|
|
Kendelse af 13-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 13-12-2024
Journalnr. 23-0115859
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2020 | |||
Konkrete indsætninger ekskl. moms | 46.328 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 0 kr. |
Indkomståret 2021 | |||
Konkrete indsætninger ekskl. moms | 67.501 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har klageren siden 1. oktober 2006 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr.: [...1]. Virksomheden er registreret med branchekode 692000 Bogføring og revision: skatterådgivning.
Klageren har ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomstårene 2020 og 2021. Skattestyrelsen har tidligere skønnet resultat af virksomhed med 115.000 kr. for indkomståret 2020. Der er ikke tidligere skønnet resultat af virksomhed for indkomståret 2021.
Skattestyrelsen har på baggrund af manglende fremsendelse af regnskab, indkaldt bankkontoudtog fra klagerens bank.
Skattestyrelsen har ved opgørelsen af virksomhedens omsætning, inddraget følgende indsætninger for indkomstårene 2020 og 2021:
2020:
Tekst | Dato | Beløb |
[virksomhed2] | 24. november 2020 | 6.110 kr. |
Faktura 19290 | 2. juli 2020 | 5.700 kr. |
Faktura 19298 | 2. januar 2020 | 19.250 kr. |
Indsætninger fra [AL] | 14. april 2020 til 23. december 2020 | 26.850 kr. |
I alt 2020 | 57.910 kr. | |
- Moms | 11.582 kr. | |
I alt 2020 ekskl. moms | 46.328 kr. |
2021:
Tekst | Dato | Beløb |
Indfrielse af lån | 17. december 2021 | 55.000 kr. |
Nimbus | 22. december 2021 | 19.576 kr. |
Indsætninger fra [AL] | 8. januar 2021 til 17. marts 2021 | 9.800 kr. |
I alt 2021 | 84.376 kr. | |
- Moms | 16.875 kr. | |
I alt 2021 ekskl. moms | 67.501 kr. |
Klagerens repræsentant har i forbindelse med indsendelse af klageskrivelsen og klagesagsbehandlingen, fremsendt følgende bilag:
| • | Kontoudskrift fra [finans1], kontonr. [...38] for november måned 2020 tilhørende klageren. |
| • | Fakturanr. 19290 af 3. marts 2019 på 8.500 kr. inkl. moms, som vedrører honorar for bogføring og fakturering m.v. i perioden marts – december 2018. |
| • | Fakturanr. 19298 af 19. december 2019 på 19.250 kr., som vedrører honorar for bogføring m.v. for perioden 1. halvår 2019 og juli kvt. 2019. |
| • | Kontoudskrift fra [finans2] bank, kontonr. [...43] for perioden 1. januar 2020 til 2. august 2021 tilhørende [AL], som ifølge CPR-registeret er klagerens far. |
| • | Lønseddel fra danløn af december 2021 udstedt fra [virksomhed3] ApS. |
| • | Kontoudskrift fra [finans2] tilhørende klageren og [AKT], hvoraf der fremgår overførsler den 8. april 2019, 3. maj 2019 og 23. maj 2019 på henholdsvis 42.000 kr., 8.200 kr. og 7.793,75 kr. |
| • | Kontoudskrift fra [finans1], tilhørende [RD], som ifølge CPR-registeret er klagerens søn og [ANN]. |
Af kontoudskriften fra [finans1] tilhørende klageren, fremgår af 24. november 2020 en indsætning fra [virksomhed2] på 6.110 kr. Det fremgår af meddelelsen på kontoudskriften, at indsætningen er en tilbagebetaling af præmie fra [virksomhed2] motorkøretøjsforsikring.
På fakturaerne 19290 og 19298, har klageren påført håndskrevet tekst, hvoraf på nota 19290 fremgår ”Vente” og ”Bet. D. 2/7-20 -2.800.-” og på nota 19298 er påført ”mail”. Det fremgår af posteringsteksten på klagerens bankkonto for indsætningen af 2. juli 2020 ”Fakt 19290 minus 280”.
Af begge fakturaer fremgår endvidere en udstedelsesdato, fakturanummer, klagerens virksomhedsoplysninger, køberens navn og adresse, at fakturaerne vedrører honorar for bogføring, afgiftsgrundlaget, gældende afgiftssats og det afgiftsbeløb, der skal betales.
Vedrørende kontoudskrifterne fra [finans2] tilhørende [AL] er følgende transaktioner markeret:
Dato | Tekst | Beløb |
14.04.2020 | Bgs [person1], skurvogn+ | -10.000 kr. |
08.06.2020 | Bgs [person1] skurvogn+ | -5.000 kr. |
01.07.2020 | Bgs [person1], skurvogn+ | -2.000 kr. |
10.08.2020 | Bgs [person1], skurvogn+ | -2.500 kr. |
05.10.2020 | Bgs [person1], skurvogn+ | -1.350 kr. |
22.12.2020 | Bgs [person1] | -3.500 kr. |
08.01.2021 | Bgs [person1], skurvogn+ | -2.000 kr. |
17.03.2021 | Bgs [person1], lån | -7.800 kr. |
i alt | 34.150 kr. |
Vedrørende lønsedlen fra danløn, er der markeret ”Udbetalt aconto d. 21/12 2021” med beløbet 19.576 kr. Af lønsedlen fremgår det, at klageren har haft en AM-indkomst på 433.520,81 kr. i 2021 og der er indeholdt A-skat og AM-bidrag på henholdsvis 151.557 kr. og 34.684 kr. i 2021.
Vedrørende kontoudskriften fra [finans2], er der 3 indsætninger markeret af henholdsvis 8. april 2019 og 3. maj 2019 med posteringsteksten ”Lån [person2] & [person3]” og indsætning af 23. maj 2019 med posteringsteksten ”[person2], [...]”.
Vedrørende kontoudskriften fra [finans1] tilhørende klagerens søn og [ANN], er der markeret en overførsel af 17. december 2021 på 55.000 kr. til konto [...38] som er klagerens konto.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2020 og 2021 forhøjet klagerens resultat af virksomhed. Skattestyrelsen har blandt andet inddraget konkrete indsætninger på henholdsvis 46.328 kr. og 67.501 kr. ekskl. moms.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Personer der er skattepligtig her til landet, skal oplyse sin indkomst til Skattestyrelsen jf. skattekontrollovens § 2.
Med henvisning til skattekontrollovens § 6, stk. 1, nr. 1 skal erhvervsdrivende udarbejde et skattemæssigt årsregnskab. Med henvisning til § 6 i mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, skal erhvervsdrivende, på anfordring, inden 1 måned indgive det skattemæssige årsregnskab. Efter mindstekravsbekendtgørelsens § 7 skal det skattemæssige regnskab være udarbejdet efter skattemæssige principper. Det skattemæssige regnskab skal kunne udledes af bogføringen, jf. mindstekravsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 og efter § 8, stk. 2 skal alle registreringer tilrettelægges, så de kan følges til de skattemæssige opgørelser.
For at et regnskab skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst, skal regnskabet være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab efter virksomhedens art og omfang. Reglerne står i bogføringslovens § 6, § 7 og § 8. Enhver registrering skal kunne dokumenteres ved bilag jf. bogføringslovens § 9. Indsendes der ikke et skattemæssigt årsregnskab, i overensstemmelse med de regler, som er udstedt, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 74, stk. 2 og stk. 3.
Efter anmodning fra skattestyrelsen skal erhvervsdrivende, if. skattekontrollovs § 53, stk. 1, indsende deres regnskabsmateriale med bilag såvel for tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af den pågældendes skatteansættelse. Det fremgår af skattekontrollovens § 74 stk. 2, at Skattestyrelsen kan foretage en skønsmæssig skatteansættelse, efter reglerne i skattekontrollovens § 74, stk. 3, hvis Skattestyrelsen ikke har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at danne grundlag for en korrekt årsopgørelse.
Manglende indsendelse af regnskabsmateriale.
Du har ikke indsendt det regnskabsmateriale, som vi har anmodet om.
Med henvisning til skattekontrollovens § 74 stk. 2 og 3 vil vi herefter ansætte virksomheden indkomst vedr. 2021 skønsmæssigt.
Beregning af den skønsmæssig ansættelse.
Vi har gennemgået de kontoudtog, som vi har modtaget fra dig.
