Kendelse af 20-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-02-2025
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2016 | |||
Fradrag for udgifter til kautionspræmie | 74.833 kr. | 249.904 kr. | Forhøjes til 147.836 kr. |
Indkomståret 2017 | |||
Fradrag for udgifter til kautionspræmie | 86.271 kr. | 238.534 kr. | Forhøjes til 152.072 kr. |
Indkomståret 2018 | |||
Fradrag for udgifter til kautionspræmie | 102.504 kr. | 222.052 kr. | Forhøjes til 182.812 kr. |
Selskabet [finans1] med CVR-nr. [...1] (herefter benævnt selskabet) udøver finansiel formidling. Selskabet er nu beliggende [adresse1], [by1], men var indtil den 11. december 2018 beliggende på adressen [adresse2], [by2].
Selskabets formål er at drive finansieringsvirksomhed, herunder låneomlægning og kan udøves igennem helt eller delvist ejerskab af dattervirksomheder.
Af CVR-registret fremgår, at selskabet blev stiftet den 1. juni 1999 under branchekoden "661900 Andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling". Videre fremgår det, at selskabet anvender kalenderåret som regnskabsår og har en registreret kapital på 147.058 kr., samt at selskabet fuldt ud ejes af ægteparret [person1] og [person2] via [virksomhed1] ApS (herefter benævnt holdingselskabet).
Selskabets ultimative hovedanpartshavere er således [person1] og [person2].
Selskabets repræsentant bad Skattestyrelsen om genoptagelse, og der blev anmodet om fradrag for kautionspræmier i selskabets skattepligtige indkomst for perioden 2016-2018 med henholdsvis 249.904 kr., 238.534 kr. og 222.052 kr. Begrundelsen for anmodningen om genoptagelse var, at de ultimative hovedanpartshavere hæftede for gæld i [finans1] som kautionister, og at der var glemt at blive opkrævet kautionspræmier for 2016-2018.
Skattestyrelsen traf afgørelse den 21. december 2020 og godkendte ikke fradrag for kautionspræmier.
Denne afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, som den 6. december 2021 traf afgørelse om, at kautionspræmierne opfyldte betingelserne i ligningslovens § 8, stk. 3, litra b, hvorefter kautionspræmierne kunne fradrages i den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten hjemviste sagen til fornyet behandling med henblik på, at Skattestyrelsen skulle tage stilling til, hvad selskabets fradrag for kautionspræmier burde sættes til for indkomstårene 2016-2018.
Skattestyrelsen har den 15. december 2023 truffet den påklagede afgørelse og fastsat fradrag for kautionspræmier til henholdsvis 74.833 kr., 86.271 kr. og 102.504 kr. for indkomstårene 2016-2018.
Selskabets repræsentant har fremsendt opgørelser over selskabets gæld:
Kreditor | kr. 2016 | kr. 2017 | kr. 2018 | kr. 2019 | (Kaution)sats, pct. |
[finans2], restgæld | 2.040.000 | 2.040.000 | 2.040.000 | 2.040.000 | 0,80 |
[finans3] | 2.017.790 | 1.841.322 | 1.765.371 | 1.765.371 | 4,00 |
[finans4] garantilån, kk maksimum | 800.000 | 600.000 | 400.000 | 200.000 | 4,00 |
[finans4] erhvervslån, restgæld | 1.235.570 | 1.049.967 | 835.379 | 835.000 | 4,00 |
[finans4] kassekredit, maksimum | 2.000.000 | 2.000.000 | 2.000.000 | 2.000.000 | 4,00 |
Hæftelser i alt | 8.095.376 | 7.531.289 | 7.040.750 | 6.840.371 |
Skattestyrelsen har opgjort selskabets kreditramme og restgæld på de respektive lån:
Tabel 1. Kreditramme og restgæld på kautionerede lån | ||||||
2016 | 2017 | 2018 | ||||
Kreditramme | Restgæld | Kreditramme | Restgæld | Kreditramme | Restgæld | |
[finans2] | 2.040.000 kr. | 2.040.000 kr. | 2.040.000 kr. | 2.040.000 kr. | 2.040.000 kr. | 2.040.000 kr. |
[finans3] | 2.000.000 kr. | 2.102.318 kr. | 2.000.000 kr. | 2.102.318 kr. | 2.000.000 kr. | 2.102.318 kr. |
[finans4] Garantilån | 800.000 kr. | 53.483 kr. | 600.000 kr. | 66.979 kr. | 400.000 kr. | 278.849 kr. |
[finans4] Pantebrevslån | 1.236.000 kr. | 1.412.603 kr. | 1.050.000 kr. | 1.235.570 kr. | 855.000 kr. | 1.049.967 kr. |
[finans4] Kassekredit | 2.000.000 kr. | - 299.610 kr. | 2.000.000 kr. | 269.432 kr. | 2.000.000 kr. | 1.011.666 kr. |
Samlet gæld | 8.076.000 kr. | 5.308.794 kr. | 7.690.000 kr. | 5.714.299 kr. | 7.295.000 kr. | 6.482.800 kr. |
Det er af Skattestyrelsen oplyst, at lånet vedrørende [finans2] er sikret ved pant i fast ejendom.
Det fremgår af selvskyldnererklæring fra [finans4] vedrørende hovedanpartshaverne, at sidstnævnte kautionerer som selvskyldnere. Det fremgår af erklæringen, at der kautioneres over for [finans4] for ethvert og fremtidigt mellemværende vedrørende selskabets tre konti/engagementer i banken.
Af selvskyldnererklæring fra [finans4] vedrørende holdingselskabet fremgår, at sidstnævnte kautionerer som selvskyldner. Det fremgår af erklæringen, at der kautioneres over for [finans4] for ethvert og fremtidigt mellemværende vedrørende selskabets tre konti/engagementer i banken.
Det fremgår af kautionsaftaler mellem [finans3] og hovedanpartshaverne, at sidstnævnte kautionerer for et lån ydet til selskabet på 2.075.000 kr. og hæfter ubegrænset. Det fremgår af aftalen, at hovedanpartshaverne er efterkautionister, og at holdingselskabet kautionerer som selvskyldner.
Af selvskyldnererklæringer fra [finans2] vedrørende hovedanpartshaverne fremgår, at sidstnævnte kautionerer som selvskyldnere. Det fremgår af erklæringen, at der kautioneres over for [finans2] for et pantebrev på 2.111.000 kr. med pant i en ejendom.
