Kendelse af 03-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2025

Journalnr. 23-0098588

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2020
Forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udlodning	103.250 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[person1], herefter klageren, er eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet, CVR-nr. [...1]. Selskabet blev stiftet den 12. december 2016 og er registreret under branchekoden 439910 ”Murere” samt bibranchen 433410 ”Malerforretninger”.

Selskabet er stiftet af [person2]. Selskabet er ejet af [virksomhed2] ApS, herefter moderselskabet, CVR-nr. [...2], som er ejet 100 % af klageren, der er selskabets reelle ejer, direktør og eneanpartshaver.

Selskabet er sambeskattet med moderselskabet.

Selskabets formål er at udføre opgaver inden for jord- og beton og hermed beslægtede opgaver. Selskabet har blandt andet udført opgaver for [virksomhed3] A/S og [person3].

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har selskabet mellem 7 og 11 ansatte i den påklagede periode.

Selskabets anvendte regnskabsperiode er kalenderåret.

Selskabet har for indkomståret 2020 haft en omsætning på 5.759.328,45 kr. ekskl. moms.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2020 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 82.600 kr. og for 1. kvartal 2020 forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 20.650 kr.

Forhøjelserne er baseret på henholdsvis nægtet skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifter til en underleverandør, da Skattestyrelsen har fundet, at fakturaerne udstedt af en af selskabets underleverandører ikke er udtryk for faktisk leverede ydelser, men derimod flytning af penge. Skattestyrelsen har derfor fundet, at udgifterne ikke er erhvervsmæssige.

Forhøjelserne af selskabets skatte- og momspligtige indkomst er påklaget ved Skatteankestyrelsens sagsnumre [sag1] og [sag2].

Følgende forhold gør sig gældende vedrørende underleverandøren, som har udstedt fakturaerne:

[virksomhed4] ApS, CVR-nr.: [...3], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 21. februar 2018 og registreret under branchekoden 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”. [virksomhed4] var i perioden registreret med følgende bibrancher 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment”. [virksomhed4]’s formål var at udøve virksomhed med anden bygningsfærdiggørelse, samt aktiviteter tilknyttet hertil. [virksomhed4] har ifølge CVR haft mellem en og syv ansatte i den påklagede periode. [virksomhed4] blev konkursdekret afsagt den 12. marts 2021 taget under konkursbegæring, og blev den 21. november 2022 opløst efter konkurs.

Klageren har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] fremlagt følgende fakturaer:

Fakturadato:	Fakturanr.	Underleverandør	Beløb ekskl. moms i kr.	Moms i kr.	Beløb inkl. moms i kr.:	Fakturatekst:
2019
22-01-2020	1331	[virksomhed4] ApS	50.000	12.500	62.500	Sag [by1] Udført arbejde Kloarkarbejde Slutfaktura
22-01-2020	1332	[virksomhed4] ApS	32.600	8.150	40.750	Sag [by2] foreningen Udført arbejde Kloakarbejde Efter aftale
I alt			82.600	20.650	103.250

Repræsentanten har oplyst, at fakturanr. 1331 vedrører udførelse af kloakarbejde. Arbejdet er en del af et større projekt udført for [virksomhed3] A/S. Projektet vedrører etablering af forsyningsledninger ved [adresse1] samt en faskine. Opgaven er vundet af selskabet ved en licitationsrunde og er pågået i perioden 1. maj 2019 frem til juleferien samme år. Arbejdet som [virksomhed4] har udført, fremgår af slutfakturaen af 30. december 2019 fra selskabet til [virksomhed3] A/S.

Repræsentanten har herudover oplyst, at fakturanr. 1332 vedrører udførelse af fundament, gulv- og kloakarbejde i [person3]’ ejendom, som er en del af [by2] Foreningen. Kloakarbejdet som [virksomhed4] har udført, er indeholdt i fakturaen af 20. januar 2020 fra selskabet til [person3].

Fakturaerne er ikke specificeret med oplysninger om de leverede ydelser, herunder hvornår ydelserne er leveret eller af hvem de er leveret.

