|
|
Kendelse af 01-07-2024 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2024
Journalnr. 24-0001594
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Momstilsvar | |||
Ændring af angivet købsmoms 1. kvartal 2021 | 206.704 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Ændring af angivet salgsmoms 2. kvartal 2021 | -92.713 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Ændring af angivet købsmoms 2. kvartal 2021 | 171.282 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Ændring af foreløbig fastsat salgsmoms 3. kvartal 2021 | 425.148 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Ændring af foreløbig fastsat købsmoms 3. kvartal 2021 | -192 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Ændring af foreløbig fastsat salgsmoms 4. kvartal 2021 | 216.242 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Ændring af foreløbig fastsat købsmoms 4. kvartal 2021 | -15.916 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Ændring af foreløbig fastsat salgsmoms 1. kvartal 2022 | 46.030 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Ændring af foreløbig fastsat købsmoms 1. kvartal 2022 | -223 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Ændring af foreløbig fastsat salgsmoms 2. kvartal 2022 | 285.753 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Ændring af foreløbig fastsat købsmoms 2. kvartal 2022 | -14.149 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Ændring af foreløbig fastsat salgsmoms 3. kvartal 2022 | -58.727 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Ændring af foreløbig fastsat købsmoms 3. kvartal 2022 | -23.585 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Ændring af foreløbig fastsat salgsmoms 4. kvartal 2022 | -113.000 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Ændring af foreløbig fastsat købsmoms 4. kvartal 2022 | 0 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indledende bemærkninger
Selskabet [virksomhed1] ApS med CVR nr. [...1], herefter selskabet, har været under konkursbehandling siden den 10. oktober 2022, hvor der er afsagt konkursdekret. Der er fremlagt mail fra Selskabets bobestyrer, Bruun og [virksomhed2], om at bobestyrer accepterer at førelse af sagen kan indebære en forhøjelse af Skattestyrelsens ansættelse af selskabets/boets momsforpligtelse, A-skat, AM-bidrag og/eller indkomst.
Faktiske oplysninger
Selskabet var i 2021 og 2022 ifølge Virksomhedsregisteret registreret med at drive virksomhed indenfor branchekode 412000, opførelse af bygninger og med bibrancekode 422100, anlæg af ledningsnet til væsker.
Selskabet har været registreret siden den 1. oktober 2018 med kvartalsvis afregning af moms.
Fra den 29. august 2019 har [person1] været eneanpartshaver i selskabet, bortset fra perioden 20. november 2019 til 16.december 2019, hvor han alene er registreret med mellem 66,67 og 89,99 % af anpartskapitalen. [person1] har ligeledes været registreret som administrerende direktør i selskabet fra den 29. august 2019.
Skattestyrelsen har modtaget statusoversigt og redegørelse fra selskabets kurator om, at selskabet har udstedt fakturaer, hvor afregning skulle ske til [virksomhed3] ApS bankkonto [...60]. Det er ligeledes oplyst af kurator, at omsætningen ifølge fakturaer har beløbet sig til mere end 2.500.000 kr. fra den 1. januar 2022 til selskabets konkurs den 10. oktober 2022.
På baggrund heraf bad Skattestyrelsen selskabet om at indsende bogførings- og regnskabsmateriale.
Selskabets kurator har fremlagt følgende materiale:
| • | Saldobalance pr. 31. marts 2021 |
| • | Saldobalance pr. 31. marts 2022 |
| • | Kontoplan |
| • | Salgsfakturaer for 2021 og 2022 |
| • | 34 stk. ikke bogførte købsfakturaler |
| • | Bankkontoudskrifter af følgende konti: |
[...55] i [finans1]
[...13] i [finans1]
[...89] i [finans2]
[...88] i [finans2]
Af saldobalancerne fremgår alene omsætning, aktiver (debitorer og likvide beholdninger) og passiver (egenkapital og skyldig moms).
Omsætningen ifølge saldobalancerner udgør for regnskabsperioden 1. april 2020 til 31. marts 2021 4.180.058 kr. eksklusive moms. For regnskabsperioden 1. april 2021 til 31. marts 2022 udgjorde omsætningen 5.175.422 kr. eksklusive moms.
Det fremgår af de fremlagte salgsfakturaer, at selskabets kunder skulle afregne til følgende bankkonti:
Reg.nr. | Kontonr. | Kontoejer |
2275 | [...38] | Kapitalejer [person1] |
2279 | [...13] | Selskabet |
6695 | [...00] | [virksomhed3] ApS |
9213 | [...89] | Selskabet |
Selskabet har angivet momstilsvar for 1. og 2. kvartal 2021. Skattestyrelse har foreløbig fastsat selskabets momstilsvar fra og med 3. kvartal 2021 til og med 4. kvartal 2022.
Momstilsvaret er registreret med følgende beløb:
Kvartal | Moms af salgsfakturaerne | Angivet salgsmoms | Angivet købsmoms | Foreløbig fastsat momstilsvar | |
2021 | 1 | 314.597 kr. | 209.017 kr. | ||
2 | 350.435 kr. | 443.148 kr. | 210.458 kr. | ||
3 | 443.148 kr. | 18.000 kr. | |||
4 | 324.242 kr. | 108.000 kr. | |||
2022 | 1 | 176.030 kr. | 130.000 kr. | ||
2 | 407.753 kr. | 122.000 kr. | |||
3 | 35.273 kr. | 94.000 kr. | |||
4 | 113.000 kr. |
Der er fremlagt 34 ikke bogførte købsfakturaer, hvor følgende købsmoms fremgår af fakturaerne:
1. kvt. 2021 | 2. kvt. 2021 | 3. kvt. 2021 | 4. kvt. 2021 | 1. kvt. 2022 | 2. kvt. 2022 | 3. kvt. 2022 | |
[virksomhed4] ApS | 17.000 | 8.820 | |||||
[virksomhed5] ApS | 39.000 | ||||||
[virksomhed6] v/ | 4.500 | ||||||
[virksomhed7] ApS | 2.137 | ||||||
[virksomhed8] | 176 | 176 | 192 | 223 | 223 | 149 | 223 |
[virksomhed9] ApS | 35.000 | ||||||
[virksomhed10] ApS | 2.750 | ||||||
[virksomhed11] ApS | 42.544 | ||||||
[virksomhed12] ApS | 2.683 | ||||||
[virksomhed13] ApS | 5.760 | ||||||
[virksomhed14] | 14.000 | 23.363 | |||||
[virksomhed15] ApS | 28.000 | 18.975 | |||||
Købsmoms i alt | 54.313 | 75.996 | 19.167 | 15.915 | 223 | 14.149 | 66.129 |
Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol hos [virksomhed4] ApS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed11] ApS og [virksomhed15] ApS konstateret følgende:
[virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...2]
Skattestyrelsen har i juli 2023 igangsat en kontrol, idet selskabet har overført penge til fakturafabrikker.
[virksomhed9] ApS, cvr-nr. [...3]
Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af faktura 654 udstedt af [virksomhed9] ApS til selskabet. Der er faktureret for udlejning af mandskab.
Det er Skattestyrelsens konklusion, at [virksomhed9] ApS må anses for en virksomhed, som alene har udstedt fiktive fakturaer til brug for andre virksomheders uretmæssige moms- og skattefradrag.
Skattestyrelsen har lagt vægt på følgende forhold:
| • | [virksomhed9] ApS har over en kort periode, faktureret en betydelig omsætning. |
| • | Selskabet er registreret inden for mange brancher, aktive brancher i 2020 udgør Malerforretning, reklamebureauer, engroshandel med kød og kødprodukter, kombinerede serviceydelser og vikarbureauer. [virksomhed9] ApS har hovedsageligt faktureret ydelser. Fakturerede ydelser omfatter: Maleropgaver, mandskabsudlejning, transportydelser, gulvslibning, vagtpersonale, rengøring, tagkonstruktion, tømrer, flyttemænd, nedrivning, lagerarbejde, opvasker, konsulentarbejde, edb arbejde, VVS arbejde, murerarbejde, tjener, elektriker m.fl. |
| • | [virksomhed9] ApS fakturerer transportydelser uden at råde over et køretøj. |
| • | Fakturaer udstedt af [virksomhed9] ApS er blevet afregnet til adskillige bankkonti, flere hvorover [virksomhed9] ApS ikke ses at kunne have rådet. |
| • | [virksomhed9] ApS har ingen lønninger indberettet i perioden 1. januar – 30. april 2021. |
| • | Der er ingen indberettet moms for 2020. |
| • | Langt størstedelen af fakturerede beløb blev efterfølgende videreført til udlandet. |
| • | Der er flere udstedte fakturaer, som er annulleret, men alligevel er blevet betalt. |
[virksomhed15] ApS, cvr-nr. [...4]
Selskabet har kun været registreret med én varebil i frem til 30. november 2021.
For 2. og 3. kvartal 2021 er der kun indberettet lønafregninger på én person. De fleste (10 ud af 15) af lønafregninger er indberettet den 1. november 2021.
Selskabet har kun angivet momstilsvar for 1. kvartal 2021.
Selskabet har været under konkurs siden den 18. august 2021.
[virksomhed11] ApS, cvr-nr. [...5]
Uddrag af selskabets faktura 23404:
Dato: 04/09/2022 | Faktura-nr. | 23404 | ||
Faktura | ||||
Beskrivelse | Antal | Enhed | Stk. pris | Pris |
Belagning af fliser 295 m2 | 295,00 | stk. | 450,00 | 132.750,00 |
udgravning af jord | 1,00 | stk. | 18.000,00 | 18.000,00 |
leje af maskiner | 1,00 | stk. | 12.614,00 | 12.614,00 |
etablering af chaussesten | 1,00 | stk. | 3.000,00 | 3.000,00 |
vognmand | 1,00 | stk. | 3.812,00 | 3.812,00 |
Subtotal | 170.176,00 | |||
Moms (25,00 %) | 42.544,00 | |||
Total DKK | 212.720,00 |
Selskabet har for juli 2022 indberettet løn til to personer, og for august 2022 løn for én person.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 910.555 kr. for 2021 og 122.099 kr. for 2022.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”...
- Moms
| 1.4 | Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse |
I har været momsregistreret fra den 1. oktober 2018, og efter momslovens § 4, stk. 1 skal I betale salgsmoms af leverede varer og ydelser i Danmark. I har opgjort og indberettet jeres momstilsvar for momsperioderne 1. og 2. kvartal 2021, men I har ikke indberettet jeres momstilsvar for perioderne 3. kvartal 2021 – 4. kvartal 2022, som I har haft pligt til efter momslovens § 56 og § 57.
For at kontrollere jeres momstilsvar for 1. kvartal 2021 – 4. kvartal 2022, har vi bedt om jeres momsregnskab og bilag efter reglerne i momslovens § 74, stk. 4. Ifølge momslovens § 55 skal I føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af momstilsvaret for hver momsperiode. Når der ikke foreligger et ført regnskab for jeres momstilsvar efter momslovens § 55, ansætter vi jeres momstilsvar efter et skøn. Reglerne står i opkrævningslovens § 5, stk. 2. Ved skønnet har vi lagt jeres fremlagte salgsfakturaer til grund for opgørelsen af jeres salgsmoms.
Salgsmoms
Vi har gennemgået jeres fremlagte salgsfakturaer, og vi gennemfører følgende korrektion af jeres salgsmoms for 2021 og 2022:
2021 | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal |
Ansat salgsmoms | 350.435 kr. | 443.148 kr. | 324.242 kr. | |
Angivet salgsmoms | 443.148 kr. | |||
Foreløbig fastsat | 18.000 kr. | 108.000 kr. | ||
Korrektion | -92.713 kr. | 425.148 kr. | 216.242 kr. |
Beløbene er specificeret i bilag 1-3.
2022 | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal |
Ansat salgsmoms | 176.030 kr. | 407.753 kr. | 35.273 kr. | 0 kr. |
Foreløbig fastsat | 130.000 kr. | 122.000 kr. | 94.000 kr. | 113.000 kr. |
Korrektion | 46.030 kr. | 285.753 kr. | -58.727 kr. | -113.000 kr. |
Beløbene er specificeret i bilag 4-6.
Vi har anset, at momspligten er trådt på faktureringstidspunktet. Reglerne fremgår af momslovens § 23, stk. 2.
Ansat salgsmoms for 2. kvartal 2021 – 1. kvartal 2022, i alt 1.293.855 kr. svarer omregnet til jeres bogførte omsætning på 5.175.420 kr. (4 x 1.293.855 kr.) ifølge den fremlagte saldobalance pr. 31. marts 2022.
Indkomstår 2021 | 2. kvartal 2021 | 3. kvartal 2021 | 4. kvartal 2021 | 1. kvartal 2022 | Total |
Ansat salgsmoms | 350.435 kr. | 443.148 kr. | 324.242 kr. | 176.030 kr. | 1.293.855 kr. |
Købsmoms
I har ikke fremlagt et bogført regnskab, men I har fremlagt 34 ikke-bogførte købsfakturaer og bankudskrifter.
Vi kan på grundlag af de 34 stk. ikke-bogførte fakturaer ansætte jeres købsmoms til følgende:
Beløbene er specificeret i bilag 7. | 1. kvt. 2021 | 2. kvt. 2021 | 3. kvt. 2021 | 4. kvt. 2021 | 1. kvt. 2022 | 2. kvt. 2022 | 3. kvt. 2022 |
[virksomhed5] ApS | 39.000 | ||||||
[virksomhed6] v/ | 4.500 | ||||||
[virksomhed7] ApS | 2.137 | ||||||
[virksomhed8] | 176 | 176 | 192 | 223 | 223 | 149 | 223 |
[virksomhed10] ApS | 2.750 | ||||||
[virksomhed12] ApS | 2.683 | ||||||
[virksomhed13] ApS | 5.760 | ||||||
[virksomhed14] | 14.000 | 23.363 | |||||
Købsmoms i alt | 2.313 | 39.176 | 192 | 15.916 | 223 | 14.149 | 23.586 |
Reglerne fremgår af momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 82.
Det er vores opfattelse, at der ikke foreligger et sikkert grundlag for, at der er realitet bag fakturaerne fra:
| • | [virksomhed4] ApS |
| • | [virksomhed9] ApS |
| • | [virksomhed15] ApS |
| • | [virksomhed11] ApS |
hvorfor der ikke kan gives fradrag for købsmoms, idet der ikke kan gives momsfradrag for falske og fiktive fakturaer. I har desuden ikke løftet den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet.
[virksomhed4] ApS
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at vi ikke har et sikkert grundlag for, at selskabet faktisk har leveret de mandetimer, de har faktureret til jer. Vi har henset til, at Skattestyrelsen i juli 2023 har igangsat en kontrol af [virksomhed4] ApS, idet selskabet overfører penge til fakturafabrikker.
I har ikke fremlagt samarbejdsaftale og time-/arbejdssedler eller andet underbilag, der dokumenterer [virksomhed4] ApS’ fakturerede mandetimer. Vi henviser til punkt 1.1. De faktiske forhold.
[virksomhed9] ApS
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed9] ApS ikke har leveret den ydelse, som de har faktureret til jer. Vi har henset til den sagsbehandling, der er sket af selskabet [virksomhed9] ApS. Konklusionen af sagsbehandlingen er, at Skattestyrelsen har anset [virksomhed9] ApS for kun at have fungeret som en faktura- og betalingsplatform uden nogen reel aktivitet. Vi henviser til punkt 1.1. De faktiske forhold.
[virksomhed15] ApS
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at vi ikke har et sikkert grundlag for, at selskabet faktisk har leveret de mandetimer, de har faktureret til jer for 2. og 3. kvartal 2021. Vi har henset til, at
| • | [virksomhed15] ApS ikke har angivet salgsmoms for 2. og 3. kvartal 2021. |
| • | der kun er indberettet lønafregninger på én person for 2. og 3. kvartal 2021, samt at 10 ud af de 15 lønindberetninger er alle foretaget den 1. november 2021 – altså flere måneder efter lønperioderne. |
| • | I har ikke fremlagt samarbejdsaftale og time-/arbejdssedler eller andet underbilag, der dokumenterer [virksomhed15] ApS ApS’ fakturerede mandetimer. |
Vi henviser til punkt 1.1. De faktiske forhold.
[virksomhed11] ApS
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at vi ikke har et sikkert grundlag for, at selskabet faktisk har leveret de mandetimer, de har faktureret til jer for 3. kvartal 2022. Vi har henset til, at
| • | jeres salgsmoms for 3. kvartal 2022 kun kan opgøres til 35.273 kr., idet der er udstedt 35 stk. kreditnotaer. I har krediteret jeres udfaktureret salgsmoms på i alt 156.232 kr. med i alt 120.959 kr. |
| • | I har ikke fremlagt samarbejdsaftale og time-/arbejdssedler eller andet underbilag, der dokumenterer [virksomhed11] ApS ApS’ fakturerede mandetimer. |
Vi henviser til punkt 1.1. De faktiske forhold.
På bankudskriften er der en række overførsler til, hvad vi antager kan være driftsudgifter. Idet I ikke har fremlagt bogføring- og regnskabsmateriale, herunder købsfakturaerne vedrørende disse bankoverførsler, opfylder I ikke betingelserne for fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 82. Vi kan derfor ikke godkende den købsmoms, som I har angivet for 1. og 2. kvartal 2021, idet I ikke har dokumenteret købsmomsen med fakturaer samt dokumenteret, at ydelsen er leveret til brug for jeres leverancer. Der gives ikke et skønsmæssigt fradrag i købsmomsen, når købsmomsen ikke er dokumenteret. Der henvises til SKM.2021.456.LSR.
Vores bemærkninger til indsigelse fra [virksomhed16]
Vi har i materialeindkaldelsen bl.a. bedt selskabet om at sende følgende regnskabsmateriale:
| • | Kopi af samarbejdsaftaler/-kontrakter med underleverandører |
| • | Oplysning om kontaktpersoner hos de enkelte underleverandører i form af navn, telefonnummer, mailadresse m.v. |
| • | Underbilag til underleverandørfakturaer i form af time-/arbejdssedler |
Vi har ikke modtaget det udbedte regnskabsmateriale fra selskabet eller fra [virksomhed16]. [virksomhed16]’s skriftlige bemærkninger dokumenterer ikke eller på anden måde godtgører, at der faktisk er sket levering af de fakturerede ydelser til selskabet. Et krav for fradragsret, som [virksomhed16] selv fremlægger i deres bemærkninger.
Efter momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6 skal en faktura indeholde specifikke krav om mængden og arten af de leverede ydelser, samt oplysning om leveringsperiode/slutdato. Der skal kunne redegøres for art og omfang af leverancen, hvilket i praksis typisk vil sige arbejdssedler eller timeopgørelser, når der er tale om leje af mandskab.
Selskabet har ikke fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er leveret til selskabet.
Det, at fakturaerne er betalt via bankoverførsler, kan ikke alene udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en ydelse til selskabet.
Dokumentationsgrundlaget i denne er sag er ikke fyldestgørende ifølge vores opfattelse.
Efter vores opfattelse kan der rejses berettiget tvivl om realiteten af fakturaerne fra underleverandørerne:
| • | [virksomhed4] ApS |
| • | [virksomhed9] ApS |
| • | [virksomhed15] ApS |
| • | [virksomhed11] ApS |
i forholde til, om der er sket levering af de fakturerede ydelser fra de pågældende underleverandører.
Vi fastholder, at selskabet ikke har dokumenteret eller mindst godtgjort, at der faktisk er sket levering af ydelser, og at der dermed er realitet bag fakturaerne. Vi kan derfor ikke godkende fradrag for købsmoms vedrørende:
| • | [virksomhed4] ApS |
| • | [virksomhed9] ApS |
| • | [virksomhed15] ApS |
| • | [virksomhed11] ApS |
2021 | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal |
Ansat købsmoms jf. fremlagte fakturaer | 2.313 kr. | 39.176 kr. | 192 kr. | 15.916 kr. |
Angivet købsmoms | 209.017 kr. | 210.458 kr. | - | - |
Korrektion | -206.704 kr. | -249.634 kr. | 192 kr. | 15.916 kr. |
2022 | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal |
Ansat købsmoms jf. fremlagte fakturaer | 223 kr. | 14.149 kr. | 23.585 kr. | 0 kr. |
Angivet købsmoms | - | - | - | - |
Korrektion | 223 kr. | 14.149 kr. | 23.585 kr. | 0 kr. |
Konklusion
Vi ansætter skønsmæssigt jeres momstilsvar til 1.374.825 kr. for 2021 og til 581.099 kr. for 2022 efter reglerne i opkrævningsloven § 5, stk. 2.
2021 | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | I alt |
Ansat salgsmoms i alt | 350.435 kr. | 443.148 kr. | 324.242 kr. | ||
Angivet salgsmoms | 314.597 | 443.148 kr. | |||
Foreløbig fastsat | 18.000 kr. | 108.000 kr. | |||
Regulering | 0 kr. | -92.713 kr. | 425.148 kr. | 216.242 kr. | 548.677 kr. |
Ansat købsmoms i alt | 2.313 kr. | 39.176 kr. | 192 kr. | 15.916 kr. | |
Angivet købsmoms | 209.017 kr. | 210.458 kr. | - | - | |
Regulering | 206.704 kr. | 171.282 kr. | -192 kr. | -15.916 kr. | 361.878 kr. |
Ansat momstilsvar | 312.284 kr. | 311.259 kr.. | 442.956 kr. | 308.326 kr. | 1.374.825 kr. |
Angivet /foreløbig fastsat momstilsvar | 105.580 kr. | 232.690 kr. | 18.000 kr. | 108.000 kr. | 464.270 kr. |
Regulering af momstilsvar | 206.704 kr. | 78.569 kr. | 424.956 kr. | 200.326 kr. | 910.555 kr. |
2022 | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | I alt |
Ansat salgsmoms i alt | 176.030 kr. | 407.753 kr. | 35.273 kr. | 0 kr. | |
Foreløbig fastsat | 130.000 kr. | 122.000 kr. | 94.000 kr. | 113.000 kr. | |
Regulering | 46.030 kr. | 285.753 kr. | -58.727 kr. | -113.000 kr. | 160.056 kr. |
Ansat købsmoms i alt | 223 kr. | 14.149 kr. | 23.585 kr. | 0 kr. | |
Angivet købsmoms | - | - | - | - | |
Regulering | -223 kr. | -14.149 kr. | -23.585 kr. | 0 kr. | -37.957 kr. |
Ansat momstilsvar | 175.807 kr. | 393.604 kr. | 11.688 kr. | 0 kr. | 581.099 kr. |
Foreløbig fastsat momstilsvar | 130.000 kr. | 122.000 kr. | 94.000 kr. | 113.000 kr. | 459.000 kr. |
Regulering | 45.807 kr. | 271.604 kr. | -82.312 kr. | -113.000 kr. | 122.099 kr. |
(...)”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:
”(...)
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Klagerens påstand
[virksomhed16]s påstand er, at selskabets momstilsvar for indkomstårene
2021 skal nedsættes med 910.555 kr. og
2022 skal nedsættes med 122.099 kr.
Det er vores opfattelse, at klagens påstand kun omhandler, at selskabets momstilsvar for indkomstårene
2021 nedsættes med 107.795 kr. (opgjort på næste side) og
2022 nedsættes med 42.544 kr. (opgjort på næste side).
I alt 150.339 kr. (som [virksomhed16] skriver nederst på side 1 i klagen)
Dette begrunder vi med, at deres anbringender og begrundelse kun omhandler fradrag for købsmoms. De nævner intet om salgsmomsen.
Vi har ændret selskabets momstilsvar (salgsmoms og købsmoms) således:
Salgsmoms | Købsmoms | Samlet ændring | |
1. – 4. kvartal 2021 | 548.677 kr. | 361.878 kr. | 910.555 kr. |
1. – 4. kvartal 2022 | 160.056 kr. | -37.957 kr. | 122.099 kr. |
Reglerne fremgår af momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015).
Købsmomsen vedrørende de 4 underleverandører:
[virksomhed4] ApS
[virksomhed9] ApS
[virksomhed11] ApS
[virksomhed15] ApS
er der nægtet fradrag efter momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 82 med den begrundelse, at der ikke foreligger et sikkert grundlag for, at der er realitet bag fakturaerne.
1. kvartal 2021 | 2. kvartal 2021 | 3. kvartal 2021 | 3. kvartal 2022 | |
[virksomhed4] ApS | 17.000 kr. | 8.820 kr. | ||
[virksomhed9] ApS | 35.000 kr. | |||
[virksomhed11] ApS | 42.544 kr. | |||
[virksomhed15] ApS | 28.000 kr. | 18.975 kr. | ||
Købsmoms i alt | 52.000 kr. | 36.820 kr. | 18.975 kr. | 42.544 kr. |
Efter vores opfattelse kan der rejses berettiget tvivl om realiteten af fakturaerne fra de 4 underleverandører i forhold til, om der reelt er sket levering af de fakturerede ydelser fra dem. Selskabet har derfor en skærpet bevisbyrde for fakturaernes realitet. Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale og time-/arbejdssedler eller andre underbilag, der dokumenterer, at de fakturerede mandetimer er leveret. Vi henviser til SKM2016.9.BR.
Uddybende begrundelse fremgår af side 10 og 11 i vores afgørelse.
SKM2016.9.BR.
Retten fandt, at der var rejst sådan tvivl om de udstedte fakturaers realitet, at skatteyderen ikke alene ved fremlæggelsen af fakturaerne havde løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne havde leveret ydelser til skatteyderen, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at skatteyderen ikke kunne fremlægge samarbejdsaftaler, korrespondance eller anden dokumentation for kontakt med underleverandørerne, timesedler, eller nærmere oplysning om arten og omfanget af det udførte arbejde, ejerne af underleverandørerne eller de medarbejdere, der udførte rengøringsopgaverne, selv om samarbejdet strakte sig over en længere periode.
Vores bemærkninger til repræsentantens henvisninger til EU- og national domspraksis
C-438/09
Vi finder præmis 35 relevant i denne sag.
Præmis 35 omhandler, at Skattestyrelsen ikke kan foreskrive supplerende betingelse for købers fradragsret af købsmomsen, når Skattestyrelsen er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at købere har aftaget de omhandlede handelstransaktioner.
Vi har ikke de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at selskabet har aftaget de fakturerede ydelser fra de 4 underleverandører, hvorfor selskabet har en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at de har aftaget de fakturerede mandetimer.
C-368/09
Vi finder ikke henvisningen til præmis 45 relevant i denne sag.
Præmis 45 omhandler, at der er sket levering, men hvor den oprindelige faktura indeholdt en forkert leveringsdato, og der er fejl i nummereringen af den efterfølgende berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura.
Denne klage omhandler fakturaer fra 4 underleverandører, hvor vi ikke har de nødvendige oplysninger om, at selskabet har aftaget de fakturerede mandetimer.
C-439/04
Vi finder ikke henvisningen til afgørelsen relevant i denne sag.
Ifølge [virksomhed16] omhandler C-439/04, om den der ønsker fradraget, vidste eller burdevide, at fakturaudstederen deltog i en transaktion, der var led i f.eks. momsvig.
Denne klage omhandler, hvorvidt der er sket levering af de fakturerede mandetimer eller ej. Selskabet har ikke sandsynliggjort med f.eks. kopi af samarbejdsaftale og time-/arbejdssedler eller andre underbilag, at de har aftaget de fakturerede mandetimer.
C-131/13
Vi finder henvisningen relevant i denne sag.
Præmis 44 omhandler, at Skattestyrelsen kan nægte at indrømme fradragsret, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at der foreligger svig eller misbrug.
Denne klage omhandler, at vi har nægtet fradragsret for 150.339 kr. i købsmoms, fordi objektive forhold har godtgjort, at vi ikke har et sikkert grundlag for, at der er realitet bag fakturaerne. Selskabet har ikke sandsynliggjort med f.eks. kopi af samarbejdsaftale og time-/arbejdssedler eller andre underbilag, at de har aftaget de fakturerede mandetimer.
SKM2009.325ØLR
Vi finder henvisningen relevant i denne sag.
Ifølge resumeet af dommen: (...) var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag. Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag.
Skatteministeriet gjorde i sagen gældende: (...) Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden. Bevisbyrden skærpes betydeligt, hvis der er forhold, der taler imod. I denne sag er der så betydelige omstændigheder, der taler imod, at sagsøgeren har en skærpet bevisbyrde. Denne er ikke løftet efter bevisførelsen. Der er fremlagt fakturaer fra Byg. Fakturaer vil som regel være tilstrækkeligt grundlag. Der er dog usædvanlige forhold, som gør, at de ikke kan anses som dokumentation for fradragsberettigede udgifter.
Dommen bekræfter, at selskabet får en skærpet bevisbyrde, selvom selskabet har fremlagt fakturaer, når der er forhold, der taler imod.
TfS 2016.589 / SKM2016.509.BR.
Vi finder henvisningen relevant i denne sag.
Ifølge resumeet af dommen fandt retten, at bevisbyrden påhvilede sagsøgeren, og at denne bevisbyrde var skærpet som følge af, at underleverandøren ikke havde angivet momstilsvar for de omhandlede fakturaer, og da underleverandørens virksomhed ikke havde været registreret i en del af perioden. Retten fandt, at sagsøgeren havde løftet sin skærpede bevisbyrde og lagde i den forbindelse afgørende vægt på dels underleverandørens vidneforklaring, og dels at der var hævet kontantbeløb på sagsøgerens bankkonto, der muliggjorde kontantbetaling af fakturaerne. Underleverandøren, der ved sin vidneforklaring konkret udsatte sig for strafansvar, forklarede, at han både havde udført arbejdet og modtaget betaling.
Dommen bekræfter, at selskabet får en skærpet bevisbyrde, selvom selskabet har fremlagt fakturaer, når der er forhold, der taler imod.
...”
Klagerens opfattelse
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at momstilsvaret skal nedsættes med 910.555 kr. for 2021 og 122.099 kr.
Der nedlægges i forlængelse af ovenstående påstand om, at der ikke er grundlag for at nægte selskabet fradrag for købsmoms med i alt 150.339 kr.
Repræsentanten har anført følgende:
”...
SAGSFREMSTILLING
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 910.555 kr. for indkomst- året 2021 og med 122.099 kr. for indkomståret 2022.
