Dokumentets metadata

Udlæg - fremgangsmåde - ransagning - uretmæssig - tredjemand

Sagen drejede sig om, hvorvidt det var med rette, at Viborg Kommune havde foretaget udlæg i et kontant beløb, som politiet (uretmæssigt) havde medtaget under en ransagning hos kærende.Herudover drejede sagen som om, hvorvidt det udlagte beløb tilhørte tredjemand, hvilket kærende påstod var tilfældet.Sagens nærmere omstændigheder var, at Viborg Politi under en ransagning hos kærende fandt kr. 70.000,-, som politiet tog i sin besiddelse, uden at der var hjemmel hertil i retsplejelovens kapitel 74.Politiet kontaktede herefter Viborg Kommune, der på baggrund af oplysningerne om, at politiet var i besiddelse af kr. 70.000,- tilhørende kærende foretog udlæg i beløbet, hvilket skete uden forudgående underretning af kærende.Kærende gjorde under sagen gældende, at det var med urette, at udlægget var foretaget uden forudgående underretning af kærende, at politiet var kommet i besiddelse af pengene på ulovlig vis, hvorfor det af Viborg Kommune foretagne udlæg var ulovligt, at politiet ikke havde været berettiget til at kontakte Viborg Kommune med meddelelse om, at politiet hos kærende havde fundet kr. 70.000,-, og at beløbet ikke tilhørte kærende, men derimod dennes børn.Højesteret fandt, at det var med rette, at Viborg Kommune havde foretaget udlæg uden forudgående underretning af kærende, ligesom Højesteret fandt, at kommunen ikke havde fået kendskab til beløbets eksistens på en sådan måde, at udlægget var ulovligt.Endelig fandt Højesteret ikke, at kærende havde bevist, at det udlagte beløb tilhørte kærendes børn.Højesteret stadfæstede derfor det foretagne udlæg.

Højesterets kendelse af 24. juli 2006, 91/2006

Parter

A
(advokat Erik Jørgensen, e.o.)

mod

Viborg Kommune
(kammeradvokaten ved advokat Per Michael Klausen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Sørensen, Poul Søgaard og Jon Stokholm.

----------

Viborg fogedrets kendelse
17. august 2004
FS 2-680/2004

Det fremgår af sagen, at politiet fandt 70 ettusindekronesedler i forbindelse med en ransagning hos A. Sedlerne blev opbevaret i en aflåst pengekasse, som A havde nøglen til, i en skrivebordsskuffe i stuen. Der var ingen angivelse af, at pengene tilhørte tredjemand

Der er herefter en stærk formodning for, at pengene tilhører A.

Forklaringer

BA og A har for så vidt angår de 60.000 kr. samstemmende forklaret, at opbevaringen fandt sted hos A, dels fordi det ikke har kunnet betale sig, at sætte pengene ind på en konto, dels fordi BA af forskellige årsager ikke ønskede at opbevare pengene selv.

Der er ikke fremkommet oplysninger om, at A har været forpligtet til at holde pengene adskilt fra egne midler.

Fogedrettens begrundelse og resultat

Fogedretten finder ikke, at formodningen for at pengene tilhører A er blevet afsvækket i en sådan grad ved de afgivne forklaringer, at det er sandsynliggjort, at pengene tilhører hans børn.

Pantefogedudlægget af 31. marts 2004 stadfæstes derfor.

Det er ved afgørelsen tillige tillagt betydning, at politiet, på baggrund af en mistanke om salg af narko, ransagede As bopæl et år forinden, uden at finde pengene, uagtet at A ifølge forklaringerne også skulle have haft pengene i sin besiddelse på daværende tidspunkt.

Der er af de grunde, som Viborg Kommune har anført, ikke grundlag for at ophæve udlægget delvist under henvisning til reglerne i retsplejelovens § 509.

T h i b e s t e m m e s

Det udlæg, som Viborg Kommunes pantefoged foretog den 31. marts 2004, stadfæstes.

----------

Vestre Landsrets kendelse
15. oktober 2004
13. afdeling, B-2030-04

Af de grunde, der er anført af fogedretten,

b e s t e m m e s

Den påkærede kendelse stadfæstes.

Kæremålets omkostninger ophæves.

----------

Højesterets kendelse
24. juli 2006
91/2006

I tidligere instanser er afsagt kendelse af fogedretten i Viborg den 17. august 2004 og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 15. oktober 2004. Procesbevillingsnævnet har den 16. januar 2006 meddelt tilladelse til, at landsrettens kendelse indbringes for Højesteret.

Påstande

Kærende, A, har gentaget sin påstand om, at det udlæg, som Viborg Kommunes pantefoged foretog den 31. marts 2004, ophæves.

Indkærede, Viborg Kommune, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

A har gjort gældende, at da Viborg politi på ulovlig vis er kommet i besiddelse af de udlagte 70.000 kr., og politiets henvendelse til Viborg Kommune derfor også var ulovlig, er det af pantefogeden den 31. marts 2004 foretagne udlæg ligeledes ulovligt. A har videre gjort gældende, at de udlagte penge ikke tilhørte ham, og at han burde have været underrettet om fogedforretningen.

Viborg Kommune har gjort gældende, at udlægget er foretaget med rette, at pengene tilhører A, og at betingelserne for at undlade at underrette A inden forretningens foretagelse efter retsplejelovens § 493, stk. 2, var til stede. Der kan ikke ske identifikation mellem Viborg Kommune og Viborg politi, og det er ved prøvelsen af udlæggets lovlighed ikke afgørende, om politiet havde hjemmel til at tage beløbet i bevaring.

Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret finder, at betingelserne for at foretage udlægsforretningen uden forudgående underretning af A var til stede, jf. lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv. § 5, jf. retsplejelovens § 493, stk. 2.

Højesteret finder endvidere, at eksistensen af det omhandlede pengebeløb ikke er kommet til Viborg Kommunes kendskab på en sådan måde, at udlægget er ulovligt.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten og tiltrådt af landsretten, stadfæster Højesteret den påkærede kendelse.

T h i b e s t e m m e s

Landsrettens kendelse stadfæstes.

Kæremålets omkostninger ophæves.