Kendelse af 22-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 12-12-2024

Journalnr. 23-0111061

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2021
Genoptagelse af skatteansættelsen	Afslag	Genoptagelse	Stadfæstelse
Indkomståret 2022
Godskrivning af A-skat vedrørende løn fra [virksomhed1] ApS for juni 2022	0 kr.	4.018 kr.	Stadfæstelse
Godskrivning af arbejdsmarkedsbidrag vedrørende løn fra [virksomhed1] ApS for juni 2022	0 kr.	812 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren var direktør i, og majoritetsanpartshaver af, selskabet [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2021 og 2022, hvor klageren ejede 93 % af anpartskapitalen.

Klageren anmodede den 20. februar 2023 Skattestyrelsen om at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2021 og 2022.

Af anmodningen fremgik:

” (...) Årsindkomst for 2021 skal nedsættes med 50.155 og for 2022 med 10.155. Firmaet jeg var ansat i gik konkurs i 2022. Løn for oktober 2021 blev ikke udbetalt, men blev indberettet som indkomst til skat. Løn for juni 2022 blev også indberettet, men heller ikke udbetalt. Erklæring fra lønbogholder og kurators afvisning af at foretage rettelser vedlægges også (...) ”

Med anmodningen fremlagde klageren en lønseddel fra [virksomhed1] ApS for lønperioden oktober 2021, hvor det blandt andet fremgår:

Tekst	Grundlag	Sats	Udbetalt	Trukket
Gage	160,33		50.000
Fri telefon	250,00
ATP af løn	160,33			94,67
AM-indkomst	50.155,33
AM-bidrag	50.155,33	8 %		4.012,00
A-skat (Fradrag: 6.233,00)	39.821,33	42 %		16.725
Til udbetaling			29.168,33

Klageren fremlagde endvidere lønseddel fra perioden juni 2022:

Tekst	Grundlag	Sats	Udbetalt	Trukket
Gage	160,33		10.000
Fri telefon	250,00
ATP af løn	160,33			94,67
AM-indkomst	10.155,33
AM-bidrag	10.155,33	8 %		812,00
A-skat (Fradrag: 6.233,00)	9.343,33	42 %		4.018,00
Til udbetaling			5.075,33

Klageren fremlagde derudover følgende erklæring, underskrevet af tidligere bogholder i [virksomhed1], [person1], dateret den 20. februar 2023:

” (...) Erklæring vedr. forkert indberettede lønudgifter forud for [virksomhed1] konkurs

Som tidligere bogholder for [virksomhed1] kan jeg bekræfte at de tre medarbejdere i [virksomhed1] ikke har fået udbetalt al den løn som fremgår af lønsedler og indberetninger til Skat.

Lige nu er det hos SKAT registreret lønninger for de tre medarbejdere som aldrig er udbetalt, hvilket betyder at der ved årsopgørelsen for 2021 er opkrævet for meget skat for to medarbejdere, mens der er fejl i årsopgørelserne for alle tre i 2022. Bemærk at der efter konkursen ikke er udbetalt kompensation fra lønmodtagenes garantifond, pgra. af ejerskab til [virksomhed1].

Da jeg er fratrådt ifm. [virksomhed1]s konkurs, og følgelig ikke har adgang til [virksomhed1]s bogholderisystem, har jeg bedt konkursboets kurator [virksomhed2] om at bekræfte mine oplysninger, som i øvrigt direkte fremgår af konkursboets regnskab. Kurator har desværre afvist dette, med den begrundelse at kurator har brugt sin bevilling. Se mail nedenfor.

På denne baggrund, vil jeg med denne erklæring overfor Skat dokumentere afvigelser imellem lønsedler/indberetning til Skat og faktisk udbetalt løn for de tre medarbejder.

Navn	Dispositionsdato		LØNSEDLER		Faktisk udbetalt Løn	Ikke udbetalt nettoløn
		Lønseddel nr.	Lønseddel brutto	Lønseddel netto	netto
[person2]
	31-01-2022	55	50,000	30,027	10,000	20,027
	28-02-2022	56	50,000	30,027	10,000	20,027
	31-03-2022	57	50,000	30,027	10,000	20,027
	30-06-2022	60	14,700	9,567	0	9,567

[person3]						0
	29-10-2021	52	50,000	29,168	0	29,168
	30-06-2022	60	10,000	5,075	0	5,075
						0
[person1]						0
	30-09-2021	51	20,000	13,230	0	13,230
	30-06-2022	60	5,000	4,008	0	4,008

(...) ”

Klageren fremlagde desuden en mailkorrespondance mellem ansat fra [virksomhed2] advokatpartnerselskab, der indtrådte som kurator i forbindelse med [virksomhed1] ApS’ konkurs, samt klageren, med flere.

Følgende fremgår af mail af 15. februar 2023 fra [person1] til [person4], [virksomhed2]:

” (...) Hej [person4]

Som tidligere bogholder for [virksomhed1] vil jeg bede dig om at overfor SKAT bekræfte de faktiske lønudbetalinger i perioden 30. september 2021 til 30. juni 2022, dvs. forud for konkursbegæring i juli 2022. Jeg har bedt [virksomhed1]s tidligere revisor om at bekræfte de ændrede forhold, men han henviser til [virksomhed2] da konkursboet behandles af jer.

Lige nu er det hos SKAT registreret lønninger for de tre medarbejdere som aldrig er udbetalt, hvilket betyder at der ved årsopgørelsen for 2021 er opkrævet for meget skat for to medarbejdere, mens der er fejl i årsopgørelserne for alle tre i 2022. Bemærk at der efter konkursen ikke er udbetalt kompensation fra lønmodtagernes garantifond, pgra. af ejerskab til [virksomhed1].

Forud for [virksomhed1]s konkurs blev det sendt lønsedler til medarbejderne, hvor det desværre ikke var midler til at udbetale løn. Dette til trods for at medarbejderne i 2022 frivilligt gik kraftig ned i løn. I nedenstående tabel har jeg dokumenteret aftalt løn, lønudbetaling ifølge lønseddel samt faktisk udbetalt løn.

De manglende lønninger indgår også i opgørelsen af konkursboet.

(...) ”

Følgende fremgår af mail af 15. februar 2023 til [person1], fra [person4], [virksomhed2]:

” Hej [person1]

Vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe med dette, da vi kender ikke nok til lønforholdene til at kunne foretage indberetningerne til SKAT. (...)”

Følgende fremgår af mail af 15. februar 2023 fra klageren til [person5], partner, [virksomhed2]:

” Hej [person5]

Jeg håber at du kan hjælpe os med dette hængeparti fra [virksomhed1]s konkurs.

De tre medarbejdere skal overfor Skat dokumentere at de ikke fik udbetalt al den løn som fremgår af lønsedlerne, for at få forkert opkrævet skat retur.

[person1] som stod for [virksomhed1]s økonomi, har i nedenstående mail opgjort forskellen mellem lønsedlerne og det beløb som blev anvist via economi og banken.

[person1] har bedt [person4] – som har adgang til economic og konkursboets økonomi og inkl. Manglende lønudbetalinger – at blot bekræfte beløbene.

[person4] skriver, se nedenfor, at hun ikke kan hjælpe hermed, hvilket formentlig skyldes en misforståelse.

Bemærk at [person1] ikke har bedt om bistand med at indberette til SKAT, blot en mail som bekræfter at de nævnte lønudbetalinger ikke er gennemført, på trods af at det er indberettet løn. Dokumentationen ligger i economic og bank, samt i jeres [virksomhed1] regnskab.

Resten ordner medarbejderne selv. (...) ”

Følgende fremgår af mail af 15. februar 2023 til klageren fra [person5], partner, [virksomhed2]:

” Aktiverne i konkursboet har vist sig at været af så beskeden en størrelse, at vi aktuelt har et tab på mere end DKK 60.000 ekskl. moms på at behandle boet indtil videre. Vi har derfor desværre ikke mulighed for at foretage os yderligere i boet. (...) ”

Det fremgår af klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 28. juli 2023:

” (...) Skattepligtig indkomst i år 2021

I 2021 blev udbetalingen af én månedsløn til undertegnede samt til [person1] midlertidigt udskudt, da banken havde en spærring på udbetalinger/underskud.

Når det gik op for os at firmaet ikke kunne betale og bestyrelsen anmodede om rekonstruktion, skulle, regnskabschef [person1] gå ind og korrigere lønsedler for én måned i 2021 for [person3] og [person1], samt lønsedler i 2022 for [person3] ([person3]), [person1] ([person1]) samt [person2] ([person2]) for maj måned.

