Kendelse af 04-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 13-12-2024

Journalnr. 23-0104117

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
2019
Selvstændig økonomisk virksomhed i forhold til [virksomhed1] A/S	Ikke selvstændig økonomisk virksomhed	Selvstændig økonomisk virksomhed	Selvstændig økonomisk virksomhed
Afgiftsperioder i 2019
Ansat salgsmoms for 2. kvartal	21.307 kr.	0 kr.	28.732 kr.
Ansat salgsmoms for 3. kvartal	36.203 kr.	13.824 kr.	36.203 kr.
Ansat salgsmoms for 4. kvartal	9.627 kr.	0 kr.	9.627 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af udskrift fra cvr.dk, at indehaveren har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], CVR-nummer [...1], i perioderne 1. februar 2017 til 2. februar 2017 og 11. juni 2019 til 14. juni 2021. Det fremgår af virksomhedens registreringsbevis, at virksomheden var registreret med branchekode 783000 Anden personaleformidling i perioden 1. februar 2017 til 10. juni 2019, samt at virksomheden i perioden 11. juni 2019 til 15. juni 2021 med hovedbranchen 692000 Bogføring og revision: skatterådgivning, samt bibranche 702200 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.

Virksomheden har været registreret med kvartalsmoms siden 11. juni 2019.

Indehaveren har for virksomheden indberettet følgende tal i momsangivelserne:

2019	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal
Salgsmoms	0 kr.	0 kr.	13.824 kr.	0 kr.
Købsmoms	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.

Vederlag fra [virksomhed1] A/S

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen har indhentet oplysninger om personer og virksomheder, der har haft indtægter via selskabet [virksomhed1] A/S, og at det af de indhentede oplysninger fremgår, at indehaveren har haft indtægter på i alt 37.125 kr. inklusive moms fra [virksomhed1] A/S.

Skattestyrelsen har den 10. februar 2023 anmodet indehaveren om at få tilsendt samarbejdskontrakt indgået med [virksomhed1] A/S, dokumentation for erhvervsmæssig kørsel samt bilag for udgifter afholdt i tilknytning til indtægt fra [virksomhed1] A/S.

Indehaveren har ikke fremsendt det efterspurgte materiale. Skattestyrelsen har derfor indhentet kontoudtog for perioden 1. januar 2019 til 30. januar 2020 for indehaverens bankkonti i [finans1], [finans2], [finans3], [finans4] A/S og [finans5].

Skattestyrelsen har med udgangspunkt i en gennemgang af indehaverens bankkonti konstateret, at der på bankkonto [...35] i [finans3] den 6. maj 2019 er indsat 37.125 kr. Indsætningen er tekstet ”Faktura 201903”. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at [virksomhed1] A/S til Skattestyrelsen har oplyst, at der på faktura 201903 er anført moms.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse anført, at [virksomhed1] A/S i vidt omfang opererer med standardkontrakter. Skattestyrelsen har endvidere oplistet et udvalg af de generelle betingelser fra [virksomhed1] A/S’ standardkontrakt for underleverandører som følger:

•	Timesedler skal godkendes (pkt. 2.1)
•	Der ydes ikke betaling for ”stilstand” herunder frokostpauser, rygepauser, sociale arrangementer, sygefravær eller lignende ikke arbejdsrelaterede aktiviteter (pkt. 2.3 og 2.15)
•	Der skal faktureres månedligt på baggrund af de godkendte timesedler (pkt. 2.4 og 2.8)
•	Fakturaerne skal indeholde en betalingsfrist på 37 hhv. 10 dage (pkt. 2.5 og 2.10)
•	Ved sygdom, skal du melde dig syg til både [virksomhed1] A/S og slutkunden senest kl. 9 på første sygedag. (pkt. 2.11)

•	Ferie og andet fravær skal varsles til projektejer med 3 måneders varsel.
•	Du får ingen betaling fra [virksomhed1] A/S, hvis projektejer ikke betaler deres regning (pkt. 2.16-2.18)

•	Du skal agere loyalt og professionelt, når du repræsenterer [virksomhed1] A/S (pkt. 3.1.)
•	Du er underlagt instruktion af [virksomhed1] A/S og/eller slutkunden (pkt. 3.2)
•	Du skal i alle henseender holde [virksomhed1] A/S skadesløs for krav opstået i forbindelse med samarbejdet (pkt. 5.2.)

