|
|
Kendelse af 03-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 24-01-2025
Journalnr. 23-0098589
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2020 | |||
Fradrag for udgifter til underleverandør | 0 kr. | 82.600 kr. | Stadfæstes |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] IVS), herefter selskabet, CVR-nr. [...1] blev stiftet den 12. december 2016 og er registreret under branchekoden 439910 ”Murere”. Selskabet er registret med bibranche 433410 ”Malerforretninger”.
Selskabet er stiftet af [person1]. Selskabet er ejet af [virksomhed3] ApS, herefter moderselskabet, CVR-nr. [...2]. Moderselskabet er 100 % ejet af [person2], der er selskabets reelle ejer, direktør og eneanpartshaver, herefter eneanpartshaveren.
Selskabet er sambeskattet med moderselskabet. Moderselskabet har kalenderåret som regnskabsår.
Selskabets formål er at udføre opgaver inden for jord- og beton og hermed beslægtede opgaver. Selskabet har blandt andet udført opgaver for [virksomhed4] A/S og [person3].
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har selskabet haft mellem 7 og 11 ansatte i den påklagede periode.
Selskabet blev registreret for moms den 25. december 2016. Selskabet har i den relevante periode angivet moms kvartalsvist.
Selskabet har fremlagt resultatopgørelse og kontospecifikation for indkomståret 2020.
Af selskabets resultatopgørelse for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020 fremgår, at selskabet har haft en nettoomsætning på 5.759.328,45 kr. ekskl. moms og udgifter til underleverandører på 1.509.471,99 kr. ekskl. moms.
Selskabet har ifølge R75S for indkomståret 2020 angivet løn på 2.437.868 kr. Af Skattestyrelsens oplysninger følger, at selskabet har indberettet 263.189 kr. i A-indkomst til selskabets eneanpartshaver.
Skattestyrelsen indledte sagen på baggrund af en kontrol af [virksomhed5] ApS. Skattestyrelsen blev i den forbindelse bekendt med fakturaer udstedt til selskabet. Skattestyrelsen anmodede ved materialeindkaldelser af den 14. og 16. november 2022 selskabet om at indsende samarbejdsaftaler, timeregnskab samt øvrige underbilag. Selskabets revisor oplyste den 22. november 2022 til Skattestyrelsen, at der ikke forelå timeregnskab for underleverandørens arbejde for selskabet.
Skattestyrelsen har anset fakturaerne fra [virksomhed5] for at være uden realitet, og selskabets disposition vedrørende betaling af fakturaerne anses for foretaget som følge af eneanpartshaverens bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner.
Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 til følgende:
Selvangivet/oplyst skattepligtig indkomst | -281.466 kr. |
Ikke fradragsberettiget maskeret udbytte til [person2] via [virksomhed3] ApS jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. | 82.600 kr. |
Ansat skattepligtig indkomst | -198.866 kr. |
Skattestyrelsen har for indkomståret 2020 nægtet selskabet fradrag for nedenstående fremlagte fakturaer på i alt 103.250 kr. inkl. moms for udgifter til underleverandøren.
Følgende forhold gør sig gældende vedrørende underleverandøren [virksomhed5] ApS:
[virksomhed5] ApS, CVR-nr.: [...3], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 21. februar 2018 og registreret under branchekoden 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”. [virksomhed5] var i perioden registret med følgende bibrancher 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment”. [virksomhed5]’s formål var at udøve virksomhed med anden bygningsfærdiggørelse, samt aktiviteter tilknyttet hertil. [virksomhed5] har ifølge CVR haft mellem en og syv ansatte i den påklagede periode. [virksomhed5] blev ved konkursdekret afsagt den 12. marts 2021 taget under konkursbegæring, og blev den 21. november 2022 opløst efter konkurs.
Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt følgende fakturaer:
Fakturadato: | Fakturanr. | Underleverandør | Beløb ekskl. moms i kr. | Moms i kr. | Beløb inkl. moms i kr.: | Fakturatekst: |
2019 | ||||||
22-01-2020 | 1331 | [virksomhed5] ApS | 50.000 | 12.500 | 62.500 | Sag [by1] Udført arbejde Kloarkarbejde Slutfaktura |
22-01-2020 | 1332 | [virksomhed5] ApS | 32.600 | 8.150 | 40.750 | Sag [forening1] Udført arbejde Kloakarbejde Efter aftale |
I alt | 82.600 | 20.650 | 103.250 |
Repræsentanten har oplyst, at fakturanr. 1331 vedrører udførelse af kloakarbejde. Arbejdet er en del af et større projekt udført for [virksomhed4] A/S. Projektet vedrører etablering af forsyningsledninger ved [adresse1] samt en faskine. Opgaven er vundet af selskabet ved en licitationsrunde og er pågået i perioden 1. maj 2019 frem til juleferien samme år. Arbejdet som [virksomhed5] har udført, fremgår af slutfakturaen af 30. december 2019 fra selskabet til [virksomhed4] A/S.
