Kendelse af 21-01-2025 - indlagt i TaxCons database den 15-02-2025

Journalnr. 24-0038598

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2019
Gevinst ved salg af aktier	92.394 kr.	0 kr.	Nedsættes til 0 kr.
Indkomståret 2021
Gevinst ved salg af aktier	199.515 kr.	0 kr.	Nedsættes til 0 kr.

Faktiske oplysninger

Den 1. december 2013 arvede klageren 958 aktier i [virksomhed1] A/S efter sin tidligere ægtefælle.

Ifølge boopgørelsen over klagerens tidligere ægtefælles bo var aktierne værdiansat til kurs 38,82, svarende til en samlet værdi på 37.189,56 kr. Denne boopgørelse fremgår af Skattestyrelsens sagsbehandlingssystem, SKAT Ligning, under sagsnr. [sag1].

SKAT registrerede antal og købesum på klagerens arvede aktier i værdipapirsystemet den 1. december 2013.

Klageren solgte 180 af de arvede aktier den 13. februar 2019 for 99.382,28 kr. og yderligere 145 aktier den 20. januar 2021 for 205.144,88 kr.

Ved aktiesalgene indberettede klagerens bank antallet af aktier samt salgssummen til Skattestyrelsen, hvilket herefter fremgik af Skattestyrelsens værdipapirsystem.

På klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2019 og 2021 fremgik det, at hun skulle oplyse eventuelle gevinster eller tab i rubrik 66 som følge af aktiesalgene. Årsopgørelserne indeholdt følgende meddelelse:

"Rubrik 66 Du har solgt værdipapirer i [kalenderår]. Vi mangler oplysninger fra dig for at kunne beregne dine gevinster/tab. I TastSelv kan du vælge Ret årsopgørelsen/oplysningsskemaet og klikke på den lille lommeregner ud for rubrik 66 og se vores beregninger. Da vores system har visse begrænsninger, har du pligt til at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt."

Klageren oplyste ingen gevinst i forbindelse med salgene.

På baggrund af oplysningerne fra boopgørelsen om aktiernes værdi har Skattestyrelsen opgjort en gevinst ved aktiesalgene på 92.394 kr. for indkomståret 2019 og 199.515 kr. for indkomståret 2021.

Ifølge Skattestyrelsens sagsnotat blev behandlingen af sagen indledt den 15. januar 2024.

Den 22. januar 2024 har Skattestyrelsen fremsendt forslag til afgørelse til klageren. Skattestyrelsen har ikke forinden anmodet klageren om oplysninger.

Den 7. februar 2024 traf Skattestyrelsen den påklagede afgørelse i overensstemmelse med det tidligere fremsendte forslag.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med henholdsvis 92.394 kr. for indkomståret 2019 og 199.515 kr. for indkomståret 2021.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"Sagsfremstilling og begrundelse

1. Aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked

[...]

1.3 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse - foreløbig

Gevinst ved salg af aktier er skattepligtigt.

Du har solgt [virksomhed1] aktier i 2019, 2021 og 2022, hvor værdipapirsystemet har manglet oplysninger om købesummen på dine aktier.

På grund af de manglende oplysninger, har værdipapirsystemet ikke automatisk beregnet gevinst eller tab ved salg af aktier.

Du har heller ikke selv medregnet gevinst eller tab ved salg af aktier i rubrik 66 på dine årsopgørelser for 2019, 2021 og 2022.

Ifølge vores oplysninger har du arvet aktier efter din tidligere ægtefælle [person1], hvor opgørelsesdatoen var fastsat til den 1. december 2013.

Købesummen på dine arvede [virksomhed1] aktier er opgjort i boopgørelsen således:

958 stk. [virksomhed1] aktier til kurs 38,82 svarende til en købesum på i alt 37.189,56 kr.

Vi har registreret ovenstående antal og købesum på dine arvede aktier i værdipapirsystemet den 1. december 2013.

Efter vores registrering, beregner værdipapirsystemet nedenstående gevinster for 2019, 2021 og 2022:

Indkomstår Gevinst

2019: 92.394 kr. (forhøjes med 92.394 kr.)

2021: 199.515 kr. (forhøjes med 199.515 kr.)

2022: 656.882 kr. (forhøjes med 656.882 kr.)

Det bemærkes, at der den 26. april 2021 har været et aktiesplit i [virksomhed1] i forholdet 5:1. Din restbeholdning af [virksomhed1] aktier 633 stk. bliver derved til 3.165 stk. Forholdet har ikke betydning for den resterende købesum på [virksomhed1] aktierne.

Gevinsterne beskattes som aktieindkomst.

Vi foreslår at ændre din aktieindkomst i rubrik 66 ifølge ovenstående.

Udskrift fra værdipapirsystemet for 2013 er tidligere vedlagt. Her kan du se vores registrering af dine arvede [virksomhed1] aktier.

Udskrifter fra værdipapirsystemet for 2019, 2021 og 2022 er også tidligere vedlagt. Her kan du se de opgjorte gevinster ved salg af aktier.

[...]

1.5 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse - endelig

Idet du ikke har bemærkninger til den beløbsmæssige opgørelse, er der derfor enighed om den skattemæssige opgørelse af gevinst ved salg af aktier i 2019, 2021 og 2022.

Vi fastholder derfor ændring af din skatteansættelse for 2019, 2020 og 2022, som ovenfor begrundet og i overensstemmelse med det tidligere fremsendte forslag."

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 16. maj 2024 udtalt følgende:

"Sagen omhandler salg af aktier i indkomstårene 2019, 2021 og 2022.

I klage af 3. maj 2024 er der klaget over, at sagen er genoptaget ekstraordinært for indkomstårene 2019 og 2021 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1., nr. 5.

Det fremgår af klagen, at borgers repræsentant [person2] ikke er enig i, at der er udvist grov uagtsomhed eller at reaktionsfristen på 6 måneder er overholdt.

Vi mener ud fra en samlet bedømmelse af forholdet, at det er minimum groft uagtsomt, at borger ikke har oplyst om den samlede gevinst ved salg af aktier i 2019 og 2021. Det mener vi ud fra nedenstående forhold.

Skattestyrelsen har gjort borger opmærksom på, at der mangler oplysninger på årsopgørelserne for 2019 og 2021 hvor følgende fremgår:

"Rubrik 66 - Du har solgt værdipapirer i 2019 og 2021. Vi mangler oplysninger fra dig for at kunne beregne dine gevinster/tab. I TastSelv kan du vælge Ret årsopgørelsen/oplysningsskemaet og klikke på den lille lommeregner ud for rubrik 66 og se vores beregninger. Da vores system har visse begrænsninger, har du pligt til at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt."

Borger burde ud fra ovenstående have vidst, at Skattestyrelsen ikke havde de nødvendige oplysninger for at kunne beregne korrekte gevinster eller tab ved hendes aktiesalg. Beløbene er desuden af sådan størrelse, at borger af den grund burde have opdaget, at hele hendes gevinst for årene ikke var blevet beskattet.

Det har betydet, at borgers skatteansættelse har været opgjort på et forkert grundlag. Vi kan derfor ændre borgers skatteansættelse med gevinst ved salg af aktier, selv om borger er omfattet af kort frist.

Der er praksis for, at manglende oplysning om gevinst ved salg af aktier anses for at være groft uagtsomt.

Det følger bl.a. af SKM2018.448.LSR, hvor SKAT var berettiget til at genoptage en sag om beskatning om aktiegevinster og -tab for årene 2011-2014, idet skatteyder ikke havde selvangivet gevinst og tab på værdipapirer de pågældende år, og idet klagerens skatteforhold ikke kunne anses omfattet af den korte ligningsfrist, da klageren måtte anses at have handlet groft uagtsomt.

Videre i SKM2022.491.BR., hvor retten fandt, at skatteyderen ved at undlade at selvangive sine aktiegevinster forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at hans skatteansættelser for 2013 og 2014 var foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og derfor kunne genoptages efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Vi bemærker, at selv om, at der ikke rejses eller gennemføres en straffesag, kan skatteansættelsen ændres med henvisning til bl.a. SKM2006.153.HR, SKM2006.190.HR, SKM2011.211.HR, SKM2013.910.BR og SKM2023.32.BR.

Endvidere fik vi kendskab til forholdet den 15. januar 2024 i forbindelse med gennemgangen af borgers skat for 2022. Fristen på 6 og 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er derfor overholdt med vores forslag, der er sendt den 22 januar 2024 og vores afgørelse, der er sendt den 7. februar 2024. Se Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen og A.A.8.2.2.1.5 Ansættelsesfristen.

Det påpeges i klagen at reaktionsfristen ikke er overholdt jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2.

Det bestrides ikke, at styrelsen muligvis først blev bevidst om forholdet i forbindelse med gennemgangen af [person3]s skat for 2022, men det fremgår af den angivne begrundelse, at samtlige oplysninger, som danner grundlag for styrelsens afgørelse, har været i styrelsens besiddelse længere end 6 måneder før styrelsen den 22. januar 2024 fremsendte forslag til ændring og det er i retspraksis fastslået, at det afgørende tidspunkt er, hvornår styrelsen er kommet i besiddelse af de relevante oplysninger - ikke det vilkårlige tidspunkt, som styrelsen oplyser til at være den 15. januar 2024, hvor en medarbejder hos skattestyrelsen begyndte at beskæftige sig med oplysninger i forbindelse med gennemgangen af [person3]s skat for 2022.

Jeg påberåber mig i denne forbindelse Højesterets dom trykt i UfR 2022.820 (SKM2021.707HR). I denne sag bekræftede Højesteret sine tidligere afgørelser i UfR2018.3603 og UfR2019.3845, hvorefter det afgørende tidspunkt i relation til 6 måneders fristen er det tidspunkt, hvor skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter 27 stk. 1 nr. 5 og ikke det vilkårlige tidspunkt, hvor en medarbejder i styrelsen begynder at beskæftige sig med oplysningerne.

Følgende følger af dommens resume:

Højesteret lagde til grund at skattemyndighederne alene ved at sammenholde oplysningerne i årsopgørelsen, registreringerne i værdipapirsystemet og indberetningerne fra banken kunne konstatere, at skatteyderens skatteansættelser var urigtige og at dette skyldes groft uagtsomt forhold hos hende eller hendes repræsentant. Højesteret lagde vægt på, at Højesteret i to tidligere domme har udtalt, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndighederne "er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger" til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27 stk. 1 nr. 5.

Det er opfattelsen, at præmisserne må tolkes således, at der skal være tale om tilstrækkelige oplysninger som er tilgængelige hos skattesubjektet og ikke oplysninger der kan/skal indhentes hos andre skattesubjekter.

I pågældende tilfælde er der tale om aktier der er købt af og indberettet på afdøde ægtefælle og som efterfølgende er udlagt ved arv. Oplysningerne om skattemæssige købesummer har derfor ikke været tilgængelige hos skattesubjektet på noget tidspunkt.

Det må have formodning imod sig, at Skattestyrelsens handlepligt går forud for borgerens oplysningspligt, når der ikke er tale om oplysninger, der umiddelbart fremgår af tilgængelige oplysninger på skattesubjektet.

Det indstilles derfor, at skatteansættelsen fastholdes i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse

af 7. februar 2024."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 92.394 kr. for indkomståret 2019 og 199.515 kr. for indkomståret 2021.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"1. Der er ikke udvist grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Til støtte for at [person3] skulle have handlet groft uagtsomt henvises i afgørelsen til, at Skattestyrelsen "tidligere har gjort dig opmærksom på, at gevinsten er skattepligtig.". Styrelsen påberåber sig i den forbindelse, at der i [person3]s årsopgørelser for 2019 og 2021 i Rubrik 66 er oplyst følgende:

"Du har solgt værdipapirer i 2019 og 2021. Vi mangler oplysninger fra dig for at kunne beregne dine

gevinster/tab. I TastSelv kan du vælge Ret årsopgørelsen/oplysningsskemaet og klikke på den lille lommeregner ud for rubrik 66 og se vores beregninger. Da vores system har visse begrænsninger, har du pligt til at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt."

Jeg gør gældende, at det ikke kan karakteriseres som groft uagtsomt, at [person3] ikke har reageret på, hvad der blev oplyst i den pågældende rubrik i de to årsopgørelser. Jeg henviser i den forbindelse til følgende forhold:

1) [person3] er en ældre kvinde på 78 år, og hun har ikke nogen erfaring med beskatningen af aktiesalg.

2) Hendes generelle erfaring med opgørelsen af hendes skattepligtige indkomst er, at Skat selv indhenter samtlige oplysninger / at de relevante parter (banker m.v.) giver Skat de nødvendige oplysninger for, at den skattepligtige indkomst kan opgøres.

3) Det oplyste i Rubrik 66 i årsopgørelserne for 2019 og 2021 er langt fra selvforklarende. Det angives, at der er pligt til "at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt". Det fremgår imidlertid ikke, at de manglende oplysninger er købesummen på de solgte aktier.

