Kendelse af 22-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 06-12-2024

Journalnr. 23-0113130

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2022 Fradrag for befordring	0 kr.	28.900 kr.	Hjemvisning

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og blev første gang den 6. februar 2020 registreret som kildeskattepligtig til Danmark. Klageren er ikke tilmeldt dansk adresse. Det er oplyst af Skattestyrelsen, at klageren har opholdt sig på [adresse1], [by1], når klageren er i Danmark. Det fremgår af BBR oplysningerne for adressen, at der er tale om et rækkehus på 88 kvm. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren lejede et værelse på den pågældende adresse og delte køkken og bad med andre lejere.

Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at klageren har været ansat ved [virksomhed1] A/S fra den 15. juni 2020. Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at klageren i indkomståret 2022, har haft en lønindkomst på 458.061 kr. og der er indberettet 1.820 arbejdstimer.

Klagerens repræsentant har fremlagt en vielsesattest. Det fremgår af vielsesattesten, at klageren er blevet gift den 23. april 2005 med [person1].

Klagerens repræsentant har fremlagt et Tax Residency Certificate (CFR-1) fra Polen. Det fremgår af denne, at klageren har bopæl i Polen på adressen [adresse2], [by2]. Endvidere er der fremlagt bopælsattest for klageren og klagerens ægtefælle. Det fremgår, at klageren bor med ægtefællen og sine to børn i indkomståret 2022.

Klageren har via Tast-Selv indberettet fradrag for befordring på 27.311 kr. for indkomståret 2022.

Ifølge Google Maps er afstanden mellem klagerens bopælsadresse i Polen og arbejdsstedet på ca. 2.190 km t/r, svarende til en rejsetid på ca. 11 timer hver vej ved kørsel i bil.

Ifølge Google Maps er afstanden mellem adressen, hvor klageren opholder sig i Danmark og arbejdsstedet på ca. 23 km t/r.

Klagerens repræsentant har fremlagt opgørelse over klagerens befordring til Polen. Det fremgår, at klageren har haft 24 ture til Polen i indkomståret 2022.

Klagerens repræsentant har fremlagt en arbejdsplan, hvor der på arbejdsplanen fremgår for hver uge, hvilke dage klageren har været på arbejde, og hvilke dage klageren har været fraværende på grund af sygdom, ferie, afspadsering m.v. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har været i Polen, når han har haft fri, herunder at klageren er rejst til Danmark dagen før den første arbejdsdag i en arbejdsuge og klageren er rejst retur til Polen på den sidste arbejdsdag i den pågældende uge

Klagerens repræsentant har fremlagt en opgørelse over opholdsdage i Danmark og Polen. Det fremgår, at klageren har opholdt sig 158 dage i Danmark og opholdt 207 dage i Polen.

Ud fra det oplyste har klageren rejst mellem landene 24 gange. Ud fra arbejdskalenderen og det oplyste omkring klagerens rejsedage har klageren opholdt sig 225 dage i Polen og 164 dage i Danmark, når rejsedage tæller med som ophold i begge lande i opgørelsen.

Klagerens repræsentant har fremlagt 9 transaktionsdetaljer, hvor det fremgår at klageren har købt brændstof på [tankstation] i [by1]. Endvidere fremgår det at disse køb er foretaget i månederne marts, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december.

Klagerens repræsentant har fremlagt kontoudtog fra klagerens polske konto, som også anvendes af ægtefællen. Det fremgår af kontoudtoget, at klageren har brugt sin polske konto på de dage, hvor det er oplyst at klageren har opholdt sig i Polen.

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, og at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Polen i henhold til artikel 4, stk. 2, litra c i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Skattestyrelsen har endvidere truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen efter reglerne i ligningslovens § 9 C i indkomståret 2022.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsens har nægtet klageren fradrag for befordring på 27.311 kr. for indkomståret 2022.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

Du har fremsent bemærkninger til tidligere forslag at du har læst på skat´s hjemmeside, at begrænset skattepligtige og udenlandske arbejdere kan få forskellige fradrag.

For at få nogle eller alle disse fradrag skal man opfylde de danske lovregler om at være berettiget til disse fradrag.

Du opfylder betingelserne for at være begrænset skattepligtig og anvende grænsegænger reglerne.

Se godkendelsen neden for.

Som nævnt neden for at der 2 regelsæt der regulerer hvor man er skattepligtig og hjemmehørende og hvor man har sædvanlig bopæl.

Vi kan henvise til en landsskatterets afgørelse der beskriver netop dette SKM2023.199.LSR.

Du kan derfor ikke få fradrag for befordring mellem din sædvanlige bopæl i Danmark og din adresse i Polen.