Repræsentanten har herudover oplyst, at fakturanr. 1332 vedrører udførelse af fundament, gulv- og kloakarbejde i [person3]’ ejendom, som er en del af [forening1]. Kloakarbejdet som [virksomhed5] har udført, er indeholdt i fakturaen af 20. januar 2020 fra selskabet til [person3].
Fakturaerne er ikke specificeret med oplysninger om de leverede ydelser, herunder hvornår ydelserne er leveret eller af hvem de er leveret.
På begge fakturaer fremgår, at ”OBS!! Det er VIGTIGT at I ved overførsel indtaster jeres kundenummer i reference ; [...]”.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at selskabets betalinger for fakturaerne er blevet overført til en konto i [finans1], hvorefter pengene er blevet videreoverført til en konto i [finans2] i Litauen, at [virksomhed5] er ubekendt på den oplyste adresse, at [virksomhed5]’s indbetalinger på kontoen i [finans2] er blevet videreoverført til andre udenlandske konti, at [virksomhed5] ikke har haft almindelige driftsudgifter, at [virksomhed5] ikke har haft udgifter til underleverandører og at [virksomhed5] ikke har haft lønudgifter.
Selskabets repræsentant har ikke fremlagt dokumentation til understøttelse af de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne i form af time-, arbejdssedler eller samarbejdskontrakter m.v.
Som dokumentation for selskabets betaling af fakturaerne fra [virksomhed5] har selskabets repræsentant fremlagt selskabets bankkontoudtog med kontonummer [...04] for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020. Betaling af fakturaerne kan genfindes på selskabets bankkontoudtog.
Selskabets repræsentant har fremlagt en kontrakt mellem selskabet (angivet som entreprenør) og selskabets kunde [virksomhed4] A/S (angivet som bygherre) af 2. august 2017. Kontrakten er underskrevet af eneanpartshaveren, den 12. april 2019.
Af entrepriseaftalen fremgår følgende:
”2.4 Til opgaven er der ikke tilknyttet nogen underentreprenører.
Entreprenøren er eneansvarlig over for Bygherren. I det omfang entreprenøren benytter bistand fra andre entreprenører til dele af opgaven, indgår disse som underentreprenører for entreprenøren.
Enhver anvendelse af underentreprenører til udførelse af dele af opgaven skal skriftligt godkendes af Bygherren, herunder udskiftning af underentreprenører.”
Der er ikke fremlagt en skriftlig godkendelse, hvor bygherren godkender selskabets anvendelse af en underentreprenør.
I forbindelse med klagesagens behandling har repræsentanten fremlagt en korrespondance med [virksomhed4] A/S af 19. september 2024 for at fremskaffe dokumentation for, at selskabet har anvendt underleverandører i forbindelse med det udførte arbejde.
Af intern mailkorrespondance af 19. september 2024 i [virksomhed4] A/S fremgår følgende:
”...
Jeg har nu været igennem vores arkiv og har ikke fundet noget der hverken kan bekræfte eller afkræfte om [virksomhed1] har brugt underentreprenører på de sager der er udført for [virksomhed6]
[virksomhed6] har ikke længere adgang til [person4]´s mailkonto.
...”
[virksomhed4] A/S har anført følgende til selskabets direktør den 19. september 2024 vedrørende brugen af underleverandører:
”...
Vi havde desværre ikke held med at finde noget. Det er ikke det samme som at sige, at I ikke har fået lov til at benytte underleverandører. Vi har som udgangspunkt et ønske om at have hånd i hanke med, hvem der eventuelt skal benyttes som underentreprenør eller underleverandør på vores projekter, og derfor er ordlyden i vores kontrakter med afvisning af brug af underleverandører med. Men i praksis er det sjældent et problem, og vi ordner tingene mindeligt. Vi accepterer i vidt omfang brug af underleverandører, når kontrakter først er indgået, og derfor er det slet ikke sikkert, at en accept af en underleverandør er givet skriftligt eller er blevet nedfældet i et mødereferat. I sådanne tilfælde lægger vi sjældent stor vægt på skriftlighed.
...”