Rekonstruktionen var en periode, hvor virksomheden [virksomhed1] kørte videre og forhandlede med to mulige investorer om overtagelse og videreførelse af virksomheden. Vi var dog ikke opmærksomme på at ved rekonstruktionens start, den 12. juli 2022, blev regnskabssystemet umiddelbart lukket for os, mhp. at rekonstruktør fik overdraget adgangskoder.

Det var derfor ikke mulighed for at annullere de nævnte lønsedler for 2021 og 2022.

Af det fremsendte forslag kan jeg forstå at det mangler en dokumentation for at der hverken er udbetalt løn for én måned i 2021 eller at det er indgået aftale om aktionærlån fra mig til [virksomhed1].

Situationen i 2021 er helt identisk med 2022, hvor SKAT for 2022 har truffet en beslutning om at jeg ikke skal betale skat for en løn som jeg aldrig har modtaget.

Her følger dokumentation for at en månedsløn til [person3] ([person3]) og i øvrigt en til regnskabschef [person1] ([person1]) i 2021, hverken er udbetalt eller konverteret til ejerlån.

./. I vedlagte erklæring fra regnskabschef [person1] fremgår det klart og tydeligt, at én lønseddel til hhv. [person3] og [person1] skal annulleres, da det hverken er udbetalt løn eller indgået låneaftale med [virksomhed1]. Hun fik aldrig mulighed for at gøre dette, da e-conomic blev lukket for os den 12. juli 2022.

Hertil kan jeg supplere med at jeg hverken i 2021 eller på andet tidspunkt har lånt private midler direkte til [virksomhed1]. Dette fremgår klart af [virksomhed1]s regnskaber.

For at holde virksomheden [virksomhed1] kørende helt frem til konkursbegæringen i 2022, lånte mit firma [virksomhed3] i flere omgange penge til [virksomhed1], hvor disse blev bogført som lån mellem de to virksomheder. Omvendt er der aldrig lånt private penge fra mig til [virksomhed1], hvilket også vil fremgå af kurators konkursregnskab.

Ifm. rekonstruktionen og den efterfølgende konkurs blev det udarbejdet en samlet oversigt over manglende betaling og løn som blev afleveret til rekonstruktør [person5], [virksomhed2].

Ved konkursen skyldte [virksomhed1] de tre medarbejdere løn for 2021 og 2022

	Medarbejdere				490.937
30-09-2021	Løn	[person3] og [person1]		42.398
27-01-2022	Løn	[person2]		20.027
28-02-2022	Løn	[person2]		20.027
31-03-2022	Løn	[person2]		20.027
21-06-2022	Kørselspenge [person3]			9.229
25-06-2022	Løn	[person3], [person2], [person1]		18.650
27-07-2022	Kørselspenge [person2]			579
27-07-2022	Løn	[person3], [person2], [person1], Ikke kørt hos [virksomhed4]	Brutto	120.000
25-08-2022	Løn	[person3], [person2], [person1], Ikke kørt hos [virksomhed4]	Brutto	120.000
25-09-2022	Løn	[person3], [person2], [person1], Ikke kørt hos [virksomhed4]	Brutto	120.000

(Ovenstående er klip fra regnskabschefens erklæring. Som det fremgår af regnskabschefens erklæring, har hun ej heller hverken lånt sin månedsløn i 2021 og 2022 til [virksomhed1].

Kurator kan via sit konkursregnskab dokumentere ovenstående oplysninger, samt at der under den efterfølgende konkurs – som ikke er afsluttet – hverken er udbetalt løn eller indgået aftaler hvor medarbejderne har lånt sin månedsløn til virksomheden.

Opsummering

Situationen i 2021 og 2022 omkring ikke udbetalte månedsløn er identiske, hvor lønsedlerne skulle annulleres eftersom virksomheden aldrig udbetalte løn.

For 2021 er det manglende løn for undertegnede og regnskabschef [person1], mens det i 2022 også omhandler [person2].

For god ordens skyld skal det bemærkes at jeg ikke søger erstatning for tabt løn. Jeg vil blot sikre mig at jeg – i lighed med mine to tidligere kollegaer – ikke skal beskattes for løn som jeg aldrig har modtaget.

En justering af min skattepligtige indkomst vil herudover betyde, at min pension ikke som pt. Er nedsat, fordi den – forkerte – skattepligtige indkomst er sat for højt i 2021 og 2022. (...) ”

Klageren fremlagde sammen med bemærkninger følgende erklæring, underskrevet af [person1], tidligere regnskabschef i [virksomhed1]:

” (...) Erklæring vedr. behov for at justere lønsedler fra virksomheden [virksomhed1]

Som tidligere regnskabschef i virksomheden [virksomhed1] frem til den 12. juli 2022, vil jeg gøre opmærksom på at det er indberettet nogle forkerte lønsedler til SKAT.

Fejlen betyder, at tre medarbejdere risikerer at betale skat for løn de ikke har modtaget i perioden forud for virksomhedens rekonstruktion og konkurs.

Det drejer sig om [person3] ([person3]) og undertegnede [person1] ([person1]) i 2021, samt for [person3], [person2] ([person2]) samt undertegnede i 2022.

De pågældende medarbejdere har udfyldt deres arbejde og skulle have udbetalt den aftalte løn, hvor lønnen blev indberettet til SKAT frem til virksomhedens rekonstruktion i juli 2022. Udfordringen var at virksomheden ikke var i stand til at udbetale lønnen, sfa. manglende likvider og kassekredit.

Når [virksomhed1]s bestyrelse ansøgte om rekonstruktion den 12. juli 2022, blev min konto på virksomhedens regnskabssystem (economic) automatisk lukket ned og overdraget til rekonstruktør. Derfor fik jeg aldrig muligheden at annullere og justere lønsedler i perioden forud for rekonstruktion og konkurs, så de svarede til de faktiske udbetalinger.

I nedenstående oversigt har jeg opgjort ikke udbetalt nettoløn fra [virksomhed1]. Oversigten blev overdraget til kurator [person5], [virksomhed2] ifm. med den efterfølgende konkurs.

	Medarbejdere				490.937
30-09-2021	Løn	[person3] og [person1]		42.398
27-01-2022	Løn	[person2]		20.027
28-02-2022	Løn	[person2]		20.027
31-03-2022	Løn	[person2]		20.027
21-06-2022	Kørselspenge [person3]			9.229
25-06-2022	Løn	[person3], [person2], [person1]		18.650
27-07-2022	Kørselspenge [person2]			579
27-07-2022	Løn	[person3], [person2], [person1], Ikke kørt hos [virksomhed4]	Brutto	120.000
25-08-2022	Løn	[person3], [person2], [person1], Ikke kørt hos [virksomhed4]	Brutto	120.000
25-09-2022	Løn	[person3], [person2], [person1], Ikke kørt hos [virksomhed4]	Brutto	120.000

./. Jeg vedlægger samtidig en tidligere e-mail, hvor de enkelte lønsedler er dokumenteret. (...) ”

Skattestyrelsen traf den 12. september 2023 afgørelse om, at der ikke kunne ske genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2021, da klageren ikke var kommet med oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen. Skattestyrelsen traf derudover afgørelse om at nedsætte klagerens indkomst med ikke modtaget løn fra [virksomhed1] ApS for juni 2022 på i alt 9.905 kr., samt afgørelse om, at klageren ikke ville blive godskrevet med indeholdt henholdsvis A-skat på 4.018 kr. og AM-bidrag på 812 kr.

Klageren har til Skatteankestyrelsen fremlagt et udskrift fra Kreditorinformation nr. 3, jf. konkurslovens § 125, stk. 2 med overskriften ”[virksomhed1] APS under konkurs”. Det fremgår af udskriftet, at dekretdag var den 21. september 2022.

Klageren har endvidere fremlagt en foreløbig oversigt over aktiver og passer pr. dekretdato, hvor det fremgår, at [virksomhed1] ApS havde aktiver på i alt 2.147,23 kr. og passiver på i alt 7.653.381,87 kr., herunder lønkrav på 342.959,26 kr.

Klageren har derudover til Skatteankestyrelsen fremlagt lønsedler for henholdsvis oktober 2021 og juni 2022 samt erklæring fra [person1], tidligere regnskabschef ved [virksomhed1] ApS. Materialet var fremlagt under Skattestyrelsens behandling af sagen.

Det fremgår af [virksomhed1] ApS’ indberetninger til eIndkomst:

Periode	Indberettet A-skat	Indberettet AM-bidrag	Dispositionsdato
1. juni 2022 – 30. juni 2022	4.018 kr.	812 kr.	30. juni 2022

Det fremgår ikke af selskabets skattekonto, at der er foretaget indbetalinger, som er blevet anvendt til dækning af A-skat og AM-bidrag for perioden juni 2022.

