Kendelse af 11-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 13-12-2024

Journalnr. 24-0007958

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2021

Maskeret udbytte vedrørende datadele

8.364 kr.

0 kr.

Nedsættes til

2.982 kr.

Maskeret udbytte vedrørende taxaregning

976 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter ”Klageren”) er hovedanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter ”Selskabet”), med en ejerdel på 100 % via selskabet [virksomhed2] ApS. Selskabets formål er at drive direkte eller indirekte handels- og håndværkervirksomhed, virksomhed med handel og finansiering, investering og anden dermed beslægtet virksomhed.

Maskeret udbytte vedrørende køb af datadele

Selskabet har afholdt udgifter til køb af diverse datadele på i alt 8.364 kr. i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har anset de afholdte udgifter som maskeret udbytte til klageren, hvorfor Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst tilsvarende.

De afholdte udgifter er dokumenteret med bilag 1804 og 1797, som er fakturaer fra [virksomhed3] på i alt henholdsvis 2.982 kr. inkl. moms og 5.382 kr. inkl. moms. Fakturaerne er stilet til selskabet med levering til adressen [adresse1], [by1], som både tjener som domicil for selskabet og privat bolig for klageren.

Ifølge bilag 1804 har selskabet købt følgende datadele:

  1. Xbox One Elite Controller
  2. ASUS USB-BT500 Bluetooth 5.0 USB Adapter. 2x data transfer, 4x signal range, full backward compatibility with Bluetooth 4 samt
  3. Logitech G915 LIGHTSPEED TKL trådløs gamingtastatur 2,4 GHz, Bluetooth, nordisk, Tactile Low Profile GL Switches, RGB.

Klagerens repræsentant har oplyst, at Xbox One Elite controlleren blev indkøbt med henblik på at navigere i et software-demo for en potentiel kunde.

Ifølge bilag 1797 har selskabet endvidere købt følgende datadele:

  1. AMD Ryzen 5 5600X Processor Socket-AM4, 6-core, 12-thread, 3.7/4.6GHz, 65W, 7mn, inkl. Køler.
  2. Noctua NH-U12S CPU Køler 115x/2011/2011-3/2066, AM2/AM3/AM4, 300-1500 RPM, 74,3-93,4 m3/h, 18,8-22,6 dBA.
  3. Corsair Vengeance RGB PRO SL DDR4 3200Mhz 32 GB 2x16GB DDR4 3200MHz CL 16 XMP 2.0, sort.
  4. ASUS ROG Strix B550-F GAMING (WI-FI) bundkort AM4, ATX, B550, DDR4, 2x M.2, PCle 4.0, WiFi 6.

Klageren har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst følgende om baggrunden for købet af de pågældende datadele:

”(...)

Systemet som vi har konstrueret, og har anvendt i mange år, er en hypervisor, altså et computersystem der kan emulere flere servere/computere, som virtuelle server/computere.

Med dette menes at en "kraftig" computer kan drive mange mindre computere/servere som virtuelle servere uden at omverdenen kan kende forskel på om serveren der kommunikeres med, er fysisk eller virtuel implementeret.

Denne fremgangsmåde er en de facto standard for hele branchen, for at minimere udgifter til hardware, og for ikke at anvende unødig hardware på enkelte computersystemer.

I vores set up er der en hypervisor baseret på en Intel i7 processor og en anden hypervisor baseret på AMD Ryzen 5.

Operativsystem til serverne er baseret på hypervisor softwaret fra vmware exsi.

Årsagen til at vi har valgt denne hardware, er at indkøbsprisen for denne type hardware er ca. 50 % i forhold til ydelsen fremfor at man købte en "normal" server hardware.

Vi anvender dette system til at udvikle løsninger til vores kunder, den smidige løsning med det virtuelle set up, gør at vi f.eks. kan tage en server fra en af vores kunder og kopiere den ind i vores system og søge efter fejlen, for herefter at kunne finde fejlen og retten den.

Nedenstående billeder vises selve hypervisor serverne, med tilhørende NAS'er (Network Attached Storage/Large harddisk system).

Der er også et yderligere billedet af en procescomputer (PLC) i vores testmiljø, en Siemens S7/1500, som vi også kan anvende til at udvikle løsninger til vores kunder.

(...)”

Klageren har endvidere fremlagt et billede af selskabets servere.

Udgifter til taxakørsel

Selskabet har afholdt udgiften til klagerens taxakørsel på 976 kr. i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har anset den afholdte udgift som maskeret udbytte til klageren, hvorfor Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst tilsvarende.

Udgiften er dokumenteret med en kvittering, som er dateret den 25. december 2021. Det følger endvidere af kvitteringen, som er udstedt til hovedanpartshaveren personligt,at den pågældende taxakørsel startede den 24. december kl. 23:46 fra [adresse2] i [by2] og sluttede den 25. december kl. 00:33.

På et møde med Skattestyrelsen den 26. oktober 2023 har klageren oplyst, at selskabet [virksomhed4] ApS skulle teste en fjernforbindelse og bad selskabet om hjælp hermed. Klagerens ægtefælle kørte klageren til [by2], hvor [person2] fra [virksomhed4] ApS befandt sig. Ifølge klageren blev [virksomhed4] ApS ikke faktureret for den pågældende opgave.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med henholdsvis 8.364 kr. og 976 kr., i alt 9.340 kr. i indkomståret 2021 med henvisning til, at de afholdte udgifter til diverse datadele og taxakørsel er maskeret udbytte til klageren.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

Skattestyrelsen har foretaget kontrol i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1].

Du ejer 100 % af selskabet [virksomhed1] ApS (betegnet som selskabet i det følgende) via dit ejerskab af [virksomhed2] ApS, og derved er du hovedanpartshaver.

3. Selskabets køb af datadele (bilag 1797 og 1804)

3.1 De faktiske forhold

Selskabet har afholdt udgifter vedrørende bilagene 1797 og 1804 under småanskaffelser.

Bilag 1804: [virksomhed3] datadele

Vi har modtaget bilaget fra selskabet. Bilaget er en faktura fra [virksomhed3] til selskabet på køb af:

Xbox One Elite Controller,
ASUS USB-BT500 Bluetooth 5.0 USB Adapter. 2x data transfer, 4x signal range, full backward compatibility with Bluetooth 4 samt
Logitech G915 LIGHTSPEED TKL trådløs gamingtastatur 2,4 GHz, Bluetooth, nordisk, Tactile Low Profile GL Switches, RGB.

Udgiften udgør i alt 2.982 kr. inkl. moms og er betalt af selskabet den 15. december 2021.

Bilag 1797: Datadele

Vi har modtaget bilaget fra selskabet. Bilaget er en faktura fra [virksomhed3] til selskabet på køb af:

AMD Ryzen 5 5600X Pricessor Socket-AM4, 6-core, 12-thread, 3.7/4.6GHz, 65W, 7nm, inkl. Køler
Noctua NH-U12S CPU Køler 115x/2011/2011-3/2066, AM2/AM3/AM4, 300-1500 RPM, 74,3-93,4 m3/h, 18,8-22,6 dBA
Corsair Vengeance RGB PRO SL DDR4 3200Mhz 32 GB 2x16GB DDR4 3200MHz CL 16 XMP 2.0, sort
ASUS ROG Strix B550-F GAMING (WI-FI) bundkort AM4, ATX, B550, DDR4, 2x M.2, PCle 4.0, WiFi 6

Udgiften udgør i alt 5.382 kr. inkl. moms og er betalt af selskabet den 18. december 2021.

Fra selskabets Advokat [person3] har vi den 12. oktober 2023 modtaget følgende bemærkninger:

”Det er misvisende når udstyret bliver betegnet som gamingudstyr. Generelt har denne type udstyr en høj performans og er alligevel væsentligt billigere en high performans serverudstyr. Der er således tale om udstyr skatteyderen bruger i hans erhvervsvirksomhed.”

3.2 Dine bemærkninger

Vi har modtaget bemærkninger til dette punk fra Advokat [person3] i mail af 12. oktober 2023. Bemærkningerne er indarbejdet i ovenstående punkt 3.1.

Vores endelige afgørelse

I de bemærkninger til vores forslag af 22. september 2023, som vi har modtaget fra din advokat den 12. oktober 2023 fremgår det, at der er tale om udstyr, der bruges i selskabets virksomhed og at det er misvisende, at betegne udstyret som gamingudstyr, idet denne type udstyr har en høj performans og er alligevel væsentligt billigere en high performans serverudstyr.

Det er stadig vores opfattelse, at de køb, som selskabet har foretaget vedrørende bilag 1797 og 1804, omfatter gamingudstyr.

Dels fremgår det af fakturaen fra [virksomhed3] (bilag 1804), at der er købt Xbox One Elite Controller med adapter samt gaming tastatur med lys. Det fremgår af den anden faktura fra [virksomhed3] (bilag 1797), at købet ud over processor og ekstra køler også omfatter gaming bundkort, Corsair Vengeance RGB PRO SL DDR4-hukommelse, som lyser PC’en op med RGB-belysning.