Repræsentanten har fremlagt ”[virksomhed7] analyse af bygge- og anlægsbranchen”. Analysen inde[virksomhed5] blandt andet en opgørelse af byggebranchens gennemsnitlige resulterer på landsplan for indkomståret 2020. Det fremgår af analysen, at en virksomhed med 11-25 ansatte i 2020 havde et primært resultat pr. ansat på ca. 95.000 kr.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for udgifter afholdt til underleverandører på 82.600 kr. for indkomståret 2020, da Skattestyrelsen har anset udgifterne afholdt til en af selskabets underleverandører for at være uden reelt indhold. Skattestyrelsen har i stedet anset udgifterne for at udgøre maskeret udlodning til eneanpartshaveren.
Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):
”...
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
...
Som beskrevet ovenfor under punkt 1 er det Skattestyrelsens opfattelse, at betaling af de 2 fakturaer fra [virksomhed5] ApS på i alt 103.250 kr. (inklusiv moms) er uden realitet, og at fakturaen alene er udstedt for, at selskabet kan opnå uberettiget momsfradrag og fradrag for udgiften skattemæssigt. Selskabet har dermed ikke dokumenteret hvad betalingerne reelt er anvendt til. Derfor har selskabet ikke dokumenteret, at betalingerne er anvendt til driftsomkostninger vedrørende selskabet, og disse dermed er omfattet af fradragsretten efter. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabets disposition vedrørende betaling af de 2 fiktive fakturaer anses derfor alene for foretaget som følge af [person2] bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner.
Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at beløbet eller hovedparten heraf er kommet retur til selskabets reelle indehaver [person2], idet [person2] har haft bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner, og der ikke er er realitet i fakturaerne.
De 2 overførsler til [virksomhed5] ApS på i alt 103.250 kr. anses derfor som maskeret udbytte til [person2] jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1.
Den del af de 2 overførsler til [virksomhed5] ApS, der er fratrukket skattemæssigt svarende til 82.600 kr., er der ikke skattemæssigt fradrag for jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da overførslerne anses for maskeret udbytte.
Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes derfor med ikke fradragsberettiget udbytte på 82.600 kr.
...”
Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 28. februar 2024 fremkommet med følgende udtalelse:
”...
Maskeret udbytte til [person2]
Da [person2] både er den reelle hovedanpartshaver og er direktør i [virksomhed1] ApS, har [person2] bevisbyrden for, at overførslerne for betaling af de to fakturaer fra [virksomhed5] ApS er medgået til [virksomhed1] ApS’ drift. Hvis denne bevisbyrde ikke er løftet, er udgangspunktet, at overførslerne er maskeret udbytte.
Skattestyrelsen har dermed ikke bevisbyrden for at overførslerne til [virksomhed5] ApS har passeret [person2] økonomi, for at kunne statuere maskeret udbytte.
Overførslerne til [virksomhed5] ApS for betaling af to fakturaer dækker ikke over reelle leverancer jf. ovenfor, hvorfor disse overførsler ikke er afholdt i [virksomhed1] ApS’ interesse. Udgangspunktet er derfor, at overførslerne skal anses for maskeret udbytte, med mindre [person2] kan godtgøre, at overførslerne angår [virksomhed1] ApS.
Der er ikke fremlagt dokumentation for at overførslerne til [virksomhed5] ApS dækker over reelle omkostninger vedrørende [virksomhed1] ApS jf. ovenfor. Overførslerne må derfor anses for at have passeret [person2] økonomi, og overførslerne skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos [person2] jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
Der henvises til SKM2024.26.LSR, hvor sagen omhandlede hvorvidt selskabets udgifter til underleverandører skulle beskattes som maskeret udbytte. Da udgifterne ikke blev anset for at vedrører selskabet fandt Landsskatteretten, at det påhvilede hovedanpartshaveren at godtgøre, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse. Da hovedanpartshaveren ikke kunne godtgøre dette, fandt Landsskatteretten at udgifterne havde passeret hovedanpartshavers økonomi og dermed var maskeret udbytte.
...”
Skattestyrelsen er i forbindelse med høringssvar af 23. august 2024 fremkommet med følgende bemærkninger (uddrag):
”...
Skattestyrelsens begrundelse
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller den påklagede afgørelse for stadfæstet.
Skattestyrelsen finder således fortsat, at klager ikke har løftet den skærpet bevisbyrde for, at den i sagen omhandlede underleverandør har leveret de på fakturakopierne anførte ydelser til klager. Der er således ikke grundlag for at indrømme skatte- og momsmæssigt fradrag for de fremlagte fakturakopier, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.
