Kendelse af 09-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2024

Journalnr. 23-0107706

Skattestyrelsen har besvaret anmodning om bindende svar på følgende spørgsmål:

Kan Skattestyrelsen bekræfte, at handelsværdien på ejendommen beliggende [adresse1], [by1] ved tilbageflytning til Danmark kan udgøre 23.967.000 kr.?

Hvis Skattestyrelsen svarer ja til spørgsmål 1, kan Skattestyrelsen bekræfte, at handelsværdien af aktierne i [virksomhed1] ApS ved tilbageflytningstidspunktet efter aktieavancebeskatningslovens § 37 udgør 11.238.532 DKK eller 12.188.609 DKK, som oprindeligt anført?

Spørgsmål 2 er tilrettet i overensstemmelse med indsendt værdiansættelse og høringssvar fra jer.

Skattestyrelsen har svaret:

Klagen vedrører alene besvarelsen af spørgsmål 2.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

I forbindelse med anmodningen om bindende svar af 7. marts 2022 er der ifølge Skattestyrelsens afgørelse oplyst følgende:

”Skatteyder er dansk statsborger, som de seneste to år har været udstationeret til Finland for sin danske arbejdsgiver. Udstationeringen har betydet, at skatteyderen i henhold til den fælles nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst er anset for hjemmehørende i Finland. Skatteyderen er den 21. april 2021 vendt tilbage til Danmark og dermed genindtrådt under fuld dansk skattepligt. I den forbindelse skal skatteyderes aktier i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 37 ansættes til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Skatteyder er 100 % ejer af selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] som er 100 % ejer af selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. 38288296, som er 100 % ejer af [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2]. Udover [virksomhed2] ejer [virksomhed1] også to andre selskaber 100 %, henholdsvis [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3] og [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...4].

[virksomhed4] ApS væsentligste aktivitet er at eje 2 beboelsesejendomme, beliggende på [...].

Begge ejendomme er værdiansat ud fra en afkastbaseret cashflowmodel, som anses at svare til værdien ved skattepligtsindtræden. Selskabets indre værdi anses herfor at være udtryk for selskabets værdi ved skattepligtsindtræden. Der skal her alene tages højde for driften i den mellemliggende periode.

[virksomhed5] ApS aktiver består af tilgodehavende ved tilknyttede virksomheder samt udskudt skatteaktiv.

Ad spm. 1

(...)

Ad spm. 2

Ifølge seneste årsrapport fra [virksomhed1] ApS, der er aflagt pr. 30. juni 2020, udgør egenkapitalen 6.079.323 DKK. Ifølge årsrapporten indgår kapitalandele i dattervirksomhederne til indre værdi.

Ifølge de seneste aflagte regnskaber, vil der skulle tages højde for følgende reguleringer til den bogførte egenkapital i [virksomhed1] ApS. Disse reguleringer dækker perioden fra den 1. juli 2020 og frem til den 21. april 2021.

[virksomhed1] ApS besidder værdipapirer, som er optaget til seneste kurs. Det medfører en regulering, som opgøres efter 22 % skat.
Drift i [virksomhed4] ApS er medtaget siden det aflagte årsregnskab med fradrag af 22 % skat.
[virksomhed5] ApS har optaget et skatteaktiv. Skatteaktivet er optaget med de 22 % i forhold til den forventede udnyttelse i sambeskatningen.

Driften i [virksomhed3] ApS er medtaget efter regulering for 22 % skat.
Realkreditgæld i [virksomhed3] ApS er reguleret, så afdraget fremgår som en stigning i værdien af egenkapitalen korrigeret med beregnet udskudt skat heraf.
Ejendomsværdien i [virksomhed3] ApS er reguleret til dagsværdi pr. 21. april 2021 korrigeret med beregnet udskudt skat heraf.
I forbindelse med ejendomsmæglernes gennemgang af værdien for ejendommen beliggende i [adresse1], er det påpeget, at der er mulighed for at forøge den værdiansatte udskudte skat i ejendomsselskabet. Værdien er derfor forøget med denne værdi.

De anførte reguleringer til egenkapitalen i [virksomhed1] ApS kan derfor opgøres således:

[virksomhed1] ApS:

Egenkapital pr. 30. juni 2020	6.079.323 DKK

1. Værdipapirer regulering efter 22 % skat	396.016 DKK
2. Drift i [virksomhed4] ApS efter skat	132.600 DKK
3. [virksomhed5] ApS (regulering af skatteaktiv)	257.400 DKK
4. Drift i [virksomhed3] ApS efter 22 % skat	236.600 DKK
5. Regulering af realkredit i [virksomhed3] ApS	258.020 DKK
6. Forøgelse af ejendomsværdi efter 22 % skat	3.328.650 DKK
7. Forøgelse af udskudt skat i [virksomhed3] ApS	1.500.000 DKK

Egenkapital = ny handelsværdi på skattepligtstidspunkt	12.188.609 DKK

Ved tilbageflytning til Danmark ønskes aktierne i [virksomhed1] ApS medtaget til en handelsværdi på 12.188.609 DKK.

(...)

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 har Skattestyrelsen godkendt, at ejendommens værdi forhøjes fra den i årsrapporten pr. 30. juni 2020 anførte dagsværdi på 19.700.000 kr. til 23.968.000 kr. pr. 21. april 2021. Denne værdi er fremkommet ved, at klageren i forbindelse med hans tilflytning til Danmark har ind-hentet 2 vurderinger af ejendommens handelsværdi pr. 21. april 2021 hos erhvervsmæglerne [virksomhed6] og [virksomhed7], der har vurderet værdien til henholdsvis 25.000.000 kr. og 22.935.000 kr., svarende til en gennemsnitlig handelsværdi på 23.968.000 kr. Repræsentanten har i et bilag til klagen oplyst, at den i punkt 6 anførte regulering af ejendommens værdi med 3.328.650 kr. er fremkommet som den nye handelsværdi for ejendommen på 23.968.500 kr. fratrukket ejendommens værdi før klagerens tilflytning på 19.700.000 kr., svarende til 4.268.500 kr. og nedsat med 938.850 kr. i 22 % selskabsskat.

I [virksomhed3] ApS’ årsrapport for perioden 1. juli 2020 – 30. juni 2021 er værdien af ejendommen medtaget som et aktiv med 24.000.000 kr., og på passivsiden er hensættelse til udskudt skat medtaget med 3.882.960 kr. Hensættelsen til udskudt skat er hermed førhøjet med 970.523 kr. i forhold til den udskudte skat på 2.912.437 kr. i årsrapporten for perioden 1. juli 2019 – 30. juni 2020.

[virksomhed7] vurderingsrapport indeholder ud over en vurdering af ejendommens værdi med 22.935.000 kr. pr. 21. april 2021, en anbefaling om salg af ejendommen sammen med ejerselskabet [virksomhed3] ApS, idet der er anført følgende om en selskabshandel:

”Vi anbefaler, at et evt. salg af ejendommen struktureres som en selskabshandel, hvor samtlige anparter i selskabet [virksomhed3] ApS overdrages til køber. Den udskudte skat i [virksomhed3] ApS udgør i henhold til årsrapport 1. juli 2019 – 30. juni 2020 2.912.437 kr., hvorfor udskudt skat vil udgøre ca. 3.624.200 kr., beregnet som udskudt skat jævnfør seneste regnskab tillagt 22 % af forskelsbeløbet mellem bogført værdi og udskudt skat når ejendommen opskrives i balancen til den værdi, som er anført i nærværende vurderingsrapport.

På baggrund af den betydelige udskudte skat, set i forhold til værdien af aktivet i selskabet, kan det forventes, at en køber vil betale en højere pris for ejendommen, hvilket anslået ligger i niveauet 1 – 2 mio. kr., når ejendommen erhverves indirekte ved, at køber erhverver samtlige anparter i [virksomhed3] ApS.

