Kendelse af 28-02-2024 - indlagt i TaxCons database den 02-04-2024

Journalnr. 23-0114351

Klageren har anmodet om at få genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2020 og 2021 med henblik på tilbagefordeling af den børnepension, som klageren fik udbetalt i 2021.

Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse ikke ændret beskatningstidspunktet af klagerens børnepension, idet fristen for at anmode om tilbagefordeling var udløbet.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 2021 fået udbetalt børnepension fra [pensionsselskab].

[pensionsselskab] sendte den 5. januar 2021 følgende brev til klageren:

”Din pension bliver udbetalt

Vi har nu modtaget oplysninger, så vi kan begynde at udbetalte din pension. Nedenfor kan de se, hvor meget du får udbetalt denne gang,

Ordning [tal udeladt]

Børnepension, udbetaling indtil den 01.09.2024.

Udbetaling fra 01.04.2020 til 30.04.2020 2.864,05 kr.

Udbetaling fra den 01.05.2020 til den 31.05.2020 2.864,05 kr.

Udbetaling fra den 01.06.2020 til den 30.06.2020 2.864,05 kr.

Udbetaling fra den 01.07.2020 til den 31.07.2020 2.864,05 kr.

Udbetaling fra den 01.08.2020 til den 31.08.2020 2.864,05 kr.

Udbetaling fra den 01.09.2020 til den 30.09.2020 2.864,05 kr.

Udbetaling fra den 01.10.2020 til den 31.10.2020 2.864,05 kr.

Udbetaling fra den 01.11.2020 til den 30.11.2020 2.864,05 kr.

Udbetaling fra den 01.12.2020 til den 31.12.2020 2.864,05 kr.

Udbetaling fra den 01.01.2021 til den 31.01.2021 2.864,05 kr.

Din samlede pension 28.640,50 kr.

A-indkomst 28.640,50 kr.

+ renter af for sen udbetaling 678,85 kr.

Du får udbetalt 29.319,35 kr.

Vi har anvendt dit frikort i skatteberegningen af din pensionsudbetaling.

Pengene bliver den 7. januar 2021 sat ind på din NemKonto.

[...]”

Ovenstående udbetaling fra [pensionsselskab] blev medtaget i klagerens skatteberegning for indkomståret 2021.

Klageren ansøgte den 30. november 2023 om genoptagelse af indkomstårene 2020 og 2021. Af klagerens ansøgning til Skattestyrelsen fremgår følgende begrundelse:

”Min far døde i 2020 af kræft. Han havde oprettet en børnepension i [pensionsselskab]. Fra den 1/4/2020 og frem hver måned har jeg hver måned fået brutto 2864,05. [pensionsselskab] begyndte dog først udbetalingen i januar 2021 hvor jeg fik 9 måneder * 2864.05 kroner eller 25776,45 som er blevet beskattet i 2021 men retteligt skulle beskattes i 2020. Jeg beder derfor om at få nedsat min indkomst for 2021 med 25776.45 og forhøjet min indkomst for 2020 med samme beløb. Se venligst vedhæftet dokumentation. Mvh [person1]”

Brevet fra [pensionsselskab] af 5. januar 2021 var vedhæftet klagerens ansøgning om genoptagelse.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke ændret klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2020 og 2021.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”[...]

Der kan gives tilladelse til tilbagefordeling af skattepligtige indtægter fra det år, hvori indtægterne er retserhvervet, til de år, som de vedrører. En ansøgning om tilbagefordeling, skal være modtaget senest den 31. december i året efter, at du har modtaget indkomsten. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.1.1.2.

Du har modtaget børnepension for perioden 2020 og 2021, i løbet af 2021. Vi skulle derfor have haft din ansøgning om tilbagefordeling senest den 31. december 2022, for at kunne gennemføre en tilbagefordeling af den modtagne pension til de indkomstår, den vedrører.

Vi modtog din anmodning den 30. november 2023. Der er ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at du tidligere har henvendt dig med henblik på tilbagefordeling af din børnepension.

Da anmodningen om tilbagefordeling af børnepension er indgivet efter udløbet af fristen, kan vi ikke give tilladelse til tilbagefordeling.

For så vidt angår dit ønske om, at sagen genoptages efter reglen i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 bemærkes, at denne frist ikke finder anvendelse i sager om tilbagefordeling.

Hér gælder i stedet den administrativt fastsatte frist, som fremgår af Den juridiske Vejledning. Herefter udløber fristen for at anmode om tilbagefordeling den 31. december i året efter, at du har modtaget indkomsten, dvs. den 31. december 2022.

Det er et generelt juridisk princip, at er der en særlov, i dette tilfælde en særlig fristregel, som er beskrevet i Den juridiske Vejledning, har denne lov forrang for den almindelige lov, i dette tilfælde fristreglerne i skatteforvaltningsloven.

At du som følge af din unge alder ikke havde kendskab til skattereglerne, og at din mor havde mange andre ting at tage sig af, har Skattestyrelsen fuld forståelse for. Desværre er praksis på området meget restriktiv, idet Landsskatterettens har fastslået, at der ikke kan dispenseres fra fristen.

Se Landsskatterettens afgørelser, SKM 2010.795.LSR og SKM 2018.7.LSR.”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til klagen:

”[...]

For så vidt angår klagers bemærkning om, at genoptagelsen skal ske efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 og ikke efter fristerne for tilbagefordeling, som disse er beskrevet i Den juridiske Vejledning afsnit C.A.3.1.1.2. bemærkes:

Der er med det administrative regelsæt vedrørende tilbagefordeling tale om en fast, administrativ praksis vedrørende et helt konkret emne. Dette regelsæt indeholder tillige en frist for anmodning om tilbagefordeling. Fristen for at søge udløber, som beskrevet i både forslag og afgørelse, den 31. december året efter, man har modtaget den indkomst, der ønskes tilbagefordelt.

Fristerne for ordinær genoptagelse, som er beskrevet i skatteforvaltningslovens § 26, beskriver derimod den almindelige regel for anmodning om genoptagelse. Denne almindelige regel gælder således i alle de tilfælde, hvor der ikke i særlov eller -praksis er fastsat en særlig frist for ansøgning om genoptagelse.

Efter de almindelige juridiske principper om lex specialis, er det Skattestyrelsens klare opfattelse, at specialreglerne, herunder fristen for ansøgning om tilbagefordeling, som er formuleret i Den juridiske Vejledning, går forud for de almindelige regler i skatteforvaltningsloven om frister for at bede om genoptagelse.

At lovteksten i skatteforvaltningslovens § 26 umiddelbart kan rumme klagers anmodning om genoptagelse, er således ikke tilstrækkeligt, idet lex specialis foreskriver, at den specielle frist går forud for den almindelige, generelle frist.

At klager ved at læse på Skattestyrelsens hjemmeside har fået en anden opfattelse, kan ikke efter Skattestyrelsens opfattelse begrunde et andet resultat.

Praksis på området er endvidere restriktiv, idet Landsskatteretten flere gange har fastslået, at der ikke kan dispenseres fra fristen.

Se hertil Landsskatterettens afgørelser, gengivet i SKM 2010.795.LSR og SKM 2018.7.LSR.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2020 og 2021 ændres.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”Jeg vil gerne klage over Skats afgørelse af 15/12 2023.

Jeg henviser til de faktiske oplysninger i afgørelsen.

Jeg er ikke enig i det retlige. Jeg har bedt om at få ændret min ansættelse af skatten vedr. min indtægt for 2021 og 2020.

Jeg har bedt om at det sker efter skatteforvaltningslovens paragraf 26, stk. 2 således, at min ansættelse af skat nedsættes for 2021 og evt forhøjes for 2020.

