Kendelse af 09-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 07-12-2024

Journalnr. 23-0096117

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 256.396 kr. for perioden fra den 1. oktober 2021 til den 31. december 2022. Forhøjelsen skyldes, at der ikke er godkendt fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til tre underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, blev stiftet den 1. februar 2021. Selskabet er ejet og drevet af [person1], der ligeledes er direktør i selskabet. Selskabet er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. Selskabets formål er at drive tømrervirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister været registreret med 2 ansatte i den omhandlede periode.

Skattestyrelsen har på baggrund af kontroloplysninger om selskabets underleverandører indkaldt selskabets regnskabsmateriale.

Skattestyrelsen har efterfølgende modtaget selskabets regnskabsmateriale, herunder fakturaer, saldobalancer, kontokort og bankkontoudtog for den omhandlede periode.

Selskabet blev momsregistreret fra den 1. februar 2021 og har angivet følgende momstilsvar for perioden:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
4. kvartal 2021	34.020 kr.	15.993 kr.	18.027 kr.
1. kvartal 2022	39.642 kr.	27.861 kr.	11.781 kr.
2. kvartal 2022	114.546 kr.	89.147 kr.	25.399 kr.
3. kvartal 2022	169.282 kr.	78.609 kr.	90.673 kr.
4. kvartal 2022	184.753 kr.	198.550 kr.	-13.797 kr.
I alt	508.223 kr.	410.160 kr.	132.083 kr.

Skattestyrelsen har ændret selskabets momstilsvar med i alt 256.396 kr. for perioden fra den 1. oktober 2021 til den 31. december 2022, som følgende:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
4. kvartal 2021	34.020 kr.	11.993 kr.	22.027 kr.
1. kvartal 2022	39.642 kr.	14.861 kr.	24.781 kr.
2. kvartal 2022	114.546 kr.	38.347 kr.	76.199 kr.
3. kvartal 2022	169.282 kr.	28.534 kr.	140.748 kr.
4. kvartal 2022	184.753 kr.	60.030 kr.	124.723 kr.
I alt	508.224 kr.	153.765 kr.	388.478 kr.

Selskabet har angivet fradrag for købsmoms af udgifter til nedenstående underleverandører:

Underleverandør	Beløb ekskl. moms	Moms
[virksomhed2] ApS	189.000 kr.	37.800 kr.
[virksomhed3]	250.000 kr.	50.000 kr.
[virksomhed4]	842.975 kr.	168.595 kr.
Total	1.261.975 kr.	256.395 kr.

For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende:

[virksomhed5] (Tidligere [virksomhed2] ApS), CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed2], er stiftet den 16. juni 2021, og er ejet af [virksomhed5], med den reelle ejer [person2]. [virksomhed2] var i samhandelsperioden registreret med branchekoden 642020 ”Ikke-finansielle holdingselskaber”. Formålet med [virksomhed2] er at eje ejerandele i andre selskaber samt andre investeringer efter ledelsens skøn

[virksomhed2] er under konkurs.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed2] i den påklagede periode ikke været moms- og arbejdsgiverregistreret.

Selskabet har fremlagt følgende 14 fakturaer fra [virksomhed2] til selskabet, som selskabet har angivet købsmoms af:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
11. februar 2022	2102	8.000,00 kr.	2.000,00 kr.	10.000,00 kr.
15. februar 2022	2103	8.800,00 kr.	2.200,00 kr.	11.000,00 kr.
18. februar 2022	2104	8.800,00 kr.	2.200,00 kr.	11.000,00 kr.
21. marts 2022	212021	7.600,00 kr.	1.900,00 kr.	9.500,00 kr.
21. marts 2022	212022	8.800,00 kr.	2.200,00 kr.	11.000,00 kr.
21. marts 2022	212023	10.000,00 kr.	2.500,00 kr.	12.500,00 kr.
27. april 2022	222004	12.000,00 kr.	3.000,00 kr.	15.000,00 kr.
27. april 2022	222005	8.000,00 kr.	2.000,00 kr.	10.000,00 kr.
28. april 2022	222006	14.000,00 kr.	3.500,00 kr.	17.500,00 kr.
28. april 2022	222007	6.000,00 kr.	1.500,00 kr.	7.500,00 kr.
29. april 2022	906	14.800,00 kr.	3.700,00 kr.	18.500,00 kr.
5. maj 2022	907	14.800,00 kr.	3.700,00 kr.	18.500,00 kr.
25. maj 2022	250520	6.400,00 kr.	1.600,00 kr.	8.000,00 kr.
25. maj 2022	250521	7.200,00 kr.	1.800,00 kr.	9.000,00 kr.
Total		136.200,00 kr.	33.800,00 kr.	169.000,00 kr.

Fælles for de fremlagte fakturaer er, at de indeholder enten et faktura- eller sagsnr., samt en kort beskrivelse af arbejdet eller de materialer, som er købt. Eksempelvis, fakturanr. 222006, hvor arbejdet er beskrevet som ”Arbejdet udført af gulve”, og fakturanr. 906, hvor arbejdet er beskrevet som ”Udført arbejdet byggeplads 1”.

Fakturanr. 2102, 2103 og 2104 fremstår ens i layoutet, og det fremgår heraf, at betaling skal ske til bankkonto med reg. nr. [...] og kontonr. [...35]. Skattestyrelsen har oplyst, at der fremgår følgende af posteringsteksten på selskabets bankkonto ”[person3], [adresse1], [by1]”.

De øvrige fakturaer fremstår i et andet layout end fakturanr. 2102, 2103 0g 2104, og der er oplyst andre bankkonti på fakturaerne. På fakturanr. 906 og 907 fremgår det, at betaling skal ske til reg. nr. [...] og kontonr. [...93]. På de resterende fakturaer fremgår det, at betaling skal ske til reg. nr. [...] og kontonr. [...63].

Fakturanr. 250520 indeholder beskrivelsen ”Materialer døre og karmsæt”, og det fremgår heraf, at betaling skal ske til reg. nr. [...] og kontonr. [...07].

Fakturanr. 212021, 212022 og 212023 fremstår i et andet design end de øvrige fakturaer, og indeholder beskrivelsen ”Materialer døre og brædder”, hvorimod de 2 øvrige fakturaer indeholder beskrivelserne ”Montering af døre” og ”Montering af brædder”. Det fremgår af fakturaerne, at betaling skal ske til reg. nr. [...] og kontonr. [...66].

Der er bogført et fakturabeløb i 4. kvartal 2021 på 20.000 kr., hvoraf moms udgør 4.000 kr. Betalingen af denne faktura fremgår af de fremlagte kontospecifikationer, med posteringsteksten ”[virksomhed2]”. Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for fakturaen, og derfor nægtet fradrag for købsmoms på i alt 37.800 kr. relateret til selskabets betalinger til [virksomhed2].

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet ikke har redegjort for, hvorfor der betales til flere forskellige bankkonti hos [virksomhed2]., og at selskabet ikke har egen bankkonto.

[virksomhed2] har angivet ”[person4]” som kontaktperson. Skattestyrelsen har oplyst, at [person4] ikke har tilknytning til [virksomhed2].

Ifølge det Centrale Virksomhedsregister ændrer [virksomhed2] status til holdingselskab fra den 10. februar 2022.

Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed3] , CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev startet den 1. november 2021, og var ejet af [person5]. [virksomhed3] var i samhandelsperioden registreret med branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”, samt bibranchen 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”.

[virksomhed3] er ophørt den 31. august 2022.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed3] i den påklagede periode ikke været moms- og arbejdsgiverregistreret.

Selskabet har fremlagt følgende 2 fakturaer fra [virksomhed3] til selskabet, som selskabet har angivet købsmoms af:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
29. juni 2022	100192	120.000,00 kr.	30.000,00 kr.	150.000,00 kr.
12. juli 2022	100196	80.000,00 kr.	20.000,00 kr.	100.000,00 kr.
Total		200.000,00 kr.	50.000,00 kr.	250.000,00 kr.

Fakturanr. 100192 indeholder beskrivelsen ”Montages af vinduer i samtlige rækkehus”. Fakturanr. 100196 indeholder beskrivelsen ”[havn1] vindplader og beklædning”. Fakturanr. 100196 er ifølge de vedlagte kontospecifikationer betalt med 400 kr. mere, end hvad der fremgår af bogføringen. Fakturaerne fremstår ens i layout.

[virksomhed3] har angivet ”[person6]” som kontaktperson. Skattestyrelsen har oplyst, at [person6] ikke har tilknytning til [virksomhed3].

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] ingen erhvervsmæssige driftsudgifter har på deres bankkonti.

Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed4], CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed4], blev startet den 4. maj 2022 af ejeren, [person7]. [virksomhed4] var i samhandelsperioden registreret med branchekoden 494100 ”Vejgodstransport”.

[virksomhed4] er ophørt den 5. januar 2023.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed4] i den påklagede periode ikke angivet moms, og har ikke været arbejdsgiverregistreret.

Selskabet har fremlagt følgende 12 fakturaer fra [virksomhed4] til selskabet, som selskabet har angivet købsmoms af:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. Moms
9. september 2022	4	51.400,00 kr.	12.850,00 kr.	64.250,00 kr.
12. september 2022	3	68.900,00 kr.	17.225,00 kr.	86.125,00 kr.
5. oktober 2022	18	47.600,00 kr.	11.900,00 kr.	59.500,00 kr.
6. oktober 2022	19	56.400,00 kr.	14.100,00 kr.	70.500,00 kr.
23. oktober 2022	28	43.800,00 kr.	10.950,00 kr.	54.750,00 kr.
23. oktober 2022	29	43.800,00 kr.	10.950,00 kr.	54.750,00 kr.
8. november 2022	39	62.000,00 kr.	15.500,00 kr.	77.500,00 kr.
8. november 2022	40	58.000,00 kr.	14.500,00 kr.	72.500,00 kr.
14. november 2022	41	62.000,00 kr.	15.500,00 kr.	77.500,00 kr.
14. november 2022	42	60.480,00 kr.	15.120,00 kr.	75.600,00 kr.
28. november 2022	51	68.000,00 kr.	17.000,00 kr.	85.000,00 kr.
28. november 2022	52	52.000,00 kr.	13.000,00 kr.	65.000,00 kr.
Total		674.380,00 kr.	168.595,00 kr.	842.975,00 kr.

Ovenstående 12 fakturaer indeholder et fakturanr., de er alle lavet i samme layout og indeholder en kort beskrivelse af den leverede ydelse. Fakturaerne indeholder ikke en beskrivelse af, hvem der har udført arbejdet og hvornår arbejdet har fundet sted. Fakturaerne indeholder beskrivelsen ”montering af vinduer, vindplader og beklædning”. På fakturaerne er det anført, at arbejdet finder sted i [havn1] Havn, og der er anført, hvilken blok arbejdet er udført ved.

På samtlige af fakturaerne fremgår det, at betaling skal ske til banken [finans1] med IBAN-nr: [...], og med SWIFT-kode: [...].

Fakturanr. 4 er udstedt den 9. september 2022, og fakturanr. 3 er udstedt den 12. september 2022.

Skattestyrelsen har oplyst, at pengene, der er modtaget fra selskabet til [virksomhed4], er videreført til udlandet.

Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 256.396 kr. for perioden fra den 1. oktober 2021 til den 31. december 2022. Forhøjelsen skyldes, at der ikke er godkendt fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til tre underleverandører.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”1. Moms

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabet har fremlagt samtlige købsbilag vedrørende den angivne købsmoms.

Skattestyrelsen har gennemgået det indsendte regnskabsmateriale med henblik på selskabets fradrag for købsmoms vedrørende underleverandørudgifter.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Dette fremgår i Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR, og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.

Selskabet har som dokumentation for fradrag for købsmoms fremlagt købsfakturaer vedrørende bogførte underleverandørudgifter.

Der er ikke fremlagt time, og eller arbejdssedler eller lignende som dokumentation for, at ydelserne faktisk er leveret.

De fremlagte fakturaer fra [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] og [virksomhed4] angiver ikke omfanget og arten af de leverede ydelser, da der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet.

Som følge heraf opfylder fakturaerne ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6 (gældende for 2021) samt momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 og 6 (gældende for 2022).

Videre har Skattestyrelsen konstateret en række uoverensstemmelser og udsædvanlige omstændigheder som følger:

[virksomhed2] ApS modtager fakturabetalinger på flere konti uden selv at have en bankkonto. [person3], som modtager betaling for en række af de fakturaer der er udstedt af [virksomhed2] ApS til selskabet, modtager også fakturabeløb for andre selskaber. [person3] har ingen relation til [virksomhed2] ApS.

De oplyste kontaktpersoner hos [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] stemmer ikke overens med de personer, der ifølge registrerede oplysninger ejer virksomhederne.

[virksomhed2] ApS er ikke momsregistreret men udsteder fakturaer med moms.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet burde have kontrolleret hvorvidt [virksomhed2] ApS reelt var momsregistreret, ligesom selskabet burde have reageret på at skulle betale på forskellige bankkonti, på baggrund af fakturaer udstedt fra samme cvr nr.

Ingen af de 3 virksomheder angiver moms, indkomst eller er arbejdsgiverregistreret, ligesom ingen af virksomheder reagerer på Skattestyrelsens henvendelser.

Efter Skattestyrelsens opfattelse har selskabet ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] og [virksomhed4] har leveret ydelser til selskabet. Der ses således ikke at være sket levering mod vederlag af ydelser til brug for selskabets momspligtige leverancer.

Der er herved henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] og [virksomhed4] har leveret nogen af de ydelser, som er anført på de fremlagte fakturaer.

Der kan på den baggrund ikke godkendes fradrag for købsmoms i relation til de fremlagte fakturaer. Skattestyrelsens vurdering er foretaget i henhold til gældende praksis ifølge dommene SKM2016.9.BR, SKM2017.117.ØLR, SKM2017.461.ØLR, SKM 2019.231.HR, SKM2019.332.ØLR, SKM2020.313.BR.

I de nævnte danske domme er der i alle tilfælde tale om nægtet fradrag for købsmoms, hvor der lægges vægt på, at købervirksomhederne havde en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt og betalt som anført i fakturaerne og ikke ansås for at have løftet denne. I de nævnte domme lægges der ved denne vurdering vægt på, at fakturaerne ikke var tilstrækkeligt specificeret i henhold til krav herom.

Efter højesteretsdom af den 26. marts 2019, SKM 2019.231.HR er det endvidere fastslået, at det er en betingelse for fradrag efter momsloven, at der faktisk er sket en leverance. Det er i den forbindelse uden betydning, om den der ønsker fradrag, var i god tro med hensyn til leverancens eksistens.

Videre understøttes Skattestyrelsens vurdering af EU-dommeC342/87, hvor retspraksis præciserer, at der ikke gives fradrag for moms alene fordi det står på en faktura, men at der alene gives fradrag, såfremt der er tale om en momspligtig transaktion.

Skattestyrelsen skal bemærke, at de fremlagte kontoudskrifter ikke kan føre til et andet resultat, idet elektroniske betalinger ikke i sig selv kan udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret ydelser.

Ikke godkendt købsmoms i henhold til momslovens § 37, stk. 1 udgør total 256.396 kr.

Forhøjelsen vedrører perioden oktober 2021 til november 2022.

Der henvises til vedlagte bilag 2.”.

Som yderligere udtalelse til afgørelsen, har Skattestyrelsen den 21. november 2023 anført følgende:

” Vedrørende nægtet fradrag for moms

På side 2 i klagen gør klager gældende, at klager opfylder betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms, blandt andet fordi klager er blevet honoreret for arbejdet af dets kunder. Skattestyrelsen skal præcisere, at realiteten bag selskabets omsætning ikke bestrides. Sagen vedrører dokumentation for og sandsynliggørelse af selskabets udgifter og ikke indtægter.

På side 3 i klagen gør klager gældende, at klager ikke er forpligtet til at indhente oplysninger om kontoejer hos [virksomhed2] ApS og derfor ikke har kunnet være vidende om, at det ikke var underleverandøren, der modtog fakturabeløbene. Skattestyrelsen mener ikke, at klager burde have foretaget en nærmere undersøgelse af, hvem de foreliggende konti tilhørte. Efter Skattestyrelsens opfattelse burde klager dog havde reageret på det udsædvanlige forhold, at klager foretog betaling til 6 forskellige kontonumre udstedt af samme CVR nr. Herudover er det videre Skattestyrelsens opfattelse, at klager burde have reageret på uoverensstemmelsen ved at indgå aftale med en person af ét navn og herefter foretage betaling til et andet navn.

På side 5 i klagen gør klager gældende, at der ikke foreligger korrespondance mellem klager og [virksomhed4] og at dette ikke er kutyme inden for branchen, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan lægge dette til grund for ikke at godkende fradrag. Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at dette forhold ikke står alene, men at der herudover er konstateret en række af usædvanlige forhold som indgår i den samlede vurdering.

Klager anfører på side 7 i klagen, at der alene kan ske fradragsnægtelse i forhold, hvor den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i svig. Skattestyrelsen skal bemærke, at dette ikke er korrekt, idet højesterets dom, SKM2019.231.HR siger, at fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, er betinget af, at der faktisk er sket en levering, som fradragsretten kan knyttes op på. Det er i den forbindelse uden betydning, om den der ønsker fradrag, var i god tro med hensyn til leverancens eksistens.

Klager anfører videre på side 7 i klagen, at de fremlagte fakturaer er oplyst i overensstemmelse med de i momsbekendtgørelsens fastsatte betingelser. Skattestyrelsen skal bemærke, at dette ikke er korrekt, idet samtlige fremlagte købsfakturaer ikke indeholder angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, da de mangler oplysninger om mere specifikke beskrivelser af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet.

Klager anfører på side 13 i klagen, at opfylder en faktura ikke fakturakravene men er de oplysninger, der mangler, mindre væsentlige for at sikre, at der er sket levering mod vederlag, kan fradrag for købsmoms ikke nægtes. Skattestyrelsen skal præcisere, at de konstaterede mangler i denne sag ikke er fundet af mindre væsentlighed.

Klager henviser til en række EU domme som taler for, at der ikke kan nægtes fradrag for købsmoms.

Skattestyrelsen skal bemærke, at der henvises til domme, hvor det ligger til grund, at der er leveret. De omtalte sager vedrører fradragsret i de tilfælde, at der et andet sted i leveringskæden eren transaktion, som er behæftet med momssvig. I sagerne er det således en forudsætning, at dereksisterer en leveringskæde. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i nærværende sag ikke ersket levering fra de omhandlede underleverandører, og der eksisterer derfor ikke en leveringskæde,hvorfor Skattestyrelsen ikke anser forholdene i de nævnte domme, som sammenlignelige med situationen i nærværende sag.

Sammenfattende anser Skattestyrelsen derfor ikke de nævnte domme for have betydning for denne sag, hvor der ikke er sket levering.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at forhøjelsen af selskabets momstilsvar skal nedsættes med 256.396 kr. for perioden fra den 1. oktober 2021 til den 30. november 2022.

Derudover har selskabet fremsat subsidiær påstand om, at forhøjelsen af selskabets momstilsvar skal nedsættes mest muligt alt efter Landsskatterettens skøn.

Til støtte for sine påstande har selskabet den 23. oktober 2023 anført følgende (uddrag):

” SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 22. september 2023, jf. bilag 1.

Nærværende sag drejer sig overordnet om hvorvidt skattemyndighedernes opfattelse af de foretaget overførsler til følgende underleverandører:

[virksomhed2] ApS, cvr nr. [...1] ([virksomhed6] ApS)

•	[virksomhed3], cvr nr. [...2]
•	[virksomhed4], cvr nr. [...3]

skal anses for at være sket eller om der i virkeligheden er tale om ”fiktive fakturaer”. Tvistepunktet i nærværende sag er spørgsmålet om, hvorvidt Skattemyndighedernes opfattelse af overførslerne er i overensstemmelse med realiteten.

Sagen handler derudover ligeledes om, hvorvidt betingelserne for at opnå fradrag for afholdte udgifter ved anvendelsen af underleverandører konkret i nærværende sag er opfyldt.

Det er Skatteyders opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse bygger på et fejlagtigt grundlag, idet Skattestyrelsen ikke har været i besiddelse af et fyldestgørende grundlag, for at kunne vurdere om fakturaernes realitet fuldkommen. Det er ligeledes Skatteyderes opfattelse, at Skatteyder opfylder betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for brug af underleverandørerne. Skatteyder er således af den opfattelse, at det er sandsynliggjort, at Skatteyder har fået leveret de pågældende ydelser fra underleverandørerne, idet Selskabet ubestridt er blevet honoreret for arbejdet af dets kunder, ligesom det kan sandsynliggøres ved f.eks. fremlæggelsen af diverse fakturaer, samarbejdsaftaler og betalingsoverførsler via banken.

De enkelte underleverandører vil blive behandlet særskilt straks nedenfor.

Nærmere om [virksomhed2] ApS

[virksomhed2] ApS er stiftet d. 16. juni 2021 af [person2]. Oplysningerne er indhentet fra Erhvervsstyrelsens CVR-register fremlægges som bilag 2.

Det fremgår af Skattestyrelsens skrivelse af 20. september 2023, at Skatteyder har bogført 20 fakturabeløb i 2022 på i alt 231.000 kr. inklusive moms, købsmoms 46.200 kr. hvor posteringsteksten henviser til ”[virksomhed2]”.

Det fremgår desuden af skrivelsen, at Skattestyrelsen har tillagt det vægt at navnet ” [person3] fremgår af posteringsteksten på fakturabilag 32, 33 og 34. Skatteyder bemærker hertil, at Skatteyder ikke har været bekendt med, at [person3] har været Selskabet uvedkommende. Skatteyder har slet ikke haft anledning til at tro, at Selskabet - som der efter skattestyrelsens opfattelse – har deltaget i svigagtige forhold. Baggrunden for den manglende mistro skyldtes først og fremmest det faktum, at Skatteyder fik Selskabet anbefalet af flere selskaber i samme branche.

Det fremgår videre af skattestyrelsens afgørelse af 20. september 2023, at Selskabet modtager flere fakturabetalinger flere konti uden selv at have en bankkonto. Hertil kan det med fordel anføres, at det findes særlig kritisabelt af Skattestyrelsen at tillægge dette moment vægt i nærværende sag, idet Skatteyder hverken er berettiget eller forpligtet til at indhente sådanne oplysninger om sine samarbejdspartnere. En sådan undersøgelse ville række udover hvad der i almindelighed ville anses for at være rimeligt. Såfremt, Skattestyrelsen har den overbevisning ville det medføre den konsekvens, at det ville grænse op til det umulige at indgå samarbejdsarrangementer mellem mindre virksomheder i landet.

Det fremgår desuden af Skattestyrelsen afgørelse af 20. september 2023, at Selskabet ikke er momsregistreret. I forhold til dette kan det bemærkes, at de gentagende gange er blevet fastslået i Eu- domstolens praksis, at en medlemsstat ikke kan nægte fradrag, såfremt en samarbejdspartner ikke har været momsregistreret. Det følger bl.a. af sag C-438/09Boguslaw Juliusz Dankowski pr. 33, at uanset betydningen af en sådan registrering for, at momssystemet skal kunne fungere korrekt, kan en afgiftspligtig persons tilsidesættelse af denne forpligtelse ikke rejse tvivl om en anden afgiftspligtig person fradragsret. Dommen er med et illustrerende eksempel på, at en samarbejdspartners manglende momsregistrering, ikke kan bruges som argument for at nægte fradrag.

Desuden følger det af samme doms pr. 37, at medlemsstaterne kan fastsætte andre forpligtigelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig. Videre følger det af samme præmis, at på trods af, at medlemsstaterne til at træffe visse foranstaltninger, må de imidlertid ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at sikre dette formål og kan følgelig ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til fradrag for moms, som er et grundlæggende princip i det fælles momssystem (jf. dom af 18. 12. 1997, forenede sager C-286/94, C- 340/95, C- 401/95 og C-47/96, Molenheide m.fl., Sml. I, s. 7281, præmis 47, samt dommen i sagen Gabalfrisa m.fl., præmis 52, og Ecotrade-dommen, præmis 65 og 66).

Videre fremgår det af samme dom, at en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for ydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, jf. pr. 38.

Nærmere om [virksomhed3]

[virksomhed3] er stiftet den 1. november 2021 og den fulde ansvarlige deltager er [person5]. Oplysningerne er indhentet fra Erhvervsstyrelsens CVR-register fremlægges som bilag 3.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 20. september 2023, at Skatteyder har bogført to fakturabeløb i 2022 på i alt 250.000 kr. inklusive moms, købsmoms 50.000 kr. I forhold til denne samarbejdspartner kan det allerede indledningsvist anføres, at samarbejdet med denne virksomhed blev indledt på baggrund af en række anbefalinger fra andre i branchen, der driver samme type virksomhed som skatteyder. I forhold selskabets manglende angivelse af virksomhedens skattepligtige indkomst kan det oplyses, at Skatteyder ikke har haft indsigt i virksomhedens interne forhold. Derfor har Skatteyder aldrig haft nogen mulighed for at blande sig i dette.

Derudover bemærkes, at virksomhedens manglende afholdelse af skattemæssige forpligtelser ikke kan komme Skatteyder til last, idet det er uvedkommende i nærværende sag. Dette følger utvetydigt af EU-domstolens praksis, navnlig C-159/14, Koela-N" EOOD, at det forhold, at en forudgående leverandør i omsætningskæden har undladt at samararbejde med skattemyndighederne, eller det forhold, at de omhandlede varer ikke er blevet omladet, udgør ikke i sig selv objektive indicier, der er tilstrækkelige til at fastslå, en afgiftspligtig person i et senere led omsætningskæden vidste eller burde have vist, at den transaktion, som personen ønsker fradrag for, var et led i en momsunddragelse (min understregning).

Det kan desuden bemærkes, at skatteyder gennem fremsendelse af kontoudskrift kunne løfte bevisbyrden for at betalingerne er sket, hvorfor Skatteyder er berettiget til at modtage fradrag.

Nærmere om [virksomhed4]

[virksomhed4] er stiftet d. 4. maj 2022 og den fulde ansvarlige deltager er [person7]. Oplysningerne er indhentet fra Erhvervsstyrelsens CVR-register fremlægges som bilag 4.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 20. september 2023, at der er bogført 12 fakturabeløb i 2022 på i alt 842.975 kr., inklusive moms, hvoraf købsmoms udgør 168.595 kr. Videre fremgår det af skrivelsen at Skatteyder ikke har haft mulighed for at fremlægge korrespondance mellem selskabet og underleverandøren.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er helt set bort fra, branchekutyme i sagen. Sådanne samarbejder mellem virksomheder i denne branche indledes typisk ved at parterne møder hinanden på f.eks. byggepladser m.v. og aftaler arbejdets størrelse og omfang, hvorefter den købende part modtager fakturaer for det arbejde der er blevet udført.

Det bemærkes desuden, at fremhævelsen af dette moment vidner om Skattestyrelsens manglende kendskab til byggebranchen, og dette findes kritisabelt især når der træffes en afgørelse af så bebyrdende karakter som den foreliggende.

Der henvises bl.a. til sag C-438/09Boguslaw Juliusz Dankowski. Boguslaw Juliusz Dankowski, der er sagsøger i hovedsagen, ejede virksomheden Dan-Trak. Mellem 2004 og 2006 leverede direktøren for virksomheden Artem-studio, et antal afgiftspligtige marketingydelser til Boguslaw Juliusz Dankowski. Direktøren for Artem-studio havde imidlertid ikke opfyldt sin forpligtelse til at lade sig registrere i registeret for afgifter på goder og tjenesteydelser og havde ikke afregnet moms, uanset at han havde udstedt fakturaer for de af ham leverede tjenesteydelser med angivelse af den afgift, som skulle betales. Sagen er således sammenlignelig med nærværende sag, idet sagsøgtes til støtte for sin påstand har henvist til, sagsøgers samarbejdspartnere ikke har afregnet moms.

Om det præjudicielle spørgsmål fremgår det:

”Da sagsøgeren i hovedsagen således i medfør af sjette direktiv har fradragsret, ønsker den forelæggende ret oplyst, om sjette direktivs artikel 17, stk. 6, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, som udelukker ret til fradrag af moms, der er betalt af en afgiftspligtig til en anden afgiftspligtig, som er tjenesteyder, når sidstnævnte ikke er momsregistreret.” [min understregning]

Vedrørende spørgsmålet om fradragsret når underleverandøren ikke er momsregistreret udtaler EU-Domstolen i præmis 47:

”Det følger af ovenstående betragtninger, at sjette direktivs artikel 17, stk. 6, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, som udelukker ret til fradrag af moms, der er betalt af en afgiftspligtig til en anden afgiftspligtig, som er tjenesteyder, når sidstnævnte ikke er registreret med hensyn til denne afgift.” [min understregning]

Det følger således klart af sag C-438/09Boguslaw Juliusz Dankowski, at momsdirektivet er til hinder for, at fradrag for moms nægtes med den begrundelse, at samarbejdspartnere ikke er momsregistrerede eller afregner moms.

Der henvises yderligere til sag Sag C-285/11 Bonik. I denne sag havde en virksomhed betalt moms af sine vareleverancer, men var blevet nægtet fradragsret for købs-moms af varerne med henvisning til, at det ved kontrol hos underleverandører til virksomhedens leverandører ikke havde kunnet godtgøres, at disse havde leveret varerne.

De nationale myndigheder havde fastslået, at leverandørerne ikke havde haft råderet over varerne og derfor ligeledes ikke havde kunnet levere dem i henhold til de udstedte momsfakturaer, som der derfor ikke var fradragsret for.

EU-Domstolen slog fast, at fradragsret i denne situation kun kan nægtes, hvis det på grundlag af objektive forhold er blevet godtgjort, at virksomheden vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for fradragsretten, er led i momssvig begået i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden. I nærværende sag har sagsøgte ikke godtgjort, at der foreligger nogen objektive forhold.

Der henvises derudover til EU-Domstolens dom i sag Sag C-324/11 Tóth Dom. Domstolen tager i denne sag stilling til fradragsretten hos en entreprenør for momsen af en underentreprise, hvor entreprenøren har modtaget momsbelagte fakturaer, som indeholder alle nødvendige oplysninger, men hvor det viser sig, at underentreprenøren har udført arbejdet uden at opfylde sine skattemæssige forpligtelser. Bl.a. har underentreprenøren ikke afregnet momsen eller anmeldt, at han havde ansatte, og i den periode, hvor arbejdet er udført, bliver underentreprenøren frataget sin licens til at drive virksomhed, men bliver ikke slettet af momsregistret.

Særligt den forelæggende rets andet spørgsmål er relevant. Det fremgår af præmis 35 i dommen:

”Med dette spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om direktiv 2006/112 og princippet om afgiftsneutralitet skal fortolkes således, at de er til hinder for, at skattemyndighederne nægter en afgiftspligtig person, retten til at fradrage den moms, som skyldes eller er erlagt for modtagne ydelser, med den begrundelse, at udstederen af fakturaen for disse ydelser ikke har anmeldt de arbejdstagere, som han beskæftiger.” [min understregning]

Af dommens præmis 39 fremgår det:

”Det andet spørgsmål skal derfor besvares med, at direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at det er til hinder for, at skattemyndighederne nægter en afgiftspligtig person retten til at fradrage den moms, som skyldes eller er erlagt for modtagne ydelser, med den begrundelse, at udstederen af fakturaen for disse ydelser ikke har anmeldt de arbejdstagere, som han beskæftiger, uden at nævnte myndighed på grundlag af objektive forhold godtgør, at denne afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for retten til fradrag, var led i svig begået af den nævnte fakturaudsteder eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere led af forsyningskæden.” [min understregning]

Der kan yderligere henvises til EU-Domstolens praksis i sagerne C-80/11 og C-142/11 Mahagében Dávid. Sammenfattende viser praksis fra EU-Domstolen, at de forhold som sagsøgte har peget som begrundelse for, at fradragsret i den konkrete kan nægtes, er i strid med momsdirektivet.

Det bemærkes, at EU-Domstolen stiller det som et ufravigeligt krav, at det på grundlag af objektive forhold kan godtgøres, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i svig. Kun i disse tilfælde kan fradragsret nægtes. Skattestyrelsen har ikke i den konkrete sag godtgjort dette, og har hverken i svarskriftet eller duplik redegjort for de objektive forhold.

Henset til den ovenfor anførte praksis kan det derfor slutteligt bemærkes, at Skatteyder hverken vidste eller burde vide, at denne samarbejdspartner har deltaget i svigagtige forhold. Derudover fremgår det af den detaljerede faktura, bilag 2, at samtlige oplysninger som fremgår af denne, er i overensstemmelse med de i moms-bekendtgørelsen fastsatte betingelser.

Nærmere om anvendelse af samarbejdspartnere

Foruden Skatteyders egne medarbejdere benyttede Skatteyder sig af arbejdskraft fra underleverandører. Årsagen til denne forretningsmodel skyldtes den varierende arbejdsbyrde i Selskabet, hvor Selskabet kunne have færre ordrer fra sine kunder i en periode, hvilket kunne varetages af Selskabets egne medarbejdere, og i andre perioder kunne Selskabet have for travlt, hvor det var nødvendigt med ekstra arbejdskraft.

Underleverandørerne blev hovedsageligt anvendt til at udføre virksomhedsrelaterede arbejde på lige fod med Selskabets egne medarbejdere, som blev udlejet som arbejdskraft til Skatteyders kunder.

I den forbindelse skal det bemærkes, at anvendelse af underleverandører/underentreprenør indenfor byggebranchen er ganske almindeligt forekommende, idet mængden af arbejdsopgaver kan være særdeles varierende indenfor transportbranchen.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår forhøjelsen af skatteyders momstilsvar overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed1] ApS fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens udgifter til sine samarbejdspartnere, da de fakturerede ydelser er betalt, som det fremgår af konto

Følgelig er der ikke grundlag for at nægte fradrag for købsmoms i medfør af momslovens § 37 under henvisning til momsbekendtgørelsens § 57, ligesom der ikke i øvrigt er grundlag for at rejse tvivl om fakturaernes realitet.

Jeg vil nedenfor uddybe mine ovennævnte anbringender.

Fradrag for købsmoms

Nærværende sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen har grundlag for at nægte [virksomhed1] ApS fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 for udgifter til underleverandørerne:

Retsgrundlaget

Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører er reguleret i momsloven og momssystemsdirektivet. På momsområdet er der en harmonisering mellem nationallovgivning og EU-lovgivning.

Momsloven er således en harmonisering af momssystemsdirektivet, og EU-Dom-stolens afgørelser på momsområdet kan anvendes direkte i dansk momslovgivning.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Efter reglerne i momsloven skal afgiftspligtige personer svare afgift ved momspligtige leverancer – udgående afgift. Ligeledes kan momspligtige personer fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtige virksomhed – indgående afgift.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2;

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i landet, jf. dog stk. 6.”

Stk 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) Afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) Den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3) Den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og

4) Den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7”

5) Det følger således af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der ud-lukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.”

Momslovens § 37 opstiller dermed alene en betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret.

Det er efter fast praksis fra EU-domstolen en betingelse, at der findes en direkte og umiddelbar tilknytning til momspligtige transaktioner og generalomkostninger for at opnå fradrag. Begrebet ”direkte og umiddelbar tilknytning” er ikke nærmere konkretiseret af EU-domstolen, men er i stedet overladt til udfyldning ved de nationale domstole.

I momsbekendtgørelsen er der udstedt helt særlige regler, der i detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan berettige til momsfradrag.

Kravene til dokumentation for retten til at fradrage af købsmoms følger udførligt af momsbekendtgørelsen. Det overordnede dokumentationskrav følger af momsbekendtgørelsens § 82:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag eller enhedsdokumentets eksemplar med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer”

Skattestyrelsen har ligeledes præciseret dette I Den juridiske vejledning 2018-1 D.A.11.1.7, hvoraf det fremgår:

”Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomhedens er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturerer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet af momsen. Se momsbekendtgørelsens § 82.”

Som uddybning af dokumentationskravene for fradragsretten efter momslovens § 37 henvises til momsbekendtgørelsens § 57. Af denne fremgår det, at:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

Udstedelsesdato (faktura).

Forløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelses-dato.

Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

Gældende afgiftssats.

Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Stk. 2. Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura.

Stk 3. Såfremt en faktura, herunder afregningsbilag, også omfatter afgiftsfritagne leverancer, skal det af fakturaen fremgår, hvilke leverancer der pålagt afgift. Sådanne leverancer skal opføres for sig med særskilt sammentælling.

Stk. 4 Når en registreret virksomhed leverer varer eller ydelser til en anden registreret virksomhed mod hel eller delvis betaling med varer eller ydelser (byttehandel), er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begges registreringsnumre påført. Denne faktura skal ud over de i stk. 1, nævnte oplysninger indeholde oplysning om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte.

Stk. 5 Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal den til lejeren afgive de oplysninger, der er nødvendige ved beregningen af det månedlige fradrags-beløb efter momslovens § 42, stk. 4 og 5, for eksempel ved angivelse af fradragsbeløbet på fakturaen.

Stk. 6 En virksomhed kan udstede en samlefaktura for flere særskilte leverancer af varer eller ydelser, hvis afgiften af de leverede varer eller ydelser omfattet af samlefakturaen forfalder inden for samme måned.

Stk. 7 En registreret virksomhed, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, kan pålægges at udstede faktura, jf. § 58 eller § 63 i denne bekendtgørelse, ved alt salg af varer og ydelser samtidig med leveringen, såfremt Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

Stk. 8 En registreret virksomhed, som erhverver varer i et andet EU-land eller i Danmark, kan pålægges, at de erhvervede varer skal ledsages af en faktura, følgeseddel, kassebon eller anden dokumentation for varernes erhvervelse under hele transporten frem til købers bestemmelsessted, såfremt Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Dokumentationen skal på forlangende forevises Skatteforvaltningen ved en eventuel kontrol af transportmidlet.

Stk. 9 Et pålæg efter stk. 7 og 8 gives for 2 år. Konstaterer Skatteforvaltningen i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges.”

Der stilles således en række formelle krav til en faktura, der udstedes, førend der kan opnås fradrag for moms.

Af Skattestyrelsens juridiske vejledning 2018-1, afsnit D.A.11.1.7, fremgår følgende:

”Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. Se sag C-438/09, Bogyslaw Juliusz Dankowski” (min fremhævning)

I sag C-438/09Boguslaw Juliusz Dankowski tager EF-Domstolen stilling til det præ-judicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemsdirektivet, herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke svarer moms.

Sagen omhandler levering af et antal afgiftspligtige marketingsydelser. Virksomheden, der leverede denne ydelse, havde imidlertid ikke opfyldt sin forpligtelse til at lade sig registrere i registeret for afgifter på goder og tjenesteydelser og havde ikke afregnet moms, uanset at han havde udstedt fakturaer for de af ham leverede tjenesteydelser med angivelse af den afgift, som skulle betales.

Sagen vedrører således den afgiftspligtige aftagers ret til fradrag af moms for disse tjenesteydelser. S

Af sagens præmis 27 fremgår klart, at det er en overordnet betingelse for fradragsretten at være i besiddelse af en faktura;

”Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelse af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 22, stk. 3”

Til spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig person, som ikke svarer moms og ikke er momsregistreret, udtaler EF-Domstolen i sagens præmis 35 og 36 følgende:

”Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtige, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C-95/07 og C-96/07, Ecotrade, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, Uszodaépítö, Sml. I, s. 8791, præmis 40).

En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel § 17, stk. 2 for aftageren af tjenesteydelserne”

Det fremgår således klart af EF-Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig personfradrag, med den begrundelse at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sine pligt til at svare moms – dette, endda selvom den afgiftspligtige helt har forsømt at foretage momsregistrering af virksomheden.

EF-Domstolen udtaler videre i præmis 37 angående medlemsstaternes mulighed for at fastsætte andre forpligtelser for de afgiftspligtige personer:

”Det forholder sig på samme måde med hensyn til sjette direktivs artikel 22, stk. 8, hvorefter medlemsstaternes kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig. Selv om denne bestemmelse gør det muligt for medlemsstaterne at træffe visse foranstaltninger, må de imidlertid ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til at fradrag af moms, som er et grundlæggende princip i det fælles momssystem (jf. dom af 18.12.1997, forenede sager C-286/94, C-340/95, C-401/95 og C-47/96, Molenheide m.fl., sml. I, s. 7281, præmis 47, samt dommen i sagen Gabalfrise m.fl., præmis 52, og Ecotrade-dommen. Præmis 65 og 66)”

Indeholder national ret bestemmelser, der fraviger momssystemdirektivet, må disse bestemmelser derfor ikke anvendes sådan, at retten til fradrag af moms systematisk anfægtes.

Herefter gik EU-Domstolen videre til i præmis 38 at tage stilling til fakturakravenes vægtning. I præmis 38 har EU-Domstolen anført følgende:

”Det følger af disse betragtninger, at sjette direktivet artikel 18, stk. 1, litra a) og artikel 22, stk. 3, litra b) skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til at fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, således fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b, navnlig de oplysninger, som er nødvendige fro at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser”

Det må lægges til grund, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest og dermed er bedst egnede til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.

På baggrund heraf kan det konkluderes, at opfylder en faktura ikke fakturakravene, men er de oplysninger, der mangler, mindre væsentlige for at sikre, at der er sket en levering mod vederlag, kan fradrag for købsmoms ikke nægtes.

Dette fremgår f.eks. også af afgørelsen i C-368 Pannon Gép Centrum kft. Af den 15. juli 2010.

I denne sag skulle EU-Domstolen tage stilling til, om en bestemmelse i nationalret, hvorefter en fejlangivelse i fakturaen blev sanktioneret, ved retten til fradrag af mistedes, var uforenelig med EU-retten. Spørgsmålet var opstået, da de nationale yndigheder havde nægtet en skatteyder ret til fradrag for købsmoms.

Dette var for det første gjort, under henvisning til at det var forkerte afslutningsdatoer for tjenesteydelsernes udførelse, der fremgik af de oprindeligt udstedte fakturaer.

For det andet var det gjort, under henvisning til at de efterfølgende berigtigede fakturaer ikke blev anset for at sikre en konstant nummerering, der var fortløbende.

I sin stillingtagen til dette spørgsmål udtalte EU-Domstolen, jf. præmis 45, at:

”Under disse omstændigheder skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de nationale myndigheder nægter en afgiftspligtig person retten til i det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at den oprindelige faktura, som den afgiftspligtige var i besiddelse af på fradragstidspunktet, indeholdt en forkert dato for, hvornår leveringen af ydelserne var afsluttet, og at der ikke forelå en fortløbende nummerering af den senere berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura, hvis de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, og den afgiftspligtige person – inden den pågældende myndighed træffer sin afgørelse – har forelagt denne myndighed en berigtiget faktura, hvoraf den rigtige afslutningsdato for de nævnte ydelsers udførelse fremgår, selv om der ikke foreligger en fortløbende nummerering af denne faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura.”

I denne dom kom EU-domstolen således frem til, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke var blandt de fakturakrav, der vægtede tungest.

Sammenfattende viser EU-dommene i sag C-368 af den 15. juli 2010 og sag C-438 af den 22. december 2010 dermed, at en faktura opfylder beviskravet om, at der er sket levering. Fakturakravene kan således – afhængigt af omstændighederne – have en underordnet betydning.

Det kan således sandsynliggøres, at der er sket levering.

I forhold til fakturaerne fra Skatteyders samarbejdspartnere må det derfor undersøges, hvilke fakturakrav, der ikke er opfyldt, samt om det på anden måde kan sandsynliggøres, at der er sket levering af de fakturerede ydelser, idet Skattestyrelsen bl.a. ikke har modtaget en samarbejdskontrakt, ikke kan identificere personerne der blev sendt af virksomheder til Skatteyder.

Den konkrete sag

Skatteyders balance for 2021 fremlægges som bilag 5 og som bilag 6 fremlægges Skatteyders balance for 2022. Skatteyders kontospecifikationer for 2021 fremlægges som bilag 7. Som bilag 8 fremlægges Skatteyders kontospecifikation for 2022. Årsrapporten for 2021 fremlægges som bilag 9 og årsrapport for 2022 fremlægges som bilag 10. Det fremgår heraf, at Selskabet realiserede et resultat på 149.439 kr. i 2022. Som bilag 11 fremlægges regnskabsbilag 1-3, vedrørende faktura 279 til [virksomhed7].

Som bilag 12 fremlægges regnskabsbilag 4-19 vedrørende samhandel med [person8]. Som sagens bilag 13 fremlægges regnskabsbilag 20-45 og som sagens bilag 14 fremlægges regnskabsbilag 46-134.

Som bilag 15 fremlægges regnskabsbilag 135-148 vedrørende fakturaer fremsendt af Selskabet og som bilag 16 fremlægges regnskabsbilag 149-153. Som bilag 17 fremlægges regnskabsbilag 154-205. Som bilag 18 fremlægges regnskabsbilag 206-207 og som bilag 19 fremlægges regnskabsbilag 208-250.

Som bilag 20 fremlægges kontoudtog for kontoen [...29] af 31. marts 2022 og som bilag 21 fremlægges kontoudtog for kontoen [...29] af 30. juni 2022. Som bilag 22 fremlægges kontoudskrift af 30. september 2022 og som bilag 23 fremlægges kontoudtog hos revisionsfirmaet [virksomhed8].

Som bilag 24 fremlægges skærmprint fra Motorstyrelsen med oversigt over Selskabets biler. Som bilag 25 fremlægges bogføringsbilag for lønafregninger af 31. januar 2022. Som bilag 26 fremlægges kontoudtog fra [finans2]. Som bilag 27 fremlægges korrespondance mellem Selskabet og revisoren. Som bilag 28 fremlægges regnskabsbilag 260-268 og som bilag 29 fremlægges yderligere korrespondance mellem Selskabet og revisionsfirmaet. Endelig fremlægges som bilag 30 betalingsservice vedrørende Selskabet.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms for udgifter til de omhandlende samarbejdspartnere, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at underleverandørerne har udført arbejde for Selskabet.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag. Skatteyder er en registreret virksomhed og opfylder derfor kravet i momslovens § 37. Som beskrevet ovenfor gælder der dog en række yderligere dokumentationskrav for at opnå fradrag for købsmoms. Disse dokumentationskrav er opstillet for at sikre, at der reelt sker en levering mod vederlag.

Det følger af momsbekendtgørelses § 57, at en faktura skal indeholde både udstedelsesdato, fortløbende nummerering og omfanget og arten af de leverede ydelser m.v. Det gøres gældende, at de fremlagte fakturaer opfylder betingelserne i moms-bekendtgørelsens § 57.

Såfremt Skattestyrelsen måtte gøre gældende, at fakturakravene ikke fuldt ud opfylder kravene i momsbekendtgørelsen, henvises til praksis fra EU-Domstolen, hvoraf det fremgår, at de enkelte fakturakrav vægter forskelligt. Det er således muligt løfte bevisbyrden for fradrag for købsmoms, såfremt det er de mindre vægtige fakturakrav, der ikke er opfyldt.

De særligt vægtige krav er kravet om identifikation af ”den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser”, jf. eksempelvis præmis 38 i sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski. Det er således disse krav, der er bedst egnet til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.

I nærværende sag fremgår det klart af fakturaerne, at de er udstedt af underleverandøren til Skatteyder. Dette er udtrykkeligt anført i samtlige af fakturaerne udstedt af de pågældende underleverandører.

Af fakturaerne fremgår det ligeledes, tydeligt, hvad selskaberne har leveret til Selskabet.

De to vægtigste krav ifølge EU-Domstolen er således opfyldt. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at oplysninger i de omtvistede fakturaer i f.eks. by-retssagen i SKM2016.509 også var angivet meget sparsomt, men alligevel formåede sagsøger bl.a. igennem vidneforklaringer at løftede bevisbyrden for, at der var leveret en afgiftspligtig ydelse i henhold til fakturaerne.

Det er ved vurderingen af nærværende sag væsentligt at se på hensynet bag moms-bekendtgørelsens § 57. Betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57 er således alene formelle krav, der er opstillet for at sikre, at der reelt er sket en levering af en ydelse mod betaling for ydelsen.

Kravene skal således ikke opfyldes for kravenes skyld, men fordi det skaber en større sandsynlighed for, at man kan være sikker på, at leveringerne bliver ydet, og der sker betaling for leveringen.

I nærværende sag er det således ubestridt, at de i sagen omtalte samarbejdspartnere har modtaget betaling fra Selskabet, hvilket også understøttes af Selskabets bankkontoudskrifter. Denne faktiske betaling må anses som en indikation af, at der er realitet bag fakturaerne med underleverandørerne.

På baggrund af det ovenfor anførte gøres det sammenfattende gældende, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at nægte fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, idet det er godtgjort, at [virksomhed1] ApS har fået leveret ydelserne, idet omfang det fremgår af fakturaerne. ”.

Selskabets repræsentant er den 19. august 2024 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”Såfremt Skatteankestyrelsen måtte lægge til grund, at det ikke i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er sket levering fra de enkelte underleverandører, som der foreligger fakturaer på, men at disse fakturaer af Skatteankestyrelsen alligevel anses for fiktive i skattemæssig henseende og underleverandørerne er uden realitet - hvilket i det hele bestrides af klager – giver dette anledning til følgende betragtninger, som Skatteankestyrelsen bør have med i deres overvejelser i forhold til de subsidiære påstande:

... ...

Det skal helt overordnet bemærkes, at såfremt man i en skattesag kunne dokumentere/bevise, at fakturaudstederen ikke rådede over mandskab, men fakturerede for mandskab. Og fakturamodtageren havde én eller kun få ansatte i selskabet/virksomheden, men havde en høj omsætning og drev en virksomhed, der almindeligvis kræver meget mandskab - kan det vel ikke udelukkes, at der vitterlig har været udført arbejdsydelser antaget af en 3. mand.

I dette eksempel er det 3. manden, der aflønner medarbejderne uden af indeholde A-skat og AM-bidrag (dvs. sortaflønning) og beholder den resterede del til sig selv - uden at fakturamodtageren er vidende eller burde være vidende om dette.

I sådan en situation er fakturamodtageren (klager) ikke ansvarlig for at indeholde A-skat og AM-bidrag i henhold til kildeskatteloven.

Ligeledes forholder det sig i den situation, hvor der anvendes medarbejdere, der om muligt kun arbejder få timer eller én enkelt dags varighed.

Dette kunne eksempelvis forekomme i situationer, hvor man hidkalder chauffører, rengøringsassistenter, tjenere m.v. på ad hoc basis via sit netværk i branchen eller via Facebook e.l., idet man i virksomheden oplever en spidsbelastning eller sygdom m.v. I en sådan situation foreligger der ikke et ansættelsesforhold, og den pågældende person, der udfører et kortvarigt stykke arbejde, skal skatteretligt anses for en honorarmodtager, der selv skal svare B-indkomst.

Det vil sige, at honoraret ikke er A-skattepligtigt og AM-bidragspligtigt, og derved ikke en forpligtelse, der påhviler fakturamodtageren (klager) at overholde, såfremt der ikke er indgået et ansættelsesforhold eller arbejdsmængden ikke må anses for længerevarende.

Hvis Skatteankestyrelsen måtte nå frem til, at en fakturamodtager har foretaget sortaflønning, skal skattekravet omkvalificeres fra at være et A-skatte-/AM- bidragskrav til at udgøre et B-skattekrav.

Denne omkvalificering skyldes, at det er mest nærliggende at statuere B-indkomstpligt, når der er tale om personer (honorarmodtagere), som fakturamodtageren ikke kender navne og person-/kontaktoplysninger på, på det tidspunkt, hvor den skattemæssige kontrol sker. Dette støttes endvidere op af, at Skattestyrelsen typisk ikke kan fremlægge dokumentation for eller registreringer over, at der har været ansatte og hvem der har været ansatte, hos fakturamodtageren i kontrolperioden.

Det er derfor vores opfattelse, at i mangel af konkrete oplysninger på evt. ansattes navne og person-/kontaktoplysninger må det mest nærliggende være, at anse påstået arbejdskraft i virksomheden for at være afholdt af forskellige honorarmodtagere, der er B-indkomstpligtige af deres vederlag.