Af aftale om kautionspræmier mellem selskabet og hovedanpartshaverne fremgår, at selskabet skal betale kautionspræmie vedrørende gæld til [finans4], [finans3] og [finans2]. Det fremgår af aftalen, at kautionspræmien beregnes som 2,5 % til 4 % af den til enhver tid hæftelse, og rentesatsen fastsættes årligt ud fra de økonomiske forhold.
Det fremgår af kautionspolice fra [finans3], at [finans3] kautionerede for selskabets kassekredit på 1.000.000 kr. i [finans4]. Det fremgår, at [finans3] kautionerede for 75 % af kassekreditten, og kautionen blev nedskrevet årligt. Kautionsbeløbet udgjorde i perioderne 11. juli 2015 til 10. august 2016 750.000 kr., 11. august 2016 til 10. august 2017 600.000 kr., 11. august 2017 til 10. august 2018 450.000, 18. august 2016 til 10. august 2019 300.000 kr. og 11. august 2019 til 10. august 2020 150.000 kr. Kautionspræmierne udgjorde henholdsvis 30.000 kr., 12.000 kr., 9.000 kr. 6.000 kr. og 3.000 kr. i indkomstårene 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019. Det fremgår af vilkår til policen punkt 1.8 Erklæring ved tredjemandspant og/eller kaution, at kautionen er en efterkaution.
Det fremgår af årsrapporten for 2016 for holdingselskabet, at selskabet havde aktiver for 2.880.281 kr., hvoraf 2.643.431 kr. udgjorde kapitalandele i tilknyttede virksomheder. For 2017 udgjorde aktiver ifølge årsrapporten 2.285.233 kr., hvoraf 2.050.917 kr. udgjorde kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Af årsrapporten for 2018 fremgår, at selskabet havde aktiver for 1.144.593 kr., hvoraf 922.107 kr. udgjorde kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Det fremgår af årsrapporterne, at selskabet havde likvide beholdninger på henholdsvis 88.361 kr., 73.610 kr. og 153.397 kr. for regnskabsårene 2016, 2017 og 2018.
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for kautionspræmier på henholdsvis 249.904 kr., 238.534 kr. og 222.052 kr. i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Skattestyrelsen har nedsat fradragene til henholdsvis 74.833 kr., 86.271 kr. og 102.504 kr. i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"[...]
3.Skattestyrelsens begrundelse for forslag til ændring
3.1Henvisning til lovregler og praksis
Ligningslovens § 8, stk. 3, litra b
Ligningslovens § 2, stk. 1.
SKM2004. 162.HR
3.2Skattestyrelsens bemærkninger til de faktiske forhold
Fastsættelsen af størrelsen på kautionspræmierne skal følge armslængdeprincippet for fastsættelse af priser og vilkår for transaktioner mellem interesseforbundne parter, efter ligningslovens § 2.
Kautionspræmierne og dermed fradraget skal estimeres på baggrund af den præmie en uafhængig kautionist vil se sig godtgjort for at kautionere. En væsentlig faktor i forhold hertil er naturligvis den hæftelse, som der reelt kautioneres for.
Som følge af armslængdeprincippet må det i første omgang vurderes, hvorvidt transaktionerne mellem de interesseforbundne parter grundlæggende er økonomisk og forretningsmæssigrationelle for begge de involverede parter.
Når uafhængige vurderer om en transaktion skal gennemføres, vil de først og fremmest hense til, om gennemførelse af transaktionen stiller dem bedre, end hvis transaktionen ikke gennemføres.
Generelt kan størrelsen på en kautionspræmie opgøres som forskellen mellem renteniveauet på et lån med og uden kaution. I den konkrete sag kan der dog ikke konstateres en intern sammenlignelig pris, idet der ikke foreligger sammenlignelige lån henholdsvis før og efter kautionen indtræder. Derimod foreligger der en ekstern transaktion idet [finans1] har indgået aftale med [finans3] om at stille kaution overfor [finans4]. Det skal vurderes hvorvidt denne transaktion er sammenlignelig med kautionen hovedanpartshaverne stiller overfor [finans1], og hvis ikke, hvorvidt der kan ske justeringer/korrektioner således at de to transaktioner er sammenlignelige. Hvis ikke dette er tilfældet, må man overveje en anden metode til at prisfastsætte kautionspræmien på.
3.2.1 Lånerammebetinget af kaution hos hovedanpartshaverne
En kautionspræmie fastlægges generelt på baggrund af den risiko kautionisten påtager sig. Lånerammerne fra eksterne kreditorer er i nærværende sag betinget af kaution hos hovedanpartshaverne. Det bør i den forbindelse vurderes hvorfor de uafhængige kreditorer stiller krav om kautionerne for at kunne vurdere risikoen og dermed niveauet for kautionspræmierne ved kautionen.
Skattestyrelsen bemærker, at banker ofte stiller krav om kaution idet banken ikke kan kontrollere anpartshaverens ageren i forhold til deres økonomiske dispositioner, når først lånet er blevet frigivet, medmindre det fremgår af specifikke lånevilkår. Der er således, foruden driftsrisiko, en risiko for at selskabets dispositioner ikke varetager långivers interesser. Man kan således sikre selskabets ledelsesmæssige dispositioner igennem dette initiativ, og dermed også undgå at nedfælde en lang række vilkår for udbetaling af lån.
Af tidligere dispositioner kan det fremhæves, at [finans1] i 2015 udloddede udbytte på 2,7 mio. kr. Hvis disse penge ikke var blevet udloddet, havde selskabet haft en væsentligt stærkere soliditet i forbindelse med låneoptagelserne, og havde dermed ikke haft behov for belåning i samme grad. Hvis selskabet ikke havde udbetalt et udbytte på 2,7 mio. kr., ville selskabet i 2016 kun have haft et lånebehov på 2,6 mio. kr. hvoraf de 2 mio. ville kunne være optaget som realkreditlån, med pant i ejendommen. Risikoen for det enkelte lån påtaget ville således også have været mindre.
Banken har ikke kontrol over sådanne dispositioner i selskabet. For at sikre sig mod økonomisk ugunstige situationer, og grundet der hæftes begrænset i selskabets gældsforpligtelser anvender banken kaution overfor 3. part.