Faktuelle forhold
Klager er et anpartsselskab, der ejes 100 % af [virksomhed3] ApS, hvilket er 100 % ejet af [person2], der var klagers reelle ejer, direktør og eneanpartshaver i den påklagede periode.
Klager er stiftet den 12. december 2016 med branchekoden 439910 Murere samt bibranchen 433410 Malerforretninger. Klager har været momsregistreret og registreret som arbejdsgiver fra den 25. december 2016.
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse på baggrund af en kontrol af klagers regnskab for 2020 vurderet, at der foreligger en væsentlig tvivl om realiteten bag de fremlagte fakturaer fra underleverandøren [virksomhed5] ApS. Skattestyrelsen har ikke fundet det for dokumenteret eller i tilstrækkeligt omfang godtgjort, at klager reelt har modtaget leverancer af fremmed arbejdskraft fra den pågældende underleverandør, hvorfor det er vurderet, at der ikke er grundlag for at indrømme skatte- og momsmæssigt fradrag herfor.
Bevisbyrde
Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifter til den omhandlede underleverandør.
Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der kan indrømmes fradrag for udgifter, som er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Fradraget er betinget af, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Videre skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag for privatudgifter eller udgifter, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Det er klager, som den der ønsker fradraget, som skal dokumentere at betingelserne herfor er opfyldt jf. SKM.2004.162H, herunder at der er sket leverance af fradragsberettiget ydelser fra den pågældende underleverandør til klager.
Tilsvarende er fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1, at betinget af, at der faktisk er sket leverance af momsbelagte ydelser jf. SKM2019.231.HR.
Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandør. Der henvises i den forbindelse til SKM2023.213.ØLR., SKM2009.325.ØLR, SKM2023.627.BR samt SKM2017.40.BR. Samme princip følger ligeledes af Landsskattens afgørelse af den 24. august 2023 med jr. nr. 22-0096401.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at der påhviler klager en skærpet bevisbyrde, idet der består sådanne usædvanlige omstændigheder vedrørende den pågældende underleverandør og fakturering, at der foreligger en væsentlig tvivl forbundet med realiteten af de omhandlede fakturaer.
Der er i vurderingen blandt andet lagt vægt på underleverandørens forhold. Herunder, at indbetalingerne der er sket til underleverandørens bankkontoen i [finans1] – hvortil klager har overført penge – vurderes at vedrøre fiktive fakturaer. Indsætninger på denne konto videreføres til selskabets konto hos [finans2] i Litauen, hvorefter de overføres til andre konti i udlandet. Der er ingen tegn på løn- eller driftsudgifter eller udgifter til underleverandøren på kontoen. Underleverandøren ses således ikke at have haft de fornødne ressourcer, til at levere de på fakturakopierne anførte ydelser, der er indbetalt på kontoen.
Der henvises ud over ovenstående til Skattestyrelsens gennemgangen af underleverandørems forhold i den påklagede afgørelses side 6 – 7.
Det er herved Skattestyrelsens opfattelse, at der henset til de ovenstående årsager, tilfalder klager en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at den pågældende underleverandør har leveret de fakturerede ydelser til klager.
Klager har gjort gældende, at der foreligger realitet bag de samhandlen. Til støtte herfor har fremlagt salgsfakturaer udstedt af klager til sine kunder og henvist til, at ydelserne fra [virksomhed5] ApS skulle vedrøre disse ydelser. Klager har hertil bemærket, at klager ikke selv har haft tilstrækkeligt mandskab til at levere de ydelser, som klager har faktureret til sine kunder.
Skattestyrelsen finder ikke, at klager ved fremlagte fakturaer, har løftet den skærpede bevisbyrde og derved ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter. Der henses blandt andet til, at de fremlagte fakturaer ikke inde[virksomhed5] tilstrækkelige oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført og hvem der har udført arbejdet. Fakturaerne opfylder således ikke momsbekendtgørelsens indholdskrav, jf. dagældende momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6.
På de fremlagte fakturaer fremgår der eksempelvis kun sparsomme og korte oplysninger af beskrivelserne for arbejdsopgaverne. På faktura 1331 fremgår der eksempelvis henvisning til ”Sag [by1]”, hvorved timer/enheder er sat til ”1,00” med en stk. pris på 0 kr. Videre fremgår ”Udført arbejde kloakarbejde” hvorved timer/enheder ligeledes er sat til ”1,00”, med en stk. pris på 50.000 kr. Lignende fakturering er sket på faktura 1332.
