|
|
Kendelse af 13-03-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-04-2024
Journalnr. 24-0008323
Sagen angår, hvorvidt de af selskabet afholdt momsudgifter den 13. januar 2017 på 12.595 kr., skal anses som afholdt i selskabet interesse.
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Selskabets opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2017 Fradrag for købsmoms i forbindelse med afholdelse af mødeforplejning | 0 kr. | 12.595 kr. | 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af CVR, at [person1] den 16. juni 1997 har stiftet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1]. [person1] har siden stiftelsen og indtil den 24. november 2000 ejet 100 pct. af selskabet. Fra den 24. november 2000 har [virksomhed2] ApS ejet 100 pct. af selskabet, således klageren har været indirekte ejet af selskabet. Klageren har desuden udgjort [virksomhed1] ApS’ direktion siden stiftelsen.
Selskabet har branchekode ”412000 opførelse af bygninger”, og formålet er ”at drive entreprenørvirksomhed og handel”. Selskabets regnskabsår er fra den 01.01 til 31.12.
Skattestyrelsen har udtaget selskabet til kontrol, og har i den forbindelse konstateret at selskabet har afholdt udgifter på Restaurant [virksomhed3] den 13. januar 2017. Skattestyrelsen har herefter sendt deres forslag til afgørelse den 28. april 2022 og truffet deres endelige afgørelse den 12. juli 2022.
Det fremgår af faktura [...]13 og [...]14, at [virksomhed1] ApS den 13. januar 2017 på Restaurant [virksomhed3] har afholdt udgifter til et seminar og firma arrangement for henholdsvis 26.700 kr. og 23.680 kr. ekskl. moms, i alt 50.380 kr. ekskl. moms eller 62.975 kr. inkl. moms, således at 12.595 kr. har udgjort momsen.
Det fremgår af den påklaget afgørelse, at selskabet har indberettet købsmomsen på 12.595 kr. i 1. kvartal 2017 for udgifterne afholdt den 13. januar 2017.
Det fremgår af den påklaget afgørelse, at selskabet har afregnet moms pr. kvartal i 2017.
Selskabet har på et møde med Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed1] ApS ikke har afholdt sådanne arrangementer på Restaurant [virksomhed3] længe.
Selskabets repræsentant har i perioden mellem den 31. marts og 1. september 2022 haft mailkorrespondance med Restaurant [virksomhed3] for at få afklaret, hvem der har afholdt udgifterne på 62.975 kr. inkl. moms den 13. januar 2017. Det fremgår heraf, at den tidligere ejer [person2] har oplyst, at ”[virksomhed3] har vi jo aldrig haft seminar eller møder på den måde. Og i og med det er faktureret samme dag, tænker jeg også det referere til en fest der delt over på 2 faktura.”
Selskabets repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsen oplyst, at de ikke har kunne dokumentere, hvem der har afholdt udgifterne på Restaurant [virksomhed3], men at selskabet og repræsentanten kraftigt antager, at selskabets tidligere eksterne bogholder [person3] har afholdt udgifterne privat.
Den 25. maj 2023 har Vestre Landsret afsagt dom om, at de ikke finder det dokumenteret, at [person3] har afholdt udgifterne på Restaurant [virksomhed3].
Skattestyrelsen har i forbindelse med deres kontrol af selskabet afholdt møde med selskabet, selskabets hovedanpartshaver, advokat og revisor den 4. februar 2022. Her har Skattestyrelsen også fået udleveret en større del materiale.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indgående moms med 12.595 kr., da Skattestyrelsen ikke har anset udgifterne som afholdt i selskabets interesse.
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
”...
8.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det er på baggrund af selskabets oplysninger Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets indgående moms skal reguleres med nedenstående beløb, da der er tale om private udgifter eller udgiften ikke er dokumenteret af selskabet.
Der er tale om følgende regnskabskonti, hvor der er konstateret private udgifter på eller udgiften ikke anses for at være dokumenteret af selskabet:
...
Konto 2625, Mødeforplejning
Dato | Bilag | Tekst | Beløb | Moms | Beløb ex. moms |
... | ... | ... | ... | ... | ... |
13-01-2017 | 22076 | Seminar div. | 33.375,00 | 6.675,00 | 26.700,00 |
13-01-2017 | 22075 | Firma arrangement div. | 29.600,00 | 5.920,00 | 23.680,00 |
...
8.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse
Skattestyrelsen fastholder ændringerne vedrørende selskabets købsmoms, at der er tale om private udgifter eller udgiften ikke er dokumenteret af selskabet, som følge af den modtagne indsigelse fra selskabets revisor [person4] af 23. maj 2022 ikke indeholder nye oplysninger, som kan begrunde en ændring af Skattestyrelsens hidtidige fremsendte forslag af 28. april 2022, hvorfor dette fastholdes.
Selskabets indgående moms ændres kr. 15.045 i 2017, jf. momsloven §37.
- kvartal 2017 13.827,77 kr.
- kvartal 2017 351,80 kr.
- kvartal 2017 2.245,94 kr.
- kvartal 2017 7.619,85 kr.
I alt 24.045,36 kr.
Yderligere købsmoms husleje, jf. pkt. 10 - 9.000,00 kr.
Ændring af købsmoms i alt 15.045,00 kr.
Skattestyrelsen har den 8. november 2022 udtalt følgende til klagen:
”...
Formelt
Der er ikke gjort formelle indsigelser gældende.
- - -
Skattestyrelsen indstiller til Skatteankestyrelsen, at afgørelsen stadfæstes.
Vi har følgende bemærkninger til repræsentanternes indsigelser:
Materielt
Det følger af de almindelige bevisbyrderegler, at den, der er nærmest til at tilvejebringe og sikre sig den relevante dokumentation, også bærer bevisbyrden. Refleksvirkningen af dette princip er, at det kommer den pågældende til skade, hvis den relevante dokumentation mangler eller er ufyldestgørende.
Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne til Restaurant [virksomhed3] er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a – og heller ikke som indgående afgift kan fradrage momsen ved opgørelsen af afgiftstilsvaret, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Skattestyrelsen fastholder endvidere, at klager ikke ved sin repræsentanters forklaring har løftet bevisbyrden for, at udgifterne er påført klager ved misbrug af rådigheden over selskabets midler.
De omhandlende udgifter må under disse omstændigheder anses for afholdt i hovedanpartshaverens interesse.
Der er ikke fremlagt oplysninger, der kan føre til en anden vurdering – herunder dokumentation for, at der er anlagt en retssag mod den tidligere bogholder [person3].
Der er dermed heller ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen i den parallelle sag om, at selskabets hovedanpartshaver må anses for skattepligtig af de afholdte udgifter som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. [fodnote 3: Den parallelle sag er hos Skatteankestyrelsen journaliseret under sagsnummer [sag1]]
...”
Skattestyrelsen har i forbindelse med høring af det af repræsentanten fremlagte materielle, den 12. december 2023 kommet med følgende supplerende udtalelse:
”...
Klagers repræsentant har fremlagt en ikke offentliggjort dom fra Vestre Landsret, afsagt den 25. maj 2023 (bilag 9). Ifølge dommen kendte den tidligere bogholder i Klagers selskab [virksomhed1] ApS, ikke noget til fakturaerne fra restaurant [virksomhed3]. Bogholderen oplyste i retten, at han aldrig har været på restauranten.
Udgiften på 62.975 kr., der ifølge fakturaerne skulle vedrøre firmaarrangementer, indgår ikke i det beløb bogholderen blev dømt til at betale til selskabet.
Skattestyrelsen finder ikke, at Klager ved den fremlagte dom, har løftet bevisbyrden for at udgifterne skulle være påført [virksomhed1] ApS ved misbrug af rådigheden over selskabets midler.
Skattestyrelsen fastholder, på dette grundlag, at de omhandlende udgifter til arrangementer på Restaurant [virksomhed3], må anses for afholdt i Klagers interesse i hans egenskab af hovedanpartshaver, uanset Klager i retten har forklaret, at han heller ikke kender noget til disse fakturaer.
Skattestyrelsen fastholder på samme grundlag, at [virksomhed1] ApS ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne til Restaurant [virksomhed3], er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra 1, og at selskabet heller ikke som indgående afgift kan fradrage momsen ved opgørelsen af afgiftstilsvaret jf. momslovens § 37, stk. 1.
...”
Selskabets opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabet skal have momsfradrag på 12.595 kr. vedrørende udgifterne afholdt på Restaurant [virksomhed3].
Til støtte herfor har selskabets repræsentant anført:
”...
2. SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING OG BEGRUNDELSE FOR KLAGE
Det bestrides, at udgifterne til mødeforplejning på Restaurant [virksomhed3], i alt kr. 62.975,00 (kr. 50.380,00 + moms kr. 12.595,00), kan anses som ”maskeret udlodning” til [person1].
Indledningsvis bemærkes, at undertegnede advokat [person5] gentagne gange i perioden marts 2022 – september 2022 har forsøgt at få Restaurant [virksomhed3] til at fremkomme med en afklaring/opklaring, men at Restaurant [virksomhed3] ikke er vendt retur, jf. bilag 2.
[virksomhed1] ApS fastholder bemærkningerne, der fremgår i afgørelsens pkt. 7.2 under ”Selskabets bemærkninger”.
--oo0oo—
Det gøres gældende, at det ikke er berettiget, når Skattestyrelsen i sine bemærkninger og begrundelse (afgørelsens pkt. 7.4) og i sin endelige afgørelse (afgørelsens pkt. 7.5) anfører, at der er tale om maskeret udlodning på kr. 50.380 + moms kr. 12.595 i 2017 til [person1], jf. nærmere ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.
Der er ingen holdepunkter for, at der skulle være tale om udgifter, der har vedrørt [person1] privat. Restaurant [virksomhed3] anfører følgende den 31. marts 2022, jf. nærmere bilag 2:
[...] [virksomhed3] har vi jo aldrig haft seminar eller møder på den måde. Og i og med det er faktureret samme dag, tænker jeg også det referere til en fest der delt over på 2 faktura. Vi har ikke adgang til det gamle booking system, men havde vi det, var det nemt at finde den person som har været der. [...]”
Der er derfor betydelig usikkerhed omkring, hvem det reelt er, der har været til stede på Restaurant [virksomhed3], men [virksomhed1] ApS og [person1] har forsøgt at belyse det på bedst mulig vis, hvilket Restaurant [virksomhed3] desværre ikke har medvirket til, jf. bilag 2.
Betalingerne er ikke godkendt af [person1], men derimod af dennes tidligere eksterne bogholder, [person3], mod hvem der – som også oplyst af [person1] – er anlagt en retssag, herunder for en afklaring af, hvad denne kender til udgifterne.
Det kan ikke lægges til grund, at det er [person1], der skulle have afholdt et privat arrangement på Restaurant [virksomhed3], som [virksomhed1] ApS har betalt, hvilket på det kraftigste bestrides.
Skattestyrelsen opfordres (1) derfor til at redegøre for, at [person1] (i) skulle have været til stede på Restaurant [virksomhed3], da de pågældende arrangementer blev afholdt, og at arrangementerne (ii) måtte være arrangeret af og/eller vedrørte [person1] privat.
Skattestyrelsen har ingen holdepunkter for afgørelsen (dispositionskorrektion) om, at der skulle være tale om maskeret udlodning på kr. 50.380,00 + moms kr. 12.595,00 i 2017 til [person1], hvilket har nødvendiggjort nærværende klage til Skatteankestyrelsen.
...”