Du har anmodet om at få overført din ægtefælles u udnyttede personfradrag.

Det betyder, at du dermed anmoder om at blive omfattet af grænsegænger reglerne i kildeskattelovens § 5 a-d.

Du har fremsendt dokumentation for, at du også er fuld skattepligtig til Polen.

Vi accepterer dermed at du er begrænset skattepligtig til Danmark, men skattemæssigt hjemmehørende i Polen.

Der lægges også til grund at du med tilstrækkelig sikkerhed har 75 % af din globale indkomst til beskatning i Danmark.

Se dobbelt beskatnings aftalen med Polen artikel 4.

Du er derfor berettiget til at få overført din ægtefælles u udnyttede personfradrag.

Du har fratrukket befordring mellem bopæl og arbejdsplads med 27.311 kr.

Befordringsfradrag beregnes efter Ligningslovens § 9 c.

I henhold til denne lov findes der kun én sædvanlig bopæl.

Begrebet er fastlagt gennem en lang og betydelig praksis.

Vi har lagt vægt på at du har fuldtids arbejde i Danmark og opholder dig størstedelen af året i Danmark.

Din sædvanlige bopæl, i henhold til ligningsloven § 9 c, er derfor bopælen i Danmark [adresse1], [by1].

Da der er under 24 km dagligt er der således ikke fradrag for befordring.

Kørsel til Polen er derfor en privat udgift

Der er således tale om to forskellige regelsæt, hvor der foretages to selvstændige vurderinger.

Der ikke er noget til hinder for, at en person kan være skattemæssigt hjemmehørende efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten i ét land og have sædvanlig bopæl i forhold til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C i et andet land.

(...)”

Skattestyrelsen har den 10. juni 2024 sendt yderligere bemærkninger:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Vi ser det som en samlet enhed at han har, jævnfør Ligningslovens § 9 c, sædvanlig bopæl i Danmark, hvorfor vi fastholder at det er en privat udgift at køre til Polen.

Vi har ingen yderligere kommentarer til de øvrige bilag.

Han fratrækker befordring for året 2023 med 34.954 kr. ved brug af TastSelv den 27-03-2024.(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for befordring på 29.756 kr. for indkomståret 2022.

Som begrundelse har repræsentanten anført følgende:

”(...)

3 Anbringender

I Afgørelsen har Skattestyrelsen først med henvisning til SKM2023.199LSR anført, at der ikke er noget til hinder for, at en person kan være skattemæssigt hjemmehørende efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten i ét land og have sædvanlig bopæl i forhold til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C i et andet land.

Dernæst fremgår følgende af Afgørelsen, som begrundelse for, at befordringsfradrag for kørsel mellem bopælen i Polen og arbejdsstedet i Danmark nægtes:

”Befordringsfradrag beregnes efter Ligningslovens § 9 c.

I henhold til denne lov findes der kun én sædvanlig bopæl.

Begrebet er fastlagt gennem en lang og betydelig praksis.

Vi har lagt vægt på at du har fuldtids arbejde i Danmark og opholder dig størstedelen af året i Danmark.

Din sædvanlige bopæl, i henhold til ligningsloven § 9 c, er derfor bopælen i Danmark [adresse1], [by1].”

Som det fremgår, har Skattestyrelsen kvalificeret overnatningsmuligheden på [adresse1], [by1] som den sædvanlige bopæl i henhold til ligningslovens § 9 C og som følge heraf nægtet befordringsfradrag for kørsel mellem bopælen i Polen og arbejdsstedet i Danmark.

Skattestyrelsens begrundelse for at nægte befordringsfradrag for kørsel mellem bopælen i Polen og arbejdsstedet i Danmark bestrides. Det gøres først og fremmest gældende, at Skattestyrelsens begrundelse hviler på fejlagtig opfattelse af faktum, idet [person2] har opholdt sig betydeligt mere i Polen end i Danmark i indkomståret 2022, jf. ovenfor.

Videre gøres det gældende, at varetagelse af fuldtidsarbejde i Danmark ikke i sig selv kan føre til, at en overnatningsmulighed i Danmark udgør den sædvanlige bopæl, når alle momenter i øvrigt understøtter, at boligen i Polen udgør den sædvanlige bopæl, herunder den personlige tilknytning, den sociale tilknytning, den familiemæssige tilknytning, den boligmæssige tilknytning, opholdenes hyppighed og registreringsmæssig tilknytning.