Den rette skatteretlige kvalifikation i sådanne sager, må derfor være, at påstået sortaflønning skal anses for at være B-indkomstpligtigt.

... ... Yderligere skal bemærkes, at såfremt de betalte fakturaer til underleverandører – som der er taget skattemæssigt fradrag og købsmomsfradrag for i selskabet/virksomheden af Skatteankestyrelsen anses for fiktive, bør fakturaerne ikke anses for at have indgået i den skatte- og afgiftsmæssige behandling.

Det er vores opfattelse at fakturaer, der af Skatteankestyrelsen måtte blive anset for fiktive, eftersom det ikke er sandsynliggjort eller dokumenteret, at fakturaerne er udtryk for reel samhandel, skal underlægges den retsvirkning, at forholdene skattemæssigt behandles som om, at fakturaerne ikke havde indgået i selskabet/virksomhedens driftsøkonomi, skatte- og momsopgørelse m.v.

Dette må indebære, at selskabet/virksomheden afskæres fra et momsfradrag og fradrag for udgifter til driftsrelaterede udgifter, jf. statsskattelovens § 6. Men det må samtidig indebære, at skattemyndighederne afskæres fra at forhøje virksomhedens A-skat og AM-bidrag, idet tingene skal ”stilles tilbage” som de var før anvendelsens af fakturaen/fakturaerne.

Med andre ord betyder det, at dispositionerne skal tilbageføres som om de aldrig havde fundet sted i selskabet/virksomheden, dvs. fakturaerne skal anses som en nullitet, og uden betydning for skatte- og momsopgørelsen.

Denne opfattelse finder støtte i bl.a. ligningslovens § 3, stk. 1-4, hvoraf det følger, at transaktioner eller dispositioner, der er anvendt alene for at spare skat og er uden forretningsmæssig begrundelse, ikke skal tillægges betydning i skattemæssig henseende.

... ...

Endeligt skal det bemærkes, at såfremt Skatteankestyrelsen i en given sag om fakturaer fra underleverandører, som af Skatteankestyrelsen findes at være fiktive, idet underleverandørerne anses for uden realitet og der ikke er sket levering, skal man kigge ind i, hvordan omstændighederne har udspillet sig i tidligere domspraksis vedrørende brug af såkaldte fakturafabrikker.

De såkaldte fakturafabrikker kan bedst og lettest beskrives ved, at der erhverves fiktive fakturaer fra et "tomt" selskab mod betaling via en kontooverførelse, hvorefter pengene hurtigt sendes ud af landet. Herefter tilbagebetales et kontantbeløb til fakturamodtageren til brug for f.eks. sorte aflønninger eller maskeret udlodning.Under behandlingen af hidtidige retssager om fakturafabrikker, der er afgjort ved domstolene, er det kommet frem, at fakturamodtagerne per definition betaler et gebyr på op imod 40 pct. for en fiktiv faktura, dvs. fakturamodtageren betaler et fakturabeløb på f.eks. 100.000 kr. til den såkaldte fakturafabrik, hvorefter fakturamodtageren returneres i omegnen af 60.000 kr. i kontanter. De 40.000 kr. som fakturamodtageren ikke modtager, er således fakturafabrikkens gebyr/vederlag, der også skal dække andre omkostninger.

I en sådan situation, vil det således højst være 60.000 kr. man kan anvende til f.eks. sorte aflønninger, og dermed kun 60.000 kr., der ikke betales A-skat og AM- bidrag af.

Hvorvidt det såkaldte gebyr udgør 20 pct., 30 pct. eller 40 pct. beror – efter gennemlæsning af diverse domme – bl.a. på; hvor hurtigt fakturamodtageren ønsker sine kontanter, hvor mange kontanter der efterspørges af fakturamodtageren og/eller andre fakturamodtagere samt hvilke valuta/seddelform, der ønskes kontanter i.

Af gode grunde kan det ikke afdækkes, om der er betalt et gebyr eller hvor stort et evt. gebyr har været i den konkrete sag, idet det bestrides, at der har været tale om et sådant hændelsesforløb. Det skal understreges, at hverken skattemyndighederne eller andre har sandsynliggjort eller fremlagt dokumentation, der understøtter, at der i den konkrete sag har været tale om, at skatteyder harhandlet eller samarbejdet med en såkaldt ”fakturafabrik”.

Bemærkningen skal alene henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at når der erhverves fiktive fakturaer fra fakturafabrikker kan det af domspraksis udledes, at det er helt fast kutyme, at der betales et gebyr/vederlag for en fiktive faktura, der kan udgøre i omegnen af 20 til 40 pct., afhængigt af omstændighederne. Dette faktum bør skattemyndighederne havde in mente, såfremt det måtte lægges til grund, at der er tale om samhandel med en såkaldt fakturafabrik, hvilket i det hele bestrides.

Jeg skal igen understrege, at ovennævnte bemærkninger ikke skal tages til indtægt for, at det bekræftes, at der er tale om underleverandører uden realitet bag eller brug af fiktive fakturaer.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 256.396 kr. for perioden fra den 1. oktober 2021 til den 31. december 2022, da Skattestyrelsen har anset selskabets fakturaer fra tre underleverandører for ikke at være reelle.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179.

Af § 81 i dagældende momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 57, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Momssystemdirektivets artikel 167 fastsætter, at fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. I medfør af momssystemdirektivets artikel 63 er dette tilfældet, når leveringen af varerne finder sted. Ved levering af varer forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, jf. momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1 og momslovens § 4, stk. 1, 2.pkt.

Højesteret har i SKM2019.231.H udtalt, at en betingelse for fradrag efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, af afgift af varer, der er solgt til en virksomhed, er, at varerne faktisk er blevet leveret.

I de forenede sager C-459/17 (SGI) og C-460/17 (Valériane SNC) har EU-domstolen udtalt, at fradragsretten således er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af den pågældende vare, jf. dommens præmis 35 og 36.

EU-domstolen udtalte videre, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, og at det følger heraf, at retten til momsfradrag er betinget af, at de hertil knyttede transaktioner faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 39 og 40. EU-domstolen udtalte endvidere, at sjette direktivs artikel 17 (nu momssystemdirektivets artikel 167), skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angivne moms er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, som denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 47.

Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 57, og § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført.

Der påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne. Selskabet har desuden ikke bevaret kopi af timesedlerne og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet.

Ingen af underleverandørerne har været registreret med ansatte og har ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR. [virksomhed2] har ikke været momsregistreret i perioden, mens [virksomhed3] og [virksomhed4] ikke har angivet eller afregnet moms i perioden, jf. SKM2024.101.BR.[virksomhed3] og [virksomhed4] er begge ophørt, mens [virksomhed2] er registreret som et holdingselskab i perioden. [virksomhed2] har ingen bankkonto og betalingen for fakturaerne sker til konti, der ejes af personer uden tilknytning til underleverandøren.

Landsskatteretten finder, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at fakturaerne, der vedrører varer, herunder materialer i form af blandt andet vindplader, karmsæt og døre, er indkøbt til brug for selskabets momspligtige leverancer. Der er ved vurderingen blandt andet henset til, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig og identificerbar dokumentation for hvilke varer, der faktisk skulle være leveret til selskabet.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Endvidere udgør det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, heller ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. førnævnte SKM2023.213.ØLR.

Det af repræsentanten anførte om, at såfremt der er tale om en fakturafabrik, må det være tredjemand, der har udført de på fakturaerne anførte arbejder, og selskabet bør få fradrag for et fast gebyr, der betales til bagmænd, kan ligeledes ikke føre til et andet resultat. Dette angår således ikke og kan ikke danne grundlag for at anse fakturaerne for at være reelle og dække over momspligtige leverancer.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.