Kendelse af 12-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 06-09-2024
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2021 | |||
Maskeret udlodning | 35.343 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 37.043 kr. |
Lønindkomst | 0 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 31.255 kr. |
Klageren stiftede den 3. september 2019 [virksomhed1] ApS, herefter selskabet. Af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, fremgår under selskabets formål ”Virksomhedens formål er under Sikkerhedsstyrelsen, Huseftersynsordningen, at udarbejde - Tilstandsrapporter - Energimærker Endvidere - Arkitektydelser - Bygherrerådgivning - Projektledelse”. Selskabets adresse er [adresse1], [by1].
Selskabet er ejet af klageren, som ligeledes er registreret som direktør. I indkomståret 2021 er selskabet ikke registreret med ansatte, og klageren har ikke modtaget løn fra selskabet.
I Skattestyrelsens afgørelse af 4. august 2023 er der gennemført en ændring af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2021. En del af ændringerne resulterede i en ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2021. Disse ændringer fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af samme dato.
Skattestyrelsen har i sin afgørelse anset, at selskabet har afholdt en række udgifter i klagerens private interesse. Det drejer sig om en udgift til køb og opsætning af ny belysning i kontoret i klagerens bolig på 2.538 kr. inkl. moms, en udgift på 10.000 kr. vedrørende en rykkerskrivelse fra [virksomhed2] stilet til klagerens søn, [person1], inden han blev ansat i selskabet, og udgifter til diverse køb af småanskaffelser på 22.805 kr. inkl. moms.
En del af Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst kan henføres til en overførsel til klageren på 6.000 kr., som selskabet har fratrukket vedrørende ”Forbrug kontor el, varme m.v.”. Selskabet har som dokumentation for udgiften fremlagt et dokument udarbejdet af selskabet den 31. december 2021, hvor det fremgår, at der for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 er opgjort et beløb på 6.000 kr. vedrørende ”Forbrug kontor, el, varme m.v.”. Klageren har den 31. december 2021 underskrevet dokumentet dels på vegne af selskabet og dels på egne vegne. Selskabets repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling ved Skatteankestyrelsen oplyst, at det drejer sig om et kontor på 20 m2, som selskabet har haft til rådighed i klagerens private bolig.
Klageren har i indkomståret 2021 fået udbetalt 31.255 kr. (afrundet) i skattefri kørselsgodtgørelse af selskabet. Kørselsgodtgørelsen vedrører kørsel i perioden 6. januar 2021 til og med 29. december 2021. Klagerens repræsentant har oplyst, at kørslen vedrører klagerens arbejde for selskabet.
Skattestyrelsen har anset klageren for at have modtaget maskeret udlodning og har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2021 med 35.343 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af dit selskab [virksomhed1] ApS er det skattestyrelsens opfattelse, at en del af de fratrukne udgifter skal anses som dine private udgifter.
Følgende udgifter anses for maskeret udlodning:
Konto | Beløb u/moms | Moms | Beløb m/moms |
Konto Underleverandører | 2.031 | 507 | 2.538 |
Konto Kursusafgift uden moms | 10.000 | ||
Konto Mindre anskaffelser | 18.244 | 4.561 | 22.805 |
I alt | 35.343 |
Udgifterne anses ikke for, at have den fornødne konkrete og direkte sammenhæng til dit selskabs indkomstskabende aktiviteter. Der er ved dette henset til hvad udgifterne dækker over.
Ud fra de her foreliggende oplysninger anses udgifterne for, at være afholdt i din private interesse og i kraft af din bestemmende indflydelse i selskabet. Beløbet anses for maskeret udlodning og er skattepligtig efter reglerne i ligningslovens § 16A, skt. 1 og juridisk vejledning afsnit C.B.3.5.2.1.
Du er som hovedanpartshaver i selskabet omfattet af ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.”
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2021 nedsættes til 0 kr.
Klagerens repræsentant har som begrundelse herfor anført følgende:
”Ad 1 – Underleverandører (pkt.2):
(...)
Vi kan ikke anerkende beskatningen af dette punkt, da selskabet lejer sig ind hos hovedaktionæren for 6.000 kr. om året omfattende husleje, lys, varme m.v. Se vedhæftede dokumentation for betalt leje.
Derudover er den afholdte udgift på 2.538 kr. inkl. moms (bilag 158) en nødvendig udgift for at hovedaktionæren kan udføre sit arbejde (kontorarbejde) for selskabet, og udgiften er derfor klart omfattet af driftsomkostningsbegrebet jf. Statsskatteloven §6, stk. 1, litra a.
Det er vores opfattelse at der er fuldt fradrag for udgiften jf. Statsskatteloven §6, stk. 1, litra a.
Ad 2 - KM-penge (pkt. 3):
(...)
Vi kan ikke anerkende beskatningen af dette punkt, da vi har fuld dokumentation for kørslen i form af behørigt ført kørebog, som vedlægges klagen.
Det er vores opfattelse at der er fuldt fradrag for udgiften på 31.255 kr. jf. Statsskatteloven §6, stk. 1, litra a.
Ad 3 - Kursusudgift for [person1] (pkt. 4):
(...)
Vi kan ikke anerkende beskatningen af dette punkt, og vi har vedlagt fakturaen på kursusudgiften i stedet for en rykkerskrivelse. [person1] er i øvrigt tilknyttet selskabet som ansat jf. vedlagte ansættelseskontrakt og lønsedler, så det er ikke korrekt som Skattestyrelsen anfører at [person1] er uvedkommende for selskabet. [person1] er ansat i selskabet og udfører arbejde på lige fod med [person2].
Ved opstarten er man nødt til at ofre et kursus jf. de gældende regler for at han må arbejde med bl.a. byggeteknisk gennemgang og energirapporter. Uddannelsesmæssigt er han fuldt på højde med [person2] inden ansættelsen i [virksomhed1] ApS.
[person1] er desuden opført på selskabets hjemmeside [...dk]kontakt, og har været det siden han blev ansat (ved kursusstart).
Det er vores opfattelse at der er fuldt fradrag for udgiften på 10.000 kr. jf. Statsskatteloven §6, stk. 1, litra a.
(...)
Ad 6 - Forbrug el, varme m.v. kontor (pkt. 8):
(...)
Vi kan ikke anerkende beskatningen af dette punkt, da bilaget på udgiften er vedlagt her.
Bilaget dækker husleje, el, varme m.v. ved leje af kontorfacilitet hos hovedaktionæren.
Lejen er fastsat skønsmæssigt ud fra forsigtighedsprincippet, da der er interessefællesskab imellem hovedaktionær og selskab.
Det er vores opfattelse at der er fuldt fradrag for udgiften på 6.000 kr. jf. Statsskatteloven §6, stk. 1, litra a.
Ad 7 - Mindre anskaffelser (pkt. 9):
(...)
Vi kan ikke anerkende beskatningen af dette punkt.
Bilag 160, 189, 183, 194 og 197 er indkøbt til [person2], som er ansat/hovedaktionær i selskabet og desuden udfører arbejde for selskabet, så denne udgift er vedrørende selskabet uanset hvad jf. Statsskatteloven §6, stk. 1, litra a.
Bilag 200, 212, 226, 234, 238, 239, 244 og 250 vedrører ansættelsen af [person1]. Disse ting er først taget i brug, da [person1] begynder at udføre arbejde for selskabet (der er udbetalt løn til [person1] bilag er vedlagt her).
Alt materiellet som er anskaffet til [person1] opbevares og er fortsat at finde på selskabets adresse, da arbejdet foretages med udgangspunkt i denne lokation.
Der er således ikke tale om udgifter, som er selskabet uvedkommende, da de er afholdt i forbindelse med ansættelsen af [person1], og anskaffelserne er selskabets ejendom, hvilket de har været hele tiden. Alle disse anskaffelser befinder sig på selskabets adresse, og er selskabets ejendom.
Det er vores opfattelse at der er fuldt fradrag for udgifterne på 18.244 kr. skattemæssigt og 4.561 kr. momsmæssigt jf. Statsskatteloven §6, stk. 1, litra a.”
Klagerens repræsentant har endvidere anført følgende den 5. december 2023:
”Ad pkt. 1 og 6:
Kontoret er på ca. 20 m2, og bruges kun til selskabets aktivitet. Beløbet på 500 kr. på måned dækker både husleje og forbrug, og er sat meget lavt. Vi anser det ikke for nødvendigt at dokumentere yderligere, da alene husleje på et kontor på ca. 20 m2 løber op i mindst 500 kr. pr. måned. Såfremt der ønskes yderligere dokumentation, så fremsender vi det.
Belysningen er opsat på kontoret, som selskabet lejer af hovedaktionæren og der er derfor fradrag for udgiften jf. Statsskatteloven §4.
Ad punkt 2
Vi forstår ikke Skattestyrelsens bemærkninger, da det indeholder alle de nødvendige informationer og krav til et fyldestgørende kørselsregnskab inkl. kilometerstand ved start og slut.
Ad punkt 3:
Vi fastholder vores synspunkter, da [person1] starter sit arbejde for selskabet i 2021 selvom lønnen først udbetales i 2022.
Det er normalt med freelanceansatte, at de først modtager løn, når de har udført arbejde. For lønmodtagere er det også normalt at der først udbetales løn bagud.
(...)
Ad punkt 6:
Se besvarelsen under pkt. 1 og 6.
Ad punkt 7:
Vi fastholder vores opfattelse af punktet, og at der er fradrag for udgifterne.”
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2021 med 35.343 kr. svarende til udgifter, som selskabet har afholdt i klagerens private interesse.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Godtgørelser, der udbetales til ansatte, medhjælpere m.v., er som udgangspunkt A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.
Alt, hvad der af selskaber udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst. Dette følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Beløbet skal medregnes som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1.
Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet anses for afholdt i anpartshaverens interesse, er der grundlag for at statuere maskeret udbytte, jf. SKM2009.262.VLR og SKM2010.623.VLR.
Det er en forudsætning for, at en hovedanpartshaver kan få udbetalt skattefrie godtgørelser, at der eksisterer et indtægtsgivende arbejde, jf. Vestre Landsrets dom af 28. juni 2012, offentliggjort i SKM2012.463.VLR, hvor en hovedanpartshaver, der gav afkald på løn grundet selskabets økonomiske situation, ikke kunne anses at have indtægtsgivende arbejde for selskabet. Endvidere fandt landsretten, at hovedanpartshaveren ikke var berettiget til et ligningsmæssigt fradrag for befordring for de afholdte udgifter til kørsel.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. 23-0095484 vedrørende selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2021 fundet, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2021 blandt andet skal forhøjes med udgiften på 6.000 kr. vedrørende overførsel til klageren for ”Forbrug kontor el, varme m.v.”, udgiften ekskl. moms på 2.031 kr. (2.538 kr. inkl. moms) vedrørende køb af lampe og opsætning i kontoret i klagerens bolig, udgiften på 10.000 kr. vedrørende fakturaen fra [virksomhed2] udstedt til klagerens søn samt udgifterne til småanskaffelser på 14.804 kr. ekskl. moms (18.505 kr. inkl. moms), hvor bilagene er stilet til klageren.
Landsskatteretten har fundet, at ovennævnte udgifter er afholdt i klagerens interesse, hvorfor de er selskabets indkomstopgørelse uvedkommende.
Retten finder herefter, at 37.043 kr. (6.000 kr. + 2.538 kr. + 10.000 kr. + 18.505 kr.) udgør maskeret udbytte og derved skal indgå i klagerens aktieindkomst.
Idet Skattestyrelsen har anset 35.343 kr. for maskeret udlodning, ændres Skattestyrelsens afgørelse, således at 37.043 kr. anses som maskeret udlodning.
I ovennævnte afgørelse har Landsskatteretten tillige anset den kørselsgodtgørelse, som klageren har fået udbetalt fra selskabet på 31.255 kr. for løn til klageren, hvorefter klageren er skattepligtig af beløbet, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. Retten har i afgørelsen lagt vægt på, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse ikke er opfyldt.
Retten har i medfør af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, 1. pkt., adgang til at foretage afledte ændringer i klagerens indkomstansættelse for indkomståret 2021, hvorefter Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren beskattes af 31.255 kr. vedrørende den udbetalte kørselsgodtgørelse som løn. Beløbet udgør personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.