|
|
Kendelse af 12-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 06-09-2024
Journalnr. 23-0111745
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Selskabets opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2021 | |||
Fradrag for udgifter til lokaleleje | 0 kr. | 300.000 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, blev ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, stiftet den 21. oktober 2020. Selskabet er stiftet og ejet af [person1]. Selskabets formål er import af og engroshandel med andre non food varer i.a.n. og investeringsvirksomhed indenfor samme branche. Selskabets branchekode var 477890 Detailhandel med andre varer i i.a.n. frem til og med den 9. april 2021, hvorefter branchekoden indtil den 31. december 2021 var 463420 Engroshandel med vin og spiritus. Siden da har branchekoden været 463900 Ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer.
Selskabets væsentligste aktivitet er engroshandel inden for restaurationsbranchen.
Skattestyrelsen har gennemført en kontrol af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2021.
Kontrollen førte til, at Skattestyrelsen forhøjede selskabets skattepligtige indkomst med 315.693 kr., hvoraf 300.000 kr. kan henføres til, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifter til lokaleleje. Selskabet har alene påklaget denne del af Skattestyrelsens afgørelse.
Selskabet har ifølge specifikationer til årsregnskabet for indkomståret 2021 haft en omsætning på 8.597.149 kr. i perioden fra den 21. oktober 2020 til den 31. december 2021 og har i samme periode haft udgifter til råvarer og hjælpematerialer på 7.284.382 kr. samt andre eksterne omkostninger på 495.063 kr., hvoraf lokaleleje udgør 300.000 kr. Beløbet på 300.000 kr. er opført under anden gæld pr. 31. december 2021.
Selskabet har som dokumentation for lokalelejen fremlagt en fremlejeaftale mellem selskabet som fremlejetager og [virksomhed2] ApS som fremlejegiver. Aftalen vedrører delvis fremleje af lokaler beliggende [adresse1], [by1]. Det fremgår, at selskabet indtræder som fremlejetager og lejer den 1. januar 2021, og at selskabets fremlejebetaling månedligt udgør 25.000 ekskl. moms, som skal overføres til en af fremlejegiver anvist konto. Det fremgår også, at selskabet alene skal betale for leje og ikke for forbrug. Aftalen er udateret, men er underskrevet af parterne. Datoen for parternes underskrift fremgår ikke. Af aftalen fremgår, at selskabet har modtaget en kopi af fremlejegivers kontrakt med udlejer, [virksomhed3] med CVR-nr. [...1], og at aftalen skal respekteres i dens ånd og ordlyd. Selskabet har ikke fremlagt fremlejegivers kontrakt med [virksomhed3] ApS.
Det er ubestridt, at lejeaftalen er indgået mellem interesseforbundne parter. Ifølge CVR er [virksomhed2] ApS stiftet den 4. oktober 2017. [person1] har en ejerandel på 25 % via hans andel på 50 % i selskabet [virksomhed4] ApS, som er stiftet den 29. juni 2016. Såvel [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS er under konkurs.
Selskabet har endvidere fremlagt en faktura med nr. 169 af 30. september 2022 udstedt af [virksomhed2] ApS til selskabet, hvor lokaleleje for 2021 er opkrævet med 12 gange 25.000 kr., dvs. i alt 300.000 kr. ekskl. moms. Momsen udgør 75.000 kr. Betalingsbetingelsen er netto kontant.
Selskabet har i forbindelse med behandlingen af klagen hos Skatteankestyrelsen fremlagt en udskrift fra [finans1] vedrørende [virksomhed5] ApS med kundenummer [...], hvoraf det fremgår, at selskabet den 19. december 2022 har overført 375.000 kr. med posteringsteksten ”[virksomhed2] fak 169”. Det fremgår endvidere, at modtager er [virksomhed2]. Ifølge CVR er [virksomhed5] ApS stiftet den 20. januar 2012 og 100 % ejet af [person1].
