Kendelse af 18-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2025

Journalnr. 24-0023132

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udbytte	50.000 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[person1], herefter klageren, var for indkomståret 2022 direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet. Selskabet blev stiftet den 7. januar 2021 af klageren, og er registreret indenfor branchekoden 494100 "Vejgodstransport", samt bibranchekoden 812100 "Almindelig rengøring i bygninger". Selskabets formål er at drive servicevirksomhed, samt hermed tilknyttet virksomhed.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har selskabet været registreret med op til ni årsværk i 2022.

Selskabet har i indkomståret 2022 været moms- og arbejdsregistreret.

Skattestyrelsen har efter en gennemgang af selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 40.000 kr. og ændret selskabets momstilsvar med i alt 10.000 kr. Samlet udgør Skattestyrelsens ændringer 50.000 kr. Ændringerne baserer sig på nægtelse af skatte- og momsmæssigt fradrag for selskabets udgifter til én underleverandør, idet Skattestyrelsen har fundet, at fakturaen udstedt af underleverandøren ikke er et udtryk for faktisk leverede ydelser, men at der er tale om flytning af penge. Skattestyrelsen har derfor fundet, at udgiften ikke er erhvervsmæssig.

Selskabet har påklaget forhøjelsen af selskabets skatte- og momspligtige indkomst ved Landsskatterettens sagsnummer [sag1] og [sag2].

Selskabet har ifølge dennes saldobalance haft en omsætning på i alt 3.466.228 kr. ekskl. moms i indkomståret 2022. Selskabet har fremlagt kontospecifikation og salgsfakturaer, hvoraf det fremgår, at størstedelen af selskabets omsætningen hidrører fra kørsel for [virksomhed2] A/S.

Følgende forhold gør sig gældende vedrørende underleverandøren:

[virksomhed3] ApS , CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 3. oktober 2021 af [person2]. Den reelle ejer af [virksomhed3] er frem til den 1. oktober 2022 [person2]. [virksomhed3] er registreret under branchekoden 494100 "Vejgodstransport" og bibranchekoden 812100 "Almindelig rengøring i bygninger". [virksomhed3] skiftede navn den 16. juli 2022 til [virksomhed4] ApS, og [virksomhed3]'s formål var at drive servicevirksomhed, samt hermed tilknyttet virksomhed. [virksomhed3] blev taget under konkursbehandling den 10. november 2022.

Klageren har som dokumentation for samhandlen mellem selskabet og [virksomhed3] fremlagt nedenstående faktura:

Fakturadato	Fakturanr.	Beskrivelse	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
28.07.2022	87	Transport 1/6 - 30/6 2022	40.000 kr.	10.000 kr.	50.000 kr.

Af fakturaen fremgår det, at denne er udstedt af [virksomhed3], og der er anført e-mailadresse til [virksomhed3] som kontaktoplysninger på trods af, at [virksomhed3] den 16. juli 2022 skiftede navn til [virksomhed4] ApS. Endvidere er der på fakturaen anført enhedspris på "40000,000".

Der er fremlagt en følgeseddel til fakturaen med opgørelse af, hvor mange timer der er leveret bestemte dage, samt henvisninger til ruter, eksempelvis "Rute nr. [...]01 den 01.06.22" og "Rute nr. [...]02 den 02.06.22".

Det fremgår ikke af fakturaen eller følgesedlen, hvad timeprisen er, hvor arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet.

[virksomhed3] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte.

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation relateret til selskabets samarbejde med [virksomhed3].

Klageren har på et telefonmøde med Skatteankestyrelsen forklaret, at han ikke husker de nærmere omstændigheder for samarbejdet eller fakturaen fra [virksomhed3].

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] har haft store indgående transaktioner, som hovedsageligt er videreført til udlandet. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed3] ikke har haft de tekniske og menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, samt at indehaveren [person2] i en tilståelsessag er dømt for hvidvask.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 50.000 kr. for indkomståret 2022, idet Skattestyrelsen har vurderet, at selskabets overførsel til én underleverandør ikke dækker over erhvervsmæssige udgifter, hvorfor udgiften ikke er anset for afholdt i selskabets interesse, men derimod i klagerens.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende (uddrag):

"3. Maskeret udbytte

...

