|
|
Kendelse af 04-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 13-12-2024
Journalnr. 23-0099462
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomstår 2019 | |||
Retlig kvalifikation af vederlag fra [virksomhed1] A/S | Lønmodtager | Selvstændig erhvervsdrivende | Selvstændig erhvervsdrivende |
Lønindkomst | 191.589 kr. | 154.464 kr. | Nedsættes til 154.464 kr. |
Omsætning i virksomhed | 268.548 kr. | 60.000 kr. | Forhøjes til 298.248 kr. |
Resultat af virksomhed | 268.548 kr. | 60.000 kr. | Hjemvises |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af udskrift fra cvr.dk, at klageren har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], CVR-nummer [...1], i perioderne 1. februar 2017 til 2. februar 2017 og 11. juni 2019 til 14. juni 2021. Det fremgår af virksomhedens registreringsbevis, at virksomheden var registreret med branchekode 783000 Anden personaleformidling i perioden 1. februar 2017 til 10. juni 2019, samt at virksomheden i perioden 11. juni 2019 til 15. juni 2021 med hovedbranchen 692000 Bogføring og revision: skatterådgivning, samt bibranche 702200 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.
Klageren har selvangivet virksomhedens resultat for indkomståret 2019 med 60.000 kr.
Klageren har for perioden 1. juni 2019 til 31. december 2019 modtaget lønindkomst fra [virksomhed3] A/S på i alt 154.464 kr.
Retlig kvalifikation af vederlag fra [virksomhed1]
Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen har indhentet oplysninger om personer og virksomheder, der har haft indtægter via selskabet [virksomhed1], og at det af de indhentede oplysninger fremgår, at klageren har haft indtægter på i alt 37.125 kr. fra [virksomhed1].
Skattestyrelsen har den 10. februar 2023 anmodet klageren om at få tilsendt samarbejdskontrakt indgået med [virksomhed1], dokumentation for erhvervsmæssig kørsel samt bilag for udgifter afholdt i tilknytning til indtægt fra [virksomhed1]. Klageren fik frist til den 13. marts 2023 til at fremsende oplysningerne.
Klageren har ikke fremsendt det efterspurgte materiale. Skattestyrelsen har derfor indhentet kontoudtog for perioden 1. januar 2019 til 30. januar 2020 for klagerens konti i [finans1], [finans2], [finans3], [finans4] A/S og [finans5].
Skattestyrelsen udsendte den 15. juni 2023 forslag om at ændre klagerens skat for indkomståret 2019.
Skattestyrelsen har med udgangspunkt i en gennemgang af klagerens bankkonti konstateret, at der på klagerens bankkonto i [finans3] med kontonummer [...35] den 6. maj 2019 er indsat 37.125 kr. Indsætningen er tekstet ”Faktura 201903”.
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse anført, at [virksomhed1] i vidt omfang opererer med standardkontrakter. Skattestyrelsen har endvidere oplistet et udvalg af de generelle betingelser fra [virksomhed1] A/S’ standardkontrakt for underleverandører som følger:
| • | Timesedler skal godkendes (pkt. 2.1) |
| • | Der ydes ikke betaling for ”stilstand” herunder frokostpauser, rygepauser, sociale arrangementer, sygefravær eller lignende ikke arbejdsrelaterede aktiviteter (pkt. 2.3 og 2.15) |
| • | Der skal faktureres månedligt på baggrund af de godkendte timesedler (pkt. 2.4 og 2.8) |
| • | Fakturaerne skal indeholde en betalingsfrist på 37 hhv. 10 dage (pkt. 2.5 og 2.10) |
| • | Ved sygdom, skal du melde dig syg til både [virksomhed1] A/S og slutkunden senest kl. 9 på første sygedag. (pkt. 2.11) |
| • | Ferie og andet fravær skal varsles til projektejer med 3 måneders varsel. |
| • | Du får ingen betaling fra [virksomhed1] A/S, hvis projektejer ikke betaler deres regning (pkt. 2.16-2.18) |
| • | Du skal agere loyalt og professionelt, når du repræsenterer [virksomhed1] A/S (pkt. 3.1.) |
| • | Du er underlagt instruktion af [virksomhed1] A/S og/eller slutkunden (pkt. 3.2) |
| • | Du skal i alle henseender holde [virksomhed1] A/S skadesløs for krav opstået i forbindelse med samarbejdet (pkt. 5.2.) |
| • | Du har ikke tilladelse til at sende en anden i dit sted uden forudgående godkendelse fra [virksomhed1] A/S (pkt. 6.2.) |
| • | Du er forpligtet til at lære en ny konsulent op i dit sted i 40 timer uden beregning. (pkt. 6.3 og 6.4. |
| • | Slutkunden erhverver retten til alle produkter og immaterielle rettigheder som udspringer af aftalen. (pkt. 7.1) |
| • | Hverken du eller [virksomhed1] A/S kan overføre jeres rettigheder eller forpligtelser til tredjemand uden forudgående aftale med den anden part (pkt. 8.2) |
| • | Du er underlagt en konkurrenceklausul på 12 måneder mod at arbejde direkte for slutkunden efter ophør af kontrakten. Overtrædelse medfører en månedlig bod på 50.000 kr. |
| • | Du er forpligtet til at forlænge aftalen i op til 3 måneder. |
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse fundet, at klageren er lønmodtager i relation til vederlaget fra [virksomhed1] på 37.125 kr., og styrelsen har på den baggrund forhøjet klagerens A-indkomst for indkomståret 2019 til 191.589 kr.
Skatteankestyrelsen har ved breve til klageren af 18. april 2024 og 8. maj 2024 anmodet klageren om en redegørelse for sit arbejde for [virksomhed1], herunder fremsendelse af kopi af faktura 201903, samt kontrakt eller andet dokumentation, som danner grundlag for klagerens arbejde for [virksomhed1].
Klageren har ikke fremsendt de efterspurgte oplysninger.
Resultat af virksomhed
Skattestyrelsen har den 10. februar 2023 anmodet klageren om at fremsende regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019, herunder regnskab, skattemæssige specifikationer, saldobalance, kontospecifikationer, momsafstemning og bankkontoudskrifter.
Klageren har ikke fremsendt det efterspurgte materiale. Skattestyrelsen har derfor indhentet følgende kontoudtog for perioden 1. januar 2019 til 30. januar 2020 fra klagerens banker:
Konti i [finans1]:
[...77]
[...07]
[...92]
[...13]
Konti i [finans2]:
[...94]
[...62]
[...76]
[...31]
[...48]
[...64]
Konti i [finans3]:
[...21]
[...87]
[...90]
[...23]
[...38]
[...35]
[...71]
[...22]
[...47]
[...02]
[...74]
Konti i [finans4] A/S A/S:
[...58]
[...54]
[...66]
Konto i [finans5]:
[...60]
Skattestyrelsen modtog kontoudtog vedrørende konto [...35] i [finans3] den 29. marts 2023.