4) I Skattestyrelsens afgørelse er det oplyst, at aktier, der modtages som arv, sidestilles med køb af aktier, og at der som købesum bruges den værdi, der er beregnet afgift af i boet, mens handelsværdien på det tidspunkt, hvor aktierne overdrages (udlægsværdien) anvendes, hvis ikke der er betalt afgift i boet. Styrelsen oplyser endvidere, at styrelsen ved afgørelsen på den baggrund har fastsat købesummen til 37.189,56 kr. baseret på det oplyste i boopgørelsen af [person1]s bo. [person3] har ikke været bekendt med, at den for opgørelsen af den skattepligtige indkomst relevante købesum skulle findes i en 11 år gammel bopopgørelse, som er udfærdiget af en advokat udpeget af skifteretten. [virksomhed1]' aktier er børsnoterede, og hun har - ikke overraskende - antaget, at de relevante oplysninger ville være tilgængelige for hendes bank, og at der derfor via banken ville tilgå Skattestyrelsen de nødvendige oplysninger.

Sammenfattende mener jeg, at ovenstående forhold gør, at det er undskyldeligt, at [person3] ikke har rettet sine årsopgørelser for 2019 og 2021. Subsidiært gør jeg gældende, at de opregnede forhold i hvert fald betyder, at [person3] ikke kan antages at have handlet groft uagtsomt. Efter omstændighederne kan hendes undladelse således efter min opfattelse alene karakteriseres som simpel uagtsom.

2. Reaktionsfristen på 6 måneder ikke er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Skattestyrelsen oplyser, at styrelsen "fik kendskab til forholdet den 15. januar 2024 i forbindelse med gennemgangen af din skat for 2022".

Følgende er imidlertid angivet som begrundelse i afgørelsen for, at styrelsen har forhøjet aktieindkomsten for de to år:

"Du har solgt [virksomhed1] aktier i 2019, 2021 og 2022, hvor værdipapirsystemet har manglet oplysninger om købesummen på dine aktier.

På grund af de manglende oplysninger, har værdipapirsystemet ikke automatisk beregnet gevinst eller tab ved salg af aktier.

Du har heller ikke selv medregnet gevinst eller tab ved salg af aktier i rubrik 66 på dine årsopgørelser for 2019, 2021 og 2022.

Ifølge vores oplysninger har du arvet aktier efter din tidligere ægtefælle [person1], hvor opgørelsesdatoen var fastsat til den 1. december 2013.

Købesummen på dine arvede [virksomhed1] aktier er opgjort i boopgørelsen således:

958 stk. [virksomhed1] aktier til kurs 38,82 svarende til en købesum på i alt 37.189,56 kr.

Vi har registreret ovenstående antal og købesum på dine arvede aktier i værdipapirsystemet den 1. december 2013."

Det bestrides ikke, at styrelsen muligvis først blev bevidst om forholdet i forbindelse med gennemgangen af [person3]s skat for 2022, men det fremgår af den angivne begrundelse, at samtlige oplysninger, som danner grundlag for styrelsens afgørelse, har været i styrelsens besiddelse længere end 6 måneder før styrelsen den 22. januar 2024 fremsendte forslag til ændring, og det er i retspraksis fastslået, at det afgørende tidspunkt er, hvornår styrelsen er kommet i besiddelse af de relevante oplysninger - ikke det vilkårlige tidspunkt, som styrelsen oplyser til at være den 15. januar 2024, hvor en medarbejder hos Skattestyrelsen begyndte at beskæftige sig med oplysningerne i forbindelse med en gennemgang af [person3]s skat for 2022.

Jeg påberåber mig i denne forbindelse Højesterets dom trykt i UfR 2022.820 (SKM2021.707.HR). I den sag bekræftede Højesteret sine tidligere afgørelser i UfR 2018.3603 og UfR 2018.3845, hvorefter det afgørende tidspunkt i relation til 6-månedersfristen er det tidspunkt, hvor skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, og ikke det vilkårlige tidspunkt, hvor en medarbejder i styrelsen begynder at beskæftige sig med oplysningerne.

På ovenstående baggrund gør jeg på vegne [person3] gældende, at betingelserne for at forhøje hendes

aktieindkomst for 2019 og 2021 efter udløbet af den korte frist ikke er opfyldt, og at afgørelsen derfor skal ophæves, ligesom den ekstra skat, som [person3] har betalt for de pågældende år på baggrund af afgørelsen skal tilbagebetales til [person3]."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"På vegne [person3] fastholder jeg, at hun - under henvisning til forholdene opregnet i min klage - i hvert fald ikke kan antages at have handlet groft uagtsomt.

Jeg fastholder endvidere, at reaktionsfristen på 6 måneder ikke er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og Højesterets dom i UfR 2022.820 (SKM2021.707.HR).

Som fremhævet af Skattestyrelsen fandt Højesteret i den nævnte sag, at skattemyndighederne ved at sammenholde oplysningerne i årsopgørelsen, registreringerne i værdipapirsystemet og indberetningerne fra banken kunne konstatere, at skatteyderens skatteansættelser var urigtige, og 6-månedersfristen skulle beregnes fra dette tidspunkt - ikke det vilkårlige tidspunkt, hvor en medarbejder i styrelsen begyndte at beskæftige sig med oplysningerne.

Skattestyrelsen argumenterer i udtalelsen for, at Højesterets dom skal udlægges sådan, at der skal være tale om tilstrækkelige oplysninger "som er tilgængelige hos skattesubjektet og ikke oplysninger der kan/skal indhentes hos andre skattesubjekter. I pågældende tilfælde er der tale om aktier der er købt af og indberettet på afdøde ægtefælle og som efterfølgende er udlagt ved arv. Oplysningerne om skattemæssige købesummer har derfor ikke været tilgængelige hos skattesubjektet på noget tidspunkt."

Jeg gør gældende, at Højesterets præmisser i den pågældende dom ikke kan udlægges på den anførte måde.

Skattestyrelsen kunne i sagen, der er genstand for nærværende klage, på samme vis som i Højesteretsdommen, alene ved at sammenholde oplysningerne i [person3]s årsopgørelser, registreringerne i værdipapirsystemet og indberetningerne fra [person3]s bank konstatere, at [person3]s skatteansættelser var urigtige, og dette kunne Skattestyrelsen gøre langt tidligere end den 15. januar 2024, hvor Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen "fik kendskab til forholdet i forbindelse med gennemgangen af din skat for 2022."

Subsidiært gør jeg gældende, at Højesterets dom ikke kan udlægges sådan, at princippet i dommen alene finder anvendelse, hvis oplysningerne er tilgængelige hos skattesubjektet. Det bemærkes hertil, at det fremgår af materialet i [person3]s sag, herunder Skattestyrelsens sagsnotat, at det har været ganske nemt at fremfinde de relevante oplysninger. Der henvises i den forbindelse til, at skattestyrelsen fik "kendskab til forholdet den 15. januar 2024", og at Styrelsen allerede samme dag var klar med et forslag til afgørelse, som blev sendt til [person3] 7 dage senere, efter udkast hertil var gennemgået af "andre øjne". Det har således været ganske nemt og hurtigt for Skattestyrelsen at fremfinde de relevante supplerende oplysninger omkring købesummen på aktierne, som ikke har skullet indhentes fra anden myndighed eller andre tredjemænd men umiddelbart blev fremfundet i boopgørelsen fra [person3]s afdøde mand, som var til rådighed for Skattestyrelsen. Det gøres på den baggrund gældende, at Skattestyrelsen under alle omstændigheder skal anses for at have været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der var grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5 på et langt tidligere tidspunkt end den 15. januar 2024.

På ovenstående baggrund fastholder jeg, at betingelserne for at forhøje [person3]s aktieindkomst for 2019 og 2021 efter udløbet af den korte frist ikke er opfyldt."

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om betingelserne for at foretage ekstraordinær ansættelse af klagerens indkomstskat for indkomstårene 2019 og 2021 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, samt om varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt.

Landsskatteretten skal således tage stilling til, om klageren ved at undlade at oplyse om gevinsterne på salget af hendes aktier i 2019 og 2021 på samlet ca. 300.000 kr. forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelserne på et urigtigt grundlag. I givet fald er spørgsmålet, om de ekstraordinære ansættelser for indkomstårene 2019 og 2021 er varslet af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at styrelsen var i besiddelse af de oplysninger, der dannede grundlag for varslingen.

Retsgrundlaget

Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12.

Af skattekontrollovens § 2, stk. 1, 1. pkt., fremgår:

"Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejendom, jf. dog stk. 2."

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt.:

"Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb."

Af § 1, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold fremgår:

"Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal Skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb."

Af bekendtgørelsens § 3 fremgår videre:

"Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder den korte ligningsfrist."

Det følger af Østre Landsrets dom af 13. oktober 2017, offentliggjort som SKM2017.623.ØLR, at de tidsmæssige betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, også gælder ved en ekstraordinær ansættelse omfattet af bekendtgørelsens § 3.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

"Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

[...]

Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."

I skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er anført:

"En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26."

Det fremgår af Højesterets dom af 7. september 2023, offentliggjort som SKM2024.69.HR, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

I Højesterets dom af 13. december 2021, offentliggjort som SKM2021.707.HR, havde en skattepligtig undladt at reagere på sine urigtige skatteansættelser. Højesteret fandt derfor, at den skattepligtige eller nogen på hendes vegne groft uagtsomt havde bevirket, at SKAT foretog ansættelse på et urigtigt grundlag. Betingelserne for ekstraordinær ansættelse af indkomstskatten i årene 2011-2015 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var derfor opfyldt.

Vedrørende varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., lagde Højesteret til grund, at SKAT alene ved at sammenholde oplysningerne i den skattepligtiges årsopgørelser, registreringerne i værdipapirsystemet og indberetningerne fra banken kunne konstatere, at den skattepligtiges skatteansættelser var urigtige, og at dette skyldtes groft uagtsomt forhold hos hende eller hendes repræsentant. På den baggrund tiltrådte Højesteret, at SKAT mere end 6 måneder forud for varslingen var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Højesteret fandt derfor, at SKAT ikke havde overholdt varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt.

Højesteret anførte desuden, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at det først var i forbindelse med den manuelle behandling af boets åbningsstatus, at medarbejdere hos SKAT konstaterede, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt grundlag.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at klagerens gevinst ved salg af de aktier, som hun arvede efter sin tidligere ægtefælle i 2013, udgjorde 92.394 kr. for indkomståret 2019 og 199.515 kr. for indkomståret 2021.

Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at klageren ved dannelsen af de urigtige årsopgørelser for de pågældende indkomstår blev gjort opmærksom på, at Skattestyrelsens værdipapirsystem manglede oplysninger fra hende til at beregne gevinsten på de solgte aktier.

Ved vurderingen af, om klageren har handlet mindst groft uagtsomt, lægger Landsskatteretten vægt på, at klageren i medfør af skattekontrollovens § 2, stk. 1, 1. pkt., var forpligtet til at give oplysninger om sin indkomst til told- og skatteforvaltningen. Klageren undlod imidlertid at oplyse om gevinsterne, der var skattepligtige i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 12. Derudover reagerede klageren ikke på de urigtige skatteansættelser, selvom hun i årsopgørelserne blev gjort opmærksom på, at værdipapirsystemet manglede oplysninger.

På denne baggrund, og henset til gevinsternes størrelse, finder Landsskatteretten, at klageren eller nogen på hendes vegne groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen foretog skatteansættelserne på et urigtigt grundlag. Betingelserne for ekstraordinær ansættelse af indkomstskatten for 2019 og 2021 er derfor opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Spørgsmålet er herefter, om Skattestyrelsen mere end 6 måneder forud for varslingen af de ekstraordinære ansættelser den 22. januar 2024 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en sådan ansættelse.

Landsskatteretten lægger ved denne vurdering vægt på, at Skattestyrelsen varslede de ekstraordinære ansættelser uden først at anmode klageren om oplysninger om hendes aktiebeholdning. Disse oplysninger kunne have belyst, om hendes indkomst var korrekt oplyst, og om hun havde handlet mindst groft uagtsomt. Skattestyrelsen har således handlet ud fra, at yderligere oplysninger ikke var nødvendige for at varsle en ekstraordinær ansættelse.

Landsskatteretten lægger derfor til grund, at Skattestyrelsen alene ved at sammenholde oplysningerne i klagerens årsopgørelser, værdipapirsystemet, bankens indberetninger og boopgørelsen kunne konstatere, at skatteansættelserne var urigtige, og at dette skyldtes mindst groft uagtsomt forhold hos klageren.

Klagerens frist for at rette sin årsopgørelse for 2021 udløb den 1. maj 2022. Skattestyrelsen har derfor siden denne dato og frem til januar 2024 været i besiddelse af de samme faktiske oplysninger, der gjorde det muligt at konstatere, at skatteansættelserne for 2019 og 2021 var urigtige, og at dette skyldtes mindst groft uagtsomt forhold hos klageren.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen mere end 6 måneder forud for varslingen var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Skattestyrelsen først i januar 2024 ved en gennemgang af klagerens indkomstskat konstaterede, at skatteansættelserne var urigtige, jf. Højesterets dom af 13. december 2021, offentliggjort som SKM2021.707.HR.

Varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er dermed ikke overholdt.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at forhøjelserne af klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2019 og 2021 nedsættes til 0 kr.