Med henvisning til disse kontoudtog samt til
| • | Højesteretsdom af 10. oktober 2008, SKM2008.905 HR som omhandler skønsmæssige indkomstforhøjelser – indsat på bankkonto – indtægtsforhold. |
| • | Byrettens dom af 28. februar 2017, SKM2017.233.BR som omhandler skønsmæssig forhøjelse – skiftende forklaringer – indsætninger på bankkonto |
| • | Byrettens dom af 4. marts 2020, SKM2020.149.BR som omhandler indsætninger på bankkonti skønsmæssig ansættelse af indkomst og momstilsvar |
Vil vi jf. skattekontrollovens § 74, stk. 3 anvende de modtagne kontoudtog som grundlag for beregning af den skønsmæssige ansættelse.
1.4.1. Skattepligtige indtægter.
Iflg. de modtagne kontoudtog er der foretaget følgende indbetalinger, som vi anser at være betaling for erhvervsmæssig salg af varer/ydelser i din virksomhed og dermed skattepligtig jf. stats skattelovens § 4:
...
Idet vi henviser til
| • | teksten på kontoudtogene fra dine pengeinstitutter jf. vedlagte bilag |
| • | at du ikke har dokumenteret, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet |
| • | at du ikke har dokumenteret, at indsætningerne stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning |
anser vi, på det foreliggende grundlag, at ovenstående indsætninger er modtaget i forbindelse med erhvervsmæssig salg af varer/ydelser i din virksomhed og dermed skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.
Da du ikke har indsendt noget regnskab eller regnskabsmateriale til brug for opgørelse af virksomhedens skattepligtige omsætning, beregner vi, med henvisning til skattekontrollovens § 74, stk. 2 og 3 herefter virksomhedens skattepligtige indtægter skønsmæssigt således:
2020:
1. halvår | 2. halvår | I alt (kr.) | |
Indsætninger anset skattepligtige Heraf 20 % moms* Skattepligtige indtægter ekskl. moms | 118.750,00 | 109.422,50 | 228.172,50 |
-20.110,00 | -21.884,50 | -45.634,50 | |
95.000,00 | 87.538,00 | 182.538,00 |
*Jf. momslovens § 27, udgør afgiftsgrundlaget 80 % af det modtagne beløb.
2021:
1. halvår | 2. halvår | I alt (kr.) | |
Indsætninger anset skattepligtige | 100.550,00 | 147.876,00 | 248.426,00 |
Heraf 20 % moms* | -20.110,00 | -29.575,20 | -49.685,20 |
Skattepligtige indtægter ekskl. moms | 80.440,00 | 118.300,80 | 198.740,80 |
* Jf. momslovens § 27, udgør afgiftsgrundlaget 80 % af det modtagne beløb.
1.4.2. Fradrag for afholdte udgifter
Udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.
Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.
Iflg. bogføringslovens § 9, skal enhver registrering dokumenteres ved bilag.
Du har ikke indsendt regnskab eller bilagsmateriale. Med henvisning til skattekontrollovens § 74 stk. 2 og 3, vil vi derfor alene godkende skønsmæssigt fradrag for udgifter, ud fra teksten på de kontoudtog, som vi har modtaget.
Af de indsendt kontoudtog fremgår der ingen hævninger, hvor teksten på kontoudtogene umiddelbart kan relateres til at være driftsomkostninger for virksomheden. Dette sammenholdt med, at virksomhedens branche er oplyst til at være Bogføring og revision og skatterådgivning, en branche som typisk kun har meget få udgifter.
Henset til ovenstående, sammenholdt med, at det ikke kan udelukkes, at arbejdet med bogføring, revision og skatterådgivning kan have været hos klienterne medfører, at vi på det foreliggende grundlag ikke kan godkende fradrag for udgifter.
1.4.3. Opgørelse af virksomhedens skattepligtige resultat
Idet du ikke har indsendt det regnskabsmateriale som vi har anmodet om jf. skattekontrollovens § 53, stk. 1, vil vi med henvisning til skattekontrollovens § 53, stk. 3 foretage en skønsmæssig ansættelse efter skattekontrollovens § 74, stk. 2 og 3 således:
2020:
1. halvår | 2. halvår | I alt | |
Skattepligtige indtægter ekskl. moms | 95.000 kr. | 87.538 kr. | 182.538 kr. |
Tidligere fastsat resultat af virksomhed skønsmæssigt til | 115.000 kr. | ||
Difference | 67.538 kr. |
Vi forhøjer herefter virksomhedens resultat skønsmæssigt i 2020 med 67.538 kr. til 182.538 kr.
2021:
1. halvår | 2. halvår | I alt (kr.) | |
Skattepligtige indtægter ekskl. moms | 80.440 kr. | 118.301 kr. | 198.741 kr. |
Ikke tidligere fastsat resultat af virksomhed | 0 kr. | ||
Difference | 198.741 kr. |
Vi forhøjer herefter virksomhedens resultat skønsmæssigt i 2021 med 198.741 kr.
...”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger til klageskrivelsen:
”...
[DJ] fra [virksomhed4] ApS har indsigelser til følgende punkter:
[virksomhed2] – 6.110 kr. (2021)
...
Skattestyrelsens bemærkninger
Det er Skattestyrelsens indstilling, at beløbet på 6.110 kr. ikke er skattepligtigt, da der er tale om en tilbagebetaling af bilforsikringspræmie. Vi kan endvidere bemærke, at der er tale om en privat bil, som efter vores oplysninger ikke benyttes til erhvervsmæssig kørsel.
Faktura 19290 og 19298 – 24.950 kr. (2020)
...
Skattestyrelsens bemærkninger
Skattestyrelsen kan bemærke, at ifølge salgsfaktura 19290 vedrører det bogføring og fakturering i marts-dec. 2018, og det momspligtgige beløb udgør 8.500 kr. I klagen er der anført at beløbet udgør 5.700 kr. inkl. moms. På klagers konto er der den 02.07.2020 indsat 5.700 kr. Skattestyrelsen har ingen oplysninger om, hvornår og hvordan klager har modtaget betaling af difference på 2.800 kr. (8.500 kr. – 5.700 kr.).
Skattestyrelsen har i vores afgørelse af 27. september 2023 jf. skattekontrollovens § 74, stk. 3, anvendt de modtagne kontoudtog som grundlag for beregning af den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens overskud. Da vi ikke har modtaget virksomhedens salgsfakturaer, har vi i vores opgørelse anset at indtægterne skal beskattes på betalingstidspunktet. Dermed har vi anvendt betalingstidspunktet som beskatningstidspunkt. Vi kan endvidere oplyse, at klagers overskud af virksomhed i 2019 er skønsmæssigt ansat til 525.000 kr.
Skattestyrelsens indstilling er, at vores opgørelse af virksomhedens skønsmæssige overskud er opgjort på baggrund af betalingstidspunktet, fastholder vi at beløbene på henholdsvis 5.700 kr. og 19.250 kr. skal beskattes i 2020. Herunder har vi lagt vægt, at virksomhedens overskud af virksomhed er skønsmæssigt ansat for indkomståret 2019. Vi har derfor ingen opgørelse af virksomhedens resultat, herunder en specifikation af virksomhedens omsætning.
Indfrielse af lån – 55.000 kr. (2021)
...
Skattestyrelsens bemærkninger
Det er Skattestyrelsens indstilling at beløbet på 55.000 kr. ikke er indkomst- eller afgiftspligtig.
[AL] – 26.850 kr. (2020) og 9.800 kr. (2021)
...
Skattestyrelsens bemærkninger
Det er Skattestyrelsens indstilling at beløbene på 26.850 kr. og 9.800 kr. ikke er indkomst- eller afgiftspligtige.
Nimbus – 19.576 kr. (2021)
...
Skattestyrelsens bemærkninger
Det er Skattestyrelsens indstilling, at aconto løn på 19.576 kr. ikke særskilt er indkomstskattepligtig, da lønindkomsten for december 2021 på 60.308 kr. allerede er beskattet som almindelig lønindkomst. Det fremgår af lønsedlen, at beløbet på 19.576 kr. er blevet fratrukket i den udbetalte løn.
...”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af konkrete indsætninger på henholdsvis 46.328 kr. i indkomståret 2020 og 67.501 kr. i indkomståret 2021.
Klagerens repræsentant har i klagen som begrundelse for påstanden anført følgende:
”...
Påstand
Der nedlægges påstand om, at Klagers skatteansættelser for indkomstårene 2020 og 2021 skal nedsættes med henholdsvis 41.440 kr. og 72.389 kr.
...
Anbringender
SKAT
Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende skat gøres det overordnet gældende, at Klager ikke er skattepligtig af alle de overførsler, som Skattestyrelsen har beskattet Klager af.
...
Indledningsvis bemærkes det, at Klager i de omhandlede indkomstår såvel som årene forud herfor havde store personlige problemer, idet Klagers far som følge af demens blev mere og mere plejekrævende og afhængig af Klager. Faren boede i en årrække skiftevis hos Klager og Klagers bror. Dette førte til, at Klager led af stress, der senere førte til en depression. Herudover blev Klager indlagt med en sprængt blindtarm i to dage før, Danmark blev lukket ned som følge af corona. Dette er baggrund for, at der ikke er blevet selvangivet behørigt.
[virksomhed2] – 6.110 kr. (2021)
For så vidt angår overførslen på 6.110 kr. fra [virksomhed2] henvises der til bilag 2, hvoraf det fremgår, at Klager har fået tilbagebetalt præmie på i alt 6.110 kr. Der er således tale om refusion af præmiebetaling og dermed ikke tale om en indtægt, der er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4.
Det gøres således gældende, at overførslen ikke er skattepligtig.
Faktura 19290 og 19298 – 24.950 kr. (2020)
For så vidt angår overførslen benævnt ”Faktura 19290” og ”Faktura 19298” på i alt 24.950 kr. i indkomståret 2020 henvises der til, at der er tale om fakturaer udstedt i 2019, jf. bilag 3 og bilag 4.
Det gøres i forlængelse heraf gældende, at disse fakturaer skal indtægtsføres i indkomståret 2019, idet det er i dette indkomstår, der er erhvervet ret beløbene vedrørende disse to fakturaer. Der henvises til Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.C.2.5.3.2.1 Retserhvervelsesprincippet.
Indfrielse af lån – 55.000 kr. (2021)
For så vidt angår overførslen på 55.000 kr. benævnt ”Indfrielse af lån” gøres det i første række gældende, at der er tale om delvis tilbagebetaling af lån, Klager har ydet. Klagers søn og svigerdatter lånte i indkomståret 2019 i alt 57.993,75 kr. af Klager i forbindelse med sønnen og svigerdatters køb af hus. Lånet blev ydet ved tre overførsler foretaget i 2019, jf. bilag 5. Det gøres gældende, at der er tale om tilbagebetaling af lån, der ikke er skattepligtige.
Hvis Landsskatteretten ikke er enig i, at der er tale om tilbagebetaling af lån, gøres det i anden række gældende, at der i givet fald må være tale om en gave, der er givet mellem søn og mor, og at beløbene i givet fald ligger under grænsen for gaveafgiftsfrie gaver i indkomståret 2021, hvor grænsen for gaveafgiftsfrie gaver i indkomståret 2021, hvor grænsen for gaveafgiftsfrie gaver mellem børn og forældre udgjorde 68-700 kr., jf. boafgiftsloevsn § 22, stk. 1, litra c.
Uanset om Landsskatteretten måtte finde, at der er tale om tilbagebetaling af lån eller en gave, er konsekvensen, at overførslen på 55.000 kr. i indkomståret 2021 ikke er skatte- eller afgiftspligtig, jf. statsskattelovens § 5 og boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c.
[AL] – 26.850 kr. (2020) og 9.800 kr. (2021)
For så vidt angår overførslerne fra [AL] bemærkes det, at [AL] er Klagers far, og det gøres i forlængelse heraf gældende, at der er tale om penge, Klager løbende har lånt af sin far.
Som dokumentation for, at overførslerne er fra Klagers far er der fremlagt kontoudskrifter, hvoraf alle overførslerne fremgår, jf. bilag 6-9.
Hvis Landssatteretten ikke er enig i, at der er tale om lån, gøres i anden række gældende, at der i givet fald må være tale om gaver, der er givet mellem far og datter, og at beløbene i givet fald ligger under grænsen for gaveafgiftsfrie gaver i såvel indkomståret 2020 som i indkomståret 2021, hvor grænsen for gaveafgiftsfrie gaver mellem forældre og børn udgjorde henholdsvis 67.100 kr. og 68.700 kr., jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a.
Uanset om Landsskatteretten måtte finde, at der er tale om lån eller gave, er konsekvensen, at overførslerne fra [AL] i indkomstårene 2020 og 2021 ikke er skatte- eller afgiftspligtige, jf. statsskattelovens § 5 og boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a.
[virksomhed3] ApS – 19.576 kr. (2021)
For så vidt angår overførslen på 19.576 kr. fra [virksomhed3] ApS, er der tale om overførsel af a conto-løn. Der henvises til Klagers lønseddel fra [virksomhed3], jf. bilag 10.
Det gøres således gældende, at der er tale om en indtægt, der allerede er indberettet, ligesom der er betalt skat af lønnen.
...”
Klageren og klagerens repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fastholdt anbringenderne om, at klagerens resultat af virksomhed, skal nedsættes med konkrete indsætninger for indkomstårene 2020 og 2021.
Klageren og klagerens repræsentant har endvidere anført, at vedrørende indbetalingerne fra [AL], var der ikke tale om egentlige lån, men nærmere udlæg, da klageren har afholdt udgifter til [AL]’s skurvogn og [AL] derfor har overført penge tilbage til klageren, når der var mulighed for dette.
Klagerens repræsentant har korrigeret den i klagen anførte påstand eftersom [virksomhed2] indsætningen vedrører indkomståret 2020 og ikke indkomståret 2021, således virksomhedens resultat skal nedsættes med henholdsvis 46.328 kr. og 67.501 kr. for indkomstårene 2020 og 2021.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om hvorvidt der er grundlag for, at foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens resultat af virksomhed.
Landsskatteretten skal endvidere tage stilling til, om konkrete indsætninger på klagerens konti for samlet 46.328 kr.kr. og 67.501 kr. i indkomstårene 2020 og 2021 er klagerens resultat af virksomhed uvedkommende.
Retsgrundlag
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Følgende fremgår af statsskattelovens § 4:
”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi
... ”
Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den. Dette fremgår af Højesterets dom af 20. oktober 1981, offentliggjort i U.1981.968.H.
Allerede på det tidspunkt, hvor der opstår et krav på f.eks. en betaling, har den skattepligtige således et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav uanset betalings- og faktureringstidspunktet, jf. Højesterets dom af 13. marts 2001, offentliggjort i SKM2001.416.HR og Højesterets dom af 1. september 2003, offentliggjort i SKM2003.389.HR.
Højesteret udtalte i dommen af 13. marts 2001 følgende:
”...
Det er ubestridt, at de i sagen omhandlede honorarer, som i 1991 blev indtægtsført i årsregnskabet for [virksomhed5] I/S og for så vidt angår s andel medregnet som skattepligtig indkomst i hans selvangivelse, alle vedrørte arbejde, der var gjort færdigt i indkomstårene 1988-1990, hvor beskatningen efter Skatteministeriets påstand skal finde sted. Højesteret lægger til grund, at det efter retsforholdet mellem revisions firmaet og de enkelte klienter var berettiget at fakturere honorar senest på det tidspunkt, hvor arbejdet var gjort færdigt. Honorarkravene var således afregningsmodne forud for 1991, og det forhold, at fakturering først er sket i 1991 og senere, medfører ikke en udskydelse af beskatningen til 1991, hvor de faktisk blev indtægtsført.
...”
Til indkomsten henregnes ikke optagelse af lån. Det fremgår af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c.
Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovs § 2, stk. 1.
Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 2, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017) indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr.1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 74, jf. § 53, stk. 3 og dagældende bestemmelse i § 6, stk. 3. (lov nr. 1535 af 19. december 2017)
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er skattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM.2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.H.
Låneforhold skal kunne dokumenteres f.eks. ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket følger af byrettens dom af 18. marts 2018, offentliggjort i SKM2013.363.BR. Det kan udledes af byrettens dom af 29. juni 2010, offentliggjort i SKM2010.509.BR, at der ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om et lån, lægges der vægt på, om der er udarbejdet et lånedokument og om lånevilkårene, herunder tilbagebetalingsvilkårene og rentevilkår i øvrigt, kan dokumenteres, samt om tilbagebetalingen af beløbet kan dokumenteres.
Derudover følger det af praksis, at lånedokumentets indhold skal være bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømmen, jf. Østre Landsretsdom af 29. juni 2011, offentliggjort i SKM2011.493.ØLR. Klageren skal kunne godtgøre, at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtigelse til tilbagebetaling. Der kan henvises til byrettens dom af 17. juni 2019, offentliggjort i SKM2019.352.BR.
Hvis det kan dokumenteres ved pengestrømmen, at der overføres penge fra långiver til låntager og låntager overfører penge tilbage til långiver, kan der være en formodning for, at der er tale om lån. Der henvises til byrettens dom af 16. december 2015, offentliggjort i SKM2016.70.BR.
En gave er skattepligtig for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c, medmindre den falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.
En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 67.100 kr. for indkomståret 2020 og 68.700 kr. for indkomståret 2021 til henholdsvis deres børn eller forældre. Dette fremgår af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a og litra c.
Ifølge momsbekendtgørelse BKG af 30. juni 2015 nr. 808 § 58 skal en faktura indeholde følgende:
| 1) | Udstedelsesdato (fakturadato). |
| 2) | Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. |
| 3) | Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. |
| 4) | Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. |
| 5) | Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. |
| 6) | Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. |
| 7) | Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. |
| 8) | Gældende afgiftssats. |
| 9) | Det afgiftsbeløb, der skal betales. |
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har i indkomstårene 2020 og 2021 drevet virksomhed, men har ikke selvangivet resultat heraf, og klageren har ikke fremsendt regnskabsmateriale på Skattestyrelsens anmodning.
Idet klageren ikke har selvangivet resultat af virksomhed eller fremsendt regnskabsmateriale finder Landsskatteretten, at der har været grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse.
Klageren anerkender, at der ikke er selvangivet behørigt, men er uenig i at nedenstående konkrete indsætninger skal indgå i den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens overskud.
Konkrete indsætninger
Landsskatteretten finder, at indbetalingen fra [virksomhed2] af 24. november 2020 på 6.110 kr. er virksomhedens omsætning uvedkommende, og nedsætter Skattestyrelsens forhøjelse for indkomståret 2020 med 4.888 kr., ekskl. moms. Retten har lagt vægt på, at det fremgår af klagerens kontoudtog, at der er tale om en tilbagebetaling af forsikringspræmie og at der er således ikke tale om omsætning i klagerens virksomhed, eller anden skattepligtig indkomst.
Landsskatteretten finder, at indbetalingen på 5.700 kr. den 2. juli 2020 og på 19.250 kr. den 2. januar 2020 udgør betaling for faktura 19290 og faktura 19298. Retten har lagt vægt på, at der i posteringsteksten er henvist til fakturanumrene og at der på faktura 19290 er anført, at betalingen er gennemført den 2. juli 2020 og fratrukket 2.800 kr.
Fakturaerne 19290 og 19298 er udstedt henholdsvis den 3. marts 2019 og 19. december 2019 og vedrører arbejde udført i 2019.
Som udgangspunktet finder retserhvervelsesprincippet anvendelse, når man skal fastlægge beskatningstidspunktet for en betaling. I henhold til retserhvervelsesprincippet skal beskatningen ske, når der er erhvervet endelig ret til betalingen.
Fakturerings- og betalingstidspunktet er uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet, jf. SKM2001.416.HR og SKM2003.389.HR.
Landsskatteretten finder, at klageren har erhvervet endelig ret til betalingerne for faktura 19290 og 19298 i indkomståret 2019.
Retten har lagt vægt på, at det af fakturaerne fremgår at arbejdet er udført i indkomståret 2019. Klageren har efter retserhvervelsesprincippet ikke erhvervet endelig ret til betalingen i indkomståret 2020, hvor der betales for fakturaerne, men ved arbejdes færdiggørelse i indkomståret 2019 jf. U.1981.968.H og SKM2001.416.HR.
Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte fakturaerne som grundlag for fastlæggelse af retserhvervelsestidspunktet, hvorfor beløbene, der udgør betaling af de fremlagte fakturaer ikke skal henføres til beskatning i 2020. Retten har lagt vægt på, at fakturaerne opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 58.
Der ses således ikke at være grundlag for at fravige hovedreglen om, at beskatning skal ske på retserhvervelsestidspunktet, når der i forbindelse med klagen er fremlagt dokumentation for hvornår klageren har erhvervet ret til betalingen.
Retten finder på baggrund heraf, at betalingerne for fakturaerne 19290 og 19298 er den skattepligtige indkomst uvedkommende i indkomståret 2020.
Retten nedsætter Skattestyrelsens forhøjelse for indkomståret 2020 med 19.960 kr. svarende til indsætningerne ekskl. moms.
