Kendelse af 02-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2024

Journalnr. 24-0010585

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 110.350 kr. som følge af fortjenester ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om, at klageren har handlet med kryptovaluta på vekslingstjenesten [tjeneste1] i indkomståret 2020.

Efter anmodning fra Skattestyrelsen har klageren fremsendt dokumentation for, at hun i 2015 har købt 1,13467 BTC for 2.000 kr., og at hun den 1. december 2020 har solgt 1,00028767 BTC for 112.264,77 kr. Restbeholdningen på 0,13438233 BTC har klageren solgt i 2023.

Klageren har over for Skattestyrelsen oplyst følgende om hendes hensigt med anskaffelsen af kryptovaluta:

”Da jeg I 2015 købte Bitcoin var min hensigt at de skulle bruges til at købe ulovlige ydelser for. Jeg var inde og kigge mig omkring på Dark web og så, hvad man kan købe af varer og ydelser på noget, der minder om en online markedsplads. En af mine nærmeste var blevet udsat for en alvorlig forbrydelse af en gerningsmand, som aldrig blev dømt. Jeg var meget påvirket af situationen, vred og gik med tanker om at hævne mig. Min hensigt med købet af krypovaluta I 2015 var selvtægt. Ved at betale for ydelser, der på en eller andet måde kunne skade ham.”

Endvidere har klageren oplyst følgende til Skattestyrelsen:

”Som du også skriver, er det Bitcoin som er købt med den hensigt at anvende dem til at købe ulovlige tjenesteydelser for på dark web.

Jeg vil gerne anfægte, at det faktum, at jeg ikke straks anvender de indkøbte bitcoin skulle betyde, at jeg havde spekulation til hensigt.

Grunden til at jeg ikke fik købt ulovlige tjenesteydelser for min Bitcoin var, at jeg blev indhentet af min samvittighed. Jeg fik simpelthen kolde fødder. For det viste sig, at jeg ikke er et menneske, der kan smadre et andet menneskes liv ved at købe ulovlige tjenesteydelser, der kan ramme vedkommende. Også selvom det er et menneske, der har gjort noget så utilgiveligt, som jeg aldrig vil komme mig helt over.

I den første tid efter, at jeg fik at vide, at en af mine nære var blevet udsat for en forfærdelig forbrydelse, og at han ikke ville blive dømt for den, tænkte jeg ikke på andet end selvtægt og hævn.

Jeg er en kvinde som er handlekraftig og spontan – og jeg er et menneske, der agerer og finder løsninger, når jeg er i krise. Jeg sætter ting i gang. Er iværksættende. Så da jeg fik den idé at købe en bitcoin, for at have valuta til hævn – ja, så gjorde jeg det.

Jeg er samtidig også den person, der får idéer, sætter ting I gang men ikke altid får fulgt op og afslutter.

Tilbage til 2015. Jeg stoppede med at sove, jeg googlede, lærte mig selv at købe en bitcoin, lærte mig selv at finde dark web og skrev sammen med fremmede mennesker om, hvad de kunne gøre og til hvilket beløb. Samtidig arbejdede jeg på krisehjælp til hende i mit liv, som havde været udsat for noget af det mest traumatiske, man kan forestille sig. Og jeg søgte selv søvnbehandling og psykologbehandling I samme periode.

Så kliché som det end kan lyde, så fandt jeg ud af, at den bedste hævn og den bedste helbredelse for mig selv og min kære er, at vi selv fik det bedre. Jeg startede til boksning og forestillede mig, at det var ham jeg slog på. Og jeg fik det bedre.

Men hadet til ham sidder stadig I mig den dag I dag. Og tankerne om hævn og selvtægt har jeg stadig.

Men der er alligevel et stykke vej fra tanke til handling. Også selvom man har planlagt sin handling.

Så forklaringen på, hvorfor jeg ikke brugte min bitcoin på dark web straks efter jeg havde erhvervet den er, at min samvittighed viste, ikke at kunne bære det.

Jeg kan åbenbart ikke skade andre mennesker - også selvom det er et menneske, der har gjort noget utilgiveligt og umenneskeligt. Derfor brugte jeg ikke min bitcoin straks, selvom det var min intention.

Det troede jeg, at jeg kunne. Jeg troede, at jeg ville kunne retfærdiggøre overfor mig selv, at det var okay at købe ulovlige tjenesteydelser for at skade ham. Men når det kom til stykket kunne jeg ikke.

Jeg solgte min bitcoin I 2020. Det var en proces for mig at nå dertil. Det tog tid. Og I 2020 var jeg klar, og derfor blev det på det tidspunkt. At sælge min bitcoin føltes samtidig som at tilgive manden, der havde begået den forfærdelige forbrydelse. Det hele har handlet om følelser for mig. Om følelser og ikke andet. Det eneste jeg har spekuleret I er følelser:

•	Hvis jeg nu sælger min bitcoin, betyder det så, at jeg tilgiver ham og er afklaret med, at han ikke skal straffes for det, han har gjort?
•	Hvis jeg nu sælger min bitcoin, vil jeg så selv få det bedre fordi, jeg giver slip på tankerne om hævn?

Da jeg så solgte I 2020 kunne jeg ikke få mig selv til at sælge det hele. Jeg gemte en lille smule. 0,13 Bitcoin. Bare fordi det føltes godt. Så havde jeg jo stadig muligheden for at gå på dark web og købe mig til hævn. Hvis nu jeg fortrød. Den handling giver ikke mening, hvis min intention var at tjene penge. Så ville jeg nok enten have solgt det hele eller gemt mere end 0,13 bitcoin, hvis jeg håbede, at den ville stige I pris.

Nej, jeg gemte lidt bitcoin fordi det føles som om, jeg stadig havde en kattelem for hævn. Og dermed også en følelse af, at jeg ikke havde tilgivet ham forbrydelsen.

Som tidligere dokumenteret solgte jeg det allersidste 0,13 bitcoin I 2023. Og det føles på samme tid som en lettelse og som en frustration over, at jeg endegyldigt har besluttet mig for at være afklaret med ikke at hævne mig.

Det er fjollet og ulogisk, for jeg kan jo bare sætte mig ind I det igen, hvis jeg fortryder. Købe ny bitcoin og finde frem til dark web igen. Men sådan er følelser. Ulogiske.

Og jeg har det med den bitcoin, som nogle mennesker har det med materielle ting og sager, de ikke kan skille sig af med. Det er bare en ting, får man at vide. Men der kan være stærke følelser og minder forbundet med ting. På samme måde er der stærke følelser forbundet med at skille sig af med den bitcoin for mig.

En andet forhold som jeg vil fremhæve I min begrundelse for, at min hensigt ikke har indeholdt spekulation er, at jeg ikke på nogen måde har passet på den bitcoin, jeg havde købt I årene frem.

Faktisk havde jeg så lidt tjek på, hvor den var, og hvordan jeg kunne finde den, at jeg havde indstillet mig på, at den kunne være væk, da jeg I 2020 efter fem år ville tjekke, om jeg stadig havde den.

Det fremgår også, at det materiale, jeg har sendt dig, at der går fem år fra jeg køber bitcoin til, jeg logger ind og finder frem til dem igen. Og at jeg har problemer med at logge ind og må kontakte en support. Samtidig må jeg I mine gamle flyttekasser for at finde postkort, hvor jeg har skrevet lange koder til login på, fordi jeg ikke ved, hvordan jeg ellers skulle opbevare dem. Jeg har ikke styr på det med wallets, og jeg følte det var ret usikkert sådan som jeg havde dem opbevaret. Online på en hjemmeside. Er det mon godt nok? Er det sådan “man” gør? Eller hvordan gør man lige med wallet? Jeg gik ærligt talt ikke så meget op I det, da jeg købte, for jeg tænkte ikke, at jeg skulle have dem ret længe. I 2020 da jeg ville af med dem, var jeg derfor forberedt og afklaret på, at de nok ikke var der. Jeg tænkte, at de kunne være blevet væk, at jeg ikke kunne finde dem, at de måske kunne være blevet stjålet - hvis man kan det? Men mest tænkte jeg, at jeg nok ikke kunne få adgang til dem.

Men som du ved fik jeg adgang til dem. Efter nogle forsøg, koder fra gamle postkost og kontakt med supporten hos der, hvor min bitcoin var opbevaret. Så jeg fik adgang, og jeg solgte.

Hvis jeg en anden gang skulle købe bitcoin eller anden valuta med den hensigt at tjene penge på det, ville jeg sætte mig ind I, hvordan man opbevarer dem sikkert og hvor, man gør det.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 110.350 kr. som følge af fortjenester ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt.

Som begrundelse for afgørelsen er anført:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Handel med kryptovaluta

Skattemæssig klassifikation

Skattestyrelsen kan på det foreliggende grundlag fastslå, at du er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede kryptovalutaer.

Skattestyrelsen vurderer, at din hensigt med erhvervelsen af 1,13467 BTC fra 2015 til 2020 også har indeholdt et ikke uvæsentligt element af spekulation.

Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a er i praksis administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten er den eneste årsag, der begrunder en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation er hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke er uvæsentlig ved erhvervelsen, jf. Skatterådsafgørelse SKM2018.104.SR.

Ifølge praksis lægges der således vægt på de objektive omstændigheder ved købet, herunder arten af det erhvervede gode. Endvidere kan omstændighederne ved handlen og kursudsving give indikationer af, hvad hensigten med en anskaffelse har været. Bitcoin samt lignende kryptovaluta anses endvidere som udgangspunkt efter Skatterådets afgørelser for at være et spekulationsobjekt, jf. SKM2018.104.SR.

Omstændighederne efter køb af et formuegode kan også belyse og bestyrke oplysningerne om hensigten ved købet. Eksempelvis kan et gode sælges hurtigt efter købet, eller der kan efterfølgende sælges med betydelig fortjeneste.

I afgørelsen SKM2020.85 LSR slog Landsskatteretten fast, at gevinster ved klagers afståelse af bitcoins ikke var skattefrie efter statsskattelovens § 5, litra a. Landsskatteretten lagde til grund, at markedet havde været præget af meget store værdisvingninger, herunder i den periode, hvor klageren købte bitcoins, som i en forudgående periode, med deraf følgende muligheder for store fortjenester. Allerede på det grundlag fandt Landsskatteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at købene i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste og statuerede derfor spekulation.

Den omstændighed, at din hensigt med køb af kryptovaluta var begrundet i, at du ville anvende erhvervede BTC på dark web, kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke ændre ved, at købet også indeholder en ikke uvæsentlig spekulationshensigt. Det lægges til grund, at du ikke straks anvender erhvervede kryptovaluta, men vælger at beholde dem – læs Skatterådsafgørelse SKM2019.10.SR. Det er herefter Skattestyrelsens vurdering, at de pågældende kryptovaluta beholdes med henblik på gevinstgivende videresalg.

Derved skal gevinster og tab ved afståelse indgå i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Gevinster skal medregnes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, mens tab giver et ligningsmæssigt fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, modsætningsvis.

Opgørelse af fortjenester og tab

Efter gennemgang af dokumentationen for dine handler med kryptovaluta på anvendte vekslingstjenester kan vi konstatere, at dine fortjenester og tab fordeler sig således:

Kryptovaluta	Indkomståret 2020
Kryptovaluta	Fortjeneste
BTC	110.350 kr.

Kilde: Skattestyrelsen rapport 2020

I ovenstående opgørelse af fortjenester og tab vedrørende handel med kryptovaluta anvendes FIFO-princippet – læs nedenfor omkring FIFO-princippet. Det fremgår af FIFO-opgørelsen, at du fortsat er i besiddelse af kryptovaluta.

FIFO-princippet

Ved et salg af en del af beholdningen af kryptovaluta (delafståelse), og særligt i tilfælde hvor der er foretaget flere køb af kryptovaluta, kan det være vanskeligt at identificere de solgte kryptovalutaer, da beholdningen ikke nødvendigvis er enkeltvist identificerbare.

Såfremt det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer, er det heller ikke muligt at identificere anskaffelsessummen for de ved en delafståelse solgte kryptovalutaer. Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og gevinst opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode, men bestemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder med spekulationshensigt.

Når det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer ved delafståelser og dermed heller ikke anskaffelsessummen, skal anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede kryptovalutaer indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse. Dette princip kaldes FIFO (First In First Out) – læs eventuelt SKM2019.67.SR, hvor Skatterådet fandt, at FIFO-princippet skulle finde anvendelse ved delafståelser.

1.5. Skattestyrelsens afgørelse

Efter gennemgang af dine bemærkninger samt dine kommentarer på mødet den 5. januar 2024, fastholder vi vores tidligere forslag af 8. december 2023.

Vi henviser her til vores bemærkninger i punkt 1.4. Det lægges endvidere til grund, at bitcoin samt lignende kryptovalutaer efter Skatterådets afgørelser som udgangspunkt anses for at være spekulationsobjekter, jf. SKM2018.104.SR. Hertil bemærkes, at du ikke anvendt erhvervede bitcoins til andre formål end spekulation.

