Dokumentets metadata

Investering i obligationer

Skatterådet svarer bekræftende på, om fysiske personers investering i produktet X vil være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, samt om de fysiske personer, som anvender virksomhedsordningen ved opgørelse af deres skattepligtige indkomst og investerer i produktet X, vil være omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2.

Spørgsmål

1. Vil fysiske personers investering i produktet X være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3?
2. Vil fysiske personer, som anvender virksomhedsordningen ved opgørelse af deres skattepligtige indkomst og investerer i produktet X, være omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2?

Svar

1. Ja.
2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger, A A/S, har anført, at A ønsker klarhed over de skattemæssige konsekvenser for de kunder, som investerer i produktet X.

A A/S ønsker at give kunderne en mulighed for at investere i en obligation, hvis afkast beror på kursudviklingen af fire nordiske aktier i en periode på 2 år.

I forbindelse med salg af produktet, er det afgørende for A, at vejlede kunderne skattemæssigt korrekt.

A A/S er udsteder af obligationen og den udstedes i danske kroner. Obligationen børsnoteres ikke.

Obligationen er sat sammen af en sikker investering i obligationsmarkedet og en investering i fire nordiske aktier.

Der vil blive tale om en investering i aktierne:

• B
• C
• D
• E

Fordelingen kunne se sådan ud:

Ved en investering på 100,00 kr.

Den uforrentede obligation har en introduktionskurs på 100 og en løbetid på 2 år, dog med mulighed for indfrielse før tid.

Obligationen er kendetegnet ved, at det samlede afkast afhænger af kursen på de fire nordiske aktier. Obligationen førtidsindfries, hvis alle 4 aktier på observationsdagen er over startniveauet. Obligationen udbetaler en kupon, som er afhængig af tidspunktet for obligationens indfrielse.

Kursen på aktierne aflæses hvert halve år. Er blot én af aktierne på observationsdagen lavere end startniveauet, løber obligationen videre. Startværdien på de fire aktier fastlægges på handelsdagen.

Obligationen er hovedstolsbeskyttet og indfries til minimum kurs 80, ved en negativ udvikling i aktiekurserne.

Der kan således opstilles tre scenarier:

1. Er alle fire aktier over eller lig med startniveauet, indfries obligationen til kurs 100 + kupon x T
2. Er mindst én af de fire aktier ved udløb under startniveauet, men er alle fire aktier over 80 % af startniveauet, udløber obligationen til kurs 100.
3. Har mindst én af de fire aktier ved udløb, en værdi som er mindre end 80 % af startniveauet, udløber obligationen til kurs 100.

T = 1, 2, 3 eller 4 - svarende til det antal halve år, som er gået siden udstedelsen af obligationen.

Kuponen forventes at blive 14 %, men den endelige kupon fastlægges på handelsdagen d. xx 2009. Kuponen vil således afhænge af markedsforholdene d. xx 2009 og kuponen kan derfor være højere eller lavere end 14 %, dog minimum 12 %.

Der henvises i øvrigt til det vedlagte materiale.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Lovgivning og praksis

Spørgsmål 1

Obligationen anses som en pengefordring, der giver kreditor et retligt krav på betaling i form af penge. Obligationen er omfattet af kursgevinstloven, som omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Af kursgevinstlovens § 29, stk. 3 fremgår det:

"Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."

Obligationen skal anses for en fordring, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 1. pkt., da hovedstolen reguleres i forhold til kursudviklingen på aktier og dermed omfattes af definitionen på strukturerede obligationer, som beskattes som finansielle instrumenter.

Obligationens afkast er knyttet til udviklingen i aktiekurserne på de udvalgte aktier, jf. ovenfor, via køb af en option. Obligationen reguleres således ikke i forhold til valuta eller forbrugerprisindeks.

Spørgsmål 2

Af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, fremgår det:

"Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven , indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven , andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 , nr. 3 og 4, indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 , kan dog indgå i virksomhedsordningen."

