|
|
Kendelse af 05-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 07-12-2024
Journalnr. 23-0114658
Skattestyrelsen har givet afslag på selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2006-2011 og 2015-2016.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Oplysninger om selskabet og de trufne afgørelser vedrørende selskabets skatteansættelser
[virksomhed1] Inc (herefter ”selskabet”) blev stiftet i Panama den 18. maj 2006 og registreret i Panamas selskabsregister den 24. maj 2006 under selskabsnr. [...1].
Skattestyrelsen har truffet to afgørelser vedrørende selskabets skatteansættelse.
Den 12. februar 2018 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at selskabet er et selvstændigt juridisk skattesubjekt med fuld skattepligt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Samtidig forhøjede Skattestyrelsen selskabets skattepligtige indkomst og aktieindkomst med 16.974.777 kr. for indkomståret 2006.
Ifølge afgørelsen indtrådte skattepligten den 27. juni 2006, da selskabets bestyrelse ved udstedelse af fuldmagt overdrog den fulde ledelsesret til [person1] (herefter ”hovedaktionæren”), som derved fik ubegrænset råderet over selskabet.
Skattestyrelsen foretog følgende ændringer for indkomståret 2006:
Indkomståret 2006 | |
Skattepligtigt tilskud | 15.710.788 kr. |
Nettorente | 66.532 kr. |
Kurstab på obligationer | -137 kr. |
Kurstab på gæld | -106.839 kr. |
Gevinst på aktier | 858.288 kr. |
Aktieudbytte | 35.097 kr. |
Gevinst på finansielle kontrakter | 411.048 kr. |
I alt | 16.974.777 kr. |
Følgende 11 bilag var vedlagt Skattestyrelsens afgørelse:
Selskabets vedtægter
Dokumenter fra [finans1] vedrørende selskabet
Mail vedrørende bestilling af selskabet og en fuldmagt over selskabet til hovedaktionæren
Opgørelse over skattepligtigt tilskud
Porteføljeoversigter vedrørende selskabets portefølje i [finans1]
Opgørelse over nettorente
Opgørelse over kursgevinst og -tab på obligationer
Opgørelse over kursgevinst og -tab på gæld
Opgørelse over gevinst og tab på aktier
Opgørelse over aktieudbytte
Opgørelse over gevinst og tab på finansielle kontrakter
Den 13. juli 2018 traf Skattestyrelsen afgørelse om forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst og aktieindkomst med i alt 24.818.482 kr. for indkomstårene 2007-2011. Samtidig blev selskabets skattepligtige indkomst fastsat til 0 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.
Skattestyrelsen foretog følgende ændringer for disse indkomstår:
Indkomståret 2007 | |
Nettorente | -142.664 kr. |
Kursgevinst på obligationer | 174.316 kr. |
Kurstab på gæld | -796.812 |
Gevinst på aktier | 1.795.457 kr. |
Aktieudbytte | 207.447 kr. |
Gevinst på investeringsbeviser | 20.493 kr. |
Tab på finansielle kontrakter | -315.521 kr. |
Udgift til bank- og depotgebyr | -37.332 kr. |
I alt | 905.384 kr. |
Indkomståret 2008 | |
Skattepligtigt tilskud | 5.286 kr. |
Nettorente | 593.297 kr. |
Kurstab på obligationer | -364.403 kr. |
Kurstab på gæld | -2.421.809 kr. |
Aktieudbytte | 28.298 kr. |
Tab på investeringsbeviser | -274.015 kr. |
Gevinst på finansielle kontrakter | 2.507.043 kr. |
Udgift til bank- og depotgebyr | -29.638 kr. |
I alt | 44.059 kr. |
Indkomståret 2009 | |
Nettorente | 226.947 kr. |
Kursgevinst på obligationer | 792.348 kr. |
Kurstab på gæld | -36.170 kr. |
Aktieudbytte | 3.288 kr. |
Gevinst på finansielle kontrakter | 6.160.080 kr. |
Udgift til bank- og depotgebyr | -15.656 kr. |
I alt | 7.130.837 kr. |
Indkomståret 2010 | |
Skattepligtigt tilskud | 2.113.875 kr. |
Nettorente | 175.763 kr. |
Kursgevinst på obligationer | 357.574 kr. |
Kurstab på gæld | -53.451 kr. |
Aktieudbytte | 4.800 kr. |
Gevinst på finansielle kontrakter | 13.163.207 kr. |
Udgift til bank- og depotgebyr | -12.327 kr. |
I alt | 15.749.441 kr. |
Indkomståret 2011 | |
Skattepligtigt tilskud | 422.110 kr. |
Nettorente | 265.108 kr. |
Kurstab på obligationer | -133.938 kr. |
Kursgevinst på gæld | 469.851 kr. |
Tab på aktier | -1.245.218 kr. |
Aktieudbytte | 17.900 kr. |
Gevinst på finansielle kontrakter | 1.222.806 kr. |
Udgift til bank- og depotgebyr | -29.858 kr. |
I alt | 988.761 kr. |
Følgende 17 bilag var vedlagt Skattestyrelsens afgørelse:
Selskabets vedtægter
Dokumenter fra [finans1] vedrørende selskabet
Mail vedrørende bestilling af selskabet og fuldmagt til hovedaktionæren over selskabet
Erklæring fra hovedaktionærens tidligere samarbejdspartner, [person2]
Opgørelse over skattepligtigt tilskud
Opgørelse over nettorente
Opgørelse over kursgevinst og -tab på obligationer
Opgørelse over kursgevinst og -tab på gæld
Opgørelse over gevinst og tab på aktier
Opgørelse over aktieudbytte
Opgørelse over gevinst og tab på investeringsbeviser
Opgørelse over gevinst og tab på finansielle kontrakter
Kopi af LinkedIn vedrørende [person2]
Opgørelse over gevinst og tab på guldbarrer
Oversigt over kontante hævninger og betalinger med kreditkort
Kopi af klage over Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2006
Kopi af rådgiverens indsigelser mod Skattestyrelsens forslag til afgørelse for indkomståret 2006
Den 9. januar 2018 fik hovedaktionærens rådgiver fra [virksomhed2] aktindsigt i materiale fra [finans1], herunder kontoudskrifter, porteføljeopgørelser og månedsrapporter vedrørende selskabets portefølje i banken for perioden 2006-2013. Dette materiale blev lagt til grund for Skattestyrelsens ændringer af selskabets skatteansættelser.