Beløbene fremkommer således:
2021 | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | Samlet æn- dring |
Korrigeret momstilsvar | 312.284 kr. | 311.259 kr. | 442.956 kr. | 308.326 kr. | |
Indberettet momstilsvar | 105.580 kr. | 232.690 kr. | N/A | N/A | |
Foreløbig fastsat momstilsvar | N/A | N/A | 18.000 kr. | 108.000 kr. | |
Difference | 206.704 kr. | 78.569 kr. | 424.956 kr. | 200.326 kr. | 910.555 kr. |
2022 | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | Samlet æn- dring |
Korrigeret momstilsvar | 175.807 kr. | 393.604 kr. | 11.688 kr. | 0 kr. | |
Indberettet momstilsvar | N/A | N/A | N/A | N/A | |
Foreløbig fastsat momstilsvar | 130.000 kr. | 122.000 kr. | 94.000 kr. | 113.000 kr. | |
Difference | 45.807 kr. | 271.604 kr. | -82.312 kr. | -113.000 kr. | 122.099 kr. |
Der er tale om en skønsmæssig forhøjelse i medfør af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
”Stk. 2. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller af- regningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ikke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afregningsperiode eller dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt. Har en virksomhed modtaget et for stort beløb som negativt tilsvar eller godtgørelse, og kan størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke opgøres på grundlag af virksom- hedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen tilsvarende fastsætte beløbet skønsmæssigt. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for betalingen af henholdsvis tilsvaret efter 1. pkt. og beløbet efter 2. pkt.”
Det fremgår, at Skattestyrelsen har lagt vægt på dokumentation modtaget fra selskabets kurator, herunder 34 ikke bogførte fakturaer. Oplysningerne, som Skattestyrelsen har lagt til grund, fremgår af de vedlagte bilag fra Skattestyrelsen (bilag 4).
Desuden har Skattestyrelsen afvist at godkende fradrag for selskabets udgifter til fire leverandører. Skattestyrelsen bemærker følgende herom, jf. bilag 1:
”Det er vores opfattelse, at der ikke foreligger et sikkert grundlag for, at der er realitet bag fakturaerne fra:
- [virksomhed4] ApS
- [virksomhed9] ApS
- [virksomhed15] ApS
- [virksomhed11] ApS
Hvorfor der ikke kan gives fradrag for købsmoms, idet der ikke kan gives fradrag for falske og fiktive fakturaer. I har desuden ikke løftet den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet.”
ANBRINGENDER
Korrektion af selskabets momstilsvar
Det bemærkes, at undertegnede på vegne af klager har modtaget det af kurator fremsendte materiale til Skattestyrelsen. Da gennemgangen heraf fortsat pågår, tages der hermed forbehold for at fremsætte yderligere anbringender for så vidt angår de beløbsmæssige korrektioner, herunder grundlaget for at foretage sådanne.
Fradrag for købsmoms
Klager anvendte som led i driften af selskabet samarbejdspartnere, idet anvendelsen af samarbejdspartnere var økonomisk fordelagtigt for klager. Det bemærkes yderligere at anvendelsen af underleverandører inden for klagers branche må anses for helt almindeligt forekommende, og arbejdsopgaver kan være særdeles varierende.
Skattestyrelsen har nægtet at godkende momsfradrag for fire underleverandører, idet Skattestyrelsen anser de omhandlede fakturaer for at være uden realitet.
Dette bestrides af klager.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår spørgsmålet om nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter til fremmed arbejde overordnet gældende, at betingelserne for at få godkendt fradrag for købsmoms i medfør af momslovens § 37 er opfyldt, idet der er fremlagt behørig dokumentation for de afholdte udgifter til fremmed arbejde.
Retsgrundlaget
Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører er reguleret i momsloven og momssystemsdirektivet. På momsområdet er der en harmonisering mellem nationallovgivning og EU-lovgivning. Momsloven er således en harmonisering af momssystemsdirektivet, og EU-Domstolens afgørelser på momsområdet kan anvendes direkte i dansk momslovgivning.
Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Efter reglerne i momsloven skal afgiftspligtige personer svare afgift ved momspligtige leverancer – udgående afgift. Ligeledes kan momspligtige personer fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtige virksomhed – indgående afgift.
Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2:
”Stk. 1. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,
3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og
4) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.”
Det følger således af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.
Momslovens § 37 opstiller dermed alene en betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret.
Det er efter fast praksis fra EU-Domstolen en betingelse, at der findes en direkte og umiddelbar tilknytning til momspligtige transaktioner og generalomkostninger for at opnå fradrag. Begrebet ”direkte og umiddelbar tilknytning” er ikke nærmere konkretiseret af EU-Domstolen, men er i stedet overladt til udfyldning ved de nationale domstole.
I momsbekendtgørelsen er der udstedt helt særlige regler, der i detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan berettige til momsfradrag.
Kravene til dokumentationen for retten til fradrag af købsmoms følger udførligt af momsbekendtgørelsen. Det overordnede dokumentationskrav følger af momsbekendtgørelsens § 82:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”
SKAT har ligeledes præciseret dette i Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit D.A.11.1.7, hvoraf fremgår:
”Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen. Se momsbekendtgørelsens § 82.”
Som uddybning af dokumentationskravene for fradragsretten efter momslovens § 37 henvises til momsbekendtgørelsens § 58. Af denne fremgår, at:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato)
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.
Stk. 2. Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura.
Stk. 3. Såfremt en faktura, herunder afregningsbilag, også omfatter afgifts-fritagne leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er pålagt afgift. Sådanne leverancer skal opføres for sig med særskilt sammentælling.
Stk. 4. Når en registreret virksomhed leverer varer eller ydelser til en anden registreret virksomhed mod hel eller delvis betaling med varer eller ydelser (byttehandel), er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begges registreringsnumre påført. Denne faktura skal ud over de i stk. 1, nævnte oplysninger indeholde oplysning om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte.
Stk. 5. Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøre-tøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal den til lejeren afgive de oplysninger, der er nødvendige ved beregningen af det månedlige fradragsbeløb efter momslovens § 42, stk. 4 og 5, for eksempel ved angivelse af fradragsbeløbet på fakturaen.
Stk. 6. En virksomhed kan udstede en samlefaktura for flere særskilte leverancer af varer eller ydelser, hvis afgiften af de leverede varer eller ydelser omfattet af samlefakturaen forfalder inden for samme måned.
Stk. 7. En registreret virksomhed, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, kan pålægges at udstede faktura, jf. § 58 eller § 63 i denne bekendtgørelse, ved alt salg af varer og ydelser samtidig med leveringen, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.
Stk. 8. En registreret virksomhed, som erhverver varer i et andet EU-land eller i Danmark, kan pålægges, at de erhvervede varer skal ledsages af en faktura, følgeseddel, kassebon eller anden dokumentation for varernes erhvervelse under hele transporten frem til købers bestemmelsessted, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Dokumentationen skal på forlangende forevises SKAT ved en eventuel kontrol af transportmidlet.
Stk. 9. Et pålæg efter stk. 7 og 8 gives for 2 år. Konstaterer SKAT i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges.”
Der stilles således en række formelle krav til en faktura, der udstedes, førend der kan opnås fradrag for moms.
Af SKATs juridiske vejledning 2020-2, afsnit D.A.11.1.7, fremgår følgende:
”Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. Se sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski.”
I sag C-438/09Boguslaw Juliusz Dankowski tager EU-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemsdirektivet, herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke svarer moms.
Sagen omhandler levering af et antal afgiftspligtige marketingsydelser. Virksomheden, der leverede ydelserne, havde imidlertid ikke opfyldt sin forpligtelse til at lade sig registrere i registret for afgifter på goder og tjenesteydelser og havde ikke afregnet moms, uanset at han havde udstedt fakturaer for de af ham leverede tjenesteydelser med angivelse af den afgift, som skulle betales.
Sagen vedrører således den afgiftspligtige aftagers ret til fradrag for moms for disse tjenesteydelser.
Af sagens præmis 27 fremgår klart, at det er en overordnet betingelse for fradragsretten at være i besiddelse af en faktura:
”Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelse af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 22, stk. 3.”
Til spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag for moms er- lagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig person, som ikke svarer moms og ikke er momsregistreret, udtaler EU-Domstolen i sagens præmisser 35 og 36 følgende:
”Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtige, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C-95/07 og C- 96/07, Ecotrade, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C- 392/09, Uszodaépítö, Sml. I, s. 8791, præmis 40).
En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel § 17, stk. 2, for aftageren af tjenesteydelserne.”
