Dokumentets metadata

Straf - moms - brugtmoms - revisionsselskab - revisoransvar - medvirken

T1 var tiltalt for overtrædelse af momsloven, ved som indehaver og daglig leder af en virksomhed at have været ansvarlig for groft uagtsomt at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet hans revisionsselskab, T2, der førte momsregnskabet for virksomheden for perioden 1. april 2014 til 31. marts 2017, for denne periode opgjorde momstilsvaret for lavt med i alt 10.834.810 kr., som T1 var ansvarlig for blev indberettet til told- og skatteforvaltningen, idet han var ansvarlig for, at der på en række af hans fakturaer var stemplet, at varerne blev solgt efter de særlige regler for brugtvognsmoms, og at køber ikke kunne foretage fradrag for købsmoms, hvorved det blev tilkendegivet overfor T2, der opgjorde momstilsvaret for T1's virksomhed, at momstilsvaret for de pågældende bilhandler skulle opgøres efter reglerne om brugtmoms uden, at T kontrollerede, om betingelserne for anvendelse af reglerne om brugtmoms kunne anvendes. Det offentlige blev herved unddraget 10.834.810 kr. i moms.

T2 var tiltalt for overtrædelse af momsloven, ved i forening med T1 at have været ansvarlig for groft uagtsomt at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet selskabet, der førte momsregnskabet for T1's virksomhed, for perioden 1. april 2014 til 31. marts 2017, for denne periode opgjorde momstilsvaret for lavt med i alt 10.834.810 kr., som T1 var ansvarlig for blev indberettet til told- og skatteforvaltningen, idet T2 opgjorde momstilsvaret for en række bilhandler efter reglerne om brugtmoms uden at undersøge om reglerne fandt anvendelse, og selvom det var åbenbart, at reglerne om brugtmoms ikke fandt anvendelse, idet det fremgik af de Y1-land købsfakturaer, at der var tale om EU-leveringer omfattet af den Y1-land momslov om handler mellem erhvervsdrivende i forskellige EU-lande omfattet af reglerne om erhvervsmoms. Det offentlige blev herved unddraget 10.834.810 kr. i moms.

T1 forklarede, at han ikke kunne huske, hvornår og hvordan det hele kom i stand med stemplet om "brugtvognsmoms" på fakturaerne, eller hvem der lavede teksten, men det var til et møde med revisoren, han fik at vide, hvad der skulle stå på et sådant stempel. Han talte aldrig med forhandlerne i udlandet om, hvordan handlerne blev behandlet momsmæssigt.

Byretten fastslog, på baggrund af T1's forklaring til sagen sammenholdt med, at det af de øvrige bilag i forbindelse med de Y1-land bilhandler fremgik, at reglerne om brugtmoms ikke fandt anvendelse, og at T1 havde underskrevet erklæringer herom, at T1 ved afgivelsen af de urigtige oplysninger til told- og skatteforvaltningen, havde handlet groft uagtsomt, idet han undlod at foretage nærmere undersøgelser eller søge nærmere rådgivning om, hvorvidt de angivne regler kunne finde anvendelse på de enkelte handler fra udlandet forud for stemplingen af fakturaerne. Byretten fandt herefter T1 skyldig i tiltalen.

T1 idømtes en bøde på 10.800.000 kr.

Byretten fandt vedrørende T2 ikke, at der var ført fornødent bevis for, at T2 i forbindelse med deres bistand med bogføringen og udarbejdelse af momsbreve, havde deltaget i forening med T1 i foretagelsen af momsindberetningerne på en sådan måde, at selskabet kunne gøres strafferetligt ansvarlig for, at der blev angivet for lidt i momstilsvar. T2 blev herefter frifundet.

Dommen blev med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 20. april 2023 anket af anklagemyndigheden vedrørende T2. Anklagemyndigheden påstod domfældelse i overensstemmelsen med den i byretten rejste tiltale og påstod T2 idømt en bøde på 10.800.000 kr. T2 påstod stadfæstelse af byrettens dom.

T2 forklarede for landsretten, at revisionsselskabet brugte reglerne om brugtmoms ud fra det opdrag, de havde fået. Der var ikke noget i regnskabet, der indikerede, at bilerne var købt billigt, og at der var en stor avance på dem. Der var ingen alarmklokker. Kunden havde taget stilling ved at stemple fakturaerne. Det var det opdrag, de havde fået, og som de beregnede momsen på grundlag af. De så på bilagene. De registrerede, at T1 brugte reglerne om brugtmoms. De havde ikke forstået, hvad der stod på de Y1-land fakturaer. De havde tillid til de oplysninger, de fik af T1. De oversatte ikke de Y1-land bilag. De konterede det ud fra den instruks, de havde fået fra T1. De havde ikke talt med T1 om, hvilke regler der skulle bruges. Det var mærkværdigt, at T1 havde købt 3-400 biler og skrevet under på tro og love, at brugtmoms ikke anvendes, uden at fortælle sin revisor om det. Assistanceerklæringen på regnskabet handlede om opstillingen af årsregnskabet og var en erklæring uden sikkerhed.

Landsretten fastslog, at momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, om straf for den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, omfatter direkte - foruden pågældende afgiftspligtige selv - alene personer, der umiddelbart bistår den pågældende i forbindelse med afgivelsen af urigtige eller vildledende oplysninger til myndighederne. Andre former for medvirken vil imidlertid efter omstændighederne kunne straffes med hjemmel i den generelle bestemmelse om medvirken i straffelovens § 23.

Landsretten lagde til grund, at T2, i en længere årrække, bistod T1 med udarbejdelse af regnskaber med assistanceerklæring og med bogføring. T2 udarbejdede også opgørelser over momstilsvaret for T1 i den nævnte periode, som han anvendte ved sin afgivelse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen. T2 var i besiddelse af de Y1-land købsfakturaer og de danske salgsfakturaer vedrørende de brugte biler, som blev anvendt ved udarbejdelsen af opgørelserne. På denne baggrund måtte det tilregnes T2 som groft uagtsomt, at opgørelserne af momstilsvaret var urigtige. Det måtte have stået T2 klart, at T1 ville anvende disse opgørelser ved sin afgivelse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

Landsretten fandt herefter revisionsselskabet, T2, skyldig i medvirken, jf. straffelovens § 23, stk. 1, til T1's overtrædelse af momsloven i perioden vedrørende beløbet på 10.834.810 kr.

Landsretten idømte T2 en bøde på 100.000 kr. Der blev herved henset til karakteren af T2's medvirken gennem flere år og under hensyn til størrelsen af unddragelsen.

Parter

Anklagemyndigheden
mod

T2

cvr-nummer ...11

Y3-adresse

og

T1
født den (red.fjernet.fødselsdato)
Y4-adresse

Byrets dom

Anklageskrift er modtaget den 4. oktober 2021.

T2 og T1 er tiltalt for overtrædelse af:

la.

T1

overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, ved som indehaver og daglig leder af G1-virksomhed ved T1 at have været ansvarlig for groft uagtsomt at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet T2, der førte momsregnskabet for G1-virksomhed ved T1 for perioden 1. april 2014 til 31. marts 2017, for denne periode opgjorde momstilsvaret for lavt med følgende beløb, som T1 var ansvarlig for blev indberettet til SKAT:

01.04.2014 - 30.06.2014: 515.805

01.07.2014 - 30.09.2014: 696.284

01.10.2014 - 31.12.2014: 583.144

01.01.2015 - 31.03.2015: 413.049

01.04.2015 - 30.06.2015: 1.045.404

01.07.2015 - 30.09.2015: 455.093

01.10.2015 - 31.12.2015: 425.165

01.01.2016 - 31.03.2016: 1.762.217

01.04.2016 - 30.06.2016: 1.045.404

01.07.2016 - 30.09.2016: 1.471.688

01.10.2016 - 31.12.2016: 562.679

01.01.2017 - 31.03.2017: 1.298.428

I alt 01.04.2014 - 31.03.2017: 10.834.810

idet T1 var ansvarlig for, at det på en række af hans fakturaer var stemplet:

"Varerne på denne faktura sælges efter de særlige regler for brugtvognsmoms. Køber kan ikke foretage fradrag for købsmoms";

Hvorved det blev tilkendegivet overfor T2, der opgjorde momstilsvaret G1-virksomhed ved T1, at momstilsvaret for de pågældende bilhandler skulle opgøres efter reglerne om brugtmoms uden, at T1 kontrollerede om betingelserne for anvendelse af reglerne om brugtmoms kunne anvendes, hvorved staten blev unddraget et tilsvarende beløb i afgift.

lb.

T2

overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 6, ved i forening med T1 at have været ansvarlig for groft uagtsomt at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet selskabet, der førte momsregnskabet for G1-virksomhed ved T1 for perioden 1. april 2014 til 31. marts 2017, for denne periode opgjorde momstilsvaret for lavt med følgende beløb, som T1 var ansvarlig for blev indberettet til SKAT:

01.04.2014 - 30.06.2014: 515.805

01.07.2014 - 30.09.2014: 696.284

01.10.2014 - 31.12.2014: 583.144

01.01.2015 - 31.03.2015: 413.049

01.04.2015 - 30.06.2015: 1.045.404

01.07.2015 - 30.09.2015: 455.093

01.10.2015 - 31.12.2015: 425.165

01.01.2016 - 31.03.2016: 1.762.217

01.04.2016 - 30.06.2016: 1.045.404

01.07.2016 - 30.09.2016: 1.471.688

01.10.2016 - 31.12.2016: 562.679

01.01.2017 - 31.03.2017: 1.298.428
I alt 01.04.2014 - 31.03.2017: 10.834.810

idet T2 opgjorde momstilsvaret for en række bilhandler efter reglerne om brugtmoms uden at undersøge om reglerne fandt anvendelse, og at selv om det var åbenbart, at reglerne om brugtmoms ikke fandt anvendelse, idet det fremgik af de Y1-land købsfakturaer, at der var tale om EU-leveringer "(red.fjernet.fremmedsprog)" omfattet af den Y1-land momslovs § 6a (handler mellem erhvervsdrivende i forskellige EU-lande omfattet af reglerne om erhvervelsesmoms), hvorved staten blev unddraget et tilsvarende beløb i afgift.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 10.800.000 kr.

T1 har nægtet sig skyldig.

T2 har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Det er under sagen oplyst, at T1 drev enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed fra 1986 til 2017, hvor virksomheden blev omdannet til et selskab.

Det er ubestridt, at der fra den 1. april 2014 til den 31. marts 2017 blev angivet 10.834.810 kr. for lidt i momstilsvar af T1's G1-virksomhed. Momstisvaret vedrører perioden, forinden virksomheden blev omdannet til et selskab.

Sagen drejer sig om, hvorvidt de urigtige oplysninger kan tilregnes de tiltalte som groft uagtsomt, herunder om T2 har handlet i forening med T1 ved afgivelsen.

