|
|
Kendelse af 31-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 19-12-2024
Journalnr. 24-0035086
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2017 Værdi af gaver fra mor | 535.000 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 503.000 kr. |
Gaveafgiftspligtigt beløb | 472.100 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 440.100 kr. |
Beregnet gaveafgift | 70.815 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 66.015 kr. |
Renter | Ja | Nej | Stadfæstelse |
Indkomståret 2020 Værdi af gave fra mor | 125.000 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Gaveafgiftspligtigt beløb | 159.400 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 57.900 kr. |
Beregnet gaveafgift | 11.955 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 8.685 kr. |
Renter | Ja | Nej | Stadfæstelse |
Indkomståret 2022 Værdi af gave fra mor | 150.000 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Gaveafgiftspligtigt beløb | 80.500 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Beregnet gaveafgift | 12.075 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Renter | Ja | Nej | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af et udskrift fra klagerens konto [...02] i [finans1] vedrørende detaljerne for en postering den 13. november 2017 med posteringsteksten ”Overførsel”, at der denne dato blev indsat 35.000,00 kr. fra Damefrisør, [person1], [adresse1], [by1] på klagerens konto [...02] i [finans1].
Det fremgår af et udskrift fra klagerens konto [...02] i [finans1] vedrørende detaljerne for en postering den 14. november 2017 med posteringsteksten ”køb af hest”, at der denne dato blev hævet 32.000,00 kr. fra konto [...02] i [finans1].
Klageren har sendt kopi af en købekontrakt mellem sælger [person2] og køber [person3] vedrørende køb af hesten [x1] med reg.nr. pin: [...] og chipnr. [...7]. Det fremgår af kontrakten, at købesummen er aftalt til 30.000 kr. inkl. moms, og beløbet betales kontant ved levering den 14. november 2017. Køber betaler omkostningerne i forbindelse med en handelsundersøgelse af hesten, og dyrlægeerklæring er udfærdiget. Af kontraktens § 12, om særlige vilkår, fremgår det, at sadel og hovedtøj er tilkøbt for en merpris på 1.500 kr. Kontrakten er dateret den 14. november 2017, og er underskrevet af parterne.
Det fremgår af et udskrift fra klagerens konto [...47] i [finans1] vedrørende detaljerne for en postering den 22. november 2017 med posteringsteksten ”lånebeløb overført”, at der denne dato blev indsat 500.000,00 kr. fra Damefrisør, [person1], [adresse1], [by1] på klagerens konto [...47] i [finans1].
Det fremgår af en låneaftale, som klageren har sendt til Skattestyrelsen, at klagerens mor [person1] bl.a. har lånt klageren 500.000 kr., som blev udbetalt den 22. november 2017. Lånet er rente- og afdragsfrit, og kan til enhver tid opsiges af långiver uden varsel. Det fremgår, at lånet afskrives eller nedskrives årligt i henhold til arvelovens satser og tilgår klageren som arvebeløb, og at dette sker første gang den 22. november 2017. Låneaftalen er dateret den 25. december 2018, og er underskrevet af parterne.
Det fremgår af et udskrift fra klagerens konto [...51] i [finans1] vedrørende detaljerne for en postering den 10. december 2020 med posteringsteksten ”Overførsel”, at der denne dato blev indsat 250.000,00 kr. fra Damefrisør, [person1], [adresse1], [by1] på klagerens konto [...51] i [finans1].
Det fremgår af en låneaftale, som klageren har sendt til Skattestyrelsen, at klagerens mor har lånt klageren og klagerens hustru 250.000 kr., som blev udbetalt den 10. december 2020. Lånet er rente- og afdragsfrit. Det fremgår, at lånet afskrives årligt i henhold til arvelovens satser og tilgår klageren og klagerens hustru som arvebeløb. Låneaftalen er dateret den 20. december 2020, og er underskrevet af parterne.
Det fremgår af et udskrift fra klagerens konto [...51] i [finans1] vedrørende detaljerne for en postering den 13. september 2022 med posteringsteksten ”[person4]”, at der denne dato blev indsat 150.000,00 kr. fra Damefrisør, [person1], [adresse1], [by1] på klagerens konto [...51] i [finans1].
Klageren har sendt en opgørelse over klagerens mors udlån til klageren og klagerens hustru samt klagerens bror og svigerinde. Opgørelsen er dateret den 11. januar 2023, og er underskrevet af klageren og klagerens mor. Følgende fremgår af opgørelsen bl.a.:
[person4]/Lån | Afskrivning | [person3]/Lån | Afskrivning | [person5]/Lån | Afskrivning | [person6]/Lån | Afskrivning | Formue | Formue rest | |
500000 | 100000 | 500000 | 1100000 | 2017 | ||||||
62900 | 22000 | 62900 | -147800 | 952200 | 2017 | |||||
64300 | 22500 | 64300 | -151100 | 801100 | 2018 | |||||
65700 | 23000 | 65700 | -154400 | 646700 | 2019 | |||||
125000 | 125000 | 125000 | 125000 | 500000 | 1146700 | 2020 | ||||
67100 | 23500 | 67100 | 23500 | -181200 | 965500 | 2020 | ||||
68700 | 24000 | 68700 | 24000 | -185400 | 780100 | 2021 | ||||
75000 | 75000 | 75000 | 75000 | 300000 | 1080100 | 2022 | ||||
69500 | 24500 | 69500 | 24500 | -188000 | 892100 | 2022 | ||||
71500 | 25000 | 71500 | 25000 | -193000 | 699100 | 2023 | ||||
-469700 | -164500 | -469700 | -97000 | -1200900 | Afskrivning i alt | |||||
(700000) | (300000) | (700000) | (200000) | (Hovedstol) | ||||||
(230300) | (135500) | (230300) | (103000) | (Restgæld) |
Klagerens mor er afgået ved døden den 11. april 2023.
Det fremgår af rubrik 23 i åbningsstatussen, der samtidig er den endelige boopgørelse vedrørende boet efter klagerens mor, som klagerens bror har sendt til Skattestyrelsen, at klagerens mor havde andre aktiver, f.eks. udestående fordringer, pr. dødsdagen på i alt 734.500 kr. Følgende er anført i rubrikken: ”Beløbet er under forudsætning af, at lånedokumenterne godkendes af SKAT”
Det fremgår endvidere af åbningsstatussen, at der er anført et ”X” i feltet ”Afdøde har ikke, arvingerne bekendt, givet eller modtaget afgiftspligtige gaver eller arveforskud”. Klageren og klagerens bror er anført som arvinger. Åbningsstatussen er dateret den 13. juli 2023, og er underskrevet af klagerens bror som boets kontaktperson.
Klagerens bror har samtidig sendt en udateret oversigt vedrørende lån og arveforskud til Skattestyrelsen. Følgende fremgår af oversigten bl.a.:
[person4] | [person3] | [person5] | [person6] | ||
Lån/arveforskud | |||||
13.11.2017 | 35.000,00 kr. | ||||
22.11.2017 | 500.000,00 kr. | 100.000,00 kr. | |||
23.11.2017 | 500.000,00 kr. | ||||
Fratrukket kr. 62900,00 – gavebeløb 2017 | 437.100,00 kr. | ||||
10.12.2020 | 250.000,00 kr. | 250.000,00 kr. | |||
13.09.2022 | 150.000,00 kr. | ||||
15.09.2022 | 150.000,00 | ||||
935.000,00 kr. | 100.000,00 kr. | 837.100,00 kr. | 0,00 kr. | ||
Årstal: 2017 | 62.900,00 kr. | 22.000,00 kr. | |||
Årstal: 2018 | 64.300,00 kr. | 22.500,00 kr. | 64.300,00 kr. | ||
Årstal: 2019 | 65.700,00 kr. | 23.000,00 kr. | 65.700,00 kr. | ||
Årstal: 2020 | 67.100,00 kr. | 23.500,00 kr. | 67.100,00 kr. | 23.500,00 kr. | |
Årstal: 2021 | 68.700,00 kr. | 24.000,00 kr. | 68.700,00 kr. | 24.000,00 kr. | |
Årstal: 2022 | 69.500,00 kr. | 24.300,00 kr. | 69.500,00 kr. | 24.300,00 kr. | |
Årstal: 2023 | 71.500,00 kr. | 25.000,00 kr. | 71.500,00 kr. | 25.000,00 kr. | |
469.700,00 kr. | 164.300,00 kr. | 406.800,00 kr. | 96.800,00 kr. | ||
Restbeløb på lån (kr. 935.000,00/900.000,00) | 465.300,00 kr. | 430.300,00 kr. | |||
[person3] og [person6], fratrækkes restbeløb | 164.300,00 kr. | 96.800,00 kr. | |||
Indbetales til boet | 301.000,00 kr. | 333.500,00 kr. | |||
[person3] Lån, tillægges restbeløb | 100.000,00 kr. | ||||
Restformue - | 401.000,00 kr. | 333.500,00 kr. | 734.500,00 kr. |
Skattestyrelsen har den 21. november 2023 sendt forslag til afgørelse til klageren og den 22. november 2023 til klagerens bror, som kontaktperson for boet efter klagerens mor.
Skattestyrelsen har den 23. januar 2024 truffet afgørelse, som blev sendt til klageren og klagerens bror samme dato.
Skattestyrelsen har samtidig den 23. januar 2024 sendt en opkrævningsskrivelse til klageren vedrørende betaling af gaveafgift, som ifølge brevet skulle have været betalt hhv. den 1. maj 2018 for så vidt angår gaveåret 2017, den 1. maj 2021 for så vidt angår gaveåret 2020 og den 1. maj 2023 for så vidt angår gaveåret 2022. Det fremgår af den vedlagte specifikation, at gaveafgiften er beregnet til i alt 94.845,00 kr., der fordeler sig således at der i gaveafgift skal betales 70.815,00 kr., som forfalder til betaling den 1. maj 2018, 11.955,00 kr., som forfalder til betaling den 1. maj 2021, og 12.075,00 kr., som forfalder til betaling den 1. maj 2023. Af opkrævningsskrivelsen fremgår følgende bl.a.:
”(...)
Hvis du ikke betaler
Betaler du ikke din gaveafgift til tiden, vil der løbe renter på.
Renterne på gaveafgift tilskrives efter Boafgiftsloven § 38 stk. 1.
Det betyder, at der hver måned fra den dato, afgiften skulle være betalt, vil blive tilskrevet en rente beregnet efter opkrævningslovens § 7 stk. 2 + 0,4 procent. Renten er ikke fradragsberettiget.
(...)
Reglerne om beregning af renter fremgår af boafgiftslovens § 38.
Er hele boafgiften, tillægsboafgiften eller gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. § 19, § 30 og § 36, stk. 4, skal der af afgifterne betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned.
(...)”
Skattestyrelsen har den 18. april 2024 sendt en rykkerskrivelse til klageren vedrørende manglende betaling af gaveafgift. Det fremgår af brevet, at Skattestyrelsen ikke har modtaget klagerens betaling, og at der er løbet renter på klagerens gæld, idet betalingsfristen er overskredet. Renterne er løbet på gælden fra den dag, betalingsfristen blev overskredet. Skattestyrelsen har henvist til boafgiftslovens § 38, stk. 1. Det fremgår af den vedlagte specifikation, der viser en opgørelse over klagerens gæld pr. 18. april 2024, at klagerens gæld er opgjort til i alt 116.592,39 kr., hvoraf 21.747,39 kr. udgør renter af gaveafgiften vedrørende 2017, 2020 og 2022 på i alt 94.845,00 kr. Renterne er tilskrevet gælden fra hhv. den 1. maj 2018, den 1. maj 2021 og den 1. maj 2023, og for hver påbegyndt måned herefter.
I forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af klagesagen har klageren den 10. maj 2024 sendt bl.a. en oversigt over lån og afvikling heraf vedrørende klagerens lån fra klagerens mor, hvoraf følgende fremgår:
Oversigt over lån og afvikling af dette mellem [person1] og [person4] | ||||
2017 | udbetalt lån udbetalt lån gave fra [person1] til [person4] | 35.000 | ||
2017 | 500.000 | |||
2017 | -62.900 | |||
472.100 | ||||
2018 | gave fra [person1] til [person4] | -64.300 | ||
407.800 | ||||
2019 | gave fra [person1] til [person4] | -65.700 | ||
342.100 | ||||
2020 | udbetalt lån gave fra [person1] til [person4] | 125.000 | ||
2020 | -67.100 | |||
400.000 | ||||
2021 | gave fra [person1] til [person4] | -68.700 | ||
331.300 | ||||
2022 | udbetalt lån gave fra [person1] til [person4] | 150.000 | ||
2022 | -69.500 | |||
411.800 | ||||
2023 | gave fra [person1] til [person4] | -71.500 | ||
2023 | Restgæld | 340.300 | ||
Klageren har den 17. maj 2024 telefonisk oplyst over for Skatteankestyrelsen, at de overførte beløb den 22. november 2017 på 500.000 kr., den 10. december 2020 på 125.000 kr. og den 13. september 2022 på 150.000 kr., som Skattestyrelsen har anset for gaver fra klagerens mor til klageren, er lån. For så vidt angår det overførte beløb den 13. november 2017 på 35.000 kr. har klageren oplyst, at der er tale om en gave fra klagerens mor til klagerens datter. Beløbet blev overført til klagerens bankkonto med henblik på at købe en hest til klagerens datter for dette beløb på vegne af klagerens mor.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren har modtaget afgiftspligtige gaver fra sin mor [person1] til en værdi af 535.000 kr. i indkomståret 2017, 125.000 kr. i indkomståret 2020 og 150.000 kr. i indkomståret 2022. Gaveafgiften er opgjort til 70.815 kr. for indkomståret 2017, 11.955 kr. for indkomståret 2020 og 12.075 kr. for indkomståret 2022.
Som begrundelse er følgende anført i afgørelsen:
”(...)
Begrundelse
Der ses ikke udarbejdet og indsendt låneaftale vedr. overførslen på 35.000 kr. dateret 13. november 2017.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der i stedet er tale om en afgiftspligtig gave i 2017 til [person4], og idet der også er andre gaver/arveforskud i 2017, overstiger det de samlede gaver bundbeløbet i 2017. Se boafgiftslovens § 26, stk. 1.
Det er i låneaftalen vedr. lånet til [person4] på 500.000 kr., samt i låneaftalen vedr. lånet på 250.000 kr. til [person4] og [person3] direkte anført, at lånene afskrives årligt i henhold til arvelovens satser, og tilgår min søn og svigerdatter som arvebeløb.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om at gavegiver [person1] i gældsbrevene har afgivet et gaveløfte svarende til hovedstolen vedr. lånene i 2017 og 2022 til sønnen [person4], og vedr. lånet i 2020 et fælles lån til sønnen [person4] og svigerdatteren [person3] med halvdelen til hver, svarende til 125.000 kr. til [person4].
Et gaveløfte er bindende for giveren, når det er kommet til modtagerens kundskab, og gaven skal medregnes i afgiftsgrundlaget i det kalenderår, hvori modtageren erhverver ret til gaven. Se boafgiftslovens § 26, stk. 1.
I gældsbrevene, er et løfte om, at de 3 nævnte lån i de kommende år afdrages med det beløb, som [person1] skattefrit må forære henholdsvis sin søn og til sin svigerdatter. [person1] har dermed i gældsbrevet afgivet et gaveløfte til [person4] og [person3], som skal afgiftsberigtiges i det år, hvor tilsagnet om gaven er givet, idet det ud fra løftet om årlige nedskrivninger med bundbeløb for gaver, ikke har været gavegivers hensigt, at kræve lånene tilbagebetalt. Se Juridisk vejledning C.A.6.1.6, TfS1988.230 ministersvar og LSR af 23.02.2017 journalnr. 15-1996140 Gaveafgift vedr. gældsbrev.
(...)
Endelig afgørelse og kommentarer til bemærkninger til forslaget
Aftalerne, som er indsendt til Skattestyrelsen, er afgørende for, om der skal betales gave- eller boafgift.
Når der i aftalen er givet et løfte om, at lånene i årene fremover afdrages med det beløb en mor/svigermor afgiftsfrit kan give til sin søn og svigerdatter, betragtes det som et bindende gaveløfte for giveren og medfører, at hele gaveløftet skal medregnes som en gave og afgiftsberigtiges i det år, hvor modtagerne henholdsvis [person4] og [person3] har fået kendskab til gaveløftet.
Skattestyrelsen har heller ikke modtaget oplysningerne, der kunne medføre, at aftalerne mellem nu afdøde [person1] og de pågældende skal tilsidesættes.
Vi fastholder, at der er tale om at gavegiver [person1] i gældsbrevene har afgivet et gaveløfte svarende til hovedstolen vedr. lånene i 2017 og 2020 til sønnen [person4] og svigerdatteren [person3], samt i 2022 til sønnen [person4].
Der beregnes gaveafgift af beløbene, der var overført til [person4] og [person3]. Disse beløb indgår således ikke i bobeholdningen, da beløbet betragtes som gaver givet i levende live.
Boets tilgodehavende (fordringen) vedrørende lån til [person5] betragtes værende i behold pr. dødsdagen og dermed en del af bobeholdningen, som skal betales boafgift af.
Skattestyrelsen tager ikke stilling til bobeholdningens/arvens fordeling. Hvis I har spørgsmål i forhold til det, skal disse rettes til skifteretten.
Love og regler
(...)
Afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår er modtaget ud over de i § 22 nævnte afgiftsfri beløb, indtræder ved modtagelsen af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj i det følgende år indgive anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til told- og skatteforvaltningen, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 1.
Gaveanmeldelse for gaver givet i 2017 skulle være modtaget senest 1. maj 2018.
Gaveanmeldelse for gaver givet i 2020 skulle være modtaget senest 1. maj 2021.
Gaveanmeldelse for gaver givet i 2022 skulle være modtaget senest 1. maj 2023.
(...)
Afgiften af en gave forfalder til betaling samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen. Afgiften påhviler modtageren, men giveren hæfter solidarisk med modtageren for betalingen, jf. boafgiftslovens § 30, stk. 1.
Hvis anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter, ikke er indsendt rettidigt, § 26, eller gaveafgiften ikke er betalt rettidigt, § 30, skal der betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter.
Der vil blive opkrævet renter af gaveafgiftsbeløbet, jf. boafgiftslovens § 38, stk. 1, da anmeldelsen ikke er indsendt og gaveafgiften ikke er betalt rettidigt.
Hvordan kan du betale gaveafgiften
Du kan betale gaveafgiften via det vedlagte indbetalingskort.
Det er gavemodtager, der skal betale gaveafgiften, men gavegiver hæfter solidarisk, hvis modtageren ikke betaler. Hvis du betaler for sent, skal du betale renter.
(...)”
Skattestyrelsen har den 29. april 2024 sendt udtalelse til sagen, hvoraf følgende fremgår:
”(...)
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i afgørelsen.
Skattestyrelsen fastholder den påklagede afgørelse i sin helhed.
Det oplyses i klagen til Skatteankestyrelsen, at klager har understreget, at gældsbrevet er udfyldt i god tro og bedste mening, hvilke skulle eliminere misforståelser, underskrevet af begge parter.
Klager henviste i klagen til Skattestyrelsen, at der blev taget højde for de af min brors og svigerindes udfyldte låne dokumenter tydeligvis er udfyldt korrekt, hvorpå vores ligestilles med disse.
Sagsbehandler i denne sag har kun taget højde for egen fortolkning, uden at skele til samlet vurdering, som nu indebærer, at arven efter vores mor bliver ulige fordelt, hvilket direkte er mod hendes ønske og hensigt, hvorpå dette ikke er respekteret.
Bemærkningen om broderens udfyldelse af lånedokumenter anses ikke at være relevant i klagebehandlingen af [person4].
(...)”
Skattestyrelsen har den 23. maj 2024 sendt supplerende udtalelse til sagen, hvoraf følgende fremgår:
”(...)
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i afgørelsen.
Skattestyrelsen fastholder den påklagede afgørelse i sin helhed.
Det kan oplyses, at det er Skattestyrelsens bogholderi som beregner og opkræver renter, hvorfor det også er bogholderiet som skal behandle klage over beregnede renter ved for sen indbetaling af gaveafgift.
(...)”
Skattestyrelsen har den 11. september 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
”(...)
Skattestyrelsens vurdering
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling som helhed, hvori der delvist er indstillet til en stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske forhold
Klageren har i indkomstårene 2017, 2020 og 2022 af sin mor [person1] (herefter [person1]) fået overført hhv. 535.000 kr., 125.000 kr. samt 150.000 kr. med posteringsteksten ”Lån/[person4]”, ”til [person4]” og ”overført [person4]”. Parterne har underskrevet gældsbreve for overførsler foretaget i indkomstårene 2017 og 2020. med notering af at lånene afskrives årligt med beløb i henhold til arvelovens satser.
Omdrejningspunktet i sagen er herefter, hvorvidt de overførte beløb i indkomståret 2017, 2020 og 2022 udgør lån, idet Skattestyrelsen i sin afgørelse dateret 23. januar 2024, har anset disse beløb for afgiftspligtige gaver og rentetilskrevet gaveafgiftsbeløbene.
Materielt
I sin klageskrivelse dateret 21. april 2024 har klageren nedlagt påstand om, at gaveafgiften ansættes til 0 kr. for de påklagede indkomstår og gjort gældende, at der ikke er grundlag for at anse overførsler for gaver samt rentetilskrivningen skal foretages på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse.
Gaver
Med afsæt i at der er tale om overførte beløb til klageren, skal Skattestyrelsen bemærke, at det efter retspraksis påhviler klageren at løfte bevisbyrden for, at overførelserne udgør lån og ikke afgiftspligtige gaver.
Der er i indkomståret 2017 ad to datoer overført fra [person1] såvel 35.000 kr. og 500.000 kr. til klagerens bankkonto.
Klageren har oplyst, at de 35.000 kr. er overført 13. november 2017 til køb af en hest til klagerens datter.
Ud fra fremlagt kontoudskrift fremgår indsætning til klagerens bankkonto og foretaget kontant hævning på 32.000 kr. fra samme konto den 14. november 2017. Fremlagte kontrakt på hesten er underskrevet af klagerens ægtefælle den 14. november 2017.
På dette grundlag er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsen i indstilling om, ud fra klagerens forklaringer og fremlagt dokumentation, at klageren tilstrækkeligt har sandsynliggjort, at der ikke forligger en afgiftspligtig gave fra [person1] til klageren for så vidt angående de 32.000 kr., som er sket som led i en videreformidling.
De resterende 3.000 kr. anses for at være en gave, som er afgiftspligtig i det omfang beløbet overstiger det afgiftsfrie beløb i det pågældende indkomstår jf. boafgiftslovens (herefter BAL) §§ 22 og 23.
Angående beløbet på 500.000 kr. overført i 2017 og 125.000 kr., som udgør halvdelen af beløb på 250.000 kr. der er indsat af [person1] den 10. december 2020 til klageren, er det forsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om afgiftspligtig gavebeløb og ikke lån.
Fremlagte gældsbreve er udarbejdet på anfordringsvilkår mellem parterne med notering om, at beløbene afskrives årligt for klageren i henhold til arvelovens satser og tilgår klageren som arvebeløb. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at uanset det fremgår af gældsbrevet at der er tale om et lån, er der med nævnte notering afgivet et gaveløfte fra [person1] til klageren, hvor hensigten ikke har været at få lånet tilbagebetalt.
Der henvises til LSR afgørelsen med j.nr. 15-1996140.
Gavebeløbet på 500.0000 kr. samt 125.000 kr. er svarende til hovedstolen på begge nævnte lån i hhv. 2017 og 2020 og dermed afgiftspligtigt for klageren jf. BAL § 23 i det omfang beløbet overstiger bundbeløbet jf. BAL § 22 i hhv. indkomståret 2017 og 2020.
Ift. indsætning på 150.000 kr. til klageren fra [person1] den 13. september 2022, fastholder Skattestyrelsen, at beløbet udgør en afgiftspligtig gave jf. BAL § 23 i indkomståret 2022, henset til klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om et lån understøttet ved dokumentation.
Skattestyrelsen finder, at beløbene gaveafgiftsberigtiges i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.
Renter
Klageren har nedlagt påstand om, at renter først skal tilskrives på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse.
I henhold til BAL § 38, skal gaveafgiftsbeløb tilskrives renter, såfremt der ikke rettidigt er indgivet en gaveanmeldelse jf. BAL § 26 eller gaveafgiftsbeløbet ikke er betalt rettidigt jf. § 30.
Skattestyrelsen har således med rette tilskrevet renter, fra 1. maj 2018, som er frist for indgivelse af gaveanmeldelse eller betaling af afgift for afgiftspligtige gaver modtaget i indkomståret 2017.
Ligeledes er der med rette tilskrevet renter fra 1. maj 2021 vedr. afgiftspligtig gave modtaget i indkomståret 2020 og rentetilskrivning fra 1. maj 2023 vedr. afgiftspligtig gave modtaget i indkomståret 2022.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke har modtaget afgiftspligtige gaver fra sin mor [person1] i indkomstårene 2017, 2020 og 2022. Klageren har desuden nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen ikke kan tilskrive renter af gaveafgiften fra det tidspunkt, hvorfra Skattestyrelsen har tilskrevet renterne.
Som begrundelse er følgende anført i klagen:
”(...)
Min klage vedrører de af min (nu afdøde) mor givende lån til os børn og svigerbørn.
Skattestyrelsen har ikke accepteret de af mig udfyldte lånedokumenter. De er af sagsbehandleren fortolket som “Lån der aldrig skulle tilbagebetales” da der var påført at lånet afskrives årligt som et gavebeløb iht. gældende satser.
Jeg forstår på sagsbehandler der ikke må stå på gældsbrevet at dette afvikles som gavebeløb, da dette ud fra sagsbehandlers egen fortolkning og hendes mistro, tilkendegiver at det aldrig vil blive tilbagebetalt.
Jeg har overfor sagsbehandler understreget at gældsbrevet er udfyldt i god tro og bedste mening, hvilke skulle eliminerer misforståelser, underskrevet af begge parter.
Jeg henviste i klagen til Skattestyrelsen at er blev taget højde for de af min brors og svigerindes udfyldte låne dokumenter tydeligvis er udfyldt korrekt, hvorpå vores ligestilles med disse.
Sagsbehandleren i denne sag kun taget højde for egen fortolkning, uden at skele til samlet vurdering, som nu indebærer at arven efter vores mor bliver ulige fordelt, hvilke direkte er mod hende ønske og hensigt, hvorpå dette ikke er respekteret.
Da sagsbehandler ikke godkender disse dokumenter som gyldige, finder jeg det ganske respektløst over for min kone og jeg og ikke mindst vores afdøde mor/svigermor. Da disse er udfyldt af begge parter hvilke ligeledes bygger på gensidig tillid hvilke hertil må betegnes som gyldige lån i henholdt til disse underskrevne dokumenter. I henholdt til disse har har min mor / svigermor til enhver til kunne kræve disse lån tilbage.
Jeg er ganske klar over at denne sag fra Skattestyrelsens side bygger og begrundes med gældende paragraffer og hvilke der henholdes til. Da det er en fortolknings-sag vil jeg henlede til at der i et sådanne tilfælde udvises konduite i respekt for de ønsker min mor havde til en ligelig fordeling mellem os børn og svigerbørn, dette i henholdt til disse af os udfyldte lånedokumenter.
Sagsbehandler fremlagde endvidere et beløb på 35.000 af min mor overført til min vores konto.
Beløbet var noteret “Lån [person4]” Jeg sagde beløbet var overført som en gave til køb af hest til vores datter. Da købet af hesten var betalt kontant, ville sagsbehandler ikke godtage dette, til trods for af jeg kunne fremlægge dokumentation for beløbet var hævet kontant og fremlægge kvittering på hesten. Prisen på hesten var 30.000 og restbeløbet (5000) var til brug for yderligere omkostninger transport, dyrlæge, ect... hvilke der ikke er dokumentation for..
Som tilføjelse skal jeg lige nævne familiære forhold; Min kone [person3] har altid været til stede med hjælp, især hvor min far blev syg i 2016. Hun tog sig endvidere meget af min mor efter min far gik bort. Min mor gav [person3] et lån til nyt køkken på 100.000 hvilke blev opsat i februar 2018. Min bror og svigerinde havde ingen kontakt med vores forældre i flere år inden (vores) min fars/ svigerfars død 22. nov. 2016. pga. en intern konflikt. Det var min (vores) mors højeste ønske, familien skulle forenes herefter, hvilke blev afslået af min bror /svigerinde. De begge bibehold dog kontakten til vores mor, hvilke både var hende til glæde og frustration. Jeg og vi har bifaldt deres kontakt, da mor så også fik kontakt med sine børnebørn. Det har aldrig været mit og vores ønske om vi skulle forfordeles, men helt og holden har respekteret det vor mor ønskede.
Jeg har et håb om at der i denne sag skeles til repekt for disse af voers afdøde mor og af os underskrevne lånedokumenter, at der udvises konduite uden kun at fastholde givne paragraffer i henholdt til den fortolkning, sagsbehandleren i skattestyrelsen har givet. Den er givet behandlet “lige efter bogen”.
At pågældende lånedokumenter givet ikke er korrekt men udfyldt i bedste henseende, henledes til jeg ikke er inde i jura og givet en manglende kognitiv forståelse af dette.
Jeg har vedlagt kopi af pågældende lånedokumenter samt en årlig opgørelse over min/vores mors formue. Denne beregning blev lavet for angivne formue til udregning af pension og evt. dokumentation for Skattestyrelsen, hvilke vores mor havde givet mig fuldmagt til. Endvidere kvittering på køb af hest samt kontanthævelse i bank.
Et lånedokument fra oktober/november 2022 nåede vi ikke selv at få lavet, da min /voresmor / svigermor fik et sammenfald i ryggen med stærke smerter til følge.
Endvidere skal jeg tilføje trods sin høje alder 92 år, var vores mor fuldt bevist og skarp.
(...)”
Klageren har den 10. maj 2024 sendt bemærkninger til sagen, hvoraf følgende fremgår:
”(...)
Jeg har læste udtalelsen fra sagsbehandleren ved Skattestyrelsen og som svar på dette er, hvis det kun drejer sig om juristeri, så har det almindelige menneske ikke en fair chance for en retfærdig behandling i systemet. Denne er som jeg i min klage har skrevet en fortolknings sag, En fortolknings sag kan gå begge veje og vel da ende ud i et tvivsspørgsmål, men som udgangspunkt fra Skattestyrelsen bygger på mistro. Tillige har Skattestyrelsen sat tvivl til egen fordel, hvilke er for mig at betragte som “ufine metoder”!
Jeg vil stadig fastholde der er tale lån! Dette i henholdt til udfyldte lånedokumenter.
Jeg har følgende modtaget den endelige afgørelse fra Skifteretten og ud fra dette konstatere, min bror og svigerinde tillige har fået afvist de af deres udfyldte lånedokumenter, dette til trods for der på disse ikke var påført afvikling “som arvebeløb”, hvilke så må konstateres at disse var udfyldt efter gældende regler, (efter bogen).
Jeg mener dette er at spille min bror og jeg op mod hinanden.
Er min bror og svigerindes sag behandlet af samme sagsbehandler ([person7]) finder jeg det som ren chikane fra hendes side, givet fordi jeg har udtrykt min kritik af hendes og Skattestyrelsens sagsbehandling, hvilke jeg har i min fulde demokratiske ret til, hvilke jeg i øvrigt ikke vil finde mig i at blive sammenlignet med en der bevist ikke har overholdt loven.
Min kritik dertil er jeg finder denne sagsbehandling som med et moderne slang hedder “flueknepperi”, hvor beviste svindlere hiver millioner dertil får udbetalt milliarder ud af systemet, uden skattestyrelsen så meget som løfter et øjenbryn. (De der laver af bevist handling har med rette sat sig fuldt og aldeles ind i samtlige skatteregler og paragraffer.)
Tillige viser det vi som almindelige borgere kun bliver betragtet som sagsnumre og ikke levende mennesker.
(...)”
Klageren har den 13. maj 2024 sendt et supplerende indlæg, hvoraf følgende fremgår:
”(...)
Jeg finder det bekymrende og nærmest forargeligt, Skattestyrelsen tillader sig at pålægge renter med tilbagevirkende kraft. Dette set i lyset af der ikke er sendt opkrævning ud for pågældende tidspunk rentetilskrivning er pålagt. Da Skattestyrelsens Da Skattestyrelsens afgørelse først er sat/ afgjort pr. 24. januar 2024 har det været os umuligt at betale pålydende renter, der nu for [person3]s vedkommende er løbet op i 4855,- og for eget vedkommende er 21.547,-
Renterne er endvidere bekendtgjort på tilsendte rykker opgjort 18. og 25. april 2024
Grunden for jeg ikke har indbetalt beløbet og tilsendte rykker er jeg først blev bekendtgjort at pågældende opkrævning var sat som vedhæftet fil i afgørelsen pr. 24. januar, efter en samtale med Skatteankestyrelsen (alt. [person4])
(...)”
Klageren har den 1. juni 2024 sendt yderligere supplerende bemærkninger, hvoraf følgende bl.a. fremgår:
”(...)
Bemærkning til køb af hest er 30.000 kr. Min mår overførte 35.000 kr.til køb og div. udgifter. Som i købsaftalen fremgår det at hesten fik dyrlægekontrol samt levering. Hvad der efterfølgende har været af udgifter har været div. som vi har hjulpet vores datter med hvilke vi ikke mere har nogen dokumentation for.
Jeg bemærker [person7]s kommentar vedr. beregnede renter. Jeg mener det viser [person7] ikke har forstået urimeligheden i man ikke kan kræve renter på noget der på daværende tidspunkt ikke var afgjort og ikke fremsendt opkrævning på. Jeg fastholder denne klage og dertil også [person7]s behandling af denne sag og behandling af undertegnede og pårørende.
(...)”
Klageren har den 13. august 2024 sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:
”(...)
Jeg finder det bekymrende at i et land som Danmark, hvor vi konstant bliver gjort opmærksom på vores klagemuligheder over den o?entlige sagsbehandling, hvilke når vi så benytter os af, hvorefter ventet og frygtet, kun føler sig totalt til grin.
Jeg nøjsomligt fremlagt for Skatteankestyrelsen en sag, hvor jeg føler mig uretfærdigt behandlet, på grund af jeg ikke har udfyldt lånedokumenter mellem min mor og jeg korrekt, hvor SkatteStyrelsen har tru?et en afgørelse ud fra en vurdering i sædvanlig mistro til den enkelte borger. Dette stik mod almindelig retspraksis, skal jeg her bevidne min uskyld, hvorom er at blive betragtet som en kriminel. Havde disse været udfyld korrekt, ville pågældende lån tilgået boet og fordelt ligeligt mellem os brødre. Altså som SkatteStyrelsens udsagn, skulle jeg have brudt reglerne, for noget jeg retsligt ville have min fulde ret til. For mig virker det fuldstændigt tåbeligt..
Da jeg som almindelig borger og ikke jurist, fremlagde jeg sagen efter bedste evne. Skatteankestyrelsen følgende fremlagt sagen for Landsskatteretten som den de mener skal føres og stadfæstes. I denne er der i ingen af de punkter lagt vægt på noget af det jeg har fremført, men kun en juridisk negslagtning. Skatteankestyrelsen eneste formål er at bekræfte SkatteStyrelsen har holdt sig juridisk indenfor lovgivningen. Dette bekræfter mig endnu engang i Skatteankestyrelsen kun er til for SkatteStyrelsen og ikke for borgeren.
For mig at se, tvivler jeg på om Skatteankestyrelsens sagsbehandlerne overhovedet har læst min fremlæggelse af sagen. Deri har jeg nøje lagt vægt på KONDUITE da sagen er afgjort på en vurdering. (I servicebranchen hedder det, tvivlen lader vi komme kunden til gode)
- Min /vores mor/svigermor var 87 hvor vi lavede første lånedokument, var frisk og skarp i hovedet. Alligevel fremlægger Skatteankestyrelsen sagen ud fra § uden at skele til vores mor på 87 nok ikke har sat sig fuldt ind i skattelovens paragra?er, hvilke vi som almindelige arbejdende borger heller ikke har.
- Jeg fremlagde min mors “køb af hest” som gave til vores datter [person8]. Alligevel fremlægger Skatteankestyrelsen at hesten var en gave til undertegnede (søn) og ikke barnebarn.
Det bekræfter desværre mine fordomme overfor o?enlig sagsbehandling, hvor den almindelige borger ikke har en jordisk chance for at få en, hvad jeg ser som en retfærdig behandling. Da det drejer sig om et fortrinsvis lille beløb, vil risikoen være for stor for mig at søge juridisk hjælp, en pointe den o?entlige sagsbehandling ofte benytter sig af. Af den grund vælger jeg at trække sagen tilbage, da det er spild af bureaukrati og skatteyderpenge.
De der benytter sig af, juridisk at sætte sig fuldt ind i skatteloven, har ofte et formål at finde huller i lovgivningen, til egen vindings skyld. Af disse har vi så også set, hvor SkatteStyrelsen uden tøven har udbetalt milliarder af skatteyderpenge /udbytteskat til firmaer der aldrig har eksisteret på for aktier de aldrig har ejet. Jeg og mange andre almindelige borgere føler os i den grad ydmyget, hvor SkatteStyrelsen sætter massivet ind for at ramme de små i samfundet med småsager (flueknepperi) med brug af jura som våben i stedet for af sætte ind, hvor penge fosser ud af statskassen. Men det er åbenbart hvad Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen evner og magter af opgaver.
Men for at kunne behandle sager individuelt, udvise konduite i enkelt sager, hvor det er ud fra en vurdering der skal afgøre sagen, skal den enkelte sagsbehandler have evnen til at udvise empati for andre mennesker end sine nærmeste, være i besidelse af sund fornuft og have modet til at kunne tage ansvar. Desværre har jeg dog kun i yderst sjældne tilfælde jeg i det o?entlige sagsbehandlingssystem, stød på folk med disse egenskaber. Her er heldigvis kun tale om penge og ikke mennesker. Men nogle groteske eksempler har vi fået præsenteret i medierne, bl.a jobcentre i [by2] og [by3], behandling af syge mennesker. Men alt var jo gået efter bogen. Tankevækkende er det hvad man kan få folk til at gøre, så penge der er sat jura og et paragrafhefte bag. Dette har historien gennem tider desværre også vist.
Som almindelige borgere bliver vi ikke betragtet som levende mennesker, men blot et sagsnummer hvor vi skal passe ind i nogle kasse
I denne skrivelse henholder jeg mig til Grundlovens paragraf 77
(...)”
Klageren er telefonisk den 16. august 2024 kommet med følgende supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, som er gengivet i Skatteankestyrelsens telefonnotat af samme dato:
”(...)
(...) [person4] var utilfreds med, at vi ikke udviser konduite i vurderingen af, om der er tale om et lån. Han oplyste, at det ikke har været deres intention at snyde, at de bare er almindelige mennesker, der har udfyldt et lånedokument efter bedste evne.
(...)
(...) Han forklarede, at han ikke, da han modtog Skattestyrelsens afgørelse, havde åbnet den opkrævning, som han oplyste, var vedhæftet afgørelsen som en fil, idet han ikke på sin telefon eller iPad, hvorfra han normalt læser meddelelser på e-Boks, så, at opkrævningen var vedhæftet som en fil til afgørelsen. Han oplyste, at han dengang tænkte, at der nok kommer en opkrævning på et tidspunkt. Han var derfor forundret, da han fik rykkerskrivelsen fra Skattestyrelsen. [person4] oplyste, at han ikke kan bevise, at han ikke åbnede filen, da han modtog den sammen med afgørelsen.
(...)”
Klageren er telefonisk den 13. september 2024 kommet med følgende supplerende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 11. september 2024 samt Skatteankestyrelsens indstilling, som er gengivet i Skatteankestyrelsens telefonnotat af samme dato:
”(...)
[person4] gentog i det store hele sine bemærkninger til sagen i overensstemmelse med hans skriftlige og tidligere mundtlige indlæg. Han forklarede således bl.a., at han mener, at Skattestyrelsen ikke med afgørelsen respekterer ham og hans mor som individer, men blot betragter dem som sagsnumre. Han oplyste desuden, at det er muligt, han har begået en fejl ift. lånedokumenternes udformning, men at Skattestyrelsen ligeledes generelt begår fejl. Han bemærkede endvidere, at vi ikke i vores forslag til afgørelse udviser konduite ift. vurderingen af, om der er tale om lån eller gaver. Endelig var han utilfreds med, at Skattestyrelsen har opkrævet betaling af renter vedrørende gaveafgiften, idet han ikke havde åbnet opkrævningsskrivelsen, der var vedhæftet som en fil til Skattestyrelsens afgørelse.
(...)”
Klageren har den 24. september 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:
”(...)
Til at starte med vil jeg udtrykt min tilfredshed med der seriøst bliver arbejdet med min klage over Skattestyrelsen. Dog finder jeg ikke der bliver taget forbehold for Skattestyrelsens afgørelse og de af mine fremlagt påstande. Netop de i sagen jeg finder ganske urimelige.
Det fremlægges ene og alene på jura og lovgiving, hvor almindelig sund fornuft, pli og respekt for den enkelte borger bliver tilsidesat.
Vi har en lovgivning, det skal med rette overholdes.Men ingen regler uden der er undtagelser.
Jeg har gennem mine leveår prøvet mange ting. Er uddannet i servicebranchen, været professionel soldat i Hæren, været udsendt, har været selvstændig fotohandler/fotograf, har været koordinator for indkøb/ Supervisor, prøvet smede /skibsmontør mm. Slutter min karriere på arbejdsmarkedet med at køre bybus.
I alle mine erhverv har jeg måtte tage hensyn til gældende lovgivning og i flere tilfælde vurderer, beslutte og tage ansvar. Nogle givne regler, nogle efter gældende lovgivning, hvor også undtagelser fulgte. Undtagelser hvor jeg kunne forsvare min handling. I min nuværende stilling som by-buschau?ør her jeg daglige udfordringer i trafikken, hvor jeg kan blive stillet til ansvar for mine handlinger. Lovgivningen (færdselsloven) giver os de muligheder, hvor der ligger en række undtagelser. Var de der ikke, ville det være komplet umuligt at føre noget større end en minibus gennem byen. Vi ved også, der kan stå en emsig betjent på næste gadehjørne og fælde os, hvor vi har “lånt” for meget af modpartens vejbane eller vi har trukket over spærrelinjen. Vi ved også det ville ende i dyre retsager, hvor det ene og alene måtte bygge på en vurdering, da netop færdselsloven indeholder en række undtagelser. Den emsige betjent ville nok hurtigt blive sat bagerst i et lokale hvor han ville være til mindre skade, da det viile give for mange retsager og for få chau?ører der ville køre bybus.
Jeg blev i min diskussion med sagsbehandleren i SkatteStyrelsen forelagt at med vedlagte skrivelse (lånedokument) en sidestilling med at være taget i at kører for stærkt. Altså at snyde systemet! Jeg kan i min vildeste fantasi ikke ikke forstå, hvordan jeg vil snyde et system på noget, vi har i vores fulde ret til at udføre. Min mors ønske var at hendes forme skulle tilgå os børn, restbeløb ved hendes død tilgå boet og fordeles ligelidt. Hun har/havde sin fulde ret til at låne os disse penge. Det var fuldt og fast op til hende hvordan disse ville blive tilbagebetalt og tilmed lovligt at give et årligt gavebeløb iht. gældende satser. Der var udfylde for hver af os et lånedokument, hvilke hun til hver en tid havde mulighed for at krævet tilbagebetalt. Et jeg havde påført at min hustru og jeg havde nedskrevet dette med et årligt gavebeløb, var af min mors ønske. Alt efter gældende lovgivning. At sagsbehandler vurderer, efter lovgivning at beløbet aldrig villle blive tilbagebetalt med resultat at det er et fuldt gavebeløber, hendes egen vurdering og en general mistro til den enkelte borger.
Jeg kan af vedlagte sagsfremstilling forstå Landsskatteretten ikke kan tage stilling til pålagte rente. Om denne skal køres som en seperat klage, vil jeg gerne vide dette.
Sagen at lægge renter på noget jeg ikke har haft mulighed for at få opgørelse på, i god tro, med rette har ment, pågældende lånedokumenter var gældende. Renter er tillige tillagt med renters rente. Som tidligere anført, har jeg forstået disse renter bliv udløst, da der blev fremsendt en rykker. Afgørelsen (Skønsmæssig værdi) er fremsendt d. 14 januar 2024. Det er i denne fremlagt min klagemulighed til Skattankestyrelsen. At Opkrævning var vedhæftet som fil, var ikke anført, hvilke af gode grunde ikke har set. Dette kan bekræftes af Sagsbehandler [person7]s chef.
Det er muligt du finder min skrivelse som rablende gal. Jeg betegner den som ret og rimelig. Jeg mener tillige o?entlig sagsbehandling overhoved ikke tilgodeser mennesket, men som borger blot uden respekt betragtet som sagsnumre. Det gør det nemt for sagsbehandlere, for der følger intet ansvar, men sagsbehandlere kan efterfølgende blot vaske deres hænder.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår i første række, om klageren har modtaget afgiftspligtige gaver fra sin mor [person1] til en værdi af i alt 535.000 kr. i indkomståret 2017, 125.000 kr. i indkomståret 2020 og 150.000 kr. i indkomståret 2022, eller om der er tale om midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, herunder lån, udlæg m.v.
I givet fald, angår sagen dernæst, i hvilket omfang klageren skal betale gaveafgift af disse gaver.
Endelig angår sagen fra hvilket tidspunkt, Skattestyrelsen kan tilskrive renter af gaveafgiften i henhold til boafgiftslovens § 38, stk. 1.
Retsgrundlaget:
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig til Danmark. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Bestemmelsen i dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer), har følgende ordlyd:
”Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ (...)”
Følgende fremgår af bemærkningerne til dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (lovforslag nr. L 104 af 1. december 1995):
”(...)
I selvangivelseskravet ligger, at den skattepligtige overfor skattemyndighederne skal stå inde for de selvangivne oplysninger. I selvangivelseskravet ligger således også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige.
(...)”
Af den nugældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer), fremgår følgende:
”Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ (...)”
Følgende fremgår af bemærkningerne til skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovforslag nr. L 13 af 4. oktober2017):
”(...)
I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for SKAT skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra SKAT kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige.
(...)”
I situationer, hvor der er overført større beløb til den skattepligtige, bærer den skattepligtige bevisbyrden for, at beløbene ikke er skattepligtig indkomst. Bevisbyrden kan løftes, hvis den skattepligtiges forklaringer er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR.
Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013, offentliggjort som SKM2013.389.ØLR, og byretsdom af 28. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.233.BR.
Såfremt en skattepligtig anvender sin konto som transitkonto, er det den skattepligtige, der skal bevise eller sandsynliggøre, at kontoen har været anvendt som sådan. Det kan udledes af Vestre Landsrets dom af 9. juli 2015, offentliggjort som SKM2015.511.VLR. Hvis en skatteyder kan godtgøre, at vedkommendes bankkonto alene har fungeret som transitkonto, og at de modtagne beløb alene er modtaget som led i videreformidling, hvorved der åbenbart ikke er tilgået vedkommende en indkomst, kan de modtagne beløb efter konkrete omstændigheder anses for skattefri for vedkommende. Dette kan udledes af Retten i [by4] dom af 17. august 2018, offentliggjort som SKM2018.573.BR.
Efter retspraksis skal forklaring om optagelse af lån kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvisning af pengestrømme eller tilsvarende. Denne bevisbyrde gælder også private lån, herunder familielån, hvilket kan udledes af Højesterets dom af 27. november 2008, offentliggjort som SKM2009.37.HR og Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR.
I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst. Gaver er således skattepligtige for modtageren, medmindre de falder ind under afsnit ll i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b.
Af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, fremgår:
”En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til
a) afkom, stedbørn og deres afkom,”
Følgende fremgår af boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. pkt.:
”Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til personer, jf. dog §§ 23 a og 23 b, som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb.”
Af boafgiftslovens § 26, stk. 1-3, fremgår bl.a.:
”Afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår er modtaget ud over de i § 22 nævnte afgiftsfri beløb, indtræder ved modtagelsen af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj i det følgende år indgive anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Bobestyrer, afdødes arvinger og legatarer skal senest 8 uger efter dødsfaldet indgive anmeldelse om afgiftspligtige gaver, som afdøde dem bekendt har givet eller modtaget, og hvoraf der ikke er betalt afgift. (...)
Stk. 3. Foreligger en anmeldelse om gave ikke rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaven.”
Følgende fremgår af boafgiftslovens § 30, stk. 1:
”Afgiften af en gave forfalder til betaling samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen. Afgiften påhviler modtageren, men giveren hæfter solidarisk med modtageren for betalingen.”
Boafgiftslovens § 38, stk. 1, har følgende ordlyd bl.a.:
”Er en (...) anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter, ikke indsendt rettidigt, jf. (...) § 26, eller er (...) gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. (...) § 30, (...) skal der af afgifterne betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken (...) anmeldelse skulle have været indsendt eller fra forfaldsdagen, og indtil (...) anmeldelse er modtaget eller afgifterne er betalt.”
Landsskatterettens begrundelse og resultat:
Gaver
For så vidt angår indsætningen fra klagerens mor den 13. november 2017 på 35.000 kr. finder Landsskatteretten efter en helt konkret vurdering af sagens omstændigheder, at klageren har tilstrækkelig sandsynliggjort, at et beløb på 32.000 kr. af beløbet på i alt 35.000 kr., alene er modtaget som led i videreformidling. Landsskatteretten har herved navnlig lagt vægt på klagerens forklaring, og at der er tæt tids- og beløbsmæssig sammenhæng mellem indsætningen den 13. november 2017 på 35.000 kr. og den efterfølgende kontanthævning den 14. november 2017 på 32.000 kr. med posteringsteksten ”køb af hest”. Herudover har retten lagt vægt på, at klageren har fremlagt kopi af en købekontrakt vedrørende køb af en hest. Det anses således for tilstrækkelig sandsynliggjort, at klageren ikke har erhvervet ret til et beløb på 32.000 kr. af beløbet på i alt 35.000 kr.
Herefter, og da der i et gavemiljø som det foreliggende, hvor der er tale om en overførsel inden for personkredsen i boafgiftslovens § 22, gælder en formodning for, at overførte beløb er givet som gave, finder Landsskatteretten, at det resterende beløb på 3.000 kr. (35.000 kr. – 32.000 kr.) anses som en afgiftspligtig gave til klageren, som derfor skal afgiftsberigtiges efter boafgiftslovens § 23 med 15 pct. af det beløb, der overstiger det afgiftsfri bundbeløb på 62.900 kr. i indkomståret 2017, som er det kalenderår, hvori klageren har modtaget gaven.
Et gaveløfte er bindende for giveren, når det er kommet til modtagerens kundskab, og modtageren erhverver et retligt krav på gaven allerede ved modtagelsen af gaveløftet, medmindre modtageren giver afkald på gaven. En gave skal derfor medregnes i afgiftsgrundlaget i det kalenderår, hvori modtageren erhverver ret til gaven.
I den foreliggende sag er der, i hver af gældsbrevene vedrørende indsætningerne den 22. november 2017 på 500.000 kr. og den 10. december 2020 på 250.000 kr., afgivet et løfte om, at lånene afskrives eller nedskrives årligt i henhold til arvelovens satser, og tilgår bl.a. klageren som arvebeløb. Landsskatteretten finder herefter, at klagerens mor i hver af gældsbrevene har afgivet et gaveløfte til klageren.
Det forhold, at det er anført i åbningsstatussen for klagerens mors dødsbo, at klagerens mor havde andre aktiver, f.eks. udestående fordringer, pr. dødsdagen på i alt 734.500 kr., og at afdøde ikke, arvingerne bekendt, har givet eller modtaget afgiftspligtige gaver eller arveforskud, kan ikke føre til en anden forståelse af gældsbrevene.
Det, som klageren har anført, herunder navnlig klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse af 11. september 2024, kan ikke føre til et andet resultat.
For så vidt angår indsætningen fra klagerens mor den 22. november 2017 på 500.000 kr. finder Landsskatteretten herefter, at beløbet på 500.000 kr. anses som en afgiftspligtig gave, som derfor skal afgiftsberigtiges efter boafgiftslovens § 23 med 15 pct. af det beløb, der overstiger det afgiftsfri bundbeløb på 62.900 kr. i indkomståret 2017, som er det kalenderår, hvori gaveløftet vedrørende denne gave er kommet til klagerens kundskab, og hvor klageren har erhvervet ret til gaven.
Af samme grunde, og da det fremgår af gældsbrevet vedrørende indsætningen fra klagerens mor den 10. december 2020 på 250.000 kr., at beløbet er overført til såvel klageren som klagerens hustru, finder Landsskatteretten, at beløbet på 250.000 kr. anses som en afgiftspligtig gave, hvoraf halvdelen, svarende til 125.000 kr., afgiftsberigtiges hos klageren efter boafgiftslovens § 23. Afgiftsberigtigelsen foretages med 15 pct. af det beløb, der overstiger det afgiftsfri bundbeløb på 67.100 kr. i indkomståret 2020, som er det kalenderår, hvori gaveløftet vedrørende denne gave er kommet til klagerens kundskab, og hvor klageren har erhvervet ret til gaven.
For så vidt angår indsætningen fra klagerens mor den 13. september 2022 på 150.000 kr. finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at klageren ikke har tilstrækkelig sandsynliggjort, at beløbet på i alt 150.000 kr. stammer fra lån ydet til klageren af klagerens mor. Landsskatteretten har herved navnlig lagt vægt på, at klagerens påstand ikke er bestyrket af tilstrækkelige objektive kendsgerninger, herunder at klageren ikke har fremlagt et skriftligt lånedokument vedrørende denne indsætning. Det anses således ikke for tilstrækkelig sandsynliggjort, at beløbet stammer fra midler, som er undtaget beskatning.
Det forhold, at parterne ikke har udarbejdet et lånedokument vedrørende denne indsætning som følge af klagerens mors sygdom og senere død, kan ikke føre til et andet resultat.
Herefter, og da der i et gavemiljø som det foreliggende, hvor der er tale om en overførsel inden for personkredsen i boafgiftslovens § 22, gælder en formodning for, at overførte beløb er givet som gave, finder Landsskatteretten, at beløbet på 150.000 kr. anses som en afgiftspligtig gave. Beløbet afgiftsberigtiges efter boafgiftslovens § 23 med 15 pct. af det beløb, der overstiger det afgiftsfri bundbeløb på 69.500 kr. i indkomståret 2022, som er det kalenderår, hvori klageren har modtaget gaven.
Landsskatteretten finder endvidere, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af gavernes værdi efter boafgiftslovens § 26, stk. 3, idet gaverne ikke er blevet anmeldt rettidigt.
Samlet har klageren således modtaget afgiftspligtige gaver til en værdi af i alt 503.000 kr. i indkomståret 2017, 125.000 kr. i indkomståret 2020 og 150.000 kr. i indkomståret 2022.
Landsskatteretten stadfæster derfor det af Skattestyrelsen opgjorte afgiftspligtige beløb i indkomståret 2022 på 80.500 kr. (150.000 kr. – 69.500 kr.), men nedsætter det til 440.100 kr. (503.000 kr. – 62.900 kr.) i indkomståret 2017 og 57.900 kr. (125.000 kr. – 67.100 kr.) i indkomståret 2020.
Landsskatteretten stadfæster herefter den opgjorte gaveafgift i indkomståret 2022 på 12.075 kr. (15 % af 80.500 kr.), men nedsætter den til 66.015 kr. (15 % af 440.100 kr.) i indkomståret 2017 og 8.685 kr. (15 % af 57.900 kr.) i indkomståret 2020.
Landsskatteretten bemærker, at Skattestyrelsens afgørelse ikke lider af konkret væsentlige sagsbehandlingsfejl, der kan medføre afgørelsens ugyldighed.
Det bemærkes endvidere, at retten ikke har taget stilling til bobeholdningen eller fordelingen heraf til arvingerne efter [person1].
Renter
Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen ikke kan tilskrive renter af gaveafgiften fra det tidspunkt, hvorfra Skattestyrelsen har tilskrevet renterne.
Afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår er modtaget ud over de i boafgiftslovens § 22 nævnte afgiftsfri beløb, indtræder ved modtagelsen af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj i det følgende år indgive anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til skattemyndighederne, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 1, 2. pkt. Efter boafgiftslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., forfalder afgiften af en gave til betaling samtidig med indgivelsen af gaveanmeldelsen.
Klageren modtog de omhandlende gaver i 2017, 2020 og 2022. Gaveanmeldelse skulle således i henhold til boafgiftslovens § 26, stk. 1, 2. pk., indgives henholdsvis senest den 1. maj 2018, den 1. maj 2021 og den 1. maj 2023, og gaveafgiften forfaldt samtidig til betaling, jf. boafgiftslovens § 30, stk. 1, 1. pkt.
Klageren har efter det oplyste ikke indgivet gaveanmeldelse til Skattestyrelsen eller betalt gaveafgiften.
Spørgsmålet er herefter, om Skattestyrelsen kan pålægge renter af gaveafgiften fra et tidligere tidspunkt end tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse af 23. januar 2024, uanset, at klageren først på dette tidspunkt modtog en opkrævning af gaveafgiften fra Skattestyrelsen.
Er anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter, ikke indsendt rettidigt, eller er hele gaveafgiften ikke betalt rettidigt, skal der i henhold til boafgiftslovens § 38, stk. 1, af afgifterne betales rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken anmeldelse skulle have været indsendt eller fra forfaldsdagen, og indtil anmeldelse er modtaget eller afgifterne er betalt.
Landsskatteretten finder herefter, at ordlyden af boafgiftslovens § 38, stk. 1, sammenholdt med ordlyden af boafgiftslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 30, stk. 1, 1. pkt., fører til, at Skattestyrelsen i henhold til boafgiftslovens § 38, stk. 1, kan tilskrive renter af gaveafgiften fra den 1. i den måned, i hvilken anmeldelse skulle have været indsendt eller fra forfaldsdagen, således at klageren skal betale renter for hver påbegyndt måned fra henholdsvis den 1. maj 2018 for så vidt angår gaveåret 2017, den 1. maj 2021 for så vidt angår gaveåret 2020 og den 1. maj 2023 for så vidt angår gaveåret 2022, som er det tidspunkt, hvor anmeldelse skulle have været indsendt, og hvor gaveafgiften samtidig forfaldt til betaling.
Det, som klageren har anført om, at han ikke har modtaget en opkrævning på det tidspunkt, hvorfra renterne er tilskrevet, kan ikke føre til et andet resultat.
For dette punkt stadfæstes Skattestyrelsens afgørelse.
Som følge af Landsskatterettens afgørelse vedrørende gavernes værdi skal Skattestyrelsen foretage en konsekvensberegning af renternes beløbsmæssige størrelse.