Selskabet har endvidere fremlagt fire fakturaer udstedt i 2021 af fire af selskabets leverandører vedrørende køb af diverse varer, herunder poser, bægre, bakker, servietter, æsker og låg til opbevaring af mad samt brioche burgerboller og mini donuts. Det fremgår, at levering er sket til [adresse1], [by1].
Selskabet har desuden fremlagt fire salgsfakturaer udstedt i 2021 af [virksomhed6], hvor selskabets CVR-nr. [...2] er angivet. Fakturaerne vedrører salg af grøntsager, bægre, bakker, låg, poser m.v.
Selskabet har endelig fremlagt en huslejekontrakt mellem selskabet og [virksomhed7] A/S om leje af 80 m2 kontor og 960 m2 lagerbygning i ejendommen beliggende [adresse2], [by2]. De lejede lokaler skal ifølge det oplyste anvendes til kontor, lager og lagerhotel. Lejekontraktens ikrafttrædelse er den 1. februar 2022. Den månedlige leje udgør 41.666 kr. ekskl. moms og skal betales første gang den 1. februar 2022. Kontrakten er ikke underskrevet af parterne.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ifølge afgørelsens punkt 3 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2021 med 300.000 kr., da Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for en af selskabet fratrukket udgift til lokaleleje.
Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:
”3.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Selskabet har indsendt en lejekontrakt der træder i kraft den 1. februar 2022 vedrørende lejemålet beliggende [adresse2], [by2].
Lejekontrakten er indgået mellem [virksomhed7] A/S, [adresse3], [by2] cvr. [...3] og [virksomhed1] v/[person1], [adresse4], [by3] cvr. [...4].
Den fremsendte faktura nr. 169 (bilag 10004) vedrørende lokaleomkostninger er dateret 30. september 2022. Fakturaen er benævnt ”husleje år 2021”, 12 måneder a 25.000 kr. i alt 300.000 kr. + moms 75.000 kr.
Fakturaen er udstedt af [virksomhed2] ApS, [adresse5], [by3] CVR-nr. [...5] og fremsendt til [virksomhed1] ApS cvr. [...4].
Fradrag for en udgift forudsætter, at udgiften vedrører driften for det selskab, der afholder udgiften. Der er derfor kun fradragsret for udgifter, der vedrører skatteyderens egen erhvervelse af indkomst. Dette skyldes kravet om, at udgiften skal relatere sig til erhvervelse af skattepligtig indkomst.
Indtægter og udgifter skal derfor i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er
• rette indkomstmodtager og
• rette omkostningsbærer
Denne fordeling foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige principper i SL §§ 4 - 6, hvorefter
• indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og
• omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.
Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for lokaleomkostninger idet, der ikke er overensstemmelse mellem den part der har indgået lejekontrakten og den part der udsteder fakturaen. Der er ikke modtaget en lejekontrakt gældende for indkomståret 2021 og fakturaen er udstedt i indkomståret 2022 med tilbagevirkende kraft for hele indkomståret 2021. Endvidere er der ikke modtaget dokumentation for betalingen af huslejen, da der ikke er fremsendt bankkontoudtog for hele perioden 1. oktober 2020 til 31. december 2021.
Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 300.000 kr. jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.
3.5 Skattestyrelsens afgørelse
Selskabets revisor har i mail af den 13. september 2023 indsendt en fremlejeaftale mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS vedrørende fremleje af lokalerne beliggende [adresse1], [by1]. Aftalen træder i kraft pr. den 1. januar 2021.
Fremlejeaftalen er indgået mellem [virksomhed2] ApS, [adresse6], [by3] cvr. [...5] (fremlejegiver) og [virksomhed1] ApS, [adresse4], [by3] cvr. [...4] (fremlejetager).
Fremlejeaftalen ses ikke at være dateret men kun underskrevet af [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS.
Fremlejeaftalen har følgende indhold:
(...)
