Kendelse af 06-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2024

Journalnr. 23-0093294

Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om ekstraordinær ansættelse af klagerens indkomstskat for indkomstårene 2013-2016.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren, der er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, arbejdede i 2013-2016 i Norge for henholdsvis en dansk og en norsk arbejdsgiver. Lønindkomsten blev indberettet til de norske skattemyndigheder, hvortil der blev afregnet skat og trygdeafgift.

Det fremgår af den norske skatteopgørelse for indkomståret 2013, der blev udskrevet den 21. januar 2015, at lønindkomsten udgjorde 455.429 NOK, og at den skattepligtige indkomst udgjorde 342.079 NOK. Den norske skat blev beregnet til 82.580 NOK.

Ifølge den norske skatteopgørelse for indkomståret 2014, der blev udskrevet den 14. oktober 2015, udgjorde lønindkomsten 547.232 NOK og den skattepligtige indkomst 430.094 NOK. Den norske skat blev beregnet til 109.787 NOK.

Af den norske skatteopgørelse for indkomståret 2015, der blev udskrevet den 12. oktober 2016, fremgår, at lønindkomsten udgjorde 607.446 NOK, og at den skattepligtige indkomst udgjorde 488.395 NOK. Den norske skat blev beregnet til 124.279 NOK.

I henhold til den norske skatteopgørelse for indkomståret 2016, der blev udskrevet den 17. august 2017, udgjorde lønindkomsten 525.674 NOK og den skattepligtige indkomst 434.533 NOK. Den norske skat og den norske trygdeafgift blev beregnet til henholdsvis 101.149 NOK og 19.681 NOK, eller i alt 120.830 NOK.

Årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2013 blev lagt i klagerens skattemappe den 17. november 2014. Lønindtægt ved arbejde i udlandet blev ansat til 425.654 kr. før AM-bidrag. Der blev ved indkomstopgørelsen givet et udenlandsk ligningsmæssigt fradrag på 25.000 kr., og der blev ved skatteberegningen givet et nedslag for udenlandsk indkomst på 154.153,91 kr., jf. ligningslovens § 33 A. Den overskydende skat blev beregnet til 44 kr. Årsopgørelsen blev udskrevet på baggrund af en praksisændring vedrørende beregningsmetoderne for modregning af personfradrag og lempelse for udenlandsk indkomst i skatteberegningen, jf. SKATs styresignal gengivet i SKM2013.920.SKAT.

SKAT (nu Skattestyrelsen) foreslog ved agterskrivelse af 19. januar 2016 at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014, da klageren ikke havde indgivet selvangivelse for indkomståret 2014. SKAT ansatte skønsmæssigt lønindkomst udført for dansk arbejdsgiver i Norge til 477.977 kr. før AM-bidrag. Indkomsten fra udlandet blev skønnet ud fra klagerens personlige skatteoplysninger og det beløb, som var oplyst af klagerens arbejdsgiver. Betalt skat i Norge af den udenlandske lønindkomst blev skønsmæssigt ansat til 60.000 kr.

Klageren reagerede ikke på SKATs forslag af 19. januar 2016 om skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2014.

Årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2014 blev herefter lagt i klagerens skattemappe den 16. februar 2016. Restskatten blev beregnet til 126.824 kr. inkl. procenttillæg.

SKAT foreslog ved agterskrivelse af 15. november 2016 at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015, da klageren ikke havde indgivet selvangivelse for indkomståret 2015. SKAT ansatte skønsmæssigt lønindkomst udført for dansk arbejdsgiver i Norge til 521.780 kr. før AM-bidrag. Indkomsten fra udlandet blev skønnet ud fra klagerens personlige skatteoplysninger og det beløb, som var oplyst af klagerens arbejdsgiver. Betalt skat i Norge af den udenlandske lønindkomst blev på baggrund af oplyst indeholdt skat til Norge på 48.459 NOK beregnet til 40.429 kr.

Klageren reagerede ikke på SKATs forslag af 15. november 2016 om skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2015.

Årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2015 blev herefter lagt i klagerens skattemappe den 13. december 2016. Restskatten blev beregnet til 171.957 kr. inkl. procenttillæg.

SKAT foreslog ved agterskrivelse af 12. november 2017 at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016, da klageren ikke havde indgivet selvangivelse for indkomståret 2016. SKAT ansatte skønsmæssigt anden udenlandsk personlig indkomst til i alt 514.882 kr. før AM-bidrag. Indkomsten fra udlandet blev skønnet ud fra klagerens personlige skatteoplysninger og det beløb, som var oplyst af klagerens arbejdsgiver, samt en formodning om, at indkomsten i udlandet var på samme niveau som i 2015. Betalt skat i Norge af den udenlandske lønindkomst blev på baggrund af oplyst betalt skat til Norge ansat til 19.654 kr. Der blev ikke givet skattenedsættelse for den øvrige udenlandske lønindkomst, da SKAT ikke havde oplysninger om, hvorvidt klageren havde betalt udenlandsk skat heraf.

Klageren reagerede ikke på SKATs forslag af 12. november 2017 om skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2016.

Årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2016 blev herefter lagt i klagerens skattemappe den 12. december 2017. Restskatten blev beregnet til 186.723 kr. inkl. procenttillæg.

Ved Gældsstyrelsens brev af 17. november 2021 blev klageren bedt om at indbetale en gæld på 958.658,61 kr. senest den 3. december 2021.

Klageren modtog den 17. november 2021 i sin e-boks en adviseringsmail fra e-boks om, at han havde fået post fra Gældsstyrelsen.

Klagerens repræsentant anmodede den 6. februar 2023 Skattestyrelsen om ekstraordinær ansættelse af klagerens indkomstskat for indkomstårene 2013-2016.

Ved agterskrivelse af 19. juni 2023 og den påklagede afgørelse af 29. august 2023 afslog Skattestyrelsen klagerens anmodning om ekstraordinær ansættelse af klagerens indkomstskat for indkomstårene 2013-2016.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær ansættelse af klagerens indkomstskat for indkomstårene 2013-2016.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen bl.a. anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen genoptager ikke grundlaget for din skat for indkomståret 2013-2016, da betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Dine bemærkninger til det fremsendte forslag af den 19-06-2023:

Vi har den 05-07-2023 modtaget følgende indsigelse.

”Efter en nærmere gennemgang af sagen kan vi konstatere, at vi er afgørende uenige i det af Skattestyrelsen anførte, hvorfor vi ikke finder, at der er grundlag for at nægte at imødekomme anmodningen om genoptagelse.

Der henvises til det i genoptagelsesanmodningen anførte, som fastholdes.”

Tidligere fremsendte forslag ses nedenfor.

Sagsfremstilling

Skattestyrelsen har sammen med anmodningen modtaget skatteopgørelserne fra Norge for årene 2013-2016.

Skattestyrelsen har ikke tidligere modtaget din selvangivelser for de pågældende indkomstår.

Ved breve dateret den 19-01-2016 for indkomståret 2014, den 15-11-2016 for indkomståret 2015 og den 12-11-2017 for indkomståret 2016 har Skattestyrelsen med henvisning til den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013), som gælder til og med indkomståret 2017, foreslået følgende skønsmæssige ansættelse af din skattepligtige indkomst for indkomståret 2014-2016: se vedlagte

Der er ikke sket en skønsmæssig ansættelse for 2013, der vedlægges derfor kun årsopgørelsen herfor.

Du har ikke klaget over Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af din indkomst, og du har heller ikke inden for de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26 bedt om at få genoptaget din skatteansættelse.

(...)

Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013-2016 udløb den 1. maj i fjerde år efter kalenderårets udløb. Fristen er således overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da vi ved den skønsmæssige ansættelse for indkomstårene 2013-2016 ikke har begået fejl eller har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse. Ansættelsen er skønnet ud fra de oplysninger, vi har haft på tidspunktet for ansættelsen.

Det er også Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder.

Det fremgår derudover af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at anmodning om ekstraordinær genoptagelse som udgangspunkt skal fremsættes inden 6 måneder efter, du er blevet bekendt med det forhold, der kan begrunde en genoptagelse. Du opfylder således heller ikke 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, i forhold til det tidspunkt, hvor årsopgørelserne for 2013, 2014, 2015 og 2016 foreligger.

Årsopgørelserne er udskrevet følgende datoer:

2013 – 17. november 2014

2014 – 16. februar 2016

2015 – 13. december 2016

2016 – 12. december 2017

Skattestyrelsen foreslår derfor, at skatteansættelsen for indkomståret 2013-2016 ikke genoptages ekstraordinært, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og stk. 2.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at anmodningen om ekstraordinær ansættelse af klagerens indkomstskat for indkomstårene 2013-2016 skal imødekommes.