På begge fakturaer fremgår, at ”OBS!! Det er VIGTIGT at I ved overførsel indtaster jeres kundenummer i reference ; [...]”.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at selskabets betalinger for fakturaerne er blevet overført til en konto i [finans1], hvorefter pengene er blevet videreoverført til en konto i [finans2] i Litauen, at [virksomhed4] er ubekendt på den oplyste adresse, at [virksomhed4]’s indbetalinger på kontoen i [finans2] er blevet videreoverført til andre udenlandske konti, at [virksomhed4] ikke har haft almindelige driftsudgifter, at [virksomhed4] ikke har haft udgifter til underleverandører og at [virksomhed4] ikke har haft lønudgifter.

Repræsentanten har ikke fremlagt dokumentation til understøttelse af de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne i form af time-, arbejdssedler eller samarbejdskontrakter m.v.

Som dokumentation for selskabets betaling af fakturaerne fra [virksomhed4] har repræsentanten fremlagt selskabets bankkontoudtog med kontonummer [...04] for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020. Betaling af fakturaerne kan genfindes på selskabets bankkontoudtog.

Klagerens repræsentant har fremlagt en kontrakt mellem selskabet (angivet som entreprenør) og selskabets kunde [virksomhed3] A/S (angivet som bygherre) af 2. august 2017. Kontrakten er underskrevet af eneanpartshaveren den 12. april 2019.

Af entrepriseaftalen fremgår følgende:

”2.4 Til opgaven er der ikke tilknyttet nogen underentreprenører.

Entreprenøren er eneansvarlig over for Bygherren. I det omfang entreprenøren benytter bistand fra andre entreprenører til dele af opgaven, indgår disse som underentreprenører for entreprenøren.

Enhver anvendelse af underentreprenører til udførelse af dele af opgaven skal skriftligt godkendes af Bygherren, herunder udskiftning af underentreprenører.”

Repræsentanten har ikke fremlagt en skriftlig godkendelse, hvor bygherren godkender selskabets anvendelse af en underentreprenør.

I forbindelse med klagesagens behandling har repræsentanten fremlagt en korrespondance med [virksomhed3] A/S af 19. september 2024 for at fremskaffe dokumentation for, at selskabet har anvendt underleverandører i forbindelse med det udførte arbejde.

Af intern mailkorrespondance af 19. september 2024 i [virksomhed3] A/S fremgår følgende:

”...

Jeg har nu været igennem vores arkiv og har ikke fundet noget der hverken kan bekræfte eller afkræfte om [virksomhed1] har brugt underentreprenører på de sager der er udført for [virksomhed5]

[virksomhed5] har ikke længere adgang til [person4]´s mailkonto.

...”

[virksomhed3] A/S har anført følgende til selskabets direktør den 19. september 2024 vedrørende brugen af underleverandører:

”...

Vi havde desværre ikke held med at finde noget. Det er ikke det samme som at sige, at I ikke har fået lov til at benytte underleverandører. Vi har som udgangspunkt et ønske om at have hånd i hanke med, hvem der eventuelt skal benyttes som underentreprenør eller underleverandør på vores projekter, og derfor er ordlyden i vores kontrakter med afvisning af brug af underleverandører med. Men i praksis er det sjældent et problem, og vi ordner tingene mindeligt. Vi accepterer i vidt omfang brug af underleverandører, når kontrakter først er indgået, og derfor er det slet ikke sikkert, at en accept af en underleverandør er givet skriftligt eller er blevet nedfældet i et mødereferat. I sådanne tilfælde lægger vi sjældent stor vægt på skriftlighed.

...”

Repræsentanten har fremlagt ”[virksomhed6] analyse af bygge- og anlægsbranchen”. Analysen indeholder blandt andet en opgørelse af byggebranchens gennemsnitlige resultater på landsplan for indkomståret 2020. Det fremgår af analysen, at en virksomhed med 11-25 ansatte i 2020 havde et primært resultat pr. ansat på ca. 95.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 103.250 kr. for indkomståret 2020, da Skattestyrelsen har vurderet, at selskabets overførsler til en af selskabets underleverandører ikke relaterer sig til erhvervsmæssige udgifter. Skattestyrelsen anser herefter ikke hævningerne som afholdt i selskabets interesse, men derimod i klagerens interesse.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”...

Sagsfremstilling og begrundelse

1.Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS

...

