Kendelse af 05-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 06-12-2024

Journalnr. 24-0087407

I afgørelsen har deltaget:	[person1]
Klager:	[virksomhed1]
Klage over:	Skattestyrelsens afgørelse af 2. juli 2024
CVR-nr.:	[...1]

Virksomheden har anmodet om, at klagen over Skattestyrelsens afgørelse af 2. juli 2024 tillægges opsættende virkning.

Landsskatteretten træffer afgørelse om, at klagen ikke tillægges opsættende virkning.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter benævnt virksomheden) har drevet kursistvirksomhed med sprogundervisning og -kurser i indkomstårene 2021-2023. Virksomheden har haft en række sprogkonsulenter tilknyttet på freelancekontrakter og udbetalt honorarer til de tilknyttede sprogkonsulenter, som virksomheden har anset for at være B-indkomst.

Skattestyrelsen har den 2. juli 2024 truffet afgørelse om, at virksomheden skal indeholde A-skat og AM-bidrag for tilknyttede sprogkonsulenter i 2021-2023, idet Skattestyrelsen har anset sprogkonsulenterne for at være i et tjenesteforhold til virksomheden. Herudover har Skattestyrelsen pålagt virksomheden fremadrettet at indeholde A-skat og AM-bidrag for personer, der arbejder på samme kontraktforhold, og som får udbetalt løn kontinuerligt hver måned eller i en sammenhængende periode som de tilknyttede sprogkonsulenter i 2021-23.

Virksomhedens repræsentant har den 1. oktober 2024 påklaget Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indeholdelse af A-skat i 2021-2023 samt pålægget om den fremadrettede indberetning af A-skat og AM-bidrag for sprogkonsulenter. Repræsentanten har i forbindelse med klagen anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen har foretaget indberetningerne vedrørende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2021-23.

Repræsentanten har oplyst, at som følge af Skattestyrelsens afgørelse af 2. juli 2024 har virksomheden indgået nye og opdaterede freelanceaftaler med de tilknyttede sprogkonsulenter. Aftalerne er enslydende for sprogkonsulenterne. Der er fremsendt et eksempel på de nye aftaler.

I forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen har repræsentanten oplyst, at det særligt er pålægget om fremtidig indberetning, der er problematisk, idet det potentielt vil få ansættelsesretlige konsekvenser, hvis sprogkonsulenterne ud for de konkrete forhold skal anses som lønansatte.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har pålagt virksomheden at indeholde A-skat og AM-bidrag for tilknyttede sprogkonsulenter i 2021-2023 samt fremadrettet at indeholde A-skat og AM-bidrag for personer, der arbejder på samme kontraktforhold, og som får udbetalt løn kontinuerligt hver måned eller i en sammenhængende periode som de i 2021-23 tilknyttede sprogkonsulenter.

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

” (...)

Anmodning om opsættende virkning

På vegne af [virksomhed1] anmodes om, at nærværende klage tillægges opsættende virkning, idet en ændring af Sprogkonsulenterne fra B-indkomstmodtager til A-indkomstmodtagere medfører adskillige administrative ændringer hos [virksomhed1], ligesom det vil være nødvendigt at udarbejde nye freelanceaftaler med samtlige Sprogkonsulenter, hvilket vil påføre [virksomhed1] en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, såfremt [virksomhed1] efterfølgende får medhold i klagesagen (og derved skulle tilbageføre alle disse forhold).

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt klagen af 1. oktober 2024 over Skattestyrelsens afgørelse om indberetning af A-indkomst og AM-bidrag af 3. juli 2024 skal tillægges opsættende virkning.

Retsgrundlaget

Af skatteindberetningslovens § 1, stk. 1 og 2, fremgår følgende:

”Alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet indkomst, som er nævnt i stk. 2, skal hver måned indberette beløbene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.

Stk. 2.

Ved indberetning skal der oplyses om følgende indkomsttyper:

1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal der oplyses om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 4, er skattefrit for modtageren.

2) Ydelser som nævnt i ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, der gives til godtgørelse for udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser efter ligningslovens § 31, stk. 1, uanset om beløbene efter bestemmelserne er skattefrie for modtageren.

3) Beløb, der efter skatteministerens bestemmelse i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, skal henregnes til A-indkomst for modtageren, og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, § 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6, og § 49 D, stk. 4, jf. § 49 A, stk. 3, nr. 1-4.

4) Beløb, som efter deres art er omfattet af nr. 1, når modtageren af beløbet ikke er skattepligtig her til landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.”

Af skatteindberetningslovens § 57 fremgår følgende:

”Stk. 1. Foretages indberetningerne efter denne lov bortset fra § 41 eller efter regler udstedt i medfør af denne lov ikke rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om indberetning inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder fra overskridelse af fristen, og indtil pålægget efterkommes.

Stk. 2.

Opfyldes en anmodning efter § 56, stk. 2, ikke, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om indsendelse af materialet inden en fastsat frist og om at betale daglige tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 59 a, stk. 1 eller 2, som følge af at pålægget ikke efterkommes.

Stk. 3.

Har en indberetningspligtig handlet i strid med § 52, stk. 2, nr. 2-5 eller 7-9, kan told- og skatteforvaltningen pålægge den indberetningspligtige eller det finansielle institut enten at indhente identifikationsoplysninger i overensstemmelse med § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 52, stk. 3, eller, hvis dette ikke sker, at lukke den pågældende forsikrings- eller opsparingsordning, konto, det pågældende depot eller den pågældende finansielle konto inden for en fastsat frist og om at betale daglige tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes.

Stk. 4.

