|
|
Kendelse af 17-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 14-06-2024
Journalnr. 23-0096478
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2021 Befordringsfradrag mellem Danmark og Polen | 0 kr. | 49.936 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2022 Befordringsfradrag mellem Danmark og Polen | 0 kr. | 58.094 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Klageren er polsk statsborger og har siden den 18. juli 2011 været registreret i det danske folkeregister på adressen [adresse1], [by1].
Det fremgår af BBR-oplysninger, at ejendommen på [adresse1], [by1], et fritliggende enfamiliehus med et samlet areal 280 m2, heraf 150 m2 boligareal og 130 m2 erhvervsareal, og med 11 værelser. Udover klageren har der været to andre personer registreret på adressen siden 2011. I forbindelse med klagesagen har klageren fremlagt et billede af ejendommen og af sit værelse.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klageren siden den 2. april 2012 arbejdet for [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1]. Klageren har hertil fremlagt ansættelsesaftale af samme dato, hvoraf det fremgår, at klageren er ansat som lagermedarbejder med fastarbejdssted på [adresse2], [by1].
I indkomstårene 2021 og 2022 har klageren modtaget A-indkomst fra [virksomhed1] A/S med henholdsvis 440.952 kr. og 397.166 kr. I begge indkomstår har klageren indbetalt til såvel pension og A-kasse i Danmark, ligesom klageren har modtaget børne- og ungeydelse. Klageren har i perioden 28. januar – 2. september 2022 tillige modtaget barselsdagpenge med 49.451 kr.
Klageren har fremlagt medarbejderkalender, hvoraf det fremgår, hvornår klageren har været på arbejde og hvornår klageren har været fraværende pga. afspadseringer, ferie, fridage, helligdage, sygdom og forældreorlov. Ifølge det fremlagte har klageren primært arbejdet fra mandag til torsdag og afspadseret, holdt fri eller haft forældreoverlov om fredagen. Ud fra det fremlagte har klageren været på arbejde 193 dage i 2021 og 162 dage i 2022 samt haft syv ugers forældreorlov i 2021.
Der er fremlagt kontoudtog fra klagerens konto i [finans1], konto [...54], hvoraf der fremgår transaktioner i såvel Danmark som i Polen. Transaktionerne i Polen er fortaget i weekenderne, på helligdage og på dage, hvor klageren ifølge de fremlagte medarbejderkalendere har holdt ferie m.m. Der er seks weekender i 2021 og tre weekender i 2022, hvor der ikke fremgår transaktioner i Polen.
For indkomstårene 2021 og 2022 har klageren indberettet befordringsfradrag med henholdsvis 49.936 kr. og 58.097 kr. Ifølge Google Maps er der 1,8 km mellem klagerens adresse på [adresse1], [by1], og arbejdsstedet på [adresse2], [by1].
Skattestyrelsen har ved afgørelse af 7. juli 2023 ikke godkendt det af klageren indberettede befordringsfradrag for indkomstårene, hvorved Skattestyrelsen har ændret klagerens årsopgørelser.
Klagerens repræsentant har den 19. juli 2023 bedt om genoptagelse af klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2021 og 2022 med følgende begrundelse:
”Vedr. Ændring af skat for 2021 og 2022
Du har fået bilag, Men du omregner i henhold til arbejdstimer hvilket jo er urealistisk, da han i perioder arbejder 12 timer pr. dag, på 3 dage og derefter tager hjem til Polen, desuden er han hjemme hver weekend. Han har sendt bankudskrifter hvor du kan se opholds dage i Polen. Så opholdsdage i Danmark er væsentlig lavere end du kommer frem til. Desuden er han hjemme hørende i Polen.
Jeg vedlægger Landsretsdom [sag1] 6. afdeling af 5. juli 2023
Som viser at han er berettiget til fradragene da hans livsinteresser er i Polen.
[...]”
Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen anmodet om yderligere oplysninger fra klageren, herunder om klagerens boligforhold samt familie og sociale forhold i Danmark og i Polen.
Klageren har fremlagt polsk vielsesattest, der viser, at klageren blev gift den 6. april 2013, og en polsk fødselsattest for klagerens barn, der blev født den 5. september 2013. Derudover har klageren fremlagt polsk indkomsterklæring (PIT-11) for sin ægtefælle for indkomstårene 2021 og 2022. Af erklæringen fremgår bl.a., at ægtefællen har adresse på [adresse3], Polen.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke ændret klagerens skat for indkomstårene 2021 og 2022, idet klageren anses at have sædvanlig bopæl i Danmark.
Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:
”Du har bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2021,2022.
Du opfylder betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og vi har derfor set på din sag igen. Vi vurderer imidlertid, at der ikke skal ske ændringer, fordi Skattestyrelsen har vurderet at din sædvanlig bopæl er i Danmark efter ligningslovens § 9C.
[...]
Befordring jf. Ligningslovens § 9 C, stk. 1
Skattestyrelsen fastslår at din sædvanlige bopæl jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1 er i Danmark.
I forhold til befordringsfradrag, følger dette reglerne i Ligningslovens § 9 C (Lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016 med efterfølgende ændringer).
Her beskrives det, at der kun kan ske fradrag fra den sædvanlige bopæl og til arbejdspladsen. Man kan kun have en sædvanlig bopæl.
Man er fuldt skattepligtig til Danmark, så snart man har en bopæl i Danmark og tager ophold i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og § 7, stk. 1. Karakteren af bopælen er underordnet, det kan både være en lejebolig og en ejerbolig, det essentielle er, at man har en bolig til sin rådighed, herunder også et værelse, en seng i en større lejlighed, mm.
Der findes ingen regler som fastsætter længden på den tidsperiode som der skal sammenlignes med, når man skal vurdere om der er sædvanlig bopæl.
Du har arbejdet i Danmark siden 2.12.2010 og fra den 02.04.2012 har du arbejdet for [virksomhed1] A/S.
Der er lagt særlig vægt på, at du har haft folkeregisteradresse i Danmark lige siden 18.07.2011 på adressen [adresse1], [by1], samt at du har fuldtidsarbejde og dermed opholder dig i Danmark størstedelen af året. Efter en konkret vurdering anses du for at have sædvanlig bopæl i Danmark, idet det er vores vurdering, at du har centrum for livsinteresser i Danmark efter reglerne i LL § 9 C.
Af det fremsendte materiale for 2021 fremgår det at du har haft 231 opholdsdage i Danmark og 134 opholdsdage i Polen.
Af materialet fremgår, at du i 2022 har haft 219 opholdsdage i Danmark og 146 opholdsdage i Polen.
Der er lagt vægt på, at han ikke har kunnet dokumentere, at han har været i Polen alle de dage, som Skattestyrelsen har bedt om dokumentation for. De fremlagte kontoudtog dokumenterer på ingen måde hverken ture til/fra Polen i det hævdede omfang eller ophold i Polen i det hævdede omfang.
Det vurderes at din sædvanlige bopæl jf. ligningslovens § 9C er i Danmark på baggrund af følgende:
| • | Du har en bolig i Danmark |
| • | Du er tilmeldt folkeregistret og har været det siden 2011. |
| • | Du er tilmeldt dansk A-kasse |
| • | Du har fuldtidsbeskæftigelse i Danmark. |
Af indberettede lønoplysninger fremgår følgende:
I 2018 har du haft 1730 arbejdstimer ved [virksomhed1] A/S
I 2019 har du haft 1712 arbejdstimer ved [virksomhed1] A/S
I 2020 har du haft 1498 arbejdstimer ved [virksomhed1] A/S.
I 2021 har du haft 1877 arbejdstimer ved [virksomhed1] A/S
I 2022 har du haft 1798 arbejdstimer ved [virksomhed1] A/S
En periode fra 2011, hvor du er bopælsregistreret i Danmark til 2022 anses for tilstrækkelig lang tid til at kunne bedømme, at du har sædvanlig bopæl i Danmark.
Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.
Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9C.
Det forhold, at du og din ægtefælle også har en bopæl til rådighed i Polen, kan ikke føre til et andet resultat.
Efter bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, er der kun en "sædvanlig bopæl". Begrebet sædvanlig bopæl er fastlagt gennem en lang praksis. I tvivlstilfælde, for eksempel hvor der er tale om flere samtidige bopæle, fastlægges det, hvilken der udgør den sædvanlige bolig. Denne fastlæggelse tages ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at du har dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentligste økonomiske interesser i Danmark, da det er her, det indtægtsgivende arbejde er udført i over en lang årrække. Det bemærkes, at der ikke er noget der tyder på, du også er erhvervsmæssigt tilknyttet til Polen.
Din kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg må derfor anses som en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C.
Det er er fotisat Skattestyrelsens opfattelse, at du må anses for at have din bopæl i Danmark i relation til bestemmelsen om befordring i ligningslovens § 9 C.
Der henvises til SKM2019.603.LSR.
Der henvises endvidere til Østre Landsrets Dom afsagt den 5. juli 2023 - [sag2].
Sagen i [sag1] som I henviser til omhandler en der kom til DK i 2016 på en midlertidig kontrakt i første omgang som efterfølgende forlænges og til sidst fastansættes personen. Man har nægtet befordring i 2016,2017 og 2018 altså allerede i første år pga. sædvanlig bopæl.
Den sag tabte Skattestyrelsen.
Men [sag2] omhandler en polak som også arbejder på slagteri, har været i DK siden 2014, kører til Polen næsten hver weekend. Sædvanlig bopæl vurderes i Danmark og Skattestyrelsen har vundet denne sag.
Pligten til at give oplysninger betyder, at du skal kunne dokumentere de beløb, du har oplyst, hvis vi beder om det. Hvis du har oplyst fradrag, er det dig, der som udgangspunkt skal kunne dokumentere, at du har ret til dem. Det har Højesteret præciseret i SKM.2004.162.HR, som du kan finde på skat.dk/afgørelser. Hvis du ikke kan dokumentere de oplyste beløb, kan vi ikke godkende dem.
Idet du anses for at være fuld skattepligtig til Danmark iht. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr, 1, så omfattes du af globalindkomstprincippet. Dette princip betyder, at al indtægt skal beskattes i Danmark, det gælder også for eventuelle indtægter fra Polen eller andre lande.
Globalindkomsten opgøres efter danske regler med fradrag for samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten. Reglerne følger Statsskattelovens § 4, stk. 1 og § 6, stk. 1, litra a.
[...]”
Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:
”[...]
Som kommentar til klagen, kan nævnes, at rådgiver [person1] henviser til vedlagte landsretsdom
[sag2] og henviser kun til denne dom, men som der gjort opmærksom på, så er sagen sambehandlet med [sag1] og som i sidstnævnte sag har [person2] ikke kunnet dokumentere, at han har været i Polen alle de dage, som Skattestyrelsen har bedt om dokumentation for. Skattestyrelsen mener, at sagen [sag1] bør lægges større betydning, da forholdene i klagesagen og dommen er stort set sammenlignelige. [person2] har været bopælsregistreret siden 2011.
[person2] har været fastansat.
Der er ikke taget stilling til grænsegængerreglen eller dobbeltdomicil, da han ikke beder om fradrag relateret til hjemlandet og fradrag for befordring til hjemlandet relateres til Ligningslovens § 9C.
[...]”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har klaget over, at Skattestyrelsen ikke har ændret klagerens skat for indkomstårene 2021 og 2022, herunder godkendt det indberettede befordringsfradrag.
Af klagen fremgår følgende:
”[...]
Vi har fremsendt Landsretsdom, men hun føler sig hævet over rettens afgørelse. Samt hun antager forkerte tanker, selvom hun i 1 enkelt punkt anerkender at han er hjemhørende i Polen
Der kan ikke være nogen tvivl om at er Skattemæssig hjem hørende i Polen. Er både gift og har børn og sociale forbindelser i Polen.
Jeg vedlægger Dommen samt forklaring til domme.
[...]”
Klagerens repræsentant er ikke kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, men har i forbindelse hermed fremsendt materiale til sagen.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren for indkomstårene 2021 og 2022 er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, herunder hvor klageren har haft sædvanlig bopæl.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, at Landsskatteretten afgør klager over afgørelser fra told- og skatteforvaltningen. Landsskatteretten kan som følge heraf ikke træffe afgørelse om den i klagen fremførte påstand om, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Polen, idet Skattestyrelsen ved den påklagede afgørelse ikke har taget stilling til dette. Den fremførte påstand om skattemæssigt hjemsted i Polen må i stedet anses for en anmodning om genoptagelse vedrørende dette forhold. Det bemærkes, at klagerens repræsentant allerede den 19. juli 2023 anførte over for Skattestyrelsen, at klageren er hjemmehørende i Polen. Da Skattestyresen er rette myndighed til at behandle anmodningen om genoptagelse vedrørende dette forhold, afviser Landsskatteretten påstanden herom.
