Skatteyderne indbragte Skattestyrelsens afgørelse for domstolene efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3. Skatteyderne havde desuden klaget over afgørelsen til Folketingets Ombudsmand, men dette var også sket efter udløbet af fristen.
Retten fandt, at det ikke havde betydning for fristspørgsmålet, at Skattestyrelsens afgørelse var påklaget til Folketingets Ombudsmand, idet Skattestyrelsens afgørelse ikke var en endelig administrativ afgørelse, hvilket er en forudsætning for, at en klage til ombudsmanden kan tillægges betydning for fristspørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4.
Det kunne heller ikke tillægges betydning for fristen, at Gældsstyrelsen havde truffet afgørelse om inddrivelse af kravet.
Retten afviste på den baggrund sagen.
De 'særlige omstændigheder' står sagsøgte for her i alle led, idet det er sagsøgtes egen organisation, der har trukket sagen i langdrag ved konstante fristudsættelser - af årsager, som man må gå ud fra at sagsøgte selv har betragtet som 'særlige' eftersom de ikke har stået til diskussion. Og sagsøgte har således ikke 'lidt skade' på grund af sagsforløbet, for det er sagsøgtes egen sagsbehandling der har været 'den særlige omstændighed'.
Hertil kommer, som det er blevet påpeget i det 6.2.2022 fremsendte tillæg til notatet (rets bilag 60 fremsendt 6.2.2021), at sagsøgtes organisation selv har udvidet fristerne i to afgørelsesbreve - med en vejledning om at en domstolsbehandling i denne sammenhæng ikke kræver nogen forudgående klagebehandling:
"Hvis du vil klage direkte til domstolene
Hvis du ønsker at klage direkte til domstolene i stedet for til Skatteankestyrelsen, skal du sende en stævning til den byret, som din bopæl hører under…. Domstolene skal have modtaget din stævning senest 3 måneder efter, at du har modtaget denne afgørelse. Du skal anlægge sagen mod Skatteministeriet…"
Brevet er skrevet 17.12 og modtaget 23.12.2021, og denne frist løber således til 17.3.2022. Retfærdigvis må man sige, at sagsøgte ikke fik mulighed for at læse denne tilføjelse før sagsøgte svarede. På den anden side er det breve som er sendt fra sagsøgtes organisation, så alene af den grund burde de være sagsøgte velkendt.
Hvis sagsøgte virkelig ikke ønsker en retssag, så burde fokus have været holdt på at følge lovene i den forudgående sagsbehandling herunder indgå i en konstruktiv dialog om fejllisten på 98 dokumenterede punkter i stedet for nu at fokusere på en formel omstændighed som frister, ovenikøbet et fristforløb, hvor sagsøgte selv har overtrådt en stribe frister - uden at det har haft konsekvens. Man kunne f.eks. begynde med at følge loven og anerkende begrebet likvidationsprovenu - i stedet for at udsætte alle for forbløffelse og vantro ved at benægte dets eksistens (jf. rets bilag 50, side 6 første afsnit).
Under alle omstændigheder er det indiskutabelt, at der er grundlag for en retssag, men det ville støtte retssikkerheden, hvis sagsøgte ville begynde at beskæftige sig med sagens realiteter i stedet for at forsøge at undgå og dermed skjule dem - således at sagsøgte også kunne være i overensstemmelse med egne målsætninger, f.eks.:
"Sagerne skal føres på deres indhold - ikke på formalia. " (jf. Skattestyrelsens egen retsvejledning)."
For nogle jurister er dette muligvis et juridisk spil, men for os - som nu er overgivet til Gældstyrelsen - er det dødelig alvor - på trods af, at vi kan dokumentere, at vi ikke har foretaget os noget ulovligt (hvilket påstås af sagsøgte) og på trods af at sagsøgte ikke har lidt nogen form for tab (hvilket sagsøgte også påstår). Det har sagsøgte hidtil ignoreret og nægtet at tage stilling til under sagen - derfor har vi brug for at sagen prøves ved en anden instans end sagsøgtes.
Skatteministeriet har om afvisningsspørgsmålet gjort følgende gældende:
I svarskrift af 6. januar 2022 anføres bl.a.:
"Det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt., at en administrativ afgørelse ikke kan indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet.
Da afgørelserne ikke har været påklaget til Skatteankestyrelsen, og da der ikke foreligger oplysninger om, at afgørelserne har været påklaget til Folketingets Ombudsmand, skal fristen regnes fra Skattestyrelsens afgørelser af 9. juni 2021 (bilag 22).
I den foreliggende sag udløb fristen derfor den 9. september 2021. Stævningen er først uploadet på sagsportalen den 27. oktober 2021, og fristen er dermed overskredet med 48 dage.
Skatteministeriet har den 16. november 2021 (bilag A) anmodet sagsøgernes repræsentant om at redegøre for baggrunden for fristoverskridelsen. Den 1. december 2021 blev repræsentanten på ny anmodet om svar med frist den 8. december 2021, men repræsentanten er ikke vendt tilbage. Der foreligger derfor ingen oplysninger om baggrunden for fristoverskridelsen.
Retsvirkningen af fristoverskridelsen er efter fast retspraksis, at sagen afvises, jf. eksempelvis UfR1999.722 H, SKM2003.145.ØLR, SKM2006.496.HR, SKM2007.246.ØLR, SKM2007.33.VLR, SKM2008.455.BR, SKM2016.124.BR, SKM2016.501.BR."
I processkrift af 4. februar 2022 anføres bl.a.:
"Det følger endvidere af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4, at en endelig administrativ afgørelse, hvorover der inden udløbet af fristen i stk. 3, 1. pkt. (3 måneder), er indgivet klage til Folketingets Ombudsmand, ikke kan indbringes for domstolene, senere end 1 måned efter at Folketingets Ombudsmand har afsluttet sin behandling af sagen.
Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, forudsætter anvendelsen af § 48, stk. 4, at skatteyderen har påklaget Skattestyrelsens afgørelse til rekursinstansen, da der skal foreligge en endelig administrativ afgørelse, før der kan ske klage til Folketingets Ombudsmand. I overensstemmelse hermed fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 28 af 5. oktober 2016, hvorved § 48, stk. 4:
"For at styrke borgerens retssikkerhed er der bred enighed i Folketinget om at oprette et egentligt skattekontor hos Folketingets Ombudsmand. Kontoret vil være en del af ombudsmandsinstitutionen og operere inden for institutionens gældende lovgrundlag og praksis. Det indebærer, at når en borgers administrative klagemuligheder er udtømt, kan ombudsmanden behandle sagen og eventuelt fremsætte kritik og henstille til myndigheden at genoverveje sagen i lyset af ombudsmandens bemærkninger"
(min understregning)
Folketingets Ombudsmand har da også afvist at behandle klagen med følgende begrundelse (bilag 53, side 2, 4.-5. afsnit):
"Jeg bemærker også, at ombudsmanden - som jeg vejledte dig om i mit brev af 3. november 2021 - ikke kan behandle klager over forhold, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse. Dette følger af § 14 i lov om Folketingets Ombudsmand (lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013).
Bestemmelsen betyder, at eventuelle andre klagemuligheder skal udnyttes, før det er muligt at klage til ombudsmanden. Hvis en klagemulighed ikke er udnyttet, er ombudsmanden afskåret fra at tage stilling til en klage. Ombudsmanden er også afskåret fra at behandle en klage, hvis der har været en klagemulighed, som borgeren ikke har udnyttet, og som nu - på grund af overskridelse af klagefristen - ikke længere består."
(min understregning)
Der er i sagen enighed om, at sagen ikke er påklaget til en administrativ klageinstans, og der foreligger følgelig ikke en endelig administrativ afgørelse, der kan påklages til Folketingets Ombudsmand. Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4, finder dermed ikke anvendelse i sagen.
Klagen til Folketingets Ombudsmand er under alle omstændigheder indgivet den 18. oktober 2021 og dermed for sent. Også af den grund finder skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4, ikke anvendelse, da en klage til Folketingets Ombudsmand skal ske inden for en frist på 3 måneder regnet fra afgørelsen, og Skattestyrelsens afgørelse er fra den 9. juni 2021 (bilag 22).
Skatteministeriet fastholder på den baggrund, at sagen skal afvises, da den er anlagt for sent, jf. § 48, stk. 3, 1. pkt."
Rettens begrundelse og resultat
Skattestyrelsens afgørelser af 9. juni 2021 af indbragt for retten den 27. oktober 2021. Det er ubestridt, at sagerne ikke har været påklaget til Skatteankestyrelsen.
Retten lægger til grund, at A og B med afgørelserne fik vejledning om klagemuligheder og klagefristen. I forbindelse med henvendelse til Skattestyrelsens borger- og retssikkerhedschef den 16. juli 2021 blev vejledningen om klage til Skatteankestyrelsen gentaget pr. telefon den 6. september 2021 over for A.
I forbindelse med klage over Skattestyrelsen har ombudsmanden den 23. december 2021 svaret, at han ikke har mulighed for at foretage sig noget i forhold til Skattestyrelsens afgørelser og sagsbehandling, idet sagen er indbragt for retten og fordi den administrative klagemulighed ikke er udnyttet.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt., at en administrativ afgørelse ikke kan indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet, jf. dog stk. 4. Bestemmelsens stk. 4 lyder:
"en endelig afgørelse, hvorover der inden udløbet af fristen i stk. 3, 1. pkt. er indgivet klage til Folketingets Ombudsmand, kan ikke indbringes for domstolene, senere end 1 måned efter at Folketingets Ombudsmand har afsluttet sin behandling af sagen. Fristen kan dog aldrig være kortere end fristen efter stk. 3, 1. pkt."
Afgørelserne er indbragt for retten efter udløbet 3-månedersfristen.
Hertil kommer, at afgørelserne ikke er indbragt for og derfor heller ikke er behandlet i Skatteankestyrelsen, hvorfor afgørelserne ikke "endelige administrative afgørelser" i overensstemmelse med ordlyden og forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4. Derfor har klagen til ombudsmanden ikke betydning for fristspørgsmålet.
Retten bemærker, at den omstændighed, at Gældsstyrelsen i forbindelse med inddrivelse af kravet træffer afgørelse om inddrivelsen, ikke kan føre til, at klagefristen for afgørelserne af 9. juni 2021 genopstår og beregnes på ny fra Gældsstyrelsens afgørelse om et inddrivelsesskridt.
Under disse omstændigheder, og idet det anførte fra A og B ikke kan føre til et andet resultat, finder retten, at sagen skal afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.
Af hensyn til sagens udfald skal A og B betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 25.000 kr. inklusive moms. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagen afvises.
A og B skal in solidum til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 25.000 kr.
Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