1.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS’ betalinger til [virksomhed4] ApS dækker over betalinger af fiktive eller falske fakturaer uden reelt indhold og, at der ikke er sket levering i overensstemmelse med de pågældende betalinger.

Skattestyrelsens konklusion vedrørende [virksomhed4] ApS er på baggrund af følgende forhold:

•	[virksomhed4] ApS angav ikke moms af denne del af selskabets omsætning og reagerede ikke på Skattestyrelsens henvendelser. Materialeindkaldelsesbrevet til selskabet kom retur med ”ubekendt på adressen”.
•	[virksomhed4] ApS udskrev fakturaer, hvor kundens betaling skulle foretages til en konto i [finans1], hvorfra penge videre overføres til selskabets konto hos [finans2] i Litauen og her videre til andre konti i udlandet.
•	[virksomhed4] ApS udskrev fakturaer, hvor kundens betaling skal foretages til en konto i [finans3], hvorfra penge videre overføres til selskabets konto hos [virksomhed7] og her videre til andre konti i henholdsvis Danmark og udlandet.
•	[virksomhed4] ApS har ingen umiddelbare tegn på betaling af driftsomkostninger der knytter sig til de fakturaer der er betalt til [finans2] eller [virksomhed7] i [finans3], ligesom selskabet ikke har haft lønudgifter eller udgifter til underleverandører, der gjorde det muligt at levere de fakturerede ydelser.
•	Der er ingen tegn på driftsomkostninger vedrørende overførslerne til [finans2].
•	[virksomhed4] ApS har ikke haft lønudgifter eller udgifter til underleverandører, der har gjort det muligt at levere de fakturerede ydelser.
•	Det er ikke i fakturaerne fra [virksomhed4] ApS (bilag 3) oplyst, hvad der er leveret (mængden og arten) eller hvornår, hvorfor fakturaerne ikke opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1.

Efter skattekontrollovens § 2, stk. 1 har du pligt til at selvangive din samlede indkomst.

Skattestyrelsen har ved kontrol konstateret, at en del af de fakturaer, der er udstedt af [virksomhed4] ApS er fiktive, og der derfor ikke er sket levering af det fakturerede. Det drejer sig om fakturaer, hvor der henvises til betaling hos [finans2].

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at betaling af faktura nr. 1331 og 1332 fra [virksomhed4] ApS (bilag 3) på i alt 103.250 kr. er uden realitet, og at fakturaen alene er udstedt for, at [virksomhed1] ApS kan opnå uberettiget momsfradrag og fradrag for udgiften skattemæssigt. Det er derfor ikke dokumenteret, hvad betalingerne reelt er anvendt til, herunder at betalingerne er anvendt til driftsomkostninger vedrørende [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS’ disposition vedrørende betaling af de 2 fiktive fakturaer anses derfor alene for foretaget som følge af din bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at hele beløbet eller hovedparten heraf er kommet retur til dig som reelle ejer af [virksomhed1] ApS, idet du har haft bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner, og der ikke har været realitet i fakturaerne. Overførslen på i alt 103.250 kr. anses derfor for maskeret udbytte til dig jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1.

Ifølge personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 skal den maskeret udbytte medregnes som aktieindkomst.

Din aktieindkomst for indkomståret 2020 forhøjes med i alt

+103.250 kr.

...”

Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 28. februar 2024 fremkommet med følgende udtalelse:

”...

Der fremgår ikke af de to fakturaer fra [virksomhed4] ApS, hvad der er leveret (mængden og arten) eller hvornår.

Det fremgår ligeledes ikke af de to fakturaer fra [virksomhed4] ApS, hvor arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet, idet [virksomhed1] ApS ikke har indsendt time-sagsregnskab for de enkelte fakturaer med angivelse af personers navne, timer pr. dag, hvilke dage der er arbejdet og hvor.

Det at [virksomhed1] ApS har betalt de to fakturaer fra [virksomhed4] ApS, og der er overensstemmelse mellem de betalte beløb og fakturaerne, beviser ikke, at det fakturerede arbejde er udført/leveret.

Der foruden har der i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol af [virksomhed4] ApS konstateret flere forhold, der dokumenterer, at [virksomhed4] ApS ikke har været i stand til at levere det til [virksomhed1] ApS fakturerede.

Forholdene omkring [virksomhed4] ApS er nævnt i afgørelse af 2. august 2023. Der kan i den forbindelse især nævnes, at [virksomhed4] ApS ikke umiddelbart har haft driftsudgifter vedrørende betalingerne foretaget til blandt andet [finans1], idet disse er videreoverført til andre konti i udlandet. [virksomhed4] ApS har endvidere ikke angivet moms af denne del af selskabets omsætning.

Der er ikke noget i de nye oplysninger eller materiale, der dokumenterer, at [virksomhed4] ApS har leveret det, der fremgår af de to fakturaer. Det at [virksomhed1] ApS har udført og faktureret arbejdet, dokumenterer ikke, at [virksomhed4] ApS har leveret det fakturerede.

Det anses ligeledes ikke for nødvendig at afholde udgifterne til [virksomhed4] ApS, for at oppebære [virksomhed1] ApS’ omsætning, på grund af størrelsen af de to fakturaer.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke har løftet bevisbyrden for, at det af [virksomhed4] ApS fakturerede arbejde reelt er udført af [virksomhed4] ApS, og der er sket levering i henhold til det fakturerede.

Da [person1] både er den reelle hovedanpartshaver og er direktør i [virksomhed1] ApS, har [person1] bevisbyrden for, at overførslerne for betaling af de to fakturaer fra [virksomhed4] ApS er medgået til [virksomhed1] ApS’ drift. Hvis denne bevisbyrde ikke er løftet, er udgangspunktet, at overførslerne er maskeret udbytte.

Skattestyrelsen har dermed ikke bevisbyrden for at overførslerne til [virksomhed4] ApS har passeret [person1] økonomi, for at kunne statuere maskeret udbytte.

Overførslerne til [virksomhed4] ApS for betaling af to fakturaer dækker ikke over reelle leverancer jf. ovenfor, hvorfor disse overførsler ikke er afholdt i [virksomhed1] ApS’ in-teresse. Udgangspunktet er derfor, at overførslerne skal anses for maskeret udbytte, med mindre [person1] kan godtgøre, at overførslerne angår [virksomhed1] ApS.

Der er ikke fremlagt dokumentation for at overførslerne til [virksomhed4] ApS dækker over reelle omkostninger vedrørende [virksomhed1] ApS jf. ovenfor. Overførslerne må derfor anses for at have passeret [person1] økonomi, og overførslerne skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos [person1] jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Der henvises til SKM2024.26.LSR, hvor sagen omhandlede hvorvidt selskabets udgifter til underleverandører skulle beskattes som maskeret udbytte. Da udgifterne ikke blev anset for at vedrører selskabet fandt Landsskatteretten, at det påhvilede hovedanpartshaveren at godtgøre, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse. Da hovedanpartshaveren ikke kunne godtgøre dette, fandt Landsskatteretten at udgifterne havde passeret hovedanpartshavers økonomi og dermed var maskeret udbytte.

...”

Skattestyrelsen er i forbindelse med høringssvar af 23. august 2024 fremkommet med følgende bemærkninger (uddrag):

”...

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller den påklagede afgørelse for stadfæstet.

Det følger af ligningslovens §§ 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, at alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier.

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A samt Højesterets dom af den 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR, at et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selvom godet ikke tilfalder aktionæren personligt.

Skattestyrelsen har ved udtalelserne til de sammenholdte sager med sagsnr. [sag2] og [sag1], fundet at der ikke foreligger grundlag for at indrømme skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifter til fremlagte fakturaer, da samhandlen med den pågældende underleverandør anses at være fiktiv, hvorfor fakturaerne ikke anses at dække over reelle leverancer af ydelser.

Det er herefter Skattestyrelsens vurdering, at udgifterne ikke kan anses for afholdt i selskabets interesse. Udgangspunktet herefter er, at udgifterne skal anses for maskeret udlodning til klager, medmindre det kan dokumenteres eller i tilstrækkeligt omfang godtgøres, at de afholdte udgifter angår selskabet. Der henvises i den forbindelse til SKM2017.294.ØLR.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at klager, som er eneanpartshaver og direktør i selskabet, vidste eller burde have vidst, at der ikke var realitet bag de fremlagte fakturaer, da underleverandøren ikke findes at havde leveret ydelserne påført disse. Skattestyrelsen finder herved, at det påhviler klager at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet.

Klager har ikke fremlagt dokumentation for, hvad de fakturerede ydelser konkret dækker over, eller om omkostningerne angår selskabet. Skattestyrelsen finder herefter, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne at udgifterne angår selskabet, hvorfor beløbene anses for at have passeret klagers økonomi, og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte, jf. SKM2024.26.LSR.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har i klagen over Skattestyrelsens afgørelse af 2. august 2023 fremsat påstand om, at forhøjelsen af selskabets momstilsvar skal nedsættes med 103.250 kr. for indkomståret 2020.

Til støtte for sin påstand har selskabet den 2. november 2023 anført følgende (uddrag):

”...

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for den ansatte forhøjelse af aktieindkomst for [person1].

I henhold hertil bestrides det, at overførslerne på i alt kr. 103.250 skal anses for maskeret udbytte til [person1] i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1.

Beløbet skal følgeligt ikke medregnes som aktieindkomst i medfør af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Det skal yderligere understreges, at det af Skattestyrelsen anførte om, at der ikke har været realitet i fakturaerne, bestrides.

...”

Repræsentanten er ved supplerende udtalelse af 19. februar 2024 fremkommet med følgende bemærkninger:

”...

Det bestrides, at overførslerne på i alt kr. 103.250 skal anses for maskeret udbytte til [person1] i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1, og at beløbet skal medregnes som aktieindkomst i medfør af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at betalingerne for de i sagen omhandlede to fakturaer (fakturanr. 1331 og 1332) alene er foretaget som følge af [person1]s bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner, og beløbet eller hovedparten heraf er kommet retur til hende.

Skattestyrelsen anser derfor de to overførsler til [virksomhed4] ApS som maskeret udbytte til [person1], jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1.

Det skal på det kraftigste understreges, at det er Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for, at betalingen af fakturaerne er kommet retur til [person1].

Skattestyrelsen har hverken sandsynliggjort eller påvist, at betalingen skulle være kommet retur til [person1]. Skattestyrelsen har derimod kun oplyst, at betalingen til konto i [finans1] er videreoverført til [virksomhed4] ApS’ konto i [finans2] i Litauen. Der er således udelukkende tale om grundløse spekulationer fra Skattestyrelsens side om, at [person1] skulle have fået betalingen retur.

Skattestyrelsen har heller ikke påvist, at der skulle være en anden forbindelse mellem [person1] og [virksomhed4] ApS, end hvad fremgår af ovenstående faktumbeskrivelse, ligesom det ikke er påvist, at hun har modtaget beløbet, og hvordan dette i givet fald er foregået.

Skattestyrelsens beskatning af [person1] efter reglerne om maskeret udbytte synes udelukkende foretaget, fordi Skattestyrelsen skal have en begrundelse for at nægte Selskabet fradrag, selvom fakturaerne er betalt til [virksomhed4] ApS. I stedet for det oplagte - nemlig at der er sket betaling til [virksomhed4] ApS for en leveret ydelse, så antager Skattestyrelsen den opfattelse, at [person1] har udskrevet falske fakturaer eller medvirket hertil for at få udbetalt fakturasummen eller størstedelen heraf.

Det skal hertil endnu engang understreges, at der ikke er fundet uregelmæssigheder i [virksomhed1] ApS’ regnskaber eller bogføring, og at der er tale om et selskab, der er blevet drevet og drives uanfægteligt.

Der er således intet grundlag for at beskatte [person1] af kr. 103.250 efter reglerne om maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1.

...”

Klageren oplyste på møde med sagsbehandleren, at selskabet driver en jord- og betonvirksomhed. Tidligere var selskabet også kloakmestre. Klageren varetager selskabets administrative opgaver.

Repræsentanten oplyste, at selskabet både har egne ansatte og hyrer underleverandører ind til udførslen af opgaver - herunder T-Holder. Repræsentanten oplyste, at [person5] var kloakmester og varetog kloakarbejde, beregninger af tilbud samt tog sig af kontakten med underleverandører og kunder.