I henviser til den juridiske vejledning og oplyser at denne skal gå forud for skatteforvaltningslovens paragraf 26. Det er jeg ikke enig i. Loven må gå forud for en vejledning når lovteksten rummer min anmodning og det mener jeg den gør. Det blev jeg også bestyrket i på jeres hjemmeside da jeg den 30/11 2023 inde på hjemmesiden helt præcist fik adgang til at gå tilbage til og med indkomståret 2020.

Jeg skal derfor bede om at mine oplysninger af faktisk og retlig karakter lægges til grund for den

ændrede ansættelse jeg bad om den 30/11 2023.”

Klageren er ikke kommet med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagen eller til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2020 og 2021 kan ændres, herunder om betingelserne for tilbagefordeling er opfyldt.

Retsgrundlaget

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

A-indkomst er som udgangspunkt skattepligtig på udbetalingstidspunktet. Har udbetalingen ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelige ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtig på dette tidspunkt, jf. § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 (kildeskattebekendtgørelsen).

Pension er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Skattestyrelsen kan efter anmodning give tilladelse til tilbagefordeling af indkomstskattepligtige indtægter fra det år, hvori indtægterne er retserhvervet, til de år, som de vedrører. Efter praksis er der en række betingelser, der skal være opfyldt, for at en anmodning om tilbagefordeling kan imødekommes. Betingelserne fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.1.1.2:

”

a)	Anmodning om tilbagefordeling skal være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvor udbetaling/endelig retserhvervelse har fundet sted.
b)	Ansøgeren skal godtgøre, at indtægten vedrører de indkomstår, hvortil den ønskes henført til beskatning. Skattemyndigheden kan dog selv indhente de nødvendige oplysninger ved at henvende sig direkte til ansøgerens arbejdsgiver, sociale myndigheder m.v., hvis det er mere praktisk.
c)	Skattemyndighederne må ikke give tilladelse til at udskyde beskatning af en indtægt til et senere indkomstår end det år, hvor indtægten efter gældende regler skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
d)	Tilbagereguleringen skal være af væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren.
e)	Skattemyndighederne må ikke tillade tilbagefordeling af lønefterbetalinger, der er erhvervet som følge af ny, kollektiv lønoverenskomst eller tilsvarende reguleringer af tjenestemandslønninger. Derimod må Skattemyndighederne gerne tillade tilbagefordeling af lønefterbetaling, der er begrundet med forfremmelse, tildeling af personligt tillæg eller lignende, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.”

En anmodning om tilbagefordeling kan ikke imødekommes, hvis den indgives for sent, jf. bl.a. Landsskatterettens afgørelse af 8. januar 2018, offentliggjort som SKM2018.7.LSR.

Tilbagefordeling af indkomst til beskatning i et tidligere indkomstår end retserhvervelsestidspunktet er en særligt administrativ praksis, som ændrer beskatningstidspunktet.

Konsekvensen af en tilbagefordeling er, at skatteansættelserne for de indkomstår, beløbet vedrører, bliver genoptaget i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens regler.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

I 2021 fik klageren udbetalt børnepension fra [pensionsselskab] for perioden 1. april – 31. december 2020 og 2021, som blev medtaget i klagerens skatteberegning på udbetalingstidspunktet, dvs. i indkomståret 2021.

Klageren ansøgte den 30. november 2023 om genoptagelse af indkomstårene 2020 og 2021 med henblik på tilbagefordeling af den børnepension, som klageren fik udbetalt i 2021, og som vedrørte perioden 1. april – 31. december 2020.

Fristen for anmodning om tilbagefordeling udløb ved udgangen af kalenderåret 2022.

Allerede fordi fristen for anmodning om tilbagefordeling var udløbet på tidspunktet for klagerens ansøgning om genoptagelse, er betingelserne for tilbagefordeling ikke opfyldt. Det er således uden betydning, at der er ansøgt om genoptagelse inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.