Kendelse af 07-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 16-11-2024

Journalnr. 23-0109883

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2020
Indberetning af skattepligtig kørselsgodtgørelse	26.515 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2021
Indberetning af skattepligtig kørselsgodtgørelse	18.428 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Fradrag for udgifter til revisor i forbindelse med ændring af selskabsform	0 kr.	4.600 kr.	Forhøjes til 4.600 kr.
Ikke fradragsberettiget købsmoms vedr. køb af MacBook fratrækkes i den skattepligtige indkomst	2.000 kr.	0 kr.	Nedsættes til 0 kr.
Indberetning af fri telefon	1.250 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2022
Indberetning af fri telefon	3.000 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet), CVR-nr. [...1], blev stiftet den 20. juni 2017 og er ejet 100 % af hovedanpartshaver [person1] (herefter hovedanpartshaveren), der også er eneste ansatte i selskabet. Selskabet er registreret under branchekoden 711100 Arkitektvirksomhed med formålet at drive arkitektkontor.

Selskabet havde i 2022 en bruttofortjeneste på 651.381 kr. og et resultat efter skat på 73.368 kr.

Selskabet blev den 24. september 2021 omregistreret fra et iværksætterselskab (IVS) til et anpartsselskab (ApS).

Fradrag for udgifter til revisor

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2021 fratrukket udgifter til revisor i forbindelse med ændring af selskabsform på i alt 4.600 kr.

Selskabets revisor har oplyst, at selskabet blev pålagt at ændre selskabsform fra IVS til ApS, idet bestemte IVS-selskaber ikke kunne fortsætte, men skulle omdannes ved indbetaling af yderligere kapital eller anvendelse af frie midler, ellers ville selskabet blive tvangsopløst.

Ud fra det oplyste vil aktiviteterne i selskabet være uændret før og efter omdannelsen.

Ikke fradragsberettiget købsmoms fratrækkes i den skattepligtige indkomst ifm. køb af MacBook

Selskabet har den 30. oktober 2021 bestilt en MacBook Pro hos [virksomhed2] Ltd.. Det fremgår af fakturaen, at leveringsdatoen er den 29. november 2021, og at den samlede pris på computeren er 36.199 kr., heraf udgør momsen 7.239,80 kr.

Fakturaen er udstedt til ”[person1], [virksomhed1], [adresse1], [by1]”.

Der er bogført 5.239,80 kr. i indgående moms, hvorfor der er en difference på 2.000 kr., der ikke er bogført.

Selskabets repræsentant har oplyst, at der var problemer i forbindelse med betalingen af fakturaen, og at hovedanpartshaveren derfor selv betalte 2.000 kr. af beløbet og har glemt at få beløbet refunderet.

Selskabet har ikke bogført 2.000 kr. i købsmoms af fakturaen på i alt 36.199 kr.

Indberetning af fri telefon

Selskabet har den 6. august 2021 købt en iPhone SE til 2.999 kr. inkl. moms, hvoraf moms udgør 599,80 kr. Selskabet har den 30. juli 2021 købt Apple Earpods til 238 kr. inkl. moms, hvoraf moms udgør 47,60 kr., og et cover til en iPhone til en pris på 299 kr. inkl. moms, hvoraf moms udgør 59,80 kr.

Fakturaen er udstedt til hovedanpartshaveren personligt.

Selskabet har sammenlagt bogført udgifter til telefon og tilbehør for i alt 3.535,40 inkl. moms, hvoraf moms udgør 707,20 kr.

Selskabets repræsentant har oplyst, at selskabet har afholdt udgifterne til telefonen, men at hovedanpartshaveren har afholdt udgifterne til abonnementet, idet abonnementet indeholder en samlet løsning med internet, tv og mobiltelefon.

Selskabet har fremlagt fakturaer fra Telmore, der er udstedt til hovedanpartshaveren. Det fremgår af fakturaen, at abonnementet indeholder Telmore Play med Viaplay, HBO Maks. samt fri tale og 80 GB data.

Indberetning af kørselsgodtgørelse

Selskabet har udbetalt kørselsgodtgørelse på 9.833 kr. den 15. april 2020, 9.786 kr. den 17. juli 2020 og 6.896 kr. den 22. december 2020. Sammenlagt er der udbetalt 26.515 kr. i indkomståret 2020.

Den anvendte sats i 2020 er 3,56 kr. pr. km. Der er kørt 7.448 km. erhvervsmæssige kilometer i 2020.

Den 30. december 2021 er der udbetalt 18.428 kr. for hele indkomståret 2021. Den anvendte sats i 2021 er 3,44 kr. pr. km. Der er kørt 5.357 erhvervsmæssige kilometer i indkomståret 2021.

I 2020 var satsen for skattefri kørselsgodtgørelse 3,52 kr. pr. kilometer ved kørsel i egen bil indtil 20.000 kilometer om året. I 2021 var satsen 3,44 kr. pr. kilometer ved kørsel i egen bil indtil 20.000 kilometer om året.

Hovedanpartshaveren har fremlagt kørebøger, der indeholder dato, start tid, slut tid, til/fra, kilometertæller start/slut, distance, satser, formål og beregning af kørselsgodtgørelsen.

Ved en kørsel registreret den 25. marts 2021 er der registreret kørsel fra selskabets adresse [adresse1], [by1], til [adresse2], [by2]. Kørslen retur sker samme dag fra [adresse3], [by2], til selskabets adresse.

Den 1. april 2021 er der registreret kørsel ”Møde vedr. tilbygning” fra selskabets adresse [adresse1], [by1], til [adresse4], [by3], til selskabets adresse [adresse1], [by1], med kilometertæller start 118964 og kilometertæller slut 119320.

Samme dag er der registreret kørsel ”retur fra møde” fra [adresse4], [by3], til selskabets adresse [adresse1], [by1], med kilometertæller start 119320 og kilometertæller slut 119444.

Der er en difference på 232 kilometer mellem kørslen tur og retur.

Det fremgår ikke af kørebøgerne, hvilken bil der er anvendt til kørslen. Det fremgår dog af kilometerstanden, at der som minimum er tale om to biler. Den 31. august 2021 er der registreret kilometerstart på 352645, og den 11. september 2021 er der registreret kilometerstart på 139243.

Selskabets repræsentant har i forbindelse med en udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling vedlagt synsrapport fra Færdselsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.1] er blevet synet den 17. april 2023 ved 187.000 km, den 17. maj 2021 ved 125.000 km, den 29. april 2019 ved 72.000 km og den 17. maj 2017 ved 40.000 km.

Køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.2] er blevet synet den 29. juni 2023 ved 363.000 km, den 16. juni 2021 ved 351.000 km, den 14. maj 2019 ved 282.000 km. og den 16. maj. 2017 ved 230.000 km.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til revisor i forbindelse med ændring af selskabsform på 4.600 kr. i indkomståret 2021.

Skattestyrelsen har godkendt fradrag med 2.000 kr. i indkomståret 2021 som følge af ikke godkendt fradrag for købsmoms i momstilsvaret i forbindelse med køb af MacBook.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indberetningspligt med henholdsvis 1.250 kr. og 3.000 kr. i indkomstårene 2020 og 2021 som følge af selskabets manglende beskatning af fri telefon.

Skattestyrelsen har desuden forhøjet selskabets indberetningspligt med henholdsvis 26.515 kr. og 18.428 kr. i indkomstårene 2020 og 2021 som følge af selskabets udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”2. Ikke fradragsberettigede revisorudgifter vedrørende omregistrering af selskabet fra IVS til ApS

(...)

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til, erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Ikke fradragsberettigede anlægs- og etableringsudgifter er efter SL § 6, stk. 2: "udgifter til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift".

Udgifter, der har karakter af etableringsudgifter, som ikke kan trækkes fra efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften på 4.600 kr. til revisor i forbindelse med omregistrering af selskabet fra IVS til ApS har karakter af etableringsomkostninger og falder derfor uden for fradragsretten i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Fradraget er betinget af, at udgiften kan dokumenteres. De fradragsberettigede driftsomkostninger er "de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger".

De afholdte udgifter til ændring af vedtægter, referat af beslutningen samt vurderingsberetning er efter skattestyrelsens opfattelse afholdt for at stifte et nyt selskab, hvor de aktiver, der tilhørte det oprindelige IVS, blev indskudt.

Den tidligere formulering i Ligningslovens §8J om fradrag for advokat og revisor i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomhed er ophævet.

Skattestyrelsen fastholder, at der er tale om etableringsudgifter, der ikke kan fratrækkes efter statsskattelovens §6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 4.600 kr. i 2021.

3. Ikke fradragsberettiget moms MacBook Pro kan fratrækkes skattemæssigt

(...)

3.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge momslovens § 38, stk. 2 skal der laves en skønsmæssig fordeling, så der kun kan fås fradrag for den del af momsen, der knytter sig til den erhvervsmæssige anvendelse.

Selskabet har ikke bogført en del af fakturaen svarende til 2.000 kr. i indgående moms. Det forudsættes, at selskabet har lavet en skønsmæssig fordeling, og i den forbindelse kun anset 5.239,80 kr. af momsen som tilknyttet til den erhvervsmæssige anvendelse.

Den del af momsen, der ikke kan fratrækkes efter momsloven, kan fratrækkes som driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen er enige i, at hovedanpartshaveren mangler at få refunderet 2.000 kr., men som beskrevet ovenfor skal der laves en skønsmæssig fordeling af momsen. Da selskabet ikke er fremkommet med et andet forslag til denne skønsmæssige fordeling end den, der er forslået af Skattestyrelsen, fastholder vi, at de 2.000 kr. ikke angives som indgående moms, men i stedet kan fratrækkes som en driftsudgift.

Selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 2.000 kr. i 2021.

4. Fri telefon

(...)

4.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3 at, den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af ligningslovens § 16 stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 12 at, den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. 2010-niveau, i 2021 og 2022 er beløbet 3.000 kr.

Til A-indkomst medregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser det står i kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Ud over de i kildeskattelovens § 43, stk. 1 oplyste indkomster henregnes den skattepligtige værdi af fri telefon og dataforbindelse som A-indkomst det fremgår af kildeskattebekendtgørelsens § 18, stk. 48.

Alle virksomheder der i en kalendermåned har udbetalt eller godskrevet indkomst efter kildeskattelovens § 43 eller kildeskattebekendtgørelsens § 18, skal indberette beløbende til indkomstregisteret. Det fremgår af skatteindberetningslovens § 1.

Det fremgår af selskabets bogføring, at der er indkøbt en Iphone med tilbehør i juli/august 2021.

Det fremgår af selskabets indberettede oplysninger til E-indkomst, at [person1] ikke beskattes af fri telefon i 2021.

Idet selskabet har købt en telefon, er det skattestyrelsens opfattelse af [person1] skal beskattes af fri telefon i august, september, oktober, november og december 2021 eller 3.000/12 = 250 kr. pr. mdr. i august til og med december 2021, i alt 1.250 kr. for 2021 efter ligningslovens § 16 og I som virksomhed har pligt til at indberette lønindkomsten til eIndkomst efter indkomstregisterlovens § 1.

Selskabet kan ikke fratrække udgifter, hvor fakturaen ikke er udstedt til selskabet, idet kun udgifter, som i årets løb er anvendt til, erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages i de skattepligtige indkomster.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Fradraget er betinget af, at udgiften kan dokumenteres, det vil blandt andet sige, at fakturaen er udstedt til selskabet.

(...)

6. Befordringsgodtgørelse til ansat hovedanpartshaver

(...)

6.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Hovedreglen er, at godtgørelser, der udbetales af en arbejdsgiver til en lønmodtager, er skattepligtige jf. Ligningslovens § 9, stk. 4.

Denne hovedregel gælder dog ikke godtgørelser for rejse- og befordringsudgifter, der er omfattet af ligningslovens § 9 A og B eller lovens § 31, stk. 4 og 5. Disse godtgørelser er skattefrie, såfremt de ikke overstiger de af Skatterådet fastsatte takster, og såfremt betingelserne for udbetalingerne i øvrigt er opfyldt.

Betingelserne for at få udbetalt skattefrie befordringsgodtgørelser fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.2 og C.A.7.2.8, hvoraf det bl.a. fremgår, at følgende oplysninger skal fremgå af bogføringsbilaget:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.

2. Identifikation af den anvendte bil (eksempelvis registreringsnummer)

3. Kørslens erhvervsmæssige formål

4. Dato for kørslen

5. Kørslens (geografiske) mål med eventuelle delmål

6. Angivelse af antal kørte kilometer

7. De anvendte satser

8. Beregning af befordringsgodtgørelsen

9. Attestation i forbindelse med arbejdsgiverens kontrol

Som det fremgår af SKM2010.778.VLR stilles der strenge krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldte, når der er tale om interessefællesskab mellem virksomhed og modtager.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at arbejdsgiveren/virksomheden ikke har foretaget den fornødne kontrol af afregningsbilagene, jf. praksis herom i SKM2010.778.VLR, da der bl.a. henses til følgende:

Der er ikke angivet korrekt identifikation af anvendt bil i hele 2020 og 2021. Af de indsendte kørselsregnskaber fremgår kilometersstander start og slut, men det fremgår også, at kilometersstanden er på to forskellige biler uden, at det er angivet, hvilke biler, der er kørt i.

De angivne erhvervsmæssige formål er ikke fyldestgørende f.eks. møde, opmåling, Amerlog. En mere fyldestgørende beskrivelse kunne være: Møde med hvem og om hvad, eller opmåling af hvilken adresse/hvilket projekt mm.

Desuden er der konstateret følgende uregelmæssigheder i kørselsregnskaberne:

Indkomståret 2020:

Af kørselsregnskabet fremgår, at satsen, der er anvendt, er 3,56 kr. pr. kilometer. Satsen for 2020 var 3,52 kr. pr. erhvervsmæssig kilometer.

Når satsen, der anvendes, er højere end Skatterådets satser for det pågældende år, bliver hele godtgørelsen skattepligtig.

Indkomståret 2021:

Kørselsregnskabet for 2021 har flere uregelmæssigheder f.eks.:

Den 25. marts 2021 er der registreret kørsel ”Møde [...]” fra selskabets adresse [adresse1], [by1] til [adresse2], [by2]., kilometertæller start 117928, kilometertæller slut 118294.

Samme dag 25. marts 2021 er der registreret kørsel ”Retur fra møde” fra [adresse3], [by2] til selskabets adresse [adresse1], [by1], kilometertæller start 118294, kilometer slut 118651.

Der er således registreret kørsel til /fra to forskellige adresser i [by2], men ingen kørsel mellem de to adresser, og kilometertælleren er sluttet/startet på samme antal kilometer på begge adresser i [by2].

Den 1. april 2021 der registreret kørsel ”Møde vedr. tilbygning” fra selskabets adresse [adresse1], [by1] til [adresse4], [by3], kilometertæller start 118964, kilometertæller slut 119320. Samme dag 1. april 2021 er der registreret kørsel ”Retur fra møde” fra [adresse4], [by3] til selskabets adresse [adresse1], [by1], kilometertæller start 119320, kilometer slut 119444.

Der er således registreret 356 km. fra selskabets adresse til [adresse4], [by3], men kun 124 km. hjem igen til selskabets adresse. Der er strenge krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldte, når der er tale om interessefællesskab mellem virksomhed og modtager.

Det er selskabets ansvar, at der udbetales skattefri befordring på baggrund af korrekt dokumentation.

Uanset hvilken metode, der anvendes til registrering af kørslen, skal kørselsregnskabet eller dokumentationen opfylde betingelserne for udbetalingen:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.

2. Kørslens erhvervsmæssige formål

3. Dato for kørslen

4. Kørslens (geografiske) mål med eventuelle delmål

5. Angivelse af antal kørte kilometer

6. De anvendte satser

7. Beregning af befordringsgodtgørelsen

8. Attestation i forbindelse med arbejdsgiverens kontrol

Skattestyrelsen opfordrer til at være mere omhyggelig med opgørelse af erhvervsmæssig kørsel, og her tænkes især på angivelse af anvendte satser, beregning af befordringsgodtgørelsen og formål.

Det findes derfor ikke at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 B til [person1] er opfyldt. De udbetalte godtgørelse skal således anses som A-indkomst som skal indberettes jf. bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. § 10.

Selskabet skulle således jf. skattekontrollovens § 7 og bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. § 10 indberette godtgørelsen som A-indkomst.

Skattestyrelsen foreslår at korrigere på det foreliggende grundlag indberetning til e-indkomst således:

2020:

A-indkomst forhøjes med 26.515 kr.

2021:

A-indkomst forhøjes med 18.428 kr.

Den udbetalte kørselsgodtgørelse i 2020 og 2021 er ikke indberettet til e-Indkomst, hvorfor der ikke er yderligere reguleringer til e-Indkomst.

Det pålægges selskabet, såfremt der i senere år udbetales skattefri kørselsgodtgørelse, at sørge for indberetning til e-Indkomst.”

Skattestyrelsen har den 8. januar 2024 fremsendt følgende udtalelse til klagen.

”Udgift til ændring af selskabsform – udgiften for ændring af selskabsformen fra IVS til ApS har karakter af etableringsomkostninger jf. statsskattelovens § 6, stk. 2 og falder derfor uden for fradragsretten i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Revisor har i brev af 8. maj 2023 anført, at udgiften omfatter ændring af vedtægter, referat af beslutningen samt vurderingsberetning.

(...)

Beskatning af fri telefon – selskabet har ubestridt afholdt udgifter til indkøb af mobiltelefon, airpods, adapter og cover til hovedanpartshaveren i 2021.

Revisor skriver i klagen, at udgiften til selve abonnementet er afholdt af hovedanpartshaver selv, da han har en samlet tv- og telefonipakke hos [virksomhed3].

Selskabet har ikke lavet en skønsmæssig fordeling den erhvervsmæssige andel af momsen ved anskaffelse af telefonen. Selskabet har ikke afholdt udgift til telefonabonnement, hverken i 2021 eller 2022. Det er korrekt, at SKAT har været i telefonisk kontakt med hovedanpartshaver. Hovedanpartshaver har valgt at afholde telefonudgiften privat. Dette har Skat anset for at være udtrykt for, at telefonens hovedanvendelse har været af privat karakter.

Befordringsgodtgørelse – selskabet indsendte den 26. januar 2022 en mangelfuld kørebog. Efterfølgende havde skat og hovedanpartshaver telefonisk kontakt, hvor hoedanpartshaveren fortalte, at han havde udeladt noget fra kørebogen, fordi han troede, det var nemmere for Skat. Vi aftalte, at han skulle indsende kørebøger for både 2020 og 2021. Skat modtog kørebøger den 20. februar 2023.

Kørebog modtaget 26. januar 2023 og kørebog indsendt 20. februar er begge vedhæftede.

I 2020 er der anvendt en forkert sats – og Skats regulering accepteres.

Revisor har i brev af 8. maj 2023 og i klagen anført, at selskabet anvender en app ”[x1]” til registrering af kilometer. I brev af 8. maj 2023 anføres, at grunden til afvigelser er, at hovedanpartshaveren ikke har fået aktiveret app’en ved alle besøg.

Da hovedanpartshaver selv har indsendt kørebog for 2021 to gange med mangler i, har Skat lagt til grund, at der ikke er foretaget den fornødne kontrol for, at kørselsgodtgørelsen kan udbetales skattefrit.”

Skattestyrelsen har den 29. april 2024 fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse.

”(...)

Selskabets repræsentant har anført at udgifterne til revisor ved ændring af selskabsform var påtvunget selskabet som følge af en lovændring, hvorfor der ikke er tale om etableringsudgifter. Derudover har selskabet anført at den udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse i indkomstårene 2020 og 2021 opfylder dokumentationskravene i ligningslovens § 9 B.

Skattestyrelsen finder at udgiften til revisor ved ændring af selskabsformen var nødvendig for at opretholde selskabets indtægtsgrundlag, hvorfor udgiften kan fradrages som driftsomkostning. Skattestyrelsen fastholder derudover at den udbetalte kørselsgodtgørelse ikke opfylder kravene i ligningslovens § 9 B og derfor bliver skattepligtig, hvorfor selskabet pålægges at indberette den til indkomstregistreret.

Ad udgift til revisor i forbindelse med omdannelse fra IVS til ApS

Det fremgår af lov nr. 445 af 13. april 2019 (lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven) § 5, stk. 1, og stk. 2, at eksisterende iværksætterselskaber skal inden 15. april 2021 omregistreres til anpartsselskaber med en minimumskapital på 40.000 kr. eller opløses.

Højesteret har i sin afgørelse UfR 1980.712.HRD fundet, at et aktieselskab var berettiget til at fradrage børsnoteringsafgift og udgifter til vedtægtsændringer, der var nødvendiggjort af den dagældende aktieselskabslov. Højesteret lagde vægt på, at ændringerne i selskabets vedtægter var påkrævet for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med den dagældende aktieselskabslov, og at en undladelse heraf ville medføre selskabets opløsning.

Højesterets ordlyd fra afgørelsen var således:

[...]

”Under disse omstændigheder findes også udgifterne til vedtægtsændringerne som ved dommen antaget at måtte anses som fradragsberettigede driftsudgifter i medfør af den foran nævnte bestemmelse i statsskatteloven.”

Skattestyrelsen lægger til grund, at ændringen af selskabsformen var foranlediget af de ved lov nr. 445 af 13. april 2019 gennemførte ændringer, hvor det af lovens § 5 fremgår, at iværksætterselskaber skal lade sig omregistrere til anpartsselskaber eller opløses.

Derved forelå der en konkret driftsmæssig begrundelse for afholdelsen af udgiften til revisor, og udgiften havde således til formål at sikre det fremtidige indkomstgrundlag for selskabet.

Skattestyrelsen godkender derfor fradrag for udgifter til revisor i forbindelse med omregistrering af selskab på 4.600 kr. og ændrer sin afgørelse.

Ad skattemæssigt fradrag for ikke fradragsberettiget moms ifm. køb af MacBook

Skattestyrelsen har i den sammenholdte momssag med vores sagsnummer [sag1] indstillet til delvist fradrag i momstilsvaret for købsmoms med 5.240 kr. i forbindelse med selskabets køb af Macbook.

Som følge heraf er der godkendt skattemæssigt fradrag på 2.000 kr. i indkomståret 2021, svarende til den ikke-godkendte andel af købsmomsen.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at computeren efter det oplyste alene befinder sig på selskabets adresse, som er forskellig fra anpartshaverens.

Skattestyrelsens afgørelse fastholdes på dette punkt.

Ad indberetning af fri telefon

Skattestyrelsen fastholder at selskabet er indberetningspligtigt. Hovedanpartshaveren er eneanpartshaver og eneste ansatte i selskabet.

Selskabet har afholdt udgifter til en Iphone SE med tilbehør. Selskabet har fremlagt fakturaer for telefonabonnementet, som hovedanpartshaveren har afholdt privat. Det fremgår af fakturaerne, at abonnementet indeholder Telmore Play med Viaplay, HBO Maks. samt fri tale og 80 GB data.