Skattestyrelsen har med udgangspunkt i en gennemgang af klagerens bankkonti konstateret, at der er ikke ubetydelige indsætninger, som efter Skattestyrelsens opfattelse er relateret til virksomheden.
Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne som følger:
Konto [...35] i [finans3]
01.05.2019 | Faktura 201904 | 37.412,50 |
25.06.2019 | [virksomhed4] A/S | 69.121,88 |
16.07.2019 | [virksomhed4] A/S | 57.943,75 |
20.08.2019 | [virksomhed4] A/S | 67.525,01 |
24.09.2019 | [virksomhed4] A/S | 55.548,45 |
08.10.2019 | [virksomhed4] A/S | 24.409,38 |
14.10.2019 | [virksomhed4] A/S | 23.725,01 |
I alt: | 335.685,00 |
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse forhøjet med klagerens skattepligtige indkomst som følger:
Resultat af virksomhed for 2019 | |||
Omsætning inkl. moms indsat på dine konti | 335.685 kr. | ||
Heraf moms |
| ||
Omsætning eksklusive moms | 268.548 kr. | ||
Godkendte udgifter eksklusive moms |
| ||
Resultat af virksomhed | 268.548 kr. | ||
Tidligere oplyst overskud af virksomhed |
| ||
Ændring af overskud af virksomhed | 208.548 kr. |
Klageren har indsendt følgende oplysninger vedrørende opgørelse af fradrag:
Fradrag husleje pr. Md 1.000 x 8 | 8.000 | |
Skattefri km | ||
kørselsgodtgørelse | ||
Virksomhedens adr. Til Kunden | 128 dage * 172 km *3,73 | 82.119,68 |
Udgifter til frokost | 2.000 | |
Bankgebyr | 20 | |
Hensættelse af tab på kunden | 77.630 | |
169.770 |
Klageren har endvidere fremsendt følgende specifikation vedrørende tab på kunde:
Ekstra arbejde ekstern konsulent 10 600 6.000
Ny løn vikar resterende tid 9 uger 9 27 160 38.880
Omkostninger til internt merforbrug af timer9 5 450 20.250
Iphone 5.000
Computer 7.500
Omkostninger i alt. 77.630
Skatteankestyrelsen har ved brev til klageren den 8. maj 2024 anmodet klageren om at fremsende dokumentation for fradragsberettigede udgifter, der er afholdt i virksomheden.
Klageren har den 26. juni 2024 indsendt kørebøger for erhvervsmæssig kørsel for indkomståret 2019. Af kørebøgerne fremgår:
| • | Dato |
| • | Privat/erhverv |
| • | Køretøj |
| • | Kørt fra (Adresse) |
| • | Kørt til (adresse) |
| • | Beskrivelse: Kunde |
| • | Kilometertæller start |
| • | Kilometertæller slut |
| • | Kørte kilometer |
| • | Akkumuleret kilometer erhverv |
| • | Godtgørelse i kroner |
Derudover fremgår bilens registreringsnummer, statens takster, periode og samlet godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel.
Af de fremsendte oplysninger fremgår endvidere en oversigt over udgifter:
Fradrag husleje pr. Md 1000 x 8 8.000 kr.
Frokost 2.000 kr.
Bankgebyr 20 kr.
Hensættelse tab 77.630 kr.
Renter 31.255 kr.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har anset vederlag udbetalt fra [virksomhed1] på 37.125 kr. i indkomståret 2019 for at være lønindkomst hos klageren og på den baggrund forhøjet klagerens A-indkomst med 37.125 kr.
Skattestyrelsen har endvidere ansat klagerens resultat af virksomhed for indkomståret 2019 skønsmæssigt til 268.548 kr. med udgangspunkt i konkrete bankindsættelser.
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
”Sagsfremstilling og begrundelse
1.Skattepligtig A-indkomst
(...)
1.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Sagen er startet på baggrund af, Skattestyrelsen har indhentet oplysninger om personer og virksomheder som i 2019 har haft indtægter via selskabet [virksomhed1] A/S.
Vi har i brev fra den 10. februar 2023 bedt dig om at fremsende din virksomhed [virksomhed2], cvr.: [...1]’s regnskabsmateriale, samt et udskrift af dine bankkonti for 1. januar 2019 og frem.
Du har ikke sendt os materialet og vi har derfor anmodet dine pengeinstitutter/banker om at fremsende kontoudskrifterne for samtlige af dine bankkonti efter skattekontrolloven § 59, stk. 1. Vi har modtaget kontoudtogene for perioden 1. januar 2019 til 1. november 2020. I perioden fra den 24. marts 2023 til den 8. maj 2023.
Vi har gennemgået dine bankkontoudtog og konstateret, at det er korrekt, at du har modtaget indtægter fra [virksomhed1] A/S, som anført under punkt 1.1 (talopstilling 1).
Med udgangspunkt i [virksomhed1] A/S’s standardkontrakt sammenholdt med indsætningerne på dine bankkonti, har vi vurderet, om du opfylder kriterierne for at kunne anses som selvstændigt erhvervsdrivende, eller om du skal anses som lønmodtager.
I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, fordi indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og helt for dennes regning og risiko. Der kan dog i praksis være tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren eller er selvstændigt erhvervsdrivende.
Overordnet set er selvstændig erhvervsvirksomhed kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Som lønmodtager anses derimod den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold.
I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af en række momenter i forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, arbejdet udføres for. Bedømmelse skal ske på baggrund af kriterierne oplistet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, afsnit 3.1.1. Det følger blandt andet af SKM2023.13.HR.
Ingen af de nævnte kriterier, der taler for enten tjenesteforhold eller for selvstændig erhvervsvirksomhed, er i sig selv afgørende. Kriterierne har desuden ikke lige stor betydning i alle situationer.
I praksis kan det være sådan, at visse sider af forholdet mellem hvervgiver og indkomstmodtager taler for, at det er et tjenesteforhold, mens andre sider taler for, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed. I sådanne tilfælde afhænger afgørelsen af en samlet vurdering.
Da du ikke har indsendt din kontrakt med [virksomhed1] A/S har vi taget udgangspunkt i, at du er omfattet af de betingelser, som fremgår af [virksomhed1] A/S’s standardkontrakt.
De vigtigste punkter er anført her nedenfor.