3.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS' betaling til [virksomhed3] ApS dækker over betaling af en fiktiv eller falsk faktura uden reelt indhold og, at der ikke er sket levering i overensstemmelse med den pågældende betaling.

Skattestyrelsens konklusion vedrørende [virksomhed3] ApS er på baggrund af følgende forhold:

?	Der har i virksomheden har været store indgående transaktioner, som hovedsageligt er ført videre til en lang række virksomheder i udlandet, ligesom virksomheden omsætnings størrelse ikke hænger sammen med antallet af ansatte i virksomheden.
?	Det er Skattestyrelsens samlede vurdering, at virksomheden ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, der fremgår af fakturaerne.
?	Virksomheden anses for at have udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget moms-fradrag og dække over finansiering af sort løn eller hoa's privatforbrug hos modtagerne af fakturaerne.
?	Ejer af selskabet [person2] er ved Byretten i [by1] den 9. maj 2023 idømt 41/2 års fængsel, for omfattende hvidvask af ikke under 200 millioner.
?	[person2] har samtidig tilstået, at han og virksomhederne har ageret fakturafabrik, og at de fiktive fakturaer er udstedt som led i organiseret økonomisk kriminalitet, til brug for uberettiget moms-/skatteunddragelse, der eventuelt kan dække over finansiering af sort løn eller ejer/hovedaktionærs privatforbrug i de fakturamodtagne virksomheder.
?	Det er ikke i fakturaen fra [virksomhed3] ApS (bilag 10) oplyst, hvad der er leveret (mængden og arten) eller hvornår, hvorfor fakturaerne ikke opfylder betingelserne i moms-bekendtgørelsens § 57, stk. 1.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at betaling af faktura nummer 87 fra [virksomhed3] ApS på i alt 50.000 kr. (bilag 10). er uden realitet, og at fakturaen alene er udstedt for, at [virksomhed1] ApS kan opnå uberettiget momsfradrag og fradrag for udgiften skattemæssigt.

Det er derfor ikke dokumenteret, hvad betalingerne reelt er anvendt til, herunder at betalingen er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten i [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS' disposition vedrørende betaling af den fiktive faktura anses derfor alene for foretaget som følge af din bestemmende indflydelse over selskabets dispositioner.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at hele beløbet eller hovedparten heraf er kommet retur til dig som reel ejer af [virksomhed1] ApS, idet du har haft bestemmende indflydelse i selskabet og derved rådighed over selskabets dispositioner samt, at der ikke har været realitet i fakturaen.

Overførslen på i alt 50.000 kr. anses derfor for maskeret udbytte til dig jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1.

Ifølge personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 skal den maskeret udbytte medregnes som aktieindkomst.

Din aktieindkomst for indkomståret 2022 forhøjes med i alt 50.000 kr.

Dine bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af Skattestyrelsen opfattelse."

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens aktieindkomst på i alt 50.000 kr. for indkomståret 2022 nedsættes til 0 kr.

Til støtte for denne påstand er der i klage af den 13. marts 2024 anført følgende:

"Jeg er ikke enig over skattestyrelsen forhøjelse af moms, am-bidrag og A-skat for 2020,2021 og 2022. for [virksomhed1] og forhøjelsen af moms og selskabsskat for [virksomhed1] ApS.

Jeg har betalt fakturaer til forskellige firmaer for udført arbejde for mig, specificeret med antal timer og ruter.

Jeg kan ikke kræve dokumentation af dem at den skat og moms, de skal indberette og betale, er betalt.

Alle mine transaktioner er gået gennem bank

...

For [virksomhed1] ApS, CVR-nr.[...1] vi har fremsendte følgende materialer til skattestyrelsen

1.Indtægter fakturaer for 2021.2022

2.Undelvarnadør fakturaer 2021,2022

3.Kontospecifikationer for 2021,2022

4.Saldo Balance for 2021, 2022

5. Bank kontoudskrifter for 2021, 2022."

Klageren har den 13. september 2024 på møde med Skatteankestyrelsen forklaret, at klageren ikke husker de nærmere omstændigheder for samarbejdet eller fakturaen fra [virksomhed3].

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling (uddrag):

"...

Skattestyrelsens begrundelse

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, at alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier.

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og SKM2008.211.HR, at et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående.

