Dokumentets metadata

Straf - momskompensation - dokumentfalsk

T1 og T2 var tiltalte for dokumentfalsk og for at have afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med elektronisk indsendelse af ansøgning til Skattestyrelsen om delvis momskompensation for 178.499 kr. i købsmoms med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre og for at skuffe i retsforhold. T1 var formand og T2 kasserer i den professionelle sportsklub. T2 havde elektronisk indsendt en tilbagedateret ansøgningsblanket til Skattestyrelsen, så det i strid med sandheden fremstod som om en oprindelig ansøgning var indsendt rettidigt før den 1. juli 2018, ligesom hun i strid med sandheden telefonisk til Skattestyrelsen den 17. august 2018 oplyste, at en ansøgning tidligere var fremsendt pr. post og efterfølgende den 26. oktober 2018 i forbindelse med påklage over afslag på delvis momskompensation til Skatteankestyrelsen at have sendt et brev underskrevet af T1 vedlagt en falsk tilbagedateret revisorerklæring med revisor som udsteder, og i brevet angivet, at det var en kopi af den originale revisorerklæring der var "indsendt pr. brev post med den oprindelige ansøgning". Det offentlige led herved en væsentlig risiko for udbetaling af 48.549 kr.

T1 og T2s forklaringer blev lydoptaget. T2 erklærede sig skyldig i de faktiske forhold.

Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen, men T1 frifandtes for afgivelse af urigtige oplysninger ved ansøgningen i juli 2018 og ved kontakten til Skattestyrelsen i august 2018. I hvert fald ved fremsendelse af klagen havde T1 det fornødne forsæt. Retten lagde til grund, at revisor først fik opgaven i juli 2018, og at T2 forsøgte at få revisor til at tilbagedatere revisorerklæringen til den 21. juni 2018. Endvidere lagdes til grund, at der var en vis dialog mellem T1 og T2 omkring indsendelse af ansøgningen i juli 2018, men at det var T2, der som kasserer havde og praktisk forestod opgaven med at søge den omhandlede momskompensation. Revisorerklæringen af den 21. juni 2018 fremsendt i forbindelse med klagen, var falsk, idet den originale erklæring af 17. juli 2018 havde fået en ny datering. T1 idømtes 20 dages betinget fængsel og T2 idømtes 40 dages betinget. Ved strafudmålingen tillagdes forholdets karakter, de tiltaltes rolle og andel i lovovertrædelsen, og at overtrædelsen for ingen af de to tiltaltes vedkommende er begået for egen vinding, vægt.

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1 født den (red. dato fjernet)

&

T2 født den (red. dato fjernet)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. juli 2021.

T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af

(1-3)

straffelovens § 289 a samt dokumentfalsk efter straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171, stk. 1, ved efter fælles indbyrdes forståelse og forudgående aftale for G1-virksomhed, Y1-adresse hvor T2 var kasserer og T1 var formand den 17. juli 2018 i forbindelse med elektronisk indsendelse af ansøgning til Skattestyrelsen om delvis momskompensation for 178.499 kr. i købsmoms at have givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre, idet T2 elektronisk indsendte en tilbagedateret ansøgningsblanket til Skattestyrelsen, så det i strid med sandheden fremstod som om en oprindelig ansøgning var indsendt rettidigt før den 1. juli 2018, ligesom T2 i strid med sandheden telefonisk til skattestyrelsen den 17. august 2018 oplyste, at en ansøgning tidligere var fremsendt pr. post, og efterfølgende den 26. oktober 2018 i forbindelse med påklage over afslag på delvis momskompensation til Skatteankestyrelsen at have givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre og med henblik på at skuffe i retsforhold, at have sendt et brev underskrevet af T1 vedlagt en falsk tilbagedateret revisorerklæring med statsautoriseret revisor LT som udsteder, og i nævnte brev angivet, at det var en kopi af den originale revisorerklæring der var "indsendt pr. brevpost med den oprindelige ansøgning", alt igen med det formål i strid med sandheden at få det til fremstå som om en oprindelig ansøgning var indsendt rettidigt før den 1. juli 2018, alt hvorved det offentlige led en væsentlig risiko for udbetaling af 48.549 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en betinget fængselsstraf.

Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T2 har erkendt de faktiske forhold i anklageskriftet.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte T1 og af vidnerne specialkonsulent NK, LT og SS.

Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Kriminalforsorgen har til sagen udarbejdet personundersøgelse af 12. august 2021 vedrørende T1 og oplyst, at det er Kriminalforsorgens vurdering, at T1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Kriminalforsorgen har til sagen udarbejdet personundersøgelse af 26. august 2021 vedrørende T2 og oplyst, at det er Kriminalforsorgens vurdering, at T2 er egnet til at modtage en hel eller delvist betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes tilsyn i prøvetiden, men med en forholdsvis lang længstetid. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Tiltalte T2 har erklæret sig skyldig i de faktiske forhold i tiltalen.

T2 har herunder forklaret, at der ikke er sendt en ansøgning før fristen den 1. juli 2018, og at hun efterfølgende den 17. juli 2018 sendte en ansøgning til Skattestyrelsen benævnt som en genfremsendelse, som hun tilbagedaterede til den 21. juni 2018 på en blanket, der først kan antages at være blevet tilgængelig den 30. juni 2018, og vedhæftet en revisorerklæring af 17. juli 2018. Det lægges videre efter den fremlagte mailkorrespondance med og forklaringen fra revisor LT til grund, at revisor først fik opgaven i juli 2018, og at T2 forsøgte at få revisor til at tilbagedatere revisorerklæringen til den 21. juni 2018. Det lægges samtidig efter de tiltaltes samstemmende forklaringer til grund, at der var en vis dialog imellem dem omkring indsendelse af ansøgningen i juli 2018, men at det var T2, der som kasserer havde og praktisk forestod opgaven med at søge den omhandlede momskompensation.

Efter forklaringen fra specialkonsulent NK og indholdet i telefonnotat af 17. august 2018 fra Skattestyrelsen lægger retten desuden til grund, at T2 den pågældende dag trods det ovenfor beskrevne fastholdt, at ansøgning var sendt pr. post før fristen den 1. juli 2018.

Endelig lægger retten efter T2s forklaring, som støttes af de øvrige oplysninger i sagen, til grund, at hun deltog ved fremsendelse af klagen den 26. oktober 2018 og i den forbindelse var vidende om, at det her igen blev fastholdt, at der tidligere rettidigt var fremsendt en ansøgning, og at der i den forbindelse blev vedlagt en forfalsket revisorerklæring.

Retten finder det herunder efter T2s og LTs forklaringer godtgjort, at revisorerklæringen af 21. juni 2018, fremsendt i forbindelse med klagen, var falsk, idet den originale erklæring af 17. juli 2018 havde fået en ny datering.

Under disse omstændigheder finder retten det godtgjort, at T2 er skyldig efter tiltalen.

Det oplyste om T2s personlige forhold på gerningstidspunktet kan ikke føre til andet resultat.

Retten finder det ikke - alene efter indholdet af mailkorrespondancen mellem de tiltalte den 16. og 17. juli 2018 og mod T1s benægtelse - med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed godtgjort, at T1 ved ansøgningen i juli 2018 og ved kontakten til Skattestyrelsen i august 2018 var vidende om eller i øvrigt havde forsæt til at afgive urigtige oplysninger for at opnå en uberettiget udbetaling til G1-virksomhed.

T1 frifindes derfor for denne del af tiltalen.

De tiltalte har begge forklaret, at klageskrivelsen med bilag fremsendt den 26. oktober 2018 blev udarbejdet af dem i fællesskab med T1 som forfatter af klagen. Det fremgår af mail af 23. oktober 2018, at T1 forud herfor sendte T2 den forfalskede revisorerklæring dateret den 21. juni 2018. Under disse omstændigheder og efter T2s forklaring om de nærmere omstændigheder i forbindelse med fremsendelse af klagen og om det efterfølgende forløb i forbindelse med politiets efterforskning af sagen, finder retten det godtgjort, at T1 i hvert fald ved fremsendelse af klagen havde det fornødne forsæt til at søge momskompensation på et urigtigt grundlag, herunder ved brug af en forfalsket revisorerklæring, med henblik på uberettiget udbetaling af momskompensationen.

T1 findes derfor skyldig i denne del af tiltalen.

Straffastsættelsen

Straffen for T2 fastsætte til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 289 a og § 172, stk. 1, jf. § 171, stk. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Straffen for T1 fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens § 289 a og § 172, stk. 1, jf. § 171, stk. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Retten har vedrørende straffens længde lagt vægt på forholdets karakter, de tiltaltes rolle og andel i lovovertrædelsen og på, at overtrædelsen for ingen af de to tiltaltes vedkommende er begået for egen vinding. Henset til det oplyste om de tiltaltes gode personlige forhold og den tid, der er gået, siden forholdet er begået, finder retten det forsvarligt, at straffen gøres betinget som anført.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 40 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 20 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

De tiltalte skal hver især betale de sagsomkostninger, der vedrører dem.