Dokumentets metadata

Virksomhedsordningen - virksomhedsskatelovens § 2 - betingelser for anvendelse - væsentlige bogføringsmangler - beskatning af opsparet overskud

Sagen angik, om skattemyndighederne med rette havde beskattet skatteyderens opsparede overskud i virksomhedsordningen, idet betingelserne for at anvende ordningen ikke var opfyldt.

Der var i sagen ikke fremlagt nogen bogført hævekonto eller indskudskonto, selvom det kunne konstateres ud fra materialet, at skatteyderen havde hævet over 500.000 kr. i virksomheden i 2015. Virksomhedens kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag var heller ikke opgjort, og det fremstod i opgørelser indsendt til SKAT som om, at visse private aktiver var medtaget under virksomhedsordningen.

Landsretten anførte, at skatteyderen bærer bevisbyrden for, at der er bogført korrekt, alternativt at bogføringen kan rekonstrueres. Landsretten fandt, at det ikke var godtgjort, at der ved bogføringen var foretaget den nødvendige opdeling i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, at der var sket løbende bogføring, eller at de enkelte overførsler var korrekt bogført.

På den baggrund fandt landsretten, at der er tale om væsentlige bogføringsmangler, hvorfor skatteyderen ikke opfyldte betingelserne for at anvende virksomhedsordningen i 2015. Det var derfor korrekt, at skatteyderen var blevet beskattet af det opsparede overskud i ordningen. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom (SKM2022.373.BR).

Sag BS-23962/2022-OLR (20. afdeling)

Parter

A

(v/advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Mark Alexander Jarby Søndergaard)

Retten i Glostrup har den 13. juni 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-35167/2020-GLO).

Landsdommerne Kim Holst, Henrik Bitsch og Mikael Friis Rasmussen har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget den for byretten endelige påstand om, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2015 nedsættes med 1.015.820 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

A har fremlagt en balance for (red.fjernet.bogføringsfirma) pr. 31. december 2015, en indkomstopgørelse for 2015 samt en korrigeret årsopgørelse for samme år.

A fremsendte endvidere den 20. september 2017 et såkaldt "Virksomhedsoverblik 2015" til SKAT.

Skatteministeriet har fremlagt fakturaer, udstedt af G1-virksomhed til (red.fjernet.bogføringsfirma), dateret hhv. 31. december 2014 pålydende 100.000 kr. inkl. moms, 31. januar 2016 pålydende 31.250 kr. inkl. moms, og 31. oktober 2016, pålydende 6500 kr. inkl. moms. De to sidstnævnte fakturaer angiver at vedrøre arbejde, der er udført i 2015.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret bl.a., at hendes forklaring for byretten på flere punkter er gengivet ukorrekt i dommen.

Det er således ikke korrekt, at hun ikke kunne huske, hvad fakturaerne fra G1-virksomhed til (red.fjernet.bogføringsfirma) er udtryk for (dommen side 8); hun kunne godt forklare overordnet om disse fakturaer, men ikke i detaljer, da hun ikke var forberedt på at få spørgsmål herom.

Det er heller ikke korrekt, at hun efterfølgende har sat sig ind i, hvordan beløbene i rubrik 149 ("Indkomst til beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen (årets opsparede overskud tillagt virksomhedsskat)") og rubrik 152 ("Samlede overførsler (inkl. private andele og hensat til senere hævning)") i hendes årsopgørelse for 2015 er beregnet (dommen side 9); virksomhedsskattelovens regler om virksomhedsordningen og det regnskabstekniske i den forbindelse har altid ligget uden for hendes fatteevne, og hun forstår fortsat ikke, hvordan de nævnte beløb fremkommer.

Som forklaret for byretten (dommen side 10-11) er kolonnen med blå tal under overskriften "Virksomhedsordning" på "Formueopgørelse pr. 31. december 2015" påført af hende. Hun burde nok have ledsaget de beløb i den blå kolonne, som ikke genfindes i kolonnen ved siden af, med en tekst om, at de er baseret på hendes antagelse om, hvad revisor ville være nået frem til.

Som forklaret for byretten (dommen side 8) udarbejdede hun efterfølgende et aftalebrev med oplistning af de konkrete arbejdsopgaver, som G1-virksomhed udførte for (red.fjernet.bogføringsfirma)i 2015 og forudgående år. Aftalebrevet er fra 2020. De opgaver, G1-virksomhed som ekstern business controller varetog for (red.fjernet.bogføringsfirma) på fast basis, var bl.a. sikkerhedskopiering af filer og regnskabsprogrammet (red.fjernet.regnskabsprogram) (ugentligt), vedligeholdelse og servicering af maskiner og software, herunder sikkerhedsopdateringer i mindre omfang (månedligt), opdatering/ajourføring af bogførings- og regnskabsmasker (årligt) og udarbejdelse af strategier (løbende). Disse opgaver lå i G1-virksomhed, fordi hun ønskede en skarp opdeling mellem de to virksomheder. Hun erindrer ikke, om opgavefordelingen var indført på RJ´s initiativ.