Når vi henser til karakteren af det indkøbte gamingudstyr, mener vi stadig ikke, at I, med jeres bemærkninger til vores forslag, har løftet bevisbyrden for der er tale om en fradragsberettiget driftsudgift for selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi anser derfor stadig selskabets køb af gamingudstyr, for at vedrøre din privatsfære. Vi anser udgiften på i alt 8.364 kr. inkl. moms for maskeret udbytte fra selskabet til dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

4. Selskabets udgift til taxakørsel (bilag 1820)

4.1. De faktiske forhold

Selskabet har afholdt udgift vedrørende bilag 1820 som en rejseudgift.

Vi har modtaget en taxabon vedrørende kørsel med [taxa] den 25. december 2021 kl. 23:46 fra [adresse2] i [by2]. Det fremgår, at der er kørt en distance på 33,5 km. Navnet på bonnen er [person1].

Udgiften udgør 976 kr.

Fra din Advokat [person3] har vi den 12. oktober 2023 modtaget følgende bemærkninger:

”Taxakørslen er foretaget som led i skatteyderens erhvervsvirksomhed. Der var tale om kørsel til en forretningsforbindelse. Beløbet er ikke skattepligtig indkomst for skatteyderen, jf. statsskattelovens § 4.”

På møde med dig, selskabet og [person3] den 26. oktober 2023 oplyste du, at [person2] fra [virksomhed4] ApS skulle teste en fjernforbindelse og bad selskabet om hjælp i den forbindelse. Din ægtefælle kørte dig til [by2], hvor [person2] opholdt sig hos en bekendt. Du tog en taxa hjem.

Du oplyste også, at selskabet ikke har faktureret [virksomhed4] ApS for den opgave, der blev udført den 25. december 2023.

4.2 Dine bemærkninger

Vi har modtaget bemærkninger til dette punk fra Advokat [person3] i mail af 12. oktober 2023 samt på møde afholdt med dig, selskabet og [person3] den 26. oktober 2023. Jeres bemærkninger er indarbejdet i ovenstående punkt 4.1.

(...)

4.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Fradrag for en udgift foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige principper i statsskattelovens § 6, hvorefter omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har en retlig forpligtigelse til at afholde omkostningen, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.1.11.

Fradrag for en udgift forudsætter også, at udgiften vedrører driften for den virksomhed, der afholder udgiften. Fakturaen skal være udstedt til den virksomhed, som foretager fradraget, jf. Vestre Landsretsdom af 30. november 2011, SKM2012.11.VLR.

Alt hvad der udloddes til hovedanpartshaver, anses som udbytte og skal medregnes i hovedanpartshaverens skattepligtig indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

For så vidt angår bilag 1820 har selskabet som dokumentation for udgiften sendt en taxabon fra [taxa] dateret den 25. december 2021 omfattende kørsel kl. 23:46 fra [adresse2] i [by2]. Bonnen er udstedt til [person1] og ikke til selskabet.

Da taxabonnen ikke er udstedt til selskabet, anses selskabet ikke for rette omkostningsbærer af udgiften.

Da taxabonnen er udstedt med navnet [person1] og kørslen i øvrigt er foretaget på en helligdag (1. juledag) anses udgiften for at vedrøre din privatsfære. Beløbet på 976 kr. anses herefter for maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, der er skattepligtigt for dig som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

Vores endelige afgørelse

I de bemærkninger til vores forslag af 22. september 2023, som vi har modtaget fra din advokat den 12. oktober 2023 fremgår det, at taxakørslen er foretaget som led i selskabets erhvervsvirksomhed. Der var tale om kørsel til en forretningsforbindelse.

På møde med dig, selskabet og [person3] den 26. oktober 2023 har du forklaret, at [person2] fra [virksomhed4] ApS skulle teste en fjernforbindelse og bad selskabet om hjælp i den forbindelse.

Du oplyste også, at selskabet ikke har faktureret [virksomhed4] ApS for den opgave, der blev udført den 25. december 2021.

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Det er ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen fremlægger dokumentation for, at udgiften er afholdt. Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke f.eks. en privatudgift, påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Skatteyderen skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at evt. udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt, herunder at udgiften henhører til det pågældende indkomstår. Dette fremgår af afsnit C.C.2.2.1.1 i Den juridiske vejledning.

Bevisbyrden skærpes, hvis der er personsammenfald, eller parterne er interesseforbundne. Se afsnit C.C.2.2.1.11 om interesseforbundne parter.

Da I har oplyst, at selskabet ikke har faktureret for den opgave, som I har oplyst er årsagen til taxakørslen den 25. december 2021, mener vi stadig ikke, at I har løftet bevisbyrden for, at udgiften til taxakørsel den 25. december 2021 er fradragsberettiget for selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a som en driftsomkostning.

Da taxabonnen er udstedt med navnet [person1] og kørslen i øvrigt er foretaget på en helligdag (1. juledag) anses udgiften for at vedrøre din privatsfære. Beløbet på 976 kr. anses herefter for maskeret udbytte fra selskabet til dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, der er skattepligtigt for dig som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

(...)

Øvrige bemærkninger

Du er som hovedaktionær, ikke omfattet af den forkortede ligningsfrist på 1 år i Bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, jf. § 2, stk.1 nr. 3.

Vores ændring af din skatteansættelse for indkomstårene 2020, 2021 og 2022 er herefter sket indenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Det giver os mulighed for at ændre et indkomstår senest 3 år og 4 måneder efter udløbet af det indkomstår, der ønskes ændret.

Vores ændring af din skatteansættelse for indkomstårene 2018 og 2019 er sket efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, da der er tale om transaktioner mellem dig og dit selskab. Det giver os mulighed for at ændre et indkomstår senest 5 år og 4 måneder efter udløbet af det indkomstår, der ønskes ændret.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om nedsættelse af klagerens indkomst med henholdsvis 8.364 kr. og 976 kr., i alt 9.340 kr. i indkomståret 2021 med henvisning til, at de af selskabet afholdte udgifter til diverse datadele og taxakørsel er fradragsberettigede driftsomkostninger for selskabet, og at de derfor ikke kan beskattes som maskeret udbytte hos klageren.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Dataudstyr

Påstand: selskabet skal have fradrag jf. statsskattelovens § 6 a, og der er ikke tale om maskeret udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

[person1] har en veldrevet virksomhed, der leverer IT-ydelser. For at kunne levere disse ydelser er det en nødvendig forudsætning at anvende IT-hardware.

IT-hardware fabrikeres og leveres i forskellige kvaliteter spændende fra ”gaming udstyr” til yderst professionelt udstyr, og hvor prisen afhænger af, hvor høj en kvalitet udstyret har. Professionelt IT-hardware er ret dyrt.

Som driftsherre er det [person1]s opgave at finde den mest rentable produktionsmåde, herunder også at finde de billigste driftsmidler.

[person1] kan rent faktisk løse sine opgaver med IT-udstyr, som sagsbehandleren betegner som ”gaming udstyr”. Der produceres IT-ydelser, og for at kunne præstere denne produktion, er det nødvendigt at anvende IT-hardware, og her benytter min klient netop det udstyr, som sagsbehandleren betegner som ”gaming udstyr”.

Det har formodningen for sig, at der nødvendigvis må anvendes IT-hardware for at producere de ydelser, som kunderne betaler for. Da der ikke foreligger andet IT-udstyr, er det sandsynligt, at det såkaldte ”gaming udstyr” anvendes til denne produktion. Derfor er udgiften også afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor der er fradragsret jf. statsskattelovens § 6 a.

Sagsbehandleren har tilsyneladende ikke den store indsigt i en produktion, som den min klient står for.

F.eks. har sagsbehandleren fremhævet, at noget af udstyret er forsynet med RGB belysning dog uden at forholde sig til, at hardwaret med denne ekstra feature er billigere end top performance udstyr.

Sagsbehandleren burde have indhentet sagkyndig bistand til at hjælpe med en afklaring af problemerne vedrørende dataudstyr, hvilket tilsyneladende ikke er sket.

I forbindelse med nærværende klagesag anmoder jeg om, at der bliver udmeldt et syn og skøn, der bliver dækket 100 % af omkostningsgodtgørelse. Jeg anmoder om, at der front-up bliver taget stilling til dette spørgsmål således, at jeg kan udarbejde spørgsmålene til en skønsmand.

Taxa-regning

Påstand: selskabet skal have fradrag jf. statsskattelovens § 6 a, og der er ikke tale om maskeret udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

I afgørelsen indtægtsføres en taxaregning på 976 kr. som maskeret udbytte.

Det er ikke bestridt af Skattestyrelsen, at kørslen fandt sted mellem en kundes adresse og min klients adresse.

Dette begrunder sagsbehandleren med, at taxabon’ en er udstedt med navnet [person1] og kørslen er foretaget på en helligdag. Og det fremhæves, at der ikke er faktureret for den opgave, der var årsagen til taxaturen.

Det er ikke en betingelse for fradrag jf. statsskattelovens § 6 a, at en afholdt udgift direkte kan henføres til en fakturering. Udgifter, der er afholdt til associerede serviceydelser, er der også fradrag for.

Ved betaling for taxakørsel, er det ikke en betingelse for fradrag, at den ultimative betaler står på taxaregningen. Når man bestiller en taxa, ønsker taxaselskabet at få oplyst navnet på den person, der skal med taxa, og det er det navn, der kommer til at stå på taxabon’ en. I det virkelige liv ringer man ikke og bestiller en taxa til ”[virksomhed1] ApS”.

Sagsbehandleren fremhæver også, at kørslen fandt sted ved midnat på en helligdag.

Det anerkendes, at virksomheder kan betale for medarbejderes taxakørsel, når den finder sted på ekstraordinære tidspunkter. Midnat på en helligdag er et ekstraordinært tidspunkt.

(...)”

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen er den 4. juli 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling herunder forslaget til sagns afgørelse.

(...)

Formelt

Klager er med en ejerandel på 100 % at betragte som den ultimative ejer af selskabet af selskabet [virksomhed1] ApS.

Skattepligt af indtægter følger af globalindkomstprincippet i dansk skattelovgivning jævnfør statsskattelovens § 4, stk. 1. Skattepligtig indkomst at være den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Hvis der er tale om interessesammenfald eller om interesseforbundne parter, som i dette tilfælde, er bevisbyrden skærpet for hvem der er rette modtager.

Udgifter der ikke kan dokumenters som afholdt erhvervsmæssigt, men som anses at være afholdt i hovedaktionærens interesse / private udgifter, er skattemæssigt at betragte som maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A.

Udlodninger er ikke fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst for selskabet.

Skattemæssigt gennemføres der en beskatning af hovedaktionæren som aktieindkomst i de tilfælde, hvor det konstateres, at et selskab har afholdt aktionærens private udgifter.

Materielt

Klager og hans selskab(er) er skattemæssigt at betragte som interesseforbundne parter jævnfør regelsættet i ligningslovens § 2.

Der er i denne sag taget skattemæssig stilling til, om hvorvidt Klagers selskab har afholdt udgifter for Klager. Med andre ord er det vurderet, om der har været tale om erhvervsmæssigt afholdte udgifter omfattet af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a i det omtalte selskab eller om udgifterne skattemæssigt anses at være private udgifter.

Vi bemærker, at de omtalte udgifter er uomtvisteligt afholdt af Klagers selskab.

1.Køb af gamingudstyr

Bilag nr. 1804 vedrører køb af effekter, der anses at være af privat karakter, idet der er tale om køb af gamingudstyr.

Således er indkøbet skatteansættelsen uvedkommende for udgiftsafholder (Klagers selskab), såvel som vi sondrer at der har været tale om maskeret udlodning omfattet af ligningslovens § 16 A.

Vi vurderer således, at indkøbet er udgiftafholderens (selskabets) indkomstopgørelse uvedkommende, såvel som at købet sket i Klagers interesse. Dette er muliggjort som følge af Klagers status som ultimativ hovedaktionær i selskabet.

2. Taxakørsel

Bilag nr. 1820 vedrører kørsel i Taxa, som er sket den 25. december 2021 klokken 23:46 til klokken 00:33. Detaljerne fremgår af det underliggende bilag i forhold til bogføringen.

Vi bemærker, at det underliggende bilag fremgår af sagens materiale.

Vi vurderer således, at det ikke er påvist at der var tale om kørsel i erhvervsmæssigt formål, derved er udgiften udgiftafholderens (selskabets) indkomstopgørelse uvedkommende.

Vi vurderer at udgiften er afholdt af selskabet men et sket i Klagers private interesse.

Dette er muliggjort som følge af Klagers status som ultimativ hovedaktionær i selskabet.

Vi indleder sagens punkt således, at udgiften ikke betragtes som erhvervsmæssigt afholdt. Derfor skal der ske beskatning hos Klager personligt som maskeret udlodning omfattet af ligningslovens § 16 A.

Konklusion

Klager anses at være skattepligtig af maskeret udlodning som aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2. Således fastholder vi sagen jf. ovennævnte.

(...)”

Selskabets bemærkninger til indstillingen samt Skattestyrelsens udtalelse

Selskabets repræsentant er den 8. juli 2024 fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Det fastholdes at alt det i sagen omhandlede IT-udstyr er købt til erhvervsformål og anvendes erhvervsmæssigt. Den opdeling af udstyret som Skattestyrelsen har foretaget er ikke sagligt begrundet. Udgiften til taxa dækker ekstraordinært transport af en kunde.

(...)”

Indlæg under retsmødet

Klageren og hans repræsentant fastholdt deres påstand om, at de afholdte udgifter til datadele og taxakørsel på i alt 9.340 kr. inkl. moms var driftsomkostninger for selskabet, hvormed selskabets indkomst og momstilsvar samt klagerens aktieindkomst skulle nedsættes tilsvarende og gennemgik deres anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse tiltrædes.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om udgifterne til køb af datadele på i alt 8.364 kr. samt udgiften til taxakørsel på 976 kr., som klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, har afholdt skal beskattes som maskeret udbytte hos klageren, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 1.

Retsgrundlaget

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbevis og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes blandt andet alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle anpartshavere. Dette fremgår af ligningsloven § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Maskeret udlodning statueres, hvis udgiften ikke kan anses for at være en erhvervsmæssig udgift fra selskabet, men udgiften i stedet er afholdt i anpartshaverens interesse.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Ad køb af datadele – bilag 1797 og 1804

Selskabet har afholdt udgifter til køb af diverse datadele på i alt 8.364 kr. i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har anset de afholdte udgifter som maskeret udbytte til klageren, hvorfor Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst tilsvarende.

De afholdte udgifter er dokumenteret med bilag 1804 og 1797, som er fakturaer fra [virksomhed3] på i alt henholdsvis 2.982 kr. inkl. moms og 5.382 kr. inkl. moms. Bilag 1804 angår købet af bl.a. en Xbox One Elite Controller samt et gaming-tastatur med RGB-lys, og bilag 1797 angår købet af en CPU samt CPU-køler, RAM og et bundkort.

For så vidt angår bilag 1804 har Landsskatteretten i afgørelsen vedrørende sagen med j.nr. [sag1] fundet, at udgiften på i alt 2.982 kr. ikke kan anses for en driftsomkostning, som er afholdt i selskabets interesse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er herved henset til, at Xbox One Elite controlleren og gaming-tastaturet med RGB-lys m.v. fortrinsvist er beregnet til private formål og klageren har ikke ved sin forklaring samt sagens øvrige oplysninger godtgjort, at udgifterne reelt angår selskabets drift.

Landsskatteretten finder herefter, at denne udgift er afholdt i klagerens personlige interesse i kraft af hans bestemmende indflydelse i selskabet, hvorfor klageren er skattepligtig af 2.982 kr. som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

I forhold til bilag 1797 har Landsskatteretten i afgørelsen vedrørende sagen med j.nr. [sag1] fundet det tilstrækkelig sandsynliggjort, at de af selskabet afholdte udgifter til køb af diverse computerdele på i alt 5.382 kr. er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der er tale om køb af almindelige computerkomponenter, som må anses for en naturligt forekommende udgift i en IT-virksomhed som klagerens.

Som følge heraf finder retten, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren af udgifterne som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, hvorfor klagerens indkomst nedsættes med i alt 5.382 kr. i indkomståret 2021.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Ad taxaregning

Selskabet har afholdt udgiften til klagerens taxakørsel på 976 kr. i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har anset den afholdte udgift som maskeret udbytte til klageren, hvorfor Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst tilsvarende.

Klagerens repræsentant har oplyst, at den pågældende taxatur var foranlediget af et ærinde hos en kunde.

Den pågældende taxakørsel blev foretaget i tidsrummet d. 24. december kl. 23:46 og d. 25. december kl. 12:33, dvs. julenat, og det har derfor formodningen imod sig, at udgiften har nogen reel tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse. Selskabet har derudover hverken faktureret den pågældende kunde for taxakørslen eller det angiveligt udførte arbejde. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten i afgørelsen vedrørende sagen med j.nr. [sag1] fundet, at selskabet hverken har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgiften er medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Henset til ovenstående og at taxaregningen er udstedt til klageren, finder retten endvidere, at udgiften må anses for afholdt i klagerens private interesse som følge af hans bestemmende indflydelse i selskabet, hvorfor den konkrete udgift skal anses som maskeret udbytte til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.