Videre er der lagt vægt på, at klager har hverken fremlagt samarbejdskontrakt, timesedler, mails, eller anden korrespondance med underleverandøren, som omhandler stedet for, omfang og specifikation på de fakturerede opgaver, indsigelser om eventuelle mangler ved arbejdet m.v., som underleverandøren ifølge fakturakopierne skulle have udført. Klager har således ikke har kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandøren jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet.
Endeligt bemærkes, at det forhold, at klager har leveret ydelser til sine egne kunder, ikke i sig selv dokumenterer, at underleverandøren har leveret fradragsberettiget ydelser til klager. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør heller ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. SKM2023.213.ØLR.
Skattestyrelsen finder herefter, at der ikke kan anses at foreligge realitet bag de fremlagte fakturaer, og at klager ved fremlæggelsen af fakturakopier, ikke har løftet bevisbyrden for, at den omhandlede underleverandør har leveret de på faktura-kopierne anførte ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme fradrag herfor, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, modsætningsvist samt Momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvist.
...”
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes med 82.600 kr. for indkomståret 2020, da der er tale om en fradragsberettiget driftsudgift.
Til støtte for sin påstand har selskabet den 2. november 2023 anført følgende (uddrag):
”...
SKAT
[virksomhed1] ApS´s skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 nedsættes med i alt kr.82.600.
...
Endeligt gøres det gældende, at der ikke er grundlag for den foretagne forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst vedrørende ikke fradragsberettiget udbytte på kr. 82.600, da der er tale om en fradragsberettiget driftsudgift i selskabet i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
I henhold hertil bestrides det, at overførslerne på i alt kr. 103.250 skal anses for maskeret udbytte til [person2], som antaget af Skattestyrelsen.
...”
Selskabets repræsentant er ved supplerende udtalelse af 19. februar 2024 fremkommet med følgende bemærkninger (uddrag):
”...
De i sagen omhandlede to fakturaer
Faktura 1331: Arbejdet er udført hos [virksomhed4] A/S og der er tale om udførelse af kloakarbejde. På faktura 1331, der er fremlagt som bilag 1 er der under beskrivelse angivet ”Sag [by1]”.
Det udførte arbejde er en mindre del af et større projekt (projektnr, [projekt1], etape 2) vedrørende etablering af forsyningsledninger ved [adresse1] samt etablering af faskine, som [virksomhed1] ApS har vundet ved en licitationsrunde. Entreprisekontrakten mellem [virksomhed4] A/S og [virksomhed1] ApS fremlægges som bilag 2.
Opgaven har været i perioden ca. 1. maj 2019 til juleferien 2019. Dette fremgår af kontraktens underskrivelse den 12. april 2019 og den udstedte slutfaktura (fakturanr. 671) fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed4] A/S, udstedt den 30. december 2019. Fakturaen fremlægges som bilag 3.
Det kloakarbejde [virksomhed5] ApS har udført for [virksomhed1] ApS er indeholdt i slutfakturaen (fakturanr. 671).
Det bemærkes hertil, at kloakarbejdet ikke er udspecificeret i fakturaen (fakturanr. 671), da [virksomhed1] ApS har vundet opgaven på baggrund af et fast tilbud. Det fremgår dog, at opgaven omfatter etablering af tunnelfaskiner – samt håndtering af jord dertil, og ny kloakering langs med [adresse1], jf. kontraktens pkt. 2.1, jf. bilag 2.
Udover [virksomhed5] ApS har Selskabet benyttet egne ansatte og andre underleverandører til at bistå sig med projektet for [virksomhed4] A/S.
Faktura 1332: Arbejdet er udført for [person3] og vedrører udførelse af fundament og gulv og kloak i dennes ejendom beliggende [adresse2], [...], som er en del af [forening1]. På faktura 1332 der fremlægges som bilag 4, står der under beskrivelse angivet ” Sag [forening1]”
Herudover fremlægges den faktura (fakturanr. 677) [virksomhed1] ApS har udstedt til [person3] vedrørende arbejdet. Fakturaen fremlægges som bilag 5, og det fremgår af fakturaen, at den ydelse der faktureres for vedrører udførelse af fundament og gulv og kloak.
Det kloakarbejde [virksomhed5] har udført for [virksomhed1] ApS som underleverandør er indeholdt i denne faktura (fakturanr. 677).
Det udførte arbejde af [virksomhed5] ApS er en mindre del af at større projekt.
Udover [virksomhed5] ApS har Selskabet benyttet egne ansatte og muligvis også andre underleverandører til at bistå sig med opgaven.
Færdiganmeldelsen af opgaven på Bådhavnsgade 53 fremlægges som bilag 6.