Som begrundelse for påstanden har klagerens repræsentant i supplerende indlæg af 3. april 2024 bl.a. anført følgende:

”Ved klage af den 17. oktober 2023 påklagede vi på vegne af ovennævnte klient den af Skattestyrelsen trufne afgørelse af den 29. august 2023 vedrørende [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016.

Vi fremsender hermed et supplerende indlæg i sagen. Af hensyn til overskuelighed har vi inkorporeret det i klagen anførte i dette supplerende indlæg.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at nægte at imødekomme [person1]s anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013-2016, som hævdet af Skattestyrelsen. Det nærmere spørgsmål i sagen er, hvorvidt der skal ske lempelse af den skat, som er betalt i Norge.

De nærmere tvistepunkter i sagen er for det første, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder omkring forløbet, der berettiger [person1] til ekstraordinær genoptagelse efter skatte-forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og for det andet hvorvidt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Det er Skattestyrelsens overordnede opfattelse, at [person1] ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2.

Det er heroverfor [person1]s overordnede opfattelse, at der skal ske genoptagelse, idet betingelserne er opfyldt.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at Skattestyrelsen pålægges at genoptage [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016.

SAGSFREMSTILLING

1 Nærmere om [person1]

[person1] er enlig og bor i sit hus på adressen [adresse1], [by1], som han købte i 2002.

Han er uddannet klejnsmed, men har arbejdet som VVS-installatør i 15-20 år.

[person1] har i perioden 2012-2019 arbejdet og opholdt sig i Norge. Her lejede han en lejlighed, og beholdt således sit hus i Danmark.

I sommeren 2012 begyndte [person1] at arbejde for det norske rørlæggerfirma [virksomhed1] AS i [Norge], hvor han stoppede i december 2012.

Herefter fik han arbejde i den norske afdeling af [virksomhed2] ApS, som er baseret i [by2], men også udfører opgaver omkring [Norge]. Her var han ansat fra den 7. januar 2013 til den 29. februar 2016.

Under hans ansættelse i [virksomhed2] ApS var han fast udlejet til det norske firma [virksomhed3] AS, som er baseret lidt uden for [Norge].

Her blev han fastansat som rørlægger pr. 1. marts 2016, og arbejdede der indtil 2019. Ansættelseskontrakten vedlægges som Bilag 2. Som det ses, fremgår der ikke noget om skattebetaling i ansættelseskontrakten.

I de for nærværende sag relevante indkomstår har [person1] således primært opholdt sig i Norge, og har betalt norsk Trygde (socialsikring), ligesom han har betalt norsk skat af sin norske indkomst.

2 Nærmere om skatteansættelsen for indkomstårene 2013-2016

Grundet uvidenhed fik [person1] ved en beklagelig fejl ikke selvangivet sin udenlandske indkomst til Danmark, idet han var af den overbevisning, at lempelsen af skattebetalingen ville ske automatisk.

Skattestyrelsen har følgelig gennemført skønsmæssige ansættelser af [person1]s udenlandske indkomst i de for sagen relevante indkomstår samt de efterfølgende indkomstår.

Årsopgørelsen for indkomståret 2013 vedlægges som Bilag 3. Heraf fremgår, at Skattestyrelsen har opgjort en udenlandsk indkomst på kr. 425.654. Det fremgår ikke af årsopgørelsen, at der er givet lempelse for betalt udenlandsk skat.

Det er uklart, hvorvidt der er foretaget en skønsmæssig ansættelse i indkomståret 2013. Det bemærkes i den forbindelse, at aktindsigten fra Skattestyrelsen ikke indeholdt et taksationsforslag vedrørende 2013. Aktlisten vedlægges for god ordens skyld som Bilag 4. Endvidere ses Skattestyrelsen heller ikke på side 1 i afgørelsen, jf. Bilag 1, at henvise til et brev vedrørende 2013.

Skattestyrelsen udsendte den 19. januar 2016 et taksationsforslag vedrørende indkomståret 2014, der vedlægges som Bilag 5. Som det heraf fremgår, blev [person1]s udenlandske indkomst skønsmæssigt ansat til kr. 477.977, ligesom det blev skønnet, at der var betalt kr. 60.000 i skat i Norge. Det fremgår, at indkomsten er skønnet ud fra [person1]s personlige skatteoplysninger, og at der er lagt vægt på oplysninger, som er indberettet af arbejdsgiver.