Det fremgår således klart af EU-Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig personfradrag, med den begrundelse at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sin pligt til at svare moms – dette, endda selvom den afgiftspligtige helt har forsømt at foretage momsregistrering af virksomhed.
EU-Domstolen udtaler videre i præmis 37 angående medlemsstaternes mulighed for at fastsætte andre forpligtelser for de afgiftspligtige personer:
”Det forholder sig på samme måde med hensyn til sjette direktivs artikel 22, stk. 8, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig. Selv om denne bestemmelse gør det muligt for medlemsstaterne at træffe visse foranstaltninger, må de imidlertid ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til fradrag af moms, som er et grundlæggende princip i det fælles momssystem (jf. dom af 18.12.1997, forenede sager C-286/94, C-340/95, C-401/95 og C-47/96, Molenheide m.fl., Sml. I, s. 7281, præmis 47, samt dommen i sagen Gabalfrisa m.fl., præmis 52, og Ecotrade-dommen, præmis 65 og 66.)”
Indeholder national ret bestemmelser, der fraviger momssystemdirektivet, må disse bestemmelser derfor ikke anvendes således, at retten til fradrag for moms systematisk anfægtes.
Herefter går EU-Domstolen videre til i præmis 38 at tage stilling til fakturakravenes vægtning. I præmis 38 har EU-Domstolen anført følgende:
”Det følger af disse betragtninger, at sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 22, stk. 3, litra b), skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, så- fremt fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle de op- lysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b), navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser.”
Det må lægges til grund, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest og der- med er bedst egnede til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.
På baggrund heraf kan det konkluderes, at opfylder en faktura ikke fakturakravene, men er de oplysninger, der mangler, mindre væsentlige for at sikre, at der er sket en levering mod vederlag, kan fradrag for købsmoms ikke nægtes.
Dette fremgår f.eks. også af afgørelsen i C-368 Pannon Gép Centrum kft. af den 15. juli 2010. I denne sag skulle EU-domstolen tage stilling til, om en bestemmelse i national ret, hvorefter en fejlangivelse i en faktura blev sanktioneret, ved at retten til fradrag mistedes, var forenelig med EU-retten. Spørgsmålet var opstået, da de nationale myndigheder havde nægtet en skatteyder ret til fradrag for købsmoms.
Dette var for det første gjort, under henvisning til at det var forkerte afslutningsdatoer for tjenesteydelsernes udførelse, der fremgik af de oprindeligt udstedte fakturaer.
For det andet var det gjort, under henvisning til at de efterfølgende berigtigede fakturaer ikke, blev anset for at sikre en konstant nummerering, der var fortløbende.
I sin stillingtagen til dette spørgsmål udtalte EU-Domstolen, jf. præmis 45, at:
”Under disse omstændigheder skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de nationale myndigheder nægter en afgiftspligtig person retten til det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage be- løbet på den moms, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at den oprindelige faktura, som den afgiftspligtige var i besiddelse af på fradragstidspunktet, indeholdt en forkert dato for, hvornår leveringen af ydelserne var afsluttet, og at der ikke forelå en fortløbende nummerering af den senere berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura, hvis de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, og den afgiftspligtige person – inden den pågældende myndighed træffer sin afgørelse – har forelagt denne myndighed en berigtiget faktura, hvoraf den rigtige afslutningsdato for de nævnte ydelsers udførelse fremgår, selv om der ikke foreligger en fortløbende nummerering af denne faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura.”
I denne dom kom EU-Domstolen således frem til, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke var blandt de fakturakrav, der vægtede tungest.
Sammenfattende viser EU-dommene i sag C-368 af den 15. juli 2010 og sag C- 438 af den 22. december 2010 dermed, at selvom fakturakravene umiddelbart vir- ker som et beviskrav, så kan fakturakravene – afhængigt af omstændigheder – have en underordnet betydning. Det kan således sandsynliggøres på anden måde, at der er sket levering.
I forhold til fakturaerne fra underleverandørerne til klager må det derfor undersøges, hvilke fakturakrav, der ikke er opfyldt, samt om det på anden måde kan sandsynliggøres, at der er sket levering af de fakturerede ydelser.
Dette er da bekræftet i retspraksis, jf. eksempelvis Københavns Byrets dom af den 30. maj 2016 offentliggjort i TfS 2016.589. Her konstaterede retten netop, at det ikke kunne komme sagsøger til skade, at dennes underleverandør var dømt for momssvig, idet det kunne sandsynliggøres, at der var modtaget levering af de om- handlende ydelser. I denne forbindelse tillagde retten det afgørende betydning, at underleverandøren – der ved sin vidneforklaring konkret udsatte sig for strafansvar – forklarede, at han både havde udført arbejdet og modtaget betaling.
På baggrund af ovenstående samt de i sagen fremlagte bilag, gør klager gældende, at klager har godtgjort, at betingelserne for fradrag for moms er opfyldt, idet det er dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer fra øvrige virksomheder. Dette er i sagen konkret dokumenteret i form af de fremlagte fakturaer, hvor arbejdet er specificeret i detaljer.
Der henvises i den forbindelse til SKM2009.325ØLR, hvor Skatteministeriet ud- talte, at fakturaer som regel vil udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at tjene som dokumentation for udført arbejde.
Klager har ved de fremlagte fakturaer godtgjort, at betingelserne for fradrag for moms er opfyldt i form af en beskrivelse af det udførte arbejde, ydelsernes art, omfang, enhedspriser og takster.
At visse af underleverandørerne er mistænkte for kædesvig, kan i henhold til omfattende praksis fra EU-domstolen ikke afskære selskabet for momsfradrag, jf. moms- lovens § 37, da det som nævnt ovenfor er en forudsætning for kædesvig, at de selskaber som svindler i et eller andet omfang fremstår reelle overfor samarbejds- partnerne.
Til støtte for klagers betragtninger henvises til EU-domstolens afgørelse i sag C- 438/09 Boguslaw J. Dankoswki, hvoraf det fremgår, at såfremt en faktura overholder de formelle krav, er selskabet fradragsberettiget, såfremt de underliggende varer og/eller ydelser er leveret. Der er efter klagers opfattelse ingen tvivl om, at ydelsen i henhold til de udstedte fakturaer blev leveret og godtgjort, hvilket er dokumenteret i bilagene.
Der kan ligeledes henvises til EU-domstolens afgørelse i sag C-439/04Axel Kittel. Det fremgår af afgørelsen, at den nationale ret kun er berettiget til at afvise moms- fradrag, såfremt den der ønsker fradraget, vidste eller burde vide, at fakturaudstederen deltog i en transaktion der var led i f.eks. momsvig. Der er således intet i nærværende sag der indikerer, at selskabet, herunder klager, vidste eller burde vide, at nogle af underleverandørerne er mistænkte for kædesvig. Den blotte mistanke er endvidere heller ikke tilstrækkeligt til at nægte fradrag for moms.
Der henvises til EU-praksis, hvor EU-domstolen i sag C-131/13Schoenimport behandler spørgsmålet om selskabers viden/burde viden. Dommen er afgørende for forståelsen af hvornår et selskab har viden eller burde viden og derfor også afgørende for, hvornår et selskab kan stilles til ansvar. EU-Domstolen udtaler i præmis 44 følgende:
”Domstolen har for det første, inden for rammerne af fast retspraksis vedrørende retten til fradrag for moms i henhold til sjette direktiv, udledt heraf, at det tilkommer de nationale myndigheder og domstole at nægte at ind- rømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug (jf. bl.a. domme Kittel og Recolta Recycling, EU:C:2006:446, præmis 55, Bonik, C- 285/11, EU:C:2012:774, præmis 37, og Maks Pen, EU:C:2014:69, præmis 26).”
Af præmis 46 fremgår:
”Henset til ovenstående betragtninger påhviler det principielt de nationale myndigheder og domstole at nægte at indrømme de rettigheder, som er fastsat i sjette direktiv, når de påberåbes med henblik på at muliggøre svig eller misbrug, uanset om der er tale om ret til fradrag eller fritagelse for moms vedrørende en levering inden for Fællesskabet eller tilbagebetaling heraf som omhandlet i hovedsagen.”
Af præmis 50 fremgår:
”Det bemærkes desuden, at dette ifølge fast retspraksis er tilfældet ikke blot, når momssvigen begås af den afgiftspligtige person selv, men også når en afgiftspligtig person vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved den pågældende transaktion medvirkede til en transaktion, som var led i momssvig begået af leverandøren eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden (jf. i denne retning bl.a. domme Kittel og Recolta Recycling, EU:C:2006:446, præmis 45, 46, 56 og 60, samt Bonik, EU:C:2012:774, præmis 38-40).”
Det fremgår af ovennævnte dom, at en aftager der ved eller burde vide, at en gen- nemført transaktion medvirker til momssvig, kan nægtes momsfradrag. I den konkrete sag kan det lægges til grund, at klager hverken vidste eller burde have vidst, at andre selskaber er mistænkt for momssvig.
[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...2]
Selskabet [virksomhed1] ApS har inden for de på- klagede indkomstår modtaget to fakturaer fra [virksomhed4] ApS.
Faktura nr. 397 af 11. marts 2021 fremlægges som bilag 6 . Det ses, at fakturaen vedrører adressen ”[adresse1]”, og at der er faktureret 85.000 kr. for Montering af HEB200 og HEB140 bjælker samt RHS80x80x6 Søjler i udhæng. Moms- beløbet udgør 17.000 kr.
Som bilag 7 fremlægges faktura nr. 622 af 31. maj 2021. Det ses, at faktuaraen vedrører adressen ”[adresse2], [by1]”, og at der er faktureret 44.100 kr. inkl. moms for 59 timers arbejde og montering af 293 m² trægulve. Momsbeløbet udgør 8.820 kr.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse:
”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at vi ikke har et sikkert grundlag for, at selskabet faktisk har leveret de mandetimer, de har faktureret til jer. Vi har henset til, at Skattestyrelsen i juli 2023 har igangsat en kontrol af [virksomhed4] ApS, idet selskabet overfører penge til fakturafabrikker. I har ikke fremlagt samarbejdsaftale og time-/arbejdssedler eller andet underbilag, der dokumenterer [virksomhed4] ApS' fakturerede mandetimer.”
Det fremgår af Skattestyrelsens forslag, at der nægtes fradrag for købsmoms med den begrundelse, at [virksomhed4] ApS, efter Skattestyrelsens oplysninger, over- fører penge til fakturafabrikker. Der er tale om en udokumenteret påstand fra Skattestyrelsens side.
Det skal hertil bemærkes, at dette er selskabet uvedkommende, hvorvidt andre selskaber eventuelt benytter sig af såkaldte fakturafabrikker eller ej. Det afgørende er, hvorvidt selskabet har fået en faktisk ydelse og dermed, om der er realitet bag fakturaen.
Det skal herudover bemærkes, at begge de fremlagte fakturaer ses at leve op til momsbekendtgørelsens krav til fakturaernes indhold.
På ovenstående baggrund fastholder klager, at der skal indrømmes momsfradrag for 25.820 kr., svarende til summen af momsbeløbene i de to faktuaer.
[virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...6]
Anpartsselskabet [virksomhed9] ApS er stiftet den 23. september 2011 og ophørt efter konkurs den 29. december 2023. Selskabet var således aktivt i indkomst- årene, som nærværende sag omfatter. Selskabet var registreret med branchekoden 433410 Malerforretninger, med bibranchekoderne 811000 Kombinerede ser- viceydelser og 782000 Vikarbureauer. CVR-udskrift for selskabet vedlægges som bilag 8 .
Som bilag 9 fremlægges faktura nr. 654 af 18. januar 2021 på 175.000 kr. inkl. moms, hvoraf moms udgør 35.000 kr. Det fremgår, at fakturaen vedrører udlejning af mandskab for december måned.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse:
”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed9] ApS ikke har leveret den ydelse, som de har faktureret til jer. Vi har henset til den sagsbehandling, der er sket af selskabet [virksomhed9] ApS. Konklusionen af sagsbehandlingen er, at Skattestyrelsen har anset [virksomhed9] ApS for kun at have fungeret som en faktura- og betalingsplatform uden nogen reel aktivitet.”
Det fremgår, at det er Skattestyrelsens opfattelse – som ikke er understøttet af dokumentation – at virksomheden [virksomhed9] ApS må anses som en fiktiv virksomhed, som alene har udstedt fakturaer til brug for andre virksomheders uretmæssige moms- og skattefradrag.
Ved denne vurdering har Skattestyrelsen lagt vægt på en række forhold, herunder at virksomheden ikke har indberettet moms for 2020, og at der ikke er lønindberetninger for 2021.
Det bemærkes, at dette ikke har nogen relevans for, hvorvidt selskabet har mod- taget reelle modydelser for det fakturerede beløb.
Det fastholdes på ovenstående baggrund, at der skal indrømmes momsfradrag med 35.000 kr.
[virksomhed15] ApS, CVR-nr. [...4]
Anpartsselskabet [virksomhed15] ApS er stiftet den 6. februar 2020 og ophørt den 7. juli 2023 efter konkurs. Selskabet var registreret med branchekoden 433900 Anden bygningsfærdiggørelse, og med det registrerede formål at drive virksomhed inden for byggeri samt hermed beslægtet virksomhed. CVR- udskrift vedlægges som bilag 10 .
Som bilag 11 fremlægges faktura nr. 674 af 26. maj 2021 på 140.000 kr. inkl. moms, hvoraf moms udgør 28.000 kr. Det fremgår, at fakturaen vedrører adressen [adresse3], [by2], og at der er faktureret for Opbygning af tagkonstruktion og køb af materialerne til dette, eks. tagpap.
Som bilag 12 fremlægges faktura nr. 7183 af 4. august 2021 på 94.875 kr. inkl. moms, hvoraf moms udgør 18.975 kr. Det fremgår, at fakturaen vedrører udlejning af mandskab til [...] i [...], Blok A, B og C, i [by3]. Der er endvidere angivet, at der er tale om 330 timer a 230 kr.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse:
”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at vi ikke har et sikkert grundlag for, at selskabet faktisk har leveret de mandetimer, de har faktureret til jer for 2. og 3. kvartal 2021. Vi har henset til, at
| • | [virksomhed15] ApS ikke har angivet salgsmoms for 2. og 3. kvartal 2021. |
| • | der kun er indberettet lønafregninger på en person for 2. og 3. kvartal 2021, samt at 10 ud af de 15 lønindberetninger er alle foretaget den 1. november 2021 - altså flere måneder efter lønperioderne. |
| • | I har ikke fremlagt samarbejdsaftale og time-/arbejdssedler eller andet underbilag, der dokumenterer [virksomhed15] ApS' fakturerede mandetimer.” |
Det skal bemærkes, at SKAT har lagt vægt på en række forhold, der alene vedrører leverandørens interne forhold, og som dermed ikke har betydning for selskabets fradragsret.
Det bemærkes desuden, at begge de fremlagte fakturaer ses at være i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens krav til fakturaers indhold, hvorfor det fastholdes, at der skal indrømmes momsfradrag for i alt 46.975 kr., svarende til summen af momsbeløbene i de to fakturaer.
[virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...5]
Anpartsselskabet [virksomhed11] er stiftet den 31. januar 2018 med branchekoden 431200 Forberedende byggepladsarbejder, og med det registre- rede formål at drive anlægs- og entreprisevirksomhed. CVR-udskrift vedlægges som bilag 13 .
Som bilag 14 fremlægges faktura nr. 23404 af 4. september 2022 på 212.720 kr. inkl. moms, hvoraf moms udgør 42.544 kr. Det fremgår, at der faktureres for 295 m² belægning af fliser a 450 kr., udgravning af jord, leje af maskiner, etablering af chaussesten og vognmand.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse:
”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at vi ikke har et sikkert grundlag for, at selskabet faktisk har leveret de mandetimer, de har faktureret til jer for 3. kvartal 2022. Vi har henset til, at
| • | jeres salgsmoms for 3. kvartal 2022 kun kan opgøres til 35.273 kr., idet der er udstedt 35 stk. kreditnotaer. I har krediteret jeres udfaktureret salgs- moms på i alt 156.232 kr. med i alt 120.959 kr. |
| • | I har ikke fremlagt samarbejdsaftale og time-/arbejdssedler eller andet underbilag, der dokumenterer [virksomhed11] ApS' fakturerede mandetimer.” |
Det fremgår ikke, hvilken betydning Skattestyrelsens bemærkning om kreditnotaer har for vurderingen af selskabets fradragsret i nærværende sag.
Det bemærkes, at fakturaen ses at leve op til momsbekendtgørelsens krav til fakturaers indhold, og på denne baggrund fastholdes det af klager, at der er grund- lag for at indrømme momsfradrag med 42.544 kr.
Opsummering
På ovenstående baggrund gør klager gældende, at der er grundlag for at indrømme momsfradrag med i alt 150.339 kr. (25.820 kr. + 35.000 kr. + 46.975 kr. + 42.544 kr.).
...”
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets salgsmoms med 708.733 kr. for perioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2022.
Der skal ligeledes tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at skattestyrelsen har nægtet fradrag for selskabets udgifter til købsmoms for underleverandører med i alt 323.921 kr. for perioden fra 1. januar 2021 til og med den 31. december 2022. Skattestyrelsen har anset selskabets fakturaer fra underleverandører for at være fiktive.
Retsgrundlaget
Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Der følger af momslovens § 4.
Af momslovens § 37 fremgår:
“Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
...”
Af § 58, stk. 1, i momsbekendtgørelsen fremgår:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.”
Af § 82 i dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, fremgår:
“Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:
“Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf det bl.a. fremgår:
“Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
1. a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.”
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår:
“Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
1.a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag – for så vidt angår levering af varer og ydelser – være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med...
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.”
Praksis
342/87 – Genius Holding BV, præmis 13 og 19
Heraf fremgår, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, at den er anført på fakturaen. Der kan i den forbindelse også henvises til EU-domstolens sag C-642/11Stoy Trans, præmis 30.
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i byretsdommen SKM2021.395.BR , hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.
Der henvises endvidere til byrettens dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR , samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR .
Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR, og [byrettens dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR .
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Salgsmoms
Landsskatteretten lægger til grund, at selskabets kurator i perioden 1. april 2021 til 31. december 2022 har fremlagt salgsfakturaer, hvor der i alt er pålagt salgsmoms med 1.736.881 kr., hvor der i samme periode alene er angivet salgsmoms/foreløbig fastsat salgsmoms med 1.028.148 kr., hvilket svarer til er forhøjelse af salgsmomsen for perioden på 708.733 kr.
Landsskatteretten finder, at momspligten er indtrådt på faktureringstidspunktet, og at selskabet skal betale salgsmoms efter reglerne i momslovens § 4.
Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at Skattestyrelsens opgørelse af salgsmomsen beløbsmæssigt er forkert, hvorfor Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen opgørelse på dette punkt.
Ændringen af salgsmomsen fordeler sig således:
2. kvartal 2021 -92.712, 3. kvartal 2021 425.148 kr., 4. kvartal 2021 216.242 kr., 1. kvartal 2022 46.030 kr., 2. kvartal 2022 285.753 kr., 3. kvartal 2022 – 58.727 kr. og 4. kvartal 2022 -113.000 kr.
Købsmoms
Nægtet fradrag for købsmoms, hvor fakturaerne er anset for fiktive
Selskabet har som dokumentation fremlagt fakturaer udstedt af [virksomhed4] ApS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed15] ApS og [virksomhed11] ApS. De fremlagte fakturaer vedrører købsmoms for i alt 165.391 kr. i 2021 og 80.501 kr. i 2022. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifterne.
Det er selskabet, der skal dokumentere, at den har modtaget levering af varer/ydelser. Det er dermed virksomheden, der har dokumentationspligten for at opnå et momsfradrag.
Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret, at der er realitet bag fakturaerne.
I forhold til de enkelte leverandører er der lagt vægt på:
[virksomhed4] ApS
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale og time-arbejdssedler eller anden underbilagsmateriale, der kan dokumentere leverandørens fakturerede mandetimer.
Landsskatteretten har også lagt vægt på, at [virksomhed4] har overført penge til ”fakturafabrikker.
[virksomhed9] ApS
[virksomhed9] ApS har ikke været i stand til at levere de ydelser, som er faktureret til klageren.
Landsskatteretten har vægt på følgende forhold:
• [virksomhed9] ApS har over en kort periode, faktureret en betydelig omsætning.
• Selskabet er registreret inden for mange brancher, aktive brancher i 2020 udgør malerforretning, reklamebureauer, engroshandel med kød og kødprodukter, kombinerede serviceydelser og vikarbureauer. [virksomhed9] ApS har hovedsageligt faktureret ydelser. Fakturerede ydelser omfatter: Maleropgaver, mandskabsudlejning, transportydelser, gulvslibning, vagtpersonale, rengøring, tagkonstruktion, tømrerarbejde, flyttemandsarbejde, nedrivning, lagerarbejde, opvask, konsulentarbejde, edb arbejde, VVS arbejde, murerarbejde, tjener, elektriker m.fl.
• [virksomhed9] ApS har fakturereret transportydelser, uden at have rådet over et køretøj.
• Fakturaer udstedt af [virksomhed9] ApS er blevet afregnet til adskillige bankkonti, flere hvorover [virksomhed9] ApS ikke ses at kunne have rådet.
• Der har ikke været registreret ansatte i selskabet siden juni 2020.
• Der er ingen indberettet moms for 2020.
• Langt størstedelen af fakturerede beløb bliver efterfølgende videreført til udlandet.
• Der er flere udstedte fakturaer, som er annulleret, men alligevel er blevet betalt.
[virksomhed15] ApS
Selskabet har i Centralregisteret for Motorkøretøjer alene været registret som ejer og bruger af én varebil frem til 30. november 2021.
Selskabet har i januar og februar 2021 indberettet til virksomhedsregisteret, at der har været ansat henholdsvis fire og ét årsværk. Fra den 1. marts 2021 og frem til udgangen af juni 2021 er der indberettet ét årsværk og i juli 2021 0,09 årsværk. Der er herefter ikke indberettet ansatte årsværk i virksomheden.
For ti af de femten lønindberetninger gælder det, at de er foretaget den 1. november 2021.
Selskabet har ikke angivet moms for 2. og 3. kvartal 2021.
Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale og time-/arbejdssedler eller andet materiale, der dokumenterer [virksomhed15] ApS’ fakturerede mandetimer.
[virksomhed11] ApS
Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale og time/arbejdssedler eller andet materiale, der kan dokumentere [virksomhed11] ApS ApS’ fakturerede mandetimer.
For 3. kvartal 2022 er netto salgsmomsen opgjort til 35.273 kr., idet der er udstedt 35 kreditnotaer, hvor momsen på 120.959 kr. er modregnet i den fakturerede salgsmoms.
Nævnet konstaterer, at momsen på faktura af 4. september 2022 fra [virksomhed11] ApS i nærværende sag udgør 42.544 kr.
Landsskatteretten finder herefter, at selskabet ikke har dokumenteret, at der er realitet bag fakturaerne fra den fire leverandører. Selskabet har ikke fremlagt ugesedler eller anden dokumentation, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at de omhandlede arbejder/tjenesteydelser er blevet leveret.
Som følge heraf opfylder fakturaerne ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.
Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.