Vedrørende indbetalingen af 17. december 2021 på 55.000 kr., finder retten at indsætningen ikke vedrører virksomhedens drift. Retten har lagt vægt på, at indbetalingen stammer fra klagerens søn og således ikke udgør omsætning i virksomheden.
Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at klageren på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort, at indsætningen vedrører tilbagebetaling af et ydet lån. Retten har lagt vægt på, at klageren den 8. april overførte 42.000 kr. med teksten ”Lån [person2] & [person3]”, den 3. maj 2019 overførte 8.200 kr. med teksten ”Lån [person2] & [person3]” og den 23. maj 2019 overførte 7.793,75 kr. med teksten ”[person2], [...]”. [person2] er klagerens søn. Klagerens søn har ved indbetalingen på klagerens konto den 17. december 2021 tilføjet posteringsteksten ”indfrielse af lån”. Pengestrømmen kan således følges mellem långiver og låntager, hvilket efter rettens opfattelse i den konkrete situation anses for at være lån jf. SKM2016.70.BR.
Idet pengestrømmen mellem långiver og låntager kan følges fra ydet lån til tilbagebetalingen, finder retten, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslen ikke udgør skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c.
Retten nedsætter Skattestyrelsens forhøjelse med 44.000 kr. for indkomståret 2021, svarende til indsætningen ekskl. moms.
Vedrørende indsætningerne fra [AL] finder retten, at disse er virksomhedens omsætning uvedkommende. Retten har lagt vægt på, at indsætningerne vedrører en skurvogn og klagerens virksomhed beskæftiger sig med bogføring og revision. Retten har endvidere lagt vægt på, at indsætningerne er fra klagerens far.
Retten nedsætter Skattestyrelsens forhøjelse med samlet 21.480 kr. for indkomståret 2020 og 7.840 kr. for indkomståret 2021, svarende til indsætningerne fra [AL] ekskl. moms.
Retten finder det ikke dokumenteret, at indsætningerne fra [AL] er lån eller udlæg. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt objektive kendsgerninger i form af lånedokument eller andet, som kan indikere, at der er tale om et lån. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, hvilke udgifter klageren har haft til [AL]’s skurvogn.
Retten skal herefter tage stilling til, om overførslerne fra [AL] kan være omfattet af reglerne om gave i boafgiftsloven.
En gave indebærer en berigelse af modtageren og et tab for giveren, og berigelsen og tabet skal være et udslag af gavmildhed fra giverens side. Det er en ufravigelig betingelse for at behandle en ydelse som en gave for modtageren, at der foreligger en vederlagsfri formuefordel. Hvis gaven modtages uden nogen modydelse, vil betingelsen være opfyldt, hvis blot det modtagne har en værdi.
Landsskatteretten finder, at de generelle betingelser for, at der i skatteretlig sammenhæng foreligger en gave, er til stede. Retten har henset til, at klageren og [AL] er omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, hvorfor der gælder en formodning, at modtagne beløb, hvor der ikke er tilknyttet en tilbagebetalingsforpligtelse, er modtaget som vederlagsfri formueoverførsler, og at gavegivers hensigt var at berige modtageren som et udslag af gavmildhed. Gavemiljøet som objektiv omstændighed skaber en formodning for, at den vederlagsfrie ydelse er et udslag af gavmildhed.
Vedrørende indsætningen på 19.576 kr. finder retten, at indsætningen er virksomhedens omsætning uvedkommende. Retten har lagt vægt på, at klageren har fremsendt en lønseddel fra [virksomhed3], hvoraf udbetalingen fremgår.
Retten nedsætter Skattestyrelsens forhøjelse med 15.661 kr. svarende til indsætningen ekskl. moms.
Landsskatteretten finder endvidere, at indsætningen udgør allerede beskattede midler. Retten har lagt vægt på, at der på den fremsendte lønseddel fra danløn fremgår, at beløbet er aconto udbetalt til klageren den 22. december 2021 og således er fratrukket den samlede udbetalte løn på 34.320 kr., hvoraf der allerede er afregnet arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.
Retten nedsætter på baggrund af ovenstående samlet virksomhedens omsætning med henholdsvis 46.328 kr. for indkomståret 2020 og 67.501 kr. for indkomståret 2021.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.