Henset til, at klageren har afholdt udgifter til telefonabonnementet privat, at abonnementet indeholder streamingtjenester, at der ikke er fremlagt tro- og loveerklæring eller andet, der kan afkræfte, at telefonen ikke har været til rådighed for privat benyttelse, fastholder Skattestyrelsen at hovedanpartshaveren ikke har godtgjort, at telefonen ikke har været til rådighed for privat benyttelse.

Selskabet har derfor indberetningspligt som følge af beskatning af fri telefon.

Ad skattemæssigt fradrag for ikke fradragsberettiget moms ifm. køb af Iphone

Skattestyrelsen har i den sammenholdte momssag med vores sagsnummer [sag1] ikke godkendt fradrag for selskabets købsmoms på 707 kr. i forbindelse med køb af Iphone med tilbehør.

Som følge heraf er der godkendt skattemæssigt fradrag på 707 kr. i indkomståret 2021, svarende til den ikke-godkendte købsmoms.

Skattestyrelsens afgørelse fastholdes på dette punkt.

Ad indberetning af kørselsgodtgørelse

Idet hovedanpartshaveren er eneanpartshaver og eneste ansatte i selskabet, stilles der skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse har været opfyldt.

Selskabets anpartshaver har i indkomståret 2020 udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til hovedanpartshaveren med en sats på 3,56 kr. pr. km. Skatterådets fastsatte sats for skattefri kørselsgodtgørelse 3,52 kr. pr. km. Selskabet har således udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse med en højere sats end hvad Skatterådet havde fastsat.

Den udbetalte befordringsgodtgørelse for 2020 er således skattepligtig for hovedanpartshaveren, og selskabet skal indberette skattepligtig kørselsgodtgørelse med 26.515 kr. i indkomståret 2020.

Selskabet har for indkomståret 2021 angivet to biler, men ikke angivet hvilke af bilerne der er anvendt ud for den konkrete køretur. Da det på baggrund af dette ikke er muligt at kontrollere hvilken bil der er anvendt til kørslen, kan selskabet ikke sikre sig, at der er foretaget den fornødne kontrol med udbetalingerne til, at de kan foretages skattefrit.

Det er af repræsentanten angivet, at diskrepanserne som Skattestyrelsen har påpeget ved kørslen den 25. marts 2021 i de angivne start- og slutadresser skyldes at klageren har haft private ærinder, hvorved der ikke var tale om erhvervsmæssig kørsel. Dette ses dog ikke understøttet af de fremsendte bilag, idet kilometertælleren ikke ses ændret i løbet af køreturen mellem den angivne slutadresse på [adresse2], [by2], og den registrerede ”Retur fra møde” med startadresse på [adresse3], [by2]

Den 1. april 2021 er der registreret kørsel fra selskabets adresse i [by1] til [adresse4], [by3]. Samme dag er der registreret kørsel ”Retur fra møde” fra [adresse4], [by3] til selskabets adresse i [by1]. Ifølge kørselsregnskabet er der registreret 356 km fra selskabets adresse til [by3], men kun 124 km. retur.

Da klageren er eneste ansatte i selskabet og hovedanpartshaver, stilles der strenge krav til nøjagtigheden af dokumentationen for udbetaling af den skattefri kørselsgodtgørelse, jf. SKM2010.778.VLR.

Den udbetalte befordringsgodtgørelse er derfor skattepligtig og selskabet skal indberette skattepligtig kørselsgodtgørelse med 18.428 kr. i indkomståret 2021.

Skattestyrelsens afgørelse fastholdes på dette punkt.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til revisor i forbindelse med ændring af selskabsform på 4.600 kr. i indkomståret 2021.

Selskabet har fremsat påstand om, at selskabets fradrag nedsættes med 2.000 kr. i indkomståret 2021, idet der i stedet bør godkendes fradrag for købsmoms i momstilsvaret i forbindelse med køb af MacBook.

Selskabet har fremsat påstand om, at selskabets indberetningspligt nedsættes med henholdsvis 1.250 kr. og 3.000 kr. i indkomstårene 2021 og 2021 svarende til værdien af fri telefon. Subsidiært er der fremsat påstand om, at udgiften betragtes som en privat udgift og behandles som udbytte.

Selskabet har desuden fremsat påstand om, at selskabets indberetningspligt nedsættes med henholdsvis 26.515 kr. og 18.428 kr. svarende til udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse i indkomstårene 2020 og 2021.

Selskabets repræsentant har som begrundelse for påstandene anført følgende:

” Indledning

Selskabet er udvalgt til en gennemgang af skat og moms for 2021 i forbindelse med en landsdækkende undersøgelse.

Undersøgelsen er foregået ved kontakt til hovedanpartshaveren, der har indsendt de ønskede oplysninger samt været i dialog omkring besvarelse af de stillede spørgsmål. Først i forbindelse med fremsendelse af forslaget til ændring af indkomsten, er revisor blevet inddraget i processen.

Forslaget til afgørelsen blev fremsendt 19. april 2023, hvorefter vi har besvaret dette brev 8. maj 2023. I slutningen af juni måned, blev vi kontaktet af [person2] fra SKAT, der ønskede at drøfte sagen telefonisk inden afgørelsen, og det blev aftalt at vi skulle tale sammen i uge 27. 3. juli 2023 kontaktede jeg [person2] telefonisk, uden at træffe hende, men indtalte en telefonbesked hvor jeg bad [person2] kontakte mig når hun blev ledig. [person2] vendte aldrig tilbage, og 8. september 2023 modtog vi så den endelige afgørelse.

I afgørelsen er anvendt ordbrug som "antager", "formoder" m.v., som bærer præg af at en række af disse forhold kunne være afklaret ved en telefonsamtale.

Nogle af korrektionerne er berettiget, da hovedanpartshaveren har anvendt reglerne forkert, men har som udgangspunkt en indstilling om at opfylde moms og skattelovgivningen. F.eks. er der fejlagtigt anvendt en forkert sats for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse i 2020, hvor der er anvendt satsen for 2019. Derved har hovedanpartshaveren modtaget 298 kr. for meget, med den konsekvens af at hele beløbet på 26.515 kr. bliver skattepligtigt. Dette er korrekt, men kunne måske være løst på en mere smidig måde.

Angående forhøjelse af fri kost, har hovedanpartshaveren ladet sig beskatte af satsen for egenbetaling af kantinemad på 40 kr. pr. dag, men skulle selvfølgelig have betalt dette beløb i stedet. Igen et udslag af en forkert anvendelse af reglerne.

Beskrivelse af virksomheden.

VILE arkikter ApS er en lille arkitektvirksomhed, hvor den eneste ansatte er hovedanpartshaveren. Virksomheden har adresse i [område1], der er et kontorsted for iværksættere og mindre virksomheder, hvor man lejer et kontor, der er indrettet med et skrivebord og en internetforbindelse. Det er muligt for virksomhederne selv at indrette kontoret med møblement m.v., ligesom virksomhederne selv skal anskaffe computer og telefon.

Udgift til ændring af selskabsformen.

Selskabet er oprindelig stiftet som et iværksætterselskab - IVS, en selskabsform som regeringen gjorde muligt for at lette en selskabsstiftelse da kapitalkravet kun var minimum 1 kr. Formålet var at selskabet på denne måde kunne "spare op" til at bliver et "rigtigt" selskab når den opsparede egenkapital udgjorde 40.000 kr. Der var således et krav om, at 25 % af årets overskud skulle henlægges til en særlig post under egenkapitalen. Selve stiftelsen kunne blandt andet ske ved en såkaldt egen erklæring, ved at kapitalejeren bekræftede at der var 1 kr. som kassebeholdning, som således udgjorde selskabskapitalen.

Desværre blev der stiftet en del selskaber uden at der var egentlig aktivitet i selskaberne, og da der ikke blev indsendt regnskaber for disse selskaber, blev selskaberne tvangsopløst, og uden midler i selskaberne var det staten der måtte betale for opløsningen af selskaberne. Derfor blev det besluttet, at det ikke længere var muligt at stifte flere selskaber som IVS, og de allerede etablerede selskaber fik en frist til at blive omdannet til et anpartsselskab - enten ved at anvende den opsparede egenkapital eller indskyde yderligere kapital.

Selskabet er stiftet med et CVR-nr. [...1], og dette nummer er stadig identisk med det nuværende CVR-nr. som anpartsselskab.

Der er således tale om ændring af det samme selskab, og ikke som SKATs opfattelse "stiftelse af et nyt selskab, hvor de aktiver, der tilhørte det oprindelige IVS, blev indskudt". Såfremt selskabet ikke var blevet omdannet til et anpartsselskab, var det ikke muligt at fortsætte virksomheden, og betingelsen for at kunne ændre selskabsformen er netop et referat omkring beslutningen, ændring af vedtægterne som følge at en ændring af den nominelle selskabskapital, samt en bekræftelse fra revisor om at den nye kapital er tilstede. Fradragsretten følger af Ufr. 1980, 712 HRD, hvor der blev givet fradrag for tilsvarende udgifter, da det var en betingelse for at selskabet kunne fortsætte - identisk med denne situation. Den eneste forskel fra IVS'et og ApS'et, er kun, at der er flyttet et beløb fra reserve under egenkapitalen til selskabskapital.

Vi er enige i, at havde der været tale om stiftelse af et selskab, var udgifterne hertil ikke fradragsberettiget. Vi skal derfor fastholde at indkomsten ikke korrigeres.

(...)

Fri telefon

Udover computeren, er telefonen et meget vigtigt arbejdsredskab i virksomheden. Telefonen bruges blandt andet til at tage billeder af bygninger, sende og modtage mails, registrering af kørsel samt almindelig kommunikation med kunderne. Herudover bruges den også på byggemøder til at vise tegninger og dokumenter i tilfælde af at computeren ikke er taget med.

Det er derfor en naturlig anskaffelse for selskabet og den aktivitet der er i selskabet.

Hovedanpartshaveren havde i forvejen et samlet abonnement hos [virksomhed4], hvor der udover telefoni indgår en tv-pakke, som han har afholdt privat. Udover dette er han blevet opmærksom på at han også har afholdt udgifter til internet hos [virksomhed3] privat - udgifterne er faktureret til hovedanpartshaveren og betalt af hovedanpartshaveren.

En opdeling af abonnementet hos [virksomhed4] ville medføre en merudgift, og hovedanpartshaveren har derfor valgt at betale telefonabonnementet privat. Dette er ikke udtryk for at telefonen udelukkende anvendes privat. I og med SKAT har kontaktet virksomheden på den pågældende telefon, er det tankevækkende at SKAT kan antage at telefonen udelukkende anvendes privat.

Da den samlede udgift til telefonen udgør i alt 3.535,40 kr., og der ikke er afholdt andre udgifter til telefonen vil det ikke giver mening at blive beskattet af 3.000 kr. årligt. Vi er stadig af den opfattelse at telefonen anvendes 100 % erhvervsmæssigt, og vi fastholder derfor momsfradraget på 707,20 kr.

Såfremt SKAT fastholder beskatningen af fri telefon, skal vi subsidiært anmode om at telefonen betragtes som en privat udgift der er afholdt af selskabet, der behandles som udbytte, samt at beskatningen af fri telefon i 2021 og 2022 undlades, og at disse forhold korrigeres i e-indkomst.

Befordringsgodtgørelse

Reglerne for hvilken dokumentation der skal foreligge for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000.

I forhold til bekendtgørelsen, har SKAT i den juridiske vejledning udvidet de ønskede oplysninger til flere punkter. Dette er udtryk for SKAT's ønsker, men skatteyderen skal kun opfylde kravene i bekendtgørelsen, hvilket også fremgår af SKAT's afgørelse på side 12-13.

Blandt andet har SKAT på side 11 anført et krav om at det skal fremgå hvilket bil der er benyttet. Dette krav fremgår ikke af bekendtgørelsen.

Registreringen af kørslen er sket via App'en [x1], der på deres hjemmeside anfører at registreringerne opfylder kravene til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Der er på hjemmesiden oplyst en række brugere af app'en, og det må derfor formodes at den bruges af mange. Ud fra de afleverede kørselsregnskaber, som er data eksporteret til et regneark fra registreringerne i app'en, opfylder disse kravene i bekendtgørelsen, men indeholder ikke de yderligere oplysninger som SKAT gerne vil have, men som der ikke er belæg for.

Da der ikke er tale om et kørselsregnskab - men data er udelukkende anvendt til registreringen af de erhvervsmæssige kørte kilometer, har hovedanpartshaveren kun anvendt app'en når han kører erhvervsmæssigt og ikke når han kører privat. Formålet der er anvendt som beskrivelse, svarer til de muligheder der er i app'en og er fyldestgørende for virksomhedens forståelse af hvad kørslen har været i forbindelse med. Alle kørsler er dokumenteret i form af tilsynsfotos, mødereferater, fakturaer m.v." Det kan ikke være et krav at SKAT skal kunne forstå hvad indholdet af mødet har været.

At der ikke har været registreret kørsel mellem de 2 adresser 25. marts 2021, kan ikke belaste korrektheden af de kørte kilometer. Måske har hovedanpartshaveren haft et privat ærinde mellem de 2 adresser, der har gjort han ikke har betragtet den som erhvervsmæssigt, og stadigvæk kan de samlede kørte kilometer ikke afstemmes med bilens kilometertæller da det kun er de erhvervsmæssige kilometer der registreres.

At der 1. april ikke er beregnet samme afstand frem og tilbage, er forklaret med at hovedanpartshaveren havde glemt at aktivere app'en på hjemturen, men først blev opmærksom på dette under turen.

Under alle omstændigheder er der kørt flere erhvervsmæssigt kørte kilometer end der er udbetalt godtgørelse for, og dette kan ikke bevirke at alle de udbetalte godtgørelser er skattepligtige.

Vi finder derfor ikke at tilsidesættelse af betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er begrundet.

Vi skal derfor anmode om at A-indkomsten for 2021 nedsættes med 18.428 kr.”

Selskabet har den 19. januar 2024 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”Angående listen over indsendt materiale, henvises der i næstsidste linje til mailkorrespondance af 28.06.23 og 03.07.2023. Vi har modtaget mail den 28.06.2023, hvor vi anmodes om at kontakte [person2] i den kommende uge for en drøftelse af sagen inden afgørelsen blev fremsendt. Vi har ikke modtaget nogen mail 03.07.2023 - selv om vi denne dato har kontaktet [person2], og indtalt en besked på hendes telefonsvarer om at vende tilbage.

Vedrørende Sagens forløb

Skat har kontaktet [virksomhed1] ApS 25.11.2022, idet selskabet er tilfældigt udvalgt til en gennemgang for skat, A-skat og moms for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. Heraf fremgår det at formålet med gennemgangen er at sikre at de oplysninger der indberettes afgives rigtigt, herunder at hvis der regler som kan misforstås, eller er svært at give, er det SKATs mål at hjælpe gennem bedre vejledning og enklere løsninger.

Det fremgår desuden, "jeg vil vejlede jer, når der er behov for det" samt "er der fejl eller misforståelser, som skal rettes, aftaler vi nærmere om det".

Kontakten er sket direkte til [virksomhed1] ApS, som har haft svært ved at forstå hvad det reelt var Skattestyrelsen efterspurgte af materialer - hvilket fremgår af vedhæftede udskrift fra mailsystemets indbakke, hvor der har været adskillige mails fra Skattestyrelsen med korte mellemrum.

Ud fra formålet som fremgår af det første brev der er sendt, må det forventes at der ville være en hjælp og vejledning til [virksomhed1] ApS til at forstå hvad Skattestyrelsen forventer af materiale og indsendelsesform af dette, samt måske også en forventning om at bagatelagtige fejl ville blive accepteret. Dette har ifølge [virksomhed1] ApS været mangelfuld, ligesom små fejl har bevirket store korrektioner i hovedaktionærens skattemæssige forhold.

Der har været en række forhold, hvor vi har accepteret korrektionen, idet der med henvisning til love og regler er belæg for denne korrektion. Klagepunkterne vedrører kun forhold, hvor korrektionen kan henføres til Skattestyrelsens formodninger og vurderinger, men hvor der ikke er klare regler i form af lovgivning m.v. Her kunne en drøftelse af forholdene formentligt have belyst forholdene - en drøftelse der var stillet i udsigt, men aldrig blev gennemført.

Det er hovedaktionærens holdning at overholde lovgivningen, men også en forventning om at blive behandlet fair - hvor små fejl kan korrigeres.

Vedrørende Skattestyrelsens bemærkninger

Skattestyrelsens antagelse af, at udgifterne til ændring af selskabsformen, har karakter af en etableringsomkostning fastholdes og gentages i bemærkningerne. Vi vedhæfter sagsresume fra Erhvervsstyrelsen, hvor det fremgår at selskabet er stiftet (etableret) 20. juni 2017, og at selskabet er omregistreret fra iværksætterselskab til anpartsselskab 23. september 2021. Et selskab kan kun stiftes (etableres) en gang, herefter er der tale om ændringer af et eksisterende selskab. Der kan derfor aldrig være tale om at den afholdte udgift i 2021 er en etableringsomkostning. Jeg forventer at Skatteankestyrelsen har et kendskab til historikken omkring formålet med iværksætterselskaber samt ophør af selskabsformen, herunder at hensigten hele tiden har været at iværksætterselskabet skulle omregistreres til et anpartsselskab, når de akkumulerede overskud var tilstrækkelige til en kapitalforhøjelse.

Momsfradrag MacBook Pro. Der henvises til, at der ifølge momslovens § 38, stk. 2 skal laves en skønsmæssig fordeling af momsfradraget. § 38 omhandler kun udgifter der er afholdt til anvendelse i både en fradragsberettiget og en ikke fradragsberettiget aktivitet. Da anvendelsen af computeren kun er erhvervsmæssig, og dermed en fradragsberettiget aktivitet, skal der ikke laves en skønsmæssig fordeling, hvorfor der er fratrukket 100 % af momsudgiften. At der er sket en fejl - hvilket også er anerkendt af Skattestyrelsen - kan ikke antages som udtryk for at dette beløb er udtryk for en skønsmæssig fordeling i og med der ikke skal foretages en sådan, da aktivet udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Beskatning af fri telefon. Det er uomtvistet at telefonen bruges erhvervsmæssigt, i og med det er den eneste mulighed for at komme i kontakt med virksomheden, ligesom den har været anvendt til erhvervsmæssige formål (kørselsregnskab, billede af projekter m.v.). At hovedaktionæren selv afholder udgifter der reelt vedrører selskabet er næppe forbudt, og ikke nødvendigvis udtryk for at telefonen udelukkende anvendes privat. Omvendt kunne man konkludere, at hvis udgiften er afholdt af selskabet anvendes aktivet kun erhvervsmæssigt. Jeg henviser igen til den vejledning der var blevet lovet. Hvis konsekvensen af dette er en årlig beskatning af fri telefon, giver det mere mening af købe denne privat til den markedsmæssige værdi i 2021 i stedet for at pålægge en fremtidig beskatning af fri telefon. Tilsvarende har selskabet afholdt udgifter til restaurantbesøg som betragtes som private udgifter, og derved beskattes hos hovedaktionæreren i det pågældende år.

Hovedaktionæren har haft meget vanskeligt ved at forstå, hvad det var Skattestyrelsen ønskede indsendt omkring kørselsregnskabet - hvilket er hovedårsagen til de mange mails. At de ikke har været identiske, skyldes sandsynligvis at hovedaktionæren har været meget usikker på hvad Skattestyrelsen ønskede af oplysninger. Under alle omstændigheder er det fremsendte uskrevet ud fra de registreringer der er sket i "[x1]", så der er ikke tale om at opgørelserne er udarbejdet efterfølgende, men kun et spørgsmål om hvilke oplysninger der ønskes udskrevet. I de oprindelige krav var anført oplysninger som der ikke er krav om ifølge det gældende cirkulære, og Skattestyrelsens krav har haft mere karakter af et egentligt kørselsregnskab og ikke en opgørelse af de erhvervsmæssigt kørte kilometer. Opgørelsen laves en eller to gange årligt, og der er ingen ansatte. Da det kun er hovedaktionæren der modtager kørselsgodtgørelsen, giver det ikke megen mening at kontrollere sig selv. Der er ikke fra Skattestyrelsen anført at der er udbetalt kørselsgodtgørelse for flere kørte kilometer end der reelt er kørt - nærmere det modsatte, samtidig med at der har været stillet krav om oplysninger der ikke er lovmæssigt belæg for, hvilket har været årsag til forvirring der har bevirket at der er sendt flere forskellige versioner af kørselsregnskabet ind. Det er derfor vanskeligt at forstå at Skattestyrelsen kan tilsidesætte hele kørselsregnskabet med den begrundelse at der ikke er foretaget den fornødne kontrol. Igen formålet var stadig at "jeg vil vejlede jer, når der er behov for det" samt "er der fejl eller misforståelser, som skal rettes, aftaler vi nærmere om det".

Selskabet har den 13. maj 2024 fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

”Ad. Fradrag for ikke momsfradrag ved køb af pc.

Som tidligere anført er der tale om en fordeling af købet på flere beløb, og ikke en vurdering af om der skal være en reduceret momsfradragsprocent.

Der skal kun tages stilling til en eventuel momsfradragsprocent, hvis der er tale om et aktiv der bruges blandet. Computeren anvendes kun på kontoret, og i de tilfælde hvor den tages med hjem er det kun for at arbejde på den. Der er således fuldt fradrag for momsbeløbet.

Fakturabeløbet udgør 36.199,00 kr. inkl. moms, som er betalt med 23.000 kr. fra selskabets konto, og henholdsvis 11.199,00 kr. og 2.000 kr. fra den private konto (kopi af bilag er medsendt).

Efterfølgende er der overført 11.199,00 kr. fra selskabets konto til den private konto, men man glemmer at overføre de sidste 2.000 kr.

Der er således tale om en bogføringsfejl - som af Skattestyrelsen antages at være udtryk for hvor meget af momsen der er fradragsberettiget. Denne sammenkædning er meget vanskeligt at se.

Dette fremgår også af den fradragsprocent beløbet udgør - beregnet til 72,37 %, hvilket må være indlysende ikke kan danne baggrund for større overvejelser omkring en fordeling af benyttelsen.

Herudover har Skattestyrelsen ikke forholdt sig til om fordelingen virker sandsynlig. Jeg vedhæfter derfor en beregning af hvor lang tid den private anvendelse udgør dagligt for at den beregnede benyttelse frem kommer.