Skattestyrelsen er af den opfattelse, at fremlejeaftalen mangler helt almindelige oplysninger om
| • | Lejemålets længde eventuelt ophørsdato |
| • | Lejemålets samlet areal og anvendelsesformål |
| • | Lejemålets stand ved indflytning og fraflytning |
| • | Vedligeholdelsespligt både indvendig og udvendig |
| • | Regulering af leje til markedsleje |
| • | Opsigelse herunder tidsbegrænsning og opsigelsesvarsel |
| • | Erstatning ved udlejers opsigelse |
| • | Misligholdelse eller manglende betaling af husleje |
Af bogføringen fremgår det, at der pr. 30.12.21 er afsat et beløb på 300.000 kr. til lokaleomkostninger. Det vil sige, at der ikke er foretaget en løbende bogføring. Den fremsendte faktura nr. 169 fra [virksomhed2] ApS vedrørende lokaleomkostninger er udstedt den 30. september 2022. Fakturaen er en opsummering af lokaleomkostning for hele 2021 på 300.000 kr. + moms 75.000 kr.
Revisor oplyser i mail af den 13. september 2023, at betaling af faktura nr. 169 er foretaget den 19. december 2022.
[virksomhed2] ApS ejes af selskaberne [virksomhed8] ApS med 50 % og [virksomhed4] ApS med 50 %. [virksomhed2] ApS er taget under tvangsopløsning 19. september 2023.
[virksomhed8] ApS ejes 100 % af [person2]. [virksomhed4] ApS ejes af [person1] med 50 % og [person2] med 50 %.
[virksomhed8] ApS er under konkurs hvor der er afsagt konkursdekret den 10. juni 2020. [virksomhed4] ApS er ligeledes under konkurs hvor der er afsagt konkursdekret den 12. juli 2023.
Selskabet [virksomhed1] ApS ejes 100 % af [person1]. [person2] er [person1]s far.
Der ses således, at være sammenfald mellem ejere af [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS.
Det er herefter Skattestyrelsen opfattelse, at der alene af den grund er indgået en fremlejeaftale uden der reelt har været foretaget en løbende betaling af lokalelejen med 25.000 kr. ekskl. moms pr. måned i henhold til fremlejeaftalen.
Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at fremlejeaftalen mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS er uden reelt indhold og udarbejdet efter Skattestyrelsen har påbegyndt kontrollen af [virksomhed1] ApS for indkomståret 2021.
Skattestyrelsen fastholder således, at der ikke kan godkendes fradrag for lokaleomkostninger med 300.000 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk.1 litra a. Der henvises til ovenstående begrundelser. ”
Udtalelse fra Skattestyrelsen
Skattestyrelsen har i udtalelse af 2. januar 2024 fastholdt den påklagede afgørelse.
Selskabets opfattelse
Selskabet har fremsat påstand om, at selskabet i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2021 skal indrømmes fradrag for udgifter til lokaleleje med 300.000 kr.
Selskabet har som begrundelse herfor anført følgende:
”Indledning
[virksomhed1] blev stiftet i 2020 med det formål at importere varer og videresælge disse til virksomheder i restaurationsbranchen. I indkomståret 2021 realiserede selskabet en omsætning på 8.597 t.kr. og et vareforbrug på 7.284 t.kr. Pr. 31. december 2021 havde selskabet et bogført varelager på 1.735 t.kr., hvor en væsentlig del bestod af fødevarer til brug i restaurationsbranchen, herunder kølevarer og frostvarer.
Lokaleomkostninger
Som det fremgår, var der en betydelig aktivitet i selskabet med køb og salg samt opbevaring af varer, hvilket medførte et behov for lagerplads, herunder kølelager og frostlager. Selskabet fik lov til at anvende et lager beliggende på [adresse1] i [by1] og som [virksomhed2] havde rådighed over. Årsagen til at det kunne lade sige gøre er at det er samme personkreds, der står bag begge selskaber.
Det kan bevidnes, at der har været stor aktivitet på [adresse1] i [by1] med mange lastbiler der er kørt til og fra adressen med varer. [virksomhed2] ApS har et administrativt formål og har egne kontorer beliggende på [adresse6], [by3] under P-nummer [...09].
Aktiviteten i [virksomhed2] ApS var at varetage administrationen af alle selskaber i koncernen og har ikke beskæftiget sig med køb og salg af varer og har ikke noget bogført varelager. [virksomhed2] ApS har således ikke haft behov for lagerplads. Både fakturaerne som [virksomhed1] ApS har udstedt og modtaget for 2021 har været med [adresse1] som henholdsvis udsteder og leveringsadresse.
Der er derfor efter vores opfattelse ikke tvivl om, at [virksomhed1] reelt har anvendt lagerlokaler beliggende på [adresse1] i [by1].
Vores opfattelse
Skattestyrelsen anfører, at der var sammenfald mellem ejerne af [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, hvilket vi er enige i. Efter vores opfattelse medfører det at ovennævnte forhold er omfattet af ligningsloven § 2, stk. 1 hvilket betyder, at der skal anvendes priser og vilkår der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Da [virksomhed1] ApS har anvendt den klart væsentligste del af lejemålet beliggende [adresse1] i [by1] er det vores vurdering at [virksomhed1] ApS bør betale den klart væsentligste del af huslejen og derfor er det vores vurdering at en husleje på kr. 25.000 pr. måned svarer til priser og vilkår, der kunne være opnået hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.
Opsummering
Henset til, at
| • | Aktiviteten i [virksomhed1] ApS krævede lagerplads. |
| • | Aktiviteten i [virksomhed2] ApS ikke krævede lagerplads. |
| • | Det kan bevidnes, at der har været stor aktivitet på lageret. |
Er der efter vores opfattelse ikke tvivl om, at det var [virksomhed1] ApS der har anvendt lageret beliggende på [adresse1] i [by1].
Henset til, at [virksomhed1] ApS har anvendt lageret og at der er sammenfald i personkredsen i [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS er derfor vores opfattelse at
| • | [virksomhed1] ApS er rette omkostningsbærer. |
| • | Forholdet er omfattet af ligningsloven §2, stk. 1, det vil sige, at der er krav om, at der skal anvendes priser og vilkår der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. |
| • | I et tilsvarende forhold mellem uafhængige parter vil det ikke kunne lade sig gøre at anvende et lager uden at betale for det. |
| • | En leje på kr. 25.000 pr. måned svarer til priser og vilkår, der kunne være opnået hvis der havde været tale om et forhold mellem uafhængige parter. |
Henset til ovenstående er det derfor vores opfattelse at formaliteter vedrørende udarbejdelse og udformning af lejekontrakt og at faktura er udarbejdet og betaling af huslejen først er sket efterfølgende ikke kan ændre på kravet i ligningsloven § 2, stk. 1 om, at der skal anvendes priser og vilkår der kunne være opnået, hvis forholdet var sket mellem uafhængige parter. Vi har vedhæftet fremlejeaftale, faktura og kvittering for betaling af huslejen.
Afslutning
Efter vores opfattelse har vi dokumenteret, at Skattestyrelsens afgørelse af 26. september vedrørende lokaleomkostninger er forkert og derfor bør [virksomhed1] ApS beskattes i overensstemmelse med det selvangivne.”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifter til lokaleleje med 300.000 kr. og har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2021 hermed.
Retsgrundlaget
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Der gælder en skærpet bevisbyrde, når der er indgået aftaler mellem interesseforbundne parter, jf. bl.a. SKM2009.487.HR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten finder, at det af selskabet fremlagte materiale ikke dokumenterer, at der i indkomståret 2021 har foreligget et reelt lejeforhold mellem selskabet og [virksomhed2] ApS om fremleje af lokalerne på [adresse1], [by1]. Retten har lagt vægt, at den fremlagte fremlejeaftale er uden angivelse af dato, ligesom fakturaen først er udstedt den 30. september 2022. Endvidere er betaling først sket den 19. december 2022. Dette uanset, at det fremgår af fakturaen, at betaling skulle ske netto kontant.
Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at selskabet i indkomståret 2021 har haft en udgift til lokaleleje på 300.000 kr., der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
De fremlagte købs- og salgsfakturaer, hvor det bl.a. fremgår, at levering er sket til [adresse1], [by1], og oplysningerne i selskabets årsrapport ændrer ikke herved.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.