Kendelse af 30-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 29-11-2024

Journalnr. 24-0067136

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Tilbagefordeling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste	Nej	Ja	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Som følge af en behandlingsskade påført på [Hospitalet] den 12. september 2019 har klageren har fået udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med i alt 1.301.927 kr. fra [region1].

Erstatningen er på baggrund af afgørelser fra Patienterstatningen (herefter PE) og Ankenævnet for Patienterstatningen (herefter APE) udbetalt løbende i indkomstårene 2020-2022 med henholdsvis 76.951 kr., 708.204 kr. og 516.772 kr. Erstatningen vedrører samlet set perioden 17. september 2019 - 17. november 2021:

Udbetalingsdato	Beløb	Erstatningsperiode	Afgørelse
23. december 2020	76.951,00	1. juni - 20. september 2020	PEs afg. af 17. november 2020
30. november 2021	708.204,00	17. september 2019 - 30. april 2021	PEs afg. af 18. oktober 2021
28. juni 2022	469.202,00	17. september 2019 - 31. oktober 2021	PEs afg. af 17. november 2021 + APEs afg. af 23. juni 2022
18. august 2022	47.570,00	1.-17. november 2021	PEs afg. af 15. juli 2022

[region1] har for indkomstårene 2020-2022 indberettet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med henholdsvis 76.951 kr., 708.204 kr. og 440.667 kr., som er medtaget i klagerens skatteberegning for indkomstårene. For indkomståret 2022 er der indberettet 76.095 kr. for lidt i forhold til den samlede udbetalte erstatning.

I indkomståret 2022 er der udbetalt erstatning med samlet 516.772 kr., som vedrører følgende perioder:

Erstatningsperiode	Beløb
17. september 2019 - 31. december 2019	2.080,00 kr.
I alt 2019	2.080,00 kr.
1. januar 2020 - 31. maj 2020	3.250,00 kr.
1. juni 2020 - 31. december 2020	4.900,00 kr.
I alt 2020	8.150,00 kr.
1. januar 2021 - 30. april 2021	2.400,00 kr.
1. maj 2021 - 31. oktober 2021	456.572,00 kr.
1. november 2021 - 17. november 2021	47.570,00 kr.
I alt 2021	506.542,00 kr.

Udbetaling Danmark har den 5. september 2023 beregnet klagerens pension for indkomståret 2022:

"Vores beregning viser, at du har fået for meget i pension for 2022

Vi skriver til dig, fordi vi har gjort din pension op for 2022.

Når vi gør din pension op, ser vi på din og din ægtefælles årsopgørelser og andre oplysninger fra Skattestyrelsen. Her kan vi se, om jeres indkomster i 2022 er anderledes end indkomsterne, du oplyste i forskudsopgørelsen eller direkte til os. Ud fra det beregner vi, om du fik den korrekte pension.

Vores beregning viser, at du har fået for meget i pension og derfor skal betale 91.620,00 kr. tilbage.

[...]"

Klageren har den 19. september 2023 henvendt sig til Skattestyrelsen vedrørende tilbagefordeling:

"[...]

Efter samtale med [navn udeladt] d.d., skriver jeg hermed til Jer, med ønske om hjælp til beregning af mulig tilbagefordeling af de udbetalinger jeg har fået de seneste år for tabt arbejdsfortjeneste.
Jeg fik tilbage i september 2019 en kronisk skade i blodbanken, og fik d. 1/3-2021 tilkendt førtidspension. Erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste er blevet udbetalt løbende, men vedrører jo 2019, og bør derfor ikke ramme ind og underkende min ret til førtidspension, derfor ønsker jeg I laver en beregning på om det skattemæssigt kan betale sig at lave en tilbageførsel af de beløb der i årene efter er indgået.
[...] Jeg forespørger nu til om I kan være mig behjælpelig med en udregning og vejledning til hvordan dette kan føres korrekt tilbage, så jeg ikke bliver ramt på min førtidspension, da jeg ikke finder det rimeligt, at jeg skal tilbagebetale min førtidspension, på baggrund af at Patienterstatningens sagbehandlingstid.

[...]"

Skattestyrelsen har den 12. februar 2024 sendt forslag til klageren med afslag på tilbagefordeling og har samtidig foreslået at ændre klagerens skat for indkomståret 2022, herunder at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 76.095 kr. vedrørende den manglende indberetning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Klageren har den 13. februar 2024 anmodet Udbetaling Danmark om en konsekvensberegning ved en skattemæssig tilbagefordeling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med 516.772 kr. fra indkomståret 2022 til indkomstårene 2019-2021. Af Udbetaling Danmarks svar fremgår:

"[...]

Vi har lavet beregninger, der viser følgende:

Hvis der ikke sker en tilbagefordeling af erstatning på 516.772 kr. fra 2022 til tidligere indkomstår, har du ikke ret i førtidspension i 2022, men skal betale hele pensionen tilbage.

Hvis der sker en tilbagefordeling af erstatning på 516.772 kr. fra 2022 til tidligere indkomstår, vil du have ret til 81.060 kr. før skat i førtidspension i 2022.

En tilbagefordeling vil medføre genoptagelse af efterregulering for 2021, men får ingen betydning, da du allerede har betalt hele pensionen tilbage.

Samlet set vil en skattemæssig tilbagefordeling derfor medføre en positiv forskel i berettiget førtidspension på 81.060 kr. før skat. Du kan videregive disse oplysninger til Skattestyrelsen."

Skattestyrelsen har den 12. marts 2024 sendt et nyt forslag til klageren, der er identisk med det oprindelige forslag, men hvor Skattestyrelsen samtidig foreslår at nedsætte klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2022 med den af klageren tilbagebetalte pension. I overensstemmelse med dette forslag har Skattestyrelsen den 3. maj 2024 truffet den påklagede afgørelse. Som følge af afgørelsen er der dannet en ny årsopgørelse (opgørelse nr. 2) for indkomståret 2022, hvorefter klagerens skattepligtig indkomst udgør 780.827 kr. for indkomståret.

I forbindelse med klagesagen har Skattestyrelsen efter anmodning fra Skatteankestyrelsen udarbejdet simulerede årsopgørelser for indkomstårene 2019-2022 samt beregninger af besparelse ved tilbagefordeling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra indkomståret 2022 til beskatning i indkomstårene 2019-2021.

Ved tilbagefordeling af erstatningen med 516.772 kr. og med medregnet pension på 81.060 kr. vil klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2022 ifølge den simulerede årsopgørelse udgøre 345.115 kr., dvs. en ændring på -435.712 kr. i forhold til klagerens årsopgørelse (opgørelse nr. 2) for indkomståret 2022. Dette vil medføre, at klageren for indkomståret 2022 vil opnå en overskydende skat på 210.286 kr. Ved en tilbagefordeling af erstatningen med 516.772 kr. til beskatning i indkomstårene 2019-2021 vil klageren ifølge de simulerede årsopgørelser for disse indkomstår skulle betale en restskat på henholdsvis 1.304 kr., 5.094 kr. og 299.778 kr., i alt 306.176 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt klagerens anmodning om tilbagefordeling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra indkomståret 2022 til beskatning i indkomstårene 2019-2021. Derudover har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at fristen for tilbagefordeling af erstatning udbetalt i indkomstårene 2020 og 2021 er udløbet.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"[...]

Hvis erstatningen beskattes i 2019 - 2021 vil det samlet set koste dig ca. 20.337 kr.

Du skal opnå en besparelse på mindst 8.690 kr., og betingelsen for tilbagefordeling er dermed ikke opfyldt. Se nedenstående.

Resultatet af din årsopgørelse er sådan:

2022 6.742 kr. tilbage i skat

Vi tilbagefordeler kun hvis det medfører en besparelse

Der kan gives tilladelse til tilbagefordeling af skattepligtige indtægter fra det år, hvori indtægterne er retserhvervet til de år, som de vedrører. En ansøgning om tilbagefordeling, skal være modtaget senest den 31. december i året efter, at du har modtaget indkomsten. Hvis du f.eks. har modtaget en indkomst i 2023, skal ansøgningen være modtaget senest den 31. december 2024. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.1.1.2.

Tilbagereguleringen skal være af væsentlig økonomisk betydning. Hvis der ved tilbagefordelingen spares et beløb svarende til 1 % af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor indkomsten nedsættes, og besparelsen mindst udgør 1.000 kr., anser vi betingelsen for opfyldt.

Din skattepligtige indkomst for 2022 er inden tilbagefordeling på 869.075 kr. Du skal dermed opnå en besparelse på mindst 8.690 kr. før betingelsen for tilbagefordeling er opfyldt.

Besparelsen behøver ikke kun at være på din skat. Hvis du eksempelvis kan få mere i boligsikring, pension eller andet, vil dette også anses for en besparelse. Hvis besparelsen vedrører en skattepligtig ydelse, skal skatten trækkes fra ved opgørelsen af besparelsen. Hvis ydelsen tilbageføres til tidligere skatteår, kan det også medføre tilbagebetalingskrav af indkomstafhængige sociale ydelser, herunder pension, kontanthjælp, boligstøtte m.fl. Du skal i den forbindelse selv sikre dig, at det ikke medfører tilbagebetalingskrav af andre ydelser for tidligere skatteår.

Du har oplyst, at udbetalingen i 2022 har betydning for beregningen af din førtidspension.

Udbetaling Danmark har oplyst følgende konsekvenser:

Uden tilbagefordeling

Krav på pension for 2022 0 kr.

Med tilbagefordeling

Krav på pension for 2022 81.060 kr.

Du har fået udbetalt 88.248 kr. i pension for 2022. Det betyder dermed, at du ved en tilbagefordeling skal tilbagebetale for meget udbetalt pension for 2022 på 7.188 kr. i stedet for på 88.248 kr.

De samlede konsekvenser kan dermed opgøres sådan:

Uden tilbagefordeling

Restskat for 2022 ved forhøjelse af indkomst med 76.095 kr. 42.935 kr.

For meget udbetalt pension for 2022 på 88.248 kr. 38.607 kr. - efter skat

Koster i alt 81.545 kr.

Med tilbagefordeling

Samlet restskat til betaling for 2019 - 2022 98.794 kr.

For meget udbetalt pension for 2022 på 7.188 kr. 3.088 kr. - efter skat

Koster i alt 101.822 kr.

Du skal dermed samlet set betale ca. 20.337 kr. mere ved en tilbagefordeling, og betingelsen er dermed ikke opfyldt.

Begrundelse for at forhøje din indkomst for 2022 med 76.095 kr.

Regionen har indberettet, at der er udbetalt erstatning sådan:

30. juni 2022 393.107 kr.

31. august 2022 47.570 kr.

I alt 440.677 kr.

[region1] har i mail til din advokat bekræftet, at der i juni 2022 er udbetalt 469.202 kr. i erstatning til dig.

Der er dermed modtaget erstatning på i alt 516.772 kr. i 2022, men du er kun beskattet af 440.677 kr.

Vi forhøjer din indkomst for 2022 med differencen på 76.095 kr.

Bemærkninger omkring tilbagebetalingskrav til Udbetaling Danmark for 2022

Betingelsen for tilbagefordeling er ikke opfyldt. Vi nedsætter derfor din indkomst for 2022 med det indberettede tilbagebetalingskrav på for meget udbetalt pension for 2022 på 88.248 kr.

Fristen for at ændre beskatningen af erstatning udbetalt i 2020 og 2021 er udløbet

Erstatningen skal som udgangspunkt beskattes på det tidspunkt, hvor du har erhvervet endelig ret til udbetalingen.

Skattestyrelsen kan efter administrativ praksis give tilladelse til tilbagefordeling, således at erstatningen beskattes i de år, den vedrører.

Fristen for at søge om tilbagefordeling udløber den 31. december i året efter, at du har fået erstatningen udbetalt/har erhvervet ret til udbetalingen.

Erstatningerne er udbetalt i henholdsvis 2020 og 2021. Du skulle derfor have søgt om tilbagefordeling af erstatning udbetalt i 2020 senest den 31. december 2021 og af erstatning udbetalt i 2021 senest den 31. december 2022.

Der er ikke mulighed for at dispensere fra fristoverskridelsen. Se f.eks. Landsskatterettens afgørelse SKM.2010.795.LSR og SKM2018.7.LSR.

Vi har modtaget ansøgningen efter fristens udløb, og kan derfor ikke give tilladelse til tilbagefordeling af de udbetalte erstatninger.

[...]

At Ankestyrelsen for Patienterstatning først har truffet endelig afgørelse om erstatning den 23. juni 2022, ændrer ikke ved det faktum, at der er erhvervet ret til udbetaling af erstatning i forbindelse med, at der træffes midlertidige afgørelser i henholdsvis 2020 og 2021.

Der er foretaget udbetaling af erstatningerne i 2020 og 2021 i forbindelse med, at de midlertidige afgørelser er truffet.

Den omstændighed, at [region1] fejlagtigt har indberettet 76.095 kr. for lidt i udbetalt erstatning for 2022, kan ikke lægges til grund for en dispensation fra fristen for at søge om tilbagefordeling af erstatninger udbetalt i 2020 og 2021.

Landskatteretten har fastslået, at der ved en ansøgning om tilbagefordeling ikke kan dispenseres fra fristoverskridelsen. Se SKM2010.795.LSR og SKM2018.7.LSR.

Fristen for at søge om tilbagefordeling af erstatninger udbetalt i 2020 udløb den 31. december 2021 og for erstatninger udbetalt i 2021 den 31. december 2022. Vi har modtaget ansøgningen om tilbagefordeling den 19. september 2023 og dermed efter fristens udløb.

Vi fastholder derfor afgørelsen om, at der ikke kan gives tilladelse til, at erstatninger udbetalt i 2020 og 2021 tilbagefordeles.

Derudover opnår du ikke en besparelse ved, at erstatning udbetalt i 2022 tilbagefordeles, og vi fastholder derfor afgørelsen om, at erstatningen ikke kan tilbagefordeles.

Der skal beregnes procenttillæg og renter

Der beregnes renter og procenttillæg for de år, der fordeles tilbage til. Beregningen kan ikke undgås og det er efterfølgende ikke muligt, at få eftergivet renter og procenttillæg. Renterne og procenttillægget er medregnet når vi tager stilling til, om det er en fordel. Dette følger af fast praksis, se SKM2010.558.LSR.

Reglerne om procenttillæg står i kildeskattelovens § 61, stk. 2 Reglerne om forrentning af restskat ved ændret årsopgørelse følger af kildeskattelovens § 62 A. Reglerne om renter ved overskydende skatter følger af kildeskattelovens § 62, stk. 3. Reglerne om forskudsskat, der indgår i årsopgørelsen, følger af kildeskattelovens § 60.

Der beregnes renter og procenttillæg uanset om, der er betalt for meget eller for lidt i skat i de år indkomsten tilbagefordeles til.

Regler for ændring af skatten

Vi ændrer din skat for 2022 inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

[...]"

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 19. august 2024 udtalt, at der ikke er nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der kan ske tilbagefordeling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til indkomstårene 2019-2021.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"[...]

Endelig ret til erstatning i en Patientskadesag, indtræder først når Ankenævnet for Patienterstatningen har truffet afgørelse, idet Ankenævnet for Patienterstatningen foretager fuld prøvelse og kan hæve erstatningen, tiltræde Patienterstatningens afgørelse, nedsætte erstatningen eller sågar helt lade den bortfalde.

Se ankevejledning:

"Hvornår får du pengene, hvis sagen bliver anket?

Hvis du anker, eller hvis din modpart anker, tillægges anken automatisk opsættende virkning. Det betyder, at du ikke får erstatningen/godtgørelsen udbetalt, før ankesagen er afgjort af ankenævnet.", jf. eksempelvis Patienterstatningens afgørelse af 17. november 2021, side 3.

Derfor er der også først i 2022, nærmere bestemt den 28. juni 2022 sket udbetaling af erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste for 2019, 2020 og 2021 efter Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse af 23. juni 2022, indtil hvilken ret til erstatning ikke var erhvervet, idet anken havde opsættende virkning og de beskrevne udfaldsmuligheder.

Seneste tilkendelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for år 2019, 2020 og 2021 skete således ved Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse af 23. juni 2022, hvor der tilkendtes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioderne:

20190917 - 20191231

20200101 - 20200531

20200601 - 20201231

20210101 - 20210430

20210501 - 20211031

20211101 - 20211117

Se vedlagte oversigt med afgørelser og [region1]s mail af 20. marts 2024.

Fristen for tilbagefordeling af skatteudbetalinger, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. for årene 2019 - 2021 udløber således den 31. december 2023.

Skattestyrelsen modtog ansøgningen om tilbagefordeling af skatteudbetalinger, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. for årene 2019 - 2021 den 19. september 2023, og således inden for fristen for tilbagefordelinger.

Jeg vil endvidere opnå den besparelse, at der for 2022 ikke vil skulle ske tilbagebetaling af førtidspension, som foreløbig krævet af Udbetaling Danmark, se vedhæftet...

Idet der som en afledt effekt af disse tilkendelser af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste af Udbetaling Danmark er krævet kr. 91.620,00 tilbagebetalt for 2022, se vedlagt afgørelse af 5. september 2023 fra udbetaling danmark.

En tilbagefordeling af indkomst i form af tabt arbejdsfortjeneste til 2019-2021, vil således medføre, der ikke skal tilbagebetales førtidspension for 2022, og således en besparelse derved på kr. 91.620,00.

Skattestyrelsen fremsendte 12. marts 2024 et forslag til hvorledes udbetalingerne, i forbindelse med min erstatningssag hos Patienterstatningen, skulle fordeles i indkomstårene efter skaden skete. Det forslag responderede jeg på, via min advokat hos [virksomhed1], i skrivelsen af 21. marts 2024, hvori han detaljeret redegør for betalingerne af erstatningen for tabt arbejdsfortjenesten. I skrivelsen, som jeg har vedhæftet, tydeliggøres det hvilke beløb der hører til hvilke indkomstår, og hvornår hvilke afgørelser om spørgsmål omkring erstatning for tabt arbejdsfortjeneste blev truffet.

Endvidere informeres der om, at spørgsmålet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste 2019-2021 ikke endeligt er afsluttet, da der pt. verserer en retssag ved Retten i [by1] om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for hele perioden og varigt erhvervsevnetab som følge af behandlingsskaden den 12. september 2019."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klageren er ikke kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om der kan ske tilbagefordeling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med 516.772 kr. fra indkomståret 2022, hvor erstatningen er udbetalt, til beskatning i indkomstårene 2019-2021, som erstatningen vedrører. Landsskatteretten skal herved tage stilling til, om klageren opfylder betingelserne for tilbagefordeling, herunder om tilbagefordelingen har en væsentlig økonomisk betydning for klageren.

Derudover skal Landsskatteretten tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt tilbagefordeling af erstatning udbetalt i indkomstårene 2020 og 2021.

Retsgrundlaget

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Af § 20, stk. 1, i kildeskattebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021) fremgår følgende om beskatningstidspunktet:

"§ 20: Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse, samt A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. dog stk. 2 og 3. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. dog stk. 5-10. 2. pkt. gælder ikke A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der udbetales af den indeholdelsespligtiges konkursbo. For løn under ferie, løn under afspadsering, løn under afvikling af opsparet/konverteret frihed og feriegodtgørelse fra arbejdsgivere med feriekortordninger uden feriekasser skal indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. foretages senest 6 måneder efter afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie, afspadsering eller frihed.

[...]"

Af Den juridiske vejledning afsnit "C.A.3.1.1.2 Beskatningstidspunkt" fremgår:

"[...]

Tilbagefordeling efter ansøgning

Hvis skatteyderen anmoder om det, kan Skatteforvaltningen give tilladelse til tilbagefordeling af indkomstskattepligtige indtægter fra det år, hvor indtægterne er retserhvervet til de år, som de vedrører.

Tilladelsen gives under forudsætning af, at indtægterne ikke stammer fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Der skal beregnes procenttillæg og løbende renter af den restskat, der opstår ved tilbagefordelingen.

Eksempler på indtægter, hvor Skatteforvaltningen kan give tilladelse til tilbagefordeling:

·	Løn, pensioner og understøttelser
·	Underholdsbidrag
·	Erstatning til lønmodtagere for tabt arbejdsfortjeneste eller uberettiget bortvisning
·	Andre indkomstskattepligtige erstatninger.

Ved behandling af anmodninger om tilbagefordeling skal følgende retningslinjer følges:

1. Anmodning om tilbagefordeling skal være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvor udbetaling/endelig retserhvervelse har fundet sted.
2. Ansøgeren skal godtgøre, at indtægten vedrører de indkomstår, hvortil den ønskes henført til beskatning. Skattemyndigheden kan dog selv indhente de nødvendige oplysninger ved at henvende sig direkte til ansøgerens arbejdsgiver, sociale myndigheder m.v., hvis det er mere praktisk.
3. Skattemyndighederne må ikke give tilladelse til at udskyde beskatning af en indtægt til et senere indkomstår end det år, hvor indtægten efter gældende regler skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
4. Tilbagereguleringen skal være af væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren.
5. Skattemyndighederne må ikke tillade tilbagefordeling af lønefterbetalinger, der er erhvervet som følge af ny, kollektiv lønoverenskomst eller tilsvarende reguleringer af tjenestemandslønninger. Derimod må Skattemyndighederne gerne tillade tilbagefordeling af lønefterbetaling, der er begrundet med forfremmelse, tildeling af personligt tillæg eller lignende, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

[...]

Ad d) Tilbagefordeling skal være af væsentlig økonomisk betydning

Det er en konkret vurdering, om tilbagefordelingen har væsentlig økonomisk betydning.

Betingelsen er i almindelighed opfyldt, når den skattemæssige nettobesparelse ved den ønskede tilbageregulering udgør 1 pct. af ansøgerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, for hvilket den skattepligtige indkomst ønskes nedsat. Nettobesparelsen skal dog mindst udgøre 1.000 kr.

Det er dog ikke kun en skattemæssig besparelse, der kan medføre, at Skatteforvaltningen giver tilladelse til tilbagefordeling. Hvis skatteyderen f.eks. kan dokumentere, at denne vil få mere i boligstøtte i det pågældende år, kan betingelsen også være opfyldt. Skatteyderen skal også dokumentere, at hvis der derved også opstår for meget betalt boligstøtte i andre år, vil sagen om boligstøtte i disse år også blive genoptaget. Denne dokumentation skal bl.a. sikre, at en tilladelse til tilbagefordeling fra skattemyndighederne ikke medvirker til, at der bliver spekuleret i reglerne på andre områder.

Et andet eksempel kan være SU, eller anden støtte, hvor der gælder de samme hensyn og betingelser som for boligstøtten."

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fremgår:

"[...]

Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

[...]"

Landsskatterettens begrundelse og resultat

I indkomståret 2022 har klageren fået udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med samlet 516.772 kr.

Klageren har således erhvervet endelig ret til erstatningen på udbetalingstidspunktet, hvorfor erstatningen skal medregnes ved klagerens indkomstopgørelse for indkomståret 2022, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 1.

Skattestyrelsen kan efter anmodning give tilladelse til tilbagefordeling af erstatningen fra indkomståret, hvor erstatningen er retserhvervet, til de indkomstår, som erstatningen vedrører. En sådan tilbagefordeling er en særlig administrativ praksis, som ændrer beskatningstidspunktet. Konsekvensen herved er, at skatteansættelserne for de indkomstår, som beløbet vedrører, bliver genoptaget i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens regler.

Erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste med samlet 516.772 kr. vedrører indkomstårene 2019-2021 og fordeler sig på indkomstårene med henholdsvis 2.080 kr., 8.150 kr. og 506.542 kr.

Fristen for anmodning om tilbagefordeling fra indkomståret 2022 til indkomstårene 2019-2021 udløb den 31. december 2023. Da klageren har anmodet om tilbagefordeling den 19. september 2023, er fristen overholdt. Spørgsmålet er herefter, om tilbagefordeling vil være af væsentlig økonomisk betydning for klageren.

Ifølge praksis vil en skattemæssig nettobesparelse på 1 pct. af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2022 inden tilbagefordeling være af væsentlig økonomisk betydning for klageren.

Efter Skattestyrelsens ændringer med for lidt indberettet erstatning og tilbagebetalt pension for indkomståret 2022 udgør klagerens skattepligtige indkomst 780.827 kr., jf. klagerens årsopgørelse (opgørelse nr. 2). Klageren skal således ved tilbagefordeling opnå en besparelse på 7.808 kr.

For indkomståret 2022 vil klagerens skattepligtige indkomst ved tilbagefordeling blive nedsat med 516.772 kr. svarende til erstatningen. Samtidig vil klageren være berettiget til pension med 81.060 kr. før skat, som derfor skal medregnes til klagerens skattepligtige indkomst. Ved tilbagefordeling vil klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2022 således samlet blive nedsat med 435.712 kr., hvorved klageren ifølge Skattestyrelsens simulerede årsopgørelse vil opnå en overskydende skat på 210.286 kr., som klageren skal have tilbage.

For indkomstårene 2019-2021 vil klagerens skattepligtige indkomst ved tilbagefordeling derimod blive forhøjet med henholdsvis 2.080 kr., 8.150 kr. og 506.542 kr., svarende til erstatningen. Ifølge Skattestyrelsens simulerede årsopgørelser for indkomstårene 2019-2021 vil der som følge heraf opstå en restskat for klageren på henholdsvis 1.304 kr., 5.094 kr. og 299.778 kr., i alt 306.176 kr., som klageren skal betale.

På baggrund af de simulerede årsopgørelser for indkomstårene 2019-2022 vil tilbagefordelingen koste klageren 95.890 kr., svarende til differencen mellem den overskydende skat for indkomståret 2022 og den samlede restskat for indkomstårene 2019-2021. Klageren vil derfor ikke opnå en skattemæssig besparelse herved.

Selvom klageren i indkomståret 2022 vil være berettiget til pension med 81.060 kr. før skat, vil den udbetalte pension efter skat ikke kunne dække det, som tilbagefordelingen samlet set vil koste klageren. Der er som følge heraf ikke grundlag for at give klageren tilladelse til tilbagefordeling af erstatningen udbetalt i indkomståret 2022.

Fristen for anmodning om tilbagefordeling af erstatning udbetalt i indkomstårene 2020 og 2021 udløb den 31. december i henholdsvis 2021 og 2022. Allerede fordi fristen var udløbet på tidspunktet for klagerens anmodning om tilbagefordeling, kan der heller ikke ske tilbagefordeling for disse udbetalinger.

Da klageren ikke opfylder betingelserne for tilbagefordeling, er fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, uden betydning for sagens udfald.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.