Kendelse af 18-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 19-10-2024

Journalnr. 24-0014072

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2022 Tilbagebetaling af afgift	0 kr.	42.360 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [fagforening] den 20. juni 2022 har udbetalt 141.280 kr. i efterlønsbidrag til klageren, og heraf er der indbetalt 42.360 kr. i afgift til staten.

Klageren har den 24. juni 2022 sendt et brev til Skattestyrelsen, hvoraf følgende fremgår:

”[...]

I forbindelse med ansøgning om udbetaling af skattefriefterlønsbidrag skete der en fejl.

Jeg blev vejledt af [fagforening] [...] i ansøgningen. Markeringen blev ikke sat i

udbetaling af skattefriefterlønsbidrag men i udbetaling af efterlønsbidrag,

hvilket har medført at jeg har betalt afgift kr. 42,360,00 i forbindelse med udbetalingen.

Jeg anmoder herved Skat om af jeg også får udbetalt afgiften, da det er mit ønske og jeg opfylder betingelserne herfor.

[...]”

Skattestyrelsen har den 20. oktober 2023 anmodet klageren om at fremsende dokumentation for, at der er tale om en åbenbar fejl. Klageren fremsendte herefter den 27. oktober 2023 en oversigt over klagerens medlems- og bidragsperioder vedrørende efterlønsbidrag, dokumentation for indbetaling af efterlønsbidrag for årene 2020-2022, et brev fra [fagforening] dateret 26. oktober 2023 samt en kopi af en ansøgning om ændring af efterlønsordning og tilbagebetaling af bidrag.

Af oversigten over klagerens medlems- og bidragsperioder vedrørende efterlønsbidrag fremgår det, at klageren har været tilmeldt efterlønsbidrag i perioden 1. april 2013 til 16. juni 2022.

Ifølge dokumentationen for indbetaling af efterlønsbidrag for årene 2020-2022 har klageren i år 2020 indbetalt et efterlønsbidrag på 6.168 kr., i år 2021 har han indbetalt et efterlønsbidrag på 6.240 kr., og i år 2022 har klageren indbetalt et efterlønsbidrag på 2.882 kr.

Af brevet fra [fagforening] dateret den 26. oktober 2023 fremgår følgende:

”[...]

Vores medlem, [person1], har den 16. juni 2022 ønsket skattefri udbetaling af efterlønsbidragene.

[person1] har ved et møde med vores kollega, [person2], været logget ind med sit eget MitID og udfyldt blanketten digitalt. Ved en fejl er fluebenet sat i den forkerte rubrik, da [person1] selvfølgelig ønskede efterlønsbidragene udbetalt skattefrit, når dette nu også var en mulighed og selvfølgelig også havde opfyldt kravene hertil.

[person1] har ved mødet med [person2] givet udtryk for, at han var klar over at han i forbindelse med udbetalingen samtidig fravalgte retten til efterløn senere. [...]”

Ifølge den til Skattestyrelsen fremsendte kopi af ansøgning om ændring af efterlønsordning og tilbagebetaling af bidrag har [fagforening] modtaget ansøgningen den 16. juni 2022. Det fremgår af ansøgningen, at klageren ønsker tilbagebetaling af efterlønsbidrag, at klageren har fået tilkendt social pension, og at klageren erklærer, at oplysningerne er rigtige, og at klageren har læst vejledningen.

[fagforening] har den 27. november 2023 fremsendt et brev til Skattestyrelsen. Af brevet fremgår følgende:

”[...]

Renskrevet referat efter mine notater.

Den 16.06.2022 kl. 13,00 afholdt undertegnede møde med [person1], idet han med virkning fra den 01.06.2022 var tilkendt seniorpension.

Første pkt. på mødet var sammen med [person1] og ved hjælp af hans Mitid at logge på Udbetaling Danmark, idet de skulle bruge oplysninger for at beregne udbetaling af seniorpension, dette hjalp jeg med.