I Skattestyrelsens udtalelser i de sammenholdte sager med sagsnummer [sag1] og [sag2] har Skattestyrelsen dags dato tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse af nægtelse af fradrag for selskabets udgift afholdt til [virksomhed3] ApS på i alt 50.000 kr., da Skattestyrelsen ikke finder, at de omhandlede ydelser er blevet leveret til selskabet af den pågældende underleverandør.

Da udgifterne ikke er fradragsberettigede i selskabet, er udgangspunktet, at udgifterne skal anses som maskeret udlodning til klager, medmindre klager kan godtgøre, at udgifterne angår selskabet. Der kan her henvises til blandt andet SKM2017.294.ØLR, SKM2024.514.BR og SKM2024.42.BR.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at selskabets disposition vedrørende betalingen af den fiktive faktura udelukkende er foretaget som følge af klagers bestemmende indflydelse over selskabets dispositioner.

Da de fakturerede ydelser ikke er blevet leveret, vidste klager eller burde klager have vidst, at fakturaen var fiktiv. Skattestyrelsen fastholder, ar klager ikke har godtgjort, at den afholdte udgift angår selskabet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beløbet er kommet retur til klager som reel ejer af selskabet, hvorfor overførslen på i alt 50.000 kr. anses for maskeret udbytte til klager, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1.

Ud over ovenstående henvises til vores begrundelser som anført i den påklagede afgørelse, der fastholdes i sin helhed."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har erklæret sig uenig i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og Skattestyrelsens udtalelse.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2022 med i alt 50.000 kr. som følge af, at selskabets overførsel til én underleverandør anses som afholdt i klagerens interesse.

Retsgrundlaget

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller anpartshavere, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens eller eneanpartshaverens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren/anpartshaveren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs/anpartshavers nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagerne med sagsnummer [sag1] og [sag2] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelser af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar på baggrund af, at der nægtes fradrag for udgiften til underleverandøren [virksomhed3], idet fakturaen ikke anses at dække over en reel leverance af ydelser.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at [virksomhed3] er under konkursbehandling, at [virksomhed3] ikke har haft ansatte på faktureringstidspunktet, og at selskabet ikke har fremlagt dokumentation i form af en samarbejdsaftale eller andet, som understøtter fakturaen.

Derudover har Landsskatteretten lagt vægt på, at ejeren af [virksomhed3], [person2], i samhandelsperioden er dømt for hvidvask, og har tilstået, at han igennem virksomheder har ageret fakturafabrik, samt at de fiktive fakturaer er udstedt som led i organiseret økonomisk kriminalitet til brug for uberettiget moms- og skatteunddragelse, der kan dække over finansiering af uregistreret arbejdskraft eller ejer/eneanpartshaverens privatforbrug i de fakturamodtagne virksomheder.

Landsskatteretten finder derfor, at udgiften til [virksomhed3] ikke er fradragsberettigede i selskabet.

Da udgifterne ikke er fradragsberettigede i selskabet, er udgangspunktet, at udgifterne skal anses som maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren kan godtgøre, at udgifterne angår selskabet. Retten henviser i den forbindelse til Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort som SKM2017.294.ØLR, hvori Landsretten udtalte:

"...

Udgangspunktet er herefter, at de ikke fradragsberettigede udbetalinger eller overførsler, som A ApS har foretaget, skal anses for maskeret udlodning til S, medmindre det godtgøres, at de af A ApS afholdte udgifter angår selskabet.

..."

Selskabet har fratrukket fakturabeløbet som en driftsudgift og en udgift til købsmoms. Beløbet er overført til den på fakturaen anviste konto til selskabets underleverandør. Klageren, som er eneanpartshaver i selskabet, vidste eller burde have vidst på baggrund af ovenstående, at fakturaen var fiktiv, da underleverandøren ikke har leveret de fakturerede ydelser. Under disse omstændigheder finder retten, at det påhviler klageren at godtgøre, at den afholdte udgift angår selskabet.

Klageren har som reel ejer og direktør i selskabet ikke fremlagt dokumentation for, hvad de fakturerede ydelser konkret dækker over, eller om omkostningen angår selskabet. Retten finder herefter, at klageren er skattepligtig af beløbet som maskeret udlodning, idet klageren ikke har dokumenteret, at betalingen angår selskabet.

Beløbet må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi, og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.