|
|
Kendelse af 10-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 15-10-2024
Journalnr. 24-0053074
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2021 Skattepligtig rejsegodtgørelse | 114.460 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Klageren har i indkomståret 2021 været ansat hos [virksomhed1] A/S med CVR-nummer [...1], som er en entreprenørvirksomhed, som beskæftiger sig med bygge- og anlægsopgaver.
[virksomhed1] A/S har i indkomståret 2021 været registreret med adresse på [adresse1], [by1].
[virksomhed1] A/S har udbetalt skattefri rejsegodtgørelse til klageren med 114.460 kr. i indkomståret 2021.
Klagerens skattesag blev opstartet hos Skattestyrelsen på baggrund af en arbejdsgiverkontrol af [virksomhed1] A/S for indkomståret 2021, hvor Skattestyrelsen fandt, at betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse til blandt andet klageren ikke har været opfyldt. Skattestyrelsen traf afgørelse den 6. juli 2023 om, at den udbetalte godtgørelse til klageren er skattepligtig.
Klageren påklagede Skattestyrelsens afgørelse, og Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 19. april 2024. Landsskatteretten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig som følge af begrundelsesmangler og hjemviste den til Skattestyrelsen med henblik på, at styrelsen kunne udarbejde en begrundet afgørelse.
Der er fremlagt bilag vedrørende rejsegodtgørelse, som indeholder oplysninger om klagerens navn og adresse, rejsernes start- og slutdato, de anvendte satser for rejsegodtgørelsen og arbejdsgiverens sagsnummer. Rejsebilagene indeholder ikke oplysninger om klagerens CPR-nr., rejsernes erhvervsmæssige formål, rejsernes start- og sluttidspunkter med klokkeslæt, rejsernes mål med start- og slutadresser og beregning af rejsegodtgørelsen.
Dertil er der fremlagt en liste benævnt ”Lønoversigt 2021”, hvoraf der fremgår klagerens navn og adresse, ugenummer, sagsnummer, arbejdspladser, adresse for arbejdspladserne, rejsernes start- og slutdato og varighed, som er anført som enten 72, 96 eller 120 timer. For nogle få af rejserne er der anført en bemærkning som f.eks. ”Maskin rep” og ”Udlejning”.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at den udbetalte rejsegodtgørelse er skattepligtig.
Som begrundelse er følgende anført i afgørelsen af 12. juni 2024:
”En arbejdsgiver har, i henhold til ligningslovens § 9 A, stk. 1, mulighed for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse når betingelserne herfor er opfyldt.
For at man kan anses for at være på rejse skal man:
| • | På grund af afstanden mellem sin bopæl og det midlertidige arbejdssted, ikke have mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. |
| • | Rejse skal have en varighed på mindst 24 timer |
| • | Der skal overnattes udenfor hjemmet |
I § 1, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, er der en opremsning af de oplysninger, det bilag der ligger til grund for udbetalings skal indeholde.
Bilaget skal indeholde:
| 1) | Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.. |
| 2) | Rejsens erhvervsmæssige formål. |
| 3) | Rejsens start- og sluttidspunkt. |
| 4) | Rejsens mål med eventuelle delmål. |
| 5) | De anvendte satser. |
| 6) | Beregning af rejsegodtgørelsen. |
Indeholder bilaget ikke disse oplysninger er grundlaget for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse ikke til stedet og beløbet bliver skattepligtigt i henhold til ligningslovens § 9, stk. 4.
Der er i 2021 udbetalt 114.460 kr. i skattefri rejsegodtgørelse. Ingen af bilagene indeholder ikke oplysninger om rejsens start- og sluttidspunkt (klokkeslæt). Beløbet bliver herefter skattepligtigt i henhold til ligningslovens §9, stk. 4.
Dine bemærkninger har ikke haft indflydelse på vores afgørelse, idet vores afgørelse alene går på hvorvidt grundlaget for udbetaling af skattefri godtgørelse har været til stede.”
Følgende fremgår af Skattestyrelsens høringssvar af 24. juni 2024:
”Opmærksomheden henledes på, at der er tale om en afledt sag.
Sagen opstår efter at der er foretaget kontrol hos pågældendes arbejdsgiver – [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1]. Kontrollen resultere i, at selskabet bliver pålagt at foretage ændringer i deres indberetninger til eIndkomst, blandt andet på [person1].
(...)
[person1] har i 2021 modtaget skattefrie godtgørelse med 164.003 kr., fordelt med 114.461 kr. i rejsegodtgørelse og 49.543 kr. i befordringsgodtgørelse.
Indkomsten er forhøjet med uberettiget udbetaling af:
- Rejsegodtgørelse med 114.461 kr.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at den udbetalte rejsegodtgørelse ikke er skattepligtig.
Som begrundelse er følgende anført i klagen af 17. juni 2024:
”jeg er stadigvæk uenig i afgørelsen som skat er kommet med.
jeg mener det er den samme fremstilling som 1. gang (2023). Den fremstilling blev hjemvist med mangelfuld/fejlagtig fremvisning fra skat.
Derfor undrer det mig at skat bare sender samme fremstilling én gang til.
jeg er stadig ikke enig i at jeg ikke har ret til skattefri udstationering blot fordi at start/slut tidspunkt ikke er påført mine lønafregninger når start/slut datoer er påført.
I henhold til arbejdsmiljøloven skal jeg have 11 timers hvile inden arbejdstiden starter, dvs. at jeg skal være i [by2] senest kl. 20.00 søndag for at kunne møde kl. 7.00 mandag morgen.
Arbejdstiden er mandag-onsdag 7.00 - 18.00
torsdag fra 7.00 - 15.00 og så tager det 3 timer at køre til [by3].
Desuden mener jeg at firmaet [virksomhed1] ikke har udført deres opgave godt nok i følge arbejdsmiljøloven da de ikke har instrueret mig i at der på lønafregningen skal stå tidspunkt og at datoer ikke er nok ifølge skat.”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til klageren er opfyldt for indkomståret 2021.
Retsgrundlaget
Følgende fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4:
”Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne. (...)”
Følgende fremgår af ligningslovens § 9 A:
”Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.
(...)
Stk. 3. Satserne i stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af satserne pr. påbegyndt time. (...)
Stk. 5. Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Det enkelte arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke anvendelse, når arbejdsstedet er mobilt eller i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flytter sig over en strækning på mindst 8 km. 2. pkt. finder endvidere ikke anvendelse i forhold til godtgørelser, der udbetales i forbindelse med enkeltstående kortvarige tjenesterejser til samme midlertidige arbejdssted.
(...)”
Skatteministeren har i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 4, 4. pkt., udstedt bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Følgende fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1-3:
”Arbejdsgiveren/hvervgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage. (...)
Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige rejse skal indeholde:
| 1) | Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.. |
| 2) | Rejsens erhvervsmæssige formål. |
| 3) | Rejsens start- og sluttidspunkt. |
| 4) | Rejsens mål med eventuelle delmål. |
| 5) | De anvendte satser. |
| 6) | Beregning af rejsegodtgørelsen. |
Stk. 3. Udbetales der rejsegodtgørelse med højere beløb end de satser, der er anført i ligningslovens § 9 A, anses hele beløbet for personlig indkomst. Dette gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren/hvervgiveren ved den endelige opgørelse, jf. stk. 5, har anset det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.”
Det er en betingelse, at arbejdsgiverkontrollen senest er foretaget på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om en forudgående kontrol, jf. Højesterets dom af 22. juni 2009, offentliggjort som SKM2009.430.HR. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. Højesterets dom af 21. marts 2007, offentliggjort som SKM2007.247.HR.
Der skal foretages en konkret, individuel vurdering for hver enkelt lønmodtager og rejse af, om det er umuligt for lønmodtageren at overnatte på den sædvanlige bopæl.
For indkomståret 2021 var satserne for rejsegodtgørelse fastsat til 532 kr. for kost og 228 kr. for logi. Der henvises til SKM-meddelelsen SKM2020.533.SKTST.
I Byrets dom af 28. december 2017, offentliggjort som SKM2018.61.BR, er det fastslået, at der ikke kan foretages en efterfølgende opsplitning af den udbetalte godtgørelse, således at der alene sker beskatning af den del af godtgørelsen, som ikke opfylder betingelserne for skattefrihed.
Det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. Retten i [by4] dom af 29. oktober 2012, offentliggjort som SKM2013.136.BR. Det tillægges i den forbindelse ikke betydning, at det forhold, at betingelserne ikke er opfyldt, beror på arbejdsgiverens fejl, jf. Østre Landsrets dom af 14. juni 1994, offentliggjort i TfS 1994, 495 Ø.
I SKM2018.61.BR fandt byretten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at hans arbejdsgiver havde ført den fornødne kontrol, hvorfor han ikke var berettiget til at modtage skattefri rejsegodtgørelse. Der blev lagt vægt på, at det som følge af arbejdsgiverens praksis ikke var muligt af bilagene at se, at de blev kontrolleret, inden der skete udbetaling af rejsegodtgørelse. Der forelå således ikke bogføringsbilag, der opfyldte kravene i bekendtgørelsen. Byretten bemærkede også, at udbetaling af et beløb som skattefri godtgørelse forudsætter, at arbejdsgiveren forinden har ført kontrol med antallet af erhvervsmæssige rejsedage, herunder bl.a. start- og sluttidspunkt for rejsen, således som det fremgår af § 1 i bekendtgørelsen.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
De fremlagte bilag vedrørende rejsegodtgørelse indeholder ikke oplysninger om klagerens CPR-nr., rejsernes erhvervsmæssige formål, rejsernes start- og sluttidspunkter med klokkeslæt, rejsernes mål med start- og slutadresser og beregning af rejsegodtgørelsen. Bilagene indeholder således ikke de oplysninger, som er påkrævet efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, og klagerens arbejdsgiver har derved ikke haft det fornødne grundlag for at føre en effektiv kontrol på udbetalingstidspunktet med, hvorvidt betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse til klageren har været opfyldt.
Klagerens arbejdsgiver har som følge af de manglende angivelser af rejsernes start- og sluttidspunkter ikke kunnet føre en effektiv kontrol med rejsernes varighed og dermed sikre sig, at arbejdsgiveren ikke har udbetalt mere i skattefri rejsegodtgørelse til klageren, end der har været grundlag for, ligesom arbejdsgiveren som følge af de manglende oplysninger om rejsernes mål med start- og slutadresser ikke har kunnet kontrollere, om betingelserne for at være på rejse har været opfyldt.
På denne baggrund er den udbetalte rejsegodtgørelse skattepligtig for klageren.
Det forhold, at der gælder køre-/hviletidsregler, kan ikke medføre, at klageren er berettiget til skattefri rejsegodtgørelse, når betingelserne for skattefri udbetaling ikke er opfyldt.
Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at klagerens arbejdsgiver ikke har vejledt klageren om reglerne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. Det er et forhold mellem arbejdsgiveren og klageren, der er uvedkommende for spørgsmålet, om betingelserne for skattefrihed er opfyldt.
Skattestyrelsen ses i den påklagede afgørelse at have opfyldt begrundelseskravene.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter.