Kendelse af 21-06-2024 - indlagt i TaxCons database den 23-07-2024

Journalnr. 24-0008345

Gældsstyrelsen har forhøjet klagerens lønindeholdelsesprocent til 49.

Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har gæld til det offentlige vedrørende forskudsvist udlagt underholdsbidrag, procenttillæg til underholdsbidrag samt renter og gebyr.

Gælden er den 22. november 2023 opgjort til 201.892,55 kr.

Den 18. oktober 2023 varslede Gældsstyrelsen klageren om lønindeholdelse på 49 % og 2 % for ydelser som eksempelvis SU og kontanthjælp. Af varslingsbrevet fremgår blandt andet, at klagerens månedlige betalingsevne på baggrund af klagerens indkomst i september 2023 på 70.167,66 kr. blev beregnet til 25.663,60 kr.

Det blev endvidere oplyst i varslingsbrevet, at lønindeholdelsesprocenten kunne ændres, hvis klagerens økonomiske forhold ændrede sig.

Derudover fremgår det af varslingsbrevet, at såfremt klageren havde bemærkninger hertil, skulle disse sendes senest inden for 14 dage fra modtagelsen af brevet, samt at klageren kunne få beregnet sin betalingsevne efter en konkret vurdering, såfremt han indsendte budgetskema, som findes på Gældsstyrelsens hjemmeside, sammen med dokumentation for indtægter og udgifter.

Klageren skrev til Gældsstyrelsen henholdsvis den 18. oktober 2023, 24. oktober 2023 og den 17. november 2023. Klageren oplyste blandt andet, at der er fejl i beregningen af hans indtægt, da hans løn er på 67.000 kr., hvoraf der betales tvungen pension på 5 %, men at Gældsstyrelsen lægger tvungen firmabil og tvungen telefon oveni, selvom han ikke kan betale husleje eller mad med disse beløb. Klageren oplyste endvidere, at han sidste gang brugte meget lang tid for ikke at måtte flytte på gaden, at han ikke får flere penge til rådighed, fordi man laver reglerne om inddrivelse om, og at han ikke psykisk kan holde til en runde mere. Klageren oplyste endelig, at han ikke nægter, at han har gæld, men at han tidligere har gjort opmærksom på, at der er fejl i gældsposter.

Ved breve af 23. oktober 2023, 30. oktober 2023 og 22. november 2023 oplyste Gældsstyrelsen blandt andet klageren om den af lønindeholdelsen omfattede gæld, at Gældsstyrelsen vurderede, at beregningen af klagerens indtægt ikke var sket på forkert grundlag, og at der ikke var grundlag for en genberegning på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, samt at klageren, såfremt han ikke mente, at han kunne afdrage 49 %, skulle indsende et husstandsbudget, som nævnt i varslet af 18. oktober 2023.

Klageren havde ikke forud for afgørelsen af 22. november 2023 fremsendt budgetskema eller -oplysninger.

Følgende fremgår af klagerens indkomstoplysninger for august og september 2023:

[virksomhed1] A/S	August	September
A-indkomst med AM-bidrag	71.968,71 kr.	70.167,66 kr.
Indeholdt A-skat	34.247,00 kr.	33.191,00 kr.
-heraf lønindeholdelse	11.772,00 kr.	11.409,00 kr.
-heraf forskudsskat	22.475,00 kr.	21.782,00 kr.
Indeholdt AM-bidrag	5.757,00 kr.	5.613,00 kr.
Værdi af fri bil	6.354,00 kr.	6.354,00 kr.
Værdi af fri telefon	258,33 kr.	258,33 kr.

Følgende fremgår af klagerens indkomstoplysninger for november og december 2023:

[virksomhed1] A/S	November	December
A-indkomst med AM-bidrag	70.167,66 kr.	70.167,66 kr.
Indeholdt A-skat	33.191,00 kr.	47.193,00 kr.
-heraf lønindeholdelse	11.409,00 kr.	25.411,00 kr.
-heraf forskudsskat	21.782,00 kr.	21.782,00 kr.
Indeholdt AM-bidrag	5.613,00 kr.	5.613,00 kr.
Værdi af fri bil	6354,00 kr.	6.354,00 kr.
Værdi af fri telefon	258,33 kr.	258,33 kr.

