Kendelse af 18-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2025

Journalnr. 24-0062960

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Selskabets opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører	40.000 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, blev stiftet den 7. januar 2021 af [person1], der også er hovedanpartshaver og direktør i selskabet. Selskabet er registreret under branchekoden 494100 "Vejgodstransport" og bibranchekoden 812100 "Almindelig rengøring i bygninger". Selskabets formål er at drive servicevirksomhed, samt hermed tilknyttet virksomhed.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har selskabet været registreret med op til ni årsværk i 2022.

Selskabet har i indkomståret 2022 været moms- og arbejdsregistreret.

Skattestyrelsen har efter en gennemgang af selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 40.000 kr. og ændret selskabets momstilsvar med i alt 10.000 kr. Samlet udgør Skattestyrelsens ændringer 50.000 kr. Ændringerne baserer sig på nægtelse af skatte- og momsmæssigt fradrag for selskabets udgifter til én underleverandør, idet Skattestyrelsen har fundet, at fakturaen udstedt af underleverandøren ikke er et udtryk for faktisk leverede ydelser, men at der er tale om flytning af penge. Skattestyrelsen har derfor fundet, at udgiften ikke er erhvervsmæssig.

Selskabet har ifølge dennes saldobalance haft en omsætning på i alt 3.466.228 kr. ekskl. moms i indkomståret 2022. Selskabet har fremlagt kontospecifikation og salgsfakturaer, hvoraf det fremgår, at størstedelen af selskabets omsætningen hidrører fra kørsel for [virksomhed2] A/S.

Følgende forhold gør sig gældende vedrørende underleverandøren:

[virksomhed3] ApS , CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 3. oktober 2021 af [person2]. Den reelle ejer af [virksomhed3] er frem til den 1. oktober 2022 [person2]. [virksomhed3] er registreret under branchekoden 494100 "Vejgodstransport" og bibranchekoden 812100 "Almindelig rengøring i bygninger". [virksomhed3] skiftede navn den 16. juli 2022 til [virksomhed4] ApS, og [virksomhed3]'s formål var at drive servicevirksomhed, samt hermed tilknyttet virksomhed. [virksomhed3] blev taget under konkursbehandling den 10. november 2022.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt nedenstående faktura:

Fakturadato	Fakturanr.	Beskrivelse	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
28.07.2022	87	Transport 1/6 - 30/6 2022	40.000 kr.	10.000 kr.	50.000 kr.

Af fakturaen fremgår det, at denne er udstedt af [virksomhed3], og der er anført e-mailadresse til [virksomhed3] som kontaktoplysninger på trods af, at [virksomhed3] den 16. juli 2022 skiftede navn til [virksomhed4] ApS. Endvidere er der på fakturaen anført enhedspris på "40000,000".

Der er fremlagt en følgeseddel til fakturaen med opgørelse af, hvor mange timer der er leveret bestemte dage, samt henvisninger til ruter, eksempelvis "Rute nr. [...]01 den 01.06.22" og "Rute nr. [...]02 den 02.06.22".

Det fremgår ikke af fakturaen eller følgesedlen, hvad timeprisen er, hvor arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet.

[virksomhed3] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte.

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation relateret til selskabets samarbejde med [virksomhed3].

Selskabets hovedanpartshaver har på et telefonmøde med Skatteankestyrelsen forklaret, at han ikke husker de nærmere omstændigheder for samarbejdet eller fakturaen fra [virksomhed3].

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] har haft store indgående transaktioner, som hovedsageligt er videreført til udlandet. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed3] ikke har haft de tekniske og menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, samt at indehaveren [person2] i en tilståelsessag er dømt for hvidvask.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet selskabet skattemæssigt fradrag for udgifter til en underleverandør på i alt 40.000 kr. for indkomståret 2022.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende (uddrag):

"2. Den skattemæssige behandling af den fiktive faktura

...

2.3. Vores bemærkninger og begrundelse

Som beskrevet ovenfor under punkt 1 er det Skattestyrelsens opfattelse, at betaling af fakturaen fra [virksomhed3] ApS på i alt 50.000 kr. inklusiv moms er uden realitet, og at fakturaen alene er udstedt for, at selskabet kan opnå uberettiget momsfradrag og fradrag for udgiften skattemæssigt.

Selskabet har dermed ikke dokumenteret, hvad betalingerne reelt er anvendt til. Den manglende dokumentation gør, at selskabet ikke har dokumenteret, at betalingerne er afholdt i selskabets interesse og derved udgør en driftsomkostning. Denne udgift kan derfor ikke anses som værende omfattet af fradragsretten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabets disposition vedrørende betaling fakturaen til [virksomhed3] anses derfor udelukkende som foretaget grundet [person1]s bestemmende indflydelse over selskabets dispositioner.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at beløbet eller størstedelen heraf er kommet retur til selskabets reelle indehaver [person1]s, idet han har haft bestemmende indflydelse over selskabets dispositioner, og der som beskrevet under afsnit 1.1. ikke er realitet bag fakturaen.

Overførslen på 50.000 kr. anses derfor som maskeret udbytte til [person1]s jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1.

De 40.000 kr. af overførslen til [virksomhed3], der er fratrukket skattemæssigt, er der ikke skattemæssigt fradrag for jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da overførslerne anses for maskeret udbytte og ikke som en driftsomkostning afholdt i selskabets interesse.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 40.000 kr."

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst på i alt 40.000 kr. for indkomståret 2022 nedsættes til 0 kr.

Selskabet har til støtte for påstanden i klage af den 13. marts 2024 anført følgende:

"Jeg har betalt fakturaer til forskellige firmaer for udført arbejde for mig, specificeret med antal timer og ruter.

Jeg kan ikke kræve dokumentation af dem at den skat og moms, de skal indberette og betale, er betalt.

Alle mine transaktioner er gået gennem bank

...

For [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2] vi har fremsendte følgende materialer til skattestyrelsen

1.Indtægter fakturaer for 2021.2022

2.Undelvarnadør fakturaer 2021,2022

3.Kontospecifikationer for 2021,2022

4.Saldo Balance for 2021, 2022

5. Bank kontoudskrifter for 2021, 2022."

Selskabets hovedanpartshaver har den 13. september 2024 på et møde med Skatteankestyrelsen forklaret, at han ikke husker de nærmere omstændigheder for samarbejdet eller fakturaen fra [virksomhed3].

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling (uddrag):

"...

Skattestyrelsens begrundelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Der følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Bevisbyrden skærpes, når der foreligger en række usædvanlige omstændigheder, der taler imod, at skatteyderen har fået leveret ydelser af underleverandører, jf. eksempelvis SKM2017.117.ØLR og SKM2009.325.ØLR.

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at udgiften på 40.000 kr. afholdt til [virksomhed3] er fradragsberettiget.

Skattestyrelsen lægger blandt andet vægt på, at ejeren af [virksomhed3] er dømt for hvidvask og har tilstået, at [virksomhed3] har ageret fakturafabrik og har udstedt fiktive fakturaer. [virksomhed3] er desuden under konkursbehandling og har ikke været registreret med ansatte på tidspunktet for faktureringen.

Af fakturaen fremgår ikke, hvad timeprisen er, hvor arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet. Klager har heller ikke fremlagt samarbejdsaftale eller andet, der understøtter fakturaen.

Klager har ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er sket levering i henhold til fakturaen, hvorfor det fortsat er Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaen ikke kan anses for reel.

Det er således ikke dokumenteret, hvad betalingen reelt er anvendt til, herunder at betalingen er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten i [virksomhed1] ApS.

Ud over ovenstående henvises til vores begrundelser som anført i den påklagede afgørelse, der fastholdes i sin helhed."

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Selskabets repræsentant har erklæret sig uenig i Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt selskabet fradrag for udgifter afholdt til én underleverandør på i alt 40.000 kr. for indkomståret 2022. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabets udgift til [virksomhed3] for at være fiktiv.

Retsgrundlaget

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler - i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt skatteyderen, jf. højesteretsdom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med underleverandøren [virksomhed3] fremlagt én faktura og én følgeseddel. Selskabet har endvidere fremlagt selskabets kontoudskrifter og bogføring for den omhandlende periode. Det fremgår af kontoudskrifterne, at der er sket betaling til underleverandøren i overensstemmelse med det fakturerede beløb.

I denne sag, hvor [virksomhed3] er under konkursbehandling, hvor [virksomhed3] ikke har været registreret med ansatte på faktureringstidspunktet, og hvor selskabet ikke har fremlagt dokumentation i form af en samarbejdsaftale eller andet, som understøtter fakturaen, finder Landsskatteretten, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at betingelserne for fradrag i henhold til statsskattelovens § 6 er opfyldt, herunder har selskabet ikke sandsynliggjort, at der sket levering i henhold til den fremlagte faktura fra [virksomhed3], jf. SKM 208.613.LSR.

Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at den tidligere indehaver af [virksomhed3] i en tilståelsessag er dømt for hvidvask.

Retten finder under disse omstændigheder, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at den indsendte faktura ikke kan anses for reel.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.