Ændringerne blev gennemført ved årsopgørelse af 26. februar 2016, der vedlægges som Bilag 6.

Den 15. november 2016 udsendte Skattestyrelsen et taksationsforslag vedrørende indkomståret 2015, der vedlægges som Bilag 7. Som det heraf fremgår, blev [person1]s udenlandske indkomst skønsmæssigt ansat til kr. 521.780. Det fremgår, at indkomsten er skønnet ud fra [person1]s personlige skatteoplysninger, og at der er lagt vægt på oplysninger, som er indberettet af arbejdsgiver. Ligeledes fremgår, at der efter det oplyste er indeholdt skat til Norge med kr. 40.429.

Ændringerne blev gennemført ved årsopgørelse af 13. december 2016, der vedlægges som Bilag 8.

Den 12. november 2017 udsendte Skattestyrelsen et taksationsforslag vedrørende indkomståret 2016, der vedlægges som Bilag 9. Som det heraf fremgår, blev [person1]s udenlandske indkomst skønsmæssigt ansat til (kr. 84.882 + kr. 430.000 =) kr. 514.882. Det fremgår, at indkomsten er skønnet ud fra [person1]s personlige skatteoplysninger, og at der er lagt vægt på oplysninger, som er indberettet af arbejdsgiver, samt en formodning om at den udenlandske indkomst har været i samme niveau som i 2015. Ligeledes fremgår, at der er givet skattenedsættelse for kr. 19.654, men at der ikke gives skattenedsættelse for eventuel betalt skat af den øvrige udenlandske indkomst. Det er uklart, hvad Skattestyrelsen henviser til, når der anføres ”øvrig udenlandsk indkomst”.

Ændringerne blev gennemført ved årsopgørelse af 12. december 2017, der vedlægges som Bilag 10.

Som følge af Skattestyrelsens noget kortfattede begrundelser vedrørende de skønsmæssige ansættelser i indkomstårene 2014-2016, fremstår det uklart, præcist hvilke oplysninger, der ligger til grund for de skønsmæssige ansættelser.

... ...

De norske skatteopgørelser for 2013-2016 vedlægges som Bilag 11-Bilag 14.

Som det heraf fremgår, har [person1] haft en norsk indtægt på NOK 342.079 og betalt NOK 82.580 i norsk skat i indkomståret 2013 (svarende til henholdsvis kr. 327.339,50 og kr. 79.021,79 ved en valutakurs på 95,6912).

I indkomståret 2014 var den norske indtægt NOK 547.232 og skattebetalingen NOK 109.787 (svarende til henholdsvis kr. 488.720,31 og kr. 98.048,24 ved en valutakurs på 89,3077).

I indkomståret 2015 var den norske indtægt NOK 617.455 og skattebetalingen NOK 124.279 (svarende til henholdsvis kr. 515.156,91 og kr. 103.688,83 ved en valutakurs på 83,4323)

Og endelig var den norske indtægt NOK 528.791 og skattebetalingen NOK 120.830 i indkomståret 2016 (svarende til henholdsvis kr. 423.968,23 og kr. 96.877,75 ved en valutakurs på 80,1769).

For god ordens skyld vedlægges som Bilag 15 udskrift fra Danmarks Statistik, der viser de historiske gennemsnitlige valutakurser for den norske krone i 2013-2016.

Den manglende modregning af betalt udenlandsk skat i perioden 2013-2019 har ført til, at [person1] i efteråret 2022 havde en restance på Gældsstyrelsen på ca. kr. 750.000, som primært hidrører fra opkrævede restskatter for perioden samt renter heraf.

3 Nærmere om baggrunden for anmodningen om genoptagelse

Idet [person1] arbejdede og opholdt sig i Norge i perioden 2012-2019, modtog han hverken taksationsforslag, årsopgørelser eller øvrige breve fra de danske skattemyndigheder, idet han ikke benyttede e-Boks.

Derfor blev han ikke bekendt med Skattestyrelsens fejlagtige skatteansættelser i indkomstårene 2013-2016.

Det bemærkes i den forbindelse, at tilslutning til e-Boks ikke var obligatorisk, da [person1] begyndte at arbejde i Norge.