Den 11. maj 2018 og 12. oktober 2018 indgav hovedaktionærens rådgiver fra [virksomhed2] klage til Skatteankestyrelsen over Skattestyrelsens afgørelser. Klagerne indeholdt ingen indsigelser mod de talmæssige opgørelser vedrørende gevinst og tab ved handel med værdipapirer.
Ved to afgørelser af 21. juni 2023 afviste Landsskatteretten hovedaktionærens klager over Skattestyrelsens afgørelser vedrørende selskabets skatteansættelser, idét hovedaktionæren ikke kunne anses som klageberettiget i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2.
Den 25. april 2023 sendte hovedaktionæren en mail til selskabets repræsentant, hvor han anførte, at det tog én weekend for ham og hans tidligere samarbejdspartner, [person2], at gennemgå Skattestyrelsens beregninger over bl.a. selskabets gevinster og tab ved handel med værdipapirer.
Den 7. juli 2023 anmodede selskabets repræsentant Skattestyrelsen om at genoptage afgørelserne af 12. februar 2018 og 13. juli 2018.
Med genoptagelsesanmodningen var vedlagt beregninger over bl.a. handler med værdipapirer, som ifølge repræsentanten viste, at Skattestyrelsens samlede forhøjelse for indkomstårene 2006-2011 burde nedsættes med 26.844.936 kr.
Nærmere om genberegningen af kravet i selskabets konkurssag samt om hovedaktionærens erstatningssag Som følge af en konkursbegæring mod selskabet gennemgik Skattestyrelsen beregningerne, der dannede grundlag for afgørelserne vedrørende selskabets skatteansættelser.
Gennemgangen viste, at forhøjelsen for indkomståret 2006 skulle nedsættes fra 16.974.777 kr. til 15.579.869 kr., og at forhøjelserne for indkomstårene 2007-2011 skulle nedsættes fra 24.818.482 kr. til 7.881.678 kr.
Det korrigerede skattekrav, inklusive restskattetillæg og renter, dannede grundlag for en skønsmæssig sikkerhedsstillelse. Ifølge kurators mail af 16. juni 2023 til selskabets repræsentant udgjorde kurators krav til sikkerhedsstillelse 10.053.913 kr. efter ovenstående korrektioner.
Den 20. november 2018 blev der anlagt en erstatningssag mod hovedaktionæren for det krav, som Skattestyrelsen fastsatte i afgørelserne af 12. februar 2018 og 13. juli 2018 vedrørende selskabets skatteansættelser.
Skattestyrelsen har oplyst, at der i seneste processkrift af 16. november 2023 er sket en korrektion af påstandskravet fra ca. 11,5 mio. kr. til ca. 9,8 mio. kr. i den verserende erstatningssag mod hovedaktionæren.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har afslået selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2006-2011 og 2015-2016.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
”4. Skattestyrelsens begrundelse
Nye faktiske eller retlige oplysninger
Anmodningen om genoptagelse indeholder ikke nye faktiske eller retlige oplysninger til opgørelserne, men indeholder derimod indsigelser til afgørelserne sendt til [virksomhed1] Inc den 12. februar 2018 og 13. juli 2028.
På den baggrund må anmodningen afvises.
Særlige omstændigheder
Vi mener ikke at selskabet opfylder nogen af betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. Der kan derfor kun ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2006-2013, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Særlige omstændigheder fastslås ud fra en konkret vurdering. Bestemmelsen finder anvendelse, hvor eksempelvis en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand, myndighedsfejl eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.
Vi har kigget på beregningerne som danner grundlag for afgørelserne på [virksomhed1] Inc, da selskabet blev begæret konkurs, og vi i forbindelse med skifterettens behandling havde modtaget kommentarer til kravets størrelse. Det skulle i den forbindelse afklares, hvad der ville udgøre betryggende sikkerhed, og vi har foretaget en genberegning af kravet. Advokat [person3] henviser i den forbindelse til en mail af 16. juni 2023 fra Kammeradvokaten, hvor de og Gældsstyrelsen var i gang med en delvis genbegning af kravet.
Advokat [person3] henviser til, at vi har begået regnefejl i forbindelse med opgørelsen af finansielle kontrakter samt at vores beregninger af den skattepligtige indkomst ikke giver mening idet de afviger fra [finans1]s årsopgørelser for selskabets konti og depoter.
Vi er ikke enige i alle fejl påpeget i anmodningens vedlagte bilag 1. Men vi er enige i, at afgørelserne på [virksomhed1] Inc indeholder myndighedsfejl i form af blandt andet simple fejl såsom forkert anvendt valutakurs eller fejl i omregning fra udenlandsk valuta til dansk valuta hvor tabet/gevinsten er udregnet 10 gange for lavt/højt.
Dertil henviser Advokat [person3] til en avance beregnet på terminskontrakter på 21.506.107,03 kr. Avancen er åbenlys forkert idet de to underliggende handler normalvis udligner hinanden og her består af handler på kun 750.000 EUR i USD. En gevinst på 21.506.107,03 kr. er derfor åbenlys forkert.
Advokat [person3] henviser til, at vi skulle havde anvendt årsopgørelserne udarbejdet af [finans1] som rettesnor, da de var i stand til at opgøre gevinster og tab qua deres bank- og investeringssystemer. Hertil bemærker vi, at vi ikke er i besiddelse af underliggende bilag som viser hvordan [finans1] har udregnet opgørelserne. Det er blandt andet ikke dokumenteret hvordan de har beregnet afkastet på værdipapirer eller om der er beregnet kursgevinster på udenlandsk valuta. Det er heller ikke oplyst at det skulle være beregnet efter danske skatteregler, hvilket i øvrigt ikke er en selvfølgelig når der er tale om en bank i Luxembourg. Vi har derfor ikke kunne anvende [finans1]s opgørelser som rettesnor.
De åbenlyse regnefejl i opgørelserne har medført materielle urigtige ansættelser.
Frist på 6 måneder fra kundskab om forhold efter SFL § 27, stk. 2:
En ansættelse kan kun foretages efter de i § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Som allerede nævnt indeholder anmodningen om genoptagelse ikke nye faktiske eller retlige oplysninger til opgørelserne.
Den 12. februar 2018 og 13. juli 2018 sendte vi afgørelserne for 2006 og 2007-2013, hvor selskabets skattepligtige indkomst blev opgjort. I fik den 9. januar 2018 aktindsigt i materialet fra [finans1], som ligger til grund for vores opgørelser. Fristen for at påklage afgørelsernes fremgår nederst i afgørelsen. Afgørelserne blev ikke påklaget af selskabet. Her kan der henvises til afgørelserne fra Landsskatteretten med sagsnr. [sag1] (2006) og [sag2] (2007-2013).
Vi vurderer, at I må have haft kundskab om forholdet der kan begrunde ændringen af selskabets skattepligtige indkomst senest på datoen for afgørelserne på selskabet [virksomhed1] Inc Fristerne udløb derfor senest den 12. august 2018 og 13. januar 2019, og anmodningen er derfor ikke modtaget inden for fristen.
I særlige tilfælde kan vi efter en konkret vurdering dispensere fra reaktionsfristen jf. SFL § 27 stk. 2, sidste punktum.
Selskabet har på intet tidspunkt medvirket til sagens oplysning. Tidligere kommunikation er ikke foregået med [virksomhed1] Inc, men derimod med selskabets hovedaktionær, [person1]. Alle vores henvendelser er sendt til ledelsens adresse. Selskabet har således ikke besvaret vores henvendelser.
Det fremgår ikke af indsigelserne til vores forslag, hvilke omstændigheder der har ført til, at beregningerne først gennemgås i april 2023.
Advokat [person3] henviser til at ”fejlene skulle opdages ved at foretage kontrol-beregninger af Skattestyrelsen mellemregninger til brug for opgørelsen af en indtægt. Det var således et større og tidskrævede arbejde at lokalisere de fejl, som indtil videre er opdaget og påpeget.”. Vi henviser her til bilag 3 vedlagt indsigelserne, hvoraf det fremgår, at det kun har taget ”hele weekenden at gå alle skat beregninger igennem”. Selskabet kunne sagtens nå at gennemgå beregningerne indenfor både den almindelige klagefrist og 6-månders fristen.
Advokat [person3]s bemærkninger af 11. september 2023 fører ikke til en anden vurdering og vi fastholder at selskabets kundskabstidspunkt ligger i forlængelse af modtagelse af afgørelserne. Det faktum, at selskabet har forholdt sig passivt indtil april 2023 (bilag 3 til indsigelserne) hvor de gennemgår bilagene, udskyder ikke kundskabstidspunktet og det er fortsat vores vurdering, at de særlige omstændigheder må kunne bebrejdes selskabets passivitet.