Retsgrundlaget
Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.
Hvis afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet klart overstiger det sædvanlige, har klageren en skærpet bevisbyrde for, at befordring har fundet sted i det anførte omfang. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162HR. I sagen var der tale om en afstand til og fra arbejde på tilsammen henholdsvis 698 km og 409 km.
Der er kun én bopæl, der i forhold til ligningslovens § 9 C kan kvalificeres som sædvanlig bopæl, og begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. I tvivlstilfælde fastlægges den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den skattepligtige har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Fastlæggelsen kan således ikke ske ud fra et enkelt kriterium.
I Østre Landsrets dom af 5. juli 2023, offentliggjort som SKM2023.547.ØLR, fandt retten ud fra en samlet vurdering af forholdene, at skatteyderens sædvanlige bopæl var boligen i Danmark. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderens økonomiske og erhvervsmæssige interesser var i Danmark, hvor vedkommende havde arbejdet siden 2014 hos samme arbejdsgiver i en stilling, der siden 2015 havde været tidsubegrænset, ligesom vedkommende var tilmeldt A-kasse i Danmark. Ydermere lagde retten vægt på, at skatteyderen siden 2014 havde haft samme bolig i Danmark og været tilmeldt folkeregisteret på samme adresse, ligesom vedkommende efter det oplyste havde opholdt sig mest i Danmark. Skatteyderens tilknytning til Polen og boligen i Polen fremstod i vidt omfang udokumenteret.
Sagen i SKM2023.547.ØLR var sambehandlet med [sag1], som ikke er offentliggjort, men fremlagt af klagerens repræsentant i nærværende sag. Skatteministeriet tog i sagen bekræftende til genmæle overfor skatteyderen, og anerkendte herved, at skatteyderen i de pågældende indkomstår dels var berettiget til fradrag for befordring mellem Danmark og Polen, dels havde sædvanlig bopæl i Polen.
I byretsdommen af 18. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset vedkommendes nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Retten lagde vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor vedkommende også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev heroverfor anset for at være af midlertidig karakter.
Landsskatteretten har ved afgørelse af 26. januar 2023, offentliggjort som SKM2023.199.LSR, fastslået, at der ikke er noget til hinder for, at en skatteyder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst kan være skattemæssigt hjemmehørende i ét land og have sædvanlig bopæl i et andet land efter ligningslovens § 9 C, idet der er tale om to forskellige regelsæt, hvor der foretages to selvstændige vurderinger.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Ud fra en samlet vurdering af forholdene, som de er oplyst, finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomstårene 2021 og 2022 har været i Danmark.
Herved er der lagt vægt på, at klagerens økonomiske og erhvervsmæssige interesser har været i Danmark i de omhandlede indkomstår, hvor klageren har modtaget løn fra [virksomhed1] A/S, som klageren har været ansat ved siden 2012. Derudover har klageren indbetalt til pension og A-kasse i indkomstårene, ligesom klageren har modtaget børne- og ungeydelser samt barselsdagpenge i Danmark.
Ud fra de fremlagte medarbejderkalendere har klageren opholdt sig i Danmark i et ikke uvæsentligt omfang pga. sit arbejde. Udover at der på klagerens danske konto er foretaget transaktioner i Polen i de fleste weekender og ferie m.m., har klageren ikke nærmere redegjort for sine opholdsdage i Polen. Kontoudtogene viser i den forbindelse ikke, hvornår klageren har rejst fra Danmark til Polen og omvendt.
For så vidt angår klagerens tilknytning til Polen har klageren alene fremlagt vielsesattest, fødselsattest og ægtefællens indkomsterklæring for indkomstårene, mens klagerens boligforhold i Polen er uoplyst.
Klageren har siden 2011 været registreret i det danske folkeregister på adressen [adresse1], [by1], hvor klageren har haft et værelse. Klageren har således ved ophold i Danmark boet på den samme adresse, hvorfra klagerens daglige transport til og fra arbejdsstedet er foretaget.
Landsskatteretten finder på dette grundlag, at klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.
Klageren er som udgangspunkt berettiget til et fradrag for befordring mellem klagerens adresse i Danmark og arbejdsstedet, men som følge af, at afstanden herimellem ikke overstiger 24 km pr. arbejdsdag, kan der ikke godkendes et befordringsfradrag herfor.
Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.