Klagerens nettoindkomst for september 2023 var på 42.772,66 kr. Nettoindkomsten er opgjort som klagerens A-indkomst med AM-bidrag fratrukket AM-bidrag og den indeholdte A-skat (forskudsskat).

Det fremgår af klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2023, at klagerens månedlige skattefrie fradrag udgjorde 12.694 kr., og at klagerens trækprocent var på 42.

Klageren har ifølge det oplyste forsørgerpligt over for børn.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har forhøjet klagerens lønindeholdelsesprocent til 49 (2 for ydelser som SU og kontanthjælp), som svarer til 25.663,60 kr. pr. måned.

Indeholdelsesprocenten er opgjort ud fra klagerens nettoindkomst i september 2023, som Gældsstyrelsen har beregnet til 42.772,66 kr.

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om ændret lønindeholdelsesprocent af 22. november 2023.

Hjemmel

Der er hjemmel i § 10, stk. 1 i gældsinddrivelsesloven til at træffes afgørelse om lønindeholdelse for alle fordringer, der er til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og dermed omfattet af gældsinddrivelseslovens regler, medmindre de er positivt nævnt i lovens bilag 1. Fordringerne som er omfattet af afgørelsen om lønindeholdelse er ikke positivt nævnt i bilag 1. Der er derfor hjemmel til at træffe afgørelse om lønindeholdelse.

Ved lov nr. 331 af 28. marts 2023 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. blev reglerne for lønindeholdelse ændret. Ændringen trådte i kraft den 1. oktober 2023 ved bekendtgørelse nr. 1143 af 25. august 2023 om ikrafttræden af §1 nr. 1 og 11-14, og §§2 og 3 i love om ændring af love om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. De nye regler er fastsat i bekendtgørelsen nr. 1207 af 27. september 2023 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen)

Når der træffes afgørelse om lønindeholdelse, skal reglerne i § 14 i inddrivelsesbekendtgørelsen anvendes.

Varsel om ændring af lønindeholdelsesprocenten

Jf. bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelens § 14, stk. 9, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om at ændre lønindeholdelsesprocenten. Varslet om lønindeholdelse er skriftligt og indeholder oplysninger om betalingsevnen efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1 (tabeltræk) og §14, stk. 3, 2. – 5 pkt. de indkomstoplysninger, betalingsevnen er beregnet ud fra og hvilken lønindeholdelsesprocent, det giver, samt at klagers betalingsevne beregnes på baggrund af, at klager anses for at være forsørger jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 11 stk. 8.

Varslet indeholder derudover oplysninger om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan sætte lønindeholdelsesprocenten op, hvis klagers økonomiske forhold ændrer sig. Varslet giver derudover oplysninger om, at klager har mulighed for at indsende et budgetskema, og der gives en frist for indsendelse af enten budgetskema eller andre høringssvar til varslet. Sidst giver varslet oplysninger om hvilke restancer, der er omfattet af varslet.

Varslet om lønindeholdelse vurderes at være i overensstemmelse med inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4.

Lønindeholdelsesprocenten – almindelig A-indkomst

Klagers afdragsprocent er beregnet på baggrund af tabellen angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1. Tabellen er reguleret jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 45 og givet i SKM2023.471.GÆLDST.

Lønindeholdelsesprocenten er beregnet på grundlag af klagers indkomst i henholdsvis august og september 2023 jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 4 jf. § 14, stk. 4, idet varslet om lønindeholdelse er foretaget i oktober 2023. Indkomsten i august var xx kr. og xx kr. i september 202x.

Nettoindkomst:

	August	September
A-indkomst med AM-bidrag	71.968,71 kr.	70.167,66 kr.
A-skat	22.475 kr.	21.783 kr.
AM-bidrag	5.757 kr.	5.613 kr.
Nettoindkomst	43.736,71 kr.	42.772,66 kr.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har i varslet anvendt klagers indkomst for september måned 2023, hvor nettoindkomsten er beregnet til 42.772,66 kr.

Årlig nettoindkomst udgør herefter 513.271,92 kr. Klager har forsørgerpligt over for børn, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 8. Afdragsprocenten udgør 60 % jf. SKM2023.471.GÆLDST.

Ifølge forskudsopgørelsen udgør klagers månedlige skattekortsfradrag 12.694 kr., omregnet til årligt skattekortsfradrag 152.328 kr. Trækprocent udgør 42 %.