Udvalgte punkter fra [virksomhed1] A/S’s standardkontrakt / generelle betingelser for underleverandører af 26. marts 2019:
| • | Timesedler skal godkendes (pkt. 2.1) |
| • | Der ydes ikke betaling for ”stilstand” herunder frokostpauser, rygepauser, sociale arrangementer, sygefravær eller lignende ikke arbejdsrelaterede aktiviteter (pkt. 2.3 og 2.15) |
| • | Der skal faktureres månedligt på baggrund af de godkendte timesedler (pkt. 2.4 og 2.8) |
| • | Fakturaerne skal indeholde en betalingsfrist på 37 hhv. 10 dage (pkt. 2.5 og 2.10) |
| • | Ved sygdom, skal du melde dig syg til både [virksomhed1] og slutkunden senest kl. 9 på første sygedag. (pkt. 2.11) |
| • | Ferie og andet fravær skal varsles til projektejer med 3 måneders varsel. |
| • | Du får ingen betaling fra [virksomhed1] A/S, hvis projektejer ikke betaler deres regning (pkt. 2.16-2.18) |
| • | Du skal agere loyalt og professionelt, når du repræsenterer [virksomhed1] A/S (pkt. 3.1.) |
| • | Du er underlagt instruktion af [virksomhed1] A/S og/eller slutkunden (pkt. 3.2) |
| • | Du skal i alle henseender holde [virksomhed1] A/S skadesløs for krav opstået i forbindelse med samarbejdet (pkt. 5.2.) |
| • | Du har ikke tilladelse til at sende en anden i dit sted uden forudgående godkendelse fra [virksomhed1] A/S (pkt. 6.2.) |
| • | Du er forpligtet til at lære en ny konsulent op i dit sted i 40 timer uden beregning. (pkt. 6.3 og 6.4. |
| • | Slutkunden erhverver retten til alle produkter og immaterielle rettigheder som udspringer af aftalen. (pkt. 7.1) |
| • | Hverken du eller [virksomhed1] A/S kan overføre jeres rettigheder eller forpligtelser til tredjemand uden forudgående aftale med den anden part (pkt. 8.2) |
| • | Du er underlagt en konkurrenceklausul på 12 måneder mod at arbejde direkte for slutkunden efter ophør af kontrakten. Overtrædelse medfører en månedlig bod på 50.000 kr. |
| • | Du er forpligtet til at forlænge aftalen i op til 3 måneder. |
Efter en samlet konkret vurdering, på baggrund af ovenstående kriterier, er det vores opfattelse, at du i indkomstårene 2019 skal anses som lønmodtager, og at vederlaget, der er udbetalt til din virksomhed, er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Se TFS2000,715 samt SKM2005.124ØLR og modsat i SKM2004.452LSR.
Vi anser dig for lønmodtager efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, da du har modtaget din omsætning fra samme hvervgiver, da det reelt er en kæde af virksomheder herunder [virksomhed1] A/S, henholdsvis projektejer og slutkunde, der har båret den økonomiske risiko ved arbejdet. Derudover fremgår det direkte af kontrakterne, at du er underlagt instruktion, at dit vederlag beregnes på baggrund af en timeløn og at der er indgået en aftale om en løbende arbejdsydelse på fuld tid. Løn beskattes som personlig indkomst efter personskatteloven § 3, stk. 1, og er arbejdsmarkedsbidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1 og § 1.
Det forhold, at du er momsregistreret, kan ikke føre til et andet resultat.
Vi kan på baggrund af de nuværende oplysninger ikke fastlægge, hvem i kæden af virksomheder, der fremover skal indeholde A-skat i forbindelse med udbetalingerne til dig, jf. kildeskatteloven § 46, stk. 1. Men spørgsmålet anses ikke at have betydningen for opgørelsen af din skat for 2019, da du som udgangspunkt selv hæfter for den manglende restskat efter kildeskatteloven § 68.
Opgørelse er indtægterne for 2019
Som det fremgår af talopstillingen punkt 1.1, er der i 2019 indsat 37.125 kr. på din bankkonto. Af dit oplysningsskema for samme indkomstår fremgår, at du har selvangivet et overskud af virksomhed på 60.000 kr. Af dine momsangivelser fremgår, at du har angivet 13.824 kr. i moms for perioden. Men denne momsangivelse tages med under punkt 2. Overskud af virksomhed Øvrige indtægter. Derfor ses der bort for din tidligere momsangivelsen i dette afsnit.)
Da der er tale om bankkonti, hvor du er registreret som ejer, anses indsætningerne for at tilhøre dig. Da beløbene ikke er oplyst på oplysningsskemaet/selvangivelsen, og du dermed ikke har oplyst om alle dine indtægter på din årsopgørelse, kan vi fastsætte din indkomst ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 74, stk. 1.
Det fremgår af § 74, stk. 3, at når den skønsmæssige ansættelse af din indkomst kan ske på et mere sikkert grundlag ud fra ”andre oplysninger”, såsom kontoudtog, kan vi foretage et skøn af din indkomst, uden hensyn til dit privatforbrug, din skattepligtige indkomst for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige.
Da vi har konstateret, at indsætningen på 37.125 kr. på din konto vedrører arbejde faktureret til [virksomhed1] A/S anses indsætningen for skattepligtige ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.
Spørgsmålet bliver derefter, om du skal beskattes af hele beløbet, som er indgået på din konto, eller om en del af beløbet skal behandles som moms efter punkt 3.
Af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt. fremgår, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Derudover fremgår det af EU-afgørelsen C-78/02 - C-80/02 (Tfs2004,613), at en person der har udstedt en faktura i den retlige vildfarelse, at personen var en afgiftspligtig person efter momslovens bestemmelser, men reelt var lønmodtager, ikke kan anses som en afgiftspligtig person efter momslovens bestemmelser og at det beløb, der som følge heraf er skrevet på fakturaen, derfor ikke er moms.
Vi har fra [virksomhed1] A/S fået oplyst, at der på fakturaen (Faktura 201903), du har udstedt til [virksomhed1] A/S, er anført moms. Momsbeløbet skal som udgangspunkt indbetales til Skattestyrelsen efter momslovens § 46, stk. 7, (nærmere herom under punkt 3). Du har derfor som udgangspunkt ikke erhvervet ret til det beløb, der på fakturaen er anført som ”moms”.
Det følger i midlertidig, af EU-domstolens dom C-78/02 – C-80/02, at det forhold, at du skal anses som lønmodtager, medfører, at du ikke er omfattet af ”enhver” i momslovens § 46, stk. 7, og dermed ikke har pligt til at indbetale beløbet anført som ”moms” på fakturaen til os. Det har samtidig den betydning, at vi ikke har mulighed for at efteropkræve beløbet som moms.
Da du derved har opnået en ugrundet berigelse, ved ikke at indbetale beløbet til os, medregnes beløbet til din skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4.
Hvis Skattestyrelsen på et senere tidspunkt udbetaler ”momsen”, og du ikke betaler dette beløb videre til dine kunder, vil du ligeledes være skattepligtig af denne indkomst efter statsskattelovens § 4, det følger af den ikke offentliggjorte kendelse fra Landsskatteretten j.nr.: 19-0013685.
Ved opgørelsen af din indkomst for 2019, hvor vi har kvalificeret dig som lønmodtager anses hele vederlaget, som er indgået på din konto, fratrukket den indbetalte moms, derfor som personlig lønindkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, og er arbejdsmarkedsbidragspligtigt i medfør af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og § 1.
Opgørelse af udgifter i forbindelse med dit arbejde i for [virksomhed1] A/S
Der er fradrag for udgift til arbejdsværelse, kontorhold, telefon og computer m.v., når udgiften er en driftsomkostning, som er nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, det følger af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Fradrag for udgifter til arbejdsværelse, kontorhold, telefon og computer m.v. er for lønmodtagere omfattet af en bundgrænse, det følger af ligningslovens § 9, stk. 1. Bundgrænsen var i 2019 på 6.200 kr.
Det følger af [virksomhed1] A/S’s kontrakter, at projektejer/slutkunde leverer computer og software i forbindelse med arbejdet, at der ikke må anvendes udstyr, som ikke er leveret af slutkunden/projektejer, og at arbejdet skal udføres på slutkundens adressen. Det er derfor vores skøn, at de eventuelle udgifter du har haft i 2019 til diverse it-udstyr m.v. ikke har været nødvendigt for at erhverve, sikre og vedligeholde din indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Du er derfor ikke berettiget til fradrag for sådanne omkostningerne efter ligningslovens § 9, stk. 1.
Vi fastsætter skønsmæssigt din indkomst for 2019 efter gældende skattekontrollovs § 74, stk. 1-3, som følgende:
Vi forhøjer din skattepligtige indkomst for 2019
Ansat overskud af virksomhed 68.548 kr.
Tidligere oplyst overskud af virksomhed 60.000 kr.
Ændring af overskud af virksomhed 208.548 kr.
Tidligere selvangivet lønindkomst vedr. [virksomhed1] A/S 0 kr.
Indsat på [finans3] konto [...35] 37.125 kr.
Fratrukket indbetalt ”moms” efter punkt 3. (se også punkt 2.) -0 kr.
Ansat lønindkomst 37.125 kr.
Samlet forhøjelser af personlig indkomst for 2019 37.125 kr.
Samlet lønindkomst for 2019 udgør 191.589 kr. [virksomhed1] (37.125 kr.) + Tidligere oplyst lønindkomst på årsopgørelsen (154.464 kr.)
Skattestyrelsens afgørelse
Du har ikke haft indvendinger mod det fremsendte. Da der ikke er tilført nye oplysninger til sagen, fastholdes ændringerne i overensstemmelse med forslaget.
2.Overskud af virksomhed
(...)
2.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Erhvervsdrivende, der fører regnskab, har ud over pligten i skattekontrollovens § 2, stk. 1, pligt til efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen at indsende deres regnskabsmateriale med bilag såvel for tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af den pågældendes skatteansættelser efter skattekontrolloven § 53, stk. 1.
Er oplysningerne efter stk. 1 ikke indsendt inden den frist, der er fastsat i anmodningen, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse efter skattekontrolloven § 74, stk. 1-3. Det følger af skattekontrolloven § 53, stk. 3.
| • | Vi har i brev fra den 10. februar 2023 bedt dig om at fremsende din virksomhed [virksomhed2] og CVR nr. [...1]’s regnskabsmateriale, samt udskrift af dine bankkonti for 1. januar 2019 og frem. |
Du har ikke sendt os materialet og vi har derfor anmodet dine pengeinstitutter/banker om at fremsende kontoudskrifterne for samtlige af dine bankkonti efter skattekontrolloven § 57, stk. 1. Vi har modtaget kontoudtogene for perioden 1. januar 2019 til 1. november 2020. I perioden fra den 24. marts 2023 til den 8. maj 2023.
Vi har gennemgået dine konti og opgjort indsættelserne til de beløb, som er anført ovenfor under punkt 2.1.
Vedrørende de indsættelser, der ligger udover indsættelserne fra [virksomhed1] A/S (som under punkt 1 er anset for A-indkomst) er vi ikke i besiddelse af kontrakter, fakturaer m.v. som på betryggende vis kan ligge til grund for en kvalificering af, om du vedrørende disse indtægter kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Vi behandler dig derfor, som var du selvstændigt erhvervsdrivende.
Skatteministeriet kan fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, jf. Skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1. Kravene til årsregnskabet fremgår af bogføringsloven, årsregnskabsloven og mindstekravsbekendtgøresen for mindre virksomheder.
Bogføringsloven fastslår, at alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang, med henvisning til tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen, jf. bogføringslovens § 6 og § 7. Enhver registrering skal desuden dokumenteres med bilag, der indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at dokumentere registreringens rigtighed, jf. bogføringslovens § 9.
Du har i forbindelse med kontrollen ikke fremsendt skattemæssigt regnskab mm, som muliggør vores kontrol af dine selvangivne oplysninger efter skattekontrollov § 6, stk. 2 og § 53, stk. 1. Vi har på baggrund af vores gennemgang af dine bankkonti konstateret, er der er indsat væsentligt mere på dine konti, end du har selvangivet. Vi kan derfor efter skattekontrollovens § 6, stk. 3 og § 53, stk. 1, foretage skatteansættelsen skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 74, stk. 1-3.
Overskud fra selvstændig virksomhed er personlig indkomst i medfør af personskattelovens § 3, stk. 1, og er arbejdsmarkedsbidragspligtigt i medfør af arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, stk. 1
Da vi under punkt 3 har anset indsætningerne, udover indsættelserne fra [virksomhed1] A/S, for at være momspligtige indsætninger, har vi opgjort din skattepligtige omsætning som 80 % af de resterende indsætninger på dine bankkonti. De resterende 20 % anses som moms og behandles derfor under punkt 3.
Udgifter:
Udgifter, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.
Foreligger der ikke dokumentation for udgiften, er der som hovedregel ikke fradrag for de pågældende udgifter.
Som det følger af SKM2017.210BR, påhviler der dig en meget tung bevisbyrde med hensyn til at godtgøre, at du har haft udgifter der berettiger til skatte- og momsmæssigt fradrag.
Du har for indkomstårene 2019 ikke fremlagt dokumentation for udgifter.
Ændring til dit resultat af virksomhed kan herefter opgøres således:
Dit resultat af virksomhed 2019
Ansat overskud af virksomhed:
Omsætning inkl. moms indsat på dine konti 335.685 kr.
Reduceret med moms efter punkt 3. -67.137 kr.
Resultat ekskl. Moms 268.548 kr.
Godkendte udgifter ekskl. moms - 0 kr.
Skattepligtigt resultat af virksomhed 268.548 kr.
Tidligere oplyst overskud af virksomhed -60.000 kr.
Ændring af overskud af virksomhed 208.548 kr.
Overskud fra selvstændig virksomhed er personlig indkomst i medfør af personskattelovens § 3, stk. 1, og er arbejdsmarkedsbidragspligtigt i medfør af arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, stk. 1
Begrundelse og lovhenvisninger vedrørende fristregler for opgørelse af din skat
Begrundelse:
Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal vi sende et forslag om ændring af skatteansættelsen senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb medmindre du er omfattet af reglerne om kort ligningsfrist efter § 26, stk. 1, sidste pkt.
Reglerne om forkortet ligningsfrist er offentliggjort i ”bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold”, bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, der gælder for indkomstår fra og med 2018.
Reglerne om forkortet ligningsfrist gælder ikke for personer, der har indkomst af en sådan art, at den ikke er dækket af rubrikkerne på den fortrykte selvangivelsesblanket, og derfor ikke modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskemaoplysningsskema. Det følger af bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 2, stk. 1, nr. 1.
Det vil sige, at den almindelige frist for, at vi kan ændre din skatteopgørelse for 2019, er hhv. den 1. maj 2023.
Da den ordinære ligningsfrist for 2019 er overskredet kan 2019 kun genoptages, hvis betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, om minimum grov uagtsomhed fra din side, er opfyldt, og såfremt vi sender et forslag til dig senest 6 måneder efter, at vi har fået kundskab om at din ansættelse er forkert, det følger af § 27, stk. 2.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 om ordinær skatteansættelse kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit III. Anvendelse af bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter således, at der foreligger et strafbart forhold. Anvendelsen af § 27, stk. 1, nr. 5, er dog ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf.
Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af dine forhold.
Vi mener ud fra en samlet bedømmelse af forholdet, at du har handlet minimum groft uagtsomt, ved at oplyse væsentligt mindre som overskud af virksomhed end der er indgået på din konto i indkomståret 2019. Det har bevirket, at din skatteansættelse har været opgjort på et forkert grundlag.
Vi fik kendskab til forholdet vedrørende 2019 den 30. marts 2023 i forbindelse med at vi modtog et kontoudtog fra [finans3] vedrørende din konto [...35], og fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er derfor overholdt.
Den tidsmæssige udstrækning af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er derudover begrænset af, at de afledte krav der opstår som følge af ændringen, ikke er formueretligt forældet efter skatteforvaltningsloven § 34 a, stk. 4. Forældelsesfristen er 10 år, for krav afledt af en ekstraordinær ansættelse.
(...)
Skattestyrelsens afgørelse
Du har ikke haft indvendinger mod det fremsendte. Da der ikke er tilført nye oplysninger til sagen, fastholdes ændringerne i overensstemmelse med forslaget.
(...)”
Skattestyrelsen har den 30. november 2023 anført følgende til Skatteankestyrelsen:
”(...)
I forhold til klagen, skal det nævnes at vi har haft anmodet om skatteregnskab, og bilag. Dette materiale har aldrig været fremsendt til os, hvorfor det ikke har været muligt for os at kunne afstemme den fremsendte opgørelse over omkostninger over til hendes oplyste skatte resultatet i henhold til årsopgørelsen. Resultatet er derfor opgjort på baggrund af de indhentede kontoudtog fra bankerne.
Skatteregnskab og bilag er ikke fremsendt i forbindelse med klagen, hvorfor vi indstiller til at fastholde vores afgørelse.
Til jeres orientering har sagen været genoptaget 2 gange. Vi har i begge tilfælde givet afslag med henvisning til afgørelsen af den 8. august 2023. Da vi ikke har modtaget nye eller yderligere oplysninger.
(...)”
Skattestyrelsen har den 9. juli 2024 anført følgende til Skatteankestyrelsen:
”(...)
Kørselsudgifter
Skattestyrelsen skal bemærke, at der ikke er foretaget ændringer af fradrag for kørselsudgifter i afgørelsen af 8. august 2023 for indkomståret 2019. Klageinstansen kan derfor ikke behandle dette forhold, jf. Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1.
Det skal endvidere bemærkes, at [virksomhed2] har anmodet om genoptagelse af skatteansættelse for 2019 vedrørende disse kørselsudgifter. Anmodningen er ikke behandlet pt.
Endelig skal vi henvise til vores udtalelse af 30. november 2023 til klagen over skatteansættelsen.
Driftsomkostninger
Skattestyrelsen skal bemærke, at de driftsomkostninger som fremgår af [virksomhed2]s supplerende oplysninger, ikke er dokumenteret, hvorfor der ikke er grundlag for at godkende disse.
Det skal endvidere bemærkes, at beløbet ”Hensættelse tab” på i alt 77.630 kr. er identisk med nedenstående, der fremgår af den oprindelige klage over skatteansættelsen.
(...)
Disse udgifter er heller ikke dokumenteret.
Renteudgifterne på 31.255 kr. fremgår ikke af Skattestyrelsens kontroloplysninger. [virksomhed2] har ikke vedlagt dokumentation for renterne.
På baggrund af foranstående er det forsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for at imødekomme klagen.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at klageren ikke har været ansat som lønmodtager, men har drevet selvstændig virksomhed i relation til vederlag fra [virksomhed1] i indkomståret 2019.
Klageren har endvidere fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for en række udgifter i klagerens virksomhed i indkomståret 2019, herunder fradrag for kørsel, tab på debitorer, frokost og husleje.
Klageren har til støtte for påstanden anført:
”(...)
Skat skal passe på med at være for rigid. Der er dokumentation i form af kontoudtog fra [finans3], som skat allerede har. Der er oplysninger og beregninger af virksomhedens ejer. Man skal også frem og tilbage fra kunden, og det er gældende praksis. Der er specifikation fra virksomhedens ejer til skat og dokumenteret fra kunden.
(...)