I lov nr. 528 af den 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post bestemmer § 3, stk. 1, at fysiske personer over 15 år med bopæl i Danmark, skal tilsluttes Offentlig Digital Post, medmindre personen fritages for obligatorisk tilslutning, jf. § 5, stk. 1 og 3.

Det følger af lovens § 12, stk. 1, at loven trådte i kraft den 1. juli 2012. Dog bestemmer § 12, stk. 2, at Finansministeren skulle fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, stk. 1.

Bestemmelsen om obligatorisk tilslutning af fysiske personer blev af Finansministeren sat i kraft den 1. november 2014, jf. bekendtgørelse nr. 1535 af 18. december 2013, dvs. to år efter, at [person1] tog arbejde i Norge.

Derfor opdagede [person1] først breve fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen i efteråret 2021, da han tilgik sin e-Boks som følge af, at han modtog en adviseringsmail fra e-Boks om, at han havde fået post fra Gældsstyrelsen. Adviseringsmailen af 17. november 2021 vedlægges som Bilag 16.

Brevet fra Gældsstyrelsen dateret den 17. november 2021, som adviseringsmailen vedrørte, vedlægges som Bilag 17. Som det heraf fremgår, blev [person1] bedt om at indbetale en gæld på kr. 958.658,61 inden den 3. december 2021.

[person1] blev således først bekendt med sin skattegæld ved brevet af den 17. november 2021, jf. Bilag 17.

Han blev selvsagt meget chokeret, da han fandt ud af, at han havde så stor en gæld, som han ikke kendte til. Han henvendte derfor med det samme telefonisk til en revisor for at få bistand til at håndtere brevet fra Gældsstyrelsen.

Den 18. november 2021 fremsendte [person1] oplysninger om sin norske indkomst i 2017-2019 til revisor, jf. fremsendelsesmails, der vedlægges samlet som Bilag 18.

Den 19. november 2021 sendte [person1] en e-mail til revisor med orientering om, at han havde sendt materialet samt sine kontaktoplysninger. E-mailen vedlægges som Bilag 19.

Den 22. november 2021 sendte [person1] Gældsstyrelsens brev af den 17. november 2021. E-mailen vedlægges som Bilag 20.

Den 22. november 2021 bekræftede revisor modtagelsen af materialet, og oplyste, at han afventede at modtage de norske årsopgørelser før, at han kunne bede om genoptagelse, jf. e-mailkorrespondance, der vedlægges som Bilag 21.

[person1] sendte de norske årsopgørelser til revisor den 16. december 2021, jf. fremsendelsesmails, der vedlægges samlet som Bilag 22.

Den 17. december 2021 gav [person1] skriftligt tilladelse til, at revisor kunne rette i hans danske og norske skat. E-mailen til revisor vedlægges Bilag 23.

Den 30. april 2022 fremsendte revisor udkast til genoptagelsesanmodning til [person1] til godkendelse. E-mailen vedlægges som Bilag 24.

Ved genoptagelsesanmodningen af 30. april 2022 blev der anmodet om genoptagelse af indkomståret 2017, ligesom revisor også sørgede for, at indkomsten blev ændret i 2018 og 2019 inden for den ordinære ansættelsesfrist.

Skattestyrelsen udsendte den 6. december 2022 en agterskrivelse, der vedlægges som Bilag 25, hvorved Skattestyrelsen foreslog at nægte adgang til genoptagelse af indkomståret 2017.

Revisor kontaktede derfor den 17. januar 2023 Advokatfirmaet for at få bistand til håndteringen af genoptagelsessagen vedrørende indkomståret 2017, hvor Skattestyrelsen traf afgørelse den 24. februar 2023, og hvor klagesagen for indeværende behandles ved Skatteankestyrelsen med sagsnr. [sag1].

I forbindelse med Advokatfirmaets håndtering af genoptagelsessagen vedrørende indkomståret 2017 blev det konstateret, at samme problemstilling gjorde sig gældende for så vidt angår de tidligere indkomstår, og i forbindelse med gennemgangen af aktindsigt fra Skattestyrelsen det konstateret, at der ikke var anmodet om genoptagelse af indkomstårene 2013-2016. Skattestyrelsens afgørelse om aktindsigt dateret den 23. januar 2023 vedlægges som Bilag 26.