Næste pkt. på mødet var sammen med [person1] og fortsat ved hans Mitid at logge på [virksomhed1], for at ansøge om udbetaling af forsikringer ved tab af erhvervsevne.

Næste pkt. på mødet var sammen med [person1] og fortsat ved hans Mitid at logge på Mit [fagforening] og her hente blanket til ansøgning om ændring af efterlønsordning og tilbagebetaling af bidrag.

Denne blanket har flere rubrikker og ved en fejl blev markøren sat i rubrik for Tilbagebetaling af efterlønsbidrag og ikke som ønsket af [person1] i rubrik for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2022.

[...]”

Den 8. december 2023 har Skattestyrelsen fremsendt et forslag til afgørelse til klageren, hvorefter Skattestyrelsen foreslår at afvise, at der kan ske tilbagebetaling af afgift på 42.360 kr.

Skattestyrelsen har til det fremsendte forslag til afgørelse modtaget følgende bemærkninger fra [fagforening] den 18. januar 2024:

”[...]

I forbindelse med indsendelse af anmodning om udbetaling af skattefri efterlønsbidrag, er der sket en åbenbar fejl. Der er ingen anledning til at formode andet, end at vores medlem naturligvis ønskede udbetalingen uden fradrag af afgift.

Han var netop tilkendt Seniorpension og således ude af arbejdsmarkedet, han ønskede naturligvis størst mulige udbetaling.

Hvis fejlen var blevet opdaget inden indsendelsen, havde den ikke opstået. Fejlen opdages ikke ved gennemlæsning før indsendelse.

Angående referat fra 16. juni 2022, dato for mødet, så er det korrekt at referatet fremsendes til Skat den 27. november 2023, men hidrører fra noter af 16. juni 2022 og er således ikke skrevet på bagkant.

Af ovennævnte grunde er vi naturligvis ikke enige i det fremsendte forslag om afslag på tilbagebetaling af afgift kr. 42.360,00.

[...]”

Klageren har den 23. april 2024 fremsendt to dokumenter. Af det ene dokument fremgår følgende:

”02.06.22 aftalt møde med [person1] den 16.06.22 kl. 14,00 han er tilkendt seniorpension. Han ønsker hjælp til at få udbetalt sit efterlønsbidrag skattefrit, hvor tidsfristen for denne mulighed er 01.07.22”

Af det andet dokument fremgår følgende:

”16.06.2022

Vi har d.d. med [...]s Mitid søgt om udbetaling af skattefri efterlønsbidrag og vi har ansøgt [virksomhed1] om udbetaling af forsikring og vi har sendt oplysninger til Udbetaling Danmark. [person2]”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodningen om tilbagebetaling af afgiften på 42.360 kr.

Til støtte herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”[...]

Skattestyrelsens afgørelse

Vi kan ikke tilbagebetale afgiften på 42.360 kr. til dig. Det skyldes, at du ikke har indsendt dokumentation for, at der er tale om en fejl, der er så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl.

Der ligges til grund, at du har underskrevet et juridiske bindende dokument, hvor der er ønsket udbetaling af efterlønsbidrag til reglerne om 30 % i afgift.

Landsskatteretten har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse af den 6. september 2016, j.nr. 14- 3176358, hvor de lægger vægt på, at når et dokument underskrives, er dokumentet juridisk bindende efter aftalelovens § 1. Det er således den der underskriver dokumentet, der har ansvaret for at dokumentet læses igennem, inden det underskrives.

Faktiske forhold

[...]

Bemærkninger

I Skattestyrelsen har vi den 18. januar 2024 modtaget dine bemærkninger fra [fagforening], hvor [fagforening] skriver, at der I forbindelse med indsendelse af anmodning om udbetaling af skattefri efterlønsbidrag, er der sket en åbenbar fejl og at der ikke er anledning til at formode andet, end at du naturligvis ønskede udbetalingen uden fradrag af afgift.

Du var netop tilkendt Seniorpension og således ude af arbejdsmarkedet, du ønskede naturligvis størst mulige udbetaling.

[fagforening] oplyser yderligere, at hvis fejlen var blevet opdaget inden indsendelsen, havde den ikke opstået og at fejlen ikke opdages ved gennemlæsning før indsendelse.

[fagforening] mener ikke, at brevet af 27. november 2023 er skrevet på bagkant, da de oplyser at referatet hidrører fra noter af 16. juni 2022.

Svar til bemærkningerne:

Hvad en åbenbar fejl er, kan I læse om, i den juridiske vejledning CA. 10.2.7.2, heraf fremgår det også, at fejlen således skal være dokumenteret. Skattestyrelsen kan således ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling af afgift, på baggrund af formodning.

Du har den 16. juni 2022 underskrevet, et efter aftalelovens § I juridisk bindende dokument, og det er således dig, der har ansvaret for at dokumentet læses igennem, inden det underskrives.

[fagforening] har udbetalt din efterlønsordning korrekt efter den aftale der blev indgået den 16. juni 2022.

Bemærkningerne ændrer ikke ved vores forslag til afgørelse fra den 8. december 2023, da der ikke er kommet nye oplysninger, der kan ændre afgørelsen. Derfor svarer afgørelsen til det forslag, vi sendte til dig den 8. december 2023.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der er tale om en åbenbar fejl, hvorfor Skattestyrelsen skal tilbagebetale afgiften på 42.360 kr. til klageren.

Til støtte for sin påstand har klageren anført følgende:

”[...]

Jeg fik tilkendt seniorpension den 01.06.2022, jeg havde derfor mulighed for at søge om udbetaling af mine indbetalte efterlønsbidrag inden for den periode, hvor udbetalingen var skattefri, idet jeg opfyldet betingelserne herfor og selvfølgelig var det jeg ønskede og forventede at få.

Som anført i sagen med skattestyrelsen, er det en åbenbar fejl, som meget nemt kan opstå i forbindelse med elektronisk udfyldelse af ansøgningsskema, idet der på samme side i ansøgningsskemaet gives flere muligheder.

Fejlen kunne have været udgået, hvis der havde været oprettet et særskilt ansøgningsskema om skattefri udbetaling af efterlønsbidragene for personer, som opfyldte betingelserne herfor.

Landsskatterettens afgørelse af 07.06.2022 mener jeg ikke er sammenlignelig med min situation, tidsfaktor er ikke sammenlignelig, i dommen handler situation om et tilbud og med et svarkort senest inden for 6 uger, i min situation er det en her og nu handling, som foregår elektronisk uden mulighed for efterfølgende at rette.

Vedhæftet Skattestyrelsens afgørelse, hvoraf fremgår sagsfremstilling. Jeg forventer at alle sagsakter ind til nu er tilgængelige for Skatteankestyrelsen.

[...]”

Klageren har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling bemærket følgende:

”Jeg vil gerne have lov til personligt at møde op i landsskatteretten som det første.
Jeg kan ikke acceptere, at min sag bliver sammenlignet med en pensionssag, da jeg synes at det er to meget forskellige sager. Den ene sag handler om, at man vil have sin pension udbetalt på en gang eller over en længere periode, og min handler om, om man vil betale skat eller ej, og det tror jeg ikke de fleste frivilligt vil, hvis de kan blive fri.
I mit tilfælde sidder jeg med en formular som skal udfyldes med et klik fra en mus, og hvis krydset/prikken bliver sat forkert, så bliver der betalt skat af min efterløn, og det blev den jo desværre. Jeg har ikke hørt om at der er nogen der betaler 43000,00 kr. i skat hvis man kan blive fri.
Og hvad en “åbenbar fejl” er, kan jeg ikke forstå, hvis det jeg har gjort ikke er sådan en fejl.
Så jeg er fuldstændig uforstående overfor det der bliver sendt til landsskatteretten.
Kort sagt lodret uenig i afgørelsen.

[...]”

Retsmøde

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse fremsendt følgende udtalelse:

”[...]

Pensionsbeskatningsloven indeholder ikke en selvstændig hjemmel til at foretage en korrektion af den ønskede slags, og det skal derfor vurderes om klageren alligevel kan foretage korrektion af udbetalingen fra sit efterlønsbidrag, jf. Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 11. maj 1999, offentliggjort som TfS 1999,738.

Klagerens fagforening [fagforening] har til Skattestyrelsen oplyst at klageren ved et møde ved [fagforening] var logget ind med sit MitID, hvorefter han i fællesskab med en medarbejder har udfyldt ansøgningsblanketten.

Klageren har oplyst, at han ved udfyldelsen af ansøgningen om ændring af efterlønsordning og tilbagebetaling af bidrag fejlagtigt har markeret feltet ”Tilbagebetaling af efterlønsbidrag” i stedet for feltet ”skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2022”.
Skattestyrelsen har efterspurgt et mødereferat fra mødet, hvor [fagforening] hjalp klageren med ansøgningen, men er af [fagforening] blevet informeret om, at der ikke er optaget referat fra mødet.

Skattestyrelsen fastholder, at det ikke i forbindelse med ansøgningen om ændring af efterlønsordning og tilbagebetaling af bidrag er dokumenteret, at der er sket en sådan åbenbar fejldisposition, som kan medføre, at Skattestyrelsen er forpligtet til at tilbagebetale afgiften på 42.360 kr. til klageren.

Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at klageren i fællesskab med [fagforening] har udfyldt en ansøgningsblanket, hvoraf det fremgår, at klageren ønsker at få tilbagebetalt sit efterlønsbidrag og at klageren ved afkrydsningen har erklæret, at oplysningerne i ansøgningen er rigtige. Der er ikke andre omstændigheder, som kan understøtte formodningen om, at der er sket en fejl som vil kunne annulleres civilretligt.

[...]”

Klageren har til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling bemærket følgende:

”Jeg vil stadig gerne møde personlig op i Landsskatteretten.
Jeg har ikke så meget at tilføje til sagen. Med fare for at gentage mig selv kan jeg ikke forstå, at det ikke er tilladt at lave en fejl som borger. Jeg mener klart, at der er tale om en fejl, da jeg ikke har hørt om nogen, der betaler 43000kr. i skat frivillig når det ikke er nødvendig, og jeg i øvrigt opfyldte alle betingelser for at få dem udbetalt skattefrit.
Det var netop derfor jeg var på [fagforening]s kontor i [by1] for at få dem udbetalt skattefrit. Det var ikke meningen, at jeg kørte derind for at få sat krydset så der skulle betales skat, hvilket også fremgår af referatet tidligere videregivet til jer ifbm. sagen, at jeg netop var derinde for at få sat krydset så de blev udbetalt skattefrit.
Jeg mener i øvrigt ikke, at man kan sammenligne denne sag med andre sager, som i gør de forskellige steder i skatte væsenet, der vedrører pension og ikke efterløn.
Derfor er jeg fortsat uenig i Skatteankestyrelsens forslag.
[...]”

Indlæg på retsmødet

Klageren fastholdt sin påstand om, at der skal ske tilbagebetaling af afgiften på 42.360 kr. og forklarede i overensstemmelse med de skriftlige indlæg, at det ikke kan være rigtigt, at en sådan åbenbar fejl ikke kan rettes. Klageren kørte kun ind til [fagforening] for at få hjælp til netop at få gjort det rigtigt, og der er ingen tvivl om, at det er en åbenbar fejl. Ingen vil anmode om at få udbetalt bidraget med betaling af afgift, når det kan udbetales uden afgift. Det er grundlæggende helt uforståeligt, at en så åbenlys fejl ikke kan rettes.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser til stadfæstelse og henviste særligt til Landsskatterettens afgørelse i SKM2016.628.LSR.

Adspurgt oplyste klageren, at [fagforening] ikke på nuværende tidspunkt har anerkendt en erstatningspligt over for klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren skal have tilbagebetalt afgiften på 42.360 kr., herunder om det kan anses som en åbenbar fejl, at klageren i forbindelse med en ansøgning om udbetaling af efterlønsbidrag markerede feltet ”udbetaling af efterlønsbidrag” i stedet for feltet ”udbetaling af skattefrie efterlønsbidrag”, der kan korrigeres.

Retsgrundlaget

Af pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2, fremgår følgende:

”Stk. 2. Af kontante udbetalinger af indbetalte bidrag efter § 77 a, stk. 2, nr. 1, stk. 4 og stk. 9, 2 pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. svares en afgift på 30 pct. af den kontante udbetaling.”

Af § 77 a, stk. 2, nr. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fremgår følgende:

”Stk. 2. Et medlem kan efter anmodning få indbetalte bidrag udbetalt kontant, hvis

1) medlemmet får tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning,”

Af § 1, stk. 1, i lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022, fremgår følgende:

”En person, som har indbetalt efterlønsbidrag, der ikke tidligere er betalt tilbage, har ret til at få efterlønsbidragene udbetalt kontant, hvis

1) personen den 1. januar 2022 ikke har nået efterlønsordningen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) personen skriftligt fravælger efterlønsordningen og

3) arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om udbetaling fra personen i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.”

Pensionsbeskatningslovens §§ 22 C, 22 D, 22 E og 22 F tillader korrektion af indbetalinger til eller udbetalinger fra en pensionsordning. Bestemmelserne finder dog ikke anvendelse på denne sags omstændigheder.

Der skal som udgangspunkt være lovhjemmel til at foretage en korrektion.

Efter praksis kan Skattestyrelsen dog give tilladelse til korrektion af udbetalinger fra en pensionsordning, hvis det er dokumenteret, at der er sket en åbenbar fejl, som kan annulleres civilretligt. Fejlen skal være så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl, jf. Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 11. maj 1999, offentliggjort i TfS1999.738.TSS.

I en afgørelse fra Landsskatteretten af 22. december 2016, offentliggjort som SKM2016.628.LSR, kunne der ikke ske korrektion af en deludbetaling af en ratepension, idet det ikke var godtgjort, at der var tale om en åbenbar fejldisposition. Klageren havde i sagen ønsket en udbetaling fra sin aldersopsparing, men da banken havde udleveret en forkert blanket til klageren, som klageren havde underskrevet og afleveret til banken, betalte klageren i stedet 60 procent i afgift ved en delvis ophævelse af sin ratepension.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Lovbestemmelserne i pensionsbeskatningslovens §§ 22 C, 22 D, 22 E og 22 F, om korrektion af ind- og udbetalinger, omfatter ikke en situation, som den her foreliggende, og disse bestemmelser kan derfor ikke anvendes til at foretage en korrektion i nærværende sag.

Herefter er der efter praksis alene mulighed for at foretage en korrektion og tilbagebetale afgift, hvis der er tale om, at der er sket en åbenbar fejl, der kan annulleres civilretligt, og fejlen er så åbenbar, at det ikke kan give anledning til tvivl, jf. f.eks. Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2016, offentliggjort som SKM2016.628.LSR.

Efter det i sagen fremlagte og oplyste, lægger Landsskatteretten til grund, at klageren ved et møde ved [fagforening] var logget ind med sit eget MitID, hvorefter han i fællesskab med en medarbejder fra [fagforening] udfyldte og godkendte den digitale ansøgningsblanket. Retten lægger også til grund, at det efter både klagerens og [fagforening]’s opfattelse forholder sig sådan, det er en fejl, at feltet ”Tilbagebetaling af efterlønsbidrag” blev markeret i den digitale ansøgningsblanket, og det rettelig skulle have været feltet ”Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2022”, som skulle være markeret. Endelig lægger retten til grund, at det ved indgivelsen af den digitale ansøgningsblanket blev bekræftet, at den var udfyldt korrekt, og der var modtaget vejledning forud for indsendelsen af blanketten.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at det ikke i forbindelse med ansøgningen om tilbagebetaling af efterlønsbidrag, er sket en sådan åbenbar fejldisposition, som gør det muligt at korrigere fejlen og tilbagebetale afgiften på 42.360 kr. til klageren.

Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at ansøgningsblanketten om tilbagebetaling af efterlønsbidrag indeholder en objektivt konstaterbar ansøgning fra klageren om tilbagebetaling af efterlønsbidrag, og denne blanket og ansøgning er godkendt og indsendt på almindelig vis. Tilsvarende fremgår det objektivt konstaterbart af blanketten, at der ikke er ansøgt om skattefri udbetaling af efterlønsbidrag. Ansøgningen fremtræder derfor umiddelbart som en klar og entydig tilkendegivelse om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter et bestemt og gældende regelsæt. Ansøgningen er herefter blevet behandlet og eksekveret i overensstemmelse med det regelsæt. Det er derfor objektivt set i overensstemmelse med klagerens ansøgning og viljestilkendegivelse, at efterlønsbidraget er tilbagebetalt under det regelsæt med indeholdelse og afregning af afgift. Der er således ikke tale om, at klageren har ansøgt om skattefri udbetaling af efterlønsbidrag, og denne ansøgning herefter er blevet fejlekspederet som en ansøgning om tilbagebetaling af efterlønsbidrag.

Retten finder derfor ikke, at der ud fra det objektivt tilkendegivne er tale om en fejldisposition i den forstand, at det kan anses for en åbenbar fejl, der er så åbenbar, at den ikke kan give anledning til tvivl. Ansøgningen fremtræder objektivt set tydelig og klar for udefrakommende, og det ansøgte er fuldt ud muligt, ligesom ansøgningen ikke indeholder tilkendegivelser eller andet, der ikke stemmer overens med det ansøgte.

Retten finder anledning til at fremhæve, at det ikke er ensbetydende med, at der er grund til at betvivle, at klagerens egentlige hensigt var at ansøge om skattefri udbetaling af efterlønsbidrag, sådan som både klageren og [fagforening] har oplyst og anført. Imidlertid er det ikke denne mulige subjektive hensigt, der er kommet til udtryk ved ansøgningen, og det har samtidig ikke objektivt været muligt at konstatere, at ansøgningen ikke er eller ikke skulle være i overensstemmelse med klagerens subjektive hensigt og vilje, jf. ovenfor. Det oplyste og forklarede om klagerens egentlige subjektive hensigt kan derfor ikke føre til, at klagerens objektivt set klare og bekræftede viljestilkendegivelse ved ansøgningen anses for en åbenbar fejl, som vil kunne annulleres civilretligt, og fejlen er så åbenbar, at det ikke kan give anledning til tvivl.

For så vidt angår det af [fagforening] oplyste om [fagforening]’s medvirken i forbindelse med klagerens ansøgning om udbetaling af efterlønsbidrag, og det af [fagforening] anførte og påberåbte herom over for Skattestyrelsen, bemærker Landsskatteretten, at det falder uden for Landsskatterettens saglige kompetence at forholde sig til forholdet mellem [fagforening] og klageren i forbindelse med ansøgningen om tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Retten kan således alene tage stilling til klager over afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder f.eks. klager over Skattestyrelsens afgørelser, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, mens retten ikke har kompetence til at tage stilling til det indbyrdes forhold mellem klageren og [fagforening] i anledning af den udfyldte ansøgning.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse om ikke at imødekomme anmodningen om tilbagebetaling af afgiften på 42.360 kr.