Derimod vil en anpartshaver i en intern transaktion have fuld information og kontrol over de økonomiske dispositioner, hvilket sænker risikoen for kautionisten til kun at udgøre driftsrisikoen.
3.2.2 Kautionspræmie på "Vækstkaution"
[finans3] har stillet kaution for [finans1] overfor [finans4] for 75 % af 1.000.000 kr. Kautionspræmien nedskrives lineært over en 5-årig periode. Kautionspræmien er i fremsendte aftale angivet til 1,5 % af kreditrammen på 1.000.000 kr., hvilket svarer til 15.000 kr. i kautionspræmie.
Det er dog Skattestyrelsens opfattelse at den nominelle kautionspræmie bør ses i forhold til det beløb der reelt kautioneres for (75 % af 1.000.000 kr.), hvorfor kautionspræmien udgør 2 %.
I klagen til Skatteankestyrelsen har Skatteyders rådgiver angivet, at [finans1] betaler en kautionspræmie på 4 % til [finans3]. Det er Skattestyrelsens forståelse, at 4 % kautionspræmie fremkommer ved at kigge på præmien [finans1] betaler til [finans3] det første år. Der skal betales 30.000 kr. i præmie det første år, hvilket svarer til 4 % af det kautionerede beløb. Heri indgår dog også stiftelsesprovisionen. Kautionspræmien udgør halvdelen af dette beløb, svarende til 2 %. Det bemærkes i denne forbindelse at stiftelsesprovisionen er en engangsomkostning.
I forbindelse med besvarelse af materialeanmodning har selskabets rådgiver også tilkendegivet at [finans3] tager 2 % i kautionspræmie. I samme besvarelse bemærkes det dog af selskabets rådgiver at der er tale om en tabskaution og ikke, som i den kontrollerede transaktion, en selvskyldnerkaution. I en situation hvor garantistilleren er hovedaktionær i selskabet der stilles garanti for, er der dog reelt ikke nogen forskel, idet skatteyder uanset hvilken type garanti der stilles ender med samme tab.
Det er Skattestyrelsens holdning, at hvorvidt kautionen er en selvskyldnerkaution eller en tabskaution / almindelig kaution ikke har en reel betydning for kautionspræmien. Dette skal ses i lyset af at der er tale om en transaktion mellem hovedanpartshaverne, som ejer selskabet fuldt ud, og dennes selskab, hvorfor anpartshaverne har viden og kontrol over hvorvidt de ønsker at betale nu eller lade kautionisterne (anpartshaverne selv) betale. De er således stillet lige og resultatet vil være enslydende uanset hvilken form for kaution der ydes.
På den baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at den eksterne kautionspræmie på vækstlånet kan anvendes som en sammenlignelige transaktion.
3.2.3 Hæftelse {restgæld eller kreditramme)
Selskabets rådgiver har i indsigelserne til den tidligere afgørelse fra Skattestyrelsen, henvist til LSR journalnummer [sag1], hvor selskabets rådgiver fortolker dommen således, at en kautionspræmie skal beregnes på baggrund af hovedstolen (kreditramme) og ikke restgælden. Skattestyrelsen er ikke enig heri.
I ovenfor nævnte dom, fremgår det rigtig nok, at udgangspunktet for fastsættelse af kautionspræmien i den konkrete sag, har været hele kreditrammen. Det fremgår dog også, at en kreditramme der har været for høj igennem årene, bør være grundlag for en genforhandling af kreditrammen. Derfor synes risikoen mindre, og deraf bør kautionspræmien også være mindre. Det må deraf forstås, at såfremt der tages udgangspunkt i en fuld kreditramme frem for restgælden, så vil risikoen (kautionspræmien) være tilsvarende mindre, når kreditrammen ikke udnyttes. Dette følger af forholdets natur og er helt naturligt, idet kautionisten ikke påtager sig en risiko for den del af kreditrammen som ikke er udnyttet.
På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens vurdering, at der skal tages udgangspunkt i restgælden på lånene. Det betyder at kautionspræmierne i nogle tilfælde vil blive beregnet på en restgæld som overgår kreditrammen og andre tilfælde en restgæld under kreditrammen. Skattestyrelsen bemærker, at selskabets kassekredit havde et indestående på knap 300.000 i 2016. Denne reguleres til at udgøre en restgæld på 0 kr. og bliver dermed ikke modregnet i den samlede kautionspræmie, men viser blot et billede af selskabets likvide situation.
Nedenfor er der opstillet en sammenligning af kreditramme og restgæld for de enkelte år.
Tabel 1. Kreditramme og restgæld på kautionerede lån | ||||||
2016 | 2017 | 2018 | ||||
Kreditramme | Restgæld | Kreditramme | Restgæld | Kreditramme | Restgæld | |
[finans2] | 2.040.000 kr. | 2.040.000 kr. | 2.040.000 kr. | 2.040.000 kr. | 2.040.000 kr. | 2.040.000 kr. |
[finans3] | 2.000.000 kr. | 2.102.318 kr. | 2.000.000 kr. | 2.102.318 kr. | 2.000.000 kr. | 2.102.318 kr. |
[finans4] Garantilån | 800.000 kr. | 53.483 kr. | 600.000 kr. | 66.979 kr. | 400.000 kr. | 278.849 kr. |
[finans4] Pantebrevslån | 1.236.000 kr. | 1.412.603 kr. | 1.050.000 kr. | 1.235.570 kr. | 855.000 kr. | 1.049.967 kr. |
[finans4] Kassekredit | 2.000.000 kr. | - 299.610 kr. | 2.000.000 kr. | 269.432 kr. | 2.000.000 kr. | 1.011.666 kr. |
Samlet gæld | 8.076.000 kr. | 5.308.794 kr. | 7.690.000 kr. | 5.714.299 kr. | 7.295.000 kr. | 6.482.800 kr. |
Skattestyrelsen har beregnet kautionspræmien ud fra gennemsnittet af primo og ultimo-værdierne for de forskellige år.
3.2.4 Kautionspræmie ved lån i fast ejendom
For at vurdere risikoen af et realkreditlån er det værd at bemærke at der findes særlige regler herfor. Ved lånoptagelsen må belåningsgraden maksimalt udgøre 80 % af købesummen, som på købstidspunktet må anses for markedsprisen. Samtidigt har realkreditinstituttet pant i hele ejendommen, hvilket sænker risikoen som kautionist væsentligt. Endeligt har ejendommens værdi, og herunder værdiudvikling, stor betydning for den risiko der reelt påhviler kautionisterne år for år.