Der har været afholdt møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler og selskabets repræsentanter.
Selskabets repræsentanter har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler bemærket:
At selskabets ledelse ikke har været bekendt med de udgifter selskabet har afholdt på Restaurant [virksomhed3], men at de forventer, at det er selskabet tidligere bogholder, der har afholdt udgifterne uden selskabets samtykke.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal i nærværende vurdere, om selskabet har ret til fradrag for købsmoms af udgifterne til mødeforplejning på restaurant [virksomhed3] på 12.595 kr. i 1. kvartal 2017.
Retsgrundlaget
Det fremgår af den dagældende momslovs § 37, stk. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Af den dagældende momslovs § 42, stk. 1 nr. 5., fremgår det, at virksomheden ikke kan fradrage købsmoms af indkøb, som vedrører restaurantionsydelser, såfremt udgifterne hertil ikke har strengt erhvervsmæssig karakter, jf. stk. 2.
Bevisbyrde for at en varer eller en ydelse er anvendt til brug for virksomhedens leverancer påhviler den, der ønsker fradraget.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet har den 13. januar 2017 afholdt udgifter på i alt 62.975 kr., hvoraf momsen har udgjort 12.585 kr. til Restaurant [virksomhed3] i forbindelse med et ”Seminar” og ”Firma arrangement.”
Landsskatteretten har i sagsnr: [sag1] fundet, at udgifterne på i alt 62.975 kr. inkl. moms ikke kan anses som værende, afholdt i selskabets interesse. Retten har i sagen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nogen dokumentation for, at udgifterne ikke har været afholdt i hovedanpartshaverens personlige interesse.
Landsskatteretten finder på den baggrund ikke, at udgifterne til Restaurant [virksomhed3] udelukkende er anvendt til brug for selskabets momspligtige leverancer, jf. daværende momslovs § 37, hvorfor det er med rette at selskabet ikke har fradrag for momsudgifterne på i alt 12.585 kr. i 1. kvartal 2017.
Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 31, stk. 1.
Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar fastsættes efter Skattestyrelsens bestemmelse, såfremt den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 32, stk. 1, nr. 3.
Det er desuden et krav, at ændringen er varslet af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, og ændringen er foretaget senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. § 32, stk. 2.
Skattestyrelsens forslag til afgørelse er dateret til den 28. april 2022 og afgørelsen er dateret til den 12. juli 2022.
Selskabet afregner moms pr. kvartal i 2017 hvorfor selskabet skal angive deres moms den første i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb, jf. den dagældende momslovs § 57, stk. 3.
Fristerne for at ændre momstilsvarene for afgiftsperioden 1. kvartal 2017 jf. den dagældende skatteforvaltningslovs § 31 udløber dermed den 1. juni 2020. Ændringen af momstilsvarene for afgiftsperioden i 1. kvartal 2017 er dermed varslet efter udløbet af den ordinære frist for varsling af genoptagelse.
Genoptagelse af momsansættelsen for 1. kvartal 2017 vil derfor kun kunne ske, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt.
Landsskatteretten finder, at selskabet har handlet mindst groft uagtsomt ved at have fradraget momsudgifter, der ikke vedrører selskabets drift, jf. SKM2023.596.ØLR. Retten finder derfor, at betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i § 32, stk. 1, nr. 3, er således opfyldt.
Skattestyrelsen modtog oplysninger vedrørende blandt andet de afholdte udgifter på Restaurant [virksomhed3] den 4. februar 2022. Retten finder derfor, at Skattestyrelsen denne dato har fået kundskab om selskabets afholdelse af udgiften.
Skattestyrelsen har sendt sin agterskrivelse den 28. april 2022 på baggrund af oplysningerne modtaget den 4. februar 2022 og den påklagede afgørelse blev fremsendt den 12. juli 2022, hvorfor Skattestyrelsen har overholdt fristreglerne i § 32, stk. 2.
Retten finder på denne baggrund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.