Kendelse af 02-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2024
Klagens skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse og tilbagebetaling af moms på et foreløbigt opgjort beløb på 20.047.949,93 kr. for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2015, idet momsen anses for endeligt overvæltet på selskabets kunder, jf. SKM2015.733.SKAT og SKM2015.734.SKAT.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
[virksomhed1] A/S (herefter selskabet) blev stiftet den 18. december 2000 og har til formål at yde konsulentbistand inden for IT området. Selskabet er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister med binavne [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] A/S, [virksomhed4] A/S og [virksomhed5] A/S.
Selskabet har den 12. september 2014 fremsendt anmodning om genoptagelse til daværende SKAT. Af genoptagelsesanmodningen fremgår blandt andet følgende:
”...
Som følge af EU-domstolens præjudicielle afgørelse af 13. marts 2014 i C-464/12ATP Pensionsservice A/S mod Skatteministeriet skal vi hermed på vegne af vores klient [virksomhed2], [adresse1], [by1], CVR-nr. [...1] anmode om, at selskabets momsregnskab genoptages med virkning 10 år fra dags dato.
Ligeså snart såvel Østre Landsrets endelige dom på baggrund af EU-domstolens afgørelse og det af SKAT varslede styresignal på baggrund af dommen foreligger, kommer vi tilbage med en endelig opgørelse af kravet.
...”
Ved brev af 23. maj 2016 har selskabet foreløbigt opgjort tilbagebetalingskravet for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2015 til 20.047.949,93 kr. med tillæg af renter for ydelser leveret til [virksomhed6], CVR-nr.: [...2] (herefter aftageren/kunden).
Om indholdet og karakteren af de leverede ydelser har selskabet oplyst følgende i brevet:
”[virksomhed2]s ydelser, der er genstand for dette krav, består af
• | Teknisk integration mellem systemer, herunder ind- og udlæsning af data |
• | SQL udtræk / rapporter, der benyttes til at skabe rapporteringsudtræk, der understøtter afstemning mellem systemer, indberetning til myndigheder, m.v. |
• | Udvikling, implementering og vedligehold af finansielle instrumenter på eksisterende systemplatform |
• | Udvikling, implementering og vedligehold af portal løsninger |
• | Konfigurering og test af systemer |
Der er som udgangspunkt tale om enkeltstående konsulentarbejde og ikke løbende driftsudvikling af transaktioner hos kunderne. [virksomhed2] arbejder alene på kundernes platforme, og stiller ikke egen platform til rådighed hos kunderne.”
Herudover oplyste selskabet følgende vedrørende overvæltning:
”3. Der er sket overvæltning, men [virksomhed2] vil desuagtet ikke blive uberettiget beriget, hvis kravet imødekommes
EU-domstolen har flere gange fastslået, at medlemsstaterne er forpligtet til at tilbagebetale afgifter, der er opkrævet i strid med EU-retten, jf. f.eks. EU-Domstolens dom af 20. oktober 2011 i C-94/10 Danfoss A/S m.fl. mod Skatteministeriet ("Danfoss-dommen") præmis 20 og de her refererede afgørelser.
Det fremgår endvidere af Danfoss-dommens præmis 21-22, at leverandøren i tilfælde af overvæltning kan være afskåret fra at tilbagesøge urigtigt erlagte afgifter, fordi en sådan overvæltning kan betyde, at en tilbagebetaling kan medføre en uberettiget berigelse af leverandøren.
I denne sag vil [virksomhed2] dog ikke ved SKATs tilbagebetaling af momsen blive beriget, idet [virksomhed2]s krav mod SKAT er begrundet i et tilsvarende krav fra [virksomhed6] mod [virksomhed2].
...”
Som dokumentation for tilbagebetalingskravet har selskabet fremlagt aftagerens oprindelige varsel om krav på tilbagebetaling af 1. september 2014. Hertil har selskabet fremlagt tre fakturaer, hvoraf det fremgår, at de leverede ydelser er tillagt moms.
Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse og tilbagebetaling af moms for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2015.
Af Skattestyrelsens begrundelse fremgår blandt andet følgende:
”...
Anmodningen om ændring af afgiftstilsvaret og om tilbagebetaling af moms imødekommes ikke, da Skattestyrelsen på det foreliggende grundlag finder, at momsen af de omhandlede ydelser må anses for fuldt og endeligt overvæltet på aftageren af ydelserne. Tilbagebetaling af momsen til den afgiftspligtige kan derfor ifølge styresignalerne SKM2015.733.SKAT og SKM2015.734.SKAT ikke ske.
Skattestyrelsen bemærker hertil følgende:
En momspligtig virksomhed kan som udgangspunkt få ændret sin moms for perioder, hvor angivelsesfristen ligger inden for 3 år fra den dag, hvor virksomheden beder om genoptagelse. Det er en betingelse, at virksomheden kommer med oplysninger, der kan begrunde en ændring af momsen (ordinær genoptagelse), jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.
I visse tilfælde, kan momsen dog ændres længere tilbage end 3 år (ekstraordinær genoptagelse). Det gælder for eksempel, når hidtidig praksis er endelig underkendt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1.
I har anmodet om ordinær og ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2015 med henvisning til styresignalet SKM2015.734.SKAT. Dette styresignal fastlægger betingelserne for at få genoptaget og tilbagebetalt moms som følge af EU-Domstolens dom i sag C464/12, ATP PensionService A/S.
Styresignalet SKM2015.734.SKAT, vedrører tilbagebetaling af moms i visse situationer, hvor der er opkrævet og indberettet moms af ydelser til visse pensionsinstitutter
Af SKM2015.734.SKAT fremgår under afsnittet ”Opgørelsen af tilbagebetalingskravet”:
”Efter dansk rets almindelige regler om opgørelse af tilbagebetalingskrav skal beregningen af det for meget erlagte beløb, der skal tilbagebetales, ske med reduktion af kravet som følge af overvæltning. Retspraksis, herunder praksis fra EU-Domstolen, har anerkendt, at der på moms- og afgiftsområdet kan ske reduktion af tilbagebetalingskravet, hvis tabet er reduceret som følge af overvæltning til næste omsætningsled. Se Den juridiske vejlednings afsnit A.A.15.1”.
Af SKATs styresignal SKM2015.733.SKAT - SKATs retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten - fremgår af pkt. 3.1.1.4 ”Overvæltning”:
”Indirekte skatters karakter og beregningsgrundlag kan bevirke, at de erfaringsmæssigt overvæltes fuldt ud på næste omsætningsled. Der kan som udgangspunkt ikke ske tilbagebetaling, hvis den for meget betalte afgift er overvæltet på virksomhedens kunder. Dette skyldes, at den afgiftspligtige skal kompenseres for sit tab, men ikke beriges ved en tilbagebetaling.
I hvilket omfang den konkrete afgift må anses for overvæltet, afhænger af virksomhedens prisfastsættelse og/eller konkurrencesituation. En virksomhed kan have været i en situation, hvor den ikke har fået dækning for afgiften, enten fordi virksomheden på grund af konkurrencesituationen ikke har kunnet indregne afgiften i sine priser (dvs. har nedsat prisen før afgiften), eller fordi virksomheden nok har indregnet afgiften i priserne, men har lidt et omsætningstab på grund af konkurrencesituationen.
Overvæltning udelukker således ikke i alle tilfælde tilbagebetaling. Såfremt det mellem parterne har været aftalt eller forudsat at overføre evt. tilbagebetalte beløb til dens kunder vil tilbagebetaling heller ikke medføre en ugrundet berigelse for virksomheden. I disse tilfælde er overvæltningen ikke endelig.”
Det er således en grundlæggende betingelse for skattemyndighedernes imødekommelse af et krav om tilbagebetaling til den afgiftspligtige af uberettiget opkrævet moms, at momsen ikke er overvæltet på næste omsætningsled.
Allerede fordi Skattestyrelsen på det foreliggende grundlag finder, at momsen af de af [virksomhed2] leverede ydelser til [virksomhed6] er overvæltet fuldt og endeligt på [virksomhed6], imødekommer Skattestyrelsen ikke anmodningen om ændring af afgiftstilsvaret, da et eventuelt tilbagebetalingskrav ikke tilkommer [virksomhed2].
Skattestyrelsen henviser herved til, at det i jeres brev af 23. maj 2016 er anført, at momsen er overvæltet. I har hertil anført, at:
”Det fremgår endvidere af Danfoss-dommens præmis 21-22, at leverandøren i tilfælde af overvæltning kan være afskåret fra tilbagesøgning urigtigt erlagte afgifter, fordi en sådan overvæltning kan betyde, at en tilbagebetaling kan medføre en uberettiget berigelse af leverandøren.
I denne sag vil [virksomhed2] dog ikke ved SKATs tilbagebetaling af momsen blive beriget, idet [virksomhed2]s krav mod SKAT er begrundet i et tilsvarende krav fra [virksomhed6] mod [virksomhed2].
Som dokumentation for, at [virksomhed6] har rettet et krav mod [virksomhed2] fremlægges [virksomhed6]’s oprindelig varsel om krav mod [virksomhed2] af 1. september 2014 som bilag 2 og som bilag 3 fremlægges bruttoopgørelsen for perioden 2004-2013 sammen med tre eksempler på fakturaer, idet dokumentation for det fulde krav kan eftersendes på SKATs opfordring.
Som det kan udledes af styresignalet SKM2015.733.SKAT, og som det ligeledes fremgår af jeres brev af 23. maj 2016, kan tilbagebetaling til en leverandør nægtes, såfremt afgiften er overvæltet på aftager, hvorfor det er aftageren, der endelig har båret afgiftsbyrden. Leverandøren kan derimod få afgiften tilbagebetalt fra Skattestyrelsen, hvis aftageren har kunnet kræve afgiften tilbagebetalt af leverandøren.
I har anført, at momsen er overvæltet. Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at den afregnede moms er lagt oven i jeres aftagers betalinger og dermed overvæltet. Udgangspunktet er herefter, at leverandøren ikke har krav på tilbagebetaling af en eventuelt uretmæssigt opkrævet moms, som er blevet overvæltet på dens aftager, da en tilbagebetaling til [virksomhed2] i denne situation vil medføre en ugrundet berigelse.
Ifølge jeres bemærkninger, mener I, at der i [virksomhed2] A/S’ situation ikke vil ske en ugrundet berigelse, idet [virksomhed2]s krav mod Skattestyrelsen er begrundet i et tilsvarende krav fra [virksomhed6] mod [virksomhed2].
Skattestyrelsen forstår jeres bemærkning således, at jeres aftager har anmodet om tilbagebetaling af den moms, som I har opkrævet. Aftager har ikke fået tilbagebetalt momsen, og det er ikke fastslået, at aftager nødvendigvis har et krav på at få momsen tilbagebetalt fra [virksomhed2], hvis det viser sig at momsen er opkrævet i strid med EU-retten. Dette beror på national ret og aftalegrundlaget mellem parterne.
Skattestyrelsen bemærker hertil, at efter dansk ret kan aftageren ikke med fornøden sikkerhed opnå tilbagebetaling fra leverandøren, og styresignalet SKM2015.733.SKAT fastslår derfor, at en købers tilbagebetalingskrav kan rejses direkte over for myndighederne. Herefter skal en eventuel tilbagebetaling ske til køberen og ikke til den afgiftspligtige leverandør – medmindre parterne oprindeligt ved aftaleindgåelsen konkret har aftalt, at aftageren har ret til at få afgiften tilbagebetalt fra leverandøren, hvis det skulle vise sig, at afgiften er opkrævet med urette. I så fald skal leverandøren kunne opnå tilbagebetaling af myndighederne af den afgift, som leverandøren har været forpligtet til at betale til aftageren.
Der er derfor alene en forpligtelse for leverandøren til at tilbagebetale momsen til aftageren, som bestod ved eller blev aftalt i forbindelse med aftalens indgåelse – under forudsætning af, at momsen ikke skulle pålægges – der har betydning for vurderingen af, om momsen er endeligt overvæltet.
Med andre ord er det afgørende for, om leverandøren – ifølge parternes aftalegrundlag – er retlig forpligtet til at tilbagebetale momsen til køberen.
Denne vurdering af, om leverandøren er retligt forpligtet til at tilbagebetale momsen til aftageren, skal foretages ud fra det oprindelige aftalegrundlag, dvs. det aftalegrundlag, som lå til grund for handlen på aftaletidspunktet.
Der foreligger ikke oplysninger om, at der skulle være indgået en oprindelig aftale eller udtrykkeligt og ifølge andet dokumenterbart grundlag forudsat at overføre eventuelle tilbagebetalte beløb til aftageren. Der foreligger heller ikke i øvrigt oplysninger, der kan begrunde, at momsen ikke kan anses for fuldt og endeligt overvæltet på kunden. Derudover har I ligeledes bemærket, at det også er [virksomhed2]’s egen opfattelse, at deres aftager har båret momsbyrden.
Tilbagebetaling til leverandøren af uberettiget opkrævet moms kan følgelig nægtes, da leverandøren endelig har overvæltet afgiften på aftageren, og en tilbagebetaling derfor vil medføre en ugrundet berigelse (dobbelt betaling) til leverandøren.
Med andre ord kan tilbagebetaling til leverandøren nægtes, hvis leverandøren ikke har lidt noget tab som følge af den fejlagtige momsopkrævning, fordi der er sket endelig overvæltning.
Det er ikke muligt for leverandøren at ophæve en overvæltning, der én gang er blevet endelig.
På den baggrund må det på det foreliggende grundlag lægges til grund, at momsen af ydelser leveret af [virksomhed2] er fuldt og endeligt overvæltet på [virksomhed6]. Et eventuelt tilbagebetalingskrav tilkommer derfor ikke virksomheden for så vidt angår momsen af leverancerne til [virksomhed6] i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2015.
Skattestyrelsen har på ovenstående baggrund ikke fundet anledning til at tage stilling til, om øvrige betingelser for ændring af afgiftstilsvaret er opfyldt, herunder betingelserne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, for momsfritagelse af de leverede ydelser.
...”
Selskabet har nedlagt påstand om, at anmodningen om genoptagelse og tilbagebetaling af moms for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2015 skal imødekommes.
Selskabet har til støtte for sin påstand anført følgende:
”...
Til støtte herfor gøres det overordnet gældende, at [virksomhed1] har opkrævet og indbetalt moms af leverancer til deres kunder, der er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Opkrævningen skete i overensstemmelse med Skattestyrelsens dagældende praksis, som blev underkendt ved EU-Domstolens dom af 13. marts 2014 i sag C-464/12, ATP PensionService. [virksomhed1] er blevet mødt med krav om tilbagebetaling af momsen af investeringsforeninger, som selskabet har leveret ydelser til.
[virksomhed1] er uenig i Skattestyrelsens forslag til afgørelse og fastholder, at tilbagebetaling af den uberettiget opkrævede moms skal ske til [virksomhed1] eftersom, [virksomhed1] vil videregive nettotilbagebetalingen til sine kunder, og derfor ikke opnår en ugrundet berigelse. På den måde vil konsekvenserne af den ulovlige afgift blive udlignet uden, at den bliver udbetalt dobbelt, jf. præmis 19 i EU-domstolens dom C-398/09, Lady & Kid A/S.
...”
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse og tilbagebetaling af moms med samlet 20.047.949,93 kr. for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2015, jf. SKM2015.733.SKAT og SKM2015.734.SKAT.
Landsskatteretten skal således tage stilling til, om selskabet, med henvisning til de ovenfor nævnte styresignaler, har et krav på tilbagebetaling af den angivne og indbetalte moms, da selskabet ikke vil opnå en ubegrundet berigelse herved, som følge af selskabets hensigt om tilbageførsel af tilbagebetalt moms fra selskabet til aftageren/kunden.
Retsgrundlaget
Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
Ifølge momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), fremgår det:
”Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
(...)
11) Følgende finansielle aktiviteter
(...)
f) forvaltning af investeringsforeninger”
Følgende fremgår af momslovens § 46, stk. 7:
”Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.”
Videre fremgår følgende af momslovens § 52a, stk. 7:
”Afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Det samme gælder, hvis en afgiftspligtig person på en faktura anfører afgift med et for stort beløb eller på en faktura over leverancer af varer eller ydelser, hvoraf der ikke skal betales afgift, anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne.”
Adgangen til at søge tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævet og indbetalt moms er ikke reguleret ved bestemmelser i momsloven og hviler på en fortolkning af national praksis samt praksis fra EU-Domstolen, som er beskrevet i Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.11.1.4.3.1 (2021-2), hvoraf følgende fremgår om berigtigelse:
"I tilfælde, hvor den fejlagtigt fakturerede moms er indbetalt til Skattestyrelsen, er berigtigelsesadgangen her i landet derimod kun reguleret af EU-domstolens praksis samt dansk retspraksis om tilbagebetaling. Kravet i ML § 52 a, stk. 7, om, at fakturaudstederen skal have berigtiget fejlen overfor fakturamodtager, finder dog som udgangspunkt også anvendelse i tilfælde, hvor den fejlagtigt fakturerede moms er indbetalt til Skattestyrelsen. Se SKM2014.527.ØLR.
Ved fejlagtigt faktureret moms forstås i denne forbindelse moms, der er anført på fakturaen, selvom der efter lovens øvrige bestemmelser ikke skal betales moms.”
Følgende fremgår af afsnit D.A.11.1.4.3.2 (2021-2):
”Efter dansk ret er udgangspunktet, at tilbagebetaling - hvis betingelserne er opfyldt, se afsnit D.A.11.1.4.3.1 - sker til indbetaleren. Det vil i forbindelse med indbetaling af moms til Skattestyrelsen som udgangspunkt sige leverandøren af varen eller ydelsen.
Af hensyn til Danmarks EU-retlige forpligtelser kan tilbagebetaling dog i stedet ske til aftageren af den leverede vare eller ydelse i de tilfælde, hvor det ellers vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for aftageren at få momsen tilbagebetalt via et civilretligt krav om tilbagesøgning af fejlagtigt betalte beløb over for leverandøren. Se EF-domstolen dom i sag C-35/05, Reemtsma Cigarettenfabriken GmbH, og C-94/10, Danfoss og Sauer-Danfoss.
Ved Vestre Landsrets efterfølgende dom i Danfoss og Sauer-Danfoss-sagen (SKM2014.44.VLR) fastslog landsretten, at også senere omsætningsled under visse betingelser kan rette krav direkte mod Skatteministeriet. På baggrund af dommen i SKM2014.44.VLR udsendte SKAT styresignal SKM2015.733.SKAT. I styresignalet, der også er i indarbejdet i afsnit A.A.8.3.2.2.2.1.1, er de regler, der finder anvendelse for så vidt angår Skattestyrelsens behandling af krav på beløb opkrævet i strid med EU-retten, præciseret. Styresignalet fastlægger retningslinjerne for, hvornår afgiftspligtige og efterfølgende omsætningsled har mulighed for at rejse krav direkte mod Skattestyrelsen og i afsnit 3.1.1.1.-3.1.1.3 beskrives reglerne for genoptagelse som følge af dommen.”
Retningslinjerne for så vidt angår Skattestyrelsens behandling af krav på beløb opkrævet i strid med EU-retten, er beskrevet i daværende SKATs styresignal af 25. november 2015, offentliggjort som SKM2015.733.SKAT. Følgende fremgår af styresignalets punkt 3.1.1.4 ”Overvæltning”:
”Indirekte skatters karakter og beregningsgrundlag kan bevirke, at de erfaringsmæssigt overvæltes fuldt ud på næste omsætningsled. Der kan som udgangspunkt ikke ske tilbagebetaling, hvis den for meget betalte afgift er overvæltet på virksomhedens kunder. Dette skyldes, at den afgiftspligtige skal kompenseres for sit tab, men ikke beriges ved en tilbagebetaling.
I hvilket omfang den konkrete afgift må anses for overvæltet, afhænger af virksomhedens prisfastsættelse og/eller konkurrencesituation. En virksomhed kan have været i en situation, hvor den ikke har fået dækning for afgiften, enten fordi virksomheden på grund af konkurrencesituationen ikke har kunnet indregne afgiften i sine priser (dvs. har nedsat prisen før afgiften), eller fordi virksomheden nok har indregnet afgiften i priserne, men har lidt et omsætningstab på grund af konkurrencesituationen.
Overvæltning udelukker således ikke i alle tilfælde tilbagebetaling. Såfremt det mellem parterne har været aftalt eller forudsat at overføre evt. tilbagebetalte beløb til dens kunder vil tilbagebetaling heller ikke medføre en ugrundet berigelse for virksomheden. I disse tilfælde er overvæltningen ikke endelig.”
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Betingelserne for tilbagebetaling af moms opkrævet i strid med EU-retten, som beskrevet i SKM2015.733.SKAT, findes at være i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, idet leverandøren kan anmode om tilbagebetaling af en EU-stridig moms i de tilfælde, hvor momsen ikke er endeligt overvæltet på aftageren, mens det i de tilfælde, hvor momsen er endeligt overvæltet, tilkommer aftageren at rejse kravet direkte mod skattemyndigheden.
Efter den dagældende administrative praksis blev pensionskasser og andre pensionsinstitutter anset for at drive forsikringsvirksomhed og ikke bankvirksomhed eller investeringsforeningsvirksomhed, og forvaltningsydelser leveret til pensionskasserne var derfor ikke omfattet af fritagelsen for transaktioner vedrørende forvaltning af investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), men derimod momspligtige efter momslovens § 4, stk. 1.
Den dagældende administrative praksis blev underkendt ved EU-Domstolens dom af 13. marts 2014 i sag C-464/12 (ATP PensionService A/S). Som følge heraf offentliggjorde daværende SKAT den 25. november 2015 styresignalet SKM2015.734.SKAT, som fastlægger betingelserne for genoptagelse og tilbagebetaling af moms. Følgende fremgår under afsnittet ”Opgørelsen af tilbagebetalingskravet”:
”Efter dansk rets almindelige regler om opgørelse af tilbagebetalingskravet skal beregningen af det for meget erlagte beløb, der skal tilbagebetales ske med reduktion af kravet som følge af overvæltning. Retspraksis, herunder praksis fra EU-Domstolen, har anerkendt, at der på moms- og afgiftsområdet kan ske reduktion af tilbagebetalingskravet, hvis tabet er reduceret som følge af overvæltning til næste omsætningsled. Se Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.15.1.”
Selskabet har den 12. september 2014 anmodet om genoptagelse og tilbagebetaling af moms, idet selskabet har opkrævet og indbetalt moms af ydelser, som efter selskabets opfattelse er momsfritaget, jf. EU-Domstolens dom i sag C-464/12 (ATP PensionService A/S) og SKM2015.734.SKAT.
Selskabet har den 23. maj 2016 oplyst til daværende SKAT, at momsbyrden i forbindelse med leveringen af de omhandlede ydelser er båret af aftageren/kunden, og at en eventuelt tilbagebetalt moms derfor vil blive overført fra selskabet til aftageren/kunden med henblik på udligning af momsbyrden.
Landsskatteretten lægger herefter til grund, at selskabet har overført momsbyrden til aftageren/kunden ved leveringen af de omhandlede ydelser, hvorfor en tilbagebetaling som udgangspunkt vil medføre en ugrundet berigelse af selskabet.
En tilbagebetaling vil dog ikke medføre en ugrundet berigelse, såfremt selskabet i henhold til det oprindelige aftalegrundlag er forpligtet til at videreføre et tilbagebetalt beløb til aftageren/kunden.
Selskabet har ikke godtgjort, at selskabet på leveringstidspunktet var retligt forpligtet til at videreføre en tilbagebetalt moms til aftageren/kunden, og som følge heraf må momsen anses for endeligt overvæltet på aftageren/kunden.
Landsskatteretten finder herefter, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse og tilbagebetaling af moms for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2015.
Det forhold, at selskabet vil viderebetale eventuelt tilbagebetalt moms til aftageren/kunden, ændrer ikke ved, at momsen er endeligt overvæltet, og at selskabet som følge heraf ikke har et tilbagebetalingskrav mod Skattestyrelsen, jf. SKM2015.734.SKAT.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.