 kr.
2. kvartal 2020	871.606 kr.	826.400 kr.	45.206 kr.
3. kvartal 2020	1.520.541 kr.	1.006.731 kr.	513.810 kr.
4. kvartal 2020	908.147 kr.	808.015 kr.	100.132 kr.
I alt	3.797.147 kr.	3.021.370 kr.	775.777 kr.

1. kvartal 2021	428.498 kr.	385.652 kr.	42.846 kr.
2. kvartal 2021	795.352 kr.	651.275 kr.	144.077 kr.
3. kvartal 2021	996.538 kr.	614.958 kr.	381.580 kr.
4. kvartal 2021	777.543 kr.	663.685 kr.	113.858 kr.
I alt	2.997.931 kr.	2.315.570 kr.	682.361 kr.

1. kvartal 2022	811.241 kr.	457.221 kr.	354.020 kr.
2. kvartal 2022	587.537 kr.	567.591 kr.	19.946 kr.
3. kvartal 2022	683.897 kr.	620.603 kr.	63.294 kr.
4. kvartal 2022	833.320 kr.	672.226 kr.	161.094 kr.
I alt	2.915.995 kr.	2.317.641 kr.	598.354 kr.

Totalt	9.711.073 kr.	7.664.581 kr.	2.056.492 kr.

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af selskabets underleverandørudgifter fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar. Som følge heraf har Skattestyrelsen forhøjet selskabets købsmoms med 696.980 kr. for perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2022. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer udstedt af nedenstående underleverandører og manglende dokumentation for bogførte udgifter.

Underleverandører	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
[virksomhed2] ApS	392.700 kr.	98.175 kr.	490.875 kr.
[virksomhed3]	609.800 kr.	152.540 kr.	762.250 kr.
[virksomhed4]	135.000 kr.	33.750 kr.	168.750 kr.
[virksomhed5] ApS	555.100 kr.	138.775 kr.	693.875 kr.
[virksomhed6] ApS	745.260 kr.	185.565 kr.	927.825 kr.
[virksomhed7] ApS	352.700 kr.	88.175 kr.	440.875 kr.
I alt	2.787.560 kr.	696.980 kr.	3.484.250 kr.

Følgende forhold gør sig gældende for underleverandørerne:

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed2], har tidligere været registreret som [virksomhed8] ApS. [virksomhed2] blev stiftet den 5. juni 2013 og har branchekoden 431200 ”forberedende byggepladsarbejde” samt bibrancherne 782000 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport”. Formålet er at drive virksomhed ved at yde forretningsservice og administration af søster- og datterselskaber. [virksomhed2] er under konkurs.

[virksomhed2] har ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed2]:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
20.11.2020	1485	293.700 kr.	73.425 kr.	367.125 kr.
20.11.2020	1486	99.000 kr.	24.750 kr.	123.750 kr.
I alt		392.700 kr.	98.175 kr.	490.875 kr.

Faktura 1485 har varebeskrivelsen: ”PROJECT: [adresse1], [by1] – FACADEARBEJDE ILF. AFTALE 293.700,00EX MOMS”. Selskabet har fremlagt entrepriseaftale med [virksomhed2]. Det er specificeret, at arbejdet vedrører montage af 300 m2 STO Therm Mineral facadesystem med 250 mm facadeisolering samt opsætning af 65 m2 STO Inno Drain sokkelisolering i samlet tykkelse på 240 mm med efterfølgende sokkelpuds og sokkelmaling. Tilhørende aftalen er det nævnt, at der foreligger bilag i form af projektgrundlag samt tidsplan. Disse bilag er ikke fremlagt.

Faktura 1486 har varebeskrivelsen ”PROJECT: [adresse2] – FACADEARBEJDE IFL. AFTALE 99.000,00EX MOMS PROJECT: [adresse2] – FACADEARBEJDE IFL. AFTALE 99.000,00 EX MOMS PROJECT: [adresse2] – FACADEARBEJDE IFL. AFTALE 99.000EX MOMS”. Der foreligger ikke yderligere dokumentation for denne faktura.

Skattestyrelsen har oplyst, at der er foretaget overførsler til udlandet via en betalingsplatform, og at Skattestyrelsen har konstateret, at der på fakturaer udstedt af [virksomhed2] er anført bankoplysninger tilhørende andre juridiske enheder.

Herudover har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed2] anvender 11-12 bankkonti i forskellige pengeinstitutter tilhørende forskellige lønmodtagere og virksomheder, som ikke er registreret tilknyttet [virksomhed2]. Skattestyrelsen har også oplyst, at selskabets direktør, [person2], er direktør i en række selskaber. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [virksomhed2] fakturerer til mange forskellige brancher, at [virksomhed2] ikke har afholdt almindelige driftsomkostninger og ikke har angivet moms og A-skatter, samt at [virksomhed2] ikke besvarer Skattestyrelsens henvendelser.

[virksomhed3], CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3]. [virksomhed3] startede den 1. november 2019 og er registreret med branchekoden 412000 ”Opførelse af bygninger” samt bibrancherne 4511110 ”Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser”, 467320 ”Engroshandel med lak, maling, tapet, gulvbelægning m.v.” og 494100 ”Vejgodstransport”. Der er ikke angivet et formål med virksomheden. [virksomhed3] er ophørt.

[virksomhed3] har fra den 1. juni 2020 til den 31. december 2021 haft registreret 3-4 ansatte svarende til 0-2 årsværk.

Selskabet har fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed3]:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
10.06.2020	206	349.800 kr.	87.450 kr.	437.250 kr.
31.03.2021	1120	115.000 kr.	28.750 kr.	143.750 kr.
31.03.2021	1121	145.000 kr.	36.250 kr.	181.250 kr.
I alt		609.800 kr.	152.450 kr.	762.250 kr.

Faktura 206 har varebeskrivelsen: ”Projekt [adresse3], Gasbeton montage ifl. Aftale”. Fakturaen angiver ikke betalingsdato eller referencer for betalingen.

Faktura 1120 har varebeskrivelsen: ”[by2] [adresse4] Aconto 1”. Fakturaen er herudover opbygget på samme vis som faktura 206. Betalingsoplysningerne er ikke enslydende med faktura 206.

Faktura 1121 har varebeskrivelsen ”[adresse5], [by3], Aconto 1”. Fakturaen er herudover opbygget på samme vis som faktura 206. Betalingsoplysningerne er enslydende med faktura 1120.

Som yderligere dokumentation vedrørende fakturaerne har selskabet fremlagt en mail af 19. april 2021, hvor [person3] har sendt faktura 1120 og 1121. Af mailen fremgår ”Sending you the last invoices. Please confirm that we don’t have any other financial standing with each other”.

Selskabet har i tilknytning til de tre fakturaer fremlagt tre entrepriseaftaler. Herudover har selskabet fremlagt en udskrift fra Erhvervsstyrelsens hjemmeside vedrørende [virksomhed3] dateret den 12. marts 2023.

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kunnet komme i kontakt med [virksomhed3], at [virksomhed3] ikke har indsendt bogføring eller andet regnskabsmateriale, at momsindberetningerne ikke stemmer med virksomhedens aktivitet, at der ikke er afholdt driftsudgifter på virksomhedens bankkonti, at der på flere fakturaer er angivet betaling til andre end virksomheden, at virksomheden har bankkonti i flere lande, og at virksomhedens bankkonti i Danmark er ophørt i 2020.

[virksomhed4], CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed4], er startet den 10. juli 2020 og er registreret med branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkerivirksomhed” samt bibranchen 467200 ”Engroshandel med metaller og metalmalme”. Der er ikke angivet et formål med virksomheden. Virksomheden er ophørt efter konkurs.

[virksomhed4] har ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed4]:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
20.11.2020	2053	135.000 kr.	33.750 kr.	168.750 kr.

Faktura 2053 har varebeskrivelsen: ”[virksomhed1]-projekt: [...] i [by4]; Aconto nr. 1 for porebetonmontage.” I tilknytning til fakturaen er der fremlagt en entrepriseaftale.

Herudover er der fremlagt udskrift fra Erhvervsstyrelsens hjemmeside vedrørende [virksomhed4] samt et print af en forespørgsel på [virksomhed4]s momsnummer fra Skattestyrelsens hjemmeside. Begge er dateret den 12. marts 2023.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] ikke har angivet korrekt købs- og salgsmoms, og at virksomhedens fakturaer i flere tilfælde er angivet til betaling til andre end [virksomhed4].

[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed5]. [virksomhed5] blev stiftet den 22. januar 2018 og er registreret med branchekoden 466300 ”Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge og anlægsvirksomhed”. Formålet med selskabet er at drive handel med maskiner, import og eksport med alle former for varer samt service og administration i forbindelse med samme. [virksomhed5] er under konkurs.

[virksomhed5] har ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed5]:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
21.09.2021	329	257.500 kr.	64.375 kr.	321.875 kr.
15.11.2021	374	297.600 kr.	74.400 kr.	372.000 kr.
I alt		555.400 kr.	138.775 kr.	693.875 kr.

Faktura 329 har varebeskrivelsen: ”Porrebeton [adresse6]”.

Faktura 374 har varebeskrivelsen: ”[...] – Montering af skillevæg i kælder, iht. aftale.”

I tilknytning til faktura 374 har selskabet fremlagt en entrepriseaftale. Selskabet har ikke fremlagt en entrepriseaftale for faktura 329.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] har angivet for lidt moms i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2021, at [virksomhed5]s bankkonto har været anvendt som betalingsreference på fakturaer udstedt af flere fakturafabrikker, at der er indbetalt ca. 40 mio. kr. på [virksomhed5]s bankkonto, at der er overført store beløb til udlandet, samt at der ikke er afholdt almindelige driftsudgifter.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5]s direktør, [person4], har udtalt til kurator, at han alene har udført haveservice i form af træfældning og lignende arbejde. Det fakturerede arbejde vedrørende mandskabsudleje i byggebranchen har [person4] ikke kendskab til.

[virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed6]. [virksomhed6] blev stiftet den 21. september 2020 og er registreret med branchekoden 463890 ”Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.” og bibranchen 312000 ”Opførelse af bygninger”. Formålet med selskabet er at drive virksomhed med import og eksport, engroshandel, salg af frugt og grønt, kød, fisk og skaldyr samt enhver i forbindelse hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed6] er under konkurs.

[virksomhed6] har ikke haft registrerede ansatte i den påklagede periode.

Selskabet har fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed6]:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
04.05.2021	93	130.500 kr.	32.625 kr.	163.125 kr.
11.05.2021		236.540 kr.	59.135 kr.	295.675 kr.
31.05.2021	122	157.500 kr.	39.375 kr.	196.875 kr.
31.05.2021	123	217.720 kr.	54.430 kr.	272.150 kr.
I alt		742.260 kr.	185.565 kr.	927.825 kr.

Faktura 93 har varebeskrivelsen ”[adresse5] I [by3], Facadepuds, Aconto 1”.

Der er ikke fremlagt faktura for den bogførte udgift af 11. maj 2021.

Faktura 122 har varebeskrivelsen ”[by5] etape 2, udforelse af STO brick facadesystem”.

Faktura 123 har varebeskrivelsen ”[adresse5] I [by3], Facadepud, Aconto 2”.

Selskabet har i tilknytning til faktura 122 vedlagt en entrepriseaftale. Selskabet har ikke fremlagt entrepriseaftale for de øvrige fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] ikke har besvaret Skattestyrelsen henvendelser, at der ikke er selvangivet selskabsindkomst for indkomstårene 2020 og 2021, at der ikke er angivet korrekt moms, at der ikke er foretaget korrekt bogføring af udgifter, og at betalingsstrømmene på bankkontoen indikerer, at [virksomhed6] har været anvendt til gennemstrømning af penge.

[virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed7]. [virksomhed7] blev stiftet den 29. juni 2016 og har branchekoden 711210 ”Rådgivende ingeniørvirksomhed”. Formålet med selskabet er at drive rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor byggeri og hermed forbundet virksomhed. Selskabets ejerskab er den 4. oktober 2021 overgået til [person5]. [virksomhed7] er under konkurs.

[virksomhed7] har i 2022 været registreret med mellem 1-3 ansatte, svarende til mellem 0,8 og 3 årsværk.

Selskabet har fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed7]:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
20.11.2022	1303	183.800 kr.	45.950 kr.	229.750 kr.
20.11.2022	1304	168.900 kr.	42.225 kr.	211.125 kr.
I alt		352.700 kr.	88.175 kr.	440.875 kr.

Faktura 1303 har varebeskrivelsen ”[...], Gasbetonmontage bygning B og E aconto nr. 1 (jf. godkendte acontobegæring)”.

Faktura 1304 har varebeskrivelsen ”[...] i [by6], gasbetonmontage aconto nr. 1 (jf. godkendte acontobegæring)”.

Selskabet har i tilknytning til faktura 1304 fremlagt en entrepriseaftale. Selskabet har ikke fremlagt en entrepriseaftale for faktura 1303.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7]s ejer og direktør [person5] har udtalt, at han er blevet snydt. Skattestyrelsen har hertil oplyst, at [person5] forud for overtagelse af [virksomhed7] ikke har haft anden indtægt end kontanthjælp, at [person5] ikke har haft kapital til rådighed til opstart af virksomhed, at [person5] ikke tidligere har haft erfaring indenfor byggebranchen, at [person5] har oplyst, at han ikke har udført reelt arbejde for [virksomhed7], og at han ikke er bekendt med [virksomhed7]s udenlandske bankkonti, samt at han ikke har adgang til selskabets e-boks eller regnskabsmateriale.

s afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 696.980 kr. i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2022. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”1. Fradragsnægtelse vedrørende fiktive fakturaer

...

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets bogføring, kontoudskrifter fra bank, samt de foreliggende købsfakturaer vedrørende underleverandører.

For at selskabet kan opnå fradrag for købsmoms, skal udgiften dokumenteres efter momslovens § 37, stk. 1 og momsbekendtgørelsens § 79 (2020 og 2021) § 78 (2022) og § 82 (2020 og 2021) samt § 81 (2022), når der er tale om leverede ydelser.

Som tilfredsstillende dokumentationsgrundlag efter momslovens § 37 i virksomheder med udlejning af arbejdskraft, ses i praksis ofte timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere, der indeholder antal arbejdede timer, hvor arbejdet er udført og for hvilken kunde. Endvidere er entydig og klar identifikation på hver enkelt person, der har udført arbejdet, særligt relevant specielt når der afregnes på fast pris / tilbudsarbejde, uden timefakturering.

Dokumentationsgrundlaget til fakturaer må godt fremgå som særskilt dokumentation og ikke nødvendigvis som en del af fakturaens indhold, f.eks. e-mails, der supplerer og forklarer indhold af en faktura. Selskabet skal opbevare denne dokumentation på lige fod med fakturaerne.

Dokumentationsgrundlaget i henhold til momslovens § 37 skal bruges til at vurdere, om de fakturerede og tilkøbte arbejdsydelser også stemmer overens med de ydelser, selskabet sælger videre og dermed om der er fradragsret i henhold til momslovens § 37, stk. 1.

Efter momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 og 6 skal en faktura indeholde specifikke krav om mængden og arten af de leverede ydelser samt oplysning om leveringsperiode/slutdato. Der skal kunne redegøres for art og omfang af leverance, hvilket i praksis typisk vil sige timesedler, når der er tale om arbejdsydelser.

For at selskabet kan opnå skattemæssigt fradrag for udgifter afholdt af selskabet, skal udgifterne være med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Selskabet har ikke fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at de omhandlende tjenesteydelser rent faktisk er leveret til selskabet.

Det, at der foreligger en entrepriseaftale og at fakturaerne er betalt via bankoverførsler, kan ikke alene udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en ydelse til selskabet.

Dokumentationsgrundlaget i denne sag er ikke fyldestgørende ifølge Skattestyrelsens opfattelse.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan der rejses berettiget tvivl om realiteten af fakturaerne fra disse underleverandører i forhold til, om der er sket levering af de fakturerede ydelser fra de pågældende underleverandører.

Skattestyrelsen har i henhold til punkt 1.1 oplistet konstaterbare faktiske forhold vedrørende de virksomheder, som Skattestyrelsen ikke kan godkende hverken momsmæssigt eller skattemæssigt fradrag for.

Skattestyrelsen kan konstatere at:

•	Fakturaudstedere angiver ikke moms i henhold til udstedte salgsfakturaer.
•	Fakturaudstedere angiver ikke løn i overensstemmelse med solgte mandskabstimer.
•	I flere tilfælde har fakturaudstedere ingen ansatte.
•	Fakturaudstedere svarer ikke på Skattestyrelsens henvendelser.
•	I flere tilfælde videreoverfører fakturaudstedere fakturabeløb til udlandet.
•	I nogle tilfælde anvender fakturaudstedere andre virksomheders bankkonti som betalingsreference.
•	Fakturaudstedere er i flere tilfælde under konkurs.
•	Fakturaudstedere er i alle tilfælde, i forbindelse med kontrol, vurderet af Skattestyrelsen som stråmandsselskaber, der helt eller delvist udsteder falske eller fiktive fakturaer.

Selvom vi er i besiddelse af købsfakturaerne og entrepriseaftaler mellem parterne, kan der imidlertid ikke godkendes fradrag for moms af disse, uden at der også fremlægges timesedler eller anden form for specifikation og dokumentation af de købte ydelser, som kan dokumentere hvem der reelt har udført arbejdet.