•	Du har ikke tilladelse til at sende en anden i dit sted uden forudgående godkendelse fra [virksomhed1] A/S (pkt. 6.2.)

•	Du er forpligtet til at lære en ny konsulent op i dit sted i 40 timer uden beregning. (pkt. 6.3 og 6.4.)

•	Slutkunden erhverver retten til alle produkter og immaterielle rettigheder som udspringer af aftalen. (pkt. 7.1)

•	Hverken du eller [virksomhed1] A/S kan overføre jeres rettigheder eller forpligtelser til tredjemand uden forudgående aftale med den anden part (pkt. 8.2)
•	Du er underlagt en konkurrenceklausul på 12 måneder mod at arbejde direkte for slutkunden efter ophør af kontrakten. Overtrædelse medfører en månedlig bod på 50.000 kr.
•	Du er forpligtet til at forlænge aftalen i op til 3 måneder.

Skattestyrelsen har med den påklagede afgørelse fundet, at indehaveren er lønmodtager i relation til vederlaget fra [virksomhed1] A/S på 37.125 kr. inklusive moms, og styrelsen har på den baggrund medregnet hele beløbet på 37.125 kr. i indehaverens A-indkomst for 2019.

Skatteankestyrelsen har ved breve til indehaveren af 18. april 2024 og 8. maj 2024 anmodet klageren om en redegørelse for sit arbejde for [virksomhed1] A/S, herunder fremsendelse af kopi af faktura 201903, samt kontrakt eller andet dokumentation, som danner grundlag for indehaverens arbejde for [virksomhed1] A/S.

Indehaveren har ikke fremsendt de efterspurgte oplysninger.

Salgsmoms

Skattestyrelsen har den 10. februar 2023 anmodet indehaveren om at fremsende regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019, herunder regnskab, skattemæssige specifikationer, saldobalance, kontospecifikationer, momsafstemning og bankkontoudskrifter. Klageren fik frist til den 13. marts 2023 til at fremsende oplysningerne.

Indehaveren har ikke fremsendt det efterspurgte materiale. Skattestyrelsen har derfor indhentet følgende kontoudtog for perioden 1. januar 2019 til 30. januar 2020 fra indehaverens banker:

Konti i [finans1]:

[...77]

[...07]

[...92]

[...13]

Konti i [finans2]:

[...94]

[...62]

[...76]

[...31]

[...48]

[...64]

Konti i [finans3]:

[...21]

[...87]

[...90]

[...23]

[...38]

[...35]

[...71]

[...22]

[...47]

[...02]

[...74]

Konti i [finans4] A/S A/S:

[...58]

[...54]

[...66]

Konto i [finans5]:

[...60]

Skattestyrelsen modtog kontoudtog vedrørende konto [...35] i [finans3] den 29. marts 2023.

Skattestyrelsen har med udgangspunkt i en gennemgang af indehaverens bankkonti konstateret, at der er ikke ubetydelige indsætninger, som efter Skattestyrelsens opfattelse er relateret til virksomheden.

Skattestyrelsen udsendte den 15. juni 2023 forslag om at ændre virksomhedens momstilsvar for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2019.

Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne som følger:

Konto [...35] i [finans3]

01.05.2019	Faktura 201904	37.412,50
25.06.2019	[virksomhed3] A/S	69.121,88
16.07.2019	[virksomhed3] A/S	57.943,75
20.08.2019	[virksomhed3] A/S	67.525,01
24.09.2019	[virksomhed3] A/S	55.548,45
08.10.2019	[virksomhed3] A/S	24.409,38
14.10.2019	[virksomhed3] A/S	23.725,01
I alt:		335.685,00

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse forhøjet virksomhedens momstilsvar som følger:

2019	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal
Salgsmoms iht. bankkonti	0 kr.	21.307 kr.	36.203 kr.	9.627 kr.
Angivet salgsmoms	0 kr.	0 kr.	13.824 kr.	0 kr.
Difference	0 kr.	21.307 kr.	22.379 kr.	9.627 kr.
Ændring af momstilsvar	0 kr.	21.307 kr.	22.379 kr.	9.627 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms og dermed virksomhedens samlede momstilsvar for perioderne 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal i regnskabsåret 2019 med henholdsvis 21.307 kr., 22.379 kr. og 9.627 kr.

Indehaveren er på den baggrund blevet opkrævet henholdsvis 21.307 kr., 22.379 kr. og 9.627 kr. for afgiftsperioderne i 2019.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

”(...)

3. Moms

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Som det fremgår af punkt 1, har vi i 2019 anset dig for lønmodtager efter principperne i cirkulæret til personskatteloven (cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994) af din indkomst fra [virksomhed1] A/S. Da vi skattemæssigt anser dig for lønmodtager, kan vi ikke, af din indkomst fra [virksomhed1] A/S, anse dig for at være en afgiftspligtig person efter momslovens § 3, stk. 1. Det følger af EU-dommenC-78/02 - C-80/02, Karageorgou m.fl.

Som følge heraf, er du ikke omfattet af momslovens bestemmelser vedrørende din indkomst fra [virksomhed1] A/S. Du er derfor heller ikke omfattet af ”enhver” i bestemmelsen i momslovens § 46, stk. 7 om, at enhver som har påført moms på en faktura, skal indbetale denne moms til staten. Vi opkræver dig derfor ikke den moms, som du har påført på fakturaer udstedt til [virksomhed1] A/S.

Da du i 2019 har haft øvrige indtægter – udover [virksomhed1] A/S – som er anset for at være selvstændig virksomhed, jf. punkt 2, anses alene den del af dit angivne momstilsvar, som ligger udover det opgjorte momstilsvar på dine øvrige indtægter, for at være momstilsvar, der vedrører dine indtægter fra [virksomhed1] A/S. Begrundelse og beregning heraf beskrives nedenfor.

Dit momstilsvar vedrørende [virksomhed1] A/S for 2019 skal på baggrund af ovenstående ansættes som følgende:

	2019		2019
	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal
Opgjort salgsmoms	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.
Opgjort købsmoms	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.
Momstilsvar	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.

Du vil som følge heraf opnå et krav mod Skattestyrelsen på den ”moms”, som du allerede har indbetalt og som vedrører [virksomhed1] A/S. For 2019 udgør beløbet 0 kr., nedenfor.

(...)

Vedrørende momstilsvar af øvrige indsættelser som anses for selvstændig virksomhed:

3.4.1. Salgsmoms:

Da vi ikke har været i besiddelse af kontrakter m.v. vedrørende de indtægter, som du har haft udover indtægterne fra [virksomhed1] A/S, har vi i punkt 2 ikke på betryggende vis kunnet foretage en kvalificering af, om du i perioden 1/1 2019 til 31/12 2019 kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende eller om du skal anses som lønmodtager. Da du har været momsregistreret, og da du har angivet og afregnet moms, har vi vedrørende disse øvrige indtægter behandlet dig som en afgiftspligtig person efter momslovens § 3, stk. 1.

Da det fremgår af din branchekode, at du har arbejdet med bogføring og revision; skatterådgivning, Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse, samt Anden personaleformidling anses din virksomhed for at have leveret ydelser mod vederlag, som er momspligtige efter momsloven § 4, stk. 1.

Vi antager derfor at alle disse øvrige indsætninger på dine bankkonti i indkomstårene 2019 stammer fra momspligtige leverancer.

Da den momspligtige omsætning overstiger 50.000 kr., er du registreringspligtig efter momslovens § 47, stk. 1, jf. § 48, stk. 1 modsætningsvist.

Når du driver momspligtig virksomhed i Danmark, skal du efter momslovens § 56, stk. 1 opgøre virksomhedens salgs- og købsmoms for hver afgiftsperiode.

Salgsmomsen er momsen af de leverancer i virksomheden, der skal beregnes moms af for en bestemt periode efter momslovens § 56, stk. 2. Købsmomsen er momsen af de indkøb, som virksomheden kan fratrække for en bestemt periode efter momslovens § 56, stk. 3.

Når en afgiftsperiode er udløbet, har du pligt til at angive momsen, se momslovens § 57, stk. 1.

Da din afgiftspligtige omsætning ifølge dine angivelser i 2019 har været under 5 mio. kr., har dine afgiftsperioder været første og anden halvdel af kalenderåret efter momslovens § 57, stk. 4. Din enkeltmandsvirksomheden er ophørte 15. juni 2021. og har været registreret med kvartalsmoms siden 11. juni 2019.

Du skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med momsens berigtigelse, se momslovens § 55.

Virksomhedens regnskabsmateriale skal efter anmodning udleveres eller indsendes til Skattestyrelsen, se momslovens § 74, stk. 4. og stk. 1.

Vi har den 10. februar 2023 bedt dig fremsende din virksomhed ([virksomhed2], cvr.: [...1])’s regnskabsmateriale samt et udskrift af dine bankkonti for 1. januar 2019 og frem.

Da du ikke har fremsendt det ønskede materiale, kan din virksomheds momstilsvar ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Vi kan derfor ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Som det følger af Talopstilling 2, er der i 2019 indsat følgende beløb på dine bankkonti (udover indsættelserne fra [virksomhed1] A/S):

Årstal	I alt inkl. moms	Heraf anset for A-indkomst	= Øvrige indsættelser
2019 – 1. kvartal	0 kr.	0 kr.	0 kr.
2019 – 2. kvartal	143.659 kr.	37.125 kr.	106.534 kr.
2019 – 3. kvartal	181.017 kr.	0 kr.	181.017 kr.
2019 – 4. kvartal	48.134 kr.	0 kr.	48.134 kr.
I alt	372.810 kr.	37.125 kr.	335.685 kr.

Salgsmomsen af øvrige indsættelser kan herefter efter momslovens § 27, stk. 1 og § 33 ansættes til:

Årstal 2019
1. kvartal	Afgiftsgrundlag 80 % efter § 27	Salgsmoms (25 %)
0 kr.	0 kr.	0 kr.
2. kvartal	Afgiftsgrundlag 80 % efter § 27	Salgsmoms (25 %)
106.534 kr.	85.227 kr.	21.307 kr.
3. kvartal	Afgiftsgrundlag 80 % efter § 27	Salgsmoms (25 %)
181.017 kr.	144.813 kr.	36.203 kr.
4. kvartal	Afgiftsgrundlag 80 % efter § 27	Salgsmoms (25 %)
48.134 kr.	38.507 kr.	9.627 kr.

(...)

3.4.3. Momstilsvar

Dit momstilsvar vedrørende din selvstændige virksomhed for 1., 2., 3., og 4. kvartal 2019 er på baggrund af ovenstående skønsmæssigt ansat efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, som følgende:

	2019		2019
	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	I alt
Opgjort salgsmoms	0 kr.	21.307 kr.	36.203 kr.	9.627 kr.	67.137 kr.
Opgjort købsmoms	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.
Momstilsvar	0 kr.	21.307 kr.	36.203 kr.	9.627 kr.	67.137 kr.

Nedenfor følger specifikation af salgsmoms, købsmoms og momstilsvar fordelt på de enkelte perioder og sammenholdt med de beløb, som du allerede har angivet til Skattestyrelsen:

	2019		2019		Samlet
	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal
Angivet salgsmoms (udgående moms)	0 kr.	0 kr.	13.824 kr.	0 kr.	13.824
Angivet købsmoms (indgående moms)	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.

Opgjort salgsmoms	0 kr.	21.307 kr.	36.203 kr.	9.627 kr.	67.137 kr.
Opgjort købsmoms	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.

Korrektion salgsmoms	0 kr.	21.307 kr.	22.379 kr.	9.626 kr.	53.312 kr.
Korrektion købsmoms	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.
Efterbetaling moms / momstilsvar	0 kr.	21.307 kr.	22.379 kr.	9.626 kr.	53.312. kr.

(...)”

Skattestyrelsen har den 30. november 2023 anført følgende til Skatteankestyrelsen:

”(...)

I forhold til klagen, skal det nævnes at vi har haft anmodet om skatteregnskab, og bilag. Dette materiale har aldrig været fremsendt til os, hvorfor det ikke har været muligt for os at kunne afstemme den fremsendte opgørelse over omkostninger over til hendes oplyste skatte resultatet i henhold til årsopgørelsen. Resultatet er derfor opgjort på baggrund af de indhentede kontoudtog fra bankerne.

Skatteregnskab og bilag er ikke fremsendt i forbindelse med klagen, hvorfor vi indstiller til at fastholde vores afgørelse.

Til jeres orientering har sagen været genoptaget 2 gange. Vi har i begge tilfælde givet afslag med henvisning til afgørelsen af den 8. august 2023. Da vi ikke har modtaget nye eller yderligere oplysninger.

(...)”

Klagerens opfattelse

Indehaveren har på vegne af virksomheden nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioderne i 2019 skal nedsættes til den angivne salgsmoms.

Indehaveren har til støtte for påstanden anført:

”(...)

Skat skal passe på med at være for rigid. Der er dokumentation i form af kontoudtog fra [finans3], som skat allerede har. Der er oplysninger og beregninger af virksomhedens ejer. Man skal også frem og tilbage fra kunden, og det er gældende praksis. Der er specifikation fra virksomhedens ejer til skat og dokumenteret fra kunden.

(...)

Ekstra arbejde ekstern konsulent		10	600	6.000
Ny løn vikar resterende tid 9 uger	9	27	160	38.880
Omkostninger til internt merforbrug af timer	9	5	450	20.250
Iphone				5.000
Computer				7.500
Omkostninger i alt				77.630

”

Indehaveren har endvidere fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsen:

”Som svar på Deres henvendelser kan jeg oplyse, at skat ikke er til at komme i kontakt med. Jeg skriver til skat adskillige gange og ingen kan finde ud af noget. Jeg ringer til skat og får fat i en person fra [by1] i Vestjylland som ikke er kompetent og uduelig. Jeg møder op personligt hos skat i [by2] og får beskeden ’det er ikke vores område’. Ligeledes er der en advokat der har kontaktet skat, desværre uden at det lykkedes. Skat kender ikke til at en kvinde er forsørger og trækker læsset, der betaler alt og naturligvis skal have alle fradrag, dette er Galimatias fra skats side ikke at gøre det.

Skat skal feje for deres egen dør inden man sviner borgere til.

Min årsopgørelse har været blokeret af skat og ingenting er muligt Skat har optrådt svigagtigt overfor undertegnede.

Der har været personlig eget virksomhed og ikke ansættelse f.eks. er der ikke afregnet feriepenge iht. Ferielov endvidere er der ikke noget opsigelsesvarsel iht. funktionærloven, virksomhed er i eget navn. Der har været arbejde for en kunde og denne IT afdeling har fjernet adgang til virksomheden data, regnskabsdokumentation er på kundens IT drev og ligger på en computer hvor kunden har fjernet adgang til alt dokumentation. Kundens kontaktpersoner er vikke længere ansat hos kunden. Min virksomhed har et tilgodehavende hos kunden. Min virksomhed har et tilgodehavende hos kunden og der skal hensættes et tab på 77.630 kr.

Ekstra arbejde ekstern konsulent 10 600 6.000

Ny løn vikar resterende tid 9 uger 9 27 160 38.880

Omkostninger til internt merforbrug af timer9 5 450 20.250

Iphone 5.000

Computer 7.500

Omkostninger i alt. 77.630

Der er markedføringsomkostninger på 30.000 kr. Endvidere skal der udbetales skattefri kørselsgodtgørelse til mig mellem virksomhedsadresse og kundens adresse. Samtidig skal der være skattefradrag for et værelse til kontor i virksomheden. I tilfælde af at undertegnede skal betale noget er jeg interesseret i en aftale.”

Indehaveren har endvidere den 12. september 2023 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Regnskabsdokumentation for 2019 ligger på kundens computer som er blokeret af kunden og det er ikke muligt for undertegnede at fremsende yderligere dokumentation.

Hermed en opgørelse over fradrag beløb på 77.630 er specificeret af kunden i ovennævnte af 6. september 2023.

Fradrag husleje pr. Md 1.000 x 8		8.000
Skattefri km
kørselsgodtgørelse
Virksomhedens adr. Til Kunden	128 dage * 172 km *3,73	82.119,68
Udgifter til frokost		2.000
Bankgebyr		20
Hensættelse af tab på kunden		77.630
		169.770

Der er et tilgodehavende hos kunden, som ikke er betalt til undertegnede hvorfor der kan hensættelse 30.000 til tab på debitor. Oplysningerne er på kundens drev.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsens vurdering

Lønmodtager/selvstændig økonomisk virksomhed

Jus

Der skal vurderes, om virksomheden er afgiftspligtig af ydelser leveret til [virksomhed1] i henhold til momslovens § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.

Afgiftspligtige personer er dem der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Det følger også af momsdirektivets artikler 2, 9 og 10, at der er kun juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, der er afgiftspligtige

Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at virksomheden udøves for egen regning og risiko, og momspligten omfatter således ikke lønmodtagere, jf. EU-domstolens afgørelse i C-420/18 (IO), jf. også Landsskatterettens afgørelse i sag LSR.2021.19-0013928.

Skattestyrelsens vurdering

Klagers virksomhed har modtaget vederlag på baggrund af en faktura på i alt 37.125 kr. fra [virksomhed1]. Klager har ikke fremlagt fakturaen, kontrakten med [virksomhed1] eller anden dokumentation for udført arbejde. Ifølge oplysninger fra [virksomhed1] er der pålagt moms på fakturaen.

I sammenholdt sag med Skatteankestyrelsens j.nr. [sag1] har Skatteankestyrelsen indstillet til, at klager anses ikke for at have været omfattet af [virksomhed1]’s standardkontrakt for selskabets konsulenter, men at hun har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i relation til vederlaget udbetalt fra [virksomhed1]. Skattestyrelsen har ved udtalelse af d.d. tiltrådt indstillingen vedr. dette punkt.

Der er lagt vægt på, at standardkontrakten havde karakter af at være en underleverandørkontrakt for arbejde på projekter, hvor [virksomhed1] selv skulle levere en ydelse til en kunde. Efter kontraktens bestemmelser var kontraktens gyldighed afhængig af, at [virksomhed1] indgik en korresponderende kontrakt med en kunde, hvorfor kontrakten må anses for at have karakter af at være anvendt i projektarbejde.

Idet klager og [virksomhed1] opererer indenfor forskellige brancher og at der således ikke er en naturlig sammenhæng med [virksomhed1]’s projektarbejde for kunder og klagers bogførings- og rådgivningsarbejde, sammenholdt med, at der var tale om en enkeltstående faktura, har Skatteankestyrelsen indstillet, at klager anses for selvstændig erhvervsdrivende i relation til vederlaget udbetalt fra [virksomhed1].

Skattestyrelsen finder herefter, at klager har drevet selvstændig virksomhed i relation til betalingen af den oplyste faktura fra [virksomhed1].

Idet klager også har faktureret til [virksomhed3] A/S, samt en anden tredjepart, anses virksomheden derfor for at være drevet med en vis varig karakter, og derfor opfylder betingelserne for afgiftspligt, jf. momslovens § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.

Salgsmoms

Jus

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår det, at kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.

Skattestyrelsens vurdering:

Klager har ikke fremlagt regnskabsmateriale eller skatteregnskaber for indkomståret 2019, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Skattestyrelsen har i den påklagede sag opgjort omsætningen i virksomheden på baggrund af konstaterede indsætninger til 335.685 kr.

Skatteankestyrelsen har i den sammenholdte sag indstillet, at klagers omsætning skal forhøjes med 37.203 kr., på baggrund af, at vederlaget fra [virksomhed1] skal henføres til virksomhedens omsætning og udgående moms.

Skattestyrelsen finder på baggrund heraf, at virksomhedens momspligtige omsætning skal forhøjes med 37.125 kr., fra 335.685 kr. til 372.810 kr.

Skattestyrelsen kan derfor tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at klagers salgsmoms i afgiftsperioderne opgøres som følger:

2. kvartal 2019: 28.732

3. kvartal 2019: 36.203

4. kvartal 2019: 9.627 kr.

Formelt

Afgørelsen er dateret den 8. august 2023. Fristen for at afsende varsel om ændring af virksomhedens momstilsvar for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2019 udløb henholdsvis den 1. september 2022, 1. december 2022 og 1. marts 2023, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 og 2.

Varslingen og afgørelsen om ændring af momstilsvarene er således foretaget efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse skal således være opfyldt, for at Skattestyrelsen skal kunne genoptage momstilsvarene.

Virksomhedens angivne salgsmoms for 2019, afviger væsentligt fra Skattestyrelsens ansættelser, i tillæg til at der har været konstaterede indsætninger som er foretaget på klagers konto i perioderne, som ikke indgår i den momspligtige omsætning.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at klager har handlet mindst groft uagtsomt ved at angive forkerte momstilsvar for disse afgiftsperioder, og at Skattestyrelsen derfor har været berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse af momstilsvaret for 2., 3., og 4. kvartal i 2019 i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Skattestyrelsen er først kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, om der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse tidligst ved modtagelse af kontoudtog for klagers konto i [finans3], den 29. marts 2023. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse d. 15. juni 2023 og afgørelsen den 8. august 2023, dvs. inden for 6 måneders fristen.

Skattestyrelsen tiltræder derfor Skatteankestyrelsens indstilling på dette punkt.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om virksomheden er afgiftspligtig af ydelser leveret til [virksomhed1] A/S i henhold til momslovens § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.

Sagen angår endvidere, om Skattestyrelsen med rette har foretaget ændringer i virksomhedens angivelser af udgående moms (salgsmoms) for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2019.

Afgiftspligtige ydelser leveret til [virksomhed1] A/S

Retsgrundlaget

Af momssystemdirektivets art. 2, stk. 1, litra c, fremgår:

”Følgende transaktioner er momspligtige: [...] levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab.”

Det følger af momssystemdirektivets art. 9, stk. 1:

“Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Af momssystemdirektivets art. 10 fremgår:

“Eftersom økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt, jf. artikel 9, stk. 1, er lønmodtagere og andre personer ikke omfattet af momsreglerne, i det omfang de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar.”

Efter ovennævnte bestemmelser er det kun juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, der er afgiftspligtige.

Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at virksomheden udøves for egen regning og risiko.

Momspligten omfatter således ikke lønmodtagere. En lønmodtager er kendetegnet ved at udføre personligt arbejde i et arbejdstager-arbejdsgiverforhold, det vil sige efter arbejdsgiverens instruktioner og for dennes regning. Betaling for det udførte arbejde sker oftest i form af løn, provision, akkordbetaling og lignende.

EU-domstolen har i sag C-420/18 (IO) udtalt, jf. præmis 39, at der ved fastlæggelse af, om der foreligger et underordnelsesforhold, skal undersøges, om den pågældende person udøver sin virksomhed i eget navn, for egen regning og på eget ansvar, og om den pågældende selv bærer den økonomiske risiko, der er forbundet med udøvelsen af denne virksomhed.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Virksomheden har den 6. maj 2019 modtaget vederlag for faktura 201903 på i alt 37.125 kr. fra [virksomhed1] A/S. Det er ikke fremlagt en kopi af faktura 201903, og der er ligeledes ikke fremlagt en kontrakt eller andet dokumentation vedrørende det arbejde, som indehaveren har udført for [virksomhed1] A/S.

Det fremgår af sagens oplysninger, at [virksomhed1] A/S til Skattestyrelsen har oplyst, at der på faktura 201903 er pålagt moms.

Landsskatteretten finder ikke på det foreliggende grundlag, at det er dokumenteret, at indehaveren har været omfattet af standardkontrakten fra [virksomhed1] A/S, og at indehaveren derfor ikke har udøvet sin virksomhed for egen regning og risiko i forhold til de leverede ydelser til [virksomhed1] A/S. Landsskatteretten har lagt vægt på, at når der henses til indehaverens hverv inden for bogføring, rådgivning m.v., findes der ikke at være en naturlig sammenhæng med projektarbejde, som er beskrevet i standardkontrakten. Der er endvidere lagt vægt på, at der er tale om en enkeltstående faktura, og at standardkontrakten indeholder vilkår, som indikerer, at kontrakten vedrører et længerevarende projekt.

Landsskatteretten finder derfor efter en konkret vurdering, at indehaveren har drevet selvstændig virksomhed i relation til faktura 201903 til [virksomhed1] A/S. Landsskatteretten har lagt vægt på, at indehaveren udover fakturaen til [virksomhed1] A/S også har faktureret til [virksomhed3] A/S samt faktura 201904 til en tredjepart.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsen afgørelse på dette punkt, jf. også Landsskattens afgørelse i sag nr. [sag1] om det tilsvarende spørgsmål i skattemæssig henseende.

Salgsmoms

Retsgrundlaget

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Indehaveren har ikke fremlagt regnskabsmateriale eller skatteregnskaber for indkomståret 2019. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at fastsætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Skattestyrelsen har konstateret, at der på indehaverens bankkonti i indkomståret 2019 er indsat beløb opgjort til 335.685 kr. Ud fra antallet og karakteren af indsætningerne samt størrelsen heraf anses det for berettiget, at Skattestyrelsen som udgangspunkt har anset indsætningerne for at være yderligere omsætning og udgående moms i virksomheden. Det er herefter indehaveren, der skal bevise, at indsætningerne er virksomheden eller indkomstopgørelsen uvedkommende.

Skattestyrelsen har på baggrund af de konstaterede indsætninger opgjort virksomhedens salgsmoms for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2019 til henholdsvis 21.307 kr., 36.203 kr. og 9.627 kr.

Landsskatteretten har i den sammenholdte klagesag med sagsnr. [sag1] vedrørende indehaverens skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 truffet afgørelse om, at indsætninger på i alt 335.685 kr. for indkomståret 2019 skal henføres til virksomhedens omsætning og udgående moms. Landsskatteretten har endvidere i den sammenholdte sag truffet afgørelse om, at en indsætning fra [virksomhed1] A/S den 6. maj 2019 på 37.125 kr. inklusive moms skal henføres til virksomhedens omsætning og udgående moms.

Landsskatteretten finder herefter, at de opgjorte omsætninger indeholder udgående afgifter (salgsmoms) på i alt 74.562 kr. for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2019, svarende til 20 % af indsætningerne på indehaverens bankkonti på 372.810 kr.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at virksomhedens salgsmoms kan opgøres som følger:

Afgiftsperioderne i 2019
Salgsmoms for 2. kvartal 2019	28.732 kr.
Salgsmoms for 3. kvartal 2019	36.203 kr.
Salgsmoms for 4. kvartal 2019	9.627 kr.

Formalitet

Retsgrundlaget

Reglerne om ordinær og ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret findes i skatteforvaltningslovens §§ 31-32.

Af skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 og 2, fremgår:

”§ 31. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.”

Af skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1 og 2, fremgår:

”§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

1) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis.

2) Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode.

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Højesteret har i dom af 30. august 2018 – der er offentliggjort i SKM2018.481.HR – fastslået, at kundskabstidspunktet i den tilsvarende bestemmelse om skatteansættelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter §27, stk. 1, nr. 5.

I dom af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.140.ØLR, anførte Østre Landsret, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 5, efter sin ordlyd og i kontekst af lovens §§ 26, stk. 1, og 20, stk. 1, må forstås sådan, at det omhandlede kundskabstidspunkt ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede afgørelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse - at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Fristen for at afsende varsel om ændring af virksomhedens momstilsvar for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2019 udløb henholdsvis den 1. september 2022, 1. december 2022 og 1. marts 2023. Skattestyrelsen har udsendt forslag til ændring af virksomhedens momstilsvar for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2019 den 15. juni 2023.

Varslingen samt afgørelsen om ændringen af momstilsvar for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2019 er dermed foretaget efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister.

Skattestyrelsen kan derfor kun genoptage momstilsvaret for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2019, hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt.

Virksomhedens salgsmoms for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2019 som angivet af virksomhedens indehaver afviger væsentligt fra Skattestyrelsens ansættelser samt de konstaterede indsætninger, som er foretaget på indehaverens bankkonto i perioderne. Landsskatteretten finder derfor, at virksomheden har handlet mindst groft uagtsomt ved at angive forkerte tilsvar for disse afgiftsperioder.

Skattestyrelsen har således været berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse af momstilsvaret for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2019 ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten finder endvidere, at 6 måneders fristen er overholdt. Landsskatteretten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen for afgiftsperioderne 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2019 tidligst kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, om der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse ved modtagelse af kontoudtog for konto [...35] fra [finans3], hvilket var den 29. marts 2023. Varslingsfristen i § 32, stk. 2, 1. pkt., er derfor ikke overskredet, da der er udsendt forslag til afgørelse den 15. juni 2023. Fristen på tre måneder i § 32, stk. 2, 2. pkt. er også overholdt, da den påklagede afgørelse er sendt den 8. august 2023.

Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har ansat virksomhedens momstilsvar for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2019 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2.