Advokatfirmaet anmodede herefter om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2013-2016 den 6. februar 2023.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1] er berettiget til at få genoptaget sine skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27.

Det gøres til støtte herfor helt overordnet gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det gøres videre helt overordnet gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Såfremt reaktionsfristen ikke kan anses for overholdt, gøres det gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der bortses fra fristen.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

... ...

4 Det retlige grundlag vedrørende ekstraordinær genoptagelse

(...)

5 Konkret vedrørende ekstraordinær genoptagelse

5.1 Vedrørende forhold, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse

5.1.1 Nærmere om udsigt til indholdsmæssig ændring af skatteansættelsen

Det gøres gældende, at såfremt [person1]s skatteansættelse for indkomstårene 2013-2016 genoptages, da vil genoptagelsen utvivlsomt bevirke en ændring af den hidtidige ansættelse.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, kan [person1] forventeligt se frem til en nedsættelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013-2016 med et beløb på omtrent kr. 350.600 svarende til den betalte kildeskat tillagt den skattemæssige værdi af differencen mellem Skattestyrelsens taksation og den udenlandske indkomst, som [person1] reelt har oppebåret.

5.1.2 Nærmere om betydningen af ændringen af skatteansættelsen

Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er ligeledes betinget af, at genoptagelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Væsentlighedskriteriet er som udgangspunkt af økonomisk art og skal ses i sammenhæng med den bagatelgrænse på kr. 5.000, der er anført i Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 under overskriften ”Bagatelgrænse”.

Det gøres gældende, at de kr. 350.600, som [person1] har sandsynliggjort, skal modregnes i skatteansættelsen, klart opfylder væsentlighedskriteriet for anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Ligeledes skal der henvises til, at der ikke er godskrevet betalt udenlandsk skat hele perioden 2013-2019, hvilket har ført til en restance på samlet kr. 750.000, hvorfor en ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2017 også af den grund er af væsentlig betydning for [person1].

5.1.3 Nærmere om særlige omstændigheder

Endvidere er [person1]s situation helt oplagt omfattet af begrebet ”særlige omstændigheder” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det gøres gældende, at skattemyndighederne har begået fejl, eftersom der ikke er givet nedslag for betalt udenlandsk skat. Det gøres gældende, at det er uden betydning, om fejlen anses for at være ansvarspådragende for Skattestyrelsen, idet dette efter praksis ikke er ikke en forudsætning, når blot ansættelsen må anses for urimelig at opretholde, jf. bl.a. Landsskatterettens kendelse af 30. januar 2013, j.nr. 12-0248081 og SKM2015.723.LSR.

Uanset om der er sket ansvarspådragende myndighedsfejl, må det anses for urimeligt at opretholde [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2013-2016, idet den ubestridt er materielt forkert, jf. eksempelvis SKM2015.723.LSR og [skatteankenævn1]s afgørelse dateret den 28. april 2023, sagsnr. 20-0089697.

Der skal særligt henses til, at et afslag på ekstraordinær genoptagelse vil indebære, at [person1] bliver beskattet af samme indkomst to gange. Såfremt der nægtes genoptagelse, vil der således både være sket beskatning af indtægten fra Norge i Danmark og i Norge. Også af den grund vil det være urimeligt at opretholde skatteansættelsen for indkomstårene 2013-2016, jf. afgørelse af den 21. juni 2021 fra [skatteankenævn2], sagsnr. 20-0021729.

Såfremt skatteansættelsen for indkomståret 2013-2016 derimod genoptages, vil den betalte kildeskat til Norge blive modregnet i kildeskatten, der skal betales i Danmark, ligesom skatteansættelsen kan ske på baggrund af konkrete, korrekte oplysninger om [person1]s faktiske indkomstforhold.

Endvidere gøres det gældende, at det forhold, at der ikke i første omgang blev anmodet om genoptagelse af indkomstårene 2013-2017 ikke kan bebrejdes [person1], eftersom det skyldes fejl fra revisor. Dette er ifølge praksis en særlig omstændighed i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, som tillige kan begrunde dispensation fra reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. bl.a. afgørelse af den 21. juni 2021 fra [skatteankenævn2], sagsnr. 20-0021729, og afgørelse af den 9. november 2017 fra [skatteankenævn3], sagsnr. 15-3069703.

5.2 Nærmere om reaktionsfristen

Det gøres endelig gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

[person1] kom først til kundskab om, at der ikke var sket lempelse af den betalte norske skat i indkomståret 2017, da han modtog brevet fra Gældsstyrelsen den 17. november 2021, jf. Bilag 16 og Bilag 17, og efterfølgende kontaktede sin revisor for at få hjælp, jf. Bilag 18.

Først i forbindelse med håndteringen af genoptagelsessagen vedrørende 2017 blev det i forbindelse med gennemgangen af aktindsigten modtaget fra Skattestyrelsen den 23. januar 2023, jf. Bilag 26, konstateret, at samme problematik gjorde sig gældende for så vidt angår indkomstårene 2013-2016.

Det gøres således gældende, at reaktionsfristen først løb fra den 23. januar 2023, jf. SKM2018.139.LSR. Der blev umiddelbart herefter anmodet om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2013-2016 ved anmodning af den 6. februar 2023, dvs. inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Endvidere bestrides det, at kundskabstidspunktet kan fastsættes til tidspunktet for udskriften af årsopgørelserne, idet [person1] netop ikke modtog disse, eftersom han opholdt sig i Norge og ikke benyttede e-Boks. Såfremt datoen for offentliggørelse af årsopgørelserne for indkomstårene 2013-2016 lægges til grund som kundskabstidspunkter, bliver muligheden for genoptagelse illusorisk, som også beskrevet af Poul Bostrup i artiklen offentliggjort i SR 2019.162, jf. også SKM2018.139.LSR.

Såfremt man måtte finde, at kundskabstidspunktet skal fastsættes til et tidligere tidspunkt, gøres det gældende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der skal dispenseres fra reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

Det gøres gældende, at det forhold, at [person1] har boet og opholdt sig i Norge, og derfor ikke har haft adgang til e-Boks, samt fejl fra revisors side, som ikke kan bebrejdes [person1], udgør sådanne særlige omstændigheder.

I øvrigt henvises der til de særlige omstændigheder omtalt ovenfor i afsnit 5.1.

... ...

Sammenfattende gøres det gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2013-2016, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2, er opfyldt i nærværende sag.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, som taler for, at der skal ses bort fra fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen skal derfor tilpligtes at genoptage indkomstårene 2013-2016 ekstraordinært.

(...)”

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Af Skattestyrelsens udtalelse af 19. april 2024 fremgår bl.a. følgende:

”Følgende er indstillet:

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagers opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Indkomstårene 2013 – 2016
Ekstraordinær genoptagelse jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.	Nej	Ja	Nej	Nej

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der i overensstemmelse med den påklagede afgørelse indstiller, at der ikke foreligger særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, samt at reaktionsfristen i § 27, stk. 2, ligeledes ikke er overholdt.

Der henvises til begrundelserne som anført i den påklagede afgørelse af den 29. august 2023, samt Skatteankestyrelsens indstilling af den 17. april 2024. Der henses særligt til, at det påhviler skatteyderen at kontrollere rigtigheden af sin årsopgørelser og selvangive korrekt.

Skattestyrelsen finder, at det forhold, at klager har undladt eller glemt at oplyse sin norske indkomst og derved ikke anmodet om nedslag i den danske skatteberegning for skat betalt til Norge, må sidestilles med et glemt fradrag, der ikke berettiger til ekstraordinær ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Videre finder Skattestyrelsen ikke, at reaktionsfristen i § 27, stk. 2 er overholdt ved klagers anmodning om genoptagelse dateret den 30. april 2022. Der henses til, at årsopgørelserne for 2013-2016 var tilgængelig i klagers skattemappe henholdsvis den 17. november 2014, den 16. februar 2016, den 13. december 2016 og den 12. december 2017. Hertil kan bemærkes, at klager har været aktiv på ”tast/selv” den 03-06-2019 samt 10-10-2019.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil

Af repræsentantens brev af 6. maj 2024 fremgår bl.a. følgende:

”Idet både Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse samt Skattestyrelsens udtalelse i det væsentligste er enslydende med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse samt Skattestyrelsens udtalelse hertil i den sambehandlede sag vedrørende 2017 (SANST j.nr. [sag1]) henvises der til bemærkningerne til Skatteankestyrelsens kontorindstilling og Skattestyrelsens afgørelse, der er indgivet til Skatteankestyrelsen den 17. april 2024. I øvrigt fastholdes det i tidligere skrivelser anførte.”

Indlæg under retsmødet

Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at Skattestyrelsen pålægges at ændre klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016 ekstraordinært, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og den materialesamling, herunder en tidslinje, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten henviste til nogle ikke-offentliggjorte skatteankenævnsafgørelser, som hun bad Landsskatteretten lægge vægt på. Praksis var således efter hendes opfattelse ikke så streng. Hun anførte endvidere, at den omhandlede situation ikke kunne sidestilles med et glemt fradrag.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær ansættelse af klagerens indkomstskat for indkomstårene 2013-2016.

Retsgrundlaget

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er det en betingelse for ekstraordinær ansættelse, at der foreligger særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, som blev ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005). I forarbejderne til bestemmelsen hedder det bl.a., jf. lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3:

”(...)

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansæt-tende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. (...)

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

(...)”

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, har et snævert anvendelsesområde, jf. bl.a. Højesterets dom af 21. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.344.HR.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis anmodningen om ændring af ansættelsen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., kan told- og skatteforvaltningen behandle en anmodning om ændring af ansættelsen, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Den ordinære ansættelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløb henholdsvis den 1. maj 2017, den 1. maj 2018, den 1. maj 2019 og den 1. maj 2020 for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016.

Klageren har først den 6. februar 2023 og dermed efter udløbet af fristen for ordinær ansættelse anmodet Skattestyrelsen om at ændre hans skatteansættelser for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016.

Spørgsmålet om ændring af ansættelsen skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet klageren ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Klageren vil herefter alene kunne få ekstraordinær ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016, hvis der foreligger særlige omstændigheder omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og såfremt tidsfristen på 6 måneder ligeledes er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der er lagt vægt på, at SKAT (nu Skattestyrelsen) i årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2013 dels ved indkomstopgørelsen har givet et udenlandsk ligningsmæssigt fradrag på 25.000 kr., dels ved skatteberegningen har givet et nedslag for udenlandsk indkomst på 154.153,91 kr., og at den overskydende skat for indkomståret 2013 herefter blev opgjort til 44 kr.

Der er endvidere lagt vægt på, at SKAT ikke kan anses for at have begået en myndighedsfejl, henset til at SKAT foretog de skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 i henhold til skattekontrollovens bestemmelser som følge af, at klageren ikke indgav den lovpligtige selvangivelse for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Hertil kommer, at klageren selv er ansvarlig for at selvangive korrekt.

Skattestyrelsen sendte endvidere den 19. januar 2016, den 15. november 2016 og den 12. november 2017 taksationsforslag til klageren for henholdsvis indkomståret 2014, indkomståret 2015 og indkomståret 2016, hvoraf det bl.a. fremgår, at indkomsten fra udlandet blev skønnet ud fra klagerens personlige skatteoplysninger og de beløb, som var oplyst fra klagerens arbejdsgivere, samt en formodning om, at indkomsten i udlandet i 2016 var på samme niveau som i 2015.

Det fremgår endvidere af taksationsforslagene, at betalt skat i Norge blev skønsmæssigt ansat til

60.000 kr. i indkomståret 2014, og at betalt skat i Norge på grundlag af den indeholdte norske skat på 48.459 NOK blev beregnet til 40.429 kr. i indkomståret 2015. Der blev i indkomståret 2016 givet nedslag for betalt skat i Norge med 19.654 kr., mens der i øvrigt ikke blev givet skattenedsættelse, da SKAT ikke havde oplysninger om, hvorvidt klageren i 2016 havde betalt udenlandsk skat af den øvrige udenlandske indkomst.

Klageren gjorde imidlertid ikke indsigelser imod SKATs forslag af henholdsvis 19. januar 2016, 15. november 2016 og 12. november 2017 vedrørende indkomstårene 2014-2016, ligesom han heller ikke klagede over årsopgørelserne for indkomstårene 2013-2016, der blev lagt i hans skattemappe henholdsvis den 17. november 2014, den 16. februar 2016, den 13. december 2016 og den 12. december 2017.

Der er endvidere lagt vægt på, at det forhold, at klageren i forbindelse med sine skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016 ikke anmodede om nedslag i den danske skatteberegning for skat betalt til Norge, må sidestilles med et glemt fradrag, der ikke berettiger til ekstraordinær ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.