Jeg henviser i den sammenhæng til Skattestyrelsens juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.A.4.3.3.1.1, hvor følgende anført (min fremhævning):

”Afgrænsning, sædvanlig bopæl

Der er kun én bopæl, der i forhold til bestemmelsen kan kvalificeres som "sædvanlig bopæl". Begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. Hvis der er tvivl, skal den sædvanlige bopæl fastlægges ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Fastsættelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium.

I vurderingen indgår forhold som:

• personlig tilknytning

• social tilknytning

• familiemæssig tilknytning

• boligmæssig tilknytning

• opholdenes hyppighed

• tilmelding til folkeregisteret

Sædvanlig bopæl skal forstås på samme måde i forhold til bestemmelserne i LL § 9 B og § 9 C.”

Ifølge Den Juridiske Vejledning vil vurderingen af, hvilken bolig der udgør den sædvanlige bopæl i tvivlstilfælde således skulle afgøres ud fra hvilket land, der må anses for at være vedkommendes ”centrum for livsinteresser”. Denne vurdering foretages ud fra en række momenter, hvor de citerede forhold fremhæves som momenter, der indgår i vurderingen.

Det gøres sammenfattende gældende, at [person2]s centrum for livsinteresser entydigt er i Polen.

I det følgende uddybes anbringenderne i relation til de momenter, der ifølge Den Juridiske Vejledning indgår ved fastlæggelse af, hvilket land der udgør centrum for livsinteresser. Dernæst følger anbringender støttet på praksis, herunder afgørelsen SKM2023.199.LSR, som Skattestyrelsen har henvist til i Afgørelsen, samt Skatterådets afgørelse SKM2009.659.SR.

3.1 Enkeltmomenter i vurderingen

En gennemgang af de ovenfor nævnte momenter fra den juridiske vejledning, 2023-2, afsnit C.A.4.3.3.1.1, der indgår ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl i henhold til den juridiske vejledning viser, at momenterne i overvejende grad understøtter, at boligen i Polen udgør den sædvanlige bopæl.

Jeg skal videre henvise til den juridiske vejledning, 2023-2, afsnit C.A.7.1.3, hvor momenterne til fastlæggelse af den ”sædvanlige bopæl” i relation til ligningslovens § 9 A om rejseudgifter er uddybet:

”Familiemæssig tilknytning

I praksis lægges der stor vægt på den familiemæssige tilknytning. Det sted, hvor lønmodtagerens eventuelle samlever/ægtefælle og/eller børn bor, er normalt lønmodtagerens sædvanlige bopæl. Forældres og søskendes bopæl indgår også i vurderingen og får mere vægt, hvis lønmodtageren ikke har en samlever/ægtefælle og/eller børn.”

[person2] bor i Polen sammen med sin hustru og deres fælles børn. Det gøres med henvisning til den ovenfor citerede passage i den juridiske vedledning gældende, at momentet vedrørende den familiemæssige tilknytning skal tillægges stor vægt i vurderingen.

”Periodens længde

Længden af den periode, lønmodtageren skal arbejde på det midlertidige arbejdssted, indgår også i vurderingen. Hvis der eksempelvis er tale om en kort periode, taler det for, at den sædvanlige bopæl er opretholdt. Hvis der er tale om en række kortere perioder hos samme eller forskellige arbejdsgivere i samme område, indgår det også i vurderingen.”

[person2]s arbejdsplads i Danmark har ikke karakter af en midlertidig arbejdsplads. I relation til fastlæggelse af den sædvanlige bopæl vil dette moment kunne tale for, at den sædvanlig bopæl i Polen ikke skulle være opretholdt.

”Udlejning

Hvis hele den "sædvanlige bopæl" er udlejet i en del af den periode, hvor der bliver arbejdet på et midlertidigt arbejdssted, kan lønmodtageren ikke være på rejse efter LL § 9 A i denne periode, se ovenfor i dette afsnit.

Hvis kun en del af den "sædvanlige bopæl" er udlejet, har det betydning, hvor stor en del der er udlejet. Jo større del af bopælen, der er udlejet, jo større vægt vil udlejningen få ved bedømmelsen af, om den sædvanlige bopæl er bevaret.

Hvis lønmodtageren har udlejet så stor en del af sin bopæl (hus/lejlighed), at der kun er et værelse med opmagasinerede møbler til rådighed, er det Skattestyrelsens opfattelse, at udlejningen medfører, at den "sædvanlige bopæl" ikke er til rådighed.”

[person2]s bolig i Polen udlejes ikke helt eller delvist, men benyttes løbende af [person2]s familie, herunder hustru og børn. Endvidere benyttes boligen af [person2] i friuger og under ferier. Dette moment taler således for, at [person2] har opretholdt sin sædvanlige bopæl i Polen.

”Opholdenes hyppighed

Det har også betydning, hvor lønmodtageren opholder sig, når lønmodtageren ikke arbejder på det midlertidige arbejdssted, f.eks. i forbindelse med ferie og fridage og eventuelle arbejdsløshedsperioder.”

[person2] benytter alene overnatningsmuligheden i Danmark mellem arbejdsdage, som i øvrigt typisk er af 12 timers varighed, jf. ovenfor. Herudover er der ophold i Danmark på såkaldte mellemdage (søndage), da det pga. afstanden ikke er muligt at rejse til Polen for at afholde én fridag. Under alle øvrige fridage og ferieperioder har [person2] opholdt sig i Polen sammen med sin familie. [person2] opholdt sig i 2022 flere dage i Polen end i Danmark.

Sammenfattende understøtter momentet omkring opholdenes hyppighed, at den sædvanlige bopæl er i Polen.

”Boligmæssig tilknytning

I vurderingen indgår også en sammenligning af boligforholdene, herunder størrelsen og indretningen af boligerne.

Det kan f.eks. være, om den ene bopæl er en ejerbolig, mens den anden er lejet, om et lejemål er tidsbegrænset eksempelvis i form af en fremlejekontrakt, eller om den ene bopæl er et værelse hos familie eller på et vandrerhjem, mens den anden bopæl er en lejlighed eller et hus.

Det er også væsentligt, hvor lønmodtagerens indbo er, f.eks. om det er opmagasineret, eller fortsat er i den "oprindelige" bolig, eller det er flyttet med, ligesom det har betydning, om et eventuelt lejemål er lejet møbleret.”

Momentet omkring boligmæssig tilknytning taler for, at boligen i Polen er den sædvanlige bopæl. Boligen i Polen bebos sammen med familien og er indrettet herefter. Overnatningsmuligheden i Danmark er alene indrettet med henblik på overnatning mellem arbejdsdage. [person2] har således i sagens natur ikke flyttet sit indbo til Danmark.

ӯkonomisk tilknytning

Driver lønmodtageren virksomhed, ejer fast ejendom eller har anden økonomisk tilknytning til enten det ene eller andet sted, indgår det også i vurderingen.”

[person2] arbejder for den danske arbejdsgiver, hvilket alene er baggrunden for opholdene i Danmark. Momentet omkring økonomiske tilknytning taler således for, at den sædvanlige bopæl er i Danmark.

”Social tilknytning

Det indgår også i vurderingen, hvor lønmodtageren er medlem af foreninger m.v. (sports-, kulturelle eller sociale foreninger). Hvis lønmodtageren er medlem af sådanne foreninger begge steder, hvor er det sportslige, kulturelle eller sociale engagement så størst (antal af foreninger hvert sted og deltagelse i aktiviteter hvert sted)?”

[person2]s sociale – og kulturelle – tilknytning er stærkest til Polen. [person2]s familie og sociale omgangskreds er i Polen, hvor [person2] har været bosiddende hele sit liv og tillige er statsborger.

”Tilmelding til folkeregistret

Det har også betydning, hvor lønmodtageren er tilmeldt folkeregistret.”

[person2] har ikke folkeregisteradresse i Danmark, da han ifølge CPR-loven ikke er forpligtet – eller berettiget – til at registrere sig som bosiddende i Danmark på baggrund af at han opholder sig mest i Polen.

[person2] er i Danmark alene registreret med et skattepersonnummer (administrativt CPR-nr.), hvilket følger af at [person2] skal beskattes i Danmark af sin løn oppebåret for arbejde udført i Danmark for en dansk arbejdsgiver. [person2] er ved de polske myndigheder registreret med adresse i Polen, jf. Bilag 2.

Dette moment understøtter således, at [person2]s bopæl i Polen udgør den sædvanlige bopæl.

Blandt de oplistede momenter peger den overvejende del på, at boligen i Polen udgør den sædvanlige bopæl, herunder momentet vedrørende familiemæssig tilknytning, som skal tillægges stor vægt, jf. ovenfor.

3.2 Praksis

Skattestyrelsen har påberåbt sig SKM2023.199 LSR til støtte for, at fastsættelse af det skattemæssige hjemsted i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst og fastsættelse af den sædvanlige bopæl, sker efter forskellige regelsæt og derfor kan have forskellige udfald.

I sagen SKM2023.199 LSR fandt Landsskatteretten således, at der ud fra sagens konkrete omstændigheder var grundlag for at kvalificere boligen i Danmark, som den sædvanlige bopæl selvom skatteyderen ikke var skattemæssige hjemmehørende i Danmark.

Det gøres gældende, at omstændighederne i nærværende sag ikke er direkte sammenlignelige med omstændighederne i SKM2023.199 LSR og som følge heraf, udgør SKM2023.199 LSR ikke et præjudikat for, at [person2]s bolig i Polen ikke udgør den sædvanlige bopæl i ligningslovens § 9 C’s forstand.

I SKM2023.199 LSR fandt Landsskatteretten det ikke bevidst, at skatteyderen opholdt sig mindre i Danmark end det pågældende udland – og som følge heraf, blev det ikke lagt til grund, at skatteyderen opholdt sig mere i boligen i Polen end i boligen i Danmark.

[person2]s rejsemønster adskiller sig fra situationen i SKM2023.199 LSR, idet [person2] i indkomståret 2022 opholdt sig væsentligt mere i Polen end i Danmark. Momentet vedrørende omfang af ophold i Polen henholdsvis Danmark, indgår derfor i nærværende sag til støtte for, at boligen i Polen udgør den sædvanlige bopæl.

Yderligere fremgår det, at skatteyderen i [person2]s havde folkeregisteradresse på adressen i Danmark, hvilket Landsskatteretten lagde særlig vægt på i sin afgørelse. I nærværende sag fremgår det, at [person2] ikke har folkeregisteradresse i Danmark, men alene er registreret med et skattepersonnummer (administrativt CPR-nr.).

Det gøres følgelig gældende, at SKM2023.199 LSR som følge heraf ikke kan lægges til grund som støtte for, at [person2]s bolig i Polen ikke udgør den sædvanlige bopæl.

Det bemærkes i øvrigt, at Landsskatterettens afgørelse SKM2023.199 LSR er indbragt for domstolene.

Jeg skal dernæst henvise til Skatterådets bindende svar i SKM2009.659.SR, der påberåbes til støtte for, at [person2]s bolig i Polen udgør den sædvanlige bopæl i ligningslovens § 9 C’s forstand.

I SKM2009.659.SR havde en skatteyder bosiddende i [by3] fået et job i [by4], i hvilken sammenhæng han anvendte en lejlighed i [by4] til overnatning mellem arbejdsdage, hvor arbejde blev udført i [by4]. Det fremgår af afgørelsen, at skatteyderen normalt ville rejse til [by4] mandag morgen og retur til [by3] torsdag eller fredag eftermiddag. Skatteyderen have registeret lejligheden i [by4], som sin folkeregisteradresse.

Skatteyderen boede i [by3] med sin hustru og hustruens børn. Yderligere var det oplyst, at Skatteyderen havde fritidsinteresser, som foregik i [by3] – samt at han over årene havde opbygget mange relationer lokalt i byen.

Af Skatterådets afgørelse fremgår følgende:

”Det er på baggrund af spørgers oplysninger SKATs opfattelse, at spørgers sædvanlige bopæl må anses for at være beliggende i [by3].

Der er herved lagt vægt på spørgers oplysninger om, at han bor sammen med sin kone og hendes barn/børn i [by3], samt at han vil opholde sig i [by3] i langt de fleste weekender om året, samt 1 hverdag om ugen samt omkring ferier m.v. Der er ligeledes lagt vægt på spørgers oplysninger om, at hans fritidsaktiviteter m.v. foregår i [by3]. Det forhold, at spørger ikke har folkeregister i [by3] ses ikke at være afgørende for, om han kan anses for at have sædvanlig bopæl der.”

Omstændighederne i SKM2009.659.SR er i vidt omfang sammenlignelige med omstændighederne i nærværende sag. Alle personlige, sociale og familiemæssige relationer knytter sig til den ene bolig, imens den anden bolig alene bruges til overnatning mellem arbejdsdag pga. lang afstand til arbejdspladsen. I SKM2009.659.SR havde skatteyderen sågar registreret lejligheden i [by4] som sin folkeregisteradresse, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

Det gøres gældende, at SKM2009.659.SR entydigt understøtter, at [person2]s bolig i Polen udgør den sædvanlige bopæl i ligningslovens § 9 C’s forstand.

3.3 Sammenfattende

Det gøres sammenfattende gældende, at der ved vurderingen af den sædvanlige bopæl skal lægges vægt på, at [person2] har personlig-, bolig- og familiemæssig tilknytning til Polen, idet ægtefællen og parrets børn bor på den fælles adresse i Polen. Yderligere gøres det gældende, at [person2] opholder sig i Polen de dage, hvor der er arbejdsfri, herunder friuger, ferier mm., og at lejeboligen i Danmark dermed alene tjener til overnatning mellem arbejdsdage, som typisk er af 12 timer og 14 dage. Hertil kommer det, at [person2] i ganske overvejende grad opholder sig i Polen.

Det bestrides, at varetagelse af indtægtsgivende arbejde i Danmark i sammenhæng med en overnatningsmulighed til rådighed for ophold i forbindelse hermed, kan føre til at adressen i Danmark udgør den sædvanlige bopæl.

Det gøres på baggrund af de herved oplistede kriterier gældende, at den sædvanlige bopæl er hjemme i Polen.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 1. maj 2024 sendt yderligere bemærkninger:

”(...)

I ovennævnte sag vedrørende [person2], CPR-nr. [...], fremsendes hermed i forlængelse af klage af 18. december 2023 og materialeindkaldelse af 21. marts 2024 supplerende dokumentation i form af ansættelseskontrakt hos [virksomhed1] A/S, bankkvitteringer for køb af brændstof og vielsesattest.

Det bemærkes i henhold til bankkvitteringerne for køb af brændstof, at [person2] har benyttet sig af et MasterCard fra [finans1], hvilket bevirker, at købet først posteres på bankkontoen et par bankdage efter det reelle køb er foretaget.(...)”

Klagerens repræsentant har den 27. maj 2024 sendt yderligere bemærkninger:

”(...)

I ovennævnte sag vedrørende [person2], CPR-nr. [...], fremsendes med henvisning til drøftelserne på vores teams-møde den 7. maj 2024 supplerende materiale og dokumentation i form af følgende:

•	Anonymiseret kopi af byrettens dom af den 6. maj 2024 (prøvelse af SKM2023.199.LSR)
•	Bopælsattest for kone og børn
•	Hævninger fra polsk bankkonto
•	Bankkontoudtog fra dansk bankkonto’

Det bemærkes i henhold til hævningerne fra den polske konto, jf. Bilag 12, at [person2]s kone ligeledes havde et betalingskort knyttet til kontoen og dermed har foretaget køb i Polen, som er trukket fra kontoen. De fremlagte hævningerne fra den polske konto tjener således alene til at belyse, at [person2] og hustruen havde en polsk bankkonto, men tjener ikke i sig selv som dokumentation for [person2]s ophold på givne tidspunkter i 2022.

Yderligere bemærkes det i henhold til kontoudtoget fra den danske bankkonto, jf. Bilag 13, at [person2] har benyttet sig af et MasterCard fra [finans1], hvilket bevirker, at købene først posteres på bankkontoen et par bankdage efter købet er foretaget. Af kontoudtoget fra [finans1] ses det endvidere, at [person2] jævnligt har overført penge til [finans2] og [finans3], hvilke begge er portaler, som [person2] bruger til at overføre penge til udlandet.

Det oplyses i øvrigt, at [person2] i indkomståret 2022 lejede et værelse i Danmark beliggende på [adresse1], [by1], hvor flere lejere delte køkken og bad.(...)”

Klagerens repræsentant har den 18. september 2024 sendt bemærkninger til sagsfremstilling af 2. september 2024, hvor den beløbsmæssige påstand om befordringsfradrag er ændret til 28.900,80 kr. Af bemærkningerne fremgår:

“(...)I ovennævnte sag har vi den 2. september 2024 modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende sagsnr. 23-0113130. Vi vender hermed tilbage med vores bemærkninger hertil.

Indledningsvist korrigeres påstanden beløbsmæssigt på baggrund af beregning af befordringsfradrag, jf. nærmere nedenfor.

--o0o--

Grundlaget for befordringsfradrag fremgår af ligningslovens § 9 C. Det fremgår nærmere af bestemmelsens stk. 2, at der kan opnås fradrag for den del af befordringen tur/retur mellem bopæl og arbejdsplads, der overstiger 24 km. Dernæst fremgår det af stk. 3, at der for befordringen udover 24 km op til 120 km beregnes fradrag pr. km med den takst Skatterådet har fastsat. For befordringen udover 120 km, beregnes der halv takst pr. kilometer.

Taksterne fastsat af Skatterådet for indkomståret 2022 fremgår af bekendtgørelse nr. 2106 af 23. november 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 534 af 26. april 2022:

”§ 1. Kilometersatsen for fradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem hjem og arbejdsplads i indkomståret 2022 er fastsat således:

1) 0 - 24 km inkl., intet fradrag.

2) 25 - 120 km inkl., 2,16 kr. pr. kilometer.

3) Over 120 km, 1,08 kr. pr. kilometer.”

Uanset ordlyden af ligningslovens § 9 C, der henviser til den del af befordringen, ”pr. arbejdsdag”, der overstiger 24 km, beregnes befordringsfradraget for hver befordring tur/retur, og dermed uanset om der køres frem og tilbage samme dag, jf. TfS 1988, 563.

Det er en forudsætning for at kunne opgøre befordringsfradraget, at afstanden mellem arbejdsstedet og den sædvanlige bopæl fastslås. Som sagens Bilag 14 fremlægges udskrift fra Google Maps af ruten mellem arbejdsstedet og [person2]s sædvanlige bopæl i Polen. Heraf fremgår det, at den korteste rute mellem arbejdsstedet og den sædvanlige bopæl i Polen er 1.079 km svarende en distance på 2.158 km tur/retur.

Nedenstående påstandsbeløb for indkomståret 2022 er opgjort i overensstemmelse med ovenstående, jf. også beregningerne vedlagt som sagens Bilag 15.

På baggrund af ovenstående korrigeres den i sagen nedlagte påstand til følgende:

Der nedlægges påstand, om at [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2022 ændres på baggrund af følgende: Befordringsfradrag mellem den sædvanlige bopæl i Polen og arbejdsstedet i Danmark anerkendes med DKK 28.900,80.

--o0o--

Skatteankestyrelsen har i sit forslag til, hvordan sagen skal afgøres indstillet til, at det anerkendes, at [person2]s bolig i Polen udgør den sædvanlige bopæl i henhold til ligningslovens § 9 C. Skatteankestyrelsen forslag på dette punkt kan tiltrædes.

Skatteankestyrelsen har yderligere i indstillingen til Landsskatteretten lagt op til følgende:

”Landsskatteretten ændrer herved Skattestyrelsens afgørelse vedrørende sædvanlig bopæl, mens Landsskatteretten hjemviser den talmæssige opgørelse af befordringsfradrag til Skattestyrelsen.” (min understregning)

Der gøres heroverfor gældende, at der ikke grundlag for hjemvisning af sagen. Til støtte herfor henvises til byrettens afgørelse af 6. maj 2024 (prøvelse af Landsskatterettens afgørelse SKM2023.199.LSR).

I sagen blev det anerkendt, at skatteyderen havde sædvanlig bopæl i Polen, men sagen blev alligevel påstået hjemvist til ligningsmæssig prøvelse af fradragets størrelse. Skatteyderen havde i sagen på baggrund af arbejdstidsregistrering og kontoudtog sandsynliggjort, hvor mange gange han i det pågældende indkomstår havde rejst tur/retur mellem sin bopæl i Polen og sit arbejdssted, ligesom han havde fremlagt udskrift fra Google Maps, hvorefter afstanden mellem hans arbejdssted og den polske bopæl var bevist. Byretten udtalte følgende vedrørende hjemvisning i sin begrundelse:

”Sagen er anlagt med påstand om anerkendelse af et i kroner opgjort befordringsfradrag, og sagen har under forberedelsen blandt andet handlet om, hvorvidt omfanget af den faktiske befordring er tilstrækkeligt godtgjort. Spørgsmålet har herefter en sådan sammenhæng med de øvrige spørgsmål i

sagen, at betingelserne for at hjemvise sagen med henblik på behandling af fradragets størrelse ikke er til stede.” (min understregning)

I sagen for [person2] er det ligeledes på baggrund af fremlagt dokumentation sandsynliggjort, hvor mange gange han i indkomståret 2022 har rejst tur/retur mellem sin bopæl i Polen og arbejdsstedet, ligesom det ved den fremlagte rutevejledning er dokumenteret, hvor mange kilometer, der er mellem bopælen i Polen og arbejdsstedet. Dernæst og henset til, at der i klagesagen er nedlagt påstand om et konkret og beløbsmæssigt opgjort befordringsfradrag, må den beløbsmæssige opgørelse anses som at have sådan en sammenhæng med de øvrige spørgsmål i sagen, at betingelserne for at hjemvise sagen med henblik på behandling af fradragets størrelse ikke er til stede.(...)”

Klagerens repræsentant har i bemærkninger til sagsfremstilling opgjort et korrigeret fradrag for befordring:

“(...)

Befordringsfradrag 2022
Antal ture			12
Antal km mellem sædvanligbopæl i Polen og arbejdsstedet			1.079 km
Antal km tur/retur			2.158 km
	Sats	Km
0-24 km inkl.	0	0	0,00
25-120 km inkl.	2,16	96	207,36
Over 120 km	1,08	2.038	2.201,04
Befordringsfradrag pr. “tur/retur”			2.408,40
Befordringsfradrag for 2022			DKK 28.900,80

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, i hvilket omfang klageren har været berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C i indkomståret 2022, herunder hvor klageren i dette indkomstår har haft sædvanlig bopæl.

Befordringsfradrag

Retsgrundlaget

Af ligningslovens § 9 C, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, fremgår:

”(...)

Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.

[...]

Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.(...)”

Bevisbyrden for befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C påhviler – i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag skal således i fornødent omfang kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det angivne omfang, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Der er kun én bopæl, der i forhold til ligningslovens § 9 C kan kvalificeres som sædvanlig bopæl, og begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. I tvivlstilfælde fastlægges den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den skattepligtige har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Fastlæggelsen kan således ikke ske ud fra et enkelt kriterium.

I Østre Landsrets dom af 5. juni 2023, offentliggjort som SKM2023.547.ØLR, fandt retten ud fra en samlet vurdering af forholdene, at skatteyderens sædvanlige bopæl var boligen i Danmark. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderens økonomiske og erhvervsmæssige interesser var i Danmark, hvor han havde arbejdet siden 2014 hos samme arbejdsgiver i en stilling, der siden 2015 havde været tidsubegrænset, ligesom han var tilmeldt A-kasse i Danmark. Ydermere lagde retten vægt på, at skatteyderen siden 2014 havde haft samme bolig og været tilmeldt folkeregisteret på samme adresse i Danmark, ligesom han efter det oplyste opholdt sig mest i Danmark. Skatteyderens tilknytning til Polen og boligen i Polen fremstod i vidt omfang udokumenteret.

I byretsdommen af 18. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Retten lagde vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor han også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev heroverfor anset for at være af midlertidig karakter.

Klagerens repræsentant har fremlagt Retten i [by5] dom af 6. maj 2024, hvor Skatteministeriet på baggrund af nye oplysninger under den pågældende retssag anerkendte, at skatteyderen havde sædvanlig bopæl i Polen. Det fremgår af dommen, at dette forhold ifølge retten bl.a. indebar, at skatteyderen måtte antages at have haft ophold i Polen i videre omfang end i Danmark. Efter et samlet skøn over den fremlagte dokumentation, fandt retten, at skatteyderen i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort omfanget af den angivne befordring.

Landsskatteretten fandt ved afgørelse af 5. juni 2024, offentliggjort som SKM2024.400.LSR, at skatteyderen for indkomstårene 2017-2019 havde skattemæssigt hjemsted i Polen, hvor han ud fra sagens oplysninger sædvanligvis havde opholdt sig i indkomstårene, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b. Videre fandt Landsskatteretten, at skatteyderen havde sædvanlig bopæl i Polen efter ligningslovens § 9 C. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at skatteyderen havde opholdt sig væsentlige mere i Polen end i Danmark i de omhandlede indkomstår og at hans familiemæssige og personlige forhold i Polen fremstod veldokumenterede. På det foreliggende grundlag blev skatteyderen anset for at have bibeholdt sin sædvanlige bopæl i Polen, uagtet at han siden 2011 havde haft en økonomisk og erhvervsmæssig tilknytning til Danmark. Dertil kom, at klagerens boligforhold i Danmark og Polen adskilte sig fra hinanden, idet han delte en lejlighed i Danmark med andre, mens han ejede en ejendom i Polen, hvor han boede sammen med sin familie.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Efter en konkret helhedsvurdering af sagens faktiske omstændigheder, finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomståret 2022 har været i Polen, jf. ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten har ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren har opholdt sig væsentlige mere i Polen end i Danmark i det omhandlede indkomstår og at klageren har stærke familiemæssige og personlige forhold i Polen. Uagtet at klageren siden den 15. juni 2020 har haft en økonomisk og erhvervsmæssig tilknytning til Danmark og har haft en bolig til rådighed i landet, anses klageren på det foreliggende grundlag at have etableret en sædvanlig bopæl i Polen. Herved er der henset til, at klagerens boligforhold i de to lande adskiller sig fra hinanden, idet klageren ikke har haft folkeregisteradresse i Danmark, men alene har en bolig til rådighed i Danmark, som klageren deler med andre personer. Klageren er derimod bosat i en ejendom i Polen, hvor klageren bor sammen med sin ægtefælle og børn, og hvor klageren sædvanligvis har opholdt sig.

Klageren er herefter berettiget til fradrag for befordring mellem klagerens arbejdsplads i Danmark og bopæl i Polen, jf. ligningslovens § 9 C.

Da Skattestyrelsen som førsteinstans ikke har forholdt sig til det af klageren oplyste befordringsfradrag i forhold til sædvanlig bopæl i Polen, hjemvises denne del til førsteinstansbehandling.

Landsskatteretten ændrer herved Skattestyrelsens afgørelse vedrørende sædvanlig bopæl, mens Landsskatteretten hjemviser den talmæssige opgørelse af befordringsfradrag til Skattestyrelsen.