Ekstra arbejde ekstern konsulent | 10 | 600 | 6.000 | |
Ny løn vikar resterende tid 9 uger | 9 | 27 | 160 | 38.880 |
Omkostninger til internt merforbrug af timer | 9 | 5 | 450 | 20.250 |
Iphone | 5.000 | |||
Computer | 7.500 | |||
Omkostninger i alt | 77.630 |
”
Klageren har endvidere fremsendt følgende bemærkninger:
”Som svar på Deres henvendelser kan jeg oplyse, at skat ikke er til at komme i kontakt med. Jeg skriver til skat adskillige gange og ingen kan finde ud af noget. Jeg ringer til skat og får fat i en person fra [by1] i Vestjylland som ikke er kompetent og uduelig. Jeg møder op personligt hos skat i [by2] og får beskeden ’det er ikke vores område’. Ligeledes er der en advokat der har kontaktet skat, desværre uden at det lykkedes. Skat kender ikke til at en kvinde er forsørger og trækker læsset, der betaler alt og naturligvis skal have alle fradrag, dette er Galimatias fra skats side ikke at gøre det.
Skat skal feje for deres egen dør inden man sviner borgere til.
Min årsopgørelse har været blokeret af skat og ingenting er muligt Skat har optrådt svigagtigt overfor undertegnede.
Der har været personlig eget virksomhed og ikke ansættelse f.eks. er der ikke afregnet feriepenge iht. Ferielov endvidere er der ikke noget opsigelsesvarsel iht. funktionærloven, virksomhed er i eget navn. Der har været arbejde for en kunde og denne IT afdeling har fjernet adgang til virksomheden data, regnskabsdokumentation er på kundens IT drev og ligger på en computer hvor kunden har fjernet adgang til alt dokumentation. Kundens kontaktpersoner er vikke længere ansat hos kunden. Min virksomhed har et tilgodehavende hos kunden. Min virksomhed har et tilgodehavende hos kunden og der skal hensættes et tab på 77.630 kr.
Ekstra arbejde ekstern konsulent 10 600 6.000
Ny løn vikar resterende tid 9 uger 9 27 160 38.880
Omkostninger til internt merforbrug af timer9 5 450 20.250
Iphone 5.000
Computer 7.500
Omkostninger i alt. 77.630
Der er markedføringsomkostninger på 30.000 kr. Endvidere skal der udbetales skattefri kørselsgodtgørelse til mig mellem virksomhedsadresse og kundens adresse. Samtidig skal der være skattefradrag for et værelse til kontor i virksomheden. I tilfælde af at undertegnede skal betale noget er jeg interesseret i en aftale.”
Klageren har den 12. september 2023 fremsendt følgende bemærkninger:
”(...)
Regnskabsdokumentation for 2019 ligger på kundens computer som er blokeret af kunden og det er ikke muligt for undertegnede at fremsende yderligere dokumentation.
Hermed en opgørelse over fradrag beløb på 77.630 er specificeret af kunden i ovennævnte af 6. september 2023.
Fradrag husleje pr. Md 1.000 x 8 | 8.000 | |
Skattefri km | ||
kørselsgodtgørelse | ||
Virksomhedens adr. Til Kunden | 128 dage * 172 km *3,73 | 82.119,68 |
Udgifter til frokost | 2.000 | |
Bankgebyr | 20 | |
Hensættelse af tab på kunden | 77.630 | |
169.770 |
Der er et tilgodehavende hos kunden, som ikke er betalt til undertegnede hvorfor der kan hensættelse 30.000 til tab på debitor. Oplysningerne er på kundens drev.”
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
”(...)
Skattestyrelsens vurdering
Lønmodtager/selvstændig erhvervsdrivende
Jus
Der skal ud fra kriterierne i cirkulære nr. 129 af 14. juli 1994 til personskatteloven, jf. Højesterets dom af 9. maj 1996, UfR 1996.1027 H, foretages en samlet vurdering, på baggrund af de faktiske forhold, om hvorvidt arbejdet klager har udført skal anses som foretaget som selvstændig erhvervsvirksomhed eller som arbejde i et lønmodtagerforhold.
Det fremgår af cirkulærets punkt 3.1.1.3, at det er i princippet forholdet mellem indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Ved bedømmelsen af det enkelte forhold kan der dog lægges vægt på, om indkomstmodtageren i øvrigt er etableret som selvstændig inden for sit erhverv.
Som udgangspunkt anses en person som lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter hvervgivers anvisninger og for dennes regning og risiko.
Skattestyrelsens vurdering
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse anset klager for at være omfattet af [virksomhed1]’s standardkontrakt.
Standardkontrakten, som [virksomhed1] i vidt omfang opererer med, har karakter af at være en underleverandørkontrakt for arbejde på projekter, hvor [virksomhed1] selv skal levere en ydelse til en kunde. Dette fremgår af kontraktens side 2, hvor der står:
”The validity of this Subcontractor Agreement rests upon the End Customer entering into the corresponding contract with [virksomhed1] concerning the same task involving the same consultant over the same period of time with the same amount of hours [...]”
Standardkontraktens gyldighed afhænger således af en anden korresponderende kontrakt som [virksomhed1] indgår med en anden virksomhed, og har således karakter af at være anvendt i projektarbejde.
På det foreliggende grundlag finder Skattestyrelsen, at det ikke er godtgjort, at klageren har været omfattet af standardkontrakten fra [virksomhed1]. Der er henset til, at klager og [virksomhed1] opererer indenfor forskellige brancher og at der således ikke er en naturlig sammenhæng med [virksomhed1]’s projektarbejde for kunder og klagers bogførings- og rådgivningsarbejde. I tillæg er der tale om en enkeltstående faktura, samtidig med at standardkontrakten indeholder vilkår, som indikerer, at den vedrører et længevarende projekt.
På baggrund heraf, finder Skattestyrelsen, at klager på det foreliggende grundlag ikke kan anses for at være omfattet af kontrakten, men at klager i stedet anses for selvstændig erhvervsdrivende i relation til vederlaget udbetalt fra [virksomhed1].
Skattestyrelsen tiltræder derfor Skatteankestyrelsens indstilling om, at klagerens A-indkomst nedsættes (med x. kr. i henhold til den tidligere forhøjelse fra den pågældende faktura?) til 154.464 kr.
Overskud af virksomhed
Jus:
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1.
Ifølge skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, skal erhvervsdrivende indgive et skattemæssigt årsregnskab og regnskabsmateriale i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.
Ifølge skattekontrollovens § 53, stk. 1, skal erhvervsdrivende, der fører regnskab, efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen indsende deres regnskabsmateriale med bilag såvel for tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af den pågældendes skatteansættelser, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Hvis anmodningen ikke efterkommes, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. SKM2008.905.H. Endvidere lægges der i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger, jf. SKM2011.208.H.
