Dokumentets metadata

Dokumentets dato:19-03-2002
Offentliggjort:10-06-2002
SKM-nr:SKM2002.293.LR
Journalnr.:99/00-4751-00184
Referencer.:Kursgevinstloven
Dokumenttype:Bindende forhåndsbesked

Forskellige former for produkter til brug for rentesikring af realkreditlån

Ligningsrådet svarede på en række spørgsmål vedrørende tre forskellige produkter alle til brug for sikring af en maksimal rente i forbindelse med realkreditlån. To af produkterne var udformet som en række optioner, hvor hver option knytter sig til en refinansiering af det underliggende lån. Ligningsrådet svarede bl.a. at betalingen for produkterne var fradragsberettiget, da denne opkrævedes som en integreret del af en allerede fradragsberettiget udgift. Det sidste produkt var en variabel forrentet obligation med et indbygget loft. Ligningsrådet svarede at denne måtte anses for at være sortstemplet.

Bindende forhåndsbesked om rentesikring

Ligningsrådet svarede på en række spørgsmål vedrørende tre forskellige produkter alle til brug for sikring af en maksimal rente i forbindelse med realkreditlån. To af produkterne var udformet som en række optioner, hvor hver option knytter sig til en refinansiering af det underliggende lån. Ligningsrådet svarede bl.a. at betalingen for produkterne var fradragsberettiget, da denne opkrævedes som en integreret del af en allerede fradragsberettiget udgift. Det sidste produkt var en variabel forrentet obligation med et indbygget loft. Ligningsrådet svarede, at denne måtte anses for at være sortstemplet.

Ligningsrådet blev bedt om bindende forhåndsbesked vedrørende forskellige aspekter af den skattemæssige behandling af købere af tre forskellige produkter til sikring mod uventet høj rente på realkreditlån, hvor renten ændres periodevis.

To af de forelagte produkter er kombinationer af et rentetilpasningslån og en række optioner, der giver en ret til refinansiering til en aftalt minimumskurs. Et rentetilpasningslån er et variabelt forrentet kontantlån, hvor renten fastsættes for én periode af gangen. Den sidste model er en specifikt udformet obligationslån med variabel rente og et indbygget renteloft.

De tre forskellige produkter er karakteriserede som følger:

Den rentejusterede model

:

Produktet er udformet som en aftale om en række optioner, der hver især knytter sig til en refiansiering.

Aftalen indgås på et refinansieringstidspunkt og kan tilknyttes lån i danske kroner og euro. Produktet kan kun erhverves i tilknytning til lånet. Der kan ikke indgås mere end én aftale om rentesikring pr. lån, og aftalebeløbet på rentesikringen er på alle tidspunkter i løbetiden af samme størrelse som lånets restgæld. Løbetiden på rentesikringsaftalen er aldrig længere end det underliggende låns løbetid. Aftale om rentesikring indgås mellem produktudbyderen og låntageren ved en skriftlig aftale, der fastsætter de nærmere vilkår, herunder bl.a. sikringsrenten, sikringsperioden, og hvilke refinansieringer, der er omfattede af aftalen.

Aftalen har ikke indflydelse på refinansieringsforløbet, hvis markedsrenten på de omfattede refinansieringstidspunkter er lavere end sikringsrenten. Sikringsperioden er afgrænset til at omfatte mindst én og højest fire af de umiddelbart forestående refinansieringstidspunkter. En eventuel gevinst på aftalen (dvs. en udnyttelse af optionerne) kommer ikke til udbetaling som et kontant beløb, men resulterer via en minimumskurs på refinansieringen i en reduceret ydelse og et hurtigere afdragsforløb afspejlende den lavere refinansieringsrente.

Der opkræves i denne model ikke et præmiebeløb ved indgåelse af rentesikringsaftalen. I stedet betales en forøget kontantrente på lånet, svarende til, at de i anledning af lånet udstedte obligationer er afregnet overfor kunden til en justeret kurs, der er mindre end markedskursen. Kontantlånet er variabelt forrentet og derfor er låntagers kontantrente kun gældende i én renteperiode frem til næste refinansiering. I denne model vil låntagers kontantrente derfor afspejle, at rentesikringspræmien er indregnet over renteperioden, dvs. perioden mellem to rentetilpasninger, typisk et kalenderår, men i princippet op til 10 år. Rentesikringen kan indgås på et vilkårligt refinansieringstidspunkt.

Den bidragsjusterede model:

Modellen svarer til den rentejusterede model. Dog opkræves præmien for rentesikringen via en forøget bidragssats på lånet i sikringsperioden. I den periode, hvor lånet er rentesikret betales den forhøjede bidragssats, der fastsættes i forbindelse med aftalens indgåelse og ligger fast for den periode rentesikringen omfatter.

For begge produkter gælder, at der er tale om et tillægsprodukt til et rentetilpasningslån. For begge produkter vil den konkrete pris på produktet (størrelsen af optionspræmien) kunne opgøres ved sammenligning med prisen på et tilsvarende rentetilpasningslån uden rentesikring.

Fuld integration

:

I den tredje model ydes et lån med variabel rente, der tilpasses markedsvilkår halvårligt. Som et fast indbygget og uadskilleligt element, har lånet et loft over renten i de første fem leveår. Der benyttes realkreditobligationer med løbetid på 20-23 eller 30-33 år. Kuponrenten på obligationerne er over mindsterenten og er variabel, idet rentetilpasning finder sted hver 6. måned. Obligationens (og lånets) rentetilpasning sker halvårligt på basis af de 10 første dages notering af 6 mdr. Cibor satsen i maj, henholdsvis november måned. Refinansiering i en ny obligation finder sted efter 5 år. Obligationen har fire årlige terminer og obligationen er inkonverterbar.