Har et finansielt institut, en platformsoperatør eller en mellemmand ikke rettidigt opfyldt sine pligter efter § 53 a eller regler udstedt i medfør af § 22, stk. 3, eller § 43, stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om opfyldelse af pligterne inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder fra overskridelse af fristen, og indtil pålægget efterkommes.

Stk. 5.

Klage over et pålæg efter stk. 1-4 har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1-4 opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand.”

Følgende fremgår af forarbejderne til skatteindberetningslovens § 57, stk. 5, i lovforslag nr. 14 fremsat den 4. oktober 2017:

”Det foreslås i § 57, stk. 5, at det direkte fremgår af bestemmelsen i § 57, at en klage over et pålæg af indberetnings- eller oplysningspligt og tvangsbøder ikke har opsættende virkning, men at Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Efter § 1, nr. 125 og 127 i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 er kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende klager over afgørelser om tvangsbøder efter § 9, stk. 1, i den gældende skattekontrollov henlagt til Skatteankestyrelsen. Det er hensigten, at klager over afgørelser om pålæg af indberetnings- og oplysningspligt og tvangsbøder fortsat skal afgøres af Skatteankestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, og i dag bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse sager i Skatteankestyrelsen. Oftest vil spørgsmålet om opsættende virkning af klagen dermed optræde som en procesbeslutning i en sag, der skal afgøres af Skatteankestyrelsen, og styrelsen vil træffe denne beslutning. Her er der derfor ikke behov for nærmere regulering af, hvordan beslutningen skal træffes. I de tilfælde, hvor klagen derimod skal afgøres af Landsskatteretten, herunder fordi klagen visiteres til afgørelse i retten som principiel efter skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1, 2. pkt., jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 3, findes det hensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe denne procesbeslutning reguleres i loven. Det foreslås, at Landsskatterettens afgørelse om opsættende virkning kan træffes af en retsformand.

Dette sikrer mulighed for en hurtig afgørelse vedrørende spørgsmålet om opsættende virkning, selv om der er tale om en sag, som skal behandles af Landsskatteretten, f.eks. fordi den er principiel.

Tillægges en klage opsættende virkning, indebærer det, at hvis klagemyndigheden efterfølgende tiltræder SKATs afgørelse, fastsætter klagemyndigheden en frist for indberetning eller indgivelse af oplysninger.

Det er afgørelsen om pålæg af indberetnings- og oplysningspligt og betaling af tvangsbøder, der vil være påklaget, og som vil være til prøvelse. Klageinstansen kan tage stilling til alle relevante aspekter ved klagesagen, herunder f.eks. eventuelle formelle mangler ved afgørelsen.

Særlige omstændigheder, der kan tale for at tillægge en klage opsættende virkning, kan f.eks. være, at klageinstansen finder, at der er en begrundet tvivl om, hvorvidt der er pligt til at indberette eller indsende oplysninger. Et eksempel på, at særlige omstændigheder kan tale for at tillægge en klage over et pålæg efter § 57, stk. 1, opsættende virkning, kan være, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende fortsat driver virksomhed, som kan begrunde at virksomheden er forpligtet til at indberette.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse pålagt virksomheden at indberette A-skat og AM-bidrag for sprogkonsulenterne i 2021-2023, men idet virksomheden alene kan foretage rettelser 3 år tilbage digitalt til eIndkomst, har Skattestyrelsen foretaget indberetningerne for virksomheden for disse indkomstår.

Herudover har Skattestyrelsen pålagt virksomheden fremadrettet at indeholde A-skat og AM-bidrag for personer, der arbejder på samme kontraktforhold, og som får udbetalt løn kontinuerligt hver måned eller i en sammenhængende periode som de tilknyttede sprogkonsulenter i 2021-23.

Landsskatteretten finder, at klagen ikke kan tillægges opsættende virkning.

En klage over et pålæg efter skatteindberetningslovens § 57, stk. 1-4, har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. bestemmelsens stk. 5. Der ses ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder, der kan medføre, at klagen alligevel skal tillægges opsættende virkning.

Det forhold, at indberetning om A-indkomst og AM-bidrag vil medføre administrative ændringer og potentielt ansættelsesretlige ændringer hos virksomheden, samt at et potentielt medhold vil medføre tilbageføring af nævnte administrative ændringer, anses ikke at udgøre særlige omstændigheder i henhold til skatteindberetningslovens § 57, stk. 5.

Retten finder således, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at imødekomme anmodningen om opsættende virkning efter skatteindberetningslovens § 57, stk. 5.

Det almindelige udgangspunkt i forvaltningsretten er, at indgivelse af en klage ikke har opsættende virkning, medmindre der i særlovgivningen findes en hjemmel til dette. Ifølge de almindelige forvaltningsretlige regler kan klageinstansen dog tillægge klagen opsættende virkning.

Den konkrete afgørelse af, om en klage skal tillægges opsættende virkning efter de almindelige forvaltningsretlige regler, skal foretages ud fra en afvejning af det offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke bliver udsat, over for arten og omfanget af den skade, som den pågældende kan blive påført. Der kan henvises til Højesterets dom af 24. august 1994, offentliggjort som U.1994.823H.

Virksomheden har ikke godtgjort, at virksomheden vil lide væsentlig og uoprettelig skade, såfremt klagen ikke tillægges opsættende virkning. Landsskatteretten har herved henset til, at Skattestyrelsen har foretaget indberetningerne for indkomstårene 2021-2023, og såfremt virksomheden får medhold, vil pålægget om fremadrettet indberetning bortfalde. At virksomheden har udarbejdet nye kontrakter med de tilknyttede sprogkonsulenter, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder herefter, at der heller ikke er grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning på andet grundlag end skatteindberetningslovens § 57, stk. 5. Landsskatteretten imødekommer derfor ikke virksomhedens anmodning om, at klagen tillægges opsættende virkning.