|
|
Kendelse af 24-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 07-12-2024
Journalnr. 24-0023762
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 135.000 kr. for perioden 1. oktober 2020 til 30. juni 2021 som følge af ikke godkendt fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden, er stiftet som en enkeltmandsvirksomhed den 1. november 2019 af [person1] som fuldt ansvarlig deltager. Virksomheden er registreret under branchekoden 532000 ”Andre post og kurertjenester” og bibranchen 812290 ”Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har virksomheden i den påklagede periode været registreret med følgende antal ansatte:
Periode | Antal ansatte | Årsværk |
Oktober 2020 | 5 | 5 |
November 2020 | 5 | 5 |
December 2020 | 5 | 4 |
Januar 2021 | 5 | 4 |
Februar 2021 | 5 | 5 |
Marts 2021 | 5 | 5 |
April 2021 | 4 | 4 |
Maj 2021 | 6 | 6 |
Juni 2021 | 6 | 6 |
Virksomheden er moms- og arbejdsgiverregistreret.
Virksomheden har i den påklagede periode omsat for, afholdt udgifter til underleverandører og indberettet løn med følgende beløb:
Periode | Omsætning ekskl. moms. | Udgifter til underleverandører ekskl. Moms | Indberettet løn |
4. kvartal 2020 | 932.813 kr. | 283.000 kr. | 355.580 kr. |
1. halvår 2021 | 1.811.952 kr. | 731.512 kr. | 816.629 kr. |
Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms for udgifter til fremmed arbejde for følgende tre underleverandører:
Underleverandør | År | Beløb ekskl. moms | Beløb inkl. moms | Moms |
[virksomhed2] ApS CVR-nr. [...2] | 2020 | 120.000 kr. | 150.000 kr. | 30.000 kr. |
[virksomhed3] ApS CVR-nr. [...3] | 2021 | 260.000 kr. | 325.000 kr. | 65.000 kr. |
[virksomhed4] ApS CVR-nr. [...4] | 2021 | 160.000 kr. | 200.000 kr. | 40.000 kr. |
I alt | 135.000 kr. |
Følgende forhold gør sig gældende for underleverandørerne:
[virksomhed2] ApS , CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], er stiftet den 14. juli 2011. [virksomhed2] er stiftet af [person2] som hovedanpartshaver. Den 5. november 2020 tiltrådte [person3] direktionen som anpartshaver. [virksomhed2] er registreret under branchekoden 731110 ”Reklamebureauer”. [virksomhed2] har til formål at drive virksomhed ned finansiel rådgivning med tilhørende services og arbejde med fintech og tilhørende services.
[virksomhed2] er under konkurs.
[virksomhed2] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister været registreret med 2 ansatte og 2 årsværk i den påklagede periode.
Der er blevet fremlagt en faktura fra [virksomhed2] til virksomheden, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for:
Fakturadato | Fakturanr. | Tekst | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
15.01.2021 | 328 | December kørsel | 120.000 kr. | 30.000 kr. | 150.000 kr. |
Total | 120.000 kr. | 30.000 kr. | 150.000 kr. |
Det fremgår ikke af fakturaen, hvilket arbejde der er udført, hvem der har udført arbejdet eller hvor arbejdet er udført.
Fakturaen er udstedt til virksomheden med teksten ”Kørsel”.
Repræsentanten har oplyst at fakturaen fra [virksomhed2] er blevet fejlbogført som en udgift i 2020, idet udgiften rettelig skulle være bogført som en udgift i 2021.
Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen i forbindelse med en kontrol af [virksomhed2] har konstateret følgende:
”
| • | [virksomhed2] ApS svarer ikke på Skattestyrelsens henvendelser. |
| • | Skattestyrelsen har krævet sikkerhedsstillelse hos [virksomhed2] ApS, for opretholdelse af moms og arbejdsgiverregistrering. [virksomhed2] ApS har ikke svaret på afgørelsen, hvorfor Skattestyrelsen har inddraget [virksomhed2] ApS’ pligter. |
| • | [virksomhed2] ApS har angivet salgsmoms i 2020 med 51.000 kr. og salgsmoms i 2021 med 87.360 kr. Beregnet omsætning udgør med de anførte angivelser henholdsvis 204.000 kr. og 349.440 kr. I samme periode har [virksomhed2] ApS udstedt fakturaer for et samlet beløb af 55,2 mio. kr. inklusive moms. |
| • | Samlet har [virksomhed2] ApS angivet lønninger med 662 t.kr. i 2021 og er ikke arbejdsgiverregistreret i 2020. |
| • | Skattestyrelsen har indhentet [virksomhed2] ApS’ købsbilag via online bogføringsplatform. |
| • | Udgifterne er i massivt omfang køb af varer fra udlandet. Der er tale om køb indenfor så spredte brancher, i så store mængder, at det ikke umiddelbart ses at kunne have relation til reel virksomhedsdrift, ligesom udgifterne ikke kan sammenholdes med det fra [virksomhed2] ApS udfakturerede. |
| • | Køb udgøres af følgende: |
- Køb af COVID-19 værnemidler
- Køb af trykmåler til køleteknik, hydraulik m.v.
- Køb af hukommelseskort
- Køb af designer badeværelsesinteriør.
- Køb af medicin anvendt til brug ved organtransplantation.
- Køb af sportsudstyr.
- Køb af fræsemaskine
- Køb af råmaterialer til kosmetikfremstilling.
| • | Ud over ovenstående, har [virksomhed2] ApS bogført udgifter til underleverandøren [virksomhed4] ApS for i alt 10,6 mio. kr. eksklusive moms. |
...”
[virksomhed3] ApS , CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], er stiftet den 10. december 2017. [virksomhed3] er stiftet af [person4] som hovedanpartshaverer. [person5] har indtrådt som hovedanpartshaver den 1. oktober 2020. [virksomhed3] er registreret under branchekode 494100 ”Vejgodstransport” og Bibranchen 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed3] har til formål at drive virksomhed med handel, import og eksport samt aktiviteter i tilknytning hertil.
[virksomhed3] er opløst ved konkurs.
[virksomhed3] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte i perioden, hvor der er udstedt fakturaer.
Der er blevet fremlagt to fakturaer fra [virksomhed3] til virksomheden, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for:
Fakturadato | Fakturanr. | Tekst | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
04.03.2021 | 3081 | Periode februar | 60.000 kr. | 15.000 kr. | 75.000 kr. |
31.03.2021 | 3141 | Kørsel marts | 200.000 kr. | 50.000 kr. | 250.000 kr. |
Total | 260.000 kr. | 65.000 kr. | 325.000 kr. |
Det fremgår ikke af fakturaen, hvilket arbejde der er udført, hvem der har udført arbejdet eller hvor arbejdet er udført.
Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen i forbindelse med en kontrol af [virksomhed3] har konstateret følgende:
”...
| • | [virksomhed3] ApS har i første halvår 2020 indsendt 0-angivelse på trods af et betydeligt antal udstedte fakturaer samt store indbetalinger på [virksomhed3] ApS bankkonti. |
| • | [virksomhed3] ApS har ikke angivet moms i 2. halvår 2021 og første halvår af 2022 på trods af at have udstedt 158 fakturaer med moms i perioden. |
| • | [virksomhed3] ApS er registreret som arbejdsgiver, men har ikke angivet A-skat og am-bidrag. |
...
| • | Der foreligger ingen oplysninger om udgifter til underleverandører. |
| • | Ingen af de udstedte fakturaer henviser til [virksomhed3] ApS egne bankkonti. Fakturaerne er enten uden betalingsbetingelser eller henviser til konti ejet af andre end [virksomhed3] ApS. |
...”
Som yderligere dokumentation for samhandlen har virksomheden fremlagt en samarbejdsaftale og vognmandsafregning.
Det fremgår af samarbejdsaftalens tillæg, Appendiks 4, at der er individuelt aftalte priser for specifikke pakkeafleveringer, herunder en aftalt timepris på 350 kr.
Afregningen for vognmanden kan ikke afstemmes de aftalte priser, som fremgår af Appendiks 4. Derudover er afregningen ikke angivet med den aftalte timepris på 350 kr. Den fremlagte vognmandsafregning kan ikke afstemmes med den fremlagte faktura.
[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed4], er stiftet den 24. september 2019 af [person6] og [person7] som hovedanpartshaverer. [virksomhed4] er registreret under branchekoden 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder” og bibranchen 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed4] har til formål at drive virksomhed med byggepladser, mandskab og spedition/logistik, samt ethvert arbejde ledelsen finder beslægtet.
[virksomhed4] er opløst ved konkurs.
[virksomhed4] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte i den påklagede periode.
Der er fremlagt en faktura fra [virksomhed4] til virksomheden, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for:
Fakturadato | Fakturanr. | Tekst | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. Moms |
20.05.2021 | 8 | Kørsel Kørsel Kørsel | 10.000 kr. 80.000 kr. 70.000 kr. | 40.000 kr. | 200.000 kr. |
Total | 160.000 kr. | 40.000 kr. | 200.000 kr. |
Det fremgår ikke af fakturaen, hvilket arbejde der er udført, hvem der har udført arbejdet eller hvor arbejdet er udført.
Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen i forbindelse med en kontrol af [virksomhed4] har konstateret følgende:
”...
| • | [virksomhed4] ApS har ikke angivet moms siden dets stiftelse. |
| • | Indberettet løn i indkomståret 2020 udgør alene 138.000 kr., og der er ikke angivet løn i indkomståret 2021, hvor størstedelen af fakturaerne er udstedt. |
| • | [virksomhed4] ApS har på intet tidspunkt afregnet skyldige beløb til Skattestyrelsen. |
| • | Der er udstedt adskillige fakturaer, som er enslydende. |
| • | Fakturadubletter, der vurderes fejludstedt, er ikke annulleret ved kreditnota. |
| • | Der er ikke udarbejdet et behørigt bogholderi. |
| • | Der fremgår ingen driftsomkostninger på de bankkonti, der anvendes, som kunne indikere reel virksomhedsdrift. |
| • | Der anvendes en række lønmodtageres bankkonti i stedet for [virksomhed4] ApS´ egen konto. |
| • | Der anvendes to forskellige platforme til udstedelse af salgsfakturaer. |
| • | Der er faktureret til vidt forskellige brancher |
| • | Penge, der modtages via de omtalte lønmodtageres bankkonti, føres straks videre til andre konti. |
...”
Som yderligere dokumentation for samhandlen har virksomheden fremlagt en samarbejdsaftale og vognmandsafregning.
Det fremgår af samarbejdsaftalens tillæg, Appendiks 4, at der er individuelt aftalte priser for specifikke pakkeafleveringer, herunder en aftalt timepris på 350 kr.
Afregningen for vognmanden kan ikke afstemmes til de aftalte priser, som fremgår af Appendiks 4. Derudover er afregningen ikke anført med den aftalte timepris på 350 kr. Den fremlagte vognmandsafregning kan ikke afstemmes med den fremlagte faktura.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 135.000 kr. i perioden 1. oktober 2020 til 30. juni 2021.
Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):
”...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Som beskrevet under punkt 1.1. ovenfor har [virksomhed1] foretaget betalinger vedrørende fakturaer udstedt af underleverandører, hvor det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse virksomheder må anses at være fakturafabrikker, som har udstedt fiktive fakturaer.
Det drejer sig om fakturaer fra:
[virksomhed5] ApS ([virksomhed2] ApS), CVR-nr. [...2]
[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3]
[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4]
Begrundelsen herfor fremgår af de under punkt 1.1. beskrevne forhold, som gør, at Skattestyrelsen efter kontrol af de pågældende virksomheder, har konkluderet, at der ikke er realitet bag fakturaerne fra ovenstående virksomheder. Det er derfor konkluderet, at der er tale om fakturafabrikker, hvis formål det er at udstede fiktive fakturaer til brug for kundernes momsfradrag og udbetaling af sorte lønninger.
De modtagne bemærkninger ændrer ikke herpå, idet Skattestyrelsen skal tilføje:
| • | At [virksomhed1] har leveret og solgt transportydelser til sine kunder, hvorfor der er personer, som har udført dette arbejde. |
| • | At de 3 underleverandører ikke kan have leveret disse transportydelser, da de ikke har haft de fornødne tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere de ydelser, som de fakturerer. |
| • | At de 3 underleverandører ikke har indberettet løn til ansatte i de perioder, hvor de sælger ydelserne. Den løn, som [virksomhed2] ApS har indberettet vedrører indkomståret 2021, men arbejdet er ifølge fakturaen fra [virksomhed2] ApS til [virksomhed1] udført i december 2020. Der er ikke indberettet løn for december 2020. [virksomhed4] ApS har anvendt en række personers bankkonti i forbindelse med modtagelse af fakturabetalinger. |
| • | Disse personer driver ikke virksomhed, men er lønmodtagere. Der er tale om personer, som har stillet deres bankkonti til rådighed for [virksomhed4] ApS. |
| • | At Skattestyrelsen ikke har noget kendskab til, hvem der har udført arbejdet for [virksomhed1]s kunde. Vi kender ikke medarbejdernes identitet. |
| • | At vi finder det usædvanligt, at aftalte stykpriser ikke anvendes, men at der betales en lavere pris for flere arbejdsopgaver, samt at timesedlerne vedrørende [virksomhed4] ApS ikke stemmer med den faktura, som din virksomhed har modtaget. |
Skattestyrelsen skal videre tilføje, at vi i forbindelse med denne kontrol ikke har modtaget timesedlerne vedrørende de øvrige anvendte underleverandører, hvorfor vi ikke ved, hvordan disse timesedler stemmer med samarbejdsaftalernes stykpriser m.m.
Skattestyrelsen skal videre bemærke, at ved anmodning om fradrag for købsmoms i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.
Udøvelsen af fradrag for indgående afgift kan således ikke alene ske på baggrund af en foretagen fakturering, men må også kræve, at faktureringen understøttes af de faktiske forhold, som er omhandlet i fakturaen, jf. EU-dom, C-342/87, (Genius Holding BV).
Skattestyrelsen finder det ikke tilstrækkelig grad godtgjort, at virksomheden har modtaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer fra de 3 underleverandører.
På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de fremlagte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.
Under henvisning til momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 samt Skattestyrelsens ovenstående bemærkninger nægter vi fortsat virksomheden fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer fra ovenstående underleverandører, idet der ikke kan gives momsfradrag for fiktive fakturaer, jf. endvidere de i bilag 4 refererede sager fra EU-domstolen.
Der henvises endvidere til SKM2019.231.HR, hvor Højesteret har fastslået, at det er en betingelse for fradrag efter momsloven, at der faktisk er sket en leverance, og at det i den forbindelse er uden betydning, om den der ønsker fradrag var i god tro med hensyn til leverancens eksistens.
Endelig henvises til SKM2018.314.BR, hvor retten særlig lagde vægt på Skattestyrelsens oplysninger om usædvanlige forhold i relation til de underleverandører, som skatteyderen hævdede at have indgået aftale med.
Som følge af ovenstående nægtes der fradrag for købsmoms med i alt 135.000 kr., som specificeres således på de enkelte momsperioder:
Momsperiode | Nægtet fradrag | Underleverandør |
4.kvartal 2020 | 30.000 | [virksomhed5] ApS |
I alt 4.kvt. 2020 | 30.000 | |
1.kvartal 2021 | 15.000 | [virksomhed3] ApS |
1.kvartal 2021 | 50.000 | [virksomhed3] ApS |
I alt 1.kvt 2021 | 65.000 | |
2.kvartal 2021 | 2.500 | [virksomhed4] ApS |
2.kvartal 2021 | 20.000 | [virksomhed4] ApS |
2.kvartal 2021 | 17.500 | [virksomhed4] ApS |
I alt 2.kvt. 2021 | 40.000 |
...”
Skattestyrelsen s udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
”...
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, der indstiller stadfæstelse af den påklagede afgørelse.
Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.
Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, at Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms med i alt 135.000 kr. for udgifter til tre underleverandører i perioden 1. oktober 2020 til 30. juni 2021.
Virksomheden har afholdt udgifter til underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed2] og [virksomhed4] til et samlet momsbeløb på 135.0000 kr. fra perioden 1. oktober 2021 til 30. juni 2021.
Som dokumentation for udgifterne har virksomheden fremlagt fire fakturaer. To fakturaer fra [virksomhed3], en faktura fra [virksomhed2], og en faktura fra [virksomhed4].
Skattestyrelsen fastholder sin opfattelse af, at de anvendte underleverandører skal betragtes som fiktive og uden realitet. Skattestyrelsen anser de tre omhandlede underleverandører for at være fakturafabrikker, som har udstedt fiktive fakturaer. De tre omhandlede underleverandører har ikke kunnet levere arbejdskraften.
Skattestyrelsen henviser her til den gennemgang af underleverandørernes forhold og til den begrundelse, der fremgår af afgørelsen.
Skattestyrelsen skal her gentage, at den ikke er i tvivl om at arbejdet er udført for virksomhedens kunder set i relation til den angivne momspligtige omsætning. Virksomheden har således leveret ydelser til virksomhedens kunder. Arbejdet er bare ikke udført af de påståede tre underleverandører, der er foretaget betaling til og modtaget fakturaer fra.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Skattestyrelsen er her enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at der i nærværende sag påhviler virksomheden en skærpet bevisbyrde for at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.
Dette henset til at fakturaerne ikke indeholder de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkret oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og om hvor og hvornår arbejdet er udført.
Dette derudover også henset til de usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med de tre omhandlede underleverandører. Blandt andet har [virksomhed3] og [virksomhed4] ikke været registreret med ansatte og har i perioden ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, og blandt andet har [virksomhed2] angivet salgsmoms med henholdsvis 51.000 kr. i 2020 og 887.360 kr. i 2021 samtidig med, at [virksomhed2] har faktureret for 55,2 mio. kr. inklusive moms.
Henset hertil er det Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldte.
Virksomheden har ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer, og dermed heller ikke, at der er realitet bag dem.
Endelig er Skattestyrelsen også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at de fremlagte samarbejdsaftaler og timesedler ikke kan føre til et andet resultat, fordi der er tale om standardkontrakter, hvor vilkårene ikke stemmer overens med oplysningerne på fakturaerne, og fordi de fremlagte timesedler ikke dokumenter hvem hos underleverandørerne, der har udført arbejdet.
Skattestyrelsen fastholder derfor afgørelsen om, at virksomheden ikke kan indrømmes fradrag for købsmoms med i alt 135.000 kr. for udgifter til tre underleverandører i perioden 1. oktober 20202 til 30. juni 2021.
...”
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 135.000 kr. for perioden 1. oktober 2020 til 30. juni 2021.
Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende (uddrag):
”...
Påstand
Klagers momstilsvar i indkomstårene 2020 og 2021 skal ikke forhøjes med kr. 157.960 men skal alene forhøjes med kr. 12.960 svarende til fejlagtig bogføring af privatudgifter
...
Klager anerkender forhøjelse af skattepligtigt resultat af virksomhed 2021 på kr.
32.000 som resultat af fejlagtig bogføring
Klager anerkender forhøjelse af skattepligtigt resultat af virksomhed 2022 på kr.
19.480 som resultat af fejlagtig bogføring.
Sagsfremstilling og Anbringender
Om underleverandørerne
Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der reelt er udført arbejde, men at arbejdet ikke kan være udført af de anførte underleverandører. Dette begrundet med, at disse underleverandører ifølge Skattestyrelsen ikke kan have udfør arbejdet, henset til de interne forhold i selskaberne, herunder oplysninger, der er givet til myndighederne. Der er i denne sammenhæng ikke taget stilling til, om underleverandørerne kan have lønnet medarbejderne på anden vis. Særligt henset til, at medarbejderne jo har udført arbejdet og ikke ville have udført arbejde uden belønning.
Idet disse medarbejdere jo ikke har været ansatte hos Klager og Skattestyrelsen heller ikke har dokumenteret sådan en antagelse, kan forholdet naturligvis ikke lægges til grund. Det fastholdes, at arbejdet er udført af underleverandører, der er selvstændige enheder uden relation til Klager. Klager gjorde sit ypperste for at sikre, at den gængse skattelovgivning m.v. blev overholdt og fakturaerne blev godtgjort til selskaber, der var momsregistrerede samt kunne levere arbejdskraft.
Klager foretog en behørig undersøgelse af sine underleverandører, før Denne valgte at indgå aftale med disse.
Fælles for disse kan anføres, at Klager udarbejdede en ensartet samarbejdsaftale, som samtlige underleverandører skulle leve op til. Der blev endvidere udlevere en fil, hvorefter underleverandøren skulle sørge for at udfylde timesedler. Disse timesedler blev udleveret til Klager, der herefter gennemgik disse og godkendte antallet af timer for udført arbejde. Disse opgørelser dannede herefter grundlag for fakturaerne, der blev udstedt af underleverandøren og godtgjort af Klager.
Det bekræftes, at Klager udarbejdede kontrakterne ligesom det var Klager der udleverede filerne til timesedlerne, for at sikre ensartethed og overblik. Det var således ikke Klager, der udarbejdede timesedlerne. Forud for indgåelse af samarbejdet sikrede Klager sig, at Selskaberne var momsregistrerede og var registreret i de korrekte brancher. Herudover gennemgik Klager underleverandørernes senest angivne regnskaber.
Hertil kommer, at arbejdet jo utvivlsomt er udført, ligesom fakturaerne er godtgjort elektronisk og i overensstemmelse med aftalen og de fremsendte timesedler. Hvorledes underleverandørerne efterfølgende har godtgjort medarbejdernes lønninger, havde Klager af gode grunde ikke indblik i. Denne kunne alene konstatere, at underleverandørens medarbejdere udførte arbejdet og generelt var tilfredse.
Klager var i dialog med underleverandørerne og var tillige i dialog med de enkelte chauffører for at sikre sig, at forholdende var i overensstemmelse med aftalerne. Hverken forhold omkring underleverandørerne eller disses medarbejdere, gav anledning til mistanke om, at underleverandørerne ikke efterlevede aftalerne. Det overrasker således, at visse af underleverandørerne er kendt i svigs sammenhænge.
Klager har været samarbejdsvillig og har fremsendt al ønsket materiale, herunder kontaktoplysninger vedr. underleverandørerne. Fakturaerne er i overensstemmelse med det udfakturerede arbejde og der er således ingen forhold vedr. Klager der giver anledning til at antage, at underleverandørerne ikke har udført arbejdet. Der foreligger ej heller dokumentation på udført ”sort” arbejde.
Det er en kendsgerning, at kunderne som Klager har kørt for, er bekendte med, hvilke konkrete personer der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har formentlig allerede kontaktet Klagers kunder og er i besiddelse af materiale herom. Det overrasker således, at Skattestyrelsen fortsat finder, at der er udført ”sort” arbejde og derved har forhøjet selskabets A-skat og Am-bidrag. Hertil kommer, at satsen er fastsat højere, idet Skattestyrelsen ikke er i konkret besiddelse af dokumentation herfor. Forhøjelserne er således alene støttet af antagelser fra Skattestyrelsen samt forhold vedr. underleverandørerne.
Klager havde naturligvis ikke indblik i underleverandørernes interne forhold, herunder forholdet til Skattestyrelsen. Klager kunne alene konstatere, at Selskaberne var behørigt registrerede og momsregistrede.
Medarbejderne gav da heller ikke anledning til at betvivle, at disse blev aflønnet af underleverandørerne. Det må naturligvis kunne lægges til grund, at medarbejderne ikke ville have udført arbejdet, såfremt disse ikke blev lønnet af deres respektive arbejdsgivere.
Der foreligger således ikke konkrete forhold vedr. Klager der kan medføre en antagelse om, at Denne vidste eller burde vide, at underleverandørerne ikke indberettede og indbetalte skatter og udgifter.
Skattestyrelsen samt underleverandørernes banker var nærmest til at konstatere dette. Klager kunne således med rette antage, at underleverandørerne betalte skatter og afgifter, når disse fortsat fremstod som registrerede herfor.
Skattestyrelsen har ikke henvist til et eneste forhold hos Klager. Der henvises alene til forhold os underleverandørerne, idet disse overfor Skattestyrelsen ikke har oplyst hvor mange ansatte der var og hvorledes disse blev belønnet. Idet disse formentlig har anvendt konti tilhørende privatpersoner, som Klager naturligvis ingensinde kunne undersøge. At disse privatpersoners banker burde have reageret på at der blev modtaget store summer med angivelse af fakturanumre.
Hverken Skattestyrelsen eller bankerne ses at have reageret i tide. Alligevel pålægges Klager ansvaret og pålægges at godtgøre skatter og afgifter, som Denne allerede har godtgjort en gang ved sine fakturabetalinger.
Nedenfor redegøres nærmere for underleverandørerne.
[virksomhed2] ApS ([virksomhed5] ApS) – CVR-nr. [...2]
Det fastholdes, at [virksomhed2] ApS har udført arbejde for Klager. Der henvises i det hele til udleveret materiale, herunder aftale, faktura samt timesedler.
Ved Skattestyrelsens gennemgang af forhold vedr. underleverandøren kan da heller ikke konstateres forhold, som Klager kendte eller burde kende til.
Det fremgår, at Selskabet var momsregistreret, men indberettede en lavere moms for perioden. Det fremgår endvidere, at Skattestyrelsen på et tidspunkt har krævet sikkerhedsstillelse for fortsat momsregistrering. Det anerkendes således, at Selskabet var behørigt momsregistreret og arbejdsgiverregistreret under samarbejdsforholdet mellem parterne.
Det fremgår, at Selskabet har angivet salgsmoms svarende til 87.360 i 2021 og lønninger i omegnen af 662.000 kr. i 2021 hvor arbejdet blev faktureret. I 2020 blev angivet salgsmoms på 51.000.
Det kan konstateres, at Klagers faktura kan indeholdes i disse angivelser, hvorfor det ikke kan udelukkes, at underleverandøren rent faktisk har indberettet indkomsten fra Klager. At underleverandøren måtte have ”skjult” andre indtægter og lønninger, kan Klager naturligvis ikke gøres ansvarlig for.
Uanset om angivelsen af moms måtte være lavere, ville det ej heller været et forhold, som kunne pålægges Klager. Klager kan naturligvis ikke have indblik i Selskabets konkrete interne forhold.
Forhold vedr. underleverandørens udgifter, herunder køb af materiale i udlandet er således Klager uvedkommende. Dette er et forhold, som skulle være kontrolleret af underleverandørens bank og indberettet til Skattestyrelsen. At der ikke er sket en reaktion herpå dokumenterer i højere grad, at Klager ikke kunne have kendt til dette.
At underleverandøren også har anvendt [virksomhed4] som underleverandør bestyrker realiteten af begge Selskaber, hvorfor det ikke kan udelukkes, at Selskabet har anvendt [virksomhed4] som underleverandør overfor andre kunder.
Skattestyrelsen bør således anerkende udgiften til denne underleverandør. Skattestyrelsen bør endvidere afstå fra at beskylde Klager for beskæftigelse af sort arbejde.
[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4]
Det fastholdes, at [virksomhed4] ApS har udført arbejde for Klager. Der henvises i det hele til udleveret materiale, herunder aftale, faktura samt timesedler.
Ved Skattestyrelsens ”gennemgang” af forhold vedr. underleverandøren kan da heller ikke konstateres forhold, som Klager kendte til eller burde kende til.
Det fremgår, at Selskabet var momsregistreret, men ikke har indberettet og indbetalt korrekt moms til Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen anfører endvidere, at Selskabet har anvendt forskellige konti, herunder en række lønmodtageres konti. Det anerkendes således, at underleverandøren har beskæftiget medarbejdere, ligesom der derved er udbetalt løn til disse.
Klager kunne naturligvis ikke konstatere, om kontoen reelt tilhørte Selskabet. Det måtte antages at være tilfældet. Hertil kommer, at der alene foreligger en samlet faktura stor 160.000 plus moms. Der har således ikke foreligget flere fakturaer med angivelse af forskellige konti, der kunne have medført ond tro eller tvivl hos Klager.
Det fremgår, at underleverandøren anvender den samme tekst i flere fakturaer. Dette ses da ikke som usandsynligt, idet der jo er tale om teksten ”kørsel”. Det må antages, at denne tekst anvendes ved samtlige af opgaverne vedr. kørsel. Dette begrundet med, at ruterne og kørslen kan identificeres via timesedler og registrering ved kunderne. Det er således årsagen til den manglende detaljering.
Hverken bankerne eller Skattestyrelsen har reageret herpå. Skattestyrelsen har adgang til skatteoplysningerne og kunne således af egen drift konstatere, at Selskabet ikke havde en bankkonto, ligesom der ikke blev indberettet.
Såfremt der blev anvendt private konti til driften, burde bankerne have reageret herpå og have kontaktet Skattestyrelsen herunder evt. SØIK. At hverken bankerne eller Skattestyrelsen har reageret og ladet Selskabet agere som momsregistreret, kan ingensinde henføres til Klager.
Klager kunne konstatere, at arbejdet blev udført og medarbejderne modtog deres løn. Alternativt ville de ikke have udført arbejdet. De interne forhold er således Klager uvedkommende.
Skattestyrelsen bør således anerkende udgiften til denne underleverandør. Skattestyrelsen bør endvidere afstå fra at beskylde Klager for beskæftigelse af sort arbejde.
[virksomhed3] ApS – CVR-nr. [...3]
Det fastholdes, at [virksomhed3] ApS har udført arbejde for Klager. Der henvises i det hele til udleveret materiale, herunder aftale, faktura samt timesedler.
Ved Skattestyrelsens ”gennemgang” af forhold vedr. underleverandøren kan da heller ikke konstateres forhold, som Klager kendte til eller burde kende til.
Det kan konstateres, at Selskabet var både moms og arbejdsgiverregistreret. Selskabet har dog ikke angivet korrekte skatter og afgifter. Et forhold der alene kunne konstateres af Skattestyrelsen. Såfremt pengene endte på bankkonti tilhørende andre Selskaber, kunne Skattestyrelsen og bankerne have konstateret dette.
Klager kunne naturligvis ikke konstatere, om kontoen reelt tilhørte Selskabet. Det måtte antages at være tilfældet. Særligt henset til, at der blev anvendt et enkelt kontonummer over for Klager.
Fakturaerne er rigtignok ikke detaljerede. Detaljerne fremgår af timesedler samt oplysninger fra kunderne om den konkrete kørsel hvoraf det fremgår, hvilke medarbejdere der har udført opgaven. Disse medarbejdere var naturligvis ikke ansat hos Klager, men underleverandøren.
Der foreligger således ikke forhold, der burde give anledning til ond tro hos Klager. Skattestyrelsen bør således anerkende udgiften til denne underleverandør. Skattestyrelsen bør endvidere afstå fra at beskylde Klager for beskæftigelse af sort arbejde
1. Momsfradrag
...
1.2 Konkret vedr. nærværende sag
Det gøres til støtte for den nedlagte påstand, for det første helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage den af Skattestyrelsen gennemførte ændring af Klagers momstilsvar, idet der ikke er grundlag for at nægte virksomheden fradrag for købsmomsen i relation til de af selskabet afholdte udgifter til underleverandører.
Det gøres i den forbindelse gældende, at Klager har godtgjort, at de i sagen omhandlede fakturaer er reelle og modsvarer leverede varer og tjenesteydelser, hvorfor fakturaerne kan tjene til grundlag for momsfradrag.
Det gøres følgelig gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms til underleverandørerne, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at underleverandørerne har udført arbejde for Klager.
Til støtte for, at der er tale om reelle fakturaer og leverede varer og tjenesteydelser, gøres det gældende at alle fakturaer vedrører klagers branche, at alle betalinger er sket ved kontooverførsel, og at underleverandørernes arbejde de facto er viderefaktureret til kunderne. Det vil da også have formodningen imod sig, at en kunde betaler for arbejde, der ikke er udført. Skattestyrelsen har i øvrigt tillige anerkendt, at der er udført arbejde.
Endvidere skal der henvises til, at der er en snæver tidsmæssig sammenhæng mellem betaling for udførelse af arbejdet for kunderne og betaling til underleverandørerne. Dette støtter tillige Klagers påstand.
At de omhandlede underleverandører efterfølgende viser sig ikke at opfylde deres forpligtelser i relation til Skattestyrelsen ændrer ikke på, at Klager har momsfradrag for ydelserne, jf. ovenfor gennemgåede retspraksis fra EU- Domstolen, jf. sag C-438/09, hvor EU-domstolen fastslår, at en afgiftsmyndighed ikke kan nægte fradrag til en afgiftspligtig person med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms korrekt.
...”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt de af virksomheden foretagne fradrag for købsmoms med i alt 135.000 kr. for udgifter til tre underleverandører i perioden 1. oktober 2020 til 30. juni 2021.
Retsregler
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
...”
Af dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, fremgår følgende:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf det bl.a. fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
...”
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med [artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240]
...
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
...”
Retspraksis
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i byretsdommen SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.
Der henvises endvidere til Retten i [by1] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.
Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Landsskatterettens resultat og begrundelse
Virksomheden har afholdt udgifter til underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed2] og [virksomhed4] til et samlet momsbeløb på 135.000 kr. fra perioden 1. oktober 2020 til 30. juni 2021.
Som dokumentation for udgifterne er der fremlagt 4 fakturaer. 1 faktura fra [virksomhed2], 2 fakturaer fra [virksomhed3] og 1 faktura fra [virksomhed4].
Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført.
Der påhviler derfor virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.
[virksomhed3] og [virksomhed4] har ikke været registreret med ansatte og har i perioden ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag. [virksomhed3] har ikke angivet moms i 2. halvår 2021 og første halvår 2022, hvor [virksomhed3] har udstedt 158 fakturaer. [virksomhed4] har ikke angivet moms siden stiftelsen. Der fremgår ikke driftsomkostninger på den bankkonto, som [virksomhed4] anvender.
[virksomhed2] har angivet salgmoms med henholdsvis 51.000 kr. i 2020 og 87.360 kr. i 2021 samtidig med, at [virksomhed2] har faktureret for 55,2 mio. kr. inklusive moms. I samme periode har [virksomhed2] været registeret med to ansatte. [virksomhed2] har desuden faktureret underleverandøren [virksomhed4] for i alt 10,6 mio. kr. eksklusive moms samtidig med, at [virksomhed4] efter det oplyste ikke har været registreret med ansatte og ej heller har haft driftsomkostninger.
Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at der ikke kan anses at være realitet bag de fremlagte fakturaer.
De fremlagte samarbejdsaftaler og timesedler ikke kan føre til et andet resultat, da der er tale om standardkontrakter, hvor vilkårene ikke stemmer overens med oplysningerne på fakturaerne, og da de fremlagte timesedler ikke dokumenterer hvem hos underleverandørerne, der har udført arbejdet.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.