Derudover anførte repræsentanten, at arbejdet er blevet udført, og at selskabet har betalt fakturaerne via kontooverførsler. Arbejdet strakte sig over en længere periode fra 2019 til 2020, hvorfor fakturaerne er inddelt i mindre dele.

Skattestyrelsens udtalelse af 23. august 2024 har været sendt til høring hos klageren. Repræsentanten er den 23. september 2024 fremkommet med følgende bemærkninger:

”...

Skatteankestyrelsen anfører blandt andet som begrundelse for stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelser følgende:

”Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for, at bygherren har godkendt selskabets anvendelse af [virksomhed4] i forbindelse med opfyldelsen af kontrakten, som ifølge repræsentanten relaterer sig til de ydelser, der fremgår af fakturaen med fakturanr. 1331 fra [virksomhed4].”

Klager, [person1] har foranlediget af dette rettet henvendelse til [virksomhed3] A/S. Parternes mailkorrespondance er vedhæftet denne mail.

Af mail fra [virksomhed5] af 19. september 2024 fremgår blandt andet:

”Vi accepterer i vidt omfang brug af underleverandører, når kontrakter først er indgået, og derfor er det slet ikke sikkert, at en accept af en underleverandør er givet skriftligt eller er blevet nedfældet i et mødereferat. I sådanne tilfælde lægger vi sjældent stor vægt på skriftlighed.”

Som det fremgår af korrespondancen med [virksomhed5], så oplyses det, at de ikke længere har adgang til [person4]s mailkonto. [person4] var [virksomhed1]s kontaktperson på projekterne og er ikke længere ansat hos [virksomhed5].

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 103.250 kr. for indkomståret 1. januar 2020 til 31. december 2020 som følge af, at selskabets overførsler til en underleverandør ikke er anset som afholdt i selskabets interesse.

Retsgrundlaget

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten har i sagsnr. [sag1] og [sag2] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende ændringer af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar, idet fakturaerne ikke er anset at dække over reelle leverancer af tjenesteydelser.

Landsskatteretten har ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt underliggende dokumentation i relation til fakturaerne, og at underleverandøren har videreoverført en stor del af sine indtægter til konti i udlandet, og at underleverandøren ifølge Skattestyrelsens kontroloplysninger ikke har afholdt almindelige driftsomkostninger. Mailkorrespondancen mellem [virksomhed3] A/S og selskabets direktør af 19. september 2024 indeholder ikke oplysninger, der kan bekræfte anvendelsen af [virksomhed4] som underleverandør i forbindelse med arbejdet for [virksomhed3] A/S. Fakturaerne udstedt af [virksomhed4] kan således ikke henføres til den fremlagte kontrakt indgået mellem selskabet og [virksomhed3] A/S.

Da udgifterne ikke er afholdt i selskabets interesse, må udgifterne anses for maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren kan godtgøre, at selskabets udgifter angår selskabet. Dette følger af Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort som SKM2017.294.ØLR, hvori Landsretten udtalte:

”...

Udgangspunktet er herefter, at de ikke fradragsberettigede udbetalinger eller overførsler, som A ApS har foretaget, skal anses for maskeret udlodning til S, medmindre det godtgøres, at de af A ApS afholdte udgifter angår selskabet.

...”

Selskabet har fratrukket fakturabeløbene som driftsudgifter og udgifter til købsmoms. Beløbene er overført til den på fakturaerne anviste konto til selskabets underleverandør. Klageren, som er eneanpartshaver i selskabet, vidste eller burde have vidst på baggrund af ovenstående, at fakturaerne ikke var reelle, da underleverandøren ikke har leveret de fakturerede ydelser. Under disse omstændigheder finder retten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet.

Klageren har som reel ejer og direktør i selskabet ikke dokumenteret, hvad de fakturerede ydelser dækker over, eller om udgifterne angår selskabet. Retten finder herefter, at udgifterne ikke er fradragsberettigede for selskabet, men at klageren er skattepligtig af fakturabeløbene som maskeret udlodning, idet hun ikke har dokumenteret, at betalingerne angår selskabet, jf. Landsskatterettens afgørelse af 20. november 2023, offentliggjort som SKM2024.26.LSR.

Beløbene må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.