Skattestyrelsens vurdering:
Klager har ikke indsendt regnskabsmateriale for virksomheden [virksomhed2], til trods for Skattestyrelsens anmodninger herom.
Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 53, stk. 1.
Der er konstateret indsætninger på 335.685 kr. på klagerens konti i indkomståret 2019, som klageren ikke har kunnet redegøre for. Henset til beløbenes størrelse, antallet af indsætninger samt karakteren af indsætningerne finder Skattestyrelsen, at indsætningerne skal anses for at være yderligere omsætning i virksomheden.
Skattestyrelsen finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at de indsatte beløb stammer fra allerede beskattede midler, eller som ikke skal beskattes hos klager.
Skattestyrelsen har jf. ovenstående fundet, at indsætningen fra [virksomhed1] på 37.125 kr. inkl. moms udgør omsætning for indkomståret 2019. På baggrund heraf, kan Skattestyrelsen tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at den samlede omsætning for indkomståret 2019 opgøres til 372.810. kr. inkl. moms, dvs. 298.248 kr. ekskl. moms.
Fradrag
Jus
Af statsskattelovens § 6 fremgår det, at:
”Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:
| a) | Driftsomkostninger, dvs. de udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger ” |
Det fremgår af retspraksis, fra Højesterets dom i SKM2004.162.HR, at skatteyderen som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at opnå et fradrag er opfyldt.
Således skal skatteyder sandsynliggøre, at udgiften er afholdt, og at denne relaterer sig til driften af virksomheden.
Skattestyrelsens vurdering
Kørselsfradrag
Den 26. juni 2024 har klager indsendt oplysninger om kørsel for indkomståret i 2019. Der er vedlagt kørebog for marts, april, maj, juni, juli, august, september og oktober, i alt 149 dage. I alt er kørselsudgifterne opgjort til 82.343,44 kr. Skattestyrelsen har oplyst, at klageren har anmodet om genoptagelse for 2019 for så vidt angår kørselsfradrag, men at anmodningen pt. ikke er behandlet.
Skattestyrelsen har i den oprindelige afgørelse ikke taget konkret stilling til, hvorvidt klageren er berettiget til fradrag for udgifter til kørsel. I forbindelse med klagesagen, har Skattestyrelsen modtaget kørebog med angivet erhvervsmæssig kørsel i månederne fra og med marts til og med oktober. Kørebogen indeholder oplysninger om Skatterådets standardsatser, jf. ligningslovens § 9 B, hvorfor Skattestyrelsen forstår anmodningen om fradrag efter reglerne i den bestemmelse.
For fradrag efter standardsatserne er det en betingelse, at kørsel sker i den erhvervsdrivendes egen bil.
En kørebog kan anvendes ved opgørelse af fradrag for kørte kilometer med Skatterådets satser. Kørebogen skal som minimum indeholde kilometerstanden ved indkomstårets begyndelse, start af en erhvervsmæssig kørsel, slut af en erhvervsmæssig kørsel og indkomstårets slutning.
Klagers kørebog indeholder blot bilens kilometerstand ved start af den første erhvervsmæssige kørsel i marts og ved slut af erhvervsmæssig kørsel i oktober. Kørebogen viser kun erhvervsmæssig kørsel i indkomståret 2019. Den erhvervsmæssige kørsel er præcis den samme hele indkomståret, 86 kilometer hver vej uden undtagelser. Kørebogen viser ikke én enkelt kilometer med privat kørsel i indkomståret 2019.
Henset til at kørebogen ikke opfylder de formelle betingelser til fradrag for førte kilometer med Skatterådets satser, at klager ikke har registreret privat kørsel i indkomståret, at klager ikke har registreret andre oplysninger eller notater som kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere kørebogens rigtighed, og at kørebogen først fremkommer i forbindelse med en klagesag, finder Skattestyrelsen, at kørebogen skal tilsidesættes og at der ikke kan gives fradrag for erhvervsmæssige kørselsudgifter med Skatterådets satser, jf. ligningslovens § 9 B.
I lyset af at Skattestyrelsen har modtaget kørebogen i forbindelse med klagesagen, er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at vurderingen om kørselsfradrag bør hjemvises til behandling ved Skattestyrelsen.
Øvrige udgifter
Klager har indsendt oplysninger vedrørende opgørelse af fradrag for husleje, kørselsgodtgørelse, udgifter til frokost, bankgebyr og hensættelse af tab på kunde, i alt 169.770 kr.
Klager har ikke fremlagt dokumentation for disse øvrige udgifter eller på nogen måde godtgjort, at der har været afholdt udgifter i forbindelse med indkomsterhvervelsen. På baggrund heraf, fastholder Skattestyrelsen, at fradrag for øvrige udgifter skal fastsættes til 0 kr. for indkomståret 2019.
Formelt
Fristen for at afsende varsel om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2019 udløb den 1. maj 2023, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 15. juni 2023, dvs. efter den ordinære ansættelsesfrist.
Skattestyrelsen kan derfor kun genoptage ansættelsen, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 om ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages efter § 27, stk. 1, nr. 5, hvis den varsles senest 6 måneder efter at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
Højesteret har i SKM2018.481.HR slået fast, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Klager har i sagen undladt at selvangive de konstaterede bankindsætninger, og således handlet mindst groft uagtsomt.
Skattestyrelsen er først kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, om der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse tidligst ved modtagelse af kontoudtog for klagers konto i [finans3], den 29. marts 2023. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse d. 15. juni 2023 og afgørelsen den 8. august 2023, dvs. inden for 6 måneders fristen.
Skattestyrelsen fastholder derfor, at der var hjemmel til genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019, med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2.
(...)”
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Klageren har fremlagt et dokument med oplysninger om et køretøj Citroèn C1, herunder oplysninger om synsrapporter i perioden 2015 til 2024.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om klagerens vederlag fra [virksomhed1] på i alt 37.125 kr. i indkomståret 2019 udgør lønindkomst for klageren eller omsætning i klagerens selvstændige erhvervsvirksomhed.
Sagen angår desuden, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens indkomst med yderligere overskud af virksomhed for indkomståret 2019 på baggrund af konstaterede indsætninger på klagerens bankkonto.
Sagen angår endelig, om klageren i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er berettiget til fradrag for udgifter til kørsel, husleje, tab på debitorer samt frokost.
Retlig kvalifikation af vederlag fra [virksomhed1]
Retsgrundlaget
Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1., jf. Højesterets dom af 9. maj 1996, gengivet i UfR 1996.1027H.
Ifølge cirkulæret anses som lønmodtager den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold, mens selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.
Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der ifølge cirkulæret blandt andet lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.
Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af, om der er tale om et tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, om hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven m.v.