I SKM2019.10. SR:

”...kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Spørgers gevinster og tab ved afståelser af hans beholdninger af Bitcoins og Ethereum var indkomstopgørelsen uvedkommende. Skatterådet fandt, at såfremt Spørger ikke straks efter vekslingen fra Numeraire til henholdsvis Bitcoins og Ethereum vekslede disse til penge, skulle vekslingen til/anskaffelsen af henholdsvis Bitcoins og Ethereum anses som erhvervet i spekulationshensigt.”

Dermed indeholder erhvervelsen af bitcoin i 2015 et element af spekulation.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens køb af BTC i 2015 ikke er foretaget med spekulationshensigt, hvorfor fortjenesten ved salget i 2020 er den skattepligtige indkomst uvedkommende.

Til støtte for påstanden er anført:

”(...)

1. Skattestyrelsen begrænser den pligtmæssige konkrete vurdering ved at opsætte en regel.

Skattestyrelsen sender mig en afgørelse den 10. Januar 2024, hvor budskabet er, at de har ændret min skat for 2020.

Forinden har jeg sendt to skrivelser til Skattestyrelsen (henholdsvis den 23. November 2023 med oplysninger om hensigt samt 4. januar 2024, hvor jeg forholder mig til Skattestyrelsens forslag til ændring af min skat for 2020).

Jeg har yderligere haft et møde med to to repræsentanter for Skattestyrelsen, som blev holdt den 5. januar 2024.

I afgørelsen fra den 10 januar, er det anført at “Skattestyreslen vurderer, at din hensigt med erhvervelsen af 1,134 BTC fra 2015 til 2020 også har indeholdt et ikke uvæsentligt element af spekulation”.

Samt “Det lægges til grund, at du ikke straks anvender erhvervede kryptovaluta, men vælger at beholde dem - læs Skatterådesafgørelse SKM2019.10.SR. Det er herefter Skattestyrelsens vurdering, at de pågældende kryptovaluta beholdes med henblik på videresalg”.

Det vil sige, at Skattestyrelsens afgørelse alene hviler på de objektive forhold. Hvornår jeg har købt, hvornår jeg har solgt, og at jeg ikke har anvendt min bitcoin “straks”.

Skattestyrelsen forholder sig således ikke til, hvad min hensigt var med erhvervelsen af min bitcoin, og om det er relevant at tage I betragning, om de er anvendt straks, når hensigten var som min – at købe ulovlige ydelser online.

Skattestyrelsen henviser til retspraksis I en anden sag, hvor det faktum, at krypovaluta ikke straks blev vekslet til penge, fik betydning for, at anskaffelsen blev anset som erhvervet I spekulationshensigt.

Den retspraksis anvender Skattestyrelsen til at opsætte en regel om, at kryptovaluta skal være anvendt straks for ikke at være spekulation.

Det bliver til en regel der begrænser den pligtmæssige konkrete vurdering, som ligger I de forvaltningsretlige principper.

I praksis betyder det, at min sag ikke bliver vurderet konkret og individuelt, men at den bliver afgjort på baggrund af en regel, der afskærer den pligtmæssige konkrete vurdering.

Som bekendt er problemet med at opsætte afskæringsregler eller begrænsningsregler, at den indivuduele vurdering af sagerne bortfalder. Og at atypiske sager således risikerer at blive behandlet forkert.

Det er netop det, der er på spil her.

Min sag er atypisk.

At købe bitcoin med den hensigt at begå selvtægt ved at købe ulovlige serviceydelser er atypisk.

På mødet med de to repræsentater for Skattestyrelsen måtte de også medgive, at min hensigt med erhvervelsen af bitcoin var atypisk, og at de ikke tidligere har behandlet en sag, hvor hensigten mindede om.

Derfor kræver det også en individuel og konkret vurdering, når Skattestyrelsen skal tage stilling til, hvorvidt det faktum, at jeg ikke anvender min bitcoin straks betyder, at jeg beholder den med henblik på videresalg og spekulation.

Skattestyrelsen bør I en konkret og indivuel vurdering tage stilling til, at jeg oplyser, at årsagen til, at jeg ikke anvendte min bitcoin var, at jeg blev indhentet af min samvittighed. At jeg fik kolde fødder. At jeg alligevel ikke kunne være den slags menneske, der ødelægger andre menneskers liv.

Det har betydning, hvad man har til hensigt at købe for sin bitcoin, I er vurdering af, hvorfor den ikke blev anvendt efter hensigten.

Der er eksempelvis forskel på, om man anskaffer sig bitcoin, fordi man vil bruge det til at købe computerspil eller fastfood for eller, om det som betalingsmiddel for ulovlige serviceydelser.

Er hensigten computerspil eller fastfood kan jeg godt medgive, at det har noget at sige, om man anvender sin bitcoin straks. For hvad skulle argumentet være for at lade være - udover spekulation?

Men hvis det handler om, at man, som jeg, har til hensigt at købe sig til hævn og selvtægt, er det ikke lige så simpelt. Det er ikke så simpelt, at Skattestyrelsen bare kan konkludere, at når jeg ikke anvender min bitcoin på kriminalitet, så må det være fordi, jeg har spekulation som hensigt.

Der er andet på spil her. Fortrydelse, indre kamp og følelser.

Og mon ikke det gælder for rigtig mange, der påtænker noget ulovligt – at man fortryder og bliver indhentet af sin samvittighed?

Det gjorde jeg I hvert fald.

Jeg kunne allerede høre I Skattestyrelsens forslag til ændring af min skat for 2020, at det forhold, at jeg ikke anvender min bitcoin “straks” var noget, de lagte vægt på.

Derfor gør jeg også meget ud I at uddybe netop det forhold I mine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag, som jeg sender til dem den 8. januar 2024.

Det er udførligt beskrevet I dokumentet, men her er et uddrag:

“I den første tid efter, at jeg fik at vide, at en af mine nære var blevet udsat for en forfærdelig forbrydelse, og at han ikke ville blive dømt for den, tænkte jeg ikke på andet end selvtægt og hævn.

“Jeg er samtidig også den person, der får idéer, sætter ting I gang men ikke altid får fulgt op og afslutter.”

“Jeg solgte min bitcoin I 2020. Det var en proces for mig at nå dertil. Det tog tid. Og I 2020 var jeg klar, og derfor blev det på det tidspunkt. At sælge min bitcoin føltes samtidig som at tilgive manden, der havde begået den forfærdelige forbrydelse”.

2. Skattestyrelsen spørger til min hensigt - men træffer udelukkende beslutning på baggund af de faktiske forhold.

Første gang jeg hører fra Skattestyrelsen er 23. November 2023, hvor jeg bliver bedt sende dokumentation for min disposition af kryptovaluta og min hensigt med anskaffelsen af kryptovaluta.

Jeg sender dokumentation og en beskrivelse retur til skattestyrelsen, hvor jeg skriver følgende om min hensigt med erhvervelsen:

“Da jeg I 2015 købte Bitcoin var min hensigt at de skulle bruges til at købe ulovlige ydelser for. Jeg var inde og kigge mig omkring på Dark web og så, hvad man kan købe af varer og ydelser på noget, der minder om en online markedsplads. En af mine nærmeste var blevet udsat for en alvorlig forbrydelse af en gerningsmand, som aldrig blev dømt. Jeg var meget påvirket af situationen, vred og gik med tanker om at hævne mig. Min hensigt med købet af krypovaluta I 2015 var selvtægt. Ved at betale for ydelser, der på en eller andet måde kunne skade ham.”

Fire dage senere den 8. december 2023 får jeg et brev retur fra Skattestyrelsen, som foreslår at ændre min personskat for 2020. De skriver:

“Skattestyrelsen vurderer, at din hensigt med erhvervelsen af 1,13467 BTC fra 2015 til 2020 også har indeholdt et ikke uvæsentligt element af spekulation”

I brevet forholder Skattestyrelsen sig ikke til min hensigt med erhvervelsen af bitcoin.

I stedet forholder Skattestyrelsen sig udelukkende til køb - og salgstidspunkt samt lægger til grund for vurderingen, at jeg “Ikke staks anvender de erhvervede krypovaluta, men vælger at beholde dem”. I den sammenhæng bliver der henvist til retsprakis I en sag, hvor “straks” indgår som en del af vurderingen af, hvorvidt der har været spekulationshensigt (SKM2019.10SR).

Jeg sidder tilbage med oplevelsen af, at Skattestyrelsens vurdering havde været den samme uanset hvilken hensigt med erhvervelsen af kryptovaluta, jeg havde oplyst.

Det giver mig følelsen af, at det var ligegyldigt at spørge mig til min hensigt ligesom, at det føles ubehageligt og unødvendigt at jeg åbent og ærligt oplysninger om min hensigt.

I vurderingen lægger Skattestyrelsen udelukkende vægt på de faktiske forhold. Købtidspunkt, salgstidspunkt og det faktum, at jeg ikke solgte min bitcoin “straks” efter erhvervelsen.

Det synes jeg ikke er I orden, og derfor klager jeg over, at Skattestyrelsen spørger til min hensigt med erhvervelsen af bitcoin, men ikke tager informationen I betragtning.

Jeg tager desuden initiativ til et møde med to repræsentanter for Skatteankestyrelsen, som bliver holdt den 5. januar 2024.

Her spørger jeg, om de kan komme med et eksempel på en hensigt med erhvervselsen af kryptovaluta, som ikke vurderes som spekulation.

Det kan de ikke, svarer det.

Og de uddyber med, at køb og salg af bitcoin som udgangspunkt er spekulation, og at det eneste der hypotetisk set har betydning er, om jeg solgte min bitcoin “straks”.

Det bestyker kun min oplevelse af, at uanset hvad jeg havde skrevet, at min hensigt var, så ville vurderingen være, at min hensigt havde indeholdt spekulation.

Det er et stort problem. Det mindste problem er, at jeg og andre bruger tid på at beskrive åbent og ærligt hensigten. Det største problem er, at man som borger tror, at man bliver lyttet til, og at det gør en forskel, hvad ens hensigt var, når det I praksis ikke har betydning for Skattestyrelsens afgørelse.”

Klageren har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klagerens fortjeneste ved salg af 1,00028767 BTC i indkomståret 2020 skal medregnes til klagerens skattepligtige indkomst i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Retsgrundlaget

Kryptovaluta er et formuegode, der ikke er omfattet af kursgevinstloven, jf. Skatterådets afgørelse af 25. marts 2014, offentliggjort i SKM2014.226.SR, eller af anden særlovgivning på skatterettens område.

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst med en række undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter.

Til indkomsten henregnes ifølge statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, ikke indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.

Personlig indkomst omfatter ifølge personskattelovens § 3, stk. 1, alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af de indtægter og udgifter, der fremgår af personskattelovens § 4. Af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2, fremgår, at kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven.

Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen.

Det er ikke en betingelse for beskatning, at spekulation var hovedsigtet bag erhvervelsen af formuegodet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig på købstidspunktet, jf. Skatterådets afgørelse af 27. februar 2018, offentliggjort i SKM2018.104.SR.

I dom af 30. marts 2023, offentliggjort i SKM2023.187.HR, lagde Højesteret til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har forklaret, at hun i 2015 købte 1,13467 BTC, fordi hun ville købe ulovlige tjenesteydelser på dark web. De købte BTC blev dog aldrig anvendt som betalingsmiddel.

I 2020 solgte klageren 1,00028767 BTC, men beholdt 0,13438233 BTC.

Landsskatteretten finder, at klagerens mulighed for at opnå fortjeneste ved videresalg har spillet en ikke ubetydelig rolle ved købet af 1,13467 BTC i 2015, og at hun derfor har foretaget købet i spekulationsøjemed.

Der er lagt vægt på, at klageren ikke umiddelbart efter købet i 2015 har anvendt de købte BTC som betalingsmiddel. Det forhold, at de købte BTC skulle have været anvendt som betaling for ulovlige tjenesteydelser, ændrer ikke herpå.

Endvidere er der lagt vægt på, at markedet for kryptovalutaen BTC har været præget af meget store værdisvingninger, herunder såvel i den periode, hvor klageren foretog købet, som i en forudgående periode, med deraf følgende muligheder for store fortjenester.

Klagerens forklaring om, at hun i perioden frem til salget i 2020 har haft svært ved at skille sig af med sin beholdning af BTC og derfor heller ikke i 2020 har solgt hele sin beholdning, kan ikke føre til, at der ikke skal ske spekulationsbeskatning.

Landsskatteretten finder således, at klagerens fortjeneste ved salg af 1,00028767 BTC skal medregnes til den skattepligtige indkomst for indkomståret 2020, jf. statsskattelovens § 4 og § 5, stk. 1, litra a.

Fortjeneste ved salg af kryptovaluta erhvervet med spekulationshensigt er ikke en del af de indkomsttyper, som udtømmende er opregnet i personskattelovens § 4, stk. 1, om kapitalindkomst.

Klagerens fortjeneste ved salg af 1,00028767 BTC er derfor skattepligtig som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.