Klageren har den 23. maj 2024 fremlagt følgende skrivelse fra [person5], [virksomhed2], med overskriften ” Til skifteretten og kreditorerne i [virksomhed1] under konkurs”:

” (...) [virksomhed1] under konkurs - CVR-nr. [...1]

Ovenstående konkursbo er indstillet til afslutning i henhold til konkurslovens § 143, da der ikke er midler i konkursboet ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger i forbindelse med konkursbehandlingen.

Kreditorerne vil således ikke modtage nogen dividende, og de kan derfor allerede nu foretage skattemæssig afskrivning af kravet og søge eventuel betalt moms refunderet.

Afsluttende skiftesamling finder sted i Sø- og Handelsretten, [adresse1], [by1]

Fredag, den 13. oktober 2023 kl. 12.00

hvor jeg forventer, at skifteretten godkender boregnskabet.

Kreditorerne behøver ikke at give møde på skiftesamlingen.

Hvis boregnskabet godkendes på skiftesamlingen, vil kreditorerne ikke modtage yderligere kreditorinformationer, da konkursboet herefter er afsluttet. (...) ”

Det fremgår af oplysninger fra CVR, at selskabet ophørte den 13. oktober 2023.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der ikke kan ske genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2021.

Skattestyrelsen har endvidere truffet afgørelse om nedsættelse af klagerens skattepligtige indkomst, for så vidt angår indkomståret 2022, med ikke modtaget løn for juni 2022 på i alt 9.905 kr. samt nægtelse af godskrivning af indeholdt henholdsvis A-skat på 4.018 kr. og AM-bidrag på 812 kr.

Som begrundelse herfor, har Skattestyrelsen anført:

” (...) Lønnen for oktober 2021

Du har ikke modtaget nettolønnen for oktober 2021. Du har modtaget løn for efterfølgende perioder. Når det samtidig tilses, du har været direktør i selskabet, hvor du har bestemmende indflydelse med ejerskab af 93 % af kapitalen, anses den manglende lønudbetaling fra selskabet for et lån til selskabet.

Vi kan derfor ikke mødekomme din anmodning for 2021 om at bortse fra lønnen på grund af manglende udbetaling, ligesom vi ikke kan give dig fradrag for tab på fordringen, da du ejer mere end 25 % af selskabet.

I forhold til det du har indsendt, bemærker vi følgende:

- Vi er ikke uenige i at du ikke har fået udbetalt nettolønnen, lige som vi ikke mener du har lånt kontant beløb til selskabet.

- Det er vores opfattelse, at du i udgangspunktet har haft ret til lønnen, men ikke har modtaget den, som følge af selskabets økonomiske situation. Du har derfor et lønkrav på selskabet, som også korrekt er blevet indberettet.

Hvis en arbejdsgiver mangler at udbetale en løn til en medarbejder, vil medarbejderen i udgangspunktet kræve denne betalt, før der arbejdes i efterfølgende perioder. Du vælger at arbejde i efterfølgende perioder og får også løbende udbetalt løn for disse perioder. Denne henstand med lønnen for oktober 2021, anser vi for at du har lånt nettolønnen til selskabet og dermed har et tilgodehavende hos selskabet.

- Det forhold at regnskabschefen bliver udelukket fra regnskabssystemet den 12. juli 2023, som ligge mere en et halvt år efter lønnen er udeblevet, ændre ikke på at du har haft krav på lønnen for oktober 2021.

Lønnen for juni 2022

Vi imødekommer din anmodning om, at den manglende løn ikke skal beskattes. Vi ikke mener der er etableret et udlån, da det er den sidste indberettede løn inden selskabet kommer under konkursbehandling.

Den del der vedrøre fri telefon vil vi ikke nedsætte din indkomst med, at ikke har oplysninger om du ikke har haft fri telefon.

Din indkomst for 2022 nedsættes med (10.155 – 250) = 9.905 kr.

Du vil samtidig blive ikke blive godskrevet A-skat med 4.108 kr. og am-bidrag med 812 kr. (...) ”

Skattestyrelsen er den 9. juli 2024 fremkommet med følgende udtalelse:

” (...)

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagers opfattelse

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Skattestyrelsens udtalelse

Genoptagelse 2021

nej

Nej

2022

Godskrivning af A-skat og Am -bidrag

4830

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse af 12. september 2023.

Faktuelt

Klageren var direktør i, og anpartshaver i [virksomhed1] ApS i 2021 og 2022. Klageren ejede 93 % af anpartskapitalen.

Klageren anmodede den 20. februar 2023 Skattestyrelsen om at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2021 og 2022.

Der er for 2021 indberettet 541.839 kr. i løn til klageren.

Det fremgår, at den indberettede løn for oktober udgør 50.115 kr.

Sidste indgivet regnskab til cvr, var for 2020.

Selskabet [virksomhed1] ApS blev opløst efter konkursbehandlingen den 13. oktober 2023.

Der er ikke indsendt udskrifter fra bankkonti eller lignende der dokumenter at klageren ikke har fået udbetalt beløbet.

Af anmodningen fremgik:

” (...) Årsindkomst for 2021 skal nedsættes med 50.155 og for 2022 med 10.155. Firmaet jeg var ansat i gik konkurs i 2022.

Løn for oktober 2021 blev ikke udbetalt, men blev indberettet som indkomst til skat.

Løn for juni 2022 blev også indberettet, men heller ikke udbetalt.

Erklæring fra lønbogholder og kurators afvisning af at foretage rettelser vedlægges også (...) ”

Formelt - genoptagelse

Manglende dokumentation for at lønnen ikke er udbetalt.

Det bemærkes, at klageren ikke har dokumenteret, at han ikke har fået udbetalt lønnen for oktober 2021. Allerede på denne baggrund bør genoptagelse afslås, da anmodningen om genoptagelse ikke er vedlagt bilag der dokumenterer de fremsatte påstande.

Er genoptagelse en fordel for klageren?

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at klagerens anmodning om genoptagelsen for 2022, som Skattestyrelsen imødekom, medførte en restsskat hos klageren på kr. 968

For 2021 er det uklart om en genoptagelse overhovedet vil være en fordel for klageren.

Retserhvervelsen

Kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. punkt har følgende ordlyd:

”I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb”

Kildeskattelovens § 46, stk. 2 følgende ordlyd:

”Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten, jf. dog stk. 6. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt.”

Klageren må anses for at have retserhvervet lønnen for oktober måned ved udgangen af oktober måned 2021, da klageren ikke inden indtjeningsperioden har givet afkald på indkomsten.

Den indeholdte A-skat og AM-bidrag er indbetalt den 18. november 2021.

Skattestyrelsen fastholder, at klageren har erhvervet ret til lønnen og skal beskattes heraf i 2021, hvor [virksomhed1] har indeholdt A-Skat og AM-bidrag.

Såfremt det dokumenteres, at beløbet ikke er udbetalt til klageren, vil beløbet skulle anses som værende indskudt i selskabet og dermed et udlån til selskabet, i lighed med Skattestyrelsens kendelse og Skatteankestyrelsens indstilling.

Herefter ses skatteansættelse for at være korrekt, hvorfor der ikke kan gives genoptagelse.

2022

Da klageren har oplyst, at han ikke har modtagen lønnen for juni 2022 og der ej heller er indbetalt A-skat og AM-bidrag skal klageren ikke godskrives for de ikke indtalte beløb. (...) ”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal ske genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2021, samt at der skal ske godskrivning af indeholdt A-skat på 4.018 kr. og indeholdt AM-bidrag på 812 kr. for indkomståret 2022.

Som begrundelse herfor, har klageren anført:

” (...) Skattestyrelsen har med skrivelse af 12. september 2023 oplyst følgende:

’Vi har ændret din skat.

Du har anmodet om genoptagelse for 2021 og 2022.

Du opfylder betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 for 2022.

For 2021 opfylder du ikke betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, da du ikke er kommet med oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der begrunder en ændring af skatteansættelsen ([person3] min fremhævelse).

Vi ændrer derfor grundlaget for din skat for 2022 sådan:

Indkomsten nedsættes med ikke modtaget løn fra [virksomhed1] ApS for juni 2022. Beløbet udgør 9.905 kr. -9.905 kr.’

Du vil bliver ikke blive godskrevet den indeholdte A-skat på 4.018 kr. og det indeholdte am-bidrag på 812 kr. for juni 2022.’ (Skattestyrelsen har telefonisk oplyst, at denne sætning skal forstås, som at det ikke bliver godskrevet indeholdt A-skat og am-bi bidrag).

Jeg vil anmode Skatteankestyrelsen om at behandle denne klage over Skattestyrelsens afvisning af at nedsætte min skattepligtige indkomst for året 2021, ud fra princippet om at der ikke skal opkræves skat for ikke udbetalt løn. En ændring vil samtidig sikre ens håndtering af skat på ikke udbetalt løn for årene 2021 og 2022.

Samtidig vil jeg anmode Skatteankestyrelsen at vurdere om det er korrekt, at indeholdt A-skat og ambidrag ikke godskrives, i lyset af at arbejdsgiveren har udstedt lønseddel og i det ene tilfælde også indbetalt skat.

I Skattestyrelsens tidligere forslag til afgørelse som blev sendt til høring, var formuleringen identisk, nemlig at jeg ikke havde leveret oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen for 2021. Min supplerende dokumentation havde således ikke indflydelse på styrelsens afgørelse.

Jeg blev først opmærksom på Skattestyrelsens fortolkning af sætningen vedrørende indeholdt skat efter det endelige afslag, da sagsbehandleren i en telefonsamtale forklarede mig hvordan sætningen ’Du vil bliver ikke blive godskrevet den indeholdte A-skat ...’ skulle fortolkes.

Baggrund

Jeg er tidligere majoritetsejer og direktør i virksomheden [virksomhed1] (cvr [...1]), etableret i 2011. Virksomheden løb ind i økonomiske udfordringer under og i forlængelse af Corona epidemien. Det var svært at markedsføre og sælge virksomhedens services overfor boligafdelinger i en periode uden fysiske møder, og efterfølgende skulle virksomheden afdrage på Corona-lån.

Med start i efteråret 2021 forsøgte [virksomhed1]s bestyrelse og direktion, via en række initiativer, at finde investorer eller købere, som kunne sikre den fortsatte drift. Samtidig blev virksomheden egne driftsudgifter nedsat fra 1.1.2022, ligesom de tre medarbejder frivilligt gik med på at en markant tidsbegrænset lønnedgang i første halvåret 2022.

I løbet af 2022 stod det dog klart at vi ikke kunne finde en køber, hvorfor bestyrelsen ansøgte Sø- og handelsretten om rekonstruktion. Den 13. juli 2022 blev ansøgningen godkendt, hvor det i de følgende måneder blev drøftet salg med forskellige investorer, desværre uden resultat.

[virksomhed1]s bestyrelse indgav konkursanmodning den 13. september 2022. Konkurssagen blev først afsluttet godt ét år senere, den 13. oktober 2023. Ifm. konkursen blev der hverken udbetalt dividende eller løn, efter at en kreditor med pant i virksomhedens aktiver havde fået dækket dele af eget tab.

Under den aktive periode med at redde virksomheden, blev det ved en fejl - grundet låneloft på kontoen på udbetalingstidspunktet - ikke udbetalt løn til mig for oktober 2021, selv om det var udstedt lønseddel og indberettet skat. Desværre blev der på grund af travlhed ikke fulgt op med forsøg fra regnskabsmedarbejderen på at udbetale lønnen efterfølgende.

Bemærk at der blev udstedt lønsedler og udbetalt løn før og efter denne måned. Den sidste måned med lønsedler til medarbejderne var juni 2022, dvs. umiddelbart før rekonstruktion, hvor der dog ikke var midler til løn til de tre medarbejdere.

Som tidligere majoritetsejer har jeg efterfølgende ikke haft mulighed for at få kompensation fra Lønmodtagernes Garantifond, forud eller under konkursen. Omvendt blev jeg som direktør af kurator pålagt at bistå med dokumentation og udbudsmateriale ifm. den efterfølgende konkursbehandling.

På baggrund af ovenstående, anmodede jeg Skattestyrelsen om at nedsætte min personlige lønindtægt for hhv. juni 2022 og oktober 2021, da i de to måneder - til forskel fra øvrige - ikke var udbetalt løn.

Argumentation var – og er – at det ikke skal betales skat for løn som arbejdsgiver ikke har udbetalt.

Dokumentation af faktuelle forhold

Skattestyrelsen fandt dokumentationen for mine lønforhold vedrørende juni 2022 lønnen fyldestgørende, og nedsætte min skattepligtige indkomst for juni 2022. Omvendt fastholdt Skattestyrelsen at jeg ikke havde fremlagt oplysninger af faktuel karakter vedrørende den ikke udbetalte månedsløn for oktober 2021.

Lad os her se lidt nærmere på min dokumentation af de faktuelle forhold for de to år, hvor det er fyldestgørende for 2022 men ikke 2021.

Det vedlægges lønsedler, erklæringer fra [virksomhed1]s regnskabsansvarlige, samt kurators opgørelse over ikke udbetalt løn og gæld fra boet [virksomhed1].

Bilag A: Lønseddel for [person3] for juni 2022

Bilag B: Lønseddel for [person3] for oktober 2021

Bilag C:Erklæring fra [virksomhed1]s regnskabsansvarlige til Skattestyrelsen den 19. okt. 2023

Bilag D: Kreditinformation nr. 3 fra kurator 20. jan. 2023

I 2021 blev udbetalingen af én månedsløn til undertegnede samt til [person1] midlertidigt udskudt, da banken havde en spærring på udbetalinger/underskud.

Når det gik op for os at firmaet ikke kunne betale og bestyrelsen anmodede om rekonstruktion, skulle regnskabschef [person1] gå ind og korrigere lønsedler for oktober måned i 2021 for [person3], samt for september 2021 for [person1]. Vi var dog ikke opmærksomme på at ved rekonstruktionens start, den 12. juli 2022, blev regnskabssystemet umiddelbart lukket for os, mhp. at rekonstruktør fik overdraget adgangskoder.

Skattestyrelsens kommentarer til min dokumentation af de faktuelle forhold vedrørende min løn:

’- Vi er ikke uenige i at du ikke har fået udbetalt nettolønnen, lige som vi ikke mener du har lånt kontant beløb til selskabet.

- Det forhold at regnskabschefen bliver udelukket fra regnskabssystemet den 12. juli 2023, som ligger mere en et halvt år efter lønnen er udeblevet, ændre ikke på at du har haft krav på lønnen for oktober 2021’.

Styrelsen overser her de særlig krav som stilles en virksomhedsledelse og økonomiansvarlige. Som ansvarlig for virksomhedens ledelse og økonomi, fik jeg indskærpet fra først bestyrelsens advokat og senere kurator, at jeg havde et særligt ansvar overfor kreditorerne om at sikre mindst muligt tab, med risiko for personlige erstatningssager, hvis jeg ikke levede op til kravene.

Ud fra samme argumentation blev jeg og regnskabschefen pålagt at bistå kurator med regnskabsinput og udbudsmateriale helt frem til medio oktober 2022, selv om vi ikke modtog løn for dette arbejde.

Vi arbejdede således videre, fordi vi som ledelse var forpligtet hertil, og risikerede personlige økonomiske krav, hvis vi forlod virksomheden midt i en alvorlig krise og efterfølgende konkurs.

Hertil kommer at det rent privatøkonomisk vil det rent ud sagt dumt af mig at låne personligt beskattede penge til [virksomhed1], når jeg i året 2021 betalte topskat. Omvendt lånte min anden virksomhed [virksomhed3] ApS betydelige beløb til [virksomhed1] helt frem til foråret 2022.

- Hvorfor skulle jeg låne en måneds nettoløn efter topskat til [virksomhed1], da det vil være mere fordelagtigt for mig at enten annullere hele månedslønnen, dvs. brutto, eller låne midler fra [virksomhed3], hvor virksomhedsskatten blot udgør godt en tredjedel af topskatten?

Skattestyrelsens hypotese om at jeg lod mit lønkrav blive konverteret til lån, kan afvises ud fra dokumenter fra [virksomhed1]s regnskabsansvarlige (Bilag C) samt [virksomhed1]s kurator [virksomhed2] (Bilag D). Heraf fremgår at jeg har et lønkrav som nu indgår i det samlede konkursregnskab.

Bemærk at [virksomhed2] kreditoropgørelse (Bilag D) omtaler de store lån som [virksomhed3] gav til [virksomhed1] helt frem til rekonstruktionsperioden i juli 2022. Det står omvendt intet om aktionærlån fra mig personligt endsige, at løn skulle være konverteret til lån, af den enkle grund af lønnen ikke er konverteret til lån. Forelagt kurators opgørelse, bemærker Skattestyrelsen blot,

’Det forhold, at kurator ikke anser henstanden som et aktionærlån, og anerkender lønkravet i konkursboet, ændre ikke på, at vi anser den manglende løn som etablering af et udlån.’

Dokumentation af retlige forhold

Skattestyrelsens afvisning baseres på at jeg mangler at fremlægge ’oplysninger af retlig eller faktisk karakter’. Lad os her se lidt nærmere på de retlige forhold.

Som majoritetsejer kan jeg ikke søge om skattenedsættelse efter Kursgevinstloven §14, da §14, stk. 2. eksplicit udelukker majoritetsejere m.v. af den virksomhed som er erklæret konkurs.

Skattestyrelsen har i sin accept af at nedsætte min skattepligtige indtægt i 2022, valgt en juridisk løsning, som kommer udenom kursgevinstlovens blokering for majoritetsejer.

Løsningen blev forklaret for mig ifm. en telefonsamtale med Skattestyrelsens sagsbehandler [person6], hvor han gennemgik de relevante bestemmelser, beskrevet på Skats hjemmeside.

’SKAT finder, at i stedet for at foretage fradrag efter kursgevinstlovens § 14 for tab på løn og blive beskattes af samme indtægt som personlig indkomst, kan lønmodtageren i stedet vælge at anvende den gamle praksis, hvorefter der blev givet fradrag i den personlige indkomst, for den del af lønnen, som lønmodtageren ikke får, som følge af arbejdsgiverens konkurs.’

Bemærk at denne mulighed, med at benytte sig af den ’gamle praksis’ – og derved gå helt udenom kursgevinstlovens bestemmelser i §14 - også er til stede for manglende månedsløn i 2021.

Skal indeholdt A-skat og am-bi-bidrag godskrives lønmodtageren som indbetalt skat?

Som citeret på klagens side 1 har Skattestyrelsen besluttet at jeg for skatteåret 2022 ikke får godskrevet indbetalt A-skat og am-bi-bidrag.

’Du vil bliver ikke blive godskrevet den indeholdte A-skat på 4.018 kr. og det indeholdte am-bidrag på 812 kr. for juni 2022.’ (Skattestyrelsen har telefonisk oplyst, at formuleringen skal forstås som at det ikke bliver godskrevet indeholdt A-skat og am-bi bidrag).

For mig forekommer det at være i modstrid med ordlyden i den ’gamle ordning’, hvor lønmodtageren har en fordring på nettobeløbet, dvs. den manglende udbetalte løn, når arbejdsgiveren har indeholdt skat, og hvor lønmodtageren bliver godskrevet den skat som arbejdsgiveren har indbetalt eller indberettet via lønseddel.

Klip fra Skats hjemmeside:

"Vedkommende har kun en fordring på nettobeløbet (dvs. beløbet efter skat), hvis der er tale om lønkrav, hvor arbejdsgiveren har indeholdt skat af, f.eks. ifølge en lønseddel. Hvis nettobeløbet ikke er udbetalt og ikke kan dækkes af boet er det det beløb der er fordringen, fordi SKAT så ikke retter krav vedrørende skatten mod lønmodtageren. Hvis der er tale om et krav på det fulde beløb, fordi der ikke er indeholdt A-skat er der formentlig fradrag for det fulde beløb."

Løn eller lån?

Ifm. en længere telefonsamtale med sagsbehandler [person6], Skattestyrelsen, bad jeg ham pege på det juridiske grundlag som han baseres sin vurdering, at mit lønkrav for oktober 2021 var konverteret til et lån, når regnskabschefens og kurators/Sø- og Handelsretten fastholder at jeg har et lønkrav.

[person6] oplyste at han kun havde fundet følgende citat, som ligeledes er hentet på Skats hjemmeside.

’Der kan være tilfælde, hvor det, at en lønmodtager undlader at hæve forfaldne lønbeløb, må anses som udtryk for, at der er etableret et låneforhold, i så fald er der fradrag for tabet efter KGL § 14, stk. 1, se C.B.1.4.2.2 Andre fordringer. Et sådant tab er fradragsberettiget i kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 2."

Formuleringen er interessant fordi, den forholder sig til en lønmodtager som ’undlader at hæve forfaldne beløb’, dvs. en aktiv handling.

I mit tilfælde var det regnskabssystemet som blokerede lønudbetalingen, fordi der ikke var midler på kontoen på det aktuelle tidspunkt. Jeg og regnskabschefen havde travlt med at redde virksomheden, og var ikke opmærksom på at det manglede en månedsløn, før det var for sent. Men denne uopmærksomhed falder ikke ind under beskrivelsen af en lønmodtager som aktivt undlader at hæve sin løn.

Endelig skal det bemærkes at den manglende lønudbetaling i oktober 2021, og den efterfølgende i juni 2022, sker på et tidspunkt, hvor virksomheden [virksomhed1] har likviditetsmæssige udfordringer og kæmper for sin overlevelse. Det er i flere måneder forud for konkursanmodningen i september 2022.

Konklusionen må være, at lønnen ikke er konverteret til lån, da Skattestyrelsen ikke har fremkommet med dokumentation som underbygger en antagelse om det modsatte.

Opsummering

Denne sag er besynderlig fordi Skattestyrelsen pålægger mig at fremkomme med at dokumentere de faktiske og retlige forhold, herunder at jeg har et lønkrav for oktober 2021. Når jeg kan dokumentere dette, og tilmed kommer med erklæringer fra [virksomhed1]s regnskabschef og fra konkursboets kurator, afviser styrelsen denne dokumentation med en bemærkning om ’at vi anser den manglende løn som etablering af et udlån’, uden at underbygge denne ’opfattelse’ med nogen form for dokumentation.

Myndigheder skal i sin forvaltning basere sine afgørelser på oplysninger om de faktiske forhold, og styrelser har med god grund ret til at stille krav, når borgere anfægter deres afgørelser.

At Skattestyrelsen blot afviser dokumentation, eller anfægter kurators og Sø- og Handelsrettens vurdering af [virksomhed1]s konkursbo, forekommer ikke at leve op til krav om god forvaltningskik.

Tilsvarende er afgørelsen uklar om de retlige forhold, hvor det peges på at Kursgevinstloven §14, da §14, stk. 2. udelukker majoritetsejer, hvorefter der benyttes ’den gamle ordning’ som anbefales på Skats hjemmeside. (...) ”

Klageren er den 23. maj 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

” (...) Vedr. indkomståret 2021

Udgangspunktet for klagen er jeg er blevet beskattet for en månedsløn i 2021 som aldrig blev udbetalt, og hvor jeg hverken har accepteret den manglende udbetaling eller konverteret denne til lån.

Som jeg læser Skatteankestyrelsens forslag er det to potentielle grunde til at afvise mit ønske om at få ændret min skat i 2021, som indstillingen skal forholde sig til, nemlig

• at jeg har et uomtvisteligt lønkrav som ikke er konverteret til lån eller aftale om udskydelse

• at det skal væsentlige grunde til at ændre min skattefastsættelse for år 2021

Som det fremgår af nedenstående gennemgang, opfylder min sag begge kriterier.

Løn eller lån?

I Skatteankestyrelsens sagsfremstilling beskrives det gældende retsgrundlag, hvor Skatteankestyrelsen bl.a. henviser til en landsretsdom fra 2016, hvor to lønmodtagere havde indgået en aftale med deres arbejdsgiver om at udskyde lønudbetalingen.

Landsskatteretten fandt i den aktuelle sag, at kildeskattebekendtgørelsen ikke kunne medføre, at beskatningstidspunktet for den af klageren optjente løn skulle udskydes, eftersom den manglende lønudbetaling måtte anses som et lån eller tilskud til selskabet. I sagen var det indgået en aftale om udskudt løn.

Det afgørende punkt er om lønmodtageren aktivt har accepteret en udskydelse af lønnen eller konverteret dette til et lån. Det er ikke tilfældet i min sag.

Som det fremgår af klagen, er det via erklæring fra den tidligere arbejdsgivers regnskabsansvarlige jf. sagsfremstillingen, dokumenteret at den manglende månedsløn fra 2021 hverken skyldes lån eller lønmodtagerens accept af udskydelse af udbetalingstidspunkt.

Betalingen blev først spærret af banken, og efterfølgende blev den manglende udbetaling overset af den regnskabsansvarlige ifm. virksomhedens betalingsstandsning og ansøgning og rekonstruktion.

Tilsvarende viser det foreløbige konkursregnskab at det ikke er indgået en låneaftale med [person3], dvs. løn er ikke konverteret til lån og det foreligger ej heller aftale om udskydelse af løn.

Som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har Skattestyrelsen erklæret sig enig i ovenstående:

’- Vi er ikke uenige i at du ikke har fået udbetalt nettolønnen, lige som vi ikke mener du har lånt kontant beløb til selskabet.

Skattestyrelsens konklusion er således at jeg har et uerholdeligt lønkrav.

Skatteankestyrelsen indstilling til Landsretten er faktuelt forkert, da det hævdes at Skattestyrelsen har vurderet at den ikke udbetalte månedsløn er konverteret til lån.

Første linje i Skatteankestyrelsens indstilling vedr. 2021:

’Ved afgørelse af 12. september 2023 har Skattestyrelsen anset den manglende nettolønudbetaling for oktober 2021 fra [virksomhed1] for at udgøre et lån fra klageren til selskabet.’

Det må forventes at Skatteankestyrelsen giver en korrekt indstilling til Landsskatteretten!

På baggrund af ovenstående må det konkluderes

• at [person3]s ikke ubetalte månedsløn i 2021, hverken er konverteret til lån eller omfattet af en aftale om at udbetalingen kunne udskydes, dvs. ingen aktiv handling/accept fra lønmodtageren

• at der er fremlagt faktuelle oplysninger som dokumenterer og sandsynliggør ovenstående,

• at Skattestyrelsen er enig i at løn ikke er konverteret til lån og at lønmodtageren har et lønkrav ift. selskabet [virksomhed1] som var under konkursbehandling, samt

• at Skatteankestyrelsen i sit forslag til Landsskatterettens afgørelse i modstrid med egen sagsfremstilling hævder at Skattestyrelsen mener at løn er konverteret til lån.

Den manglende løn skal ses som et uerholdeligt krav, og behandles efter den ’gamle’ ordning jf. følgende citat fra Skats hjemmeside.

"Vedkommende har kun en fordring på nettobeløbet (dvs. beløbet efter skat), hvis der er tale om lønkrav, hvor arbejdsgiveren har indeholdt skat af, f.eks. ifølge en lønseddel. Hvis nettobeløbet ikke er udbetalt og ikke kan dækkes af boet, er det det beløb der er fordringen, fordi SKAT så ikke retter krav vedrørende skatten mod lønmodtageren.’

Bemærk at sagen ikke kan håndteres via Konkursgevinstloven, da jeg var hovedejer af firmaet [virksomhed1]

Begrundelse for at genåbne min skat for 2021

Den umiddelbare grund til at genbehandle min skat for 2021, er at der er opkrævet skat for ikke udbetalt løn, hvor ovenstående begrundelse dokumenterer at lønnen ikke er konverteret til lån, eller anden accept fra lønmodtageren om at udbetaling blev udskudt.

Skatteankestyrelsen skriver i sin indstilling til Landsskatteretten:

’Efter de oplysninger, som er forelagt Skattestyrelsen i forbindelse med anmodningen om genoptagelse, samt de oplysninger, som efterfølgende er blevet forelagt Skatteankestyrelsen, anses klageren ikke at være fremkommet med nye oplysninger af sådan karakter, at klageren har godtgjort eller sandsynliggjort, at der er grundlag for at ændre eller revurdere skatteansættelsen.’

Indstillingen er besynderlig, idet det er fremlagt faktuelle og retlige oplysninger som godtgør at det er grundlag for at ændre eller revurdere skatteansættelsen.

Det henvises til de i klagen vedlagte erklæringer og dokumenter, samt ovenstående. Udover erklæring fra regnskabsansvarlig og kurator, indeholder sidstnævnte et punkt som både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen tilsyneladende overser.

Som det fremgår af Bilag D, blev konkursbehandlingen af [virksomhed1] påbegyndt i september 2022, men var ikke afsluttet i januar 2023, hvorfor spørgsmål om lønkrav mod konkursboet – jf. Skattestyrelsens bemærkning - ikke var endeligt afklaret.

Kurator oplyser i kreditinformationen fra januar 2023 at han ikke forventede at det er midler til kreditorer og lønmodtagere. Indtægter fra salg af virksomhedens aktiver kan kun dække en mindre andel til én aktør som havde pant i virksomhedens aktiver.

Kritik af kurators håndtering af [virksomhed1]s konkursbo, førte til en klage til Østre Landsret over kurator, som dog blev afvist. [virksomhed1]s konkurs blev først endelig den 13. oktober 2023, Bilag E.

Ovenstående betyder at det først er i 2023 som det kan tages endelig stilling til min skattesag fra 2021, da mit lønkrav til konkursboet nu er endeligt afgjort og afvist.

Spørgsmål om uerholdelige lønkrav ifm. konkurssager er beskrevet i SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.3.1.1.5:

’Hvis hele eller dele af et udækket løntilgodehavende er uerholdeligt, kan tabet af den tilgodehavende løn fratrækkes i indkomsten i det år, hvor tabet konstateres, f.eks. i forbindelse med et konkursbos afslutning.’

På baggrund af ovenstående, er det min opfattelse at min skattesag fra 2021 overholder kravene for en ny skatteopgørelse.

Indkomståret 2022

Skatteankestyrelsen har formuleret følgende indstilling til Landsskatteretten vedr. 2022:

’Landsskatteretten finder ikke, at klageren skal godskrives med A-skat på 4.018 kr. og AM-bidrag på 812 kr. i relation til lønudbetaling fra [virksomhed1] ApS for juni 2022. Retten har i denne forbindelse henset til, at Skattestyrelsen allerede har foretaget en nedsættelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2022 med ikke modtaget løn fra [virksomhed1] ApS for juni 2022.’

Indstillingen er besynderlig, idet Landsretten ikke giver en juridisk vurdering, men blot konstaterer at Skattestyrelsen har nedskrevet klagerens skattepligtige indkomst. Underforstået at så må det være nok.

Skattestyrelsen oprindelige beslutning var:

Nedskrivning af hele den personlige indkomst og uden tilsvarende godskrivning af indbetalt A-skat og ambi-bidrag synes at være i modstrid med den ’gamle ordning’. I denne ordning har lønmodtageren en fordring på nettobeløbet, dvs. den manglende udbetalte løn, hvor lønmodtageren bliver godskrevet den skat som arbejdsgiveren har indbetalt eller indberettet via lønseddel.

Det henvises til Skats hjemmeside:

Bemærk at sagen ikke kan håndteres via Konkursgevinstloven, da jeg var hovedejer af firmaet [virksomhed1] (...) ”

Klageren er den 19. august 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 9. juli 2024:

” (...) Anmodning om ny indstilling til Landsskatteretten

Ifm. min klage over Skattestyrelsens afgørelse vedr. mine skatteforhold i 2021 og 2022, har Skatteankestyrelsen udarbejdet to stort set identiske forslag indstillinger til Landsskatteretten, dateret hhv. 8. maj og den 26. juni 2024.

Jeg fik lejlighed at kommentere det første forslag til indstilling, men Skatteankestyrelsen har tilsyneladende ikke inddraget mine bemærkninger i udarbejdelsen af den anden version. De indgår således hverken i sagsfremstillingen eller den juridiske fortolkning af ikke f.eks. udbetalt løn vs. lån, og forskellen ift. Landsrettens afgørelse om løn vs. lån i en sag fra 2016, hvor medarbejderne indgik en aftale om udskudt løn.

I det opdaterede forslag til indstilling som er sendt til Skattestyrelsen refereres ej heller til mine bemærkninger.

På denne baggrund vil jeg anmode Skatteankestyrelsen om at forelægge dette notat for Landsskatteretten, og reelt inddrage det i udarbejdelsen af en ny indstilling til Landsskatteretten.

Vedr. indkomståret 2021

Udgangspunktet for klagen er jeg er blevet beskattet for en månedsløn i 2021 som aldrig blev udbetalt, og hvor jeg hverken har accepteret den manglende udbetaling eller konverteret denne til lån.

Som jeg læser Skatteankestyrelsens indstilling, er det to potentielle grunde til at afvise mit ønske om at få ændret min skat i 2021, som indstillingen skal forholde sig til, nemlig

• at jeg har et uomtvisteligt lønkrav som ikke er konverteret til lån eller aftale om udskydelse

• at der skal væsentlige grunde til at ændre min skattefastsættelse for år 2021

Som det fremgår af nedenstående gennemgang, opfylder min sag begge kriterier.

Uomtvisteligt lønkrav

I Skatteankestyrelsens sagsfremstilling beskrives det gældende retsgrundlag, hvor Skatteankestyrelsen bl.a. henviser til en Landsretsdom fra 2016, hvor to lønmodtagere havde indgået en aftale med deres arbejdsgiver om at udskyde lønudbetalingen.

Det afgørende punkt er om lønmodtageren aktivt har accepteret en udskydelse af lønnen eller konverteret dette til et lån. Det er ikke tilfældet i min sag, hvor det ikke er accepteret en udskydelse af lønnen.

Skattestyrelsen har nævnt muligheden for at jeg sfa. den manglende lønudbetaling, nedlagde mit arbejde som direktør. Overfor denne mulighed stod at den udpegede rekonstruktør og senere kurator pålagde mig at bistå i rekonstruktions- og konkursbehandling, med trussel om at jeg alternativt ville blive sigtet for manglende medvirken til at redde virksomheden/beskytte kreditorernes krav.

Det er ganske ligetil at dokumentere en låneaftale, givet at det var indgået en sådan. Omvendt kan det vanskeligere at dokumentere at der ikke er indgået en låneaftale.

I mit tilfælde er dokumentationen, udover min tro- og loveerklæring, en erklæring fra den tidligere regnskabsansvarlige suppleret med regnskabsoversigter over manglende løn. Endelig viser kurators oversigt at der er rejst et lønkrav, og omvendt intet krav om tilbagebetaling af lån.

Betalingen blev først spærret af banken, og efterfølgende blev den manglende udbetaling overset af den regnskabsansvarlige ifm. virksomhedens betalingsstandsning og ansøgning og rekonstruktion.

Som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har Skattestyrelsen erklæret sig enig i ovenstående:

’- Vi er ikke uenige i at du ikke har fået udbetalt nettolønnen, lige som vi ikke mener du har lånt kontant beløb til selskabet.

Skattestyrelsens konklusion er således at jeg har et uerholdeligt lønkrav. Ifm. Skattestyrelsens behandling af min klage, hvor der har været en række kontakter, er der ikke efterlyst yderligere dokumentation for hverken ikke udbetalt løn eller lån. Hvis Skattestyrelsen f.eks. havde ønsket udskrift fra min lønkonto el.lign., havde jeg selvsagt leveret det.

Skatteankestyrelsen indstilling til Landsretten forholder sig ikke til ovenstående kendsgerninger, hvor der uden begrundelser, blot postuleres at den ikke udbetalte månedsløn er konverteret til lån.

På baggrund af ovenstående gennemgang må det omvendt konkluderes

• at [person3]s ikke ubetalte månedsløn i 2021, hverken er konverteret til lån eller omfattet af en aftale om at udbetalingen kunne udskydes, dvs. ingen aktiv handling/accept fra lønmodtageren,

• at Landsretsdommen fra 2016 tog afsæt i at det var indgået en aftale om udskudt skat, hvilket indirekte havde svækket deres kravet om løn. Dette gælder ikke i min sag, hvor udsættelsen aldrig er accepteret,

• at der er fremlagt faktuelle oplysninger som dokumenterer og sandsynliggør ovenstående, og at Skattestyrelsen i kommunikationen med mig ikke har efterspurgt yderligere dokumentation,

• at Skattestyrelsen har erklæret sig enig i at løn ikke er konverteret til lån og at jeg skal rejse et krav imod konkursboet, hvilket er sket, samt

• at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen tilsyneladende overser at krav mod konkursboet skal indgå i det år hvor konkursen endelig er afsluttet, dvs. i 2023.

Den manglende løn skal ses som et uerholdeligt krav, og behandles efter den ’gamle’ ordning jf. følgende citat fra Skats hjemmeside.

"Vedkommende har kun en fordring på nettobeløbet (dvs. beløbet efter skat), hvis der er tale om

lønkrav, hvor arbejdsgiveren har indeholdt skat af, f.eks. ifølge en lønseddel. Hvis nettobeløbet ikke er udbetalt og ikke kan dækkes af boet, er det det beløb der er fordringen, fordi SKAT så ikke retter krav vedrørende skatten mod lønmodtageren.’

Bemærk at sagen ikke kan håndteres via Konkursgevinstloven, da jeg var hovedejer af firmaet [virksomhed1].

Begrundelse for at genåbne min skat for 2021

Den umiddelbare grund til at genbehandle min skat for 2021, er at der er opkrævet skat for ikke udbetalt løn, hvor ovenstående sagsgennemgang, dokumenterer at lønnen ikke er konverteret til lån, eller anden accept fra lønmodtageren om at udbetaling blev udskudt.

Skatteankestyrelsen skriver i sin indstilling til Landsskatteretten:

Indstillingen er besynderlig, idet der er fremlagt faktuelle og retlige oplysninger som godtgør at det er grundlag for at ændre eller revurdere skatteansættelsen. Omvendt har Skatteankestyrelsen i sin opsummering overset at Skattestyrelsen er enig i at det ikke er udbetalt løn, og at der ej heller er sket en konvertering af løn til lån.

Kurator oplyste i kreditinformationen fra januar 2023 at han ikke forventede at der er midler til kreditorer og lønmodtagere. Indtægter fra salg af virksomhedens aktiver kan kun dække en mindre andel til én aktør som havde pant i virksomhedens aktiver.

Konkursbehandlingen af [virksomhed1] blev først afsluttet i oktober 2023. Det betyder at det først er i år 2023 som det kan tages endelig stilling til min skattesag fra 2021, da mit lønkrav til konkursboet nu er endeligt afgjort og afvist.

Spørgsmål om uerholdelige lønkrav ifm. konkurssager er beskrevet i SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.3.1.1.5:

Det henvises endvidere til Skats hjemmeside:

Bemærk at sagen ikke kan håndteres via Konkursgevinstloven, da jeg var hovedejer af firmaet [virksomhed1].

På baggrund af ovenstående, er det min opfattelse at min skattesag fra 2021 overholder kravene for en ny skatteopgørelse.

Indkomståret 2022

Skatteankestyrelsen har formuleret følgende indstilling til Landsskatteretten vedr. 2022:

Skattestyrelsen oprindelige beslutning var:

’Du vil bliver ikke blive godskrevet den indeholdte A-skat på 4.018 kr. og det indeholdte am-bidrag på 812 kr. for juni 2022.’ (Skattestyrelsen har telefonisk oplyst, at formuleringen skal forstås som at der ikke bliver godskrevet indeholdt A-skat og ambi bidrag)’

Det henvises til Skats hjemmeside:

Bemærk at sagen ikke kan håndteres via Konkursgevinstloven, da jeg var hovedejer af firmaet [virksomhed1].

På baggrund af ovenstående, er det min opfattelse at min skattesag fra 2022 overholder kravene for en ny skatteopgørelse. (...) ”

Retsmøde

Klageren fastholdt påstanden om, at der skal ske genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2021, og at der skal ske godskrivning af A-skat og AM-bidrag i forbindelse med ikke-udbetalt løn for juni 2022 og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstes.

Adspurgt om, hvorvidt, at kurator havde anerkendt den manglende lønudbetaling for oktober 2021 oplyste Skattestyrelsen, at kurator ikke havde taget spørgsmålet op, da der ikke var tilstrækkelige midler i konkursboet til at behandle yderligere spørgsmål.

Adspurgt oplyste klageren, at han ikke havde indgået en aftale om at møde på arbejde uden at få løn. Klageren anførte, at han havde fået en juridisk advarsel om, at han ville kunne gøres personligt ansvarlig, såfremt han ikke mødte på arbejde, samt at han forsøgte at redde virksomheden.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler, hvorvidt klageren kan få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2021 med henblik på at få nedsat sin skattepligtige indkomst for løn, som ikke er udbetalt vedrørende perioden oktober 2021 fra selskabet [virksomhed1] ApS, hvor klageren var direktør og hovedanpartshaver.

Sagen omhandler desuden, hvorvidt klageren skal godskrives med A-skat og AM-bidrag i forbindelse med ikke udbetalt løn for perioden juni 2022, som ikke indgår i klagerens skattepligtige indkomst.

Retsgrundlag

En skattepligtig kan anmode Skattestyrelsen om at få genoptaget sin skatteansættelse, hvis den skattepligtige kan fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Anmodningen skal ske inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

En ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2021 forudsætter, at klageren kan dokumentere eller sandsynliggøre faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Løn er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, litra c.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Det følger af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten, jf. dog stk. 6. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Det følger af forarbejderne til kildeskattelovens § 46, stk. 2 (Lovforslag nr. 77 af 13. marts 1968 om ændring af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.), at:

”A-skat skal som hovedregel beregnes og indeholdes ved indkomstens udbetaling. For i alle tilfælde at opnå samtidighed mellem indeholdelsen og beskatningen er det dog fastsat, at indeholdelse ikke kan ske senere end det tidspunkt, hvor retten til den pågældende indkomst er endeligt erhvervet. Denne regel vil imidlertid være vanskelig for arbejdsgiverne at praktisere, f.eks. hvor det drejer sig om tantieme, hvis størrelse er afhængig af vedkommende virksomheds driftsresultat. For at afhjælpe disse vanskeligheder foreslås det, at arbejdsgiveren i sådanne tilfælde kan vente med indeholdelsen til udbetalingstidspunktet, dog ikke længere end 6 måneder efter den endelige erhvervelse.”

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatning på det tidspunkt, hvor der består et sådant retskrav, uanset om personen faktisk får betalingen.

For lønindtægter gælder som udgangspunkt, at der erhverves ret til lønnen i takt med arbejdets udførelse.

Som udgangspunkt skal der ikke ske beskatning, hvis der forud for tidspunktet for den endelige retserhvervelse gives afkald på en indtægt over for den, som skulle have betalt vederlaget.

Som uerholdeligt lønkrav anses løn, der ikke udbetales som følge af arbejdsgiverens konkurs. Et uerholdeligt lønkrav er skattepligtig i det indkomstår, hvori udbetaling fra konkursboet finder sted, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 1, 3. pkt.

Det fremgår af kildeskattebekendtgørelsens (BEK nr. 499 af 27/03/2015) § 20, stk. 1:

” Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse, samt A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. dog stk. 2 og 3. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. dog stk. 4-8. 2. pkt. gælder ikke A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der udbetales af den indeholdelsespligtiges konkursbo. For løn under ferie, løn under afspadsering og løn under afvikling af opsparet/konverteret frihed skal indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. foretages senest 6 måneder efter afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie, afspadsering eller frihed. ”

Tabet på en fordring, der er opstået som følge af uerholdeligt lønkrav, kan fradrages efter kursgevinstlovens § 14 eller efter den gamle praksis, hvorefter der gives fradrag for tabet i den personlige indkomst. Dette kan udledes af Landsskatterettens kendelse af 28. november 2013, offentliggjort som SKM2014.212.LSR samt bindende svar fra Skatterådet af 25. marts 2014, offentliggjort som SKM2014.242.SR.

Det fremgår af kursgevinstlovens (LBK nr. 1283 af 25/10/2016) § 14:

” Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr.

Stk. 2. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer kan ikke fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. For fordringer i fremmed valuta opgøres det ikkefradragsberettigede tab efter 1. og 2. pkt. på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse. ”

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens (LBK nr. 1148 af 29/08/2016) § 4, stk. 1:

” Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier. ”

I Landsskatterettens afgørelse af 15. november 2016, offentliggjort som SKM2016.526.LSR, blev beskatningstidspunktet vedrørende ikke udbetalt løn fra selskabet til to ansatte, som følge af en aftale indgået med selskabet om at give afkald på løn for en periode på baggrund af dårlige konjunkturer, ikke udskudt, idet Landsskatteretten fandt, at aftalen ikke var udtryk for et afkald på løn, men derimod et lån til selskabet, hvorfor der var erhvervet ret til beløbet, på trods af manglende udbetaling, og derfor skulle beskattes. Landsskatteretten fandt, at kildeskattebekendtgørelsen ikke kunne medføre, at beskatningstidspunktet for den af klageren optjente løn skulle udskydes, eftersom den manglende lønudbetaling måtte anses som et lån eller tilskud til selskabet.

I tilfælde, hvor lønmodtagers undladelse af at hæve forfaldne lønbeløb anses som udtryk for, at der er etableret et låneforhold, er der fradragsret for tabet på fordringen efter kursgevinstlovens § 14. Tabet vil være fradragsberettiget som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af personskattelovens (LBK nr. 799 af 07/08/2019) § 4, stk. 1, nr. 2:

” § 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

(...)

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

(...) ”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Indkomståret 2021

Skattestyrelsen har 20. februar 2023 modtaget anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2021.

Klageren har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremlagt lønsedler for henholdsvis oktober 2021 og juni 2022 fra [virksomhed1] ApS, erklæring fra [person1], tidligere regnskabschef og bogholder i [virksomhed1] ApS, samt mailkorrespondance med [virksomhed2], som var kurator i [virksomhed1] ApS.

Ved afgørelse af 12. september 2023 har Skattestyrelsen anset den manglende nettolønudbetaling for oktober 2021 fra [virksomhed1] for at udgøre et lån fra klageren til selskabet. I vurderingen har Skattestyrelsen henset til, at klageren har udført arbejde for efterfølgende perioder, ligesom klageren har modtaget løn for efterfølgende perioder. Skattestyrelsen har endvidere henset til, at klageren var direktør i [virksomhed1] ApS, hvor klageren havde bestemmende indflydelse med 93 % af anpartskapitalen. Skattestyrelsen har vurderet, at klageren havde ret til lønnen, men ikke modtog lønnen på grund af selskabets økonomiske situation, hvorfor der opstod et lønkrav mod selskabet, som i øvrigt blev korrekt indberettet.

Klageren har i forbindelse Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt udskrift af kreditorinformation nr. 3, jf. konkurslovens § 125, stk. 2 vedrørende [virksomhed1] ApS under konkurs samt en foreløbig oversigt over aktiver og passiver pr. dekretdag vedrørende [virksomhed1] ApS. Klageren har desuden redegjort for forløbet vedrørende den manglende lønudbetaling. Klageren har den 23. maj 2024 desuden fremlagt en skrivelse fra [virksomhed2], hvor det fremgår, at konkursboet blev indstillet til afsluttende skiftesamling den 13. oktober 2023, da der ikke var midler i konkursboet udover, hvad der medgik til dækning af omkostninger i forbindelse med konkursbehandlingen.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation, hvor det fremgår, at han har givet afkald på lønkravet for oktober 2021 forud for det tidspunkt, hvor lønnen skulle have være udbetalt.

Klageren har endvidere ikke fremlagt dokumentation, hvor det fremgår, at klageren ikke fik udbetalt løn for oktober 2021 som følge af selskabets konkurs, som havde dekretdato den 21. september 2022. Ifølge klagerens oplysninger skyldtes den manglende lønudbetaling for oktober 2021 et låneloft på selskabets konto på udbetalingstidspunktet, hvor der på grund af travlhed ikke efterfølgende blev fulgt op med forsøg på at få udbetalt lønnen.

Efter de oplysninger, som er forelagt Skattestyrelsen i forbindelse med anmodningen om genoptagelse, samt de oplysninger, som efterfølgende er blevet forelagt Skatteankestyrelsen, anses klageren ikke at være fremkommet med nye oplysninger af sådan karakter, at klageren har godtgjort eller sandsynliggjort, at der er grundlag for at ændre eller revurdere skatteansættelsen.

Det bemærkes, at der alene er taget stilling til, hvorvidt der er grundlag for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2021. Der er således ikke taget stilling til sagens materielle indhold.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelses afgørelse for så vidt angår afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen indkomståret 2021.

Indkomståret 2022

Den manglende lønudbetaling for juni 2022 var den sidst indberettede løn forinden [virksomhed1] ApS kom under konkursbehandling. Når henses hertil finder Landsskatteretten, efter en konkret vurdering, at den manglende lønudbetaling var en følge af selskabets konkurs og dermed udgør et uerholdeligt lønkrav.

Den ikke-udbetalte løn for juni 2022 er skattepligtig i indkomståret 2023, hvor det blev konstateret, at der ikke var midler i konkursboet udover, hvad der medgik til dækning af omkostninger, ligesom det blev konstateret, at kreditorerne ikke ville modtage dividende.

Tabet af klagerens løntilgodehavende for juni 2022 kan fratrækkes i den personlige indkomst for indkomståret 2023, hvor selskabets konkurs blev afsluttet og tabet kunne konstateres som endeligt.

Klagerens bruttolønkrav for juni 2022 fra [virksomhed1] ApS udgjorde 10.155 kr., afrundet. Heraf vedrører 250 kr. fri telefon. Når henses til at klagerens lønkrav for juni 2022 skal henholdsvis oplyses og fradrages i indkomståret 2023, skal den del af bruttolønkravet, som ikke vedrører fri telefon, ikke indgå i klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2022.

Skattestyrelsen har nedsat klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2022 med i alt 9.905 kr., svarende til den del af klagerens bruttolønkrav for juni 2022, som ikke vedrører fri telefon.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren skal godskrives med A-skat på 4.018 kr. og AM-bidrag på 812 kr. i relation til lønudbetalingen for juni 2022 fra [virksomhed1] ApS. Landsskatteretten har i denne forbindelse henset til, at Skattestyrelsen har foretaget en nedsættelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2022 med klagerens bruttolønkrav for juni 2022, for så vidt angår den del, der ikke vedrører fri telefon.