I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af det enkelte forhold mellem hvervgiver og hvervtager.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har den 6. maj 2019 modtaget vederlag for faktura 201903 på i alt 37.125 kr. fra [virksomhed1]. Det er ikke fremlagt en kopi af faktura 201903, og der er ligeledes ikke fremlagt en kontrakt eller andet dokumentation vedrørende det arbejde, som klageren har udført for [virksomhed1].
Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at det ikke er dokumenteret, at klageren har været omfattet af standardkontrakten fra [virksomhed1]. Landsskatteretten har lagt vægt på, at når der henses til klagerens hverv inden for bogføring, rådgivning m.v., findes der ikke at være en naturlig sammenhæng med projektarbejde, som er beskrevet i standardkontrakten. Der er endvidere lagt vægt på, at der er tale om en enkeltstående faktura, og at standardkontrakten indeholder vilkår, som indikerer, at kontrakten vedrører et længerevarende projekt.
På den baggrund, og da der i øvrigt ikke foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at anse klagerens vederlag fra [virksomhed1] som oppebåret som lønmodtagerindkomst, og ikke som led i klagerens selvstændige erhvervsvirksomhed, ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Som konsekvens heraf nedsættes klagerens A-indkomst til 154.464 kr.
Overskud af virksomhed
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af gældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).
Erhvervsdrivende skal ifølge gældende skattekontrollovs § 6, stk. 2, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af gældende skattekontrollovs § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Efterkommer den erhvervsdrivende ikke begæringen efter gældende skattekontrollovs § 53, stk. 1, er skatteforvaltningen berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. § 53, stk. 3, jf. § 74, stk. 1.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
Der kan henvises til Højesteret dom af 10. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905H, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhvilede sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har trods Skattestyrelsens anmodning den 10. februar 2023 ikke indsendt regnskabsmateriale for virksomheden [virksomhed2].
Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt.
Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens omsætning på baggrund af konstaterede indsætninger på klagerens bankkonto. Ud fra antallet og karakteren af indsætningerne samt størrelsen heraf anses det for berettiget, at Skattestyrelsen som udgangspunkt har anset indsætningerne for at være yderligere omsætning i virksomheden.
Skattestyrelsen har konstateret, at der på klagerens bankkonto i indkomståret 2019 er indsat beløb opgjort til 335.685 kr. Klageren har ikke redegjort for de konstaterede indsætninger.
Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at de indsatte beløb i banken, stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Landsskatteretten finder derfor, at Skattestyrelsen med rette har anset indsætningerne for at være virksomhedens omsætning, og derfor skal medregnes ved opgørelsen af klagerens skattepligtig indkomst. Der er lagt vægt på, at indsætningerne tidsmæssigt kan henføres til en periode, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed, samt at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne ikke relaterer sig til virksomheden.
På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at indsætninger på 335.685 kr. inklusive moms udgør omsætning for indkomståret 2019.
Landsskatteretten finder endvidere, at indsætningen fra [virksomhed1] på 37.125 kr. inkl. moms udgør omsætning for indkomståret 2019.
På den baggrund kan virksomhedens samlede omsætning for indkomståret 2019 opgøres til 372.810 kr. inklusive moms.
Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse således, at virksomhedens omsætning for indkomståret 2019 forhøjes til 298.248 kr. eksklusive moms.
Fradrag
Retsgrundlaget
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Er det godtgjort, at der har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst, godkendes et skønsmæssigt fradrag. Der henvises til SKM2013.613.ØLR eller SKM2013.230.BR, hvor der ud fra en konkret vurdering blev godkendt et skønsmæssigt fradrag på 25 % af omsætningen. I SKM2012.743.BR blev der ikke godkendt et skønsmæssigt fradrag.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Skattestyrelsen har fastsat fradrag for udgifter til 0 kr. for indkomståret 2019 på baggrund af manglende dokumentation for afholdte udgifter.
Klageren har i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremlagt kørebøger vedrørende kørsel i indkomståret 2019. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for de øvrige opgjorte udgifter.
Skattestyrelsen har ikke i den påklagede afgørelse taget konkret stilling til, om klageren er berettiget til fradrag for udgifter til kørsel. Landsskatteretten hjemviser derfor vurderingen heraf til behandling ved Skattestyrelsen.
Landsskatteretten finder endvidere, at det er med rette, at Skattestyrelsen har fastsat fradrag for øvrige udgifter til 0 kr. for indkomståret 2019, idet der ikke er fremlagt dokumentation for udgifterne, samt at der ikke er grundlag for at godkende et skønsmæssigt fradrag. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang har godtgjort, at der har været afholdt udgifter i forbindelse med indtægtserhvervelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten hjemviser på den baggrund vurderingen af, hvorvidt klageren er berettiget til fradrag for udgifter til kørsel, og dermed den endelige opgørelse af virksomhedens resultat for indkomståret 2019, til behandling ved Skattestyrelsen.
Formalitet
Retsgrundlaget
Reglerne om ordinær og ekstraordinær ansættelse af skatteansættelsen findes i skatteforvaltningslovens §§ 26-27.
Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2, fremgår:
”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.
Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.”
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2, fremgår:
”§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
(...)
5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
(...)
Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. (...)”
Højesteret har i dom af 30. august 2018 – der er offentliggjort i SKM2018.481.HR – fastslået, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
I dom af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.140.ØLR, anførte Østre Landsret, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 5, efter sin ordlyd og i kontekst af lovens §§ 26, stk. 1, og 20, stk. 1, må forstås sådan, at det omhandlede kundskabstidspunkt ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede afgørelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse - at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Fristen for at afsende varsel om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2019 udløb den 1. maj 2023. Skattestyrelsen har for indkomståret 2019 udsendt forslag til afgørelse den 15. juni 2023.
Varslingen samt afgørelsen om ændringen af ansættelsen for indkomståret 2019 er dermed foretaget efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist.
Skattestyrelsen kan derfor kun genoptage ansættelsen for indkomståret 2019, hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt.
Landsskatteretten finder, at klageren ved at undlade at selvangive de konstaterede bankindsætninger har handlet mindst groft uagtsomt.
Skattestyrelsen har således været berettiget til at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Landsskatteretten finder endvidere, at 6 måneders fristen er overholdt. Landsskatteretten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen for indkomståret 2019 tidligst kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, om der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse ved modtagelse af kontoudtog for konto [...35] fra [finans3], hvilket var den 29. marts 2023. Varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., var derfor ikke overskredet, da der blev udsendt forslag til afgørelse den 15. juni 2023. Fristen på tre måneder i § 27, stk. 2, 2. pkt., er også overholdt, da den påklagede afgørelse er sendt den 8. august 2023.
Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har foretaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2.