Der er tale om en indeksreguleret obligation, idet fordringens afkast er knyttet til udviklingen på de udvalgte aktier. Der henvises til afgørelsen SKM2005.239.LR , hvoraf det følger, at begrebet indeksobligation dækker over flere obligationer end nævnt i kursgevinstlovens § 38, stk. 3. Det fremgår, at Ligningsrådet vurderer, at det ikke har været lovgivers intention, at indskrænke begrebet.

Obligationen skal anses som en indeksobligation, som beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter. Obligationen kan således indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2 pkt.

Obligationen skal anses for en fordring, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Der henvises til det ovenfor anførte under spørgsmål 1.

De obligationer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 1. pkt. er omfattet af definitionen indeksobligationer og kan derfor som udgangspunkt indgå i virksomhedsordningen. - Dette fremgår af skatterådets afgørelse SKM2006.307.SR .

Besvares spørgsmål 1 således med et ja, bør også spørgsmål 2 besvares bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Kursgevinstlovens § 29, stk. 3, som har følgende ordlyd:

"Stk. 3. (første pkt.) Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10.

(andet pkt.) Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks.

(tredje pkt.) Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater."

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 407 af 1. juni 2005, hvorved blandt andet beskatningsreglerne for investeringsselskaber blev ændret, og i den forbindelse ændredes reglerne i kursgevinstlovens § 29. Det fremgår af forarbejderne, jf. L 98/2005/2:

"For at undgå markedsmæssige forvridninger, som forstærkes af den foreslåede beskatning af andele i investeringsselskaber, foreslås det at ændre kursgevinstlovens regler med henblik på at sikre, at obligationer, hvis hovedstol udvikler sig i overensstemmelse med værdien af investeringsselskaber, også beskattes efter lagermetoden. Det foreslås, at de beskattes efter reglerne for finansielle instrumenter.

...

Hvis reglerne om udlodningspligt i obligationsbaserede udloddende investeringsforeninger ikke skal gøres illusoriske, bør man anvende lagerprincippet ved opgørelsen af fortjeneste på aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber. På samme måde gælder, at man er nødt til at anvende lagerprincippet på obligationer, hvis gæld følger udviklingen i et investeringsselskab, en hedgeforening, bestemte værdipapirer eller et værdipapirindeks...

Samtidig gælder, at obligationerne minder om finansielle instrumenter, men med en anden beskatning end disse. Finansielle instrumenter beskattes efter et lagerprincip med visse begrænsninger i tabsfradraget.

Det foreslås herefter, at obligationer, hvis skyld følger udviklingen i en investeringsforening, en hedgeforening, bestemte værdipapirer eller et værdipapirindeks, beskattes efter reglerne for finansielle instrumenter."

Det er oplyst, at de pågældende obligationers indfrielseskurs delvis følger kursudviklingen i de 4 nordiske aktier, B, C, D og E, idet der således er opsat tre mulige scenarier for indfrielse, som afhænger af kursudviklingen på aktierne på givne måletidspunkter.

Obligationerne må dermed anses for at være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, jf. bestemmelsens 1. pkt., idet "fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v."

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja."

SKAT kan supplerende oplyse, at for personer, der ikke udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, medregnes gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. Ligningsvejledningen, afsnit A.D.2.18.1 .

Spørgsmål 2

Når virksomhedsordningen anvendes, skal alle erhvervsmæssige aktiver som udgangspunkt indgå i ordningen.

Ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, første punktum, kan aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer imidlertid ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver.

Ifølge § 1, stk. 2, andet punktum, kan konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 dog indgå i virksomhedsordningen.

Obligationerne må betragtes som indeksobligationer, jf. SKM2005.239.LR og SKM2006.307.SR . Indeksobligationerne beskattes endvidere efter reglerne for finansielle kontrakter, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, og de kan derfor indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. punktum.

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.