Lønindeholdelsesprocenten fastsættes herefter således jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14. stk. 3:

Afdragsprocent x årlig nettoindkomst	X	100 – trækprocent
Årlig nettoindkomst – årligt skattefradrag		100

60 % x 513.271,92	x	100 – 42 %	= 49,4865 %
513.271,92 – 152.328		100

Nedrundes til 49 %.

Konklusion

Det fremgår af sagen, at afgørelsen af 22. november 2023 er skriftlig og angiver restancens art og størrelse, samt beregningen for ændret lønindeholdelsesprocent.

Det fremgår videre, at klager ved varsel om lønindeholdelse af 18. oktober 2023 er blevet vejledt om muligheden for at få beregnet sin betalingsevne ud fra en konkret vurdering, såfremt der blev indsendt et budget. Klager blev vejledt i, hvordan han kunne finde budgetskemaet.

Klager har ikke indsendt budgetoplysninger, hvorfor indeholdelsesprocenten ikke er fastsat ud fra en betalingsevnevurdering jf. inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7.

Det er således Gældsstyrelsens vurdering, at afgørelsen om ændret lønindeholdelsesprocent af 22. november 2023 anses for at være truffet i overensstemmelse med inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 5, 1. pkt.

(...)”

Gældsstyrelsen har den 3. maj 2024 fremsendt en udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. Af udtalelsen fremgår følgende:

”(...)

Gældsstyrelsen skal indledningsvis oplyse, at klager den 31. januar 2024 har henvendt sig til Gældsstyrelsen og oplyst, at han for januar 2024 alene havde fået udbetalt 7.112,65 kr., som følge af lønindeholdelsen, og at dette ikke var nok til at betale huslejen. (se bilag 15)

På baggrund af denne henvendelse har Gældsstyrelsen den 6. februar 2024 foretaget en ny beregning efter tabeltræk, idet klager ikke havde indsendt et budget, og som følge heraf blev lønindeholdelsesprocenten nedsat til 43 %, se bilag 16.

Klager har som følge af den nye afgørelse af 6. februar 2024, henvendt sig den 7. februar 2024 og oplyser, at der fortsat bliver trukket for meget af hans løn, og at den aftale han tidligere havde med betaling af 12.000 kr. om måneden udgjorde det maksimale han kunne betale (bilag 17).

Afgørelsen af 22. november 2023

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 3, 6. punktum, at en skyldner skal have overladt det nødvendige til eget og familiens underhold, når der træffes afgørelse om lønindeholdelse.

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens §14, stk. 3 anses dette for at være tilfælde for en skyldner med en indkomst på eller over lavindkomstgrænsen jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 6, og skyldner udelukket har A-indkomst, der ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 17, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes som afdragsprocenten efter reglerne i § 11, stk. 1, ganget med den årlige nettoindkomst efter samme bestemmelse, dernæst divideret med samme nettoindkomst, efter denne er reduceret med det årlige fradrag efter skattekortet, og ganget med den procentsats som trækprocenten på skattekortet ligger under 100 % således:

Afdragsprocent x årlig nettoindkomst X 100 – trækprocent

Årlig nettoindkomst – årligt skattekortfradrag 100

Klagers betalingsevne er i den påklagede afgørelse om lønindeholdelse beregnet på baggrund af tabellen angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1. Tabellen er reguleret jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 45 og givet i SKM2023.534.GÆLDST.

Afdragsprocent er fastsat til 60 %, hvilket medfører en lønindeholdelsesprocent på 49 %. Der henvises til beregningen i den tidligere fremsendte udtalelse af 26. januar 2024.

Det er fortsat Gældsstyrelsens vurdering, at beregningen af lønindeholdelsesprocenten er foretaget efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsen, hvorfor det var muligt at iværksætte lønindeholdelse med en indeholdelsesprocent på 49 % på afgørelsestidspunktet.

Gældsstyrelsen har videre iagttaget reglerne om varsling af skyldneren inden lønindeholdelsen iværksættes jf. reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 14.

Det fremgår af klagerens indkomstoplysninger, at værdi af fri bil udgør 6.354 kr., og fri telefon udgør 258,33 kr.

Det er fortsat Gældsstyrelsens vurdering, at værdi af fri bil og fri telefon skal indregnes i opgørelsen af klagerens nettoindkomst, da disse indgår i hans A-indkomst. Som det er anført i indstillingen, henvises der til praksis ved SKM2011.470 LSR.