Lånet afregnes overfor kunden som et obligationslån, hvor kunden bærer det af markedet fastsatte kurstab. Der opkræves ingen særskilt og identificerbar præmie for renteloftet. I model 3 er der derfor i modsætning til model 1 og 2 tale om, at rentesikringen er bygget ind i selve lånet.

På baggrund af nærmere konkretiserede spørgsmål udtalte Styrelsen følgende om de tre modeller:

I den rentejusterede model vil prisen på produktet påvirke afregningskursen på kontantlånets obligationer og dermed opkræves via kontantlånsrenten. Det har følgende betydning for låntageren:

Gevinst og tab på rentesikringen skal afregnes sammen med det underliggende lån, jf. kursgevinstloven § 30, stk.1, nr. 3. Dette forudsætter, at "levering" af sikringsrenten sker -dvs. at lånet refinansieres til sikringsrenten - eller at aftalen udløber uudnyttet, som det vil være tilfældet, hvis den almindelige refinansieringsrente ikke overstiger sikringsrenten.

Optagelsestidspunktet for selve lånet påvirkes ikke af optioner, der tegnes til sikring af refinansieringer i lånets løbetid. At lånet undervejs i forbindelse med refinansieringer ændrer rentesats, betyder ikke, at lånet anses for indfriet og stiftet på ny. Dette gælder uanset, om der er tale om refinansiering til en rente fastsat på baggrund af en rentesikringsaftale eller en refinansiering, der foregår til markedsrenten.

Den rentejusterede model er kendetegnet ved, at optionspræmien ikke betales kontant, men spredes over lånets løbetid via kontantlånsrenten. I et sådant tilfælde skal præmie ikke fratrækkes i forbindelse med en eventuel opgørelse af gevinst og tab på lånet efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4. Det er Styrelsens opfattelse, at betaling for rentesikringsaftalen ikke både kan medregnes til lånets anskaffelsessum og fradrages over rentebetalingerne. Kun en optionspræmie, der betales særskilt kan dermed tillægges, som beskrevet i forarbejderne til kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 3 (l 194 1996/97).

Gevinst på rentesikringen kommer til beskatning via rentefradraget. Rentefradraget bliver lavere som følge af, at der refinansieres til den lavere sikringsrente. Da aftalen består af en række optioner, der dermed kan udløbe uudnyttet, såfremt det ikke kan betale sig at refinansiere til sikringsrenten, kan tabet højst udgøre præmien for aftalen.

Da præmien på rentesikringen indgår som en del af renten, kan denne fradrages sammen med den øvrige renteudgift på lånet. Dette fremgår af kendelse fra Landsskatteretten af 29. november 2001 offentliggjort ved SKM.2002.44.LSR.

Sikringsaftalens skæbne - i forbindelse med en førindfrielse af det underliggende lån eller overdragelse af dette - afhænger af, om der i en sådan situation vil udløses et krav på, at låntager betaler resten af præmien kontant, eller om resten af præmien bortfalder.

Resten af præmien vil være den del af præmien, der endnu ikke er betalt via renten, når hele præmien beregnes til den værdi, den ville have haft, hvis den var betalt "upfront". Kræves resten af præmien betalt, må optionerne anses for udløbet uudnyttet og ikke afstået. Bortfalder præmien før sidste sikrede refinansiering er gennemført, svarer dette efter Styrelsens opfattelse til at optionsudsteder differenceafregner den tilbageværende del af sikringsaftalen. I så fald vil denne del skulle behandles efter udgangspunktet i kursgevinstlovens kap 6 nemlig separationsprincippet i kursgevinstlovens § 29 og opgøres efter lagermetoden, jf. kursgevinstlovens § 33.

Mht den bidragsjusterede model udtalte Styrelsen, at denne i vidt omfang skal behandles som den rentejusterede.

Der er for begge metoder tale om, at en præmie for et optionsbaseret tillægsprodukt lægges ind i en allerede fradragsberettiget udgiftspost, der relaterer sig til det bagvedliggende lån. På baggrund af den ovenfor nævnte Landskatteretskendelse SKM2002.44.LSR er det styrelsens opfattelse, at skattepligtige omfattede af kursgevinstlovens § 12 ved denne model opnår fuld fradragsret for optionspræmien. Dette på trods af, at præmien ikke ville have været fradragsberettiget for personer, hvis præmien var opkrævet kontant ved indgåelse af aftalen.

Med modellen med fuld integration er der ikke tale om et optionsbaseret produkt, men derimod om en obligation med variabel rente, der evt. kan fastfryses.

Det fremgår af kendelse fra Landsskatteretten af 10. oktober 2001, at en obligation, der som udgangspunkt har variabel rente, men for hvilken renten fastfryses, når renten er steget til et bestemt niveau, ikke opfylder mindsterentekravet i kursgevinstloven, jf. § 38. Afgørelsen er offentliggjort ved SKM2001.613.LSR

Der er derfor tale om en sortstemplet obligation og låntager kan dermed blive skattepligtig af en evt. kursgevinst i forbindelse med udbetalingen af lånet.

Ligningsrådet

 tiltrådte Styrelsens indstilling.