Hun og RJ har rettelig kendt hinanden siden 1986, og ikke kun siden 2006 som anført i byrettens gengivelse af hans forklaring, og i en periode arbejdede hun for ham.

(red.fjernet.bogføringsfirma) betalte de af G1-virksomhed fakturerede beløb fra sin egen konto. Fakturaer udstedt af G1-virksomhed i 2015 blev vist først betalt af (red.fjernet.bogføringsfirma)i 2016 og måske også i 2017.

Som forklaret for byretten (dommen side 9) afholdt hun nogle gange via sin private Mastercard-konto udgifter for (red.fjernet.bogføringsfirma), idet (red.fjernet.bogføringsfirma) ikke rådede over et Mastercard. Det, der manglede afstemning af, jf. hendes forklaring for byretten, var, at hun som følge af disse udlæg havde penge til gode i (red.fjernet.bogføringsfirma). Det skete, at udgifter, der vedrørte hende privat bl.a. hendes B-skat, blev afholdt via (red.fjernet.bogføringsfirma) girokonto. Der skete løbende bogføring heraf.

Hun havde den 7. februar 2022 et møde med RJ, hvor de gennemgik tallene i sagen. Det kan godt passe, at han ved den lejlighed medbragte den talmæssige opstilling benævnt "Virksomhedsoverblik 2015". Det vil være muligt at spore hovedparten af de beløb, men næppe alle, som tilsammen udgør 520.341 kr. i "Kontant hævning iflg. bogføring". Det skattemæssige resultat før renter (698.919 kr.), som er anført i "Virksomhedsoverblik 2015", stemmer med hendes indkomstopgørelse for 2015, hvor indkomst til virksomhedsbeskatning er anført med 513.722 kr., og "Hævet virksomhedsordning" er anført med 185.197 kr.

Hun har vist ikke på noget tidspunkt foretaget indskud i virksomhedsordningen af større aktiver eller passiver, herunder hverken pengebeløb eller biler.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført bl.a.:

"Det fremgår af Retten i Glostrups dom, at retten fandt, at de af A til SKAT fremsendte oplysninger, gav et rodet billede af virksomhedens økonomiske forhold og af virksomhedens aktiver.

A udarbejdede det konkrete bilag efter insisterende henvendelse fra SKAT's medarbejder. A oplyste, at hun ikke kunne udarbejde en klar og præcis specifikation af virksomhedsskatteordningen, men blev reelt tvunget hertil til brug for SKAT's sagsbehandling. A forklarede nærmere herom (dommen side 10, nederst og 11, øverst), hvor det fremgår:

"Adspurgt til de blå tal, forklarede hun, at RJ på det tidspunkt var rigtig syg. Jeanette fra SKAT ville have tal på virksomhedsskatteordningen, og hun fremsendte det, som hun kunne på egen hånd. De blå tal er hendes forsøg på at la-venogle tal til en virksomhedsordning, som hun ikke forstår."

Det rodede billede, det konkrete bilag giver anledning til, skyldes således ikke væsentlige mangler ved regnskabet, men A´s manglende indsigt i virksomhedsskatteordningen og opgørelsen af de enkelte specifikationer, der indgår heri.

Det gøres gældende, at regnskabet med dets tilhørende oplysninger er fyldestgørende og overholder kravet for, at virksomhedsskatteordnin-gen fortsat kunne finde anvendelse i indkomståret 2015.

...

Retten i Glostrup anfører i sin dom, at A´s bogføring ikke har overholdt kravene for, at virksomhedsskatteordningen kan finde anvendelse, idet der ikke er sket løbende bogføring af hævekontoen samt oplyst en nærmere baggrund for, at indskudskontoen udviser kr. 0 ved årets start og årets slutning.

Det gøres gældende, at problemstillingen vedrørende indskudskontoen ikke er afgørende for A´s mulighed for at benytte virksomhedsskatteordningen i indkomståret 2015.

Det følger af Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.C.5.2.5.1 at: "Hvis en indskudskonto for en selvstændigt erhvervsdrivende er opgjort fejlagtigt (forkert værdiansættelse af aktiver, sammentællingsfejl m.v.), vil den forkerte saldo på indskudskontoen kunne korrigeres, således at den korrekte saldo kan lægges til grund for fremtidige skatteansættelser."

I det omfang Østre Landsret lægger til grund, at der er sket en fejlagtig opgørelse af indskudskontoen, kan denne korrigeres, og en korrekt kontoopgørelse lægges til grund for fremtidige skatteansættelser.

Det gøres gældende, at det er en følge af, at der er mulighed for at rette op på mindre fejl og mangler, som måtte være foretaget i relation til indskudskontoen, at der ikke er grundlag for at nægte anvendelse af virksomhedsskatteordningen på denne baggrund, jf. TfS 1998.719.

De konstaterede fejl i regnskab og bogføring er alene fejl af mindre af karakter og er rettet op efterfølgende. Det var muligt at opdele As virksomheds- og privatøkonomi ved Landsskatterettens kendelse - eller i overensstemmelse hermed - hvorfor der ikke er grundlag for at nægte A at benytte virksomhedsskatteordningen ved opgørelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015."

Skatteministeriet har yderligere anført bl.a.:

"A anfører (ankestævningen, E 33, 2. sidste afsnit), at der er mulighed for at korrigere en fejlagtig opgjort indskudskonto. Der har imidlertid slet ikke været nogen bogført indskudskonto for virksomheden, jf. E 90, øverst. Der er dermed ikke tale om mindre fejl og mangler i form af eksempelvis forkert værdiansættelse, sammentællingsfejl m.v., som er de eksempler på korrektioner, der fremhæves i det af A citerede afsnit fra Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.C.5.2.5.1, og som tilsvarende fremgår af den seneste udgave af Den juridiske vejledning 2023-1 (MS 160).

Den omstændighed, at A ikke kunne redegøre for indskudskontoens udvisende (byrettens dom, E 18, 4. afsnit), og at revisor ikke har kendskab til eller har revideret den bogføring, som angiveligt skulle ligge til grund herfor (dommen, E 19, 2. og 5. afsnit), understreger desuden, at der ikke er tale om nogen mindre fejl, men derimod en væsentlig mangel i direkte strid med mindstekravs- bekendtgørelsens § 19, stk. 2, nr. 1 (MS 22).

...

A forklarede for byretten om kapitalafkast-grundlaget og kapitalafkastet, at "Hun ved ikke, hvorfor indskudskontoen er opgjort til 0 kr. Det ved RJ. Det er det samme med opgørelsen af kapitalindkomstgrundlaget" (E 18, 4. afsnit), og revisor RJ forklarede bl.a., at "han har ikke hæftet sig ved, at der ikke var et kapitalafkastgrundlag - det skal overføres automatisk fra 2014" (E19, 5. afsnit). Det er på den baggrund fortsat ikke forklaret, hvorfor hverken kapitalafkast-grundlaget "primo" eller kapitalafkastet for 2015 er opgjort."

Landsrettens begrundelse og resultat

A driver selvstændig erhvervsvirksomhed -(red.fjernet.bogføringsfirma)- med bogføringsopgaver. Hun anvendte virksomhedsordningen i virksomhedsskatteloven på indkomst fra den selvstændige erhvervsvirksomhed. Sagen angår, om A i indkomståret 2015 opfyldte betingelserne for at anvende virksomhedsordningen.

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen bl.a., jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. Efter lovens § 2, stk. 4, er det endvidere et krav, at beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted.

Det bemærkes, at kravet om, at virksomhedens økonomi regnskabsmæssigt skal være adskilt fra den skattepligtiges private økonomi, er begrundet i, at den skattepligtige almindelige indkomst behandles forskelligt under virksomhedsordningen og uden for, jf. lovforarbejderne.

A har bevisbyrden for, at hun i det omhandlede indkomstår har bogført korrekt, jf. virksomhedskattelovens § 2, jf. bl.a. bogføringslovens § 7 og § 9, eller i modsat fald for, at bogføringen kan rekonstrueres. Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten, og som sagen i øvrigt foreligger oplyst, er det godtgjort, at der ved bogføringen er foretaget den krævede opdeling i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, at der er sket løbende bogføring, eller at de enkelte overførsler er korrekt bogført.

Da bogføringsmanglerne ikke kan anses for at være mindre mangler i virksomhedens regnskab, men derimod under hensyn til bogføringskravenes formål er væsentlige mangler, finder landsretten, at A allerede på denne baggrund ikke opfyldte betingelserne for at anvende virksomhedsordningen i indkomståret 2015. Landsretten stadfæster derfor dommen.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokat. Der er herved taget hensyn til ankesagens begrænsede omfang.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.