Ved en lønindeholdelsesprocent på 43 % pr. 6. februar 2024 har skyldner følgende nettoindkomst og nettoindkomst efter lønindeholdelse:

Bruttoløn		70.578,32 kr.
A-skat	21.538 kr.
AM-bidrag	5.646 kr.	27.184,00 kr.
Nettoindkomst		43.394,32 kr.
Lønindeholdelse		22.050 kr.
Nettoindkomst efter lønindeholdelse		21.344,32 kr.
Udbetalt april 2024		14.648,65 kr.

Der er taget udgangspunkt i klagers indkomst i april 2024, som er vedlagt som bilag 18.

Det fremgår af klagerens lønseddel for december 2023, at han fik udbetalt 10.749,33 kr. og i januar 2024 fik han udbetalt 7.112,65 kr. Som følge af den ændrede procentsats pr. 6. februar 2024, fremgår det herefter, at klager for april 2024 fik udbetalt 14.648,65 kr.

Klager har en årlig nettoindkomst over lavindkomstgrænsen og har udelukkende indkomst, der ikke er omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, og anses derfor efter en ordlydsfortolkning af § 14, stk. 3 at have efterladt det nødvendige til eget og familiens underhold.

Hvis der ved fastsættelsen af en skyldners betalingsevnen efter tabellen, angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, skal tages hensyn til, hvordan nettoindkomsten udbetales, kan dette betyde, at en skyldner med en A-indkomst over lavindkomstgrænsen og A-indkomsten ikke er omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, kan undgå inddrivelse i form af lønindeholdelse, hvis A-indkomsten i et vist omfang udbetales som et formuegode af pengeværdi f.eks. fri bil eller fri bolig i stedet for udbetaling i form af likvide midler.

Der ses ikke at være hjemmel i lovgivningen eller eksempler fra retspraksis, der viser, at der ved vurdering af, om skyldner har overladt det nødvendige til eget og familiens underhold, skal tages hensyn til, om nettoindkomsten udbetales i form af fri bil eller andre formuegoder af pengeværdi, udbetaling i form af likvide midler eller en kombination af disse.

Gældsstyrelsen henstiller til Landsskatteretten at vurdere, om der i vurderingen af om skyldner og dennes husstand har efterladt det nødvendige til husstandens underhold alene skal tages udgangspunkt i udbetalingen i likvide midler, når inddrivelsen foretages ved hjælp af lønindeholdelse.

Det følger af praksis fra særskilt lønindeholdelse, at der ikke er fastsat et beløb for, hvad en borger skal have til rådighed efter lønindeholdelse. Der vil derfor på grundlag af borgerens samlede nettoindtægter og nødvendige udgifter, skulle foretages en konkret vurdering af, om han kan opretholde en beskeden husførelse og levefod.

Østre Landsret har ved kendelse af 26. september 2012, offentliggjort i SKM 2013.149 Ø, truffet afgørelse om, at et rådighedsbeløb på ca. 3.000 kr. og 3.200 kr. var tilstrækkeligt for, at klageren kunne opretholde en beskeden levefod. Rådighedsbeløbet er beregnet på baggrund af klagerens månedlige nettoindkomst fratrukket månedlige udgifter vedrørende bolig, herunder husleje, el, gas, vand, samt internet, tv, børnebidrag, medicin og telefon.

Det fremgår af sagen, at klager har forsørgerpligt over for sit yngste barn på 17 år, som bor sammen med ham. Det fremgår dog ikke af sagen, hvilke offentlige ydelser klager modtager i forhold til hans søn samt om hans modtager børnebidrag fra den anden forældre. Klager har videre ikke indsendt budgetoplysninger i varslingsperioden eller efterfølgende.

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at klager har haft flere muligheder for at indsende et budgetskema.

Det er videre Gældsstyrelsens vurdering, at idet klager ikke har indsendt budgetoplysninger er det ikke muligt at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt han overlades det nødvendige til opretholdelsen af en beskeden levefod for sin husstand.

Gældsstyrelsen henstiller til at sagen hjemvises, så der kan indhentes budgetoplysninger fra klager, hvorved der kan foretages en konkret vurdering af hvorvidt han og hans husstand er overladt det nødvendige til opretholdelsen af en beskeden levefod, samt om der er behov for nedsættelse af lønindeholdelsesprocenten.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at lønindeholdelsen skal ophæves.

