Kendelse af 27-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 07-10-2024

Journalnr. 24-0020766

Skattestyrelsen har ikke givet tilladelse til, at afgiften på klagerens udbetalte ratepension nedsættes fra 60 % til 40 %.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Gældstyrelsen har den 14. oktober 2020 varslet klageren om konkurs, idet klageren havde gæld til Gældsstyrelsen på 1.061.842,48 kr.

Klageren blev i foråret 2021 diagnosticeret med kronisk sygdom.

Klageren har den 1. juli 2021 fået udbetalt sin ratepension med policenummer [...73]. Værdien af ratepensionen var på udbetalingstidspunktet 2.662.403 kr. Heraf har klageren indbetalt 1.597.440 kr. i afgift.

Klageren har oplyst, at han den 7. juli 2021 indgik en betalingsaftale med Gældsstyrelsen med frist for indbetaling den 20. december 2021. Klagerens gæld på dette tidspunkt var opgjort til 81.854,42 kr. + 8.212,51 kr.

Klageren har den 2. februar 2022 henvendt sig til Skattestyrelsen og anmodet om at få nedsat afgiften på sin ratepension fra 60 % til 40 %, grundet den kroniske sygdom. Af henvendelsen fremgår blandt andet:

”(...)

Som det nok er Skat bekendt, så blev jeg tvunget til 'tilbagekøb' af Ratepension i juli 2021 for at forhindre den af Skat rejste sag om personlig konkurs. - I henhold til den i foråret 2021 diagnosticerede sygdom burde tilbagekøbsskatten have været 40 %. - På baggrund af orientering fra såvel [hospital1], [by1], gigtforeningen og advokat, så bedes Skat i henhold til PBL § 30 tage hensyn hertil. Jeg skal anmode Skat om at respektere, at jeg de seneste 8 måneder har haft en kronisk sygdom, hvor diagnosen er stillet på [hospital1], [by1], afd. for led- og bindevævssygdomme. - Siden juni 2021 været karakteriseret ved store smerter og medicineret med Celledræbende (max. Methotrexat) og malaria medicin (Plaquenil) samt smertestillende m.m. - Resulterende i 100 pct. erhvervsevne tab i de første 3 måneder og efterfølgende med en rest erhvervsevne på ca. 8 - 10 timer/uge. - En naturlig konsekvens af diagnosen, herunder medicineringen, gør en træthed således, at man sover 12 – 14 timer i døgnet.

(...)”

Skattestyrelsen s afgørelse

Skattestyrelsen har ikke givet tilladelse til, at afgiften på klagerens udbetalte ratepension nedsættes fra 60 % til 40 %.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

Begrundelse

Det fremgår af Pensionsbeskatningslovens (PBL) § 39, stk. 2, at den afgiftspligtige kan klage over pensionsinstituttets afgiftsberegning, senest 3 måneder efter modtagelse af beregningen.

Da din ratepension er hævet den 1. juli 2021, og vi modtager din anmodning om tilbagebetaling den 2. februar 2022, har du overskredet fristen for at klage over afgiften.

Du henviser desuden til, at vi i Skattestyrelsen skal tage hensyn til PBL § 30. Der fremgår intet i denne paragraf om mulighed for nedsat afgift ved sygdom.

Ved ophævelsen af din ratepension er der blevet afregnet afgift på 60 %, som det fremgår af reglerne i PBL § 29, stk. 1. Der findes ingen undtagelser for ratepensioner, der giver mulighed for nedsat afgift, ud over pensionsejers død. Denne undtagelse er desuden nævnt i PBL § 30, som du henviser til.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen skal give tilladelse til, at afgiften på klagerens udbetalte ratepension nedsættes fra 60 % til 40 %.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”(...)

b) Afgiftsnedsættelse fra 60 % til 40 % af Ratepension begrundet i kronisk sygdom og uarbejdsdygtighed.

(...)

Jeg er forundret over, at det tidsmæssigt forgår næsten 2 år fra indsendelse af klage af 2. februar 2022 til et uacceptabel afslag i h.h.t. pkt. b). - Hvad med pkt. c) og pkt. d)?

Desværre har mange personer hos Skat været involveret; Nogle svarer og andre ikke. - Jeg har ikke fået en komplet sagsfremstilling. - Jeg har fået adskillige 'agtindsigt' med forskelligt indhold, hvorfor uoverskueligt.

Jeg skal venligst søge om godkendelse af betaling for min rådgiver: Advokat (H) [person1], [by2]. - Jeg har ikke mulighed for selv at betale.

Godkender i omkostningsgodtgørelse, så vil jeg meget gerne have en møde! - Telefon [...].

Klaget omfatter både Skattestyrelsen og Gældstyrelsen.

(...)”

Klageren har ikke fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 13. juni 2024.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har givet tilladelse til at nedsætte klagerens afgift af udbetalt ratepension fra 60 % til 40 %, jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1 og § 39, stk. 2.

Retsgrundlaget

Følgende fremgår af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1:

”Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20 eller §§ 29 A-C, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb, jf. dog 2.-4. pkt. Ved udbetaling af supplerende engangsydelser udgør afgiften som nævnt i 1. pkt. 52 pct. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften som nævnt i 1. og 2. pkt. 40 pct. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for udbetalinger som nævnt i § 17, stk. 1, nr. 8, til selskaber, fonde og foreninger m.v., som er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven.(...)”

Af pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1 fremgår:

”Når afgiftspligt indtræder som følge af en udbetaling, påhviler pligten den eller dem, der efter pensionsordningen eller forsikringen er berettiget til udbetalingen, jf. dog stk. 7. Når afgiftspligt indtræder i andre tilfælde, påhviler afgiftspligten den eller dem, der ville være berettiget til udbetalingen, hvis ordningen var blevet ophævet på dette tidspunkt. Det pågældende forsikringsselskab eller den pågældende myndighed, pensionskasse, bank, sparekasse eller anden institution skal tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden 3 hverdage (bankdage) efter, at forsikringsselskabet m.v. har udbetalt den afgiftspligtige ydelse. Hvor afgiftspligten ikke indtræder som følge af en udbetaling, skal det pågældende forsikringsselskab eller den pågældende myndighed, pensionskasse, bank, sparekasse eller anden institution tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden 1 måned efter, at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til afgiftspligten. Der skal gives den afgiftspligtige underretning om indbetalingen.”

Af pensionsbeskatningslovens § 39, stk. 2 fremgår:

”Stk. 2 En afgiftsberegning efter § 38 kan senest 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen påklages til told- og skatteforvaltningen”

I pensionsbeskatningsloven er der generelt ikke hjemmel til at tillade korrektioner af foretagne indbetalinger til eller udbetalinger fra en pensionsordning. Enhver form for udbetaling eller disposition over en pensionsordning i utide betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Til sådanne udbetalinger hører normalt også korrektion af ”fejlagtige” indbetalinger ved tilbageførsel.

Efter praksis kan der gives tilladelse til afgiftsfri udbetaling/korrektion i tilfælde, hvor der er sket en åbenbar fejldisposition, og hvor den påberåbte fejl ikke beror på ejerens misforståelse af reglerne. Korrektionsmulighederne er som udgangspunkt forbeholdt tilfælde, hvor ordningen er oprettet i ansættelsesforhold, idet den ansatte i denne situation ofte er uden indflydelse på den opståede fejl. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.10.2.7.2.

Fejldispositionen skal have været så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl, jf. Told og Skattestyrelsens afgørelse af 11. maj 1999, offentliggjort i TfS 1999, 738.

I konkrete tilfælde kan der gives tilladelse til korrektion af fejl foretaget af ejeren af pensionsordningen uden for ansættelsesforhold, hvis det blandt andet kan dokumenteres, at der er tale om en åbenbar fejldisposition, som kan annulleres civilretligt, eller ejeren af pensionsordningen straks retter henvendelse til Skatteforvaltningen og pensionsinstituttet for at få rettet fejlen. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 6. september 2016, offentliggjort som SKM2016.628.LSR.

Landsskatteretten fandt imidlertid i SKM2016.628.LSR, at der ikke kunne ske korrektion, idet det ikke var godtgjort, at der var tale om en sådan åbenbar fejldisposition, at der efter praksis kunne ske tilbagebetaling. Skatteyderen havde ved en fejl underskrevet og afleveret en blanket fra sin bank om udbetaling af ratepension. Skatteyderen havde ønsket udbetaling fra sin aldersopsparing, men banken havde udleveret en forkert blanket til dette formål, hvilket hverken skatteyderen eller banken havde opdaget.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har den 1. juli 2021 fået udbetalt sin ratepension, hvoraf der er indbetalt 60 % i afgift i forbindelse med udbetalingen. Klageren har efterfølgende henvendt sig til Skattestyrelsen den 2. februar 2022 om nedsættelse af afgift af ratepension grundet kronisk sygdom.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren den 1. juli 2021 har fået udbetalt ratepension, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, hvoraf der skal svares en afgift på 60 %.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at konstatere, at der er sket en åbenbar fejldisposition i forbindelse med udbetalingen.

Landsskatteretten bemærker desuden, at fristen for at klage over afgiftsberegningen er udløbet, idet fristen i pensionsbeskatningslovens § 39, stk. 2 beregnes fra pensionsordningens udbetalingstidspunkt.

Det forhold, at klageren er kronisk syg, kan ikke begrunde, at afgiften nedsættes til 40 %. Det bemærkes herved, at der ikke er hjemmel til at nedsætte afgiften.

Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen ikke har givet tilladelse til at nedsætte klagerens afgift af udbetalt ratepension fra 60 % til 40 %.

Det bemærkes endvidere, at klagerens henvisning til pensionsbeskatningslovens § 30 ikke kan medføre et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse.