Kendelse af 23-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 29-11-2024

Journalnr. 24-0028058

Klageren har for indkomstårene 2020-2022 oplyst et befordringsfradrag på henholdsvis 51.321 kr., 57.024 kr. og 60.127 kr. for befordring mellem sin bopæl i Polen og arbejdssted i Danmark.

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2020-2022 har sædvanlig bopæl i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og blev registreret i det danske folkeregister første gang den 7. februar 2007 og var i perioden frem til den 15. april 2018 registreret på seks forskellige bopælsadresser. Siden den 15. april 2018 har klageren været registreret på adressen [adresse1], [by1].

Ifølge oplysninger fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR) er ejendommen på [adresse1], [by1], et fritliggende enfamiliehus på 197 m2 med seks værelser, to toiletter og tilhørende 50 m2 carport. Det fremgår af bopælssamlingen fra folkeregisteret, at der har været tre personer registreret på adressen udover klageren i de pågældende indkomstår.

Klageren har i indkomstårene 2020-2022 modtaget A-indkomst fra [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], med henholdsvis 345.744 kr., 432.608 kr. og 470.388 kr. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at klagerens arbejdsgiver er registreret med branchekoden ”162300 Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler i øvrigt”. Ifølge klagerens skatteoplysninger har klagerens arbejdsgiver indberettet henholdsvis 1.514, 1.583 og 1.674 arbejdstimer for indkomstårene og arbejdssted på [adresse2], [by1].

Ifølge Google Maps er afstanden mellem klagerens folkeregisteradresse i Danmark på [adresse1], [by1], og arbejdssted på [adresse2], [by1], 750 meter hver vej.

Det fremgår videre af klagerens skatteoplysninger, at klageren i de omhandlede indkomstår har haft en arbejdsgiveradministreret pensionsordning og modtaget indkomst fra sin aldersopsparing ved [virksomhed2]. Klageren har herudover modtaget A-indkomst fra Udbetaling Danmark i forbindelse med barsel samt feriepenge fra Lønmodtagernes feriemidler.Klageren har i indkomstårene tillige haft en dansk bankkonto i [finans1]/[finans2].

Klageren har fremlagt sin ansættelseskontrakt, hvor det fremgår, at han har været ansat ved [virksomhed1] A/S siden 2011. Han har hertil fremlagt lønsedler, afgørelser fra Udbetaling Danmark vedrørende udbetaling af barselsdagspenge samt kontoudtog fra klagerens bankkonto for indkomstårene 2020-2022. Klageren har på sine bankkontoudtog markeret sine månedlige huslejebetalinger i Danmark på 2.500 kr. Han har i klagen oplyst, at han lejer et værelse med tilhørende badeværelse og køkken. Klageren har ikke fremlagt en lejekontrakt.

For de omhandlede indkomstår har klageren tillige fremlagt en række betalingsoplysninger fra sin bankkonto vedrørende køb foretaget på polske tankstationer og i diverse butikker i Polen.

Klageren har oplistet, hvilke dage i indkomstårene 2020-2022 han har været i Polen i forbindelse med afholdelse af ferie, barsel, weekender m.m. Ved en gennemgang af de oplistede dage kan det konstateres, at klageren i indkomståret 2020 har været i Polen 155 dage og haft 55 dages ”Covid quarantine in Denmark”, mens klageren har været i Polen henholdsvis 168 og 169 dage i indkomstårene 2021 og 2022.

Klageren har en samlever og to børn i Polen, som klageren bor sammen med på adressen [adresse3], [Polen]. Hertil er der bl.a. fremlagt certifikat fra en polske distriktinspektør af 28. august 2014 vedrørende færdiggørelse af byggeri på adressen, hvorpå klageren er angivet som investor. Derudover er der fremlagt polske regninger og underskrevet aftaler for klagerens bil- og husforsikring, billån, lån for ejendom, ejendomsskat, mobilabonnement, el, vand, spildevand og varme. De fremlagte regninger og aftaler er adresseret til klageren. Klageren har for de pågældende indkomstår fremlagt kontoudtog, hvorpå betalingen af ovenstående fremgår.

Klageren har derudover fremlagt underskrevne certifikater på, at klagerens to børn går i skole i Polen i skoleåret 2023-2024 samt sin samlevers polske ansættelsesbevis af 1. november 2016. Klageren har endvidere oplyst, at han har boet sammen med sin samlever i Polen siden 2010.

Ifølge Google Maps er der 905 km mellem klagerens adresse i Polen og arbejdssted i Danmark.

Klageren har for indkomstårene 2020-2022 oplyst et befordringsfradrag på henholdsvis 51.321 kr., 57.024 kr. og 60.127 kr. for befordring mellem sin bopæl i Polen og arbejdssted i Danmark.

Klageren har i forbindelse med sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fremlagt en afgørelse fra Udbetaling Danmark af 2. august 2024, hvor det fremgår, at klageren har bedt om en blanket til sin sygesikringsmyndighed i Polen, som dokumentation for, at han er omfattet af dansk sygesikring. Derudover fremgår det, at Udbetaling Danmark har fundet, at klageren på baggrund af sine oplysninger, har større tilknytning til Polen end til Danmark. Udbetaling Danmark har herefter vurderet, at klagerens bopæl er i Polen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til fradrag for befordring mellem bopælsadressen i Polen og arbejdspladsen i Danmark i indkomstårene 2020-2022.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

Vores begrundelse tager udgangspunkt i SKM2023.199.LSR, hvor klageren var fuldt skattepligtig til og havde bolig i både Danmark og Polen. Han havde økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, og det kunne derfor ikke afgøres, i hvilken stat han havde midtpunkt for sine livsinteresser. Endvidere havde han haft ophold i både Polen og Danmark. I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen anså Landsskatteretten ham herefter for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen, hvor han var statsborger. Han kunne derfor beskattes efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. I relation til befordringsfradrag til arbejdspladsen i Danmark fandt retten, at klagerens sædvanlige bopæl var i Danmark. Retten bemærkede, at spørgsmålet om, hvor han var skattemæssigt hjemmehørende, afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, mens spørgsmålet om sædvanlig bopæl i forhold til ret til befordringsfradrag afgøres efter ligningslovens § 9 C. Der er således tale om to forskellige regelsæt, hvor der foretages to selvstændige vurderinger. Retten fandt derfor, at der ikke er noget til hinder for, at en skatteyder kan være skattemæssigt hjemmehørende efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten i ét land og have sædvanlig bopæl i forhold til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C i et andet land

Ovenstående afgørelse fra Landsskatteretten er sammenlignelig med dine forhold.

Skattepligt - Danmark

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, som har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark.

Det fremgår af oplysninger fra Folkeregisteret, at du har været tilmeldt i [by1], [by1] siden den 7. februar 2007. Du har haft følgende adresse i [by1]: [adresse4], [by1], [adresse1], [by1], [adresse5], [by1], [adresse6], [by1], [adresse1], [by1]. Du er derfor fuldt skattepligtig til Danmark, fordi du har haft en bolig her i landet, hvor du har taget ophold i forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten.

Skattepligt - dobbeltdomicil

Du har været registeret på din adresse i Polen siden 2010, og du er ligeledes skattepligtig i Polen.

Der foreligger derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor du er hjemmehørende i både Polen og Danmark, bliver din bestemt status efter følgende regler:

a)	Du bliver anset for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor du har en fast bolig til din rådighed. Hvis du har en fast bolig til din rådighed i begge stater, blive du anset for at være hjemmehørende i den stat med hvilken, du har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for dine livsinteresser).
b)	Hvis vi ikke kan afgøre, i hvilken stat du har midtpunkt for dine livsinteresser, eller hvis du ikke har fast bolig til din rådighed i nogen af staterne, bliver du anset for at være hjemmehørende i den stat, hvor du sædvanligvis opholder dig.
c)	Hvis du sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis du ikke har sådant ophold i nogen af dem, bliver du anset for at kun at være hjemmehørende i den stat, hvor du har statsborgerskab.
d)	Hvis du er statsborger i begge stater, eller hvis du ikke er statsborger i nogen af dem, skal Polen og Danmarks kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 4, stk. 2 i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD´s modeloverenskomst.

I henhold til ovenstående oplysninger har du fast bolig til rådighed i både Polen og Danmark, og du skal derfor anses som hjemmehørende i den stat, hvor du har midtpunkt for dine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD´s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at når du har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater du har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. Der skal således tages hensyn til din familie og sociale forhold, din beskæftigelse, din politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, dit forretningssted, det sted hvorfra du administrerer dine aktiver osv.

Du har stærke økonomiske forbindelser til Danmark. Vi lægger vægt på, at du ifølge vores oplysninger har været ansat hos [virksomhed1] A/S siden 2012.

Vi anser, at du har dine personlige interesser i Polen, fordi din ægtefælle og børn bor i Polen på samme adresse som dig.

Vi kan ikke afgøre i hvilken stat, du har midtpunkt for dine livsinteresser, fordi du har dine økonomiske interesser i Danmark og dine personlige interesser i Polen. Det betyder, at du i stedet skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor du sædvanligvis har opholdt dig, jævnfør dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2, litra b.

Umiddelbart kan vi ikke afgøre hvilket land du opholder dig mest i. For indkomståret 2020 er det Polen som du har opholdt dig mest i. I indkomstårene 2021 og 2022 er det Danmark du har opholdt dig mest i. Efter praksis medregnes rejsedage som ophold i begge lande.

Du har sædvanligvis haft ophold mest i Polen for 2020. I 2021 og 2022 har du sædvanligvis haft ophold i både Danmark og Polen. I denne situation skal du anses som hjemmehørende i den stat, hvor du er statsborger. Det står i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b og c.

Du er herefter skattemæssigt hjemmehørende i Polen.

Kørselsfradrag

Det fremgår af ligningslovens § 9 C, at du kan få fradrag for kørsel frem og tilbage mellem din sædvanlige bopæl og dit arbejdssted med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, som Skatterådet har fastsat.

Du kan få fradrag for den del af kørslen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km.

Efter ligningslovens § 9 C er der kun én sædvanlig bopæl. Ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

Vi har efter en samlet konkret vurdering fundet, at din sædvanlige bopæl er i Danmark ([adresse1], [by1]) i relation til fradrag for udgifter til kørsel mellem din bopæl og dit arbejdssted.

Vi har lagt vægt på, at:

•	du har en bolig i Danmark,
•	din transport til arbejde de fleste arbejdsdage sker fra din bopæl i Danmark,
•	du har været registreret i Det Danske Centrale Personregister siden den 15. april 2018.
•	du har været registreret tidligere i Det Danske Centrale Personregister siden 7. februar 2007 og været registreret på flere adresse indtil nuværende adresse.

Afstanden mellem din bopæl og dit arbejdssted overstiger ikke 24 km pr. arbejdsdag, du er derfor ikke berettiget til kørselsfradrag.

Vi ændrer din skat for 2020-2021, da det vedrørende befordring er det helt tilsvarende forhold som i 2022

Da du er omfattet af den korte frist for Skattestyrelsens ændring af din skat, skal vi sende et forslag senest den 30. juni i det andet år efter indkomståret.

Fristen gælder dog ikke, hvis ændringen skyldes et forhold, og det helt tilsvarende forhold kan begrunde genoptagelse for et tidligere år.

Vedrørende befordring er der for 2020-2021 tale om helt tilsvarende forhold som i 2022, og vi kan derfor ændre 2020-2021 uanset om du er omfattet af kort frist.

Du kan læse mere i Bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 § 1, stk. 1 og § 1, stk. 1, nr. 4 samt Den juridiske vejledning 2020 A.A.8.2.1.1.4 Kort frist.

Vi anser din kørsel mellem Danmark og Polen i forbindelse med familiebesøg som en privat udgift, der ikke berettiger til kørselsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Vi bemærker, at spørgsmålet om, hvor du er skattemæssigt hjemmehørende, afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, mens spørgsmålet om sædvanlig bopæl i forhold til ret til kørselsfradrag afgøres efter ligningslovens § 9 C. Der er tale om to forskellige regelsæt, hvor der foretages to selvstændige vurderinger.

(...)”

Skattestyrelsen har den 9. april 2024 fremsendt en supplerende udtalelse til klagen, hvor følgende fremgår:

”(...)

Vi lægger til grund for vores afgørelse:

Skatteyder har været registeret på adresse i Danmark siden 7/2-2007. Der har været flere adresse i postnummer [by1], sidste adresse er registeret den 15/4-2018, [adresse1], [by1], hvor skatteyder stadig bor i forbindelse med sit arbejde i Danmark.

Skatteyder har været ansat 2016 været ansat hos [virksomhed1] A/S, [adresse2], [by1].

Vi lægger også til grund SKM2023.199.LSR hvor klageren var fuldt skattepligtig til og havde bolig i både Danmark og Polen. Retten fandt derfor, at der ikke er noget til hinder for, at en skatteyder kan være skattemæssigt hjemmehørende efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten i et land og have sædvanlig bopæl i forhold til befordringsfradrag efter ligningsloves § 9 C i et andet land.

Vi mener at afgørelsen fra Landsskatteretten er sammenlignelig med skatteyders forhold.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han for indkomstårene 2020-2022 er berettiget til fradrag for befordring mellem sin bopælsadresse i Polen og arbejdssted i Danmark.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”(...)

The decision I received based on the documents sent is unfavorable to me and unfortunately I cannot agree with it.

The justification stated that my trips to Poland were of a tourist nature, which is not true.

My place of residence and life interests are in Poland. The distance between my workplace and my family home prevents me from commuting to my workplace every day, so I have to rent a room in Denmark with access to a kitchen and bathroom.

I have no financial obligations in Denmark other than rent.

In Poland, I have many responsibilities, not only financial, but also family and social, which I have emphasized many times.

Unfortunately, separation from my family does not have a positive effect on my psyche, so I try to spend all my days off from work, holidays and weekends with my children and partner.

Trying to provide my family with decent living conditions, I started working in Denmark.

The company does not reimburse me for the costs of commuting from my family home to my workplace, which is why I use the option of settling travel in my tax return - which is legal and supported by the decision of the Tax Office of June 30, 2020.

Therefore, I am asking you to reconsider my application and approach my case individually. Unfortunately, I cannot bring my family to Denmark to spend as much time with them as people working and living permanently in Denmark. My children study in Poland, where they have friends and attend additional classes. The language barrier and change of environment will have a negative impact on their further development and education.

(...)”

I forbindelse med fremlæggelse af yderligere oplysninger til sagen har klageren oplyst:

“(...)

I am also enclosing confirmation that my children [person1] born 07/09/2012 and [person2] born 03/12/2013, attend school in Poland.”

“I am also enclosing confirmation of the employment of my partner [person3], who works in Poland.”

“In Denmark I rent a room with access to a bathroom and kitchen at the following address:

[adresse1] [by1].

I do not have a written lease agreement. The owner of the property currently resides outside Denmark. The agreement was concluded during a meeting at which the terms of the lease were established. As a tenant, I am obliged, like other tenants, to pay a fee of DKK 2,500.00 to the tenant's bank account every month.

I am attaching a bank statement for the years 2020-2022 to the documentation, which shows my monthly rental payments.

I would also like to kindly ask you to analyze the attached account statement for 2020-2022, which clearly shows that the vast majority of my living costs are related to Poland, where most of the transactions are finalized.

(...)”

Klageren har den 9. september 2024 fremsendt sine bemærkninger til sagsfremstillingen, hvor følgende fremgår:

”(...)

Welcome,

Thank you for sending the presentation of the case and the proposal for its resolution. I have read its content, but I have some comments on some issues.

I do not have a freehold house in Denmark as presented in the case. As I wrote earlier, at this address, together with other roommates, I only rent a room with access to the kitchen and bathroom. Previously, I changed my place of residence several times because I was looking for people and a place of residence that would meet my expectations.

In addition, the content of the case shows that my trips to Poland are of a tourist nature, which is inconsistent with the factual state. As I have repeatedly emphasized, my main life interest is in Poland, as evidenced by the documents sent.

According to the factual state, my family, spiritual, political, and cultural life takes place in Poland, Denmark is my source of income.

I made settlements for the years 2020-2022 based on a positive decision (Sags-id [sag1]) issued by the Danish Tax Office on 30/06/2020 after an inspection concerning my previous tax settlements.

In addition, due to my health condition, which has deteriorated recently, I applied to the Danish Health Agency for a certificate entitling me to use healthcare in Poland on the same terms as in Denmark. My application was approved on 02-08-2024, and its justification stated that my main life interest is in Poland (decision attached).

I again ask for a positive consideration of my case and an individual approach to it.

If the documents sent so far are insufficient, please provide feedback.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klageren for indkomstårene 2020-2022 er berettiget til fradrag for befordring mellem sin bopælsadresse i Polen og arbejdsplads i Danmark efter ligningslovens § 9 C. Landsskatteretten skal herved tage stilling, hvor klageren har haft sædvanlig bopæl i indkomstårene.

Befordringsfradrag

Retsgrundlaget

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Bevisbyrden påhviler – i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag skal således i fornødent omfang kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang. Det har Højesteret fastslået i dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Der er kun én bopæl, der i forhold til ligningslovens § 9 C kan kvalificeres som sædvanlig bopæl, og begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. I tvivlstilfælde fastlægges den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den skattepligtige har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Fastlæggelsen kan således ikke ske ud fra et enkelt kriterium.

Hvis afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet klart overstiger det sædvanlige, har klageren bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påstående omfang. Det har Højesteret fastslået i dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. I sagen var der tale om en afstand til og fra arbejde på tilsammen henholdsvis 698 km og 409 km.

I Østre Landsrets dom af 5. juli 2023, offentliggjort som SKM2023.547.ØLR, fandt retten ud fra en samlet vurdering af forholdene, at skatteyderens sædvanlige bopæl var boligen i Danmark. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderens økonomiske og erhvervsmæssige interesser var i Danmark, hvor vedkommende havde arbejdet siden 2014 hos samme arbejdsgiver i en stilling, der siden 2015 havde været tidsubegrænset, ligesom vedkommende var tilmeldt A-kasse i Danmark. Ydermere lagde retten vægt på, at skatteyderen siden 2014 havde haft samme bolig og været tilmeldt folkeregisteret på samme adresse i Danmark, ligesom vedkommende efter det oplyste havde opholdt sig mest i Danmark. Skatteyderens tilknytning til Polen og boligen i Polen fremstod i vidt omfang udokumenteret.

I byretsdommen af 18. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset vedkommendes nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Retten lagde vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor vedkommende også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev heroverfor anset for at være af midlertidig karakter.

Landsskatteretten fandt ved afgørelse af 10. januar 2024, offentliggjort som SKM2024.153.LSR, at skatteyderen efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen, hvor han var statsborger. Herved var der henset til, dels at skatteyderen havde fast bolig til rådighed i både Danmark og Polen, dels at skatteyderen havde haft stærke økonomiske interesser i Danmark og stærke personlige interesser i Polen, hvorfor det ikke herudfra kunne afgøres, i hvilken stat han efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten skulle anses for at have været hjemmehørende. Ligeledes kunne det ikke afgøres ud fra sædvanligt ophold. I relation til fradrag for befordring til arbejdspladsen i Danmark efter ligningslovens § 9 C, fandt retten, at skatteyderens sædvanlige bopæl var i Danmark.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Efter en samlet konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomstårene 2020-2022 har været i Danmark i relation til ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at klagerens økonomiske og erhvervsmæssige interesser har været i Danmark, hvor han siden 2011 har arbejdet hos [virksomhed1] A/S. Efter de faktiske oplysninger må det forstås som en tidsubegrænset stilling, hvor klageren i et betydeligt omfang har udført indtægtsgivende arbejde og oppebåret en lønindkomst på henholdsvis 345.744 kr., 432.608 kr. og 470.388 kr. i indkomstårene 2020-2022. Der er i den sammenhæng ikke fremlagt oplysninger om, at klageren i indkomstårene har haft en indkomst i Polen.

Klageren har derudover indbetalt til en pensionsordning i Danmark og modtaget A-indkomst fra sin aldersopsparing ved [virksomhed2], fra Udbetaling Danmark i forbindelse med barsel samt feriepenge fra Lønmodtagernes feriemidler, ligesom han i indkomstårene har haft en dansk bankkonto.

Landsskatteretten har ydermere lagt vægt på, at klageren siden 2007 har været tilmeldt det danske folkeregister og at klageren siden 2018 har været registreret på den samme adresse i Danmark.

Henset til klagerens arbejde i Danmark og de oplistede dage, som klageren har været i Polen i indkomstårene 2020-2022, har klageren opholdt sig i Danmark i den væsentligste del af indkomstårene, mens klageren alene har opholdt sig i Polen i forbindelse med fridage, barsel og ferier. Henset til dette har klageren således boet i Danmark i forbindelse med sit arbejde, hvorfor klagerens sædvanlige transport til og fra arbejdsstedet har været fra det værelse, som klageren har lejet i Danmark, og ikke fra klagerens adresse i Polen.

Det forhold, at klageren har familie og børn i Polen, og at klageren har fremlagt dokumentation for betalinger af billån, lån til ejendom i Polen, el, vand og varme og mobilabonnementer, kan ikke medføre et andet resultat.

Det forhold, at klageren har fremlagt en afgørelse om dansk sygesikring fra Udbetaling Danmark, kan ikke medføre et andet resultat. Der henses til, at vurderingen af dansk sygesikring foretages efter andre regler end den skatteretlige vurdering af sædvanlig bopæl efter ligningslovens § 9 C.

Da afstanden mellem klagerens arbejdssted og sædvanlige bopælsadresse i Danmark er under 24 km, er klageren derfor ikke berettiget til et fradrag for befordring i indkomstårene 2020-2022.

Klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er derimod en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.