Der er afgivet forklaring af tiltalte T1, direktør for T2 V1, og af vidnerne V3, V4 og V5.

Tiltalte T1 har forklaret, at han startede virksomheden i 1986. Det var hans interesse for biler og handel med brugte dele, der fik ham i gang. Han hentede biler i Y1-land og brugte delene derfra. I starten var det mest dele fra biler, motorer, gearkasse, døre og sådan, men senere blev det hele brugte biler. Han var alene i virksomheden indtil 1988, hvor han fik ansatte. Han har gået i skole i 8 år og havde bare lyst til biler. Han har ingen forstand på regnskab. Da han havde haft firmaet i 2 måneder, og da han konstaterede, at han ikke selv kunne lave regnskabet, spurgte han sin svigerfar, der havde en møbelforretning, hvem han skulle få til at lave det. Han fik anbefalet den revisor, som svigerfaren brugte. Han husker i dag ikke navnet. V1 var dengang ansat i det firma som elev. Det var V1, der bogførte og lavede regnskab for ham tilbage i 1986. Efter en årrække syntes han, at det blev for dyrt at bruge det revisionsfirma, hvor V1 var ansat, og han fik en mindre revisor i lokalområdet til at lave regnskab for sig. I 1994-95 gik han tilbage til T2.

I 1986 købte han dele fra Y1-land via (red.fjernet.handelsplatform) og samarbejdspartnere. De kommunikerede via telefon og fax på dansk, (red.fjernet.sprog1) og (red.fjernet.sprog). Det var nok spændingen ved at komme til et andet land, der gjorde det spændende at handle i Y1-land. Der var også mange andre, der gjorde det. Markedet for brugte biler var større i Y1-land, og det var nemmere at finde dele i Y1-land. Han husker ikke, hvad avancen var. Hvis han f.eks. købte en gearkasse til 2.000 kr. og solgte den for 4.000 kr., havde han gjort en god handel. Han sammenlignede med, hvad det kostede i Danmark, og hvad han kunne købe delene til i Y1-land. Handlerne foregik med kontantbetaling. Han købte både hos private og virksomheder. Han betalte det beløb, der stod nederst til højre - altså det totale beløb - uanset, om det var med eller uden moms. Når han solgte bilerne, var det med moms af det høje beløb, og så sendte han bilagene til revisoren, der måtte regne ud, hvad det kostede. Han skrev bare totalbeløbet, og så måtte revisoren regne baglæns. Han regnede ikke momsen ud. Han kan ikke sige, hvornår de begyndte at bruge stemplet med teksten "varerne i denne faktura sælges efter de særlige regler brugtvognsmoms. Køber kan ikke foretage fradrag for købsmoms". Det kunne godt være tidligere end 2015 og 2016, de begyndte med det, men han ved det ikke.

I 2014 handlede han hovedsageligt med biler. Der var ca. 10 mand i virksomheden på det tidspunkt. Han stod selv for salg og planlægning på autoværkstedet. Det var ham, der bestemte, hvilke biler der skulle købes. Når han købte biler, kiggede han efter, hvad der var mangel på i Danmark. Nogle gange fik han tilbudt biler, og ellers fandt han dem på nettet. Det var specielle biler/modeller. I 2014, 2015 og 2016 foregik betalingen ved bankoverførsel. Han havde nok kun 2 leverandører. Hvis han selv fandt en bil et andet sted, oplevede han, at der ikke var blevet foretaget kontrol med feks. bilens kilometerstand. Derfor er de fleste handler gået gennem de 2 faste leverandører. Modellerne var nogenlunde identiske, og så kunne man nogenlunde regne ud, hvad afgiften ville være. Han var af den opfattelse, at

revisoren ud fra købsprisen og afgiftsprisen gerne skulle fortælle ham, om prisen på bilen var ok.

Foreholdt ekstrakten side 323, forklarede tiltalte, at han ikke helt kan huske, hvordan det kom i stand med stemplet med teksten "varerne i denne faktura sælges efter de særlige regler for brugtvognsmoms. Køber kan ikke foretage fradrag for købsmoms". Det blev brugt, når de havde solgt en bil — også på de danske biler. Han mener, de kun havde det ene stempel. Han husker ikke, hvor det kom fra, men han må have talt med revisoren om det. Han ved ikke, om det var ham, der havde fundet på teksten, der stod på stemplet. Det var til et møde med revisoren, han fik at vide, hvad der skulle stå på et sådant stempel. Det var hans ansatte ikke ind over. Stemplet er kommet ind efter møder, han har haft med revisoren. Det var kun brugte biler, han solgte. Han ved ikke, om stemplet blev brugt, når det var dele fra bilerne, han solgte. Det er længe siden. Han kan ikke sige, hvor stemplet kom fra.

Han afleverede salgs- og købsfakturaerne til T2 ca. 1 gang i måneden. T2 skulle bogføre dem og opstille regnskab. Det er revisionsfirmaet, der har regnet momsen ud. Han fik tallene, som han skulle angive hver 3. måneder til brug for momsangivelsen. Han har ikke selv forstand på at regne det ud. Det var T2, der bogførte og kom med tallene til ham. Det var logisk, at det var grunden til, at T2 bogførte for ham.

Foreholdt, at T2 mente, at der var nogle bilag, som revisionsfirmaet ikke fik, forklarede tiltalte, at som han har set det i dag, står der rent faktisk moms på fakturaerne, han afleverede til revisor. Det kan ikke være særlig svært for en revisor at regne ud. Det bilag, der blev vist under forelæggelsen (ekstraktens side 35-38) er udleveringspapirer for bilen. Det er en fuldmagt til den person, der hentede bilen.

Foreholdt ekstrakten side 39, Aftager Bevis, forklarede tiltalte, at han synes, at der var et stelnummer på udleveringspapirerne. Det er hans opfattelse, at der er tale om et udleveringsbilag til chaufføren. Han synes også, han så sin chaufførs navn på bilaget. Det er et stykke papir, som han har skrevet under på, hvorefter det er blevet faxet til Y1-land. Det er et udleveringspapir og ikke fakturaen. Der må være en faktura på bilen med det stelnummer. Han ved nu, at der på udleveringspapiret er angivet den Y1-land momsparagraf. Bilaget er alene til brug for, at chaufføren kunne få bilen udleveret. Det havde ikke noget med en faktura at gøre. Derfor udleverede han ikke disse bilag til revisoren. Han vidste dengang ikke, hvad det, der stod på (red.fjernet.sprog), betød. Det gør han nu.

Han gjorde ingenting for at sætte sig ind i reglerne for brugtvognsmoms. Han havde en bogholder, der lavede alt papirarbejdet og gik ud fra, at når han betalte revisoren 250.000 kr. om året, så havde revisoren styr på det. Da han fik varslingen om kontrolbesøget fra SKAT, var han mildest talt chokeret, og han sendte en mail til T2, hvor han skrev, at de var chokeret. Revisoren oplyste, at det ikke betød noget, og at han bare kunne køre videre. Det er de mails, der er på ekstrakten side 470 og 469. Han fortsatte på grund af svaret fra V1, og det som revisoren skrev om, at "der er ikke penge i det" er ikke rigtigt, for de kom til at skylde over 4 millioner kroner fra perioden fra den 27. juni 2017 og frem til, at SKAT lukket virksomheden den 4. september 2017. Han talte ikke med revisoren. Det er rigtigt, at virksomheden omkring det tidspunkt blev omdannet til et selskab. Det selskab gik konkurs kort efter på grund af gælden på de 4 millioner kroner.

Han har aldrig talte med forhandlerne i Y1-land om, hvordan handlerne blev behandlet momsmæssigt. Ved køb af bilerne fulgte der de bilag med, som har været forevist i retten i dag, herunder udleveringsbilaget, når hans chauffør hentede bilen. Han tror, udleveringsbilaget blev udformet ens, uanset hvilken bestemmelse bilen blev solgt efter. Han overgik fra R1-revision til T2 efter et bankmøde med NA i F1-bank. NA havde sagt, at hvis deres engagement skulle fortsætte, skulle tiltalte have en anden revisor. En der havde forstand på udlandshandler. Han spurgte, hvem det var og fik anbefalet V1. T2 skulle både lave momsregnskab og bogføring. T2 var med til rådgivende møder i banken og lavede budgetter, nogle gange flere gange om året. Revisoren var med til møderne i banken for at forklare banken regnskabet. Aftalen med revisoren var, at han skulle have købs- og salgsfakturaerne. Fuldmagten/udleveringsblanketterne tror han kom på fax, når han skulle have bilerne udleveret. Han mindes ikke, om fakturaen var med. Han tror, at chaufføren nogle gange har skrevet under på fakturaen for at få udleveret bilerne.

Foreholdt ekstrakten side 16, 4. afsnit, forklarede tiltalte, at det ikke er rigtigt, at han har forklaret, at han udleverede forsiden af fakturaen til revisoren. Det var bilag med tre gennemslag, han brugte, og han udleverede forsiden af købsbilaget til kunden. T2 fik den anden side, og han beholdt selv den sidste side for det tilfælde, at kunden reklamerede over bilen. Købsbilagene var udenlandske. Der var også nogle danske. Nogle gange var den brugte bil også skrevet på den samme faktura, når de solgte og tog en bil i bytte. Det er de originale bilag, der blev afleveret til revisoren.

Foreholdt, at det af T2's anmeldelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) fremgår, at første reaktion fra tiltalte var, at han ønskede at brænde bilagene, forklarede tiltalte, at han ikke havde et ønske om at brænde bilag. Han kan godt have sagt det i frustration over, at V1 lige før mødet den 4. september 2017 sagde til tiltalte: "Hvis SKAT har ret, har du ingen virksomhed mere". Han har nok i frustration sagt: "Så brænd bilagene, de er ikke kommet endnu". Han var frustreret over, at revisoren havde tjent penge på ham i så mange år og så kunne finde på at sige sådan.

Han har stemplet sine fakturaer med den udarbejdede tekst i stemplet. Han tror ikke, han brugte det stempel, hvis det var en momsregistreret virksomhed, han handlede med, men han ved det ikke. Hvis de har lavet en almindelig faktura uden stemplet, har det nok været noget, kunden har bedt om.

Foreholdt ekstrakten side 1373, forklarede tiltalte, at han ikke vidste, hvad "(red.fjernet.fremmedsprog1)" betød, og han undersøgte det heller ikke før, SKAT rettede henvendelse til ham.

Ved møder med revisoren drøftede de ikke, hvilke betingelser der skulle være opfyldt for at bruge brugtmomsreglerne. Han tror ikke, at de har drøftet brugtmoms hos revisoren. Siden virksomheden lukkede, har han ikke lavet så meget. Han har haft en (red.fjernet.skade) og er blevet opereret 2 gange og skal opereres igen. Han har også en (red.fjernet.skade1) og arbejder ikke lige nu. Han har to børn, der begge har været ansat i T1's G1-virksomhed. De arbejdede alle tre med salg. Det var ham og hans datter V6, der samlede bilagene og sendte dem ind til revisoren. Hun hjalp med at betale på nettet og med at lægge bilagene i nummerorden. Han ved ikke, hvornår børnene blev ansat. Det var nok før 2014. Han ved ikke, hvornår han begyndte at sælge hele, brugte biler og ikke kun reservedele. Det har været midt i 90'erne, at han blev kunde hos T2. Han tror ikke, at han har haft R1-revisionskontor i mange år. Han købte også biler, da han var kunde hos R1-revision. Man kan ikke undgå, at der kommer en bil, når man har en form for autoophug. Han tror også, at han på det tidspunkt videresolgte bilerne. Det var danske biler. Han husker i dag ikke, om de brugte brugtmomsordningen.

Foreholdt ekstrakten side 1350, afhøringsrapport af 15. oktober 2019, forklarede tiltalte, at han ikke husker at have forklaret til politiet, at han anvendte stemplet på fakturaerne, fordi han havde fået det at vide af sin revisor helt tilbage i 90'erne, men politiet har ikke digtet det, så det må han have forklaret.

Det var forskelligt, hvor tit de havde møde med banken. Det var typisk årligt til gennemgang af regnskabet. Nogle gange var der halvårlige møder. V1 og de to, der bogførte, var med til møderne. Han talte mange gange med V3, hvis han havde spørgsmål, da V1 var svær at træffe. De afleverede bilag til ca. 1 gang i måneden. Han er i tvivl, om han har læst indehaverpåtegning på regnskabet på ekstrakten side 901, eller om V1 læste den op, og tiltalte så bare skrev under. Han er ikke helt klar over, hvad det betyder, når han skrev under på, at regnskabet gav et retvisende billede af virksomhedens aktiver eller passiver. Han har ikke læst revisorerklæringen på ekstrakten side 902, inden han skrev under. Han var til møde hos revisor, når regnskabet var blevet lavet. Han tror ikke, at han har fået siden med revisorerklæringen gennemgået. Det var kun tallene, de gennemgik.

Det må have været ham, der stemplede salgsfakturaerne med det stempel om brugtmoms. Han husker engang, hvor revisoren sagde, at han skulle huske at sætte det stempel på. Han har ikke fået rådgivning herom på skrift. Han har ikke søgt rådgivning om brugtmoms andre steder. Han brugte et firma til at udregne registreringsafgiften. Det var en tidligere medarbejder hos SKAT, V8 i Y5-by. V8 skulle bare have et stelnummer, og så kunne han beregne afgiften. V8 fik måske en gang imellem købsfakturarene, men det var ikke nødvendigt, da han med stelnummeret havde alle oplysningerne. Alt vedrørende moms stod på fakturaerne. Han ved ikke, om alle underbilag vedrørende udlevering af bilerne også blev udleveret til revisoren. Enten beholdt den Y1-land virksomhed bilagene, eller også fik tiltalte dem. Han ved ikke, om underbilagene kan være blevet faxet op til ham fra Y1-land. Han har ikke haft alle underbilagene. Det er rigtigt, at V1 har rykket for, om der var flere bilag fra Y1-land. Det var ham, der indberettede til SKAT, når han fik opgørelsen af moms fra T2 Tallene kom fra T2.

Han ankom nok lidt før mødets start med SKAT. Han husker ikke at have fjernet bilag inden mødet. På mødet skulle V3 og V4 vise på en tavle, hvordan de havde beregnet momsen. SKAT overtog derefter og forklarede, hvordan det hele hang sammen. Han kan i dag ikke huske, om han drøftede med nogen, om afgørelsen fra SKAT om de manglende 10 millioner kroner skulle påklages. Der har aldrig været snak om, om revisoren havde undersøgt, om tallene til momsangivelsen var korrekte. Han fik en anden revisor, R2-revision, efter mødet med SKAT. R2-revision opgjorde momsen. Han ved ikke, om den afgørelse som SKAT traf, var i overensstemmelse med den opgørelse, R2-revision kom med. Han kan ikke svare på, om SKAT kom frem til et andet tal end den talmæssige opgørelse, som R2-revision kom med.

V1 har forklaret, at han er direktør i T2. Han er uddannet registret revisor og blev færdig i 1994-95. Han fik først erhvervsmæssig kontakt til T1 i 2003. De fik en henvendelse fra T1 om et samarbejde om at blive fast revisor. Han har været hos T2 hele sin karriere. Det var ham, der havde mødekontakten, men ikke bogføringsopgaven. De aftalte, at de skulle bistå T1 med bogføring og bistå med udarbejdelse af regnskab. Når man bistår med bogføring, er det i bund og grund en opgave udenfor revisorlovgivningen. T2 bistår med at lave nogle opgørelser på baggrund af de oplysninger, som kunderne kommer med. Arbejdsgangen kan være forskellig fra kunde til kunde. Typisk får man nogle bilag ind, som man konterer i et system, og laver en momsopgørelse på baggrund heraf Alle oplysningerne tastes ind i et bogføringsprogram, et avanceret regneark, der selv udregner tallene. Det er revisorassistenter, der indtaster i systemet. V3 og V4 var dem, der bogførte for T1 i 2014-2016.

Der findes en kontoplan og en konteringsvejledning om, hvordan man lægger tallene i de rigtige kasser i systemet, som man registrerer ud fra. V3 har en HD-uddannelse og V4 er almindelig revisorassistent. De bogfører i T2's lokaler på deres computere. De har mange års erfaring og har en klar fornemmelse af, hvordan bilagene skal registreres. Hvis de er i tvivl, spørger de en af partnerne alt efter problemstillingen. Hvis det er et spørgsmål omkring kontering, f.eks. om hvilken konto det skal bogføres på, spørger de en i huset, men hvis det er spørgsmål omkring bilagene, kan de spørge kunden. Almindelig moms og brugtmoms bliver konteret i det samme system. Varekøb uden moms bliver registret på én konto og varekøb med moms registreres på en anden konto. Det skal fremgå af bilagene, om det er med eller uden moms.

T2 skulle kontere billagerne ud fra de oplysninger, kunden gav dem. Det er rigtigt, at momsen blev opgjort som en forskelsmoms, hvor man tog 20 % af avancen. Det var det opdrag, de har fået. De fik bilagene ind med stempel på om, at bilerne var solgt efter reglerne om brugtmoms, og sådan har de behandlet dem. Fakturaerne med stemplet "solgt efter reglerne om brugtvognsmoms" blev opgjort efter momslovens § 70 og ikke § 71, fordi de blev opgjort ud fra den overbevisning eller opfattelse, som de havde om, hvordan det skulle laves.

Foreholdt ekstrakten side 22, (red.fjernet.sprog) faktura til T1's G1-virksomhed fra den 17. september 2014, forklarede han, at bilaget var hæftet sammen med salgsfakturaen, hvoraf det fremgik, at bilen var solgt efter reglerne om brugtmoms. De undersøgte ikke, om der var stemplet på den Y1-land faktura, at den var solgt efter reglerne om brugtmoms. De havde fået det opdrag, at det var salg efter brugtmomsordningen og var ikke blevet bedt om at undersøge bilagene. De lavede bogføring og regnskab for T1 for at opgøre momstilsvaret. De kendte reglerne om moms efter brugtmomsreglerne. Det er svært for ham at svare på, om det var hans indtryk, at det var rigtigt som forklaret af T1, at T1 ikke havde kendskab til reglerne.

Foreholdt, at der nederst på bilaget står "(red.fjernet.fremmedsprog1)", forklarede han, han ikke har talt med nogen om, at salget skulle være momsfrit.

Så vidt han husker, talte han ikke med nogen om, hvordan bilagene fra udlandet skulle behandles, da de indgik aftale med T1 om, at de skulle lave bogføring for ham. Han har heller ikke instrueret nogen om, hvordan bilagene skulle behandles. Mailen af 4. juli 2017 på ekstrakten side 1369-70, er en mail, han skrev til advokat MD. Det er en opsummering efter kontakten med SKAT. På det tidspunkt havde de stadig ikke fået nogle oplysninger omkring underbilagene fra den Y1-land kunde, og de var af den opfattelse, at det, de havde fået ind, var korrekt. Han spurgte MD om hjælp til at få verificeret, at de i Y1-land opfyldte kravene, fordi T1 havde taget kontakt til hende, og hun var fra brancheforeningen. Han har efterfølgende erfaret, at der heller ikke er moms på køb efter § 25. Det er rigtigt, at han i mailen til MD skrev, at T1 købte biler uden moms i Y1-land. Det var den opfattelse, de havde, ud fra de oplysninger de havde fået på det tidspunkt. På det tidspunkt var de fortsat overbeviste om, at de oplysninger, de fik ind, var korrekte.

Han startede i lære i 1988. Den virksomhed, som T1 omtalte, blev T2 fusioneret med i 1994. Han så først T1 i 2003. Det var ikke ham, der i 1990'erne sagde, at T1 skulle bruge stemplet med "brugtvognsmoms". De havde meget lidt kontakt med T1's børn. T1's datter, V6, var med i forbindelse med mødet med SKAT. Ellers var det primært T1, de havde kontakt med. Deres opgave for T1 var bogføring, opgørelse af momstilsvar og opstilling af regnskab.

Indehaverpåtegningen på ekstrakten side 901 betyder, at kunden indestår for, at de oplysninger, der er i regnskabet, er korrekte. Erklæringen på side 902 er en assistanceerklæring. Det betyder, at T2 kun indestår for opstillingen. Oplysningerne er kundens eget ansvar. De har ikke pligt til at undersøge, om oplysningerne er korrekte. De handler indenfor revisorloven, når de afgiver sådan en erklæring. I årsrapporten for 2014, ekstraktens side 906, kan man se, at der var en svag indtjening, en svag, negativ egenkapital og en anstrengt likviditet. Set med revisorbriller er der ikke noget, der tyder på, at bilerne blev købt for billigt i Y1-land. Den negative egenkapital på ekstraktens side 908 er på 449.530 kr. Hvis man havde købt bilerne 20 % for billigt, burde der have været en meget høj indtjening og en god likviditet. Hvis man korrigerede resultaterne for værkstedsdelen, og det man fik for at lave aftaler med Leasingselskaber, så var indtjeningen næsten nul. Hvis man lagde momsen ind, der efterfølgende blev korrigeret, ville der have været 10 millioner kroner i underskud for de 3 år. Posten "skyldig moms" på side 908 dækker over den skyldige merværdiafgift, der var pr. 31/12, og som skal betales f.eks. i januar måned.

Ved bogføringsopgaver handler man ikke inden for revisorloven. Der er ikke afgivet nogen erklæringer eller påtegninger på den bogføring, de udførte. Det var en erhvervsservice de ydede til kunderne til en nedsat timepris. T2 har ikke stemplet nogen fakturaer De var stemplet, når de modtog dem. De har ikke leveret teksten til stemplet eller haft noget med stemplet at gøre. De har heller ikke instrueret eller rådgivet om brugtmomsordningen. Han vil antage, at de opgjorde momstilsvaret for T1 hvert kvartal. De fik ikke yderligere dokumenter relateret til købet, end købsfakturaen som f.eks. på ekstraktens side 20.

Forevist ekstrakten side 35 forklarede han, at T2 første så de underliggende bilag efter, at de havde rettet henvendelse til kunden. Det var efter, at SKAT havde varslet et møde.

Forevist ekstrakten side 39, forklarede han, at hvis man havde faet det oversatte bilag udleveret med det samme, ville man have bemærket, at man ikke kunne anvende reglerne om brugtmomsordningen.

T2 har ikke på noget tidspunkt indberettet noget for T1's G1-virksomhed. Det fremgår at momsangivelserne, hvem de er foretaget af. På ekstrakten fil 2, side 8 er det T1's cvr-nummer, der viser, at han har indberettet. T2 har haft "kig adgang", og derfor fremgår deres cvr-nummer.

Han blev orienteret om SKATs besøg den 26. juni 2017. Den 29. juni 2017 bad han T1 dokumentere, at bilagene opfyldte kravene. Der gik lidt tid, inden han fik underbilagene, men han fik dem inden mødet med SKAT. Underbilagene blev ikke vist på mødet. Mødet blev holdt på hans kontor. Inden mødet sad han i et telefonmøde og fik en henvendelse fra en af de to medarbejdere, der kommer og afgiver forklaring senere, om, at T1 og hans datter var mødt frem og var i gang med at fjerne bilag fra det rum, hvor mødet skulle holdes. De kontaktede deres faglige afdeling og spurgte til, hvad de skulle gøre i den situation. De fik at vide, at det kunne de ikke gøre noget ved, da det ikke var deres bilag. De havde tavshedspligt og sagde derfor ikke noget til SKAT om det. De kunne godt fornemme, at bilagene, de modtog op til mødet, ikke opfyldte kravene. De afslog at lave moms for 2. kvartal 2017, da de ikke kunne få behørig dokumentation. De skrev til SØIK, da de var fratrådt som revisor, fordi de var af den opfattelse, at man bevidst havde unddraget moms. T1 har hentet flere biler i Y1-land, hvor man har skrevet under på tro og love, at de ikke var omfattet af de differencemomsregler, som det hedder. De troede ikke på, at T1 ikke havde været bevidst om det. De anmeldte også et håndskrevet bilag på 500.000 kr. Det var håndskrevet af T1 selv og pengene var blevet overført til en udenlandsk konto, som de aldrig har kunnet få en forklaring på, hvad var. Som revisor har man ifølge revisorloven pligt til at anmelde det, hvis man bliver bekendt med, at der foregår noget ulovligt. T2 har ikke en chance for at betale en bøde på 10,8 millioner kroner og vil gå konkurs, hvis de bliver dømt i sagen.

T2 udfører forskellige ydelser så som bogføring, årsrapporter, budgetter og rådgivning omkring øvrige forhold. De markedsfører sig ikke på nogen speciel måde. Han ved ikke, hvordan ydelsen omkring bogføring fremgår af deres hjemmeside. Han formoder, at de skriver, at det foretages i overensstemmelse med gældende reglerne. Hvis man antager T2, kan man forvente at få leveret et stykke arbejde ud fra de oplysninger, de får fra kunden, og som er underlagt de givne regler. Når de bogfører, er de ikke underlagt revisorloven. De tillægger det ikke selv betydning, at de leverer en samlet pakke for en kunde. I de tilfælde, hvor de tilbyder erhvervsservice, skal man kvalitetsmæssigt ikke forvente andet, end hvis man havde valgt en tilfældig bogholder.

Foreholdt ekstrakten side 819, SKATs sagsnotat af 29. juni 2017, forklarede han, at de havde kontakt med Skat for at høre til problemstillingen i sagen. SKAT oplyste, at reglerne var vanskelige på området, og derfor ville SKAT gerne se bilagene. Han har formodentlig sagt, at de har beregnet efter brugtmomsreglerne. Han ved ikke, om der foreligger en vejledning fra SKAT om brugtmomsreglerne. Det er rigtigt, at de på et tidspunkt havde kontakt til SKAT om brugtvognsmoms. Det var et på langt tidligere tidspunkt. Han har ikke selv rettet henvendelse til SKAT. Ved henvendelsen til SKAT, blev der oplyst om måden, de beregnede momsen på.

Foreholdt ekstrakten side 1430 sidste afsnit, afhøringsrapport af 25. juni 2020, forklarede han, at det godt kan passe, at han har forklaret, at V6 ville hente bilagene to dage efter mødt med SKAT, og at samarbejdet blev afbrudt, fordi de ikke så sig i stand til at beregne moms ud fra det foreliggende, samt at de var af den opfattelse, at når T1 anvendte stemplet med "brugtmoms", var det sådan det var. Men det er taget ud af en sammenhæng. Der er tale om to forskellige ting.

De havde af T1 fået at vide, at de skulle bogføre, som om det var køb efter brugtmomsreglerne. Han kan ikke svare på, om T2 så bort fra, hvordan købsfakturaen så ud - ud over, hvad han allerede har forklaret. Efter hans opfattelse blev de først efterfølgende klar over, at det med brugtmomsreglerne ikke passede. De havde de samme forudsætninger, som andre revisionsfirmaer for at bogføre for en bilforhandler og var godt klar over, at der var særlige regler for bilforhandlere. Han kan ikke i dag huske i hovedet, hvordan det skal regnes ud, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at bruge brugtvognsreglerne.

Foreholdt at T2 på deres hjemmeside skriver, at de bogfører efter gældende regler, forklarede han, at de var af den opfattelse, at det var det, de gjorde.

Han kan ikke i detaljer forklare om de angivne EU-varekøb i SKATs indkaldelse, men der har været nogle køb, som har været omfattet af reglerne om EU-erhvervsmoms. Han kan ikke svare på, om disse fakturaer så ud som de fakturaer, der blev behandlet efter brugtmomsreglerne. Hos T2 er det revisorassistenten, der opsætter kontoplanen. Der opsættes momskoder, men der er vel en manuel beregning af moms, når der er tale om brugtvognsmoms. Når man bogfører noget med moms, er der sat en kode op, så momsen går ind på en anden konto. Der er typisk indgående afgift og EU-varekøb. Han kan ikke opremse alle de typer af momskoder, der findes i systemet. Når man laver et bogholderi, skal kontoplanen tilpasses den enkelte virksomhed. Det var den også i T1's tilfælde. Man taster det kontonummer, der står, og så bliver det registreret i systemet. Et varekøb fra udlandet vil blive behandlet alt efter den type af varekøb, og hvilken konto momsen skal behandles efter. Det er systemet sat op til.

Han var ikke før brevet i 2014 bekendt med, at SKAT tidligere havde rejst spørgsmål til momsopgørelserne i T1's G1-virksomhed. Bogføring blev udføret i henhold til bogføringsloven. Der er i bogføringsloven ikke krav til, at man undersøger, om de oplysningerne man får er korrekte. Han ved ikke, hvorfor T2 specifikt den 23. februar 2016 var inde i T1's G1-virksomheds skattemappe og se, om momsen var indgivet. Det var der ikke krav om. De havde en forventning om, at der blev indberettet til SKAT. De har ikke før oplevet, at kunder glemmer at indberette moms.

V3 har forklaret, at hun var og fortsat er ansat ved T2. Hun er revisor og har en HD-uddannelse i regnskab. Hun har i sit arbejde haft forbindelse med T1's G1-virksomhed og har bogført og lavet regnskab for T1. Bogføringsopgaven bestod i at bogføre ud fra de oplysninger, T1 afgav. Hun mener, hendes kollega overtog opgaven med at bogføre i 2011. Opgaven vedrørte også bogføring af moms. De fik de købsbilag og salgsfakturaer, som T1 lavede. Momsen blev beregnet ud fra de oplysninger, som T1 gav, og han stemplede salgsfakturaerne, hvis det var reglerne om brugtmoms, der skulle anvendes. Købsfakturaerne fra Y1-land lå ikke sammen med salgsfakturaerne. Hun husker ikke, hvordan de fik bilagene og ved ikke, hvordan hendes kollega har faet disse. Hun og hendes kollegaer i T2 har ikke rådgivet T1 i forbindelse med import af biler. Hun bogfører også for andre virksomheder. Efterfølgende har hun haft andre virksomheder, hvor hun har bogført efter reglerne om EU-erhvervelsesmoms, men det har ikke været autoforhandlere. De Y1-land fakturaer bogførte hendes kollega. De har ikke faet de Y1-land fakturaer oversat, men hun ved, at der manglede en del bilag, som aldrig er blevet tilvejebragt. Hun læser (red.fjernet.sprog) til husbehov.

Forevist ekstrakten side 22, (red.fjernet.sprog) købsfaktura af 17. september 2014, forklarede vidnet, at hun nu efterfølgende ved, at man skal være inde i den (red.fjernet.sprog) momslov. Det vidste hun ikke førhen. Hun har ikke bogført det omhandlede bilag, da det er fra 2014.

Hun mener bestemt, at der var stempler på fakturaerne, da hun stod for bogføringen. T2 har ikke haft noget med det stempel eller teksten på stemplet at gøre. Hun har ikke ydet rådgivning om brugtmomsordningen. Hun fik kun et købs- og et salgsbilag og ikke underbilagene. De har aldrig set de bilag, hvor T1 underskrev på tro og love. T1 indberettede selv momsen til SKAT. Det var så vidt hun husker kvartalsmoms, han indberettede. Hun kan ikke huske, hvornår i 2017 hun blev orienteret om, at SKAT varslede kontrolbesøg. Hun vil umiddelbart tro, at hendes chef fortalte det med det samme, SKAT varslede det. Hun mener bestemt, at hendes chef skrev til T1 i forbindelse med SKATs besøg, og at han ikke var berettiget til at bruge de regler, han brugte, og at de manglede bilag. Ud fra de bilag, de fik tilsendt, kunne man se, at T1 havde skrevet under på, at han ikke kunne bruge reglerne om brugtmoms. Inden mødet kom T1 og hans datter V6. De ville fjerne nogle bilag. Hun ved, at der forsvandt et bundt bilag. Hun og hendes kollega gik ud af lokalet, fordi de ikke ville være vidne til, at der blev fjernet bilag. Bilagene kom tilbage efter mødet.

Hun udarbejdede regnskabet for T1's G1-virksomhed. Det blev udarbejdet på baggrund af den bogføring, der var lavet hos T2, og med en assistanceerklæring. I disse tilfælde skal de ikke undersøge noget. Der er ingen reel sikkerhed for noget som helst med en assistanceerklæring. Hun er revisoruddannet og har en almindelig uddannelse i moms. Hun mener at kende til de specialregler, bilforhandlerne er underlagt om brugtmoms. Det er hendes opfattelse, at de hos T2 bogfører ud fra gældende lovgivning, og de er underlagt momsloven. Det er en betingelse for, at man kan bruge brugtmomsreglerne, at modparten ikke kan hjemtage moms, og det skal blandt andet stemples på fakturaen. Hvis man køber og sælger brugte ting, kan man nøjes med at "momse" avancen af den givne ting, men vedkommende, der køber i den anden ende, kan ikke tage momsen hjem. Det skal stemples på fakturaen, ligesom T1 gjorde. Forudsætningen for at kunne bruge brugtmomsreglerne er, at man køber af nogen, der selv bruger de regler, eller af private eller noget andet.

Når man laver momsregnskabet, skal man ind og se på fakturaerne. Man kvalitetssikrer ikke bogføringen, når regnskabet er lavet med en assistanceerklæring. T1 havde stemplet fakturaerne, og de havde derfor ikke pligt til at undersøge noget som helst. Regnskabet blev opstillet på baggrund af den bogføring, de selv havde lavet, og bogføringen var lavet ud fra, hvad T1 havde bedt om. De tjekkede ingenting, men lagde de oplysninger, de fik fra T1, til grund.

Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 1434, forklarede vidnet, at det er korrekt, at bilagene fra 2014 — 2016 lå i lokalet. De bilag var bogført. Hun kan ikke svare på, om der var lavet regnskab for 2016. Det må dog være lavet, for der var først møde med SKAT i august. Man vil kunne se, at der var fjernet bilag, da de har fortløbende numre i bogføringen.

V4 har forklaret, at hun tilbage i 2014-16 lavede bogføring for T1's G1-virksomhed. Hun er revisorassistent. Bogføringsopgaven fik hun af sin chef, V1, i samarbejde med hendes kollega, V3. De sad og gennemgik bogføringen sammen, og hun fik at vide, hvordan hun skulle bogføre. De talte om moms, og hun fik at vide, at det var efter brugtmomsreglerne. Hvis hun havde spørgsmål til bogføringen, feks. hvis der manglede bilag, eller hun var i tvivl om noget, der stod på et bilag, ringede hun til T1. Momsopgørelsen blev lavet i deres bogføringsprogram. Det var ofte hende, der sendte momsbreve til T1 til brug for indberetning af moms. Momsen på de enkelte biler blev opgjort efter reglerne om brugtmoms, hvor der blev beregnet moms af avancen. Momsen er 1/5 del af avancen. De bilag, de fik fra T1, var oprindeligt gule. Hun kan godt huske stemplet om, at varerne var solgt efter de særlige regler om brugtmoms. Hun har ikke talt med nogen om det stempel. Der var stemplet på fakturaerne, når de modtog dem fra T1.

Foreholdt, at der i momslovens § 70 står, at man kan, beregne brugtmoms som 20 % af avancen, og at der i § 71 er en særregler ved brugte personmotorkøretøjer om, hvordan det skal beregnes, forklarede vidnet, at hun ikke mindes at have set den regel. Hun havde faet at vide, at det var brugtmoms reglerne, hun skulle anvende, når fakturaerne var stemplet med T1's stempel, og hun havde fået at vide, hvordan hun skulle beregne momsen. Det er hendes kollega, V3, der har oplært hende. Hun husker ikke, hvordan bilagene var sorteret, når de fik dem fra T1. Hun mener, at alle salgsbilag lå i en bunke og købsbilag i en anden bunke.

Foreholdt ekstrakten side 22 nederst, (red.fjernet.sprog) købsbilag, forklarede vidnet, at hun ikke er så god til (red.fjernet.sprog), og hun ved ikke, hvad "(red.fjernet.fremmedsprog1)' betyder. Det kræver, at man er inde i den Y1-land momslov. Hun har set bilaget før, og hun har efterfølgende faet at vide, at det har betydning for, hvordan momsen skulle behandles. Da hun bogførte bilaget, havde hun fået at vide, at det skulle behandles efter reglerne om brugtmoms. Det var SKAT, der efterfølgende oplyste, at det skulle bogføres anderledes. Hun bogførte køb som køb uden moms, og når salget skete, blev der beregnet en avance, som der blev beregnet moms af. Det var de oplysninger, hun havde fået af sin kollega. Hun husker ikke, om de har talt om, at de burde få oversat en sådan faktura.

Fakturaerne var allerede stemplet, når de modtog dem fra T1. Hun har ikke talt med T1 om eller instrueret T1 i at bruge stemplet. Hun har ikke ydet rådgivning til T1 om brugtmomsordningen. Der var kun én side, når hun fik fakturabilagene. Hun har efterfølgende set de underbilag, der fulgte med et køb. Det skete først efter mødet med SKAT. Hun foretog ikke momsindberetning for T1. Hun sendte et momsbrev til T1, og han foretog selv indberetningen til SKAT. Hun deltog i mødet med SKAT. Det var på det møde, de blev opmærksomme på, at de ikke kunne bruge reglerne om brugtmoms. Hun har fået at vide, at T1 og hans datter forinden mødet ville fjerne nogle bilag, men hun så det ikke selv.

Hun har ikke været på kurser om, hvordan man bogføre moms for en bilforhandler. Hun vidste kun, hvordan man gjorde ud fra, hvad V3 havde lært hende. Hun hæftede sig dengang ikke ved ordlyden på de Y1-land købsbilag. De havde fået at vide, at det var brugtmomreglerne, der skulle anvendes, og det kræver kendskab til (red.fjernet.sprog) at forstå sætningen "(red.fjernet.fremmedsprog1)". Hun anvendte reglerne om EU-erhvervelsesmoms, når der blev købt reservedele i EU og på bilag, der ikke vedrørte biler. Hun fik at vide, at bilerne i stedet var solgt efter brugtmomsreglerne. Et købsbilag bogføres ud fra, hvad det er. Man kigger bl.a. på, hvad det er der er købt, hvilket land det er fra og om det er indenfor eller udenfor EU. Man kigger også på, om det indeholder moms. Hvis det indeholder moms, kan momsen ikke trækkes fra, hvis det er udenlandske fakturaer. Hvis der er angivet 19 % moms på fakturaen, ville hun bogføre uden moms, da man ikke må trække (red.fjernet.sprog) moms fra. De 19 % (red.fjernet.sprog) moms kan man søge tilbage, men hun er ikke så meget inde i de regler, og hun er i tvivl om dem. Når de laver en kontoplan for en virksomhed, sætter de den op med almindelig dansk moms og EU-moms, en salgs- og en købsmoms og de forskellige afgifter alt efter, hvilket regnskab man har. Ved en momsangivelse skal der angives en salgs- og købsmoms og salgs- og købsmoms af EU-varekøb og afgifter og varesalg til udlandet. Der anvendes momskoder for at styre det. På linjen på momsangivelsen, der hedder "moms af varekøb i udlandet, både i EU og 3. land" bliver det tastet ind som EU-varekøb, og der bliver beregnet EU-moms kontra købsmoms, så der både kommer som en indtægt og en udgift. Hvis hun satte en momskode på ved EU-varekøb, var det fordi, der var købt reservedele. Bilerne kørte efter brugtmomsreglerne. Hun forholdt sig til, hvilket regelsæt der var anvendt ved salg.

Forevist ekstrakten side 22, forklarede vidnet, at hun ikke ved, om den Y1-land tekst også stod på købet af bilerne. Der var ikke noget i købsbilagene, der sagde, at det var EU moms. Det blev ikke bogført efter reglerne om EU-erhvervelsesmoms, fordi hun fik at vide, at det skulle bogføres efter brugtmomsreglerne. Hun kender reglerne om moms og ved, at det skal fremgå af en faktura, hvilket regelsæt der sælges efter, men det kræver kendskab til (red.fjernet.sprog) momslov at forstå de Y1-land bilag. Både regnskabet og bogføringen blev udført som en assistanceopgave.

Foreholdt ekstrakten side 1437, afhøringsrapport, forklarede vidnet, at hun i dag ikke husker at have forklaret, at det var primært T1's stempling, der afgjorde om det var efter brugtmomsreglerne, og at hvis hun havde ment, at denne stempling var forkert, ville hun have påpeget det, men det har hun sikkert. Hun ville have påpeget det, hvis hun havde set, at T1 havde stemplet at der skulle sælges efter brugtmomsreglerne, og reglerne ikke var opfyldt.

Hun lagde købs- og salgsbilagene i en mappe, og hun havde et regneark, hvor hun først førte købet ind og en registreringsafgift. Når bilen så blev solgt, tastede hun salgsprisen ind og fik en avance frem. Hun klipsede ikke bilagene sammen for hver enkelt bil. Regnearket blev ført ud fra registreringsnummeret på bilen. Hun tastede begge bilag ind, inden der kunne beregnes avancemoms. Hun har ikke pligt til at undersøge, om de oplysninger hun fik, var korrekte.

V5 har forklaret, at han er ansat som fagkonsulent i (red.fjernet.arbejdsplads) og arbejder med (red.fjernet.arbejdsopgaver). Han har været ansat i (red.fjernet.arbejdsplads) i 42 år og har i de fleste af årene arbejdet med (red.fjernet.arbejdsopgave1). Han deltog i kontrollen af T1's G1-virksomhed fra i 2017. Kontrollen blev indledt ved, at de lavede nogle udsøgninger over nogle virksomheder, hvor de kunne se, at der var foretaget et stort EU-køb, og der var et lavt momstilsvar. Han skrev til T1's G1-virksomhed og foreslog et kontrolbesøg, fordi virksomheden bonede ud på den liste og så en smule atypisk ud. Få dage efter, at han havde skrevet til T1's G1-virksomhed, blev han kontaktet af revisoren telefonisk. Revisoren ville gerne have mødet udsat til efter sommerferien. Det var en kort samtale. De talte kortfattet om nogle uoverensstemmelser mellem firmaets angivelse på momsangivelsen omkring deres EU-køb, og hvad SKAT kunne se af listesystemet også kaldet (red.fjernet.system). Revisoren var godt klar over, at der kunne være noget, men mente, at EU-momsen var et spørgsmål om plus og minus, så det gik lige op. (red.fjernet.system) systemet er et (red.fjernet.oprindelse) system, hvor der udveksles oplysninger om EU-handel. Før i tiden blev det kaldt for listesystemet. Han tror, revisoren brugte det ordvalg, at "det var plus og minus" og mente, at det gik lige op forstået på den måde, at EU-moms skal angives i en rubrik på momsangivelsen, hvor den opføre sig på samme måde som salgsmomsen. I det øjeblik man bogfører som EU-moms, har man fradragsret for den i samme omfang, som man har fradragsret for indlandskøb. Momsen bliver så neutral. På den måde havde revisoren ret i, at det gav nul.

(red.fjernet.system) systemet fungerede i 2014-2016, som det gør i dag. Når man sælger til et andet EU-land, skal man månedsvis indberette, hvad man har solgt til en anden virksomhed i et andet EU-land. Det er muligt, at det var kvartalsvis tidligere. Det gælder også for udenlandske virksomheder. En (red.fjernet.sprog) bilforhandler skal f.eks.. månedsvis angive, hvor meget han har solgt til f.eks. T1's G1-virksomhed. Den, der indberetter, kan ikke selv se, hvad der er blevet indberettet. Det har man aldrig kunnet. Man vil ikke selv få en advarsel om, at det man indberetter, er forskelligt fra det, den anden virksomhed har indberettet. Man har talt om at indføre nogle logiske endagskontroller for at undgå denne situation.

På mødet den 4. september 2017 deltog revisoren, T1 og T1's datter. Han er i dag i tvivl, om T1's søn deltog. Datteren var i hvert fald til stede, og der var også nogle medarbejdere fra revisionsselskabet. Der var en anstrengt stemning til at starte med. Revisoren havde ikke bogført frem til den 30. juni, og der manglede bogføring og nogle momsangivelser, der skulle have været indsendt inden 1. september. Revisoren sagde, at det skyldtes, at han gerne ville have afklaret usikkerheden omkring reglerne, inden de foretog yderligere bogføring. På mødet talte de om, hvordan der var beregnet moms på bilerne. SKAT fandt nogle eksempler frem, hvor der var sket køb og salg af en bil. De så, hvordan T1's G1-virksomhed havde beregnet det, og vidnet gennemgik herefter, hvordan han mente, det skulle beregnes. Der var en meget stor forskel på de to beregninger. T1 havde måske regnet 10.000 kr. i momstilsvar, og vidnets beregning viste omkring 35.000 kr. Det var i dens størrelsesorden. Beregningerne blev forskellige, fordi T1 regnede brugtmoms af bilerne. Det er en speciel ordning, hvor man kun betaler moms af fortjenesten. For at kunne bruger disse regler, skal bilen opfylde kravene herfor. Det vil sige, at bilen skal være købt af en anden forhandler, som har tydeligt har tilkendegivet, at der var tale om en brugt bil, eller bilen skulle være købt af en privatperson. Momsen skulle have været regnet af hele salgsprisen, dog ikke registreringsafgiftsprisen. Den holder man ude. Han tror, at T1 virkede chokeret og sagde, at så ville han ikke kunne sælge sine biler - han ville ikke kunne konkurrere med andre virksomheder. Han husker i dag ikke, hvad revisionsfirmaet sagde. De sagde ikke så meget. Der blev lidt diskussion, og der var en mærkelig stemning i lokalet.

Der var noget af den endelige opgørelse, der blev foretaget at et andet revisionsfirma. Umiddelbart inden deres kontrol, var der blevet stiftet et aktieselskab. Det var det nye revisorfirma, der foretog en opgørelse for det kvartal. Ellers måtte han opgøre momsen. SKATs afgørelse blev ikke påklaget. Der var ikke bogført eller opgjort for april kvartal 2017. Det gjaldt både aktieselskabet, der var startet omkring 1. maj, og det personlige firma, som fortsat var i drift i april og maj. Den manglende bogføring vedrørte ikke de år, der var en del af SKATs senere afgørelse. Forskellen på deres beregninger skyldtes, at man uberettiget havde anvendt brugtmomsordningen, som man også havde anvendt forkert, da man havde ikke indregnet den Y1-land momssats på 19 %. På mødet gennemgik de nogle eksempler for at se, hvad der var beregnet moms af, og hvordan der reelt skulle beregnes. Han har set, at der var brugt et stempel om anvendelse af brugtmoms. Han ved ikke, hvem der har stemplet det på fakturaerne.

Om SKATs afgørelse forklarede han vedrørende afsnittet om revisoransvar (ekstrakten side 96), at SKAT også genoptog to kvartaler i 2014, der lå udenfor den ordinære genoptagelsesfrist. Det kræver noget særligt at genoptage udenfor den ordinære genoptagelsesfrist, så som at der som minimum har været udvist grov uagtsomhed fra virksomheden, eller fra andre, der har handlet på virksomhedens vegne. Man kan ikke ud fra afsnittet udlede, hvem der har udvist grov uagtsomhed. Hvis revisoren skal have udvist grov uagtsomhed, skal revisoren have indberettet. Vidnet har ikke taget stilling til, hvem der har udvist grov uagtsomhed. Han kan ikke forklare nærmere om, hvorfor overskriften hedder "revisoransvar". Han tjekkede ikke, hvem der havde indberettet momsen.

På kvitteringen for momsindberetning på ekstrakten fil 2, side 8, står at indberetningen er T1. Det kan derfor konstateres, at det er T1's adgangskode, der er blevet brugt.

Regneeksemplet på ekstrakten side 834 er et, han har lavet på brugtmoms og almindelig moms og med illustration af, hvordan T1 havde beregnet momsen. Når han træffer en afgørelse, tager han ikke stilling til, om der efterfølgende skal være et ansvar. Det gør SKATs straffesagsenhed. Han laver et sagsnotat og beskriver, hvad der er sket. Han forholder sig ikke til, om der er begået et strafbart forhold.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 22. november 2017, ekstrakten side 1442, nederst, forklarede vidnet, at han ikke i dag husker at være blevet afhørt af politiet. Det er dog meget sandsynligt, at han har udtalt, at han vurderede, at revisor kunne drages til ansvar. Han husker ikke, om det indgår i hans beskrivelse.

Foreholdt samme forklaring, 1. afsnit, 3. linje, forklarede vidnet, at han helt sikkert har forklaret at der var store problemer angående brugtvognsmoms på biler indkøbt i Y1-land og misfortolkning af reglerne. Det er stadig et problem. Han kan ikke svare på, om reglerne er komplicerede. Det er regler, man skal forholde sig til som forhandler. De oplever ofte forkerte opgørelser.

Foreholdt ekstrakten side 819, notat af 29. juni 2017, forklarede vidnet, at det var en meget kort samtale med V1. Den varede ikke 5 minutter. Han mener, revisoren nævnte en tidligere medarbejder, der havde siddet i motorafdeling ved SKAT, og som revisoren brugte som konsulent. Han er ikke klar over, hvilken vejledning der blev nævnt. Han er i dag ikke sikker på, om det var i den sammenhæng, det blev nævnt, men det kom frem efterfølgende, at revisor havde brugt en tidligere medarbejder fra SKAT. Det har muligvis haft noget med registreringsafgift at gøre.

Foreholdt ekstrakten side 820, notat af 4. september 2017 om mistankegrundlaget, forklarede vidnet, at de skal tage stilling til, om der er noget, der kan medføre et strafansvar eller lignende. På det tidspunkt var det hans opfattelse, at det var en fejl begået af revisoren. Det var efter hans opfattelse revisoren, der beregnede momsen.

Han mener, at det var ham, der efterfølgende opgjorde det korrekte momstilsvar. Han er ikke klar over, om T1's G1-virksomhed med de rådgivere, han havde på det tidspunkt, var medvirkende til at foretage opgørelsen. Som han husker det, modtog han et regneark med opgørelse fra de efterfølgende perioder, men han er i dag usikker herpå. Han har ikke selv siddet med alle bilagene, men han har fået nogle opgørelser. Han husker ikke i dag, hvilke perioder han fik opgørelser for. Han ved, at der var nogle perioder, SKAT ikke fik opgørelser for, og at han selv sad og lavede opgørelserne.

I hans regneeksempel på ekstrakten side 834 er kolonnen med brugtmoms beregnet efter momslovens § 71 øverst til venstre, og nederst er der beregnet moms efter momslovens § 70 om forskelsmoms. Så vidt han husker, var der i bilagene fra T1 7 biler, der var omfattet af brugtmomssordningen. Eksemplerne for neden illustrerer, at man beregnede 20% af avancen på alle biler.

T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han er sygemeldt. Om han kommer i arbejde igen, kommer an på en operation, han skal igennem i december. Han er i gang med at søge pension.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at T2 i den i anklageskriftet angivne periode bistod T1 som indehaver af T1's G1-virksomhed med udarbejdelse af regnskaber med assistanceerklæring og med bogføringen, herunder udarbejdelse af momsbreve til brug for T1's G1-virksomheds indberetning af moms til SKAT. Momsstilsvaret blev i perioden fra den 1. april 2014 til den 31. marts 2017 opgjort for lavt som angivet i anklageskriftet med i alt 10.834.810 kr.

Retten lægger videre til grund, at det var T1, der påførte fakturaerne stemplet med teksten "varerne i denne faktura sælges efter de særlige regler for brugtvognsmoms. Køber kan ikke foretage fradrag for købsmoms", inden de blev afleveret til T2, og at det var T1, der foretog indberetning af moms til SKAT.

Efter forklaringerne fra V1, V3 og V5 lægger retten til grund, at den fejlagtige angivelse af moms-tilsvaret i den omhandlede periode skyldtes, at momsen ved køb og salg af biler fra Y1-land blev opgjort efter reglerne om brugtmoms, dog fejlagtigt efter reglen i momslovens § 70 og ikke særreglen for biler i § 71, uagtet at betingelserne for at anvende reglerne om brugtmoms ikke var opfyldt.

T1 har forklaret, at han ikke kan huske, hvornår og hvordan det hele kom i stand med stemplet om "brugtvognsmoms" på fakturaerne, eller hvem der lavede teksten, men det var til et møde med revisoren, han fik at vide, hvad der skulle stå på et sådant stempel. Retten finder efter bevisfrelsen ikke, at det kan lægges til grund, at det var T2, der rådgav T1 herom. T1 har endvidere forklaret, at han aldrig talte med forhandlerne i Y1-land om, hvordan handlerne blev behandlet momsmæssigt, og det må efter hans forklaring i øvrigt lægges til grund, at han i forbindelse med købene af bilerne og stemplingen af fakturaerne ikke forholdt sig til momsen.

Retten finder på den baggrund og sammenholdt med, at det af de øvrige bilag i forbindelse med de Y1-land bilhandler fremgår, at reglerne om brugtmoms ikke finder anvendelse, og at T1 har underskrevet erklæringer herom, at T1 ved afgivelsen af de urigtige oplysninger til SKAT har handlet groft uagtsomt, idet han undlod at foretage nærmere undersøgelser eller søge nærmere rådgivning om, hvorvidt de angivne regler kunne finde anvendelse på de enkelte handler fra Y1-land forud for stemplingen af fakturaerne. T1 er derfor skyldig i forhold 1 a.

Retten finder efter bevisførelsen - og uanset om T2 i øvrigt måtte have handlet ansvarspådragende - ikke, at der ført fornødent bevis for, at T2 i forbindelse med den ovenfor nævnte bistand med bogføringen og udarbejdelse af momsbreve til T1's G1-virksomhed, har deltaget i forening med T1 i foretagelsen af momsindberetnin-gerne på en sådan måde, at selskabet kan gøres strafferetligt ansvarlig for, at der blev angivet for lidt i momstilsvar. T2 frifindes derfor.

Straffen for T1 fastsættes til en bøde på 10.800.000 kr., jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1.

Retten har lagt vægt på det unddragne beløb og på, at der ikke foreligger oplysninger, der giver grundlag for at nedsætte beløbet.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

T1 skal betale en bøde på 10.800.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Vestre Landsrets dom

Anklagemyndigheden

mod

T2

CVR-nummer ...11

(v/advokat Claus Hedegaard Eriksen)

Retten i Viborg har den 26. september 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 4328/2021).

Dommen er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 20. april 2023 anket af anklagemyndigheden.

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale og har påstået T2 idømt en bøde på 10.800.000 kr.

T2 har påstået stadfæstelse af byrettens dom.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 1b, således at beløbet vedrørende perioden 01.04.2016 - 30.06.2016 på 1.045.404 kr. ændres til 1.605.854 kr.

Forklaringer

V1 som direktør for T2 og vidnerne T1, V3, V4 og V5 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

V1 har supplerende forklaret, at det fremgår af en dansk faktura, om der er moms på. Man skal se på både købs- og salgsfaktura ved almindelig dansk moms.

T2 brugte reglerne om brugtmoms ud fra det opdrag, de havde fået. Der var ikke noget i regnskabet, der indikerede, at bilerne var købt billigt, og at der var en stor avance på dem. Der var ikke nogen alarmklokker. Kunden havde taget stilling ved at stemple fakturaerne. Det er det opdrag, de har fået, og som de har beregnet momsen på grundlag af.

T2 så på bilagene i sagen. De registrerede, at T1 brugte reglerne om brugtmoms. De har ikke forstået, hvad der stod på de Y1-land fakturaer. De har haft tillid til de oplysninger, de fik af T1. Når der er en salgs- og en købsfaktura, beregner man momsen. De oversatte ikke de Y1-land bilag.

T2 anvendte momslovens § 70 og ikke § 71, fordi de var af den opfattelse, at det var det regelsæt, der skulle bruges. T1 havde en stor import af brugte autodele, hvor de brugte disse regler. T1 havde oplyst, at bilerne var leveret i Y2-by, men det viste sig, at de var leveret i Y1-land. T1 købte nogle gange mange reservedele. På det tidspunkt var han ikke selv bekendt med, at der var forskel på, hvilke regler der skulle bruges.

De konterede det ud fra den instruks, de havde fået fra T1.

T2 talte ikke med T1 om, hvilke regler der skulle anvendes. T1 forestod selv indkøbene og kontakterne til leverandørerne. De drøftede manglende likviditet og gennemgang af årsrapporten med T1. Han formoder, at T1 forstod reglerne om brugtmoms, for han havde jo brugt stemplet om brugtmoms. Det er meget normalt, at kunder bestiller nogen til at lave deres bogholderi.

T2 var nødt til at se på salgsfakturaen for at finde grundlaget for beregningen. Der var en salgssum og en købssum, og så beregnede man momsen ud fra den betragtning, at det var brugtmoms.

Han synes, det er mærkværdigt, at T1 har købt 3-400 biler og skrevet under på tro og love, at brugtmoms ikke anvendes, uden at fortælle sin revisor om det.

Foreholdt sin forklaring i byretten "Forevist ekstrakten side 39 ... om brugtmomsordningen" (ankeekstrakten side 12, næstsidste afsnit) har han forklaret, at hvis T2 på et tidligere tidspunkt havde fået at vide, at T1 misbrugte reglerne, ville de have sagt, at de ikke kunne hjælpe ham med opgaven. Så ville de ikke have anvendt reglerne om brugtmoms. T1 har forholdt dem oplysninger. De var ikke bekendte med, at oplysningerne fremgik af de Y1-land fakturaer.

Foreholdt sin mail af 27. juni 2017 til T1 og V6 (byretsekstrakten side 469) har han forklaret, at EU-varekøb og -varesalg normalt går op med hinanden, så der er ingen penge i det. T1 og V6 havde spurgt, hvad EU-moms var. Han mener, at svaret stadig er inden for rammerne af opgaven med bogføring.

Foreholdt sin mail af 4. juli 2017 til advokatfuldmægtig MD (byretsekstrakten side 1370) har han forklaret, at hans rolle der igen er i forbindelse med bogholderiet, og de troede stadig på, hvad T1 havde sagt. Advokatfuldmægtig MD var repræsentant for bilforhandlernes brancheforening.

Mødet med SKAT fandt sted ved T2, fordi bilagene lå hos dem. T2 forsøgte at få afhjulpet problemet, idet det var deres opfattelse, at det var gjort rigtigt, og at bilagene opfyldte kravene. De var dog i den mellemliggende periode blevet klar over, at bilagene ikke opfyldte kravene. Der var regneark vedrørende bilerne med beregningen af momsen. Det var stort set SKAT, der førte ordet på mødet. Det var et meget kort møde.

Assistanceerklæringen på regnskabet handler om opstillingen af årsregnskabet. Det er en erklæring uden sikkerhed. Det fremgår af T2's hjemmeside, hvordan bogføringen skal betragtes. De udtaler sig ikke med nogen grad af sikkerhed om, hvad kunden har leveret i forbindelse med assistanceerklæringer. Det fremgår af erklæringen.

Ved bogføring skal de kun rette sig efter bogføringsloven og ikke andet.

Han ved ikke, om T1 kiggede tallene igennem i forbindelse med indberetningen. Som hovedregel forventer de, at det, som de leverer, kan genfindes hos SKAT. T2 har "kig adgang" for alle sine kunder, så de kan gå ind i blandt andet SKATs system for momsindberetning.

Konklusionen på mødet med SKAT blev, at momsen ikke var opgjort korrekt. T2 ønskede ikke at lave moms vedrørende andet kvartal, idet de var blevet bekendte med underbilagene. Desuden havde T1 og V6 fjernet bilag inden mødet med SKAT, og det fandt de usædvanligt.

T2 har opstillet regnskab, bogført og opgjort moms. Ved opstilling af regnskab agerer man inden for revisorloven, mens bogføring sker efter bogføringsloven. Man laver moms efter aftale med kunden. Der var indgået en aftale om at opgøre momsen efter reglerne om brugtmoms.

Foreholdt en momsindberetning (byretsekstrakten bind 2, side 8) har han forklaret, at ved traditionelle EU-køb er der ikke moms på fakturaerne, men det skal indberettes som et EU-køb.

I de tal, som T2 leverede til T1, gjorde de det op efter momslovens § 70. Ved dansk moms gør det ikke nogen forskel, om man anvender momslovens § 70 eller § 71. De tog ikke højde for, at bilerne var købt med Y1-land moms, hvor momssatsen er 19 %, så der opstod en fejlberegning af momsen.

T2 har ikke rådgivet om brugtmoms eller om brug af et stempel om brugtmoms.

T1 har supplerende forklaret, at han havde brug for en revisionsvirksomhed til at hjælpe sig, og han fik efter drøftelser med sin bank T2 som revisor. Han havde ikke en snak med T2 om, hvad han forventede af dem. Banken mente, at han skulle have en revisor, der havde forstand på handel med udlandet, og det blev så T2. Han forventede efter bankens rådgivning, at det var den rigtige revisor.

Han har haft kontakt med V3, som nok har haft spørgsmål til nogle bilag. De kan have været svære at tyde, for det var håndskrevne fakturaer. De talte ikke om moms. Han forventede bare, at de tal, der kom fra revisor, var dem, der skulle betales. Han har ikke givet udtryk for, at han havde forstand på reglerne.

Han kan ikke forklare mere om brugen af stemplet end det, han har forklaret i byretten. Han ved ikke, hvor stemplet kommer fra. Han husker ikke, om han talte med T2 om stemplet, og hvad det betød.

Han stod for momsindberetningerne, men nogle gange har T2 lagt dem ind. Han indberettede det til SKAT, som han fik fra T2. De snakkede ikke om, at han skulle kigge tallene igennem. Nogle gange fik han først tallene dagen før, de skulle indberettes. Han lagde bare de tal ind, som han fik fra T2.

I 00´erne betalte han nok i området af 250.000 kr. om året til T2. Beløbet omfattede bogføring, udregning af moms og årsregnskab.

Han sendte en mail til T2 efter at have fået brev fra SKAT om et kontrolbesøg, fordi T2 havde hans regnskab. Han fandt det selvfølgelig naturligt at rådføre sig med T2. De fik at vide af T2, at der ingenting var i det. Mødet med SKAT blev udsat til efter sommerferien, og det fandt sted den 4. september 2017.

Mødet med SKAT blev afholdt hos T2, som havde kontorfaciliteter, og man kunne forklare på en tavle. Det var SKAT, som førte ordet under mødet. Han havde sin datter med til mødet. V3 og V4 fra T2 viste, hvordan de havde lavet regnskabet. Efter fem minutter fik de at vide, at de godt kunne stoppe, for nu ville SKAT vise, hvordan man gjorde det rigtigt.

Han har ikke talt med T2 om momslovens § 70 og § 71. Han forventede bare, at alt det, der kom, var rigtigt.

Han laver ingenting i dag. Han er pensionist. Han kan ikke forstå V1's forklaring om, at de først fik kontakt i 2003. Før 2003 importerede han mest reservedele, men også biler.

Han ved ikke, om han anvendte brugtmomsordningen på de importerede biler.

Bilen på fakturaen gengivet i byretsekstrakten side 411 var ikke indregistreret, så den var ikke på danske nummerplader. Derfor skulle der moms på fakturaen. I relation til fakturaen i byretsekstrakten side 412 har han forklaret, at han ikke kan svare på, hvornår han stemplede en faktura med brugtmoms, og hvornår han ikke gjorde det.

Han rettede ikke henvendelse til T2 før købet af en bil. Revisor fik først bilagene efter købet af bilen.

Den Y1-land bilforhandler faxede som regel fakturaer og underbilag til ham. Han skrev under og returnerede papirerne, og så overførte de pengene og hentede bilen i Y1-land eller i Y2-by. Nogle gange betalte de bagefter. Bilens stelnummer står på fakturaen. Det kunne svinge meget, hvor længe han havde en bil stående. Det kunne ligge mellem to dage og et halvt år.

Foreholdt oplysningerne i årsregnskaberne om honorar til revisor (byretsekstrakten side 910 og 942) har han forklaret, at så har han ikke betalt 250.000 kr. i revisorhonorar.

Han føler ikke, at han har ført revisor bag lyset. Revisor har fået alle bilagene. Revisor har fået en faktura med beløbet. Underbilagene har ikke noget med det at gøre. Revisor har også på et tidspunkt set underbilagene, men de har ikke været med hver gang.

V3 har nogle gange indberettet moms. Det kan godt ske, at det er ham, der har foretaget indberetningerne i den periode, der er omfattet af tiltalen.

V3 har supplerende forklaret, at hun ikke stod for bogføringen i gerningsperioden fra 2014-2017, men hun stod for årsregnskabet. Hun havde tidligere stået for bogføringen. Hun mener, at opgaven med bogføringen blev overdraget til en kollega i 2011.

Da hun i sin tid fik opgaven med bogføring, blev hun instrueret af sin kollega og sin chef. De har helt sikkert snakket om brugtmoms i og med, at T1 handlede med biler fra udlandet. Hun husker ikke mere konkret, hvad de talte om vedrørende reglerne.

Da opgaven med bogføring i 2011 blev overdraget til en kollega, snakkede de også om brugtmoms. Bogføringen er lavet ud fra kundens anvisninger. T1 har stemplet fakturaerne med, at bilerne skulle sælges under forudsætningen om brugtmoms. Da der var tale om en assistanceerklæring, skulle de ikke undersøge noget, men de hjalp bare med opstillingen af regnskabet. T1 havde allerede valgt, at reglerne om brugtmoms skulle anvendes. T1 er til enhver tid ansvarlig for sin virksomhed. De havde ikke pligt til at undersøge noget som helst. Hun ved ikke, hvad de har gjort i relation til købsfakturaerne. Det må man spørge hendes kollega, der har bogført, om.

Hun kan ikke sige, hvad der stod på købsfakturaerne, dengang hun bogførte. Hun husker ikke, om de talte om, at købsfakturaerne skulle oversættes. T1 lavede en aktiv handling og bestemte, at de skulle bruge brugsmomsordningen. Hun har ikke talt med T1 om anvendelsen af brugtmomsordningen.

I relation til assistanceerklæringen har hun forklaret, at de hjalp kunden med at stille regnskabet op. Der er ikke nogen form for sikkerhed, og de er ikke pligtige til at undersøge noget som helst.

Det var hendes indtryk, at T1 havde styr på reglerne. T1 beregnede selv salgspriserne på bilerne.

Der er lagt moms til salgsprisen på fakturaen i byretsekstrakten side 428. Hun husker ikke, om den slags handler udgjorde en stor del af T1's forretning. I dette tilfælde har køber fradrag for momsen. I relation til fakturaen i byretsekstrakten side 429 har hun forklaret, at hun ikke kan svare på, i hvilke tilfælde T1 stemplede fakturaer med brugtmoms.

V4 har supplerende forklaret, at hun havde bogføringsopgaven vedrørende T1's G1-virksomhed i årene 2014-2016. Hun blev sat ind i opgaven af sin chef, V1, og sin kollega V3. Hun fik at vide af V1, at bilerne blev solgt efter brugtmomsreglerne.

Det stemplede T1 på sine fakturaer.

Der var både en salgs- og en købsfaktura. Hun tastede købsprisen, registreringsafgiften og salgsprisen ind i et regneark. Der blev beregnet en avance, som hun kunne beregne moms af. Hun kiggede både på købsfakturaen og salgsfakturaen. De fik ikke oversat de Y1-land fakturaer. De talte ikke om, at det kunne være relevant at sætte sig ind i, hvad der stod, for de havde fået at vide, at der var tale om brugtmoms. Det er nok rigtigt, at det skal fremgå af både købs- og salgsfakturaer, at der er tale om brugtmoms. De havde fået at vide, at bilerne blev solgt efter reglerne om brugtmoms, og det var stemplet på alle salgsfakturaerne.

Hun tror aldrig, at hun har talt med T1 om, hvorvidt han havde forstand på reglerne om brugtmoms. Hun og T1 talte mest om selve bogføringen i forbindelse med, at hun skulle lave moms. Hun talte ikke momsregler med T1.

Hun bogførte og lavede momsen. Det ville kræve en Y1-land momslov, og at man var god til Y1-land, at forstå de Y1-land fakturaer.

De talte ikke om, hvorvidt de skulle anvende momslovens § 70 og ikke § 71. T1 har fra starten sagt, at bilerne blev solgt efter brugtmomsreglerne. Hun tænker ikke, at T1 var inde i disse paragraffer.

Det var hendes indtryk, at de tal, hun afleverede vedrørende momstilsvar, også var de tal, T1 indberettede til SKAT.

Hun deltog i mødet med SKAT, fordi hun bogførte momsen. Hun husker ikke, hvad hun tænkte om, at SKAT mente, de skulle have anvendt nogle andre tal.

Der kunne godt gå et halvt år, inden en bil blev videresolgt. T1 afleverede købsfakturaerne en gang om måneden eller hvert kvartal. Der blev ikke betalt moms i forbindelse med købet. Købsfakturaen blev ført ind uden moms. Den moms, der er knyttet til købet i Y1-land, beregnes først i forbindelse med salget af bilen. Hun beregnede avancemomsen i forbindelse med salget af bilen.

V5 har supplerende forklaret, at han deltog i kontrolbesøget i september 2017 sammen med sin kollega V7. Revisoren havde bedt om at få flyttet besøget til revisionskontoret, hvor de havde alle bilagene. Det er meget normalt ved kontrolbesøg.

I det materiale, som de kiggede på, var der et eksempel på, hvordan T1 havde beregnet brugtmoms. Det var meget vidnet, som havde ordet under mødet. Der kom nogle få bemærkninger fra de to ansatte i revisionsfirmaet, som deltog i mødet. Han hørte ikke meget fra T1 og revisor under mødet. Der var en anstrengt stemning mellem revisor og T1. Revisor havde undladt at bogføre for april kvartal, og det var T1 noget fortørnet og overrasket over. T1 var frustreret og ked af det, og han syntes, at han havde brugt temmelig mange penge, og at han ikke havde fået det, som han havde betalt for. T1 nævnte et beløb, som han havde betalt revisoren.

Vidnet brugte købsfakturaerne og salgsfakturaerne for at lave sine beregninger, og man har ikke brug for mere. Han kunne ved at kigge på fakturaerne konstatere, hvilke regler der skulle anvendes. Det vil stå tydeligt på købsfakturaen, hvilken regel bilen handles efter, herunder om der er tale om brugtmoms. Det er oplagt, at man skal kigge på både købs- og salgsfakturaen. Han kan ikke lave en kontrol uden at kigge på begge bilag.

SKAT lavede et mødereferat, der blev sendt ud til virksomheden. Så kom advokat MD på banen, og hun blev også involveret i sagen. Det blev aftalt, at virksomheden skulle komme med noget regnskabsmateriale og en opgørelse af momsen.

Det viste sig, at det ikke var de rigtige regler for brugtmoms, der var blevet anvendt. Der var nogle få Y1-land biler, der var berettiget til brugtmoms, måske en eller to håndfulde.

I relation til regneeksemplet i byretsekstrakten side 834 har han forklaret, at en § 25 a-bil er et almindeligt udtryk blandt danske bilforhandlere.

Han mener, at T1 og revisoren sagde, at det var revisoren, som beregnede momsen. T1 har altid givet udtryk for, at han ikke var voldsomt regnskabskyndig, og at han stolede på revisoren. Han husker ikke, hvad T1 fortalte om det honorar, han havde betalt til revisoren. T1 gav udtryk for, at han havde betalt et meget højt honorar, og det skinnede igennem, at han ikke syntes, han havde fået det, han havde betalt for.

Foreholdt, at honoraret til revisor ifølge årsregnskabet for 2014 var 125.169 kr. (byretsekstrakten side 910), har han forklaret, at tallet er uden moms. På revisorregningen vil der stå 125.169 kr. plus moms, og T1 vil kunne afløfte momsen som købsmoms.

SKAT traf en afgørelse vedrørende perioden 1. april 2014 til 31. marts 2017. Den personligt drevne virksomhed blev omdannet til aktieselskab, og han mener, at skæringsdagen var den 1. juni 2017. Når momsen forhøjes, bliver den skattepligtig indkomst mindre. Der blev henvist til, at T1 kunne få genoptaget sin skatteansættelse for de pågældende år, men det er ikke noget, som vidnet har foretaget.

SKAT har generelt oplevet samme problemer som i dette firma, og fejlen ved beregningen af moms fremtræder hyppigt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, om straf for den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, omfatter direkte - foruden den pågældende afgiftspligtige selv - alene personer, der umiddelbart bistår den pågældende i forbindelse med afgivelsen af urigtige eller vildledende oplysninger til myndighederne. Andre former for medvirken vil imidlertid efter omstændighederne kunne straffes med hjemmel i den generelle bestemmelse om medvirken i straffelovens § 23.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at T2 i en længere årrække, herunder i den periode fra den 1. april 2014 til den 31. marts 2017, som tiltalen vedrører, bistod T1 som indehaver af T1's G1-virksomhed med udarbejdelse af regnskaber med assistanceerklæring og med bogføring. T2 udarbejdede også opgørelser over momstilsvaret for T1's G1-virksomhed ved T1 i den nævnte periode, som han anvendte ved sin afgivelse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen. T2 var i besiddelse af de Y1-land købsfakturaer og de danske salgsfakturaer vedrørende de brugte biler, som blev anvendt ved udarbejdelsen af opgørelserne. Det lægges endvidere til grund, at momstilsvaret i perioden blev opgjort for lavt med i alt 10.834.810 kr. som følge af, at reglerne om brugtmoms fejlagtigt blev anvendt, idet der efter indholdet af de Y1-land købsfakturaer ikke var grundlag for at anvende disse regler.

Det må på denne baggrund tilregnes T2 som groft uagtsomt, at opgørelserne af momstilsvaret var urigtige. Det må have stået T2 klart, at T1 ville anvende disse opgørelser ved sin afgivelse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

T2 findes herefter i forhold 1b skyldig i medvirken, jf. straffelovens § 23, stk. 1, til T1's overtrædelse af momsloven i den nævnte periode vedrørende beløbet på 10.834.810 kr., jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 6.

Efter karakteren af T2's medvirken gennem flere år og under hensyn til størrelsen af unddragelsen fastsættes straffen til en bøde på 100.000 kr.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T2, straffes med en bøde på 100.000 kr.

T2 skal betale sagens omkostninger for landsretten og de sagsomkostninger for byretten, der vedrører T2.