Som begrundelse herfor har klageren anført følgende:

”Jeg kan se at man fastholder at jeg skal betale 49 % af mit normale rådigheds beløb, jeg kan åbenbart ikke forklare mig så tydeligt at at gældstyrelsen medarbejder forstår det, men første gang jeg får kr. 11.000- 12.000 udbetalt sender jeg hele korspondancen til dagspressen, jeg ved ikke hvordan i forestiller jer en enlig far kan betale sine faste udgifter for det beløb plus der udover skal købes

mad, men det må så forklarers efterfølgende.”

Klageren har endvidere anført følgende:

”Jeg ved ikke det er komplet idiot der sidder i denne afdeling, men som jeg tidligere har skrevet, hvis der blev trukket det som i ønsker, kan jeg ikke eksistere, jeg har fået lidt over kr. 10.000,00 udbetalt som endelig far, jeg sender min lønseddel plus korrespondancen med jer til [avis1] og [avis2] så må vi se om jeg kan få dem til skrive historien.”

Klageren har vedlagt sin lønseddel for december 2023, hvoraf det fremgår, at klageren fik udbetalt 10.749,33 kr.

Klageren har den 31. januar 2024 skrevet til Administrations- og Servicestyrelsen. Klageren har blandt andet oplyst, at han kun har 7.112,68 kr. i februar måned, hvilket ikke er nok til at betale husleje, og at han er enlig far. Klageren har endvidere oplyst, at Gældsstyrelsen har valgt at trække meget tvivlsomme poster først, som en medarbejder tidligere har oplyst ham om, var ramt af systemfejl i opgørelsen.

Klageren har vedlagt sin lønseddel for januar 2024, hvoraf det fremgår, at han fik udbetalt 7.112,65 kr. af hans månedsløn på 67.000 kr., samt at hans fradrag var på 8.744 kr., og at han betalte 51.124 kr. i A-skat (med lønindeholdelse).

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, hvorvidt afgørelsen om lønindeholdelse af 22. november 2023 er foretaget med rette, herunder om lønindeholdelsesprocenten ved anvendelse af tabeltræk er opgjort korrekt.

Retsgrundlaget

Reglerne om lønindeholdelse fremgår af gældsinddrivelsesloven og af inddrivelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1207 af 27. september 2023 om inddrivelse af gæld til det offentlige).

I inddrivelsesbekendtgørelsen findes reglerne i kapitel 6 og 7 (§§ 14-29). Beløb fastsat i inddrivelses-bekendtgørelsen reguleres hvert år. De regulerede beløb gældende fra 1. oktober 2023 fremgår af en meddelelse fra Gældsstyrelsen af 1. oktober 2023. Meddelelsen er offentliggjort som SKM2023.471.GÆLDST og findes på skat.dk.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 3, 6. pkt., at ved afgørelse om lønindeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, 1. og 2. pkt., at der ved lønindeholdelse skal overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold, og at dette anses for at være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes på den i afsnittet ”Generelt om fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten ved tabeltræk” nævnte måde.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat, og varslet skal blandt andet indeholde oplysning om, at lønindeholdelsesprocenten kan ændres, såfremt skyldnerens økonomiske forhold ændrer sig. Sammen med varslet skal der i forhold til skyldnere med en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., stilles et budgetskema til rådighed for skyldneren og oplyses om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage en konkret betalingsevnevurdering, såfremt skyldneren udfylder og indsender dette. Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4.

Såfremt skyldneren ikke indsender et sådant budgetskema, kan lønindeholdelsen iværksættes i overensstemmelse med varslet. Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 5.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 7, 1. og 2. pkt., at hvis skyldneren indsender budgetskemaet, vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden, om der, hvis lønindeholdelsen iværksættes, overlades skyldneren det nødvendige til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand, og at vurderingen efter budgetskemaer sker efter reglerne i kapitel 7. Det fremgår af bestemmelsens 3. pkt., at såfremt vurderingen viser, at skyldner ikke overlades det nødvendige til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand, kan der bevilges henstand, jf. § 12.

Såfremt en budgetvurdering efter kapitel 7 viser en mindre betalingsevneberegning end efter § 14, jf. § 11, nedsættes lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1.

Generelt om fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten ved tabeltræk

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, at lønindeholdelsesprocenten fastsættes på følgende måde:

afdragsprocent x årlig nettoindkomst	x	100 – trækprocent
årlig nettoindkomst – årligt skattefradrag		100

Afdragsprocenten fastsættes efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, hvoraf det blandt andet fremgår, at procenten fastsættes med udgangspunkt i skyldnerens årlige nettoindkomst, og at de i bestemmelsen nævnte nettoindkomstintervaller reguleres årligt.

Af inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 4, fremgår det, at oplysninger fra indkomstregistret lægges til grund ved fastsættelsen af den årlige nettoindkomst, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, og at den seneste måneds indkomst, som er tilgængelig for restanceinddrivelsesmyndigheden på beregningstidspunktet, omregnet til årsindkomst, anvendes som grundlag. Hvis den seneste måneds indkomst afviger fra den forudgående måneds indkomst, anvendes den måneds indkomst, hvor indkomsten er lavest.

Den årlige nettoindkomst fastsættes herefter som den årlige indkomst fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger foretaget af en arbejdsgiver, ATP-bidrag og skat.

Den beregnede lønindeholdelsesprocent rundes ned til nærmeste hele procent, og den samlede indeholdelsesprocent kan ikke overstige 100.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, at for ydelser omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 17 fastsættes afdragsprocenten til 4 for skyldnere uden forsørgerpligt over for børn og til 3 for skyldnere med forsørgerpligt over for børn.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, 6. pkt., at såfremt den beregnede lønindeholdelsesprocent må antages at føre til overdækning af gælden, som denne er opgjort i varslet, inden for den første måned, hvor der foretages lønindeholdelse, fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Den påklagede afgørelse er truffet den 22. november 2023 på baggrund af varsel om lønindeholdelse af 18. oktober 2023. Det er således klagerens indkomst for august og september 2023, der er relevant for fastsættelsen af lønindeholdelsesprocenten.

Klagerens indkomst for august 2023 var på 71.968,71 kr., og klagerens indkomst for september 2023 var på 70.167,66 kr. Ved fastlæggelse af klagerens årlige nettoindkomst anvendes således indkomsten for september 2023.

Klagerens årlige nettoindkomst kan opgøres således:

A-indkomst med AM-bidrag	70.167,66 kr.
- A-skat	21.782,00 kr.
- AM-bidrag	5.613,00 kr.
Månedlig nettoindkomst	42.772,66 kr.
Årlig nettoindkomst	513.271,92 kr.

En del af klagerens indkomst bestod af værdi af fri bil og fri telefon. Det fremgår af klagerens indkomstoplysninger, at værdi af fri bil udgjorde 6.354 kr., og at værdi af fri telefon udgjorde 258,33 kr.

Det er med rette, at Gældsstyrelsen har indregnet værdi af fri bil og fri telefon i opgørelsen af klagerens nettoindkomst, da disse indgår i hans A-indkomst. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 9. maj 2011, som er offentliggjort i SKM2011.470.LSR.

Klageren har forsørgerpligt over for børn, hvorfor afdragsprocenten fastsættes til 60, jf. SKM2023.471.GÆLDST.

Klagerens månedlige skattefradrag var på 12.694 kr., hvilket svarer til et årligt skattefradrag på 152.328 kr.

Klagerens trækprocent var på 42.

Lønindeholdelsesprocenten skal herefter fastsættes således:

60 x 513.271,92	x	100 – 42	= 49,49 % (nedrundet til 49 %)
513.271,92 – 152.328		100

Lønindeholdelsesprocenten på 2 for ydelser omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 17 er fastsat i overensstemmelse med reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3.

Gældsstyrelsen kunne således iværksætte lønindeholdelse med en indeholdelsesprocent på 49.

Klageren har ikke indsendt et budgetskema eller oplysninger om sine budgetforhold.

Idet klageren ikke har indsendt et budgetskema eller oplysninger om sine budgetforhold, er der ikke grundlag for at beregne klagerens betalingsevne på anden vis end tabeltræk efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1.

Det følger af bekendtgørelsens § 11, stk. 3, at når lønindeholdelsesprocenten er fastsat efter bekendtgørelsens stk. 1, anses klageren for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. Dette ændres ikke af, at der ved opgørelsen af klagerens nettoindkomst skal indregnes værdien af fri bil og fri telefon.

Landsskatteretten stadfæster derfor Gældsstyrelsens afgørelse.