I det konkrete tilfælde har [finans1] købt ejendommen i 2010 for 2.700.000 kr. og sidenhen solgt ejendommen i 2021 for 5.650.000 kr. Selskabet har ikke fremsendt dokumentation eller vurderinger, der kan lægges til grund for hvor stor belåningsgraden har været i årene 2016-2018. I tabellen nedenfor er forsøgt skildret belåningsgraden af ejendommen, hvis man anskuer markedsprisen som at have udviklet sig lineært mellem 2010 og 2021. Derudover er der lavet en beregning på belåningsgraden ved at vurdere udviklingen i værdien af ejerlejligheder i samme postnummer.
Skattestyrelsen bemærker herudover, at markedspriserne ikke indeholder udlejningsejendomme, men alene ejerlejligheder, hvorfor sammenligneligheden kan være svær at gøre præcist op, og hvorfor det er vigtigt at korrigere for den trend der viser, at ejendommen er solgt til en højere kvm-pris end markedet i både 2010 og 2021. Dette kan dog også skyldes almindelige vigtige boligforhold såsom beliggenhed, kvalitet af bygningsværk, stand og lignende.
Ved at se på en lineærvurdering mellem 2010 og 2021 så har belåningsgraden ligget mellem 47 % i 2016 faldende til 42 % i 2018, alene grundet de stigende priser. Ved at tage højde for prisudviklingen i postnummer 4000, som har været mindre end den specifikke ejendom, så bliver belåningsgraden mellem 55 % i 2016 og 47 % i 2018.
Tabel 2. Udvikling i belåningsgrad af [adresse2] | |||
2016 | 2017 | 2018 | |
Belåningsgrad ved lineær prisstigning | 47 % | 45 % | 42 % |
Belåningsgrad ved markedsudviklingen med hensyn til specifik ejendomsudvikling | 55 % | 51 % | 47 % |
Med en belåningsgrad der i perioden ligger omkring 50 % af ejendommens markedsværdi, kan det diskuteres, hvorvidt der eksisterer en reel risiko på lånet, der samtidigt har pant i ejendommen. At selskabets hovedanpartshavere alligevel er pålagt at skulle kautionere, kan være pengeinstituttets måde at sikre sig selskabets governance (som beskrevet ovenfor) og at ledelsen foretager sig økonomisk ansvarlige dispositioner, samt at selskabet hurtigere kan indkræve et krav hos kautionisten, fremfor at skulle sælge en ejendom på tvangsauktion.
Det er således Skattestyrelsens vurdering, at en kaution på realkreditlånet vil have en væsentligt lavere risiko sammenlignet med "vækstkautionen" og vurderer på den baggrund, kautionspræmien vil udgøre 0,25 % af det udestående beløb på 2.040.000 kr.
3.3 Skattestyrelsens forslag til afgørelse
Skattestyrelsen vurderer, efter sin gennemgang af det fremsendte materiale, at kautionspræmien for kautionen bør udgøre 2 % af den udestående restgæld. Dette anses som tilsvarende "Vækstkautionens" præmiebetaling for den reelle kautionsrisiko de påtager sig.
Restgælden i denne situation findes ved at tage et simpelt gennemsnit af restgælden primo og ultimo året. I tabel 3 nedenfor er de derpå beregnet restgæld og kautionspræmier angivet.
Tabel 3. Restgæld og kautionspræmie | ||||||
2016 | 2017 | 2018 | ||||
Gns. Restgæld | Præmie | Gns. Restgæld | Præmie | Gns. Restgæld | Præmie | |
[finans2] | 2.040.000 kr. | 5.100 kr. | 2.040.000 kr. | 5.100 kr. | 2.040.000 kr. | 5.100 kr. |
[finans3] | 2.102.318 kr. | 42.046 kr. | 2.102.318 kr. | 42.046 kr. | 2.102.318 kr. | 42.046 kr. |
[finans4] Garantilån | 60.231 kr. | 1.205 kr. | 172.914 kr. | 3.458 kr. | 339.609 kr. | 6.792 kr. |
[finans4] Pantebrevslån | 1.324.087 kr. | 26.482 kr. | 1.142.768 kr. | 22.835 kr. | 952.673 kr. | 19.053 kr. |
[finans4] Kassekredit | - 15.089 kr. | - 302 kr. | 640.549 kr. | 12.811 kr. | 1.475.596 kr. | 29.512 kr. |
Samlet gæld | 5.511.546 kr. | 74.531 kr. | 6.098.550 kr. | 86.271 kr. | 6.910.196 kr. | 102.504 kr. |
Opsummerende fastsætter Skattestyrelsen størrelsen af kautionspræmierne på markedsvilkår, jf. Ligningslovens§ 2 for årene 2016 - 2018 som følger:
2016: 74.833 kr.
2017: 86.271 kr.
2018: 102.504 kr.
[...]
5. Skattestyrelsens endelige afgørelse
5.1 Skattestyrelsens bemærkninger til selskabets indsigelser
Skattestyrelsen forholder sig nedenstående til de tre punkter i selskabets indsigelser til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 vedrørende beregning af kautionspræmier til fradrag i selskabets skattepligtige indkomst.
Anvendelse af kautionspræmieniveau fra [finans3]s kaution
Det er Skattestyrelsens vurdering, at den eksterne kautionspræmie på [finans3]s kaution kan anses som en sammenlignelig transaktion mellem uafhængige parter til beregning af kautionspræ mierne for de udstedte erhvervslån og kassekreditter.
Selskabets repræsentant fremfører, at niveauet bør være højere, idet [finans3]s kaution er en tabskaution, hvorimod den interne kaution er en selvskyldnerkaution. Herudover fremføres det, at den beløbsmæssige ramme for kautionen er større for de interne kautioner vs. kautionen fra [finans3] og derfor bør præmien være højere.
Som nævnt i forslaget til afgørelse, er det Skattestyrelsens vurdering, at hvorvidt kautionen er en selvskyldnerkaution eller en tabskaution ikke skal have betydning for fastsættelse af kautionspræmien.
Årsagen til at de eksterne kreditorer kræver selvskyldnerkaution er, som beskrevet i forslaget til afgørelse, at sikre sig mod en yderligere risiko for, at selskabet disponerer på en sådan måde, at det ikke varetager långivers interesse. I en situation hvor hovedanpartshavere, som netop varetager ledelsesmæssige dispositioner i selskabet og kautionisten er den samme, er det ikke Skattestyrelsens vurdering at den yderligere risiko er til stede.
Det er dermed fortsat Skattestyrelsens vurdering at kautionspræmien kan fastsættes på samme niveau som den eksterne kautionspræmie til [finans3].
Hæftelse (restgæld eller kreditramme)
Det er fortsat selskabets holdning, at kautionspræmien bør beregnes på kreditrammens maksimum og ikke som foreslået af Skattestyrelsen på den egentlige restgæld.
En aftale om kautionspræmie mellem hovedanpartshavere og et selskab skal overholde reglerne i ligningslovens § 2, hvorfor prisen skal være i overensstemmelse med markedsprisen. Dette gælder både selve renten såvel som øvrige lånevilkår, der kan have indvirkning på risikoen og derpå på renten. I nærværende sag er der stor forskel på den samlede kreditramme og restgælden, hvorfor det er særligt vigtigt at være opmærksom på den interne risiko mellem de afhængige parter, anpartshavere og selskabet.
Som det er beskrevet i forslaget til afgørelse samt ovenfor, vil hovedanpartshavere der driver et selskab, have fuld kontrol med hvor stor en kreditramme der er søgt om, og i hvor høj grad den skal bruges. Herudover har de samtidigt kontrol med hvor stor en risiko man så påtager sig ved at benytte sig af dele af eller hele kreditrammen. Hovedanpartshaverne, har selv indflydelse på, hvor stort et kredittræk og dermed risiko, der vil være på kassekreditten. Dette kan justeres og vurderes op imod deres andre gældsforpligtelser, og deres egne økonomiske dispositioner givet ud fra hvor stor en risiko de anser for at blive erklæret insolvent, og deraf hæfte personligt gennem deres kautionsforpligtelse. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for, at der løbende er taget stilling til, hvorvidt der er et reelt behov for den kreditramme, der er stillet af banken.
At Skattestyrelsen ved prisfastsættelsen af kautionspræmierne tager udgangspunkt i restgælden, er i overensstemmelse med, hvordan renten på et koncerninternt lån vil blive vurderet, hvis dette ligeså havde indregnet en kreditramme. Hvis kreditrammen er væsentligt forskellig fra den egentlige udestående restgæld, så ville det være den udestående restgæld, der ville udgøre grundlaget for en renteberegning. Alternativt ville en afhængig kunne sikre sig uendelig rentefradrag, som der i øvrigt er værnsregler imod.
En uafhængig part er derimod nødt til at sikre sig mod hele kreditrammen, da de ikke selv har kontrol over de fremtidige transaktioner, der foretages inden for kreditrammen. At uafhængige parter ville afkræve en præmie for hele kreditrammen er med til at sikre governance hos ledelsen samt at minimere principal-agent problemer.
Skattestyrelsen fastholder derfor fortsat, at udgangspunktet for kautionsberegningen bør være restgælden. Hertil bemærker Skattestyrelsen, at der i forslaget er beskrevet og forklaret hvorfor det må antages at LSR [sag1] understøtter dette.
Realkredit
Kautionspræmien på realkreditlånet vurderer Skattestyrelsen til at udgøre 0,25 %.
Selskabets repræsentant har udarbejdet en ny beregning af kautionspræmien, hvori der er anvendt 1 % som kautionspræmie på realkreditlånet, uden nærmere redegørelse for hvorfor dette er i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
Skattestyrelsen anser kautionsrisikoen for meget lille, hvilket også fremgår af forslaget til afgørelse. På den baggrund fastholdes niveauet 0,25 % for kautionspræmien på realkreditlånet.
5.2 Endelig afgørelse
Af de grunde som fremgår af Skattestyrelsens forslag til afgørelse og Skattestyrelsens bemærkninger til selskabets indsigelser fastholdes forslaget i sin helhed.
Det medfører, at fradrag for kautionspræmier godkendes således:
2016: 74.833 kr.
2017: 86.271 kr.
2018: 102.504 kr.
[...]"
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 11. marts 2024 udtalt følgende:
"[...]
Der henvises til Skatteankestyrelsens tidligere sags-nr. [sag2], hvor Landsskatteretten traf afgørelse om hjemvisning af sagen til fornyet behandling.
Klager anfører, at Skattestyrelsens afgørelse indeholder objektive fejl. Ifølge klager har Landsskatteretteni sags-nr. [sag2] fastlagt beregningsgrundlaget for kautionspræmien. Det er Skattestyrelsen ikke enig i.
Landsskatteretten traf afgørelse om, at kautionspræmierne udgør fradragsberettigede omkostninger efter ligningslovens § 8, stk. 3, litra b, men hjemviste sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen med henblik på, at Skattestyrelsen skulle fastsætte størrelsen af kautionspræmierne efter ligningslovens § 2, så præmierne kommer til at svare til markedsvilkår.
Skattestyrelsen har i overensstemmelse med ligningslovens § 2 foretaget en vurdering af priser og vilkår for de pågældende kautionspræmier.
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
[...]"
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for 258.454 kr., 235.972 kr. og 216.350 kr. for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.
Der er til støtte for påstanden anført følgende:
"[...]
Klage over fejl i Skattestyrelsens afgørelse af 15. dec. 2023 sags-id: [...1]
Vi ønsker at klage over Skattestyrelsens afgørelse af 15. dec. 2023 i ovennævnte sag.
Den nævnte afgørelse er en følge af Landsskatterettens afgørelse af 6. dec. 2021. sags nr. [sag2]. Afgørelsen fra Landsskatteretten giver os fuldt medhold, og et element i denne afgørelse er, at Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling og med henblik på, at Skattestyrelsens tager stilling til, hvad selskabets fradrag for kautionspræmier bør sættes til for indkomstårene 2016-2018.
Efter mere end 2 år ligger der så en afgørelse fra Skattestyrelsen. Det er denne afgørelse vi hermed klager over. Overordnet mener vi ikke, at Skattestyrelsen har lavet en afgørelse, der respekterer Landsskatterettens afgørelse, og dermed mener vi at Skattestyrelsens afgørelse er i direkte strid med Landsskatterettens afgørelse, og af den grund ikke er gyldig. Det har vi i første omgang påklaget til Skattestyrelsen, der dog afviser yderligere sagsbehandling - selvom vi påpeger fejl - og henviser til at afgørelsen kan ankes til Skatteankestyrelsen, hvilket vi hermed gør.
Vi mener at der er 2 punkter i afgørelsen fra Skattestyrelsen:
- | Størrelsen af de kautionssummer, som kautionspræmien skal beregnes af |
- | Størrelsen af de satser der benyttes til beregning af kautionspræmien. |
Ad 1: Kautionerne vedrører dels gæld til [finans2], [finans3] og [finans4]. I afgørelsen fra Landsskatteretten bliver det slået fast, at det er hæftelsen, der er kautionssummen. Dermed skal Skattestyrelsen slet ikke tage stilling til kautionssummen, for det har Landsskatteretten afgjort. De skal alene tage stilling til de satser der skal benyttes til at beregne kautionspræmien.
Det hedder således på side 9 i afgørelsen fra Landsskatteretten:
"Landsskatteretten bemærker, at den fremlagte underskrevne aftale af 15. juli 2015 om kautionspræmie må forstås sådan, at kautionspræmien beregnes som 2,5-4 % af den til en hver tid værende hæftelse. Når lånene nedbringes ved afdrag, falder den hæftelse, som kautionisterne har påtaget sig via kautionerne.
Landsskatteretten finder herefter, at den fremlagte aftale om kautionspræmie opfylder betingelserne i Ligningsloven § 8, stk. 3, litra b, hvorefter kautionspræmier kan fradrages i den skattepligtige indkomst."
Landsskatteretten har således slået fast, at det er hæftelsen der er kautionssummen.
Alligevel vælger Skattestyrelsen at beregne kaution af nogle selvopfundne gennemsnitssaldi på kontiene. Beregningerne på de selvopfundne forkerte gennemsnit er meningsløse, og udtrykker på ingen måde den reelle risiko kautionisterne har påtaget sig, og derfor skal have betaling for.
F.eks. har Skattestyrelsen for 2017 beregnet et gennemsnit af [finans4] kassekredit på 640.549 kr. Det er beregnet ved at tage gennemsnittet af ultimo 2016 og ultimo 2017 på 269.432 kr. og 1.011.665 kr. og herved er de 640.549 kr. fremkommet. Men i mellemtiden har kassekreditten været trukket til 1.959.293 kr. den 18. oktober 2017, og dermed tæt på hæftelsen på 2 mio. kr. Eksemplet viser hvor meningsløse Skattestyrelsens beregninger er. Skattestyrelsen har haft samtlige kontoudtog til rådighed.
Skattestyrelsen bedyrer, at når kassekreditten står i +, så skal vi naturligvis ikke indbetale garantiprovision til [finans1]. Alligevel er det præcis det, de gør i deres gnms beregninger. De har med kontoudtogene til rådighed kunnet se alle tal. De bruger mere end 2 år på at finde frem til at tage primo og ultimo tal. Lægge dem sammen og dividere med 2, hvorved vi jo kommer til at indbetale garantiprovision, i de perioder kontoen står i +.
Skattestyrelsens antydninger af at selskabets kreditramme på kassekreditten har været for høj for at opnå høj kautionspræmie er en helt urimelig beskyldning mod [finans1], vores bestyrelsesformand [person3] tidl. Direktør [finans5], [finans3] og [finans4]. Vi stiller meget gerne med disse som vidner. Det er utrolig vigtigt for andre sager tillige, hvis SKAT skal tages i ed ved forhandling af kassekreditter for alle virksomheder.
Hertil beskyldninger om, at vi har taget stort udbytte? Vi var sat under administration, og afleverede saldobalance hver måned til ovennævnte parter. Beskyldningerne er simpelthen ikke betimelige, eller god forvaltningsskik.
Både hæftelser og kautionssatser ses nederst i dette dokument. Over for dette står Skattestyrelsens gennemsnitlige restgæld (hvor beregningerne er vendt, således at det er os, der betaler garantiprovision) som de benytter i stedet for hæftelser som Landsskatteretten har bestemt.
De fejlagtige beregninger fra Skattestyrelsen ses side 16 i afgørelsen fra Skattestyrelsen (vedlagt som bilag)
Vi mener ikke at Landsskatterettens afgørelser levner plads til at Skattestyrelsen selv kan begynde at opfinde egne korrektioner til de faktiske hæftelser. Landskatteretten har taget stilling til, at det netop er hæftelserne der skal beregnes af. Så her handler Skattestyrelsen i direkte strid med Landsskatterettens anvisninger, hvilket vi finder totalt uacceptabelt. Af den grund må beregningerne derfor gå om, og de faktiske hæftelser må lægges til grund helt som Landsskatteretten har bestemt.
Skattestyrelsen har i sagsbehandlingen henvist til andre sager, bl.a. Landsskatterettens afgørelse fra 27. maj 2020, [sag1].LSR. I denne sag godkender Skat en kautionssats på 2,5 procent, og det er vel at mærke beregnet af kassekredittens maksimum, selvom faktisk træk på kassekreditten er mindre. Det underbygger at der er præcedens for at sætte lighedstegn mellem hæftelse og en kredits maksimum.
Kautionssatsernes størrelse
Ad 2: Omkring fastsættelse af satserne for beregning af kautionspræmie gælder det om at finde den rigtige markedspris. Samtidig er det relevant at se på, hvilke satser der er benyttet i sammenlignelige sager.
Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at Skattestyrelsen henviser til tre forskellige sager omkring fastsættelse af kautionspræmier. SKM2202.235.LSR vedrører et moderselskabs kaution for et datterselskab. Det fremgår at kautionen slet ikke var nødvendig, da datterselskabet selv havde midler til at stille sikkerhed, og at det alene var af politiske årsager at moderselskabet stillede garanti. Dermed er eksemplet ikke sammenlignelig med den aktuelle sag. Næste sag Skattestyrelsen henviser til er SKM2014.12.LSR. Her omtales ingen satser for kaution. Sagen vedrører alene beskatningstidspunkt af kautionspræmierne. Dette eksempel, kan derfor heller ikke benyttes i den aktuelle sag. Tredje henvisning er til afgørelse [sag1].LSR. Her havde skatteyder brugt 5 procent som sats for kautionspræmien. Den blev af Skat efter et skøn nedsat til 2,5 procent. Det er dermed den eneste sats i Skattestyrelses egne henvisninger, der kan lægges til grund i vores sag.