Alternativt til en højere pris for ejendommen end anført i nærværende vurderingsrapport er der i Danmark en vis tradition for, at en køber ved en betydelig udskudt skat, som for nærværende selskab, kompenserer sælger for en del af den udskudte skat i balancen ved overdragelse af selskabet, således at den udskudte skat i forbindelse med transaktionen ikke indgår fuldt ud som et passiv ved opgørelsen af den egenkapital som køber skal betale for at erhverve selskabet.”

Klagerens repræsentant har på dette grundlag skønnet en merpris på 1.500.000 kr., såfremt salget gennemføres som et selskabssalg i modsætning til et selvstændigt ejendomssalg.

Repræsentanten har i den forbindelse oplyst, at en potentiel køber ifølge kutyme ved handler med investeringsejendomme typisk vil betale en højere købesum ved køb af et ejendomssel-skab med en høj regnskabsmæssig udskudt skat, fordi køber opnår en finansieringsfordel, da egenfinansieringen bliver lavere.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har besvaret det stillede spørgsmål 2 med ”Nej”.

Skattestyrelsens begrundelse:

Spørgsmål 2.

I ønsker bekræftet, at handelsværdien af aktierne i [virksomhed1] ApS ved tilbageflytningstidspunktet efter aktieavancebeskatningslovens § 37 udgør 11.238.532 DKK eller 12.188.609 DKK, som oprindeligt anført.

(...)

Værdiansættelse

Når der er tale om interesseforbundne parter, skal handelsværdien af unoterede aktier og anparter som udgangspunkt fastsættes efter den vejledende beregningsmodel i TSS-cirkulære 2000-9 henholdsvis TSS-cirkulære 2000-10 vedrørende goodwill, begge af 28. marts 2000.

Cirkulæret(ne) kan dog fraviges i sin helhed eller på enkelte poster, når det er relevant og væsentligt for værdiansættelsen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der nylig er sket et salg af aktier i selskabet eller andre beregningsmodeller i det konkrete tilfælde findes bedre egnet.

I har i den konkrete sag valgt at anvende TSS-cirkulære 2000-9 som beregningsmodel, hvilket vi på baggrund af selskabernes aktiviteter som ejendomsselskaber kan godkende.

Da der er tale om ejendomsselskaber, er der ingen goodwill i selskaberne og værdiansættelsen kan dermed baseres på den indre værdi i [virksomhed1] ApS pr. 30. juni 2020 (regnskabsåret 2019/20) med regulering af de underliggende selskabers resultater, herunder handelsværdien af ejendommen [adresse1], frem til tilbageflytningstidspunktet den 21. april 2021.

Vi bemærker, at datterselskabet [virksomhed4] ApS er registreret til at eje to investeringsejendomme, [adresse2] (ejd.nr. [...]38, ejendomsværdi 1.250.000 kr.) og [adresse3]. 1. (ejd.nr. [...]62, ejendomsværdi 700.000 kr.). Ejendommene er optaget i henholdsvis 2019/20- og 2020/21-regnskabet til en samlet dagsværdi på 3.704.556 kr., som vi vælger at godkende som svarende til handelsværdien.

I har indsendt en opdateret værdiansættelse af [virksomhed1] ApS på baggrund af årsrapporten 2019/20 med regulering af ejerandelen i [virksomhed3] ApS, hvor handelsværdien på tilbageflytningstidspunktet den 21. april 2021 er opgjort til 11.238.532 DKK.

Vi har gennemgået jeres værdiansættelse og er uenige i punkt 5. vedrørende henholdsvis regulering af realkredit i [virksomhed3] ApS og punkt 7. vedrørende forøgelse af udskudt skat i [virksomhed3] ApS.

Angående punkt 5, så har I foretaget en regulering, så afdraget på realkreditlånet fremgår som en stigning i værdien af egenkapitalen korrigeret med beregnet udskudt skat heraf. Det er vores opfattelse, at afdrag på gæld i selskabet er en transaktion, der bogføres med selskabets bankkonto som modpost, hvorfor egenkapitalen ikke berøres. Vi finder derfor ikke, at den konkrete regulering skal medtages.

Angående punkt 7, så påpeger I, at der er mulighed for at forøge udskudte skat i ejendomsselskabet på baggrund af [virksomhed7] anbefaling (se deres rapport side 21). I har derfor øget værdien af den udskudte skat med 1.500.000 kr. Det er vores opfattelse, at denne merværdi først kan medtages, når der konkret foreligger dokumentation for merværdien ved et salg til tredjemand. Dette er efter det oplyste ikke tilfældet. Vi finder derfor ikke, at merværdien af den udskudte skat skal medtages.

Vores bemærkninger til jeres høringssvar af 11. november 2021

Vedrørende spørgsmål 2

Det er her vores opfattelse, at det indsendte regneark, hvor den samlede værdi er beregnet til 11.238.532 DKK, må forstås som en ny korrigeret handelsværdi pr. tilflytningstidspunktet den 21. april 2021. Dette begrundes i, at de reguleringer, der er medtaget, er identiske med de reguleringer, der dækker perioden fra den 1. juli 2020 og frem til den 21. april 2021 (hjemflytningstidspunktet), som I oprindeligt har henvist til i jeres anmodning om bindende svar.

Forskellen mellem den oprindelige værdi på 12.188.609 DKK og den nye korrigerede værdi på 11.238.532 DKK er 950.077 kr. (regulering af udskudt skat i [virksomhed1] ApS), som ikke var med i den oprindelige beregning. Denne værdi er, som I skriver i jeres bemærkninger, udtryk for en potentiel udskudt skat ved salg af aktierne, som ikke skal tillægges værdien af aktierne, hvilket vi er enige i. Udelades de 950.077 kr. i udskudt skat, er det korrekt, at den samlede værdi er de oprindelige 12.188.609 DKK.

Vedrørende punkt 5

I skriver her, at I har medtaget reguleringen af realkredit i [virksomhed3] ApS på 258.020 kr., da det afspejler prioritetsgældens kursregulering til dagsværdi pr. 24. april 2021 og ikke afdrag på gælden. I mener derfor, at denne regulering skal afspejle sig i værdien af selskabet og at modposten i dette tilfælde vil være egenkapitalen.

Da der efter det oplyste er tale om en kursregulering og ikke et afdrag på prioritetsgæld, er det ligeledes vores opfattelse, at reguleringen skal afspejle sig i selskabet værdi og dermed modposteres under egenkapitalen. Vi kan på baggrund heraf godkende jeres regulering på 258.020 kr.

Vedrørende punkt 7

I skriver i relation til forøgelsen af den udskudte skat i [virksomhed3] ApS på 1.500.000 kr., at denne viser den gevinst, som vil kunne realiseres ved et salg af anparterne, da hensættelsen vil vurderes til en lavere kursværdi end 100 som følge af finansieringseffekten og den implicit højre belåningsgrad. Det er derfor jeres opfattelse, at denne gevinst bør afspejle sig i værdien af anparterne.

Da der ikke er sket et konkret salg af ejendommen/selskabet til tredjemand, så værditillægget kan konstateres, er det stadig ikke vores opfattelse, at en forøgelse på 1.500.000 kr. af den udskudt skat i [virksomhed3] ApS skal medtages ved beregningen af handelsværdien grundet en forventning om, hvad der kan realiseres ved et eventuelt salg, jf. [virksomhed7] rapport side 21. Vi kan på baggrund heraf ikke godkende jeres regulering på 1.500.000 kr.

Konklusion

Vi kan ikke bekræfte, at handelsværdien af aktierne i [virksomhed1] ApS ved tilbageflytningstidspunktet efter aktieavancebeskatningslovens § 37 udgør 11.238.532 DKK eller de oprindelige 12.188.609 DKK.

Spørgsmål 2 besvares med et ”nej”.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal svares ”ja” til spørgsmål 2.

Repræsentanten har anført følgende:

”(...)

I forbindelse med indhentning af værdiansættelsesrapporter til brug for værdiansættelsen af ejendommen beliggende [adresse1], har [virksomhed7] bemærket på side 21 i deres rapport, at det er normal kutyme, at ved en handel af selskabet, hvor ejendommen er det væsentligste aktiv, så vil en køber alt andet lige give en højere pris for selskabet, da der kan indlejres en værdi af den udskudte skat, som et salg af ejendommen ellers ville udløse.

[virksomhed7] har på baggrund af den merværdi, som ejendommen optages til, og som er accepteret af Skattestyrelsen gennem deres svar på det bindende svar i spørgsmål, 1 opgjort den udskudte skat til at ligge i niveauet mellem 1 – 2 mio. DKK. Herefter sættes beløbet til 1.500.000 DKK.

Vi mener ligesom [virksomhed7], at et salg af selskabet med ejendommen i fremfor at sælge ejendommen direkte alt andet lige vil medføre, at der er basis for at indregne en højere værdi, da en potentiel køber opnår en rentefri finansieringsfordel af den del af købsprisen, som udgøres af den udskudte skat

At køber opnår en finansieringsfordel, ses af følgende forenklet eksempel på en selskabshandel med og uden udskudt skat.

Uden udskudt skat	Med udskudt skat
Købspris 10.000.000	Købspris 10.000.000
	Udskudt skat 1.000.000
Egenfinansiering 3.000.000	Egenfinansiering 2.000.000
Kreditforening 7.000.000	Kreditforening 7.000.000
Nettoindtægt 500.000	Nettoindtægt 500.000
Afkast af egenfinansiering 9,67 %	Afkast af egenfinansiering 14,5 %

Af eksemplet ses, at køber opnår en klar fordel ved at købe med indregnet udskudt skat. Med den udskudte skat opnår begge parter derfor en likviditetsmæssig fordel. Det er netop denne fordel, som sælger ønsker en andel af.

Denne fordel vil sælger af selskabet kunne indregne. Det er derfor at værdien er medtaget hos [virksomhed1] ApS, som led i værdiansættelsen ved indgangen til fuld dansk skattepligt.

Vi er derfor af den holdning, at det bindende svar bør ændres, så svaret på spørgsmål 2 i Skattestyrelsens svar af 19. november 2021 bliver et ”ja”.

Klagerens repræsentant har fremsat følgende kommentarer til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Vi fastholder, at spm. 2 i det bindende svar af 19. november 2021 bør ændres fra ”nej” til ”ja”.

Skatteankestyrelsen fastholder i forslag til afgørelse, Skattestyrelsens afgørelse, og vil ikke anerkende, at der tages hensyn til udskudt skat ved værdiansættelsen af anparterne i [virksomhed1] ApS.

Nedenfor kommenterer vi på Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

Retsgrundlag

Skatteankestyrelsen argumenterer i forslag til afgørelse på baggrund af cirkulære nr. 45 af 28. marts 2000 (TSS-cirkulære 2000-9) om værdiansættelse af aktier og anparter.

Vi har ikke som sådan påberåbt os, at dette cirkulære skal anvendes i nærværende sag.

Vi baserer vores opfattelse på aktieavancebeskatningslovens § 37. Heraf fremgår: ”Aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet [vores fremhævning]”.

Det afgørende er således efter lovgivningen at finde frem til handelsværdien af anparterne.

Cirkulære 2000-9 er bindende for skattemyndighederne, men ikke for borgerne, og cirkulæret kan derfor ikke anvendes som begrundelse for at komme frem til et forkert resultat, som det sker i forslag til afgørelse.

Vurdering af handelsværdien af anparterne

Stridspunktet i sagen er, hvorvidt der skal indregnes værdi af udskudt skat i værdien af anparterne.

Som illustreret i vores klage af 10. december 2021 side 3 er der utvivlsomt en fordel for sælger og køber set under et ved handel af ejendomme i selskabsform. Den skatteudskydelse, der er indeholdt i et salg af aktier må således utvivlsomt have en værdi.

Dette godtgøres bl.a. af bemærkningerne til udkast til lovforslag nr. L 7 – høringsår 2021/22 (lovforslag om bl.a. lagerbeskatning af fast ejendom). Lovforslaget i udkast bortfaldt i forbindelse med den nye regeringsdannelse, men desuagtet må bemærkningerne herfra og redegørelsen for gældende ret kunne anvendes som dokumentation for, at man også fra skattemyndighedernes side mener, udskudt skat tillægges en værdi.

I lovforslaget er bl.a. følgende angivet i bemærkningerne.

”Efter gældende regler er det således muligt for et moderselskab at foretage en indirekte afståelse af en ejendom, der ejes af et datterselskab, ved at moderselskabet sælger aktierne i datterselskabet frem for, at datterselskabet sælger selve ejendommen. Det indirekte salg af ejendommen kan således i almindelighed gennemføres uden beskatning. Det er således i dag muligt for selskaber, herunder udenlandske selskaber, at sælge datterselskabsaktierne i det selskab, som ejer en ejendom, uden at der udløses beskatning, selv om ejendommen er steget i værdi siden erhvervelsen. Beskatning af ejendomsavancen udskydes, indtil det tidspunkt, hvor datterselskabet afstår selve ejendommen. På den måde udskydes eller undgås beskatningen af ejendomsavancen”. [lovforslagets side 11].

”I forhold til adfærdseffekterne bemærkes, at der overordnet set er to modsatrettede adfærdseffekter forbundet med indførelsen af en lagerbeskatning af ejendomsavancer. For det første indebærer lagerbeskatningen, at det forventede afkast ved at investere i ejendommene falder. Det medfører lavere investeringer på området, hvilket på sigt vil reducere ejendomsmassen og dermed skattegrundlaget. For det andet vil indførelsen af en lagerbeskatning trække i retning af en mere symmetrisk beskatning af selskabers avancer og dermed en mere hensigtsmæssig investeringssammensætning i erhvervslivet. Det skyldes, at den nuværende mulighed for langvarig eller permanent udskydelse af avancebeskatningen indebærer, at den nuværende beskatning af udlejningsejendomme er for lav sammenholdt med andre investeringer ud fra en samfundsøkonomisk betragtning”. [lovforslagets side 18].

Begge disse citater viser tydeligt, at det anerkendes, der er en værdi af udskudt skat i ejendomsselskaber.

Dette er da også lagt til grund af [virksomhed7] i deres vurdering. En vurdering, der er basis for vores skønsmæssige ansættelse af værdien af udskudt skat.”

Retsmøde

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:

”Klager har i den konkrete sag valgt at anvende beregningsmodellen i pkt. 2 i TSS 2000-9 til fastsættelse af værdien af anparterne i [virksomhed1] ApS. Ved besvarelsen af spørgsmål 1 har Skattestyrelsen anerkendt, at anparterne i [virksomhed3] ApS opgøres med anvendelse af en skønsmæssigt ansat ejendomsværdi i stedet for den regnskabsmæssige værdi.

For så vidt angår forøgelsen af den udskudte skat i [virksomhed3] ApS, opgjort af [virksomhed7] til 1.500.000 kr., så er det af repræsentanten anført, at et ejendomsselskab med en udskudt skat, kan sælges til en uafhængig tredjemand til en højere pris, da der kan indlejres en værdi af den udskudte skat, som et salg af ejendommen ellers ville udløse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at denne indlejring af værdi skyldes at en køber af et ejendomsselskab med udskudt skat opnår en fordel rent likviditetsmæssigt, idet en potentiel køber blot overtager selskabets aktiver og forpligtelser. Køberen af ejendomsselskabet vil derfor opnå et nedslag i prisen på kapitalenhederne i selskabet, og behøver derfor ikke have samme likviditet til rådighed for at finansiere selskabskøbet. Dermed opnår en køber et forholdsmæssigt højere afkast på egenfinansieringen.

Skattestyrelsen skal dog i den forbindelse understrege, at det forhold, at selskabets udskudte skat rent hypotetisk kunne føre til en højere salgsværdi af anparterne til tredjemand, ikke i sig selv giver grundlag for at fravige TSS 2000-9 punkt 2. Skattestyrelsen finder derfor ikke at der er et skattemæssigt grundlag for at ændre den opgjorte værdi af selskabet med udgangspunkt i selskabets indre værdi, jf. TSS 2000-9, pkt. 3.

Den hypotetiske højere værdi er således ikke tilstrækkelig konstaterbar til at det kan ændre på værdien af anparterne.”

Klagerens repræsentant er ikke fremkommet med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

Indlæg under retsmødet

Klagerens repræsentant fastholdt den nedlagte påstand om, at der skal svares ”ja” til spørgsmål 2 og gennemgik de tidligere fremsatte anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Som begrundelse for, at der ved handel med ejendomme i selskabsform er en værdi forbundet med en skatteudskydelse, henviste repræsentanten til, at det fremgår af bemærkningerne til udkast til lovforslag L 7 2021/22 om bl.a. lagerbeskatning af fast ejendom, at skattemyndighederne tillægger udskudt skat en værdi, samt at det følger af rapporten fra [virksomhed7] af 11. maj 2021, at værdien af den udskudte skat udgør ca. 3.624.200 kr., der medfører, at køber vil betale 1 til 2 mio. kr. mere for ejendommen. Han lagde endvidere vægt på, at TSS-cirkulære nr. 2000-9 ikke kan finde anvendelse, idet klageren ikke har påberåbt sig, at det skal finde anvendelse, og at indgangsværdien skal fastsættes på baggrund af handelsværdien på tilflytningstidspunktet i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 37.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med den tidligere udtalelse i sagen, at afgørelsen stadfæstes. Det blev særligt fremhævet, at der skal være tale om en værdi, der er realiseret, eller som kan dokumenteres, samt at en forventning om at ejendommen kan sælges til yderligere 1,5 mio. kr. er af så spekulativ karakter, at det ikke kan medføre en regulering af handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår Skattestyrelsens bindende svar på spørgsmål 2 om, hvorvidt handelsværdien af klagerens anparter i hans holdingselskab kan ansættes til enten 11.238.532 kr. eller 12.188.609 kr. ved hans flytning til Danmark den 21. april 2021. Der skal i den forbindelse tages stilling til, om den ansatte handelsværdi for et datterdatterselskab kan tillægges 1,5 mio. kr. ud fra den betragtning, at selskabet som følge af den beregnede udskudte skat kunne sælges til denne højere værdi på indflytningstidspunktet den 21. april 2021.

Retsgrundlaget

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 37, 1. pkt., at aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9.

Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 18, jf. § 13, godkendt cirkulære nr. 45 af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter (TSS-cirkulære 2000-09). Hvis der indgår goodwill i forbindelse med overdragelse af et selskab, er dette omfattet af cirkulære nr. 44 af 28. marts 2000 om værdiansættelse af goodwill (TSS-cirkulære 2000-10). Ifølge praksis beregnes der ikke goodwill ved overdragelse af udlejningsejendomme.

Ifølge punkt 1 i TSS 2000-9 ansættes værdien af unoterede anparter til handelsværdien. Hvis der ikke kendes en handelsværdi, fordi anparterne f.eks. ikke har været omsat, kan værdien fastsættes på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste årsregnskab.

Ifølge hjælpereglen i cirkulærets punkt 2 kan den regnskabsmæssige værdi af en ejendom eventuelt erstattes med den seneste offentlige ejendomsvurdering. Det fremgår tillige af hjælpereglen i cirkulæret, at beregnet udskudt skat medtages og reguleres, hvis værdien af en ejendom ændres fra f.eks. indre værdi til den seneste offentlige ejendomsvurdering. Desuden fremgår, at beholdninger af anparter medtages til værdien efter hjælpereglen, når handelsværdien i øvrigt er ukendt.

Efter cirkulærets punkt 3 kan hjælpereglen fraviges i sin helhed eller for enkeltposter, når det anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Der har ikke været omsætning af anparterne i holdingselskabet, hvorfor den i aktieavancebeskatningslovens § 37, 1. pkt., anførte handelsværdi for anparterne må opgøres på et andet grundlag.

TSS-cirkulære 2000-9 er anvendt som beregningsmodel for opgørelsen af handelsværdien af holdingselskabet. Ved Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 1 i det bindende svar har Skattestyrelsen dog bekræftet, at værdien af anparterne i [virksomhed3] ApS opgøres med anvendelse af en skønsmæssigt ansat ejendomsværdi i stedet for den regnskabsmæssige værdi af ejendommen eller den senest offentliggjorte offentlige ejendomsværdi. Anparternes værdi er som følge heraf nedsat med udskudt skat af den forhøjede ejendomsværdi. Den udskudte skat, der indgår i opgørelsen for [virksomhed3] ApS, udgør herefter 3.882.960 kr.

Spørgsmål 2 i anmodningen om bindende svar er, om det kan bekræftes, at der ved opgørelsen af handelsværdien af anparterne i holdingselskabet på tilflytningstidspunktet den 21. april 2021 kan tillægges et skønsmæssigt beløb på 1,5 mio. kr. som følge af den udskudte skat. Klageren støtter sit synspunkt for et bekræftende svar på [virksomhed7]’ vurderingsrapport.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:

Ifølge vurderingsrapporten indebærer den udskudte skat, at det må forventes, at en køber vil betale en højere pris for ejendommen på anslået 1 - 2 mio. kr., når køberen erhverver ejendommen indirekte ved køb af anparterne. [virksomhed7] anfører også, at der i Danmark er en vis tradition for, at en køber ved en betydelig udskudt skat kompenserer sælger for en del af den udskudte skat i balancen ved overdragelse

af selskabet, således at den udskudte skat ikke indgår fuldt ud som et passiv ved opgørelsen af den egenkapital, som køber skal betale for at erhverve selskabet.

Vurderingsrapporten er indhentet ensidigt af klageren. Rapporten er ikke støttet af objektive omstændigheder eller andet, der giver et tilstrækkelig sikkert grundlag for at antage, at en køber i en situation som den foreliggende på indflytningstidspunktet den 21. april 2021 ville betale 1 - 2 mio. kr. mere for anparterne.

Udover at 1,5 mio. kr. udgør gennemsnittet af det spænd på 1 - 2 mio. kr., som [virksomhed7] har angivet i vurderingsrapporten, foreligger der i givet fald heller ikke noget grundlag for at antage, at en køber ville betale et beløb på 1,5 mio. kr. mere for anparterne.

På dette grundlag stemmer disse tre retsmedlemmer for, at der ikke er grundlag for at afgive et bekræftende bindende svar på spørgsmål 2.

Et retsmedlem udtaler:

Et retsmedlem finder, at det må lægges til grund, at den udskudte skat, som følge af den manglende aktualitet ved et eventuelt salg af anparterne, ville blive ansat til et lavere beløb end pari, og at det deraf følgende tillæg til handelsværdien af anparterne på tilflytningstidspunktet passende kan fastsættes til 1,5 mio. kr. som er gennemsnittet af, det som fremgår af vurderingsrapporten fra [virksomhed7]. Dette retsmedlem stemmer derfor for at besvare det bindende svar på spørgsmål 2 bekræftende.

Der træffes afgørelse i henhold til stemmeflertallet. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 2.