Det bemærkes, at der i færdiganmeldelsen står angivet adressen, [adresse3], hvilket ikke stemmer overens med den adresse, der er angivet i den faktura (faktura 677) [virksomhed1] ApS har sendt til [person3]. I denne faktura står der angivet: ”vedr, [adresse2] [...]”. Dette skyldes, at arbejdet er udført på [adresse2], men selve tilslutning af kloak er på [adresse3], der er dog tale om samme matrikelnummer.
Det har ikke været muligt at fremfinde en skriftlig aftale mellem [person3] og [virksomhed1] ApS, da en sådan muligvis er blevet slettet i forbindelse med sletning af mailkonto.
Arbejdet [virksomhed5] ApS har udført, (faktura 1332) er udført i sidste halvår af 2019 og har måske strakt sig lidt ind i januar 2020. På dette tidspunkt var [person5] ansat i Selskabet, og det var som nævnt ovenfor ham, der varetog tilbudsgivning, beregninger af tilbud, kontakt med kunder og underleverandører m.v.
Selskabet har ikke længere adgang til det skriftlige materiale, [person5] har haft på sin firma-e-mail og SMS, da e-mailkonto er lukket og telefon ikke eksisterer længere. Selskabet har i dag ingen kontakt til [person5], da han blev afskediget som følge af mistanke om tyveri.
Selskabet havde i det omhandlede indkomstår en selvstændig it-udbyder ved navn [person6] til at stå for selskabets e-mails, hjemmesidedomæne m.v. Da denne stoppede blev selskabets e-mailadresse slettet og nye blev oprettet. I forbindelse med dette blev alt data fra [person5] e-mail slettet. Eftersom alle kvitteringer m.v. var gemt på selskabets regnskabsprogram, economic, var [person2] af den overbevisning, at der ikke var grund til at gemme noget data fra [person5]s e-mail, da hun ikke kunne forudse, at hun ville stå i en situation som denne, hvor hun skulle dokumentere brugen af underleverandører, som krævet af Skattestyrelsen.
Der fremlægges således udskrift af korrespondance mellem [person6] og [person2] om at alt data fra [person5]s mailkonto er blevet slettet. Korrespondancen fremlægges som bilag 7.
...
Maskeret udbytte til [person2]
Skattestyrelsen er af den opfattelse, at betalingerne for de i sagen omhandlede fakturaer alene er foretaget som følge af [person2]s bestemmende indflydelse på Selskabets dispositioner, og at beløbet eller hovedparten heraf er kommet retur til hende.
Skattestyrelsen anser derfor de to overførsler til [virksomhed5] ApS som maskeret udbytte til [person2], jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1, og som følge heraf er Selskabets skattepligtige indkomst forhøjet med kr. 82.600.
I henhold hertil bestrides det på det kraftigste, at overførslerne på i alt kr. 103.250 skal anses for maskeret udbytte til [person2], som antaget af Skattestyrelsen.
Hertil skal det på det understreges, at det er Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for, at betalingen af fakturaerne er kommet retur til [person2].
Skattestyrelsen har hverken sandsynliggjort eller påvist, at betalingen skulle være kommet retur til [person2]. Skattestyrelsen har derimod kun oplyst, at betalingen til konto i [finans1] er videreoverført til [virksomhed5] ApS’ konto i [finans2] i Litauen. Der er således udelukkende tale om grundløse spekulationer fra Skattestyrelsens side om, at [person2] skulle have fået betalingen retur.
Skattestyrelsen har heller ikke påvist, at der skulle være en anden forbindelse mellem [person2] og [virksomhed5] ApS, end hvad fremgår af ovenstående faktumbeskrivelse, ligesom det ikke er påvist, at hun har modtaget beløbet, og hvordan dette i givet fald er foregået.
Skattestyrelsens beskatning af [person2] efter reglerne om maskeret udbytte, synes udelukkende foretaget, fordi Skattestyrelsen skal have en begrundelse for at nægte Selskabet fradrag, selvom fakturaerne er betalt til [virksomhed5] ApS.
I stedet for det oplagte - nemlig at der er sket betaling til [virksomhed5] ApS for en leveret ydelse, så antager Skattestyrelsen den opfattelse, at [person2] har udskrevet falske fakturaer eller medvirket hertil for at få udbetalt fakturasummen eller størstedelen heraf.
Det skal hertil endnu engang understreges, at der ikke er fundet uregelmæssigheder i [virksomhed1] ApS’ regnskaber eller bogføring, og at der er tale om et selskab, der er blevet drevet og drives uanfægteligt.
Der er således intet grundlag for at forhøje Selskabets skattepligtige indkomst med ikke fradragsberettiget udbytte på kr. 82.600.
...”
Selskabets repræsentant er den 15. marts 2024 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger (uddrag):
”...
Maskeret udbytte
Det bestrides, at det er [person2] der har bevisbyden.
Skattemyndighederne har som udgangspunkt bevisbyrden i sager, hvor skattemyndighederne påberåber sig et givent faktum til støtte for et skattekrav.
Det har tillige stor betydning, hvem der er (var) nærmest til at tilvejebringe og sikre sig den relevante dokumentation.
I en artikel offentliggjort i TfS 2003, 401 udtrykker tidligere højesteretsdommer Lars Apostoli det på følgende vis:
”Det følger af de almindelige bevisbyrderegler, at den, der er nærmest til at tilvejebringe og sikre sig den relevante dokumentation, også bærer bevisbyrden. Refleksvirkningen af dette princip er, at det kommer den pågældende til skade, hvis den relevante dokumentation mangler eller er ufyldestgørende. Såfremt skatteyderen f.eks. hævder at have haft en fradragsberettiget udgift, påhviler det ham derfor at dokumentere sin påstand. Dokumentation er nødvendig – både for eksistensen af den fradragsberettigede udgift og for dens størrelse. Hvis han vælger at “læne sig op ad officialprincippet” i stedet for selv at bidrage med de nødvendige oplysninger og beviser, må skatteyderen påregne en skuffelse, jf. således også den i TfS 1984, 259 V citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling, hvor det fastslås, at manglen på bevis kommer den skattepligtige, der ønsker fradraget, til skade.”
I nærværende sag har [person2] ikke mulighed for at påvise, hvor de overførte beløb (betalingen af fakturaerne) er endt. Hun er derfor – hvis man skal følge Skattestyrelsens opfattelse af, hvem der bærer bevisbyrden – sat i en situation, hvor hun ikke har mulighed for at bevise, at hun ikke har modtaget de omstridte pengeoverførsler.
Det kan Skattestyrelsen derimod.
Skattestyrelsen kunne have indhentet oplysninger hos de respektive banker og dermed fulgt transaktionssporet for de omstridte beløb. Denne mulighed har Skattestyrelsen ikke benyttet sig af, selvom Skattestyrelsen som en offentlig myndighed er den eneste af parterne, der har mulighed for at tilvejebringe sådanne oplysninger. Banker udleverer ikke oplysninger om transaktioner til andre end offentlige myndigheder.
Det er derfor Skattestyrelsens risiko, at en sådan undersøgelse ikke har fundet sted.
Skattestyrelsen opfordres til at indhente oplysninger om transaktionssporet, da det vil kunne dokumentere, at [person2] ikke har modtaget de omstridte beløb.
Hvis Skattestyrelsen nægter at imødekomme opfodringen, bør dette få processuel skadevirkning for Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen henviser til SKM2024.26.LSR til støtte for argumentet om, at der skal ske beskatning som maskeret udbytte.
Faktum i den pågældende sag er et ganske andet end i nærværende sag:
Skattestyrelsen udtalte blandt andet følgende i den pågældende sag:
”Valget af de 5 underleverandører følger, efter vores opfattelse, et mønster, idet man på et enkelt år udskifter sin underleverandør 5 gange og alle 5 gange vælger en ny underleverandør, som, på baggrund af de af Skattestyrelsen opstillede objektive momenter, er vurderet til at have ageret som fiktiv virksomhed.”
Desuden mente Skattestyrelsen, at det pågældende selskab vidste eller bude have vist, at transaktionerne var et led i moms – og skattesvig.
Der var desuden ikke fremlagt underliggende dokumentation for fakturaerne, og på nogle af fakturaerne var der anført kontonumre, som ikke tilhørte underleverandørerne.
Disse forhold betød at Landsskatterettens anså beløbene for at have passeret klagerens økonomi, hvor- for han blev beskattet heraf som maskeret udbytte.
I nærværende sag er der ikke på samme vis forhold, som kan bevirke, at bevisbyrden vendes om. Det fastholdes derfor, at det er Skattestyrelsens der bærer bevisbyrden for, at de omstridte overførsler har passeret [person2]s økonomi.
Denne bevisbyrde har Skattestyrelsen ikke løftet.
...”
Selskabets eneanpartshaver oplyste på møde med sagsbehandleren, at selskabet driver en jord- og betonvirksomhed. Tidligere var selskabet også kloakmestre. Selskabets eneanpartshaver varetager selskabets administrative opgaver.
Selskabets repræsentant oplyste, at selskabet både har egne ansatte og hyrer underleverandører ind til udførslen af opgaver - herunder [virksomhed5]. Repræsentanten oplyste, at [person5] var kloakmester og varetog kloakarbejde, beregninger af tilbud samt tog sig af kontakten med underleverandører og kunder.
Derudover anførte Repræsentanten, at arbejdet er blevet udført, og at selskabet har betalt fakturaerne via kontooverførsler. Arbejdet strakte sig over en længere periode fra 2019 til 2020, hvorfor fakturaerne er inddelt i mindre dele.
Skattestyrelsens udtalelse af 23. august 2024 har været sendt til høring hos selskabet. Repræsentanten er den 23. september 2024 fremkommet med følgende bemærkninger:
”...
Skatteankestyrelsen anfører blandt andet som begrundelse for stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelser følgende:
”Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for, at bygherren har godkendt selskabets anvendelse af [virksomhed5] i forbindelse med opfyldelsen af kontrakten, som ifølge repræsentanten relaterer sig til de ydelser, der fremgår af fakturaen med fakturanr. 1331 fra [virksomhed5].”
Klager, [person7] har foranlediget af dette rettet henvendelse til [virksomhed4] A/S. Parternes mailkorrespondance er vedhæftet denne mail.
Af mail fra [diverse1] af 19. september 2024 fremgår blandt andet:
”Vi accepterer i vidt omfang brug af underleverandører, når kontrakter først er indgået, og derfor er det slet ikke sikkert, at en accept af en underleverandør er givet skriftligt eller er blevet nedfældet i et mødereferat. I sådanne tilfælde lægger vi sjældent stor vægt på skriftlighed.”
Som det fremgår af korrespondancen med [diverse1], så oplyses det, at de ikke længere har adgang til [person4]s mailkonto. [person4] var [diverse2] kontaktperson på projekterne og er ikke længere ansat hos [diverse1].
...”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for driftsomkostninger på i alt 82.600 kr. for indkomståret 2020. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset fakturaer fra en af selskabets underleverandører for ikke at være reelle.
Retsgrundlaget
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Den, der anser sig for berettiget til fradrag for udgifter til underleverandører, skal således kunne dokumentere eller i hvert fald i fornødent omfang sandsynliggøre, at ydelserne ifølge de pågældende fakturaer er reelle.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Fakturaerne inde[virksomhed5] ikke mængden og arten af de leverede ydelser. Fakturaerne inde[virksomhed5] ikke tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, samt hvor og hvornår arbejdet er udført. Selskabet har ikke bevaret et kontrolspor og en intern kopi af timesedlerne og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandøren, jf. SKM2020.484.BR. Der er ikke fremlagt en samarbejdskontrakt eller andre støttebilag i tillæg til de fremlagte fakturaer.
[virksomhed5] har ifølge Skattestyrelsens kontroloplysninger desuden ikke haft udgifter til lønninger eller til driftsomkostninger og udbetalingerne til [virksomhed5]’s bankkonto hos [finans2] videreoverføres til udlandet. [virksomhed5] er endvidere gået konkurs, jf. SKM2019.500.LSR.
Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Af kontrakten mellem selskabet og [virksomhed4] A/S fremgår, at forsyningsselskabet som bygherre skulle godkende, såfremt selskabet anvendte underleverandører ved udførelse af arbejdet. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for, at bygherren har godkendt selskabets anvendelse af [virksomhed5] i forbindelse med opfyldelsen af kontrakten, som ifølge repræsentanten relaterer sig til de ydelser, der fremgår af fakturaen med fakturanr. 1331 fra [virksomhed5]. Mailkorrespondancen mellem [virksomhed4] A/S og selskabets direktør af 19. september 2024 inde[virksomhed5] ikke oplysninger, der kan bekræfte anvendelsen af [virksomhed5] som underleverandør i forbindelse med udførelsen af arbejdet for [virksomhed4] A/S. Fakturaerne udstedt af [virksomhed5] kan således ikke henføres til den fremlagte kontrakt indgået mellem selskabet og [virksomhed4] A/S.
Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, ligesom fremlæggelsen af [virksomhed7] analyse af bygge- og anlægsbranchen ikke kan føre til et andet resultat, idet analysen ikke inde[virksomhed5] konkrete oplysninger om de leverede ydelser.
Landsskatteretten finder ikke grundlag for at hjemvise afgørelsen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, eftersom der ikke foreligger nye oplysninger, der ændrer sagens karakter i en sådan grad, at der er behov for ny sagsbehandling ved første instans.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.