Der er redegjort for at risikoen på vores kautioner var meget stor, da kreditten har været meget tæt på, eller direkte er blevet overtrukket, og at banken kunne have stoppet virksomhedens virke. Virksomheden var således konkurstruet. [finans3] imødekom virksomheden og gjorde lån afdragsfrie. [finans4] tillod overtræk i en periode, imens virksomheden blev rekonstrueret. Uden ovennævnte hjælp var virksomheden gået konkurs.
Der er ligeledes fremsendt dokumentation til Skattestyrelsen, der viser at renten på lånet til [finans3] er 8 %, mens renten på [finans4] garantilån er 4 %. Årsagen til renteforskellen er kautionen fra [finans3]. Dermed er der direkte fundet en markedspris på kautionen i form af renteforskellen på de to ellers ens kreditter. Markedsprisen er altså 4 %, som derfor må være den sats, der bruges til beregning af kautionspræmierne.
Vi fastholder derfor en sats på 4 % på alle kautionerne bortset fra [finans2]. Dette underbygget i afgørelse [sag1].LSR, hvor 5 % blev nedsat til 2,5 %, fordi risikoen ikke var stor. Det er den uomtvisteligt i dette tilfælde. Vi benytter altså en markedssats, mens Skattestyrelsen benytter 2 %, som end ikke underbygget i deres egen præcedens reference?
Skattestyrelsen har fremført, at der er en lavere risiko på [finans2]-lånet. Det virker dog ganske meningsløst, når Skattestyrelsen nævner en salgspris for ejendommen fra 2021 som argument for en risiko i 2016-2018.
Også egenopfundne lineære fremskrivninger er meningsløse og kan ikke tillægges værdi. Derimod finder vi, at [finans2]s bidragssats på det konkrete lån kan benyttes som udtryk for risiko på lånet. Denne sats var i perioden 2016-2018 på 1,19 procent, og satsen omfatter dels risiko på lånet og dels administrationsomkostninger i form af gebyrer, provision, personale og administration. Disse udgjorde tilsammen for årene 2016-2018 i gennemsnit 0,39 procent af [finans2]´s udlån. Fratrækker man de 0,39 procent fra bidragssatsen på 1,19 procent fås 0,80 procent, som dermed udtrykker risikoen på lånet. Det er derfor denne markedspris, vi har benyttet i beregningerne. Derfor anser vi 0,80 procent for en markedsbestemt sats for beregning af kautionspræmie for den del af kautionen, der vedrører [finans2]-lånet. Størrelsen af bidragssatsen skal givetvis også ses i lyset af at ejendommen efter [finans2]s vurdering var belånt så højt i forhold til markedsværdien, at [finans2] direkte afslog låneomlægning.
Overfor dette står at Skattestyrelsen vurderer satsen til 0,25 procent dog uden nogen som helst henvisning til markedspris. De 0,25 procent virker derfor fuldstændigt tilfældige og udokumenterede.
De konkrete hæftelser for de enkelte år ses nedenfor. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i perioder har været (bevilget) overtræk på kassekreditten i [finans4], hvor det aftalte maksimum er 2 mio. kr. Kautionen er dog alligevel alene beregnet af de 2 mio. kr.
Vi må som konklusion fastholde, at man retter sig efter Landsskatteafgørelsen, samt egen fremfundne præcedens [sag1].LSR.
Kreditor | kr. 2016 | kr. 2017 | kr. 2018 | kr. 2019 | Sats, pct. |
[finans2], restgæld | 2.040.000 | 2.040.000 | 2.040.000 | 2.040.000 | 0,80 |
[finans3] | 2.017.790 | 1.841.322 | 1.765.371 | 1.765.371 | 4,00 |
[finans4] garantilån, kk maksimum | 800.000 | 600.000 | 400.000 | 200.000 | 4,00 |
[finans4] erhvervslån, restgæld | 1.235.570 | 1.049.967 | 835.379 | 835.000 | 4,00 |
[finans4] kassekredit, maksimum | 2.000.000 | 2.000.000 | 2.000.000 | 2.000.000 | 4,00 |
SE/CE garanti* | |||||
Hæftelser i alt | 8.095.376 | 7.531.289 | 7.040.750 | 6.840.371 |
Ny beregning af kautionspræmier med restgæld/hæftelse primo som beregningsgrundlag og graduerede satser - jf. ovenfor | ||||
Kr. | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
[finans2] | 16.320 | 16.320 | 16.320 | 16.320 |
[finans3] | 80.712 | 73.653 | 70.615 | 70.615 |
[finans4] garantilån, kassekredit | 32.000 | 24.000 | 16.000 | 8.000 |
[finans4] erhvervslån | 49.423 | 41.999 | 33.415 | 33.400 |
[finans4] kassekredit | 80.000 | 80.000 | 80.000 | 80.000 |
I ALT | 258.454 | 235.972 | 216.350 | 208.335 |
I ALT 2016-2018: | 710.776kr. |
Det skal ses i forhold til Skattestyrelsens beregninger side 15 i deres afgørelse. Det giver tilsammen for årene 2016-2018: 263.608 kr.
[...]"
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har den 15. marts 2024 afgivet følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
"[...]
Skattestyrelsen udtaler, at de ikke er enige i, at Landsskatteretten har fastlagt beregningsgrundlaget for kautionspræmien.
Til det bemærker vi, at vi i vores klage klart har fremført, at Landsskatteretten side 9 fastslår, at beregningsgrundlaget er hæftelsen. Beregningsgrundlaget er altså hæftelsen. Det skal Skattestyrelsen ikke sætte spørgsmål ved. Landsskatteretten åbner ikke for at Skattestyrelsen skal være enig eller uenig i dette. Det er allerede afgjort af Landsskatteretten, og det forekommer os ubegribeligt, at Skattestyrelsen nægter at efterkomme denne del af Landsskatterettens afgørelse.
Det andet element vedrører fastsættelse af markedssatser for kautionspræmien. Det skal foregå på markedsvilkår. Hertil bemærker vi, at Skattestyrelsen ikke har fremlagt nogen som helst dokumentation for at deres forslag til satser er på markedsvilkår.
Vi har derimod i klagen af 20. februar fremlagt dokumentation for at både satsen på 4 procent, og satsen på 0,80 procent for [finans2]-lånet er markedssatser. Der er tale om dokumentation i form af renteforskel på de to lån, hvor forskellen mellem lånene er at der på det ene er kaution fra [finans3]. Tilsvarende er der for [finans2]-lånet taget udgangspunkt i konkrete bidragssatser reguleret for administrationsandelen. Der er således fra vores side dokumenteret med markedssatser, mens Skattestyrelsens forslag til satser er helt uden dokumentation.
Trods denne omfattende dokumentation fra vores side skriver Skattestyrelsen i deres udtalelse:
"Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. "
Skattestyrelsens kommentar er indlysende ukorrekt og ubegribelig, idet der i den grad er fremlagt nye oplysninger.
Skattestyrelsen har ligeledes undladt at forholde sig til vores omfattende dokumentation for at deres besynderlige beregninger af alternativ til hæftelsen på alle måder er både fejlbehæftet og manipulerende. Med andre ord har vi dokumenteret at Skattestyrelsen med deres "gennemsnitsberegninger" har forsøgt at regne sig frem til nogle kunstigt lave hæftelser. Heller ikke her kan Skattestyrelsen tilsyneladende få øje på, at der er nye oplysninger. Vi kan på den baggrund være i tvivl om, om Skattestyrelsen overhovedet har læst og forstået den klage vi har fremsendt den 20. februar.
Vi henviser derfor igen til klagen frem for endnu engang at fremføre indholdet i vores klage af 20.
februar.
[...]"
Landsskatteretten har i afgørelsen af 6. december 2021 af klagesagen med sagsnummer [sag2] godkendt fradrag for kautionspræmier, men hjemviste sagen til Skattestyrelsen for opgørelse af fradragenes størrelse på markedsvilkår. Landsskatteretten skal i denne sag tage stilling til, om kautionspræmierne er fastsat på markedsvilkår.
Retsgrundlaget
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2:
"§ 14. Der gælder følgende kompetencebegrænsninger:
[...]
2) Told- og skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen, jf. dog § 27, stk. 3, og § 32, stk. 3, og § 32 a, stk. 3."
Af ligningslovens § 8, stk. 3, litra b, fremgår:
"Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages:
[...]
b) præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, og"
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Formalitet
Det følger af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, at told- og skatteforvaltningen ikke kan træffe afgørelse i en sag, i det omfang Landsskatteretten har taget stilling til sagen.
Landsskatteretten har ved afgørelsen af 6. december 2021 ikke taget stilling til, hvilket beregningsgrundlag der skal anvendes ved fastsættelse af kautionspræmiernes størrelse. Skattestyrelsens afgørelse er derfor ikke ugyldig, idet Landsskatteretten ikke har taget stilling til spørgsmålet.
Realitet
Det følger af ligningslovens § 8, stk. 3, litra b, at præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld kan fradrages i den skattepligtige indkomst.
Bevisbyrden for det skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.
En aftale om kautionspræmie mellem hovedanpartshavere og et selskab skal overholde reglerne i ligningslovens § 2, idet der er tale om en økonomisk transaktion, der skal være i overensstemmelse med markedsprisen.
Beregningsgrundlag
Landsskatteretten finder, at fradraget skal beregnes på grundlag af den årlige opgjorte restgæld. Der er lagt vægt på, at det fremgår af aftalen om kautionspræmier mellem selskabet og hovedanpartshaverne, at kautionspræmien beregnes af den til enhver tid hæftelse, og at Landsskatteretten i afgørelsen af 6. december 2021 i vurderingen af om kautionspræmierne var omfattet af ligningslovens § 8, stk. 3, litra b, havde forudsat, at når lånene blev nedbragt ved afdrag, faldt den hæftelse, som kautionisterne havde påtaget sig via kautionerne.
[finans4] Garantilån, [finans4] Erhvervslån og [finans4] kassekredit
Hovedanpartshaverne har ifølge det oplyste kautioneret som selvskyldnere.
Landsskatteretten finder, at selskabet har godtgjort, at selskabet ikke kunne opnå en tilsvarende kaution fra tredjemand til en lavere præmie end den, som selskabet har lagt til grund. Der er lagt vægt på den risiko, som hovedanpartshaverne påtog sig ved at kautionere som selvskyldnere for lånene, og at selskabet i perioden øgede sin gæld. Landsskatteretten fastsætter herefter kautionssatsen til 4 %.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at restgælden til [finans4] for de tre lån var 1.466.086 kr., 1.571.981 kr. og 2.340.482 kr. for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og fastsætter fradraget til henholdsvis 58.643 kr., 62.879 kr. og 93.619 kr. for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.
[finans3]
Hovedanpartshaverne hæftede ifølge det oplyste som efterkautionister, og holdingselskabet var hovedkautionist. Det fremgår af årsrapporterne for holdingselskabet, at holdingselskabets aktiver hovedsageligt bestod af kapitalandele i selskabet.
Landsskatteretten lægger til grund, at holdingselskabet ikke ville kunne opfylde sine forpligtelser som hovedkautionist, da holdingselskabets aktiver hovedsageligt bestod af anparter i selskabet, og at disse anparter ved en misligholdelse af lånene ville være af ringe eller uden værdi. Landsskatteretten finder, at den risiko, som hovedanpartshaverne påtog sig ved at kautionere for lånet hos [finans3], kan sidestilles med de øvrige lån.
Landsskatteretten finder på denne baggrund og på baggrund af, at selskabet i perioden øgede sin gæld, at selskabet har godtgjort, at selskabet ikke kunne opnå en tilsvarende kaution fra tredjemand til en lavere præmie end den, som selskabet har lagt til grund. Landsskatteretten fastsætter herefter kautionssatsen til 4 %.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at restgælden til [finans3] var 2.102.318 for alle indkomstårene 2016, 2017 og 2018.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og fastsætter fradraget til 84.093 kr. for hvert af indkomstårene 2016, 2017 og 2018.
[finans2]
Hovedanpartshaverne har ifølge det oplyste kautioneret som selvskyldnere.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har sandsynliggjort, at den årlige præmie ikke svarede til det, som uafhængige parter ville have aftalt i en tilsvarende situation. Der er lagt vægt på, at den risiko, som hovedanpartshaverne påtog sig ved at kautionere for lånet, var lav, idet det lån, der er kautioneret for, er sikret ved pant i fast ejendom. Landsskatteretten fastsætter herefter kautionssatsen til 0,25 %.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse vedrørende dette punkt og fastsætter fradraget til 5.100 kr. for hvert indkomstår.