Skattestyrelsen anser ikke at der er sket levering af ydelser til brug for selskabets momspligtige leverancer, idet der henvises til praksis herom i danske domme SKM2008.721.BR, SKM2016.9.BR, SKM2017.40.BR, SKM2021.371.BR, SKM2009.325.ØLR, SKM2017.117.ØLR, SKM2017.461.ØLR, SKM2019.332.ØLR.

I de nævnte danske domme ovenfor, er der i alle tilfælde tale om nægtet fradrag for købsmoms, hvor der lægges vægt på, at købervirksomhederne havde en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt og betalt som anført i fakturaerne og ikke ansås for at have løftet denne. I de nævnte domme lægges der ved denne vurdering vægt på, at fakturaerne ikke var tilstrækkeligt specificeret i henhold til krav herom.

Videre understørres Skattestyrelsens vurdering af EU-dommene342/87Genius Holding BV, C-642/11 Stoy Trans, 152/02 Terra Baubedart-Handel GmbH, C-712/17 EN:SA, 285/11 Bonik og C-230/94 Renate Enkler.

Skattestyrelsen konkluderer herved, at det ikke er dokumenteret, at mandskabet er leveret fra henholdsvis [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] og Trans, [virksomhed4], [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS samt [virksomhed7] ApS.

Skattestyrelsen anser fakturaer fra de ovenstående virksomheder som værende uden reelt indhold og ikke udtryk for faktisk leverede ydelser. Der er henset til at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de pågældende ydelser.

Skattestyrelsen antager at er tale flytning af penge og ikke betaling for leverede varer og ydelser. Som følge heraf godkender vi ikke fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer fra disse virksomheder. Endvidere godkendes I ikke skattemæssigt fradrag for udgifterne til disse virksomheder.

Vi anser det for overvejende sandsynligt, at de fakturerede betalte beløb til de nævnte virksomheder og selskaber for returneret til selskabet. Ved denne vurdering betragtes de foretagne betalinger

via bank herefter som en alternativ hævning af selskabets midler samtidig med opnåelse af fradrag i regnskaberne.

Det gøres på baggrund af anførte sammenfattende omstændigheder gældende, at virksomheden ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at købsfakturaerne fra underleverandører dækker over reelle leverancer af timer vedrørende leje af mandskab fra disse virksomheder til [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen nægter [virksomhed1] ApS fradrag for købsmoms i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 med i alt 696.980 kr. i henhold til nedenstående opgørelse:

	2020	2021	2022
Angivet Købsmoms	3.021.370	2.315.570	2.317.641
Købsmoms, ikke godkendt fradrag af Skattestyrelsen:	185.715	423.090	88.175
[virksomhed2] ApS	98.175
[virksomhed3]	87.540	65.000
[virksomhed4]		33.750
[virksomhed5] ApS		138.775
[virksomhed6] ApS		185.565
[virksomhed7] ApS			88.175
Købsmoms ændret til	2.835.655	1.892.480	2.229.466
= Regulering	185.715	423.090	88.175

Samlet opkrævning af moms udgør således 185.715 kr. for 2020, 423.090 kr. for 2021 og 88.175 kr. for 2022, i alt 696.980 kr.

Endvidere nægtes der skattemæssigt fradrag for de fiktive fakturaer på 742.500 kr. ekskl. moms i 2020, 1.695.360 kr. ekskl. moms i 2021 og 352.700 kr. ekskl. moms i 2021, i alt 2.790.560 kr. ekskl. moms.

1.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Skattestyrelsen har den 31. juli 2023 modtaget selskabets bemærkninger til forslag af 14. juli 2023. Bemærkningerne fremgår af sagsfremstillingens punkt 1.2. Disse bemærkninger vil Skattestyrelsen tage stilling til nedenfor.

Vedrørende købsmoms 2020-2022

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Det fremgår af momslovens § 37, stk. 2 nr. 1, at den fradragsberettigede afgift, er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at fakturaerne fra [virksomhed2] ApS, [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS er fiktive, hvorfor der ikke kan opnås fradrag for købsmomsen heraf. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er leveret en ydelse fra de ovenstående underleverandører, da det er vores vurdering at disse hverken har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere den fakturerede arbejdskraft.

I selskabets bemærkninger henvises der til EU-dommene i sag C-368 og C-438, hvoraf det bemærkes, at fakturakravene, afhængig af omstændighederne, kan have en underordnet betydning.

Det fremgår ligeledes, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig person fradrag med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sin pligt til at svare moms.

Det at de ovenstående underleverandører har udstedt mangelfulde fakturaer, samt ikke har svaret korrekt moms af de udstedte fakturaer, er ifølge Skattestyrelsen blot to af flere indikatorer for, at underleverandørerne ikke har drevet reel virksomhedsdrift, men derimod været stråmandsselskaber, der har været anvendt til at udstede fiktive fakturaer.

I selskabets bemærkninger fremgår det, at [virksomhed1] ApS er af den opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om, at de ovenstående underleverandører ikke er reelle firmaer, med henvisning til SKM2019.332.ØLR, hvoraf det fremgår, at den i sagen omhandlende direktør, har forklaret at han modtog penge for at underskrive papirer, at han intet vidste om selskabets drift, selskabet havde ingen ansatte, og direktøren var alene indsat som stråmand. Konklusionen herfor var at det omtalte selskab ikke havde været i stand til at levere den fakturerede ydelse, da der ikke var tale om et reelt firma.

Vedrørende underleverandørerne

Skattestyrelsen har i sagsfremstillingens punkt 1 redegjort for konstaterbare faktiske forhold vedrørende de virksomheder og selskaber, som Skattestyrelsen ikke kan godkende hverken momsmæssigt eller skattemæssigt fradrag for.

Når der kan rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket levering af fakturaens indhold, påhviler der, ifølge ovenstående danske retspraksis, selskabet en skærpet bevisbyrde for, at leveringen faktisk er foretaget. Denne bevisbyrde er ikke opfyldt, da [virksomhed1] ApS ikke har dokumenteret hvem der har udført arbejdet, på identificerbar medarbejder niveau.

Skattestyrelsen fastholder at [virksomhed1] ApS nægtes fradrag for udgifter til [virksomhed2] ApS, [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS, og at den samlet opkrævning af moms udgør 696.980 kr.

Vedrørende yderligere driftsomkostning eller tab på fordring

De fradragsberettigede driftsomkostninger er ifølge SL § 6, stk. 1 litra a de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Betalinger af fiktive fakturaer henses ikke at være driftsudgifter, som kan fratrækkes efter SL § 6, stk. 1 litra a.

Betalinger af fiktive fakturaer i et svigs kompleks anses ikke for et driftsøkonomisk tab, som er fradragsberettiget og derfor ikke omfattet af kursgevinstlovens regler om tab på fordringer.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at udgiften til moms for 2020, 2021 og 2022 vedrørende de af Skattestyrelsen anset fiktive fakturaer, ikke kan anses som en yderligere driftsomkostning efter SL § 6, stk. 1 litra a, og ej heller fratrækkes som tab på en fordring efter KGL.

...”

Skattestyrelsen har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Skattestyrelsens begrundelse

...

Skattestyrelsen er ligeledes enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvorefter klageren nægtes momsfradrag for udgifter til underleverandører på i alt 696.980 kr. for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2022.

Faktiske forhold

Klageren er registreret for moms under branchekoden er 43 99 90 Anden bygge- og anlægsvirksomhed.

Skattestyrelsen har under kontrollen modtaget kopi af selskabets bankkonto, saldobalancer, kontospecifikationer samt købs- og salgsfakturaer. Det fremgår af klagers kontospecifikationer til regnskabet, at selskabet har afholdt udgifter til fremmed arbejde.

Efter en gennemgang af det fremsendte bogføringsmateriale, samt købs- og salgsfakturaer fra perioden, har Skattestyrelsen i sin afgørelse af 20. september 2023 nægtet klageren momsfradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører.

Klageren har påklaget dette med påstand om, at forhøjelsen af klagerens momstilsvar nedsættes til det selvangive.

Materielt

Ad nægtet momsfradrag for udgifter til underleverandører

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klageren har fradrag for udgifter til de pågældende underleverandører. Det er imidlertid alene klageren, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af momsbelagte ydelser til klager.

Der kan i den forbindelse henvises til SKM2019.231.HR, hvor Højesteret har bekræftet, at fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 er betinget af, at der er sket en faktisk levering, som fradragsretten kan knyttes op på.

Efter en konkret vurdering finder Skattestyrelsen fortsat ikke, at klageren har dokumenteret, at underleverandørerne har leveret de omhandlede tjenesteydelser til klageren, hvorfor klageren ikke kan indrømmes et momsfradrag for de fakturerede udgifter, jf. momslovens § 37, modsætningsvis.

Skattestyrelsen fastholder, at der grundet de særlige forhold i sagen, kan rejses en væsentlig tvivl vedrørende realiteten bag de omtvistede fakturaer. Der er i vurderingen lagt vægt på, at samtlige underleverandører enten er ophørt eller under konkurs, at underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS ikke har angivet moms, samt at nogle af underleverandørerne ikke har haft ansatte i perioden. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at underleverandører ikke har haft tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til, at levere ydelser til klageren. Skattestyrelsen skal i det hele henvise til den påklagede afgørelse s. 6-13 med hensyn til en nærmere gennemgang af hver enkelt underleverandør.

Der er desuden lagt vægt på, at de fremsendte fakturaer ikke opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsens kapitel 12, idet der ikke er en tilstrækkelig angivelse af art og omfang af de leverede ydelser. Der henses til, at det ikke er angivet på fakturaerne, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret. Endvidere fremgår der på de fleste af fakturaerne betalingsoplysninger, som ikke har tilknytning til underleverandørernes bankkonti.

Klageren har i øvrigt ikke fremlagt timesedler, arbejdssedler eller samarbejdsaftaler/kontrakter med de pågældende underleverandører, der kan afstemmes med de fremlagte fakturaer, dokumentere arbejdets omfang eller underbygge at levering har fundet sted.

Det forhold at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan heller ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted. Der kan i den forbindelse henvises til retspraksis i SKM2021.395.BR.

Skattestyrelsen finder herefter, at der påhviler klageren en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er leveret momspligtige tjenesteydelser af underleverandørerne. Der henvises i den forbindelse til praksis på området refereret af Skatteankestyrelsen, og yderligere herunder dommene SKM2021.224.BR og SKM2021.371.BR.

Skattestyrelsen fastholder, at klageren ikke ved fremlæggelsen af købsfakturaer og diverse bogføringsmateriale, har løftet den skærpede bevisbyrde for, at der er sket momspligtige leveringer i henhold til de fremlagte fakturaer, hvorfor betingelserne for momsfradrag efter momslovens § 37 ikke er opfyldt.

Klageren nægtes herefter momsfradrag for udgifter til underleverandører på 394.679 kr. for perioden.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af selskabets momstilsvar skal nedsættes med 696.980 kr. for perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2022.

Til støtte for påstanden har repræsentanten den 10. oktober 2023 anført følgende (uddrag):

”...

Begrundelse

Købsmoms 2020, 2021 og 2022

Kravene til dokumentationen for retten til fradrag af købsmoms følger af momsbekendtgørelsen, navnlig § 82, ligesom kravene præciseres i Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.11.1.7. Her fremgår følgende:

"Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. Se sag C-438/09, JB."

EU-Domstolen har i dom af 22. december 2010 i sag C-438/09 (Boguslaw Juliusz Dankowski) udtalt, at:

“Artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 22, stk. 3, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2006/18/EF af 14. februar 2006, skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til fradrag af merværdiafgift erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, såfremt fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b), navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser.”

I sag C-438/09JB tager EU-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemsdirektivet, herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke svarer moms.

Sagen vedrører nærmere den afgiftspligtige aftagers ret til fradrag for moms for disse tjenesteydelser.

Af sagens præmis 27 fremgår klart, at det er en overordnet betingelse for fradragsretten at være i besiddelse af en faktura. EU-Domstolen fastslår efterfølgende i sagens præmis 35 og 36, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig fradragsret med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sin pligt til at svare moms - dette endda selvom den afgiftspligtige helt har forsømt at foretage momsregistrering af virksomhed.

Herefter går EU-Domstolen videre til i præmis 38 at tage stilling til fakturakravenes vægtning. I præmis 38 anfører EU-Domstolen efterfølgende, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest.

Dette fremgår f.eks. også af afgørelsen i C-368 G15 kft. af den 15. juli 2010, hvor EU-Domstolen fastslog, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke var blandt de fakturakrav, der vægtede tungest.

Sammenfattende viser EU-dommene i sag C-368 af den 15. juli 2010 og sag C-438 af den 22. december 2010 dermed, at selvom fakturakravene umiddelbart virker som et beviskrav, så kan fakturakravene - afhængig af omstændighederne - have en underordnet betydning.

Til spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag for moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig person, som ikke svarer moms og ikke er momsregistreret, udtaler EU-Domstolen i sagens præmisser 35 og 36 følgende;

"Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtige, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fra drage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C-95/07 og C-96/07, G13, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, G14, Sml. I, s. 8791, præmis 40)...'"

En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel § 17, stk. 2, for aftageren af tjenesteydelserne."

Det fremgår således klart af EU-Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig person fradrag med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sin pligt til at svare moms - dette endda selvom den afgiftspligtige helt har forsømt at foretage momsregistrering af virksomhed.

Skattestyrelsen har i deres forslag henvist til SKM2019.332. ØRL.

”Det fremgår af SKATs afgørelse, at G1 ApS ikke har nogen ansatte. LB, som var registreret som selskabets direktør, var på offentlige ydelser og har ikke fået løn fra selskabet. Han har til SKAT forklaret, at han modtog 5.000 kr. for at underskrive nogle papirer vedr. selskabet, og at han intet vidste om selskabets drift. Det fremgår af kontooplysningerne vedr. dette selskab, at alle indbetalinger straks blev tømt og overført til en anden konto. Der er ingen omstændigheder, som kan antagelig gøre, at der er udført nogen form for arbejde i dette selskab, og der er ingen dokumentation for udbetaling af løn i dette selskab.

Fakturaerne fra G1 APS er på i alt 1,4 mio. kr. og udgør en væsentlig del af H1 ApS's samlede omsætning. Fakturaerne indeholder ikke en beskrivelse af det udførte arbejde og ingen specifikation af ydelsernes art, omfang, enhedspriser eller takster. Der findes ingen opgørelse som kan dokumentere, at fakturaerne dækker over et reelt timearbejde. Der er ingen kontrakt mellem H1 ApS og G1 ApS, som kan dokumentere en aftale om arbejdsydelse, og H1 ApS har ikke nogen dokumentation for et løbende samhandelsforhold, herunder i form af kommunikation om arbejdsopgaver med nogen fra G1 ApS.

Under disse omstændigheder har retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse, hvorefter H1 ApS ikke har løftet bevisbyrden for, at der kan opnås fradrag for fakturaerne. Af de nævnte omstændigheder har retten heller ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af, at det udførte rengøringsarbejde er udført af ansatte ved H1 ApS, uden at der samtidig er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. H1 ApS hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for det udførte rengøringsarbejde. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag, eller at den er åbenbart urimelig.”

Vores kommentarer:

Det væsentlige i denne afgørelse er efter vores opfattelse, at Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at der er tale om, at G1 ApS er et fupselskab, idet selskabets direktør har forklaret, at han intet vidste om selskabets drift, selskabet havde ingen ansatte, og direktøren var alene indsat som stråmand. Der var endvidere ikke udarbejdet regnskaber for selskabet, som kunne dokumentere, at der havde været drift i selskabets levetid. G1 ApS har således ikke været i stand til at levere en ydelse til H1 ApS, da der ikke var tale om et reelt firma.

Endvidere fandt retten, at det er de ansatte i H1 ApS, som har udført arbejdet, hvorfor H1 ApS hæftede for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for det udførte rengøringsarbejde.

[virksomhed2] ApS, cvr. [...1] 2020

Skattestyrelsen har ”ikke” løftet bevisbyrden for, at [virksomhed2] ApS, cvr. [...1], ikke er et reelt firma, jf. SKM2019.332. Selskabet har for 2019 indlevet et årsregnskab den 10/7-2020, nettoomsætning 1.250.320 kr., 1 ansat, aktionær [person2] fratrådt som direktør den 1/7-2021, konkursdekret afsagt 21.09.2021 af Skifteretten i [by3].

Der har været oprettet entreprisekontrakt mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, Sag: [...]: Facadeisolering Dato: 09.09.2020. Begge parter har underskrevet aftalen.

Montage af 300 m2 STo Therm Mineral facadesystem med 250 mm facadeisolering samt opsætning af 65 m2 STo Inno Drain sokkelisolering i samme tykkelse på 240 mm med efterfølgende sokkelpuds og sokkelmaling.

[virksomhed1] ApS har kontrolleret for moms, ejerforhold, årsrapport for kontrol af om selskabet var et reelt firma. [virksomhed1] ApS har på ingen måde kunne opdage, at [person2] har indgået i et ”større” svigsetup med flere virksomheder, hvilket vi også kun har Skattestyrelsens opfattelse af, men intet er dokumenteret fra Skattestyrelsens side af. Det er klart vores opfattelse, at [virksomhed1] ApS har været berettiget til at fratrække momsen ud fra den faktura, der er modtaget fra [virksomhed2] ApS, uagtet at [virksomhed2] ApS har indgået i et ”større” svigsetup.

[virksomhed3] og Trans, cvr. [...2], 2020 og 2021

Skattestyrelsen har ”ikke” løftet bevisbyrden for, at [virksomhed3], cvr. [...2], ikke er et reelt firma, jf. SKM2019.332. Der er tale om en enkelmandsvirksomhed, som har været momsregistreret, med 1-4 ansatte fra 2019 til 2022. Branchekode: Opførelse af bygninger.

Virksomhedsejer er [person3], [adresse7][by7].

Der er tale om en enkelmandsvirksomhed, hvorfor ejeren [person3] hæfter personligt for moms, B-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen er således bekendt med, at [person3] er ejer og udsteder af fakturaerne, herunder at der er 1-4 ansatte i firmaet.

Der har været oprettet entreprisekontrakter mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed3]. Begge parter har underskrevet aftalerne

Projekt [adresse8] [by2].

Projekt [adresse5].

Projekt 13 rækkehuse på [adresse3].

Det er personligt [person3], som indgår aftalerne med [virksomhed1] ApS, og det er ham, som personligt har stået for udførelsen af arbejdet på projektet. Der er aftalt en fast pris for udførelsen af projektet, hvorfor [virksomhed1] ApS ikke har ført kontrol med antal timer, eller hvem der har udført arbejdet.

Der har været fremsendt e-mails mellem [virksomhed1] ApS og [person3].

Der er fremsendt dokumentation for, at det er [person3], der har modtaget pengene for udførelsen af arbejdsopgaverne.

Det er således vores opfattelse, at manglende afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ikke kan henføres til [virksomhed1] ApS, da det er tale om en enkelmandsvirksomhed, hvor der er tale om Bindkomst for virksomhedsejeren. Vedrørende momsfradraget er der tale om personlig hæftelse for [person3], og [virksomhed1] ApS har sikret sig, at [person3] har været registreret for moms inden betaling af fakturaerne. [virksomhed1] ApS har på ingen måde handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved betaling af de fremsendte fakturaer fra [person3], hvorfor det er vores opfattelse, at [virksomhed1] ApS har været berettiget til at fratrække momsen, som fremstod på de fremsendte fakturaer.

Det fremgår klart af EU-Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig person fradrag med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sin pligt til at svare moms - dette endda selvom den afgiftspligtige helt har forsømt at foretage momsregistrering af virksomhed.

•	Arten af de leverede ydelser fremgår af alle de fremsendte fakturaer.
•	Der fremgår dato på alle de fremsendte fakturaer, altså hvornår arbejdet er afsluttet.
•	Afgiftsgrundlaget fremgår af alle de fremsendte fakturaer.

Det er således vores opfattelse, at momsbekendtgørelsens nr. 808 af 30. juni 2015 er overholdt.

[virksomhed1] ApS kan ikke pålignes et hæftelsesansvar for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for [person3]s personlige skatter, hvorfor det også er fuldstændig urimeligt at nægte fradrag for moms med henvisning til, at [virksomhed1] ApS ikke har ført et time-sagsregnskab, og at [person3] ikke har afregnet hans moms, AM-bidrag og A-skat, hvilket efter vores opfattelse må være B-skat.

[virksomhed4] & Invest, cvr. [...3] 2021

Skattestyrelsen har ”ikke” løftet bevisbyrden for, at [virksomhed4], cvr. [...3], ikke er et reelt firma, jf. SKM2019.332. Der er tale om en enkelmandsvirksomhed, som har været momsregistreret. Branchekode: Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed. Virksomhedsejer er [person6], [adresse9], [by8].

Der er tale om en enkelmandsvirksomhed, hvorfor ejeren [person6] hæfter personligt for moms, B-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen er således bekendt med, at [person6] er ejer og udsteder af fakturaerne. [person6] er taget under konkursbehandling den 11/5-2023.

Der har været oprettet entreprisekontrakt mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4]. Begge parter har underskrevet aftalen.

Der er indgået følgende aftale om, at Entreprenøren påtager sig at udføre følgende entreprise:

Montering af netto 675m2 H+H Multiplader 12,5x20x60 til en samlet pris af 135.000 kr.

Entreprenøren udfører fagentreprisen Montering af porebetonvægge i P-kælderen Niveau -3, beliggende på [adresse10] i [by4]

Det er personligt [person6], som indgår aftalen med [virksomhed1] ApS, og det er ham, som personligt har stået for udførelsen af arbejdet på projektet. Der er aftalt en fast pris for udførelsen af projektet, hvorfor [virksomhed1] ApS ikke har ført kontrol med antal timer, eller hvem der har udført arbejdet.

Der er fremsendt dokumentation for, at pengene er overført til en dansk bank, [finans1] Reg.nr. [...] Kontonr. [...43].

Det er således vores opfattelse, at manglende afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ikke kan henføres til [virksomhed1] ApS, da der er tale om en enkelmandsvirksomhed, hvor der er tale om Bindkomst for virksomhedsejeren. Vedrørende momsfradraget er der tale om personlig hæftelse for [person6], og [virksomhed1] ApS har sikret sig, at [person6] har været registreret for moms inden betaling af fakturaerne. [virksomhed1] ApS har på ingen måde handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved betaling af de fremsendte fakturaer fra [person6], hvorfor det er vores opfattelse, at [virksomhed1] ApS har været berettiget til at fratrække momsen, som fremstod på de fremsendte fakturaer.

•	Arten af de leverede ydelser fremgår af alle de fremsendte fakturaer.
•	Der fremgår dato på alle de fremsendte fakturaer, altså hvornår arbejdet er afsluttet.
•	Afgiftsgrundlaget fremgår af alle de fremsendte fakturaer.

Det er således vores opfattelse, at momsbekendtgørelsens nr. 808 af 30. juni 2015 er overholdt.

[virksomhed1] ApS kan ikke pålignes et hæftelsesansvar for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for [person6]s personlige skatter, hvorfor det også er fuldstændig urimeligt at nægte fradrag for moms med henvisning til, at [virksomhed1] ApS ikke har ført et time-sagsregnskab, og at [person6] ikke har afregnet hans moms, AM-bidrag og A-skat, hvilket efter vores opfattelse må være B-skat. Endvidere er [person6] taget under personlig konkurs, hvorfor Skattestyrelsen må have anset ham som reel ejer og driver af [virksomhed4].

[virksomhed5] ApS, cvr. [...4] 2021

Alt tyder på at dette selskab er blevet brugt som et svig-setup, dog har Skattestyrelsen ikke løftet bevisbyrden for, at [virksomhed1] ApS har medvirket til dette svig-setup. [virksomhed1] ApS har indgået kontrakter med selskabet og [virksomhed5] ApS har leveret den aftalte ydelse og fremsendt en faktura til [virksomhed1] ApS som er blevet betalt til en dansk bank.

Der har været oprettet entreprisekontrakt mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed5] ApS.

Vederlaget for samtlige de Entreprenøren påhvilende ydelser i medfør af nærværende kontrakt udgør følgende:

Montering af netto 798 m2 ZH+H Multiplader 12,5x40x60 159.600

Montering af netto 552 m2 ZH+H Multiplader 20x20x60 138.000

[virksomhed1] ApS har kontrolleret for moms, ejerforhold og årsrapport for kontrol af, om selskabet var et reelt firma. [virksomhed1] ApS har på ingen måde kunne opdage, at [virksomhed5] ApS har indgået i et ”større” svig-setup med flere virksomheder. Det er klart vores opfattelse, at [virksomhed1] ApS har været berettiget til at fratrække momsen ud fra de fakturaer, der er modtaget fra [virksomhed5] ApS, uagtet at [virksomhed5] ApS har været brugt i et ”større” svig-setup.

[virksomhed6] ApS, cvr. [...5] 2021

Alt tyder på, at dette selskab er blevet brugt som et svig-setup, dog har Skattestyrelsen ikke løftet bevisbyrden for, at [virksomhed1] ApS har medvirket til dette svig-setup.

[virksomhed7] ApS, cvr. [...6] 2022

Alt tyder på, at dette selskab er blevet brugt som et svig-setup, dog har Skattestyrelsen ikke løftet bevisbyrden for, at [virksomhed1] ApS har medvirket til dette svig-setup. [virksomhed1] ApS har indgået kontrakter med selskabet, og [virksomhed7] ApS har leveret den aftalte ydelse og fremsendt en faktura til [virksomhed1] ApS, som er blevet betalt til en dansk bank.

Der har været oprettet entreprisekontrakt mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed7] ApS.

Montering af porebetonvægge entreprisen på byggesag [...]t i [by6]. Arbejdet omfatter alle ydelser for montering af H+H Multiplader mm., jf. projektmaterialet pris 337.800 kr.

Det er en [person7], som skriver under for selskabet [virksomhed7] ApS.

[virksomhed1] ApS har kontrolleret for moms, ejerforhold og årsrapport for kontrol af, om selskabet var et reelt firma. [virksomhed1] ApS har på ingen måde kunne opdage, at [virksomhed7] ApS har indgået i et ”større” svig-setup med flere virksomheder. Det er klart vores opfattelse, at [virksomhed1] ApS har været berettiget til at fratrække momsen ud fra den faktura, der er modtaget fra [virksomhed7] ApS, uagtet at [virksomhed7] ApS har indgået i et ”større” svig-setup.

[virksomhed1] ApS har på ingen måde kunne agere anderledes. Tjek af momsregistrering, tjek af registrering af ansatte, tjek af branchekoder, udarbejdelse af aftaler m.v. [virksomhed1] ApS har således været berettiget til at fratrække momsen, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan nægte momsfradrag ud fra EUDomstolen har i dom af 22. december 2010 i sag C-438/09:

Såfremt Skattestyrelsen fastholder, at selskabet ikke har fradrag for moms for 2020, 2021 og 2022, må denne anses som en yderligere driftsomkostning efter SL § 6, stk. 1 litra a for selskabet, da beløbet er betalt til udsteder af fakturaerne., alternativt tab på en fordring, jf. KGL.

...”

Selskabets repræsentant er ikke kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandører på i alt 696.980 kr. for perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2022. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabets fakturaer fra underleverandørerne for ikke at være reelle.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179.

Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 og dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 57, stk. 1, og dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført.

Der påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.

Selskabet har fremlagt dokumentation i form af specifikationer og samarbejdsaftaler til fakturaerne. Selskabet har dog ikke fremsendt de tilhørende bilag til samarbejdsaftalerne eller bevaret kopi af timesedlerne og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet.

Størstedelen af underleverandørerne har ikke været registreret med ansatte og har ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR. Underleverandørerne har heller ikke afregnet korrekt moms, og er alle enten ophørt, gået konkurs eller under konkurs.

Samtlige underleverandører har været registreret med branchekoder og formål, som ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser. Flere af underleverandørerne har foretaget større overførsler til udlandet, som ikke har en driftsmæssig årsag, og flere underleverandører har på fakturaerne påført bankoplysninger tilhørende andre juridiske enheder. Størstedelen af underleverandørerne har desuden ikke afholdt almindelige driftsudgifter. Direktøren for [virksomhed5] har udtalt, at [virksomhed5] udelukkende har udført haveservice og ikke har udført det på fakturaerne anførte arbejde. Direktøren for [virksomhed7] har udtalt, at han er blevet snydt til at være registreret som direktør i [virksomhed7], og at han ikke har kendskab til de forretningsmæssige dispositioner.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne og den bogførte udgift er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. førnævnte SKM2023.213.ØLR.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.