Virksomhedens indtægtsgrundlag er salg af arkitekttimer, med en udsalgspris mellem 400-800 kr. Vi har derfor anvendt en gennemsnitlig timepris på 600 kr. Ud fra denne sats har vi beregnet de produktive timer samt estimeret de uproduktive timer til fakturering, mailkorrespondance, tilbudsgivning m.v. Beregningerne viser, at efter en arbejdsdag på 7-8 timer, skal hovedaktionæren bruge ca. 2,5-3,0 timer af privat karakter. Vel og mærker skal dette ske på arbejdspladsen. Dette er næppe realistisk.

Vi fastholder derfor en erhvervsmæssig anvendelse på 100 % - alternativt at den private anvendelse reduceres til et meget lavt niveau.

Da der er fuldt momsfradrag for beløbet på de 2.000 kr., giver dette ikke anledning til ændring af selskabets indkomst. Indkomsten skal derfor ikke nedsættes med beløbet.

Ad. Manglende indberetning af fri telefon, samt fradrag for ikke godkendt momsfradrag.

Da vi er blevet opmærksomme på, at fakturaen er udstedt til hovedaktionæren, har selskabet ikke fradrag for den afholdte udgift, men der er tale om en udgift der er afholdt for hovedaktionæren.

Som anført af Skattestyrelsen i sagsnr. 23-0113737, er der ikke fradrag for momsbeløbet på 707 kr., da fakturaerne er udstedt til hovedaktionæren, ligesom abonnementsudgifterne er afholdt privat. Skattestyrelsen har derved fastholdt at telefonen udelukkende anvendes privat. Tilsvarende er der derfor ikke fradrag for udgifter der vedrører hovedaktionæren, hvilket fremgår af Skat.dk, "Du kan ikke få fradrag for telefon og computer, når det kun bruges til private formål".

Vi skal derfor anmode om, at indkomsten for selskabet forhøjes med 3.535 kr., som selskabet fejlagtigt har betalt for hovedaktionærens udgifter.

Der er således ikke grundlag for at beskatte hovedaktionæren af fri telefon, idet selskabet ikke har afholdt udgifter til telefon eller telefonabonnement, hvorfor kravet om indberetning af fri telefon ikke er korrekt.

Ad. Indberetning af kørselsgodtgørelse

Som tidligere oplyst, er det korrekt at der i 2020 er anvendt en gammel sats for 2019, og desværre et det første gang at satsen er blevet nedsat det efterfølgende indkomstår. Det er ikke en tilfældig sats der er anvendt, men det er korrekt at der er udbetalt for meget - nemlig 297 kr. Der kunne det måske have være muligt at vurdere rimeligheden i at det fulde beløb skal beskattes, men ifølge lovgivningen er det korrekt.

Hvad angår 2021, er det korrekt at der er anvendt 2 biler. Der er tale om 2 biler med vidt forskellige kilometertal, så ud fra de registrerede kilometertal er hovedaktionæren ikke i tvivl om hvilken bil der er anvendt. Jeg vedlægger udskrift fra synsindkaldelse samt synsrapporter, hvor det fremgår at der er overensstemmelse mellem de oplyste kilometer og synsrapporter.

Formålet med at oplyse hvilken bil der er anvendt, er netop at sandsynliggøre at der er tale om kørsel i egen bil. Oplysning om et indregistreringsnummer vil kun være relevant for hovedaktionæren, idet denne har adgang til oplysningerne om ejer af bilen via hovedaktionærens R75 (skatteoplysninger), hvilket ikke er muligt for andre - f.eks. en lønningsbogholder i en virksomhed med flere ansatte. Det kan derfor ikke være afgørende at der skal angives et indregistreringsnummer, men at andre oplysninger der viser hvilken bil der er benyttet også kan anvendes.

Hvad angår differencerne i de registrerede kilometer, er der i begge tilfælde tale om, at der er registreret for få erhvervsmæssige, kørte kilometer. Reelt kunne hovedaktionæren have fået udbetalt ca. 800 kr. yderligere, hvis alle kilometerne var registreret. Sammenhængen med den manglende udbetaling og deraf beskatning af hele beløbet er endog meget vanskeligt at se sammenhængen i.

Som tidligere oplyst, anvender hovedaktionæren en App - [x1] Book, som er en kørebog der installeres på en "smart" telefon. Ved kørselsstart indtastes bilen km stand og ved slut beregner Appen så den kørte afstand i km via GPS-registrering.

Start og slut adresser indarbejder Appen også automatisk via GPS-registrering.

Der er således ikke tale om et spejl af bilens kilometerstand, hvilket forventes af Skattestyrelsen udtalelse side 5, hvor der refereres til en "kilometertæller". I praksis anvendes Appen ved at hovedaktionæren indtaster kilometerstand ved start på kørslen, og de kørte kilometer registreres indtil fremkomst til den pågældende adresse. Når der køres retur, kan man i Appen aktivere returfunktionen, der tager udgangspunkt i den kilometerstand der fremgår af Appen. Denne behøver ikke at være identisk med den faktiske kilometerstand, hvis man har glemt at aktivere den i forbindelse med at man kører videre. Det er dette der er sket i de 2 tilfælde.

I det første tilfælde drejer det sig om kørsel fra et kontorsted til en byggeplads, hvor man ikke har aktiveret Appen - formentligt fordi der er kørt i flere biler til byggepladsen, og derfor har været fokuseret på ikke at blive hægtet af i trafikken. Hvis Appen ikke er aktiveret, registrerer denne ikke kørslen, og derfor vil startkilometer være det samme som slutkilometer på den foregående kørsel, medmindre der indtastes en ny startkilometer. De registrerede kørte kilometer kan afstemmes til Krak.dk.

I det andet tilfælde blev Appen første aktiveret på vej hjem. Det ikke muligt at ændre i kilometerne, men adressen kan godt ændres. Her var registret en adresse på motorvejen som ikke gav mening, derfor ændrede hovedaktionæren adressen til hvor han var kørt fra, hvilket gav mening, men selvfølgelig for få kilometer.”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Repræsentanten fastholdt således påstanden om, at der bør godkendes fradrag for udgifter til revisor på 4.600 kr. for 2021, og at de øvrige skattemæssige korrektioner bør ændres til 0 kr., samt at der godkendes yderligere købsmomsfradrag på 2.000 kr. i forbindelse med køb af en MacBook.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at der godkendes fradrag for udgifter på 4.600 kr. i 2021 til revisor i forbindelse med ændringen af selskabsformen, og at afgørelsens yderligere punkter stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt der kan godkendes fradrag for udgifter afholdt til revisor på 4.600 kr. i indkomståret 2021 i forbindelse med ændring af selskabsform.

Landsskatteretten skal endvidere tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har godkendt skattemæssigt fradrag med 2.000 kr. i indkomståret 2021 som følge af ikke godkendt fradrag for købsmoms i momstilsvaret i forbindelse med køb af MacBook.

Landsskatteretten skal desuden tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indberetningspligt med henholdsvis 1.250 kr. og 3.000 kr. i indkomstårene 2020 og 2021 som følge af selskabets manglende beskatning af fri telefon.

Landsskatteretten skal endelig tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indberetning af skattepligtig kørselsgodtgørelse med henholdsvis 26.515 kr. og 18.428 kr. i indkomstårene 2020 og 2021 som følge af selskabets udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

Fradrag for udgifter til revisor i forbindelse med ændring af selskabsform

Retsgrundlaget

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 2, at udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, enten i form af start af en ny virksomhed eller ved udvidelse af en igangværende virksomhed ud over den hidtidige rammer, har karakter af etableringsudgifter, og kan ikke trækkes fra efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hvis en udgift derimod ikke har til formål at udvide eller forbedre det hidtidige indkomstgrundlag, men derimod kun at fastholde et hidtidigt indtægtsgrundlag, er der mulighed for fradrag, hvis der kan påvises en aktuel driftsmæssig begrundelse.

Det udelukker derfor ikke fradrag, at udgiften i realiteten indebærer en tidsubestemt sikring af indkomstgrundlaget, hvis der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse. Se hertil Landsskatterettens kendelse af 6. april 1988, offentliggjort i TfS 1988, 321 LSR, hvor retten fandt, at en dyrlæges udgifter til en voldgiftssag var afholdt for at fastholde et hidtidigt indkomstgrundlag.

Det fremgår af lov nr. 445 af 13. april 2019 (lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven) § 5, stk. 1 og stk. 2, at eksisterende iværksætterselskaber inden den 15. april 2021 skulle omregistreres til anpartsselskaber med en minimumskapital på 40.000 kr. eller opløses.

I Højesteretsrets dom af 11. juni 1980, offentliggjort i UfR 1980, 712 HRD, var et aktieselskab berettiget til at fradrage børsnoteringsafgift og udgifter til vedtægtsændringer, der var nødvendiggjort af den dagældende aktieselskabslov. Højesteret lagde ved afgørelsen vægt på, at ændringerne i vedtægterne blev krævet for at bringe disse i overensstemmelse med den dagældende aktieselskabslov, og en undladelse heraf ville medføre selskabets opløsning.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Ændringen af selskabsformen er foranlediget af de ved lov nr. 445 af 13. april 2019 gennemførte ændringer, der efter lovens § 5 kræver omregistrering til et anpartsselskab, og undladelse heraf vil efter bestemmelsens stk. 2 medføre, at selskabet vil blive oversendt til tvangsopløsning hos Erhvervsstyrelsen.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at de omhandlede udgifter må anses som fradragsberettigede driftsudgifter i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. Højesterets dom af 11. juni 1980, offentliggjort i UfR 1980, 712 HRD.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og godkender fradrag for udgifter til revisor i forbindelse med omregistrering af selskab på 4.600 kr. i indkomståret 2021.

Ikke fradragsberettiget moms fratrækkes i den skattepligtige indkomst ifm. køb af MacBook

Det er oplyst, at fakturabeløbet på 36.199 kr. blev betalt med 23.000 kr. fra selskabets konto og med 11.199 kr. og 2.000 kr., i alt 13.199 kr., fra hovedanpartshavens, [person1], konto. Ligeledes er det oplyst, at der efterfølgende blev overført 11.199 kr. fra selskabets konto til [person1]s konto.

Selskabet har således ikke afholdt de sidste 2.000 kr. af fakturaen, hvorfor selskabet ikke kan fratrække beløbet i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten forhøjer derfor selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2021 med 2.000 kr.

Indberetning af fri telefon

Retsgrundlaget

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, fremgår det, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal indeholdes foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres.

Arbejdsgivere har pligt til at indberette A-indkomst og godtgørelser, der udbetales til ansatte, medhjælpere m.v., jf. skatteindberetningslovens § 1. Der henvises i øvrigt til indkomstregisterloven.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, at den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder ved skatteansættelsen skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel, medmindre andet følger af ligningslovens § 16, stk. 4-16.

Det fremgår videre af ligningslovens § 16, stk. 12, at den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2021-niveau).

Beskatning af fri telefon forudsætter, at hovedanpartshaveren har privat rådighed over en helt eller delvis arbejdsgiverbetalt telefon. Det er således ikke afgørende, om hovedanpartshaveren faktisk har benyttet den fri telefon privat. Det forhold, at der konkret er mulighed for at bruge personalegodet privat, udløser beskatning.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Hovedanpartshaveren er eneanpartshaver og eneste ansatte i selskabet. Det påhviler herefter hovedanpartshaveren at sandsynliggøre, at telefonen ikke har været til rådighed for privat benyttelse. Se hertil Østre Landsrets dom af 12. februar 2003, offentliggjort i SKM2003.89.ØLR.

Selskabet har afholdt udgifter til køb af en Iphone SE med tilbehør. Selskabet har fremlagt fakturaer for telefonabonnementet, som hovedanpartshaveren har afholdt privat. Det fremgår af fakturaerne, at abonnementet indeholder Telmore Play med Viaplay, HBO Maks. samt fri tale og 80 GB data.

Henset til, at klageren har afholdt udgifter til telefonabonnementet privat, at abonnementet indeholder streamingtjenester, at der ikke er fremlagt tro- og loveerklæring eller andet, der kan afkræfte, at telefonen ikke har været til rådighed for privat benyttelse, finder Landsskatteretten, at hovedanpartshaveren ikke har sandsynliggjort, at telefonen ikke har været til rådighed for privat benyttelse.

Selskabet har indberetningspligt som følge af beskatning af fri telefon.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Indberetning af kørselsgodtgørelse

Efter statsskattelovens § 4 er skattepligtig indkomst som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående af i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, hvis godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4.

Det følger af bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 2, (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) at bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.
Kørslens erhvervsmæssige formål
Dato for kørslen
Kørslens mål og eventuelle delmål
Angivelse af antal kørte kilometer
De anvendte satser
Beregning af befordringsgodtgørelsen

Der kan ikke som betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 2, at kørslen skal foregå i lønmodtagerens egen bil. En ægtefælles bil kan i den sammenhæng også anses som egen bil.

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 B er opfyldt. Der stilles skærpede krav til dokumentationen i situationer, hvor der er interessefællesskab mellem skatteyderen og det udbetalende selskab, jf. Østre Landsrets dom af 19. december 2014, offentliggjort i SKM2015.73.ØLR.

I Østre Landsrets dom af 7. juli 2003, offentliggjort i SKM2003.317.ØLR, anførte landsretten om den dagældende ligningslovs § 9, stk. 5:

”[...]

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 9, stk. 5 (Folketingstidende 1985-1986), tillæg A, sp. 4641) og retspraksis, at hvis godtgørelsen overstiger ligningsrådets satser, skal hele beløbet medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige almindelige indkomst og den personlige indkomst.

Under henvisning hertil, og til at sagsøger fra indkomstårets begyndelse har fået udbetalt mere, end han var berettiget til, finder landsretten, at hele den udbetalte godtgørelse skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

[...]”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Hovedanpartshaveren er 100 % ejer og eneste ansatte i selskabet, og der stilles som følge af dette interessefællesskab skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse har været opfyldt.

I indkomståret 2020 er der udbetalt skattefrie befordringsgodtgørelser til hovedanpartshaveren med en sats på 3,56 kr. pr. km. I 2020 var den af Skatterådet fastsatte sats for skattefri kørselsgodtgørelse 3,52 kr. Den anvendte sats overstiger således satsen, som er fastsat af Skatterådet for indkomståret 2020.

Landsskatteretten finder derfor, at den udbetalte befordringsgodtgørelse for 2020 var skattepligtig for hovedanpartshaveren, og selskabet skal herefter indberette skattepligtig kørselsgodtgørelse med 26.515 kr. i indkomståret 2020.

Det fremgår af kørebøgerne for 2021, at der er kørt i to biler, og det fremgår ikke af kørebøgerne, hvilken bil der er kørt i.

Som følge af interessefællesskabet er der skærpede krav til dokumentationen for, at der er ført en tilstrækkelig kontrol med udbetalingen af godtgørelserne. Det er en betingelse for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at der er kørt i egen bil. Da det ikke er muligt på baggrund af kørebøgerne at konstatere hvilken bil, der er anvendt til kørslen, finder Landsskatteretten, at der ikke er foretaget den fornødne kontrol med udbetalingerne til, at de kunne foretages skattefrit. Der er endvidere henset til, at der for enkelte dage er differencer i de registrerede kilometer. Landsskatteretten finder derfor, at den udbetalte befordringsgodtgørelse var skattepligtig for hovedanpartshaveren, og selskabet skal indberette skattepligtig kørselsgodtgørelse med 18.428 kr. i indkomståret 2021.

Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsen var berettiget til at pålægge selskabet at foretage indberetningerne til indkomstregisteret.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.