Idet selskabet, på intet tidspunkt har været hindret i, at gennemgå vores opgørelser, har været i besiddelse af det fulde materiale siden 9. januar 2018, ikke har selvangivet, ikke har svaret på partshøringer eller har medvirket til sagens oplysning og fristen er overskredet med over 4,5 år mener vi ikke, at der er belæg for at dispensere fra reaktionsfristen.”
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 16. januar 2024 udtalt følgende:
”Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse til anmodning om genoptagelse men har følgende yderligere kommentarer til klagen.
[virksomhed1] Inc har i forbindelse med et sagsforløb om inddrivelse ved skifteretten sendt indsigelser til beregningerne i Skattestyrelsens afgørelse på selskabet. Skattestyrelsen har ikke forud for modtagelsen af indsigelserne haft kendskab til, at beregningerne indeholdt fejl, idet selskabet ikke har anvendt sine muligheder for partshøring eller påklaget de materielle forhold til Skatteankestyrelsen.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelser til [virksomhed1] Inc af 12. februar 2018 og 13. juli 2018 grundet manglende partsstatus hos klager ([person1]). Vi bemærker desuden at [person1]s klage ikke indeholdt bemærkninger til Skattestyrelsens beregninger.
Idet fejlene først blev påpeget under inddrivelsesforløbet, traf Landsskatteretten endelig afgørelse, inden Skattestyrelsen havde afsluttet sin gennemgang og kontrol af de påpegede fejl, idet Landsskatteretten afviste sagen. Skattestyrelsens materielt urigtige ansættelse står derved fast.
Kundskabstidspunktet:
Advokatfirmaet [virksomhed3] gør gældende at kundskabstidspunktet for de forkerte beregninger først indtræder i april 2023. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at man må være forpligtiget til, i umiddelbar forlængelse af en afgørelse, at gennemgå det tilsendte materiale for eventuelle uenigheder. Selskabet har derimod forholdt sig passivt i en længere årrække før de har valgt at gennemgå det tilsendte materiale. Skattestyrelsen bemærker, som det også fremgår af afgørelsen, at der blev givet aktindsigt den 9. januar 2018 i alt materiale fra [finans1], som ligger til grund for Skattestyrelsens opgørelser.
Advokatfirmet [virksomhed3] begrunder den sene gennemgang med at materialet har været meget omfattende at gennemgå. Skattestyrelsen bemærker hertil, som det også fremgår af afgørelsen, at det fremgår af en mail mellem [person2] og [person3] (Advokatfirmet [virksomhed3]) at det kun tog [person2] og [person1]én weekend at gå alle Skattestyrelsens beregninger igennem.
Advokatfirmaet [virksomhed3] har endnu ikke klarlagt hvorfor selskabet har forholdt sig passive med at gennemgå beregningerne helt indtil april 2023.
Advokatfirmaet [virksomhed3] gør desuden gældende at kundskabstidspunktet alt andet lige må ses udskudt til at afgørelsen fra Landsskatteretten forelagde. Skattestyrelsen bemærker her, at klagerne i de to sager ikke indeholdt bemærkninger til de beløbsmæssige opgørelser som Skattestyrelsen havde foretaget.
Erstatningssagen
Slutteligt bemærker Skattestyrelsen, at påstandskravet i erstatningssagen på ca. 11,5 mio. kr. i seneste processkrift af 16. november 2023, er korrigeret (nedsat) til i alt ca. 9,8 mio. kr. med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg.
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2006-2011 og 2015-2016.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
”Baggrund for begæringen om genoptagelse:
I april 2023 blev [person2], som er ejer af [virksomhed1]. bekendt med, at der i Skattestyrelsens afgørelser af 12. februar 2018 og 13. juli 2018 var begået alvorlige regnefejl i Skattestyrelsens mellemregning i forbindelse med opgørelsen af indtægten i [virksomhed1]. Der er tale om fejl, hvorefter [virksomhed1]. indtægt og tilskud skal nedsættes fra ca. kr. 41. mio. til ca. 15-16 mio. eller mindre.
Der er således tale om alvorlige regnefejl, som medfører at Skattestyrelsen og Gældstyrelsen opkræver et skattekrav som er ca. 3 gange for stort.
Endvidere henledes Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at afgørelsen indeholder en række faktuelle fejl i fremstillingen, idet INC. har siden sin stiftelse været ejet af [person2], idet [person2] havde ihændehaveraktierne i sin besiddelse, som dokumenteret ved vidneforklaringerne for såvel Sø- og Handelsretten og Østre Landsret. Det er ikke korrekt - som anført af Skattestyrelsen -, at Østre Landsret fandt, at [person1] var ejer af selskabet, idet Østre Landsret ikke tog stilling til ejerskabet af [virksomhed1]
[person1] medvirkede til en belysning af sagen, idet omfang [person1] kunne få oplysninger fra [person2]. Såfremt Skattestyrelsen havde ønsket at modtage yderligere oplysninger, var Skattestyrelsen ad flere omgange henvist til at indhente oplysninger hos [person2], som de facto – uanset hvad Skattestyrelsen har af opfattelse – ejede og drev [virksomhed1].
Skattestyrelsen anerkender myndighedsfejl og at fejlene førte til materielle forkerte skatteansættelser
Skattestyrelsen anerkender i sin afgørelse, at der blev begået myndighedsfejl i sagerne, idet Skattestyrelsen anfører følgende:
”Men vi er enige i, at afgørelserne på [virksomhed1] Inc indeholder myndighedsfejl...”
samt:
”De åbenlyse regnefejl i opgørelserne har medført materielle urigtige ansættelser.”
Det bemærkes, at Skattestyrelsens opgørelse af tilskuddet ligeledes var forkert. De to yderligere poster, som fremgår af Bilag 1 side 3 for så vidt angår tilskuddet vedrør følgende:
kr. 1.863.875,00 var en fejlpostering fra [finans1]s side (foretaget den 13. juli 2010). [finans1] fik ved en fejl posteret en indtægt på [virksomhed1]. konto i stedet for [finans2]s konto. I det Skattestyrelsen ligeledes fører en sag mod [finans2], er Skattestyrelsen således i besiddelse af kontoudtogene for [finans2], Posteringen blev af [finans1] rettet, ved at beløbet blev overført til [finans2]s konto. Det forhold, at [finans1] lavede en posteringsfejl fører ikke til, at de kr. 1.863.875,00 kan anses som tilskud til [virksomhed1], som kan beskattes. Beløbet skal derfor udgå af opgørelsen af tilskuddet.
kr. 371.715,00 (EUR 50.000,00) var ligeledes en fejloverførsel foretaget af en medarbejder hos [finans1]. Som dokumentation er fremlagt en erklæring fra [person4], medarbejderen hos [finans1], som sagens Bilag 2. Det forhold, at [finans1] lavede en posteringsfejl fører ikke til, at de kr. 371.715,00 kan anses som tilskud til [virksomhed1], som kan beskattes. Beløbet skal derfor udgå af opgørelsen af tilskuddet.
Skattestyrelsen behandler ligeledes en sag vedrørende [finans2], hvorved Skattestyrelsen kunne se, at det anførte er korrekt, såfremt Skattestyrelsen havde et reelt ønske om at efterprøve forholdene. Dette har indtil videre ikke Skattestyrelsens ønske. Skattestyrelsen er underlagt officialmaksimen, hvorved Skattestyrelsen burde havde efterprøvet forholdene, som anført ovenfor.
Fristen i SFL § 27 stk. 1 nr. 8
I medfør af § 27 stk. 1 nr. 8 kan Skattestyrelsen på anmodning fra skattesubjektet, her [virksomhed1]., genoptage en ansættelse ud over den 10 årige frist. Bestemmelsen er indsat som en opsamlingsbestemelse/sikkerhedsnet, som skal give en retssikkerhed for skattesubjekterne, herunder [virksomhed1], og andre, som har en retlig interesse heri.
Af karnovs note til bestemmelsen § 27 stk. 1 nr. 8 samt i øvrigt af den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8, fremgår det, at anvendelsesområdet for nr. 8 blandt andet er:
”Det kan eksempelvis være myndighedsfejl ...”
Skattestyrelsen anerkender, at der sket i sagen er sket myndighedsfejl, hvorved § 27 stk. 1 nr. 8 giver hjemmel til at ændre beregningsgrundlaget og dermed skatteansættelsen.
Det er Skattestyrelsen, som har begået en række regnefejl i sit beregningsgrundlag, som førte til en for høj skatteansættelse. Der er tale om fejl, som vil medføre, at Skattestyrelsen reelt opkrævede og opkræver et væsentligt større skattekrav end skat – forudsat de øvrige betingelser er til stede – ville være berettiget til at opkræve. Denne fejl hverken kan eller skal Skattestyrelsen ”nyde godt af”/profitere på, idet det strider mod hensynet til den materielle korrekt afgørelse samt et hensyn til retssikkerheden.
Idet ændringer jf. § 27 stk. 1 nr. 8 på nuværende tidspunkt alene kan ske i [virksomhed1]. favør, blev der fremsendt en opdateret version af sagens Bilag 1 (Bilag 1.1.), som alene indeholdte de fejl, som var i [virksomhed1].s favør.
Der er hjemmel i lovgivningen til afgørelserne genoptages, hvorved Skattestyrelsens afgørelse af 26. september 2023 de facto er forkert.
Fristen i SFL § 27 stk. 2
[virksomhed1]. fik i april 2023 kundskab til de anførte fejl i Skattestyrelsens beregningsgrundlag (mellemregningen, som ligger til grund for fastsættelsen af skattekravet). Allerede af den grund ses fristen på 6 måneder iagttaget. Udskrift af mail vedrørende fejlen af 25. april 2023 fremlægges som sagens Bilag 3.
Den i afgørelsen af 26. september 2023 anførte antagelse om, at [virksomhed1]. havde kendskab om fejlene på et tidligere tidspunkt er forkert og i øvrigt udokumenteret. Det afgørende i vurderingen er den faktiske kundskab til fejlene og ikke den blotte mulighed for at kunne finde fejlene. Det bemærkes i øvrigt, at fejlene skulle opdages ved at foretage omfattende kontrolberegninger af Skattestyrelsen mellemregninger til brug for opgørelsen af indtægterne. Det var således et større og tidskrævede arbejde at lokalisere de fejl, som indtil videre er opdaget og påpeget.
Endvidere blev de pågældende fejl i april 2023 påpeget over for Skatteankestyrelsen i klagesagerne over selve afgørelserne, hvorved [virksomhed1]. havde en forventning om, at Skatteankestyrelsen ville behandle de påpegede fejl som en del af sit rekursarbejde. Såfremt fejlene var opdaget/kommet til [virksomhed1].s kundskab på et tidligere tidspunkt, ville [virksomhed1]. have gjort såvel Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen og domstolene opmærksom herpå, da fejlene netop understøtter den manglende forvaltningsretlige kvalitet, som de materielle afgørelser af 12. februar 2018 og 13. juli 2018 i den grad mangler. Skattestyrelsen antagelse om, at fejlene var kommet til kundskab på et tidligere tidspunkt kan i det hele afvises. Skattestyrelsen - i sin egenskab af en offentlig myndighed - burde endvidere lade en eventuel tvivl om kundskabstidspunktet komme [virksomhed1]. til gode, idet det vil være god og korrekt forvaltningskik.
Som anført traf Skatteankestyrelsen den 21. juni 2023 afgørelse i de tre sager. Der var tidligst den 21. juni 2023 et reelt grundlag for at begære Skattestyrelsens afgørelser genoptaget, idet Skatteankestyrelsen ikke havde materielt behandlet indsigelsen mod opgørelsen af grundlaget for skatteansættelsen. Ligeledes af den grund ses fristen på 6 måneder ligeledes iagttaget, idet 6 måneders fristen i øvrigt først bør beregnes heraf. Begæringen om genoptagelse blev indgivet den 5. juli 2023.
Konsekvens af afgørelsen
Skattestyrelsens afgørelse vil endvidere medføre, at Skattestyrelsen uberettiget profiterer på sine egne fejl. Det er i strid med god forvaltningsskik samt de hensyn og forpligtelser, som Skattestyrelsen, som offentlig myndighed, er underlagt.
Henset til, at Skattestyrelsen har erkendt
at der blev begået myndighedsfejl i afgørelserne,
at disse fejl førte til en materiel urigtig skatteansættelse,
at der endvidere er tale om sådanne omstændigheder, fejlens karakter samt konsekvensen af fejlene (proportionalitet)
skal Skatteankestyrelsen ændre afgørelsen af 26. september 2023 således, at sagerne/afgørelserne af 12. februar 2018 og 13. juli 2018 genoptages. Det værende uanset om 6 måneders fristen måtte være sprunget eller ej. Skatteankestyrelsen har i øvrigt hjemmel til at se bort fra en eventuel fristoverskridelse i medfør § 27 stk. 2 sidste pkt.
Fejlene i sig selv – oplysninger som kan danne grundlag for en genoptagelse:
Skattestyrelsen ville ikke lægge [finans1]s Årsopgørelser til grund for beregningen i [virksomhed1].s indtægter og udgifter (beregningsgrundlaget) for skattekravet.
I Skattestyrelsens eget forsøg på at beregne hvilke indtægter og udgifter, som [virksomhed1]. havde, begik Skattestyrelsen alvorlige/groteske regnefejl herunder blandet andet:
benyttet kursen en forkert valuta i forbindelse med omregning af indtægten/tabet til danske kroner (herunder er der brugt japanske Yen ved omregningen af indtægter/tab i svenske kroner til danske kroner.
der er undladt at dividere resultatet med 100 eller i nogle tilfælde alene med 10, hvorved indtægten/tab blev gjort hhv. 100 gange eller 10 gange større end hvad der faktisk var tilfældet.
Der var tale om matematiske fejl, som ubestridt var og er fejl ved afgørelsen. Det var fejl som udelukkende som udelukkende blev begået af Skattestyrelsen og desværre må betegnes som regulære sjuskefejl og myndighedsfejl.
Genoptagelsesanmodningen påpeger konkrete fejl, som i øvrigt ses anerkendt af Kammeradvokaten (Skatte-styrelsen/gældsstyrelsens egen advokat jf. mail af 16. juni 2023 fra advokat [person5]).
Der er tale om fejl, som ikke kan diskuteres, idet der er tale om regnefejl, som matematisk kan konstateres. Det vil være i strid med et proportionalitetshensyn at afvise at genoptage afgørelserne af 12. februar 2018 og 13. juli 2018 henset til størrelsen og den økonomiske betydning af de begåede fejl. Gældstyrelsen fremsatte i konkurssagen et krav som med stor sandsynlighed var i omegnen 7-8 mio. for stort (i ren hovedstol – dvs. før renteberegningen).
Medvirken til oplysning af sagen
Skattestyrelsen anførte flere gange i sin afgørelse, at [virksomhed1]. ikke ville medvirke til oplysningen af sagen.
[person1] besvarede via [person6] ([virksomhed2]) de henvendelser, som Skattestyrelsen sendte til [person1]. [person1] henviste gentagne gange til [person2], som var ejer af selskabet, ligesom [person2] de facto havde den fulde indsigt samt dokumenterne vedrørende selskabets aktiviteter. Skattestyrelsen blev gentagne gange opfordret til at tage kontakt til [person2] af [person1], [person6] ligesom [person2] i sin erklæring af 6. februar 2018 selv skrev følgende:
”Hvis SKAT ønsker en uddybning af ovenstående, står jeg naturligvis til rådighed. Jeg kan kontaktes på følgende adresse:
[adresse1]
[by1]
Luxembourg
...”
For en god ordens skyld vedlægges [person2]s erklæring af 6. februar 2018 som sagens Bilag 4.
Det forhold, at Skattestyrelsen valgte ikke at lægge oplysningerne om [person2]s ejerskab til grund i sine afgørelser, samt i øvrigt alene indhente oplysninger hos [person2], kan ikke komme [virksomhed1]. til skade.
Den reelle ejer af [virksomhed1]. er [person2], som [person2] skrev i sit brev/erklæring til Skattestyrelsen den 6. februar 2018 følgende:
”Som SKAT allerede er orienteret om, blev [virksomhed1] Inc formelt stiftet af [person1], men anparterne i selskabet blev ifølge aftale overdraget til mig pr. 18. maj 2006.
...
Med venlig hilsen
[person2] ”
Skattestyrelsen kunne, ved henvendelse til [person2] – som havde fuld indsigt i [virksomhed1]. idet [person2] såvel ejede og drev selskabet – have modtaget yderligere dokumentation, oplysninger m.v. Det står således for Skattestyrelsens egen regning, at Skattestyrelsen tog et aktivt valg om ikke at kontakte [person2] og/eller ikke at indhente oplysninger om selskabets aktiviteter m.v. hos ham.
Til Skatteankestyrelsens orientering gav [person2] møde til de retsmøder, som var berammet af såvel Sø- og Handelsretten og Østre Landsret som partsrepræsentant for [virksomhed1], ligesom [person2] tilbød sikkerhed for Skattestyrelsens bestridte krav i sit sommerhus og grund med et i alt kr. 7.700.000,00.
Det er således ikke korrekt anført, at [virksomhed1]. ikke besvarede henvendelser fra Skattestyrelsen.
Skatteankestyrelsen er nødt til at forstå, at [person1] ingen indsigt havde i selskabets drift, ligesom [person1] ikke havde [finans1]s Årsopgørelser i sin besiddelse. Skattestyrelsen var gentagne gange opfordret til at rette henvendelse til [person2] med henblik på indhente de oplysninger, som Skattestyrelsen ønskede.
I øvrigt var [virksomhed1]. ikke forpligtet til at besvare henvendelser/partshøringer fra Skattestyrelsen. Forholdet er i øvrigt uden betydning for afgørelsen af nærværende anmodning om genoptagelse, og Skattestyrelsen inddrager således en usaglig begrundelse/hensyn for at afvise en relevant begæring om genoptagelse.
Hensyn til den materielle afgørelse
Skattestyrelsen underlader i sin afgørelse at inddrage hensynet til den materielle korrekt afgørelse. Skattestyrelsen er forpligtet til at træffe materielle korrekt afgørelser. Skattestyrelsen erkender i forslaget, at regnefejlene har ført til en materiel forkert afgørelse.
Det forhold, at Skattestyrelsen med sit forslag ikke ønsker at rette op på sine egne fejl og dermed søge at træffe en materiel korrekt afgørelse er i direkte strid med god forvaltningsskik og et brud for den retssikkerhed, som Skattestyrelsen skal medvirke til at søge opretholdt. Skatteankestyrelsen skal som rekursmyndighed virke for, at Skattestyrelsen efterlever forvaltningsretten samt medvirke til, at ”fejlskud” fra Skattestyrelsen berigtiges i rekurssystemet.
Mængden af fejl samt fejlenes beløbsmæssige størrelse og konsekvens, og/eller den arbejdsmæssige belastning, som en genoptagelse af sagen måtte medføre for Skattestyrelsen, kan i sig ikke danne grundlag for en afvisning af den begærede anmodning om genoptagelse.
Som anført ovenfor har Skattestyrelsen
den fornødne hjemmel til at genoptage afgørelsen,
fristerne i § 27 stk.2 ses iagttaget i forhold til begæringen om genoptagelse,
hvorfor der henstilles til at Skatteankestyrelsen træffer afgørelse om at genoptagelse af de to afgørelserne samt foretager ændring af skatteansættelserne, hvorved Skattestyrelsens afgørelse af 26. september 2023 ændres/omgøres.
Det er [virksomhed1]. opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse af 26. september 2023 fremstår politisk motiveret, hvilket ligeledes er et usagtligt hensyn. Uanset om [virksomhed1]. måtte blive tilpligtet at betale et beløb til Skattestyrelsen, har [virksomhed1]. lige ret til at retfærdig og korrekt behandling af offentlige myndigheder.
Skatteankestyrelsen gøres opmærksom på, at Skatteforvaltningen den 20. november 2018 anlagde en erstatningssag mod [person1] for det krav, som Skattestyrelsen fastsatte i afgørelserne af 12. februar 2018 og 13. juli 2018, hvorved afgørelserne – og kravet størrelse - fortsat har stor betydning – herunder for at retssikkerheden i øvrigt opretholdes.
[person3] er udpeget som ad hoc kurator i [virksomhed1]. under konkurs.
[person3] blev den 21. september 2023 udpeget som ad hoc kurator i [virksomhed1]. under konkurs til at varetage [virksomhed1]. interesser i sags komplekset mod Skattestyrelsen. Retsbog med udpegning kan på anmodning fremsendes.
[person3] er således berettiget til at indgive nærværende klage.”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af dets skatteansættelser for indkomstårene 2006-2011 og 2015-2016. Landsskatteretten skal således tage stilling til, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt, og i givet fald om reaktionsfristen i § 27, stk. 2, er overholdt.
Retsgrundlaget
Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fremgår:
”En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat [...], skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.”
I medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan en ansættelse af indkomstskat, uanset fristerne i § 26, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis:
”Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”
Det fremgår af bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 27, at bestemmelsen er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35 (LFF nr. 110 af 24. februar 2005). Skattestyrelseslovens § 35 blev indsat i den dagældende skattestyrelseslov ved lov nr. 410 af 2. juni 2003.
I bemærkningerne til lovforslaget, jf. LFF nr. 175 af 12. marts 2003, fremgår følgende om bestemmelsens anvendelsesområde:
”Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.
Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.
[...]
Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen.
[...]
Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om.”
Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, har et snævert anvendelsesområde, jf. bl.a. Højesterets dom af 21. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.344.HR.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., kan ansættelsen kun foretages, hvis anmodning om genoptagelse fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., at told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35, som blev indsat i den dagældende skattestyrelseslov ved lov nr. 410 af 2. juni 2003. I bemærkningerne til lovforslaget fremgår følgende om fristen på 6 måneder og mulighederne for dispensation:
”Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 2, at det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af den ekstraordinære ansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen.
Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.”
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet har den 7. juli 2023 anmodet Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af dets skatteansættelser for indkomstårene 2006-2011 og 2015-2016. Anmodningen er således fremsat efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse for indkomstårene.
Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Oplistningen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i bestemmelsen er udtømmende.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive forhold, som kan begrunde genoptagelse. Selskabet opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse. Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge bestemmelsen kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at Skattestyrelsen har begået regnefejl ved foretagelsen af skatteansættelserne for de pågældende indkomstår, hvilket har resulteret i materielt urigtige ansættelser på ca. 18 mio. kr.
Landsskatteretten finder, at disse regnefejl har medført materielt urigtige ansættelser af så væsentlige beløb, at det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde ansættelserne, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er derfor opfyldt.
Spørgsmålet er herefter, om selskabet har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
Ved vurderingen af dette spørgsmål lægger Landsskatteretten vægt på, at selskabet senest ved modtagelsen af Skattestyrelsens afgørelser af 12. februar 2018 og 13. juli 2018 havde et tilstrækkeligt grundlag for at anmode om genoptagelse af skatteansættelserne. Afgørelserne var ledsaget af det fulde bilagsmateriale, herunder opgørelser over gevinst og tab ved handel med værdipapirer samt porteføljeoversigter m.m., som dannede grundlag for Skattestyrelsens ændringer af selskabets skatteansættelser.
Selskabet fremsatte imidlertid først anmodningen om genoptagelse ca. 5 år efter, at Skattestyrelsen traf sine afgørelser, selvom hovedaktionæren ifølge eget udsagn kun brugte én weekend på at gennemgå Skattestyrelsens beregninger.
Herefter, og da selskabet allerede ved modtagelsen af Skattestyrelsens afgørelser – og frem til medio 2023 – var i besiddelse af de samme faktiske oplysninger, som gjorde det muligt at opdage fejlene, finder Landsskatteretten, at fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt.
Skattestyrelsen kan efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., behandle en anmodning, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Landsskatteretten lægger vægt på, at der i de verserende konkurs- og erstatningssager er foretaget en nedjustering af skattemyndighedernes krav til sikkerhedsstillelse og erstatningskravet mod hovedaktionæren baseret på de nye beregninger.
Landsskatteretten lægger desuden vægt på, at Skattestyrelsens afgørelser fra 2018, der har ført til materielt urigtige ansættelser, ikke blev påklaget eller indbragt for domstolene af selskabet. Afgørelserne blev derimod påklaget af hovedaktionæren, dog uden at han gjorde indsigelser mod de talmæssige opgørelser, som dannede grundlag for Skattestyrelsens forhøjelser af selskabets indkomstskat.
Landsskatteretten finder således ud fra en konkret vurdering, at hverken sagens karakter eller selskabets forhold kan begrunde en dispensation fra fristen.
Med denne begrundelse finder Landsskatteretten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2006-2011 og 2015-2016 